EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 36
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 1. europaudvalgsmøde

Mødedato:

tirsdag den 22. november 2022

Tidspunkt:

kl. 08.15

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Meddelelser fra formanden

2. Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF)

Forelæggelse ved fungerende udenrigsminister

−

Tidlig forelæggelse

HR (2018) 0094

–

Bilag 2 (beslutningsreferat fra EUU-møde 23/6-22)

HR (2018) 0094

–

Bilag 3 (samlenotat)

Den 21. november 2022

3. Ændring af forordning (EU) 1303/2013 vedr. strukturfondene

Forelæggelse ved fungerende udenrigsminister

−

Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedta-

gelse

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 20 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0231

–

Bilag 2 (samlenotat)

4. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde

Forelæggelse ved fungerende beskæftigelsesminister

−

Generel indstilling

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 20 (kommenteret dagsorden)

KOM (2021) 0762

–

Bilag 6 (samlenotat)

5. Ekstraordinært rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

energi) den 24.

november 2022

Forelæggelse ved fungerende klima-, energi- og forsyningsminister

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 20 (kommenteret dagsorden)

6. Eventuelt

Der vedlægges en foreløbig oversigt over det under punkt 5 nævnte møde.

Side 1

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

Ekstraordinært rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

energi) den 24.

november 2022

1. Forslag til rådsforordning om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af

indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks

−

Politisk enighed

KOM (2022) 0549

–

Bilag 4 (beslutningsreferat vedr. skriftlig forelæggelse 19/10-

22)

Rådsmøde 24/11-22

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

2. Forslag til rådsforordning om fastlæggelse af en ramme for at fremskynde udbredelsen af

vedvarende energi

−

Politisk enighed

KOM (2022) 0591

Rådsmøde 24/11-22

–

Bilag 1 (samlenotat side 13)

3. Forslag om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, om bygningers

energimæssige ydeevne og om energieffektivitet

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0222

Rådsmøde 24/11-22

–

Bilag 1 (samlenotat side 24)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.

Side 3

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

Europaudvalget

Referat af 1

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 22. november 2022

kl. 08.15

vær. 2-133

Henrik Møller (S) næstformand, Jens Joel (S), Kasper Roug (S),

Malte Larsen (S), Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren Sønder-

gaard (EL), Linea Søgaard-Lidell (V), Jan E. Jørgensen (V), Jens

Henrik Thulesen Dahl (DD), Charlotte Munch (DD), Alexander Ryle

(LA), Steffen Larsen (LA), Mona Juul (KF), Alex Ahrendtsen (DF),

Mette Kierkgaard (M) og Karin Liltorp (M).

Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod, fungerende beskæftigel-

sesminister Peter Hummelgaard og fungerende klima-, energi- og for-

syningsminister Dan Jørgensen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 4

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

Punkt 2. Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF)

−

Tidlig forelæggelse

HR (2018) 0094

–

Bilag 2 (beslutningsreferat fra EUU-møde 23/6-22)

HR (2018) 0094

–

Bilag 3 (samlenotat)

Den fungerende udenrigsminister:

Jeg har glædet mig til at komme tilbage til de mundtlige fore-

læggelser i udvalget. Jeg er glad for at se både nye og erfarne kræfter.

Sagen blev senest forelagt for udvalget til forhandlingsoplæg den 23. juni 2022. Her gav jeg tilsagn

om, at jeg ville vende tilbage til udvalget, såfremt der kom et forslag om at ændre det samlede bud-

get.

Inden jeg gennemgår selve sagen, vil jeg beklage, at samlenotatet blev oversendt for sent til udval-

get. Det skyldes, at vi først har modtaget det konkrete forslag, kort før forhandlingerne i Bruxelles

blev indledt.

Samtidig ser det ud til, at forhandlingerne går meget stærkt. Der er fortsat drøftelser om den kon-

krete udformning, men på de indledende møder har medlemslandene udtrykt et klart ønske om at

finde en hurtig løsning. Både for at støtten til Ukraine kan opretholdes, og for at faciliteten også fort-

sat kan fremme EU’s bredere udenrigs-,

sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser globalt.

Vi forventer nu, at der vil blive truffet en politisk beslutning om budgettet i forbindelse med FAC-mø-

det den 12. december 2022 samt på Det Europæiske Råd den 15.-16. december. Men der kan al-

lerede i de kommende uger være enighed blandt medlemslandene om sagen.

At sagen kan komme til at bevæge sig så hurtigt, stod først klart i slutningen af sidste uge. Derfor

mener jeg, at det er det rigtige tidspunkt at forelægge sagen til forhandlingsoplæg. Også selv om vi

i Danmark står midt i regeringsforhandlinger. Det er vigtigt, at vi har et solidt dansk mandat at stå

på

–

og at Danmark ikke blokerer for, at der kan træffes en beslutning i Bruxelles.

Den europæiske fredsfacilitet (EPF) blev vedtaget i marts 2021 og har et budgetloft på 5,7 milliar-

der euro for perioden 2021-2027. Faciliteten er opdelt i to søjler. Den ene søjle finansierer fælles-

udgifter

til EU’s militære missioner og operationer.

Den anden søjle finansierer støtte til opbygning

af militære kapaciteter i tredjelande. Det sker gennem leverancer af forskellige former for våben og

militært udstyr. Denne søjle har været særdeles nyttig til at fremme støtte til Ukraine, da den mulig-

gør refusioner af EU-landenes våbenleverancer til Ukraine. Men det betyder også, at budgettet al-

lerede nu er ved at være opbrugt.

Regeringen vurderer, at 4,6 mia. euro af fredsfacilitetens samlede budgetloft på nuværende tids-

punkt er forpligtet til indsatser i perioden 2021-2027. Det svarer til ca. 80 pct. af det samlede bud-

getloft. Heraf er 3,1 mia. euro brugt på støtte til Ukraines væbnede styrker.

Der er blandt de øvrige medlemslande bred enighed om, at situationen ikke er bæredygtig. EPF’en

er tænkt som et globalt instrument, der skal kunne anvendes frem til 2027. Den Fælles Udenrigstje-

neste har derfor udarbejdet to forslag, som på nuværende tidspunkt danner grundlaget for forhand-

lingerne.

Side 8

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

Det ene forslag indebærer en forøgelse af budgettet én gang med ét stort beløb, som vi forventer

vil være omkring 5,9 mia. euro. Det svarer cirka til en

fordobling af EPF’ens nuværende budget,

det vil medføre en dansk merudgift på ca. 1 mia. kr.

Det andet forslag indebærer en forøgelse af budgettet med 2 mia. euro med henblik på at opret-

holde støtten til Ukraine i de kommende måneder. Det vil medføre en dansk merudgift på ca. 0,4

mia. kr. Herudover vil man så på et senere tidspunkt kunne beslutte at forøge det samlede budget,

enten i en eventuel midtvejsevaluering af MFF-aftalen i 2023 eller ved den strategiske drøftelse af

EPF’en for 2024, som også finder

sted i 2023.

Der er som sagt bred opbakning blandt medlemsstaterne til at forøge budgettet for den europæiske

fredsfacilitet. Men det står endnu ikke klart, hvilken løsning der vil være enighed om.

Regeringen mener, at der er behov for at øge budgettet for den europæiske fredsfacilitet. Det gør

vi som nævnt, fordi det er vigtigt, at fredsfaciliteten også fremadrettet kan sikre, at støtten til Ukra-

ine opretholdes, og at faciliteten fortsat kan fremme EU’s bredere udenrigs-,

sikkerheds- og for-

svarspolitiske interesser globalt og dermed understøtte EU som en troværdig international aktør.

Endelig vil et solidt finansielt grundlag for

EPF’en kunne sikre, at vores nationale

udgifter til danske

våbendonationer til Ukraine fortsat kan refunderes. Et højere samlet budget kan således potentielt

være til Danmarks fordel, da der vil være flere midler til at medfinansiere de store danske våbendo-

nationer, der gives til Ukraine. Danmark er blandt de EU-lande, der har doneret flest våben til Ukra-

ine i forhold til vores bnp. Derfor har vi også fået en stor andel af de samlede refusioner.

Samtidig anerkender regeringen, at et øget EPF-budget, afhængigt af størrelsen vil have væsent-

lige statsfinansielle konsekvenser. Regeringen ønsker derfor, at EU’s Fælles Udenrigstjeneste

ud-

arbejder en grundig vurdering af finansieringsbehovet samt muligheden for omprioriteringer fra an-

dre indsatser til støtte af Ukraine.

Derfor er forhandlingsoplægget som følger:

Regeringen

•

lægger vægt på fortsat at sikre den nødvendige støtte til Ukraine, inklusive at bakke op om

yderligere støtte til Ukraine og samtidig

fastholde EPF’ens globale sigte

lægger

vægt på, at regeringen støtter en forøgelse af EPF’ens budget, hvis der er enighed

om det blandt EU’s øvrige medlemsstater, idet man fra dansk side

som udgangspunkt

gerne så, at en beslutning blev truffet i forbindelse med en samlet prioritering under en

eventuel MFF-midtvejsevaluering

lægger vægt på, at der er tale om et engangsforhold i forhold til justering af retsakter under

MFF-aftalen

lægger

vægt på, at EU’s fælles udenrigstjeneste udarbejder en grundig vurdering af finan-

sieringsbehovet samt muligheden for omprioriteringer.

•

Jeg ser frem til at høre jeres betragtninger og spørgsmål.

Side 9

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

Jeg skal igen beklage, at regeringen har fremsendt materialet sent. Men jeg føler, det er afgø-

rende, at Danmark under de igangværende forhandlinger kan give sin entydige opbakning til, at EU

kan fortsætte med den helt afgørende våben- og materielstøtte til Ukraines forsvarskamp.

Søren Søndergaard:

Hvis det bare handlede om at fortsætte våbenhjælpen til Ukraine, ville der

ikke være noget problem set fra Enhedslistens synspunkt. Vi har fra dag et støttet enhver bevilling

til Ukraine, og vi støttede også forhandlingsoplægget, da det blev forelagt i juni. Den del af det er

helt uproblematisk. Men det er jo ikke det, forhandlingsoplægget handler om

–

det er jo meget vi-

dere end det. 56 pct. af pengene er blevet brugt til støtte til Ukraine, men man foreslår mere end en

fordobling af rammen, hvilket er lidt svært at forstå. Det vil jeg gerne høre ministerens forklaring på.

Jeg vil også godt høre ministerens forklaring på, hvad der er sket siden sidst, hvor det var et

spørgsmål om at prøve at finde penge inden for rammen.

Vi kan ikke støtte en fordobling af rammen. Vores modstand

mod f.eks. EU’s træningsmission i

Mozambique og andre ting er fuldstændig kendt

–

vi synes ikke, at der skal gives flere penge til

den slags aktioner for at forsvare franske olieinteresser. Men hvis ministeren har behov for støtte til

at give våben eller anden hjælp til Ukraine, så er Enhedslisten altid klar. Det gælder selvfølgelig

også, hvis der ikke nås en aftale her, og hvis der er behov for særbevillinger. Så støtter vi det ube-

tinget.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Tak for beklagelsen for den sene oversendelse af materialet. Jeg sy-

nes stadig væk, at det burde have været muligt at sende mere uddybende materiale tidligere.

Danmarksdemokraterne bakker også fuldt og helt op om støtte til Ukraine, og det skal øges. Mini-

steren talte om to forskellige beløb

–

dels et par milliarder til at fokusere på, at man kan støtte Ukra-

ine, dels en fordobling af rammen. Ministeren nævner også, at man ønsker en mere klar analyse af

finansieringsbehovet og muligheden for at omprioritere, og i min optik taler det for, at det, man i før-

ste omgang må have mandat til, er den lille del

–

hvis man kan kalde 2 mia. euro en lille del. Vi vil

gerne vide med sikkerhed, hvor meget regeringen beder om mandat til.

Alex Ahrendtsen:

Vi støtter regeringens forhandlingsoplæg, men ikke uden indvendinger. Lige-

som for Enhedslisten er det problematisk for os, at tingene bliver blandet sammen, men sådan er

det jo med den fond. Vi lever med det, fordi sagen om Ukraine er så afgørende for Europa og for

Danmarks sikkerhed. Ukraine skal have al den hjælp, støtte og våbenleverance, de overhovedet

kan få. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at vi skal bruge endnu flere penge på kolonikrigene i Afrika,

men sådan er det. Vi støtter mandatet og beder til og håber på, at ukrainerne snart får smidt rus-

serne ud af deres land

–

det er det, det handler om for os.

Karin Liltorp:

Moderaterne støtter også regeringens forhandlingsoplæg, men jeg har et tillægs-

spørgsmål. I må undskylde mig, hvis det er, fordi jeg er ny. Nu kalder vi det penge til en fredsfacili-

tet, og jeg er bare nysgerrig på, om der bliver arbejdet på andre fronter. Militær støtte er jo som så-

dan ikke en fredsaktion. Hvis det ikke hører til på dette møde, må vi tage den på et andet tidspunkt.

Den fungerende udenrigsminister:

Den europæiske fredsfacilitet blev oprettet i forbindelse med

MFF-aftalen fra 2021-2027. I forbindelse med indgåelsen af den budgetaftale sammen med Eu-

ropa-Parlamentet og selvfølgelig også med Kommissionens mellemkomst aftalte medlemslandene

Side 10

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

inklusive Danmark at oprette den europæiske fredsfacilitet, som bl.a. også kan støtte med våbenle-

verancer både i Europa og globalt.

Dengang vi indgik aftalen om MFF’en, havde vi jo ikke forudset krigen i Ukraine, som kræver så

store og massive donationer. Der er på nuværende tidspunkt givet tilsagn om 80 pct. af rammen på

5,7 mia. euro fra 2021-2027, hvoraf langt de fleste er brugt på Ukraine, men der er også andre ind-

satser. Man kan derfor godt sige, at der er langt til 2027, når vi kun er i 2022. Det kræver derfor, at

vi finder en løsning på, at den europæiske fredsfacilitet er ved at være tømt for penge, hvis vi skal

kunne fortsætte støtten til bl.a. Ukraine.

Regeringen har også et ønske om, at EU spiller en udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk rolle i

verden for at bekæmpe konflikt og sikre fred og stabilitet. Det gælder ikke mindst i vores nærområ-

der, om det er Afrika eller det er østpå. Derfor er denne fond et væsentligt redskab blandt de

mange, vi har i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjskasse.

Jeg forstår, at Enhedslisten støtter, at vi tilvejebringer midler, så vi kan fortsætte støtten med mili-

tært udstyr og materiel til Ukraine

–

det er godt. Forhandlingsoplægget gør det muligt for Danmark

at støtte den løsning, som bevirker, at den europæiske fredsfacilitet får ressourcer til bl.a. at støtte

Ukraine.

Option 1 indebærer en forøgelse af den europæiske fredsfacilitet på 5,9 mia. euro, og det er er rig-

tigt, at det er en fordobling. Men det er jo bare én option på bordet. Den anden option, som Jens

Henrik Thulesen Dahl er inde på, indebærer i første omgang en forøgelse af budgettet på 2 mia.

euro, hvilket vil medføre en dansk merudgift på 0,4 mia. kr. i perioden fra 2024 til 2027. Endelig kan

der være en tredje option, som er, at man finder et kompromis et sted imellem.

Sagen er, at det er nødvendigt at løse budgetudfordringen i den europæiske fredsfacilitet, hvis vi

fortsat vil og skal kunne støtte bl.a. Ukraine militært og materielt. Vi beder om mandat og opbak-

ning til, at vi finder en løsning sammen med de andre EU-lande, så vi kan fortsætte med vores

massive støtte til Ukraine.

Alex Ahrendtsen nævner, at det er afgørende, at vi får stoppet Ruslands invasion, og det er rege-

ringen fuldstændig enig i. Derfor skal vi også sikre, at der i den forbindelse ikke er nogen forhindrin-

ger for eventuel støtte. Jo mere vi kan gøre for at bane vej for massiv militær og materiel støtte til

Ukraine

–

ikke mindst på nuværende tidspunkt

–

desto bedre er det efter vores opfattelse i denne

kritiske tid, som Ukraine står i lige nu. Denne sag sender derfor også et signal om, hvorvidt vi vil

være med til at fortsætte den militære støtte til Ukraine.

Det er velkendt,

at Enhedslisten havde nogle andre holdninger til elementer af MFF’en,

inklusive

den europæiske fredsfacilitet, da vi i sin tid vedtog den. Den debat tog vi dengang, og vi kan godt

tage den igen i dag, men jeg synes, det er vigtigt at holde sig for øje, at det i virkeligheden også

handler om at tilvejebringe midler til Ukraine. Så kan man have sine reservationer over for fredsfa-

ciliteten, men jeg synes, det er vigtigt at give opbakning til at finde en løsning, og at Danmark ikke

blokerer for det blandt EU’s medlemslande. Jeg håber,

at Enhedslisten vil være med til det, men

jeg kunne ikke høre på Søren Søndergaard, om han støttede forhandlingsoplægget eller ej. For-

doblingen er jo ikke vedtaget, men er bare én af optionerne, og det er ikke sikkert, at det ender der.

Side 11

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Vi lægger i forhandlingsoplægget op til, at vi i udgangspunktet

gerne ser spørgsmålet håndteret

i forbindelse med budgettet ved midtvejsevalueringen af MFF’en

næste år. På det tidspunkt vil det være naturligt at se på, om der er penge, som kan frigives, f.eks.

til den europæiske fredsfacilitet. Men hvis det ikke er muligt, og der er opbakning blandt de øvrige

EU-lande, så agter regeringen at støtte en forøgelse af budgettet, som der tegner sig enighed om-

kring

–

vi vil ikke blokere, og det tror jeg er et rigtig vigtigt signal. Det er vores klare ønske, at vi kan

øge rammen, så vi kan fortsætte vores støtte til Ukraine.

Den ene yderlighed er efter min vurdering, at der maksimalt vil blive talt om en option, der fordobler

den europæiske fredsfacilitets budget. Så kan en anden yderlighed være, at man venter måske

helt til midtvejsevalueringen af MFF’en for

at se, om man kan omprioritere midler. Desuden er der

den option med betaling af 2 mia. euro, som jeg tror vil kunne skabe noget rum de næste par må-

neder, men så vil der ikke gå lang tid, før man står med problemet igen, bl.a. hvad angår Ukraine.

Det er et bredt forhandlingsoplæg, hvormed vi ønsker, at Danmark er konstruktive. Det vigtigste for

os er, at vi sender et klart signal om, at vi står skulder ved skulder med Ukraine, og at vi fortsætter

med både militær og materiel støtte i den kommende tid.

Søren Søndergaard:

Der er stadig over en milliard tilbage, så man løber nok ikke lige tør for

penge om 5 minutter. Udenrigsministeren ved udmærket godt, at det muligvis ender med mere end

en fordobling, hvis vi giver mandat på det grundlag, der er fremlagt. Og så kan man ikke komme

bagefter og sige, at det ikke var det, vi troede og håbede. Det mandat, udenrigsministeren beder

om nu, kan potentielt føre til over en fordobling, og det siger vi nej til. Hvis ministeren vil ændre på

forhandlingsoplægget, bede om noget mindre og lægge afgørende vægt på, at det ikke bliver en

fordobling, så kan vi godt være med.

Desuden vil jeg godt lige sige, at Enhedslisten har stemt for alle bevillinger til Ukraine i Folketinget

og gennem EU. For os handler denne diskussion ikke om Ukraine, for jeg er fuldstændig enig med

Alex Ahrendtsen i, at de selvfølgelig skal have mulighed for at forsvare sig mod det overfald, de har

været udsat for. Men det er bare ikke et argument for lige at benytte lejligheden til at mere end for-

doble fredsfaciliteten

–

hvad der jo har været ønske om i mange år. Det resulterer i endnu flere

penge til f.eks. TotalEnergies i Mozambique samt andre aktioner, som vi ikke vil støtte. Derfor kan

vi ikke støtte det forhandlingsoplægget, som det foreligger.

Den fungerende udenrigsminister:

Vi har en velkendt uenighed om den europæiske fredsfacili-

tet. Vi synes, at det er vigtigt, at den bliver brugt fornuftigt, men for os handler det om at sikre, at

der er tilstrækkelige ressourcer til at fortsætte støtten til Ukraine. Der er allerede budgetteret med

80 pct. af de 5,9 mia. euro, og jeg tror, alle kan se, at det ikke holder.

Vi står derfor med tre optioner, som jeg godt vil gentage. Den ene er, at vi i forbindelse med midt-

vejsevalueringen af

MFF’en

kigger på, om der kan omprioriteres penge. Vi vil gerne se på, om det

er muligt at skaffe penge på den måde næste år. Den anden er 2 mia. euro, som vil kunne skabe

rum for støtte, i hvert fald de næste par måneder. Det er blevet relevant, idet de andre medlems-

lande presser på for at få løst udfordringen allerede nu, fordi man gerne vil være sikker på, at man

har penge i faciliteten til at støtte Ukraine. Endelig er der den tredje yderlighed, hvor man fordobler

budgettet for den europæiske fredsfacilitet. Vi beder om mandat til at støtte den aftale, der kommer

Side 12

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

til at være blandt EU’s medlemslande. Jeg synes, at det vil være rigtig ærgerligt, hvis Danmark blo-

kerer for en aftale, der kunne bane vej for yderligere støtte.

Det er ikke kun os, der ser behov for at øge budgettet til

EPF’en. Det gælder også de lande,

som vi

betragter som Danmarks ligesindede: bl.a. Tyskland, Sverige, Finland, Nederlandene. De har lagt

vægt på, at vi skal løse denne budgetudfordring nu, og derfor beder regeringen om Folketingets

opbakning til det. Jeg synes, at det er et vigtigt signal fra Danmark om, at vi fortsat er med til at

støtte Ukraine i forsvarskampen.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Danmarksdemokraterne bakker fuldstændig op om, at vi skal stå

skulder ved skulder med resten af EU om det, der sker i Ukraine.

Men samtidig vil vi selvfølgelig klart opfordre regeringen til at skubbe så meget som muligt på for,

at man venter til evalueringen hvad angår andre forhold end Ukraine og ser, om man kan finde

midler på anden vis, så det ikke bliver mere end nødvendigt. Men vi er enige i, at enigheden blandt

medlemslandene er helt central.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 13

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

Punkt 3. Ændring af forordning (EU) 1303/2013 vedr. strukturfondene

−

Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 20 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0231

–

Bilag 2 (samlenotat)

Den fungerende udenrigsminister:

Som I ved, står vi midt i en energikrise, der trækker ud. Der-

for er der løbende fokus på at udvikle tiltag for at imødegå energikrisen bedst muligt

–

også gen-

nem tilpasning af den europæiske lovgivning.

Det er på den baggrund, at Europa-Parlamentet i forhandlingerne om REPowerEU har fremlagt et

forslag om at ændre den forordning, der fastsætter reglerne for EU’s strukturfonde.

Formålet med

ændringen er at gøre det muligt at omprioritere ikkeudbetalte strukturfondsmidler til at finansiere

tiltag under REPowerEU, der skal gøre EU uafhængig af russiske fossile brændstoffer. Det skal

bidrage til at afbøde konsekvenserne af energikrisen for

EU’s borgere og virksomheder.

Der er ikke tale om, at vi skal tilføre flere midler til EU. Ændringen berører midler, der allerede er

fordelt mellem EU’s medlemsstater

for budgetperioden 2014-2020, men som endnu ikke er blevet

udbetalt. De strukturfonde, som det foreslås at omprioritere midler fra, er Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling (ERDF), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden (CF).

Forslaget indeholder desuden mulighed for at bruge de ikkeudbetalte midler uden national medfi-

nansiering. Dvs. med 100 pct. EU-finansiering. Regeringen mener generelt, at strukturfondsmidler

fra EU bør suppleres af national finansiering. Det er vigtigt for at sikre nationalt ejerskab og medan-

svar. Det kan også bidrage til større kvalitet i udmøntningen af strukturfondsmidler. Derfor forholder

vi os skeptisk over for forslaget om 100 pct. EU-finansiering og lægger vægt på, at krisetiltaget ikke

må danne præcedens i forhold til forvaltningen af strukturfondsmidler.

Regeringen mener desuden, at det er vigtigt, at afledte merudgifter som følge af forslaget ikke må

medføre yderligere nationale byrder i form af øgede EU-bidrag. Dog skal det siges, at regeringen

har stor forståelse for den meget vanskelige situation, som stigende energipriser i Europa har skabt

i medlemslandene. Regeringen kan i lyset af krisen derfor støtte forslaget.

Regeringen beder om Europaudvalgets opbakning til at

•

støtte forslaget om at tilpasse forordningen med henblik på at gøre det muligt at ompriori-

tere strukturfondsmidler fra perioden 2014-2020 for at afhjælpe konsekvenserne af de høje

energipriser som følge af krigen i Ukraine

lægge vægt på, at forslaget om 100 pct. EU-finansiering ikke skaber præcedens i forhold

til samhørighedsmidler

lægge vægt på, at afledte merudgifter som følge af forslaget finansieres via omprioritering

af eksisterende midler.

•

Linea Søgaard-Lidell:

Venstre støtter regeringens forhandlingsoplæg, fordi vi også mener, at der

er brug for, at vi afhjælper konsekvenserne af de høje energipriser og samtidig benytter lejligheden

til at fremme den grønne omstilling i hele EU. Vi finder det i den forbindelse centralt, at merudgifter

Side 14

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

finansieres via omprioritering, så der ikke pålægges yderligere nationale byrder i form af øgede

EU-bidrag.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten kan også støtte regeringens forhandlingsoplæg. Da vi ikke har

fået forhandlingsoplægget på forhånd og dermed kun har det talte ord at forholde os til, kan det til

gengæld være lidt svært at få registreret det hele. Jeg fik ikke lige fat i, om regeringen lagde stor

vægt på, at de overskydende midler blev brugt til at bidrage til den grønne omstilling. Vi synes, det

ville være rimeligt med en form for forhåndsdokumentation af det.

Regeringen fremhæver, at man er af den opfattelse, at national medfinansiering af strukturfonds-

midler er vigtig, og som udgangspunkt er jeg enig. Men ifølge revisionsrapporterne skyldes det

store omfang af fejl og svig osv. med strukturfondsmidler netop, at der er tale om et dobbeltansvar.

Og fra

EU’s side antyder man så, at problemet

ligger hos landene.

Men dette kunne jo være en anledning til at få det undersøgt. Vi kan få en vurdering af, hvordan

det går med hensyn til de klassiske problemer med strukturfondsmidler. Viser det sig, at det går

bedre, rejser det jo spørgsmålet om, hvorvidt man kunne lære af det. Uretmæssige udbetalinger

har vi jo diskuteret længe. Hvis det derimod er det samme, er det jo ligegyldigt. Vil regeringen give

tilsagn om at arbejde for, at der bliver udarbejdet en særlig revisionsrapport om lige netop disse

midler?

Alex Ahrendtsen:

Søren Søndergaard har en vigtig pointe, men for Dansk Folkeparti handler det

mere om at forebygge en eventuel social uro i Europa. Derfor støtter vi forhandlingsoplægget. Vi

kan ikke leve med, at vi i disse krigstider med en trussel fra Rusland skal opleve, at vi på grund af

social uro bliver så uenige, at vi ikke kan støtte op om Ukraine. Det forudsætter et enigt NATO og

et enigt Europa, og social uro på grund af økonomien og krisen ville gøre det vanskeligere. Derfor

er dette faktisk en fornuftig ordning, som holder hånden under grupper, der har det lidt svært.

Mette Kierkgaard:

Moderaterne støtter også regeringens forhandlingsoplæg af de årsager, som

allerede er nævnt. Vi er enige i, at det normalt er vigtigt med et element af medfinansiering for at

kunne sikre opbakning og langsigtet forankring. Vi er også i enige i at have fokus på, at anvendel-

sen målrettes små og mellemstore virksomheder, sårbare husholdninger og fastholdelse af ar-

bejdspladser. Har udmøntningen af midlerne en grøn profil, eller er der endnu ikke fastlagt rammer

for det?

Mona Juul:

Vi er ligesom regeringen skeptiske over for den manglende medfinansiering. Det er

der ikke nogen tvivl om, for det er et nøgleelement i denne sag. Det Konservative Folkeparti støtter

regeringens forhandlingsoplæg.

Den fungerende udenrigsminister:

Forslaget vil ikke påføre Danmark eller andre EU-lande yder-

ligere udgifter. Det handler kun om ubrugte midler for perioden 2014-20 i strukturfondene, som

man så kan bruge på problemet med eksploderende energipriser som følge af krigen i Ukraine, der

i den grad har ramt Europa, hvilket vi selvfølgelig har en interesse i at få løst.

Der bliver udarbejdet en revisionsrapport om de brugte midler. Men vi vil gerne kigge på Søren

Søndergaards forslag. Jeg vil dog sige

–

om man bruger 90 pct. strukturfondsmidler og 10 pct. nati-

onal finansiering eller 100 pct. strukturfondsmidler: Man skal anvende alle midler korrekt. Uanset

hvad er det et vigtigt kriterium. Jeg deler Søren Søndergaards optagethed af, at EU’s midler bliver

Side 15

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

brugt korrekt, og det er ikke altid tilfældet rundt omkring i medlemslandene. Det skal vi slå hårdt

ned på. Det er regeringens holdning, det er skatteborgernes penge, som bliver brugt. Men vi kigger

på det.

Med national medfinansiering sikrer vi ejerskab og forankring. Det er et sundt princip, som man bør

have for øje. Der bliver spurgt til kriterierne for, hvordan pengene bruges, og der bliver spurgt til det

grønne. Midlerne skal aflede en umiddelbar energikrise. Der kan være grønne tiltag i det, men der

ligger ikke nogen kriterier i forslaget endnu

–

det kommer på et senere tidspunkt. Vores holdning

er, at jo mere vi kan gøre for grøn omstilling, desto bedre. Men pengene skal også virke her og nu,

både for små og mellemstore virksomheder og for husholdningerne, som er hårdt ramt.

Som Alex Ahrendtsen giver udtryk for, hænger det jo sammen med vores fortsatte massive støtte

til Ukraine. Og hvad sker der med enigheden omkring Ukraine og vores faste kurs i den sammen-

hæng, hvis det begynder at gøre rigtig ondt på små og mellemstore virksomheder og husholdnin-

gerne? Det er vigtigt at understrege, at der derfor også er et element af udenrigs- og sikkerhedspo-

litik. På dette punkt er regeringens holdning klokkeklar: Vi ønsker at mobilisere al den støtte, vi kan,

til Ukraine. Og en del af det handler også om at afbøde konsekvenserne af krigen i resten af Eu-

ropa. Så jeg er meget enig i det.

Alexander Ryle:

I Liberal Alliance er vi lidt skeptiske over for forslaget, men jeg skal bare lige være

sikker på, at jeg forstår det korrekt. Hvis man annullerer de udnyttede strukturfondsmidler, betyder

det så ikke, at medlemslandene får deres penge tilbage, og at de så kan bruge dem til at afhjælpe

konsekvenserne nationalt for f.eks. små og mellemstore virksomheder?

Den fungerende udenrigsminister:

I princippet er det rigtigt, at ubrugte midler fra 2014-2020 bli-

ver tilbageført til medlemsstaterne, men det sker først efter 2023. Og vi står i en akut energikrise i

Europa. Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil der være en berettiget forventning om, at vi til-

vejebringer midler til at hjælpe med energikrisen i Europa. Hvis vi ikke bruger dem til det, kan der

komme krav om andre midler, for vi er nødt til at nødt til hjælpe både virksomheder og husholdnin-

ger igennem krisen. Derfor er der kommet dette forslag, og jeg tror, der er bred enighed om, at det

er en fornuftig måde at finde penge på hurtigt.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Nye Borgerlige og Liberal Alliance har ytret sig imod det.

Side 16

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

Punkt 4. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde

−

Generel indstilling

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 20 (kommenteret dagsorden)

KOM (2021) 0762

–

Bilag 6 (samlenotat)

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Jeg vil forelægge direktivforslaget om forbedring af ar-

bejdsvilkår i platformsarbejde. Sagen forelægges til forhandlingsoplæg.

Indledning

Direktivforslaget om forbedring af arbejdsvilkår i platformsarbejde har til formål at skabe bedre vil-

kår for personer, der arbejder via digitale arbejdsplatforme. Dels ved at understøtte korrekt fastsæt-

telse af deres beskæftigelsesstatus. Dels skal direktivforslaget sikre rettigheder, gennemsigtighed

og ansvarlighed ved brug af automatisk overvågning og beslutningstagen. Det kalder vi algoritme-

ledelse.

Regeringen støtter formålet med direktivforslaget. Med den digitale udvikling ser vi i stigende grad

nye forretningsmodeller. Det er grundlæggende positivt og er med til at skabe vækst i samfundet.

Samtidig er vi nødt til at være opmærksomme på, hvordan vores indretning af arbejdsmarkedet

kan følge med.

Inden jeg går til forslagets indhold, vil jeg knytte et par ord til beslutningsprocessen i EU. Det tjekki-

ske formandskab er meget ambitiøst. De ønsker, at der opnås politisk enighed i Rådet om forslaget

under deres formandskab. Fra dansk side ville vi gerne have haft mere tid til de indholdsmæssige

drøftelser, da der er tale om et meget teknisk forslag. Formandskabet har imidlertid en ambition om

en generel indstilling på EPSCO-rådsmødet den 8. december 2022.

Direktivforslagets indhold

Lad mig nu kort gennemgå de centrale elementer i først Kommissionens forslag og dernæst, hvad

der lægges op til, at Rådet skal blive enige om.

Kommissionens forslag lægger op til, at personer, der udfører platformsarbejde, skal have bedre

rettigheder og vilkår. Det skal sikres ved, at det bliver nemmere at bestemme platformsarbejderes

beskæftigelsesstatus korrekt. Eller sagt på en anden måde: Hvis man er lønmodtager, er det også

vigtigt, at man får status og rettigheder som lønmodtager og ikke som selvstændig.

Direktivforslaget består af følgende tre delelementer:

1. Korrekt bestemmelse af beskæftigelsesstatus.

2. Regulering af automatiske overvågnings- og beslutningssystemer.

3. Gennemsigtighed i forbindelse med platformsarbejde.

Direktivforslaget indeholder den såkaldte formodningsregel, der har til formål at sikre korrekt be-

skæftigelsesstatus for dem, der udfører arbejde via platformene. Formodningsreglen består i Kom-

missionens forslag af fem kriterier, som afgør, hvilket udgangspunkt f.eks. domstolene skal an-

vende, når de i en konkret sag skal tage stilling til, om en person, der udfører platformsarbejde, er

lønmodtager eller ej.

Side 17

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

Hvis to ud af fem kriterier er opfyldt, skal domstolen i udgangspunktet betragte den pågældende

som lønmodtager, og så er det op til platformen at bevise, at der ikke er tale om et ansættelsesfor-

hold. Med andre ord er formodningsreglen en bevisbyrderegel. Den indebærer omvendt bevis-

byrde, når det på grund af kriterierne må formodes, at en person, der udfører platformsarbejde, har

lønmodtagerstatus.

Den anden og tredje del i direktivet er bestemmelserne om automatiserede overvågnings- og be-

slutningssystemer samt gennemsigtighed. Det betyder, at de, der udfører arbejde for platformsvirk-

somheder får indsigt i, hvornår og hvordan deres arbejde overvåges og kontrolleres af algoritmer.

Regeringens arbejde i forhandlingerne

Det fører mig videre til at sige et par ord om de tekniske drøftelser af forslaget.

Regeringen har fra starten været positive over for, at direktivforslaget adresserer de udfordringer,

der kan opstå med nye beskæftigelsesformer som platformsarbejde. Men som det altid er tilfældet

med EU-regulering af arbejdsmarkedet, har vi en række opmærksomhedspunkter.

Forslaget skal selvfølgelig være i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor

det er arbejdsmarkedets parter, der regulerer løn og arbejdsvilkår. Vi er også opmærksomme på,

at virksomhederne ikke pålægges for store administrative byrder.

Det har været vigtigt for os, at der er en rimelig balance mellem hensynet til arbejdstagernes be-

skyttelse og de forpligtelser, som virksomhederne skal leve op til. Desuden er det vigtigt for os, at

reelt selvstændige skal kunne forblive selvstændige. Og at regulering af forholdene for soloselv-

stændige ikke går for langt

–

det er for at undgå, at der i praksis bliver taget skridt mod en tredje

kategori af beskæftigelsesstatus på arbejdsmarkedet.

Hvad angår anvendelsesområdet, finder vi, at det er vigtigt, at direktivet er målrettet egentlige plat-

formsvirksomheder. Det vil sige virksomheder, som via en hjemmeside eller en app formidler opga-

ver mellem en kunde og en person som tjenesteyder, og hvor platformen tager del i planlægningen

af tjenesteyderens arbejde.

Disse vigtige principper er reflekteret i formandskabets seneste ændringsforslag.

Rådets kompromisforslag

Det tjekkiske formandskab har været meget ambitiøst og arbejdet målrettet på en vedtagelse i de-

cember 2022. Der foreligger nu et udkast til et kompromisforslag, som dog stadig drøftes. I forhold

til Kommissionens oprindelige forslag, er der sket en række ændringer, som vi fra dansk side ser

positivt på.

Først og fremmest er vi meget tilfredse med, at definitionen på platformsvirksomheder er blevet

præciseret i kompromisforslaget. Definitionen understreger nu, at en platformsvirksomhed omfattet

af direktivet er en virksomhed, som gør brug af automatiske overvågnings- og beslutningssystemer

for den enkeltes udførelse af arbejdet. Man er altså ikke en platformsvirksomhed, bare fordi man

anvender elektroniske redskaber såsom en app eller en hjemmeside. Denne præcisering ser vi

som væsentlig.

Herudover fremgår det nu tydeligt af teksten, at der tages hensyn til nationale arbejdsmarkedsmo-

deller. Der gives også mulighed for, at direktivets regler om algoritmeledelse og gennemsigtighed

Side 18

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

kan fraviges i kollektive overenskomster

–

forudsat at platformsarbejdere er sikret samme beskyt-

telsesniveau. Endelig er direktivets hjemmelsgrundlag blevet gjort mere tydeligt.

Men der er også ændringsforslag, som vi er mindre tilfredse med. Dette er især forslaget om en

formodningsregel med syv kriterier, hvoraf tre skal opfyldes for at udløse den omvendte bevisbyrde

med formodning om lønmodtagerstatus. Der foretrækker vi Kommissionens forslag, som vi anser

for en balanceret tilgang til, hvornår den omvendte bevisbyrde med formodning om lønmodtager-

status udløses. Andre lande ønsker, at flere kriterier skal gøre sig gældende, mens Europa-Parla-

mentet ønsker en regel uden kriterier.

Forhandlingssituationen

Først og fremmest har der generelt været en positiv indstilling til Kommissionens direktivforslag.

Formodningsreglen har selvfølgelig været en central del af drøftelserne. Selv om et flertal forventer

at bakke op om en formodningsregel, har der været forskellige tilgange til udformningen.

En større gruppe, som Danmark indgår i, foretrækker Kommissionens oprindelige forslag. Det vil

sige en formodningsregel med fem kriterier, hvor opfyldelsen af to kriterier udløser omvendt bevis-

byrde med formodning om lønmodtagerstatus.

Derudover er der en gruppering af lande, som ønsker, at de enkelte kriterier i Kommissionens for-

slag til formodningsregel splittes mere op. Derved kommer der flere kriterier, som skal opfyldes.

Endelig har der igennem hele processen været en gruppe lande, som har arbejdet for, at kriterierne

for formodningsreglen fastsættes nationalt. Det er vi ikke enige i. For os er det vigtigt, at vi arbejder

ud fra de samme kriterier på tværs af EU. Det giver lige vilkår på tværs af landegrænser og undgår

konkurrenceforvridning. Den foreliggende tekst er et forsøg på at favne disse uenigheder.

Udformningen og formuleringen af formodningsreglen har været blandt de største knaster under

forhandlingerne indtil videre, og forhandlingerne er ikke slut.

Afslutning og forhandlingsoplæg

Nu nærmer vi os afslutningen af forhandlingerne. Regeringen ser positivt på, at der vedtages et di-

rektiv. Det er et vigtigt skridt i at sørge for klarhed over de nye digitale forretningsmodeller, som går

på tværs af landegrænser.

Jeg vil gerne understrege, at forslaget ikke lægger hindringer i vejen for, at man nationalt kan ind-

føre mere ambitiøse regler for fastsættelse af beskæftigelsesstatus. Både hvad angår anvendel-

sesområde og udformning af en formodningsregel.

Lad mig også sige, at der er tale om et komplekst direktiv. Derfor har jeg løbende orienteret Folke-

tinget, og jeg har sat stor pris på det samarbejde. Bl.a. har vi i to omgange mødtes til tekniske gen-

nemgange af direktivet med det foregående Beskæftigelsesudvalg og de danske medlemmer af

Europa-Parlamentet. Endvidere har Beskæftigelsesministeriet løbende været i tæt dialog med ar-

bejdsmarkedets parter, som har store aktier i forslaget.

Regeringens forhandlingsoplæg

På den baggrund er jeg her i dag for at søge opbakning til følgende mandat.

Regeringen

Side 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

•

lægger vægt på, at der indføres et direktiv med det formål at understøtte bedre arbejdsvil-

kår for platformsarbejdere

lægger stor vægt på, at direktivet vil bidrage til at sikre korrekt beskæftigelsesstatus for

personer, der udfører arbejde gennem digitale arbejdsplatforme

lægger stor vægt på, at reelle selvstændige kan forblive selvstændige

lægger afgørende vægt på, at direktivet kan implementeres og håndhæves i overensstem-

melse med den danske model

lægger vægt på, at alene virksomheder, der i tilrettelæggelsen af arbejdet anvender auto-

matiserede overvågnings- og beslutningssystemer tilknyttet personoplysninger, og hvor

disse har betydning for løn og arbejdsvilkår, er omfattet af direktivet

lægger vægt på, at direktivet ikke pålægger virksomheder unødig store byrder

lægger stor vægt på, at der ikke skabes en tredje kategori af rettighedshavere, som hver-

ken er lønmodtagere eller selvstændige

lægger vægt på, at direktivet alene vedrører arbejdsvilkår og arbejdsmiljø og ikke social

sikring og skatteforhold

lægger vægt på, at direktivets formodningsregel indeholder fælles kriterier på EU-niveau

samt omvendt bevisbyrde, og støtter Kommissionens forslag som det mest balancerede.

•

Det er min helt klare forventning, at vi med det mandat kan indgå i gruppen af lande, der støtter Rå-

dets forhandlingsmandat til de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Mona Juul:

Det Konservative Folkeparti har drøftet lige præcis dette forhandlingsoplæg rigtig me-

get. Der er ingen tvivl om, at der er behov for at gøre tingene klarere og lovgive på området. Vi har

tre forbehold. Det ene er, at vi ikke synes, det er tydeligt nok, om man ender med at være det ene

eller det andet

–

er det virkelig den bedste måde, vi kan definere status for en virksomhed? Vi er

simpelt hen bange for, at nogle kommer i klemme.

Vi har også problemer med den omvendte bevisbyrde i forbindelse med formodningsreglen, for det

bryder med den måde, vi gør tingene på normalt, og det er med til at give flere byrder. Jeg hører

ministeren sige, at man selvfølgelig vil forsøge at gøre byrderne så små som muligt, men samtidig

er der heller ikke nogen erhvervsøkonomiske konsekvensberegninger, fordi man ikke mener, at

man kan beregne det nu. Kunne man komme lidt nærmere på, hvilke konsekvenser det vil med-

føre? Ellers har vi meget svært ved at støtte forhandlingsoplægget.

Alex Ahrendtsen:

Hvis man skulle være venlig og imødekommende, kunne man anskue det fra

det indre markeds perspektiv, og så ville Dansk Folkeparti bakke op om forhandlingsoplægget.

Men det handler jo om indblanding i arbejdsmarkedet, og dermed er det også en trussel mod den

danske arbejdsmarkedsmodel.

Jeg noterer med tilfredshed, at regeringen lægger afgørende vægt på, at direktivet skal kunne rum-

mes af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er vi ikke sikre på, at det kan. Og vi er også noget

irriterede over, at EU gang på gang skal blande sig i noget, som egentlig burde være et nationalt

Side 20

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

anliggende, især for lande, som har udviklet en virkelig velfungerende model. Af de grunde kan vi

ikke støtte forhandlingsoplægget, selv om jeg anerkender, at regeringen er opmærksom på proble-

matikken. Ministeren må dog gerne forklare, hvordan regeringen mener, at forslaget fra EU kan

rummes af den danske arbejdsmarkedsmodel, for det har vi godt nok meget svært ved at se.

Linea Søgaard-Lidell:

Venstre støtter forhandlingsoplægget, selv om vi faktisk ikke er tilfredse. Vi

har følgende bemærkninger, som jeg vil læse op: Omvendt bevisbyrde hænger dårligt sammen

med dansk retspraksis, og hvis det var muligt, ville det i sig selv betyde, at Venstre ikke kunne gå

videre med forhandlingen.

Konsekvenserne af denne lovgivning bliver mindre frihed og færre muligheder for danskerne. Men

idet der forventes flertal for gennemførelse af Kommissionens forslag i Rådet, vil vores fokus være

på at minimere skaderne på det danske arbejdsmarked. Det vil vi forfølge ved implementeringen,

hvor det forventes, at regeringen inddrager de partier, som gav mandatet til forhandlingen. Det skal

også tilføjes, at det tjekkiske formandskabs forslag til kompromis er væsentlig bedre end Kommis-

sionens forslag, og det forventes, at regeringen lægger vægt på denne del i forhandlingen.

Anne Valentina Berthelsen:

Jeg synes, at der er rigtig fine elementer i Kommissionens udkast, og

ministerens bemærkninger om, at det skal være i overensstemmelse med den danske model, er

helt afgørende.

Socialistisk Folkeparti har i udgangspunktet en positiv indstilling til forslaget. Vi mener dog, at

mængden af kriterier er lidt til den brede side. Jo flere kriterier, der skal opfyldes for, at man kan

kalde sig platformsarbejder og dermed opnå lønmodtagerbeskyttelse, jo sværere bliver det. Vi sy-

nes, at det skaber nogle sårbarheder, og vi ønsker hellere ét kriterie end to

–

i virkeligheden så få

som muligt. Ministeren må gerne bekræfte, at regeringen er enig i det. Kan ministeren uddybe,

hvad de reelle muligheder er for at få mængden af kriterier bragt ned? Vi synes, at det er ret vigtigt

for, at dette kommer til at fungere.

Søren Søndergaard:

Udgangspunktet for dette var artikel 153 i traktaten (TEUF), og derfor vil jeg

bare for en god ordens skyld bede ministeren bekræfte, at Danmark kan vedtage strammere regler

–

også om arbejdstagerbegrebet

–

når det er et minimumsdirektiv.

Jeg vil desuden bede ministeren bekræfte, at termerne repræsentanter for lønmodtagerne

–

altså

arbejdstagerorganisationer eller deres repræsentanter i Danmark

–

betyder, at det er de overens-

komstbærende organisationer. Med bekræftelse af det kan Enhedslisten støtte forhandlingsoplæg-

get.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Normalt ville Danmarksdemokraterne være imod, at man blander sig

i det danske arbejdsmarked. Vi har dog lige præcis med hensyn til platformsarbejde behov for at få

fastlagt overordnede rammer, da platformsarbejde jo i vid udstrækning også vil være grænseover-

skridende. Det kan vi godt bakke op om.

Bekymringen kan være, hvordan vi undgår mere indblanding end nødvendigt i den danske model.

Det må ministeren gerne uddybe, men jeg kan høre af regeringens tilgang, at man lægger vægt på

det. Det er helt afgørende, at vi får en model, der i videst mulig udstrækning giver mulighed for afvi-

Side 21

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

gelse i de danske overenskomster, hvor det giver mening i den danske model. Forudsat at ministe-

ren kan give tilsagn om, at det ikke ender med noget, der ikke lever op til de tilgange, regeringen

har, kan vi støtte forhandlingsoplægget.

Mette Kierkgaard:

Moderaterne kan også støtte forhandlingsoplægget. Jeg vil gerne understrege,

at det også skyldes de formål, som ministeren gennemgik om arbejdsvilkår. Det er fornuftigt at

bringe det ind i en EU-sammenhæng, bl.a. for at forebygge konkurrenceforvridning. Et andet argu-

ment, som jeg ikke har hørt eller læst, er, at vi ser det som noget, der kan fremme et fleksibelt ar-

bejdsmarked, som platformsarbejde jo er.

Det nævnes, at det er vanskeligt at pege på erhvervsøkonomiske og finansielle konsekvenser,

men kan man overhovedet ikke sige noget om det? Forslaget har en meget bred rækkevidde. Mo-

deraterne mener, at det er virkelig vigtigt at have fokus på de administrative byrder, og at bureau-

kratiet ikke forøges unødigt. Det bemærkes også i oplægget, men kan ministeren sige noget om,

hvordan man vil arbejde for det?

Alexander Ryle:

Liberal Alliance mener, at digitale arbejdsplatforme bør defineres mere tydeligt i

forslaget. Vi er desuden bekymrede for, at det vil være let at opfylde mindst to af de opsatte kriterier

i formodningsreglen på et arbejdsmarked, hvor mere styres digitalt. Derfor kan Liberal Alliance ikke

støtte forhandlingsoplægget.

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Både Mona Juul og Mette Kierkgaard spørger, om vi

ikke kan komme lidt nærmere på anvendelsesområde, og hvilke og hvor mange virksomheder der

vil blive omfattet. Det kan vi ikke, fordi vi ikke har opdaterede tal på det. Vi kan først afgrænse det,

når vi kender direktivets fulde omfang, og der findes ikke opgørelser over det samlede antal plat-

formsvirksomheder i Danmark.

Disruptionsrådet, som var nedsat i 2017 af den daværende regering, fandt, at der på det tidspunkt

fandtes 17-20 arbejdsplatforme i Danmark. Det tal er formentlig steget siden. Kommissionen har

dog estimeret, at antallet af arbejdsplatforme på EU-niveau har ligget nogenlunde stabilt på om-

kring 500 fra 2017 frem til 2021. Dog forventes antallet af platforme at stige med 10-15 pct. frem

mod 2024.

Der findes heller ikke registre eller opgørelse af, hvor mange personer der er beskæftiget på ar-

bejdsplatforme i Danmark. Derfor er det lidt vanskeligt at sige noget konkret om. Hvis man endelig

skal prøve at komme det lidt nærmere, har et studie fra FAOS (Forskningscenteret for Arbejdsmar-

keds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet) på baggrund af en spørgeskemaunder-

søgelse skønnet, at ca. 1 pct. af danskere mellem 15 og 74 år solgte deres arbejdskraft via en ar-

bejdsplatform i 2019. Det svarer til ca. 44.000 mennesker. Det vil selvfølgelig blive undersøgt yder-

ligere. Endnu en årsag til, at vi ikke ved så meget om det, er, at det har været et reguleringsmæs-

sigt ingenmandsland i ganske lang tid, hvorfor behovet for at have en regulering af området måske

giver god mening.

Nogle af jer kredser lidt om den danske arbejdsmarkedsmodel. Jeg vil sige klart og tydeligt, at det

har været en vigtig og afgørende prioritet igennem drøftelserne for både den tidligere regering, som

jeg jo selv indgik i, men også for forretningsministeriet nu, at direktivet er i overensstemmelse med

Side 22

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

den danske arbejdsmarkedsmodel, og at arbejdsmarkedets parter kan og skal spille en aktiv rolle i

implementeringen og håndhævelsen af direktivet.

Som vi læser det, respekterer direktivet national lov og praksis og de nationale arbejdsmarkedsmo-

deller. Det betyder f.eks., at det direkte fremgår af direktivet, at det kan implementeres af arbejds-

markedets parter, hvis det ønskes. I direktivet er der også henvisninger til nationale kollektive over-

enskomster på lige fod med lovgivning, f.eks. om definitionen af platformsarbejde. Det er også et

udtryk for den betydning, som arbejdsmarkedets parter og kollektive overenskomster har i nogle

medlemslande med hensyn til platformsarbejde.

Jeg deler sådan set den skepsis, som flere giver udtryk for. Det er grundlæggende en uskik, at

man på fælleseuropæisk plan vil regulere arbejdsmarkedets forhold, hvis det kommer i konflikt med

vores danske arbejdsmarkedsmodel. Men jeg er også enig med dem i Europaudvalget, som siger,

at der her er tale om et grænseoverskridende fænomen, hvorfor det giver større og mere mening at

finde fælles kriterier.

Til Mona Juul, Anne Valentina Berthelsen og Linea Søgaard-Lidell kan jeg sige, at det er afgørende

for os, at der opnås enighed om et direktiv, hvor vi har fastsat ens kriterier for alle europæiske

lande, uanset hvad det måtte ende på.

Jeg vil gerne bekræfte Søren Søndergaard i, at Folketinget kan indføre strammere, skrappere eller

mere tydelige regler, om man vil, ud over hvad man måtte bliver enige om i direktivet, i og med der

i henhold til traktatens artikel 153 (TEUF) er tale om et minimumsdirektiv.

Med hensyn til definitionen af arbejdstagerrepræsentanter skal det i direktivet forstås i overens-

stemmelse med det danske overenskomstsystem, og derved jo selvfølgelig også de parter, vi ken-

der som lønmodtagerrepræsentanter. Det har været vigtigt for Danmark.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige

har ytret sig imod det.

Side 23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

Punkt 5. Ekstraordinært rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

energi)

den 24. november 2022

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 20 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister:

Der er to sager på dagsordenen for

rådsmødet. Begge forelægges til forhandlingsoplæg. Derudover forelægges REPowerEU-forslaget

til forhandlingsoplæg. Formandskabet forventes inden for en kort tidshorisont at bede om mandat til

at inddrage forslaget i de igangværende trilogforhandlinger om revisionen af direktiverne om ved-

varende energi og energieffektivitet.

1. Forslag til rådsforordning om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering

af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af grænserne og pålidelige

prisbenchmarks

−

Politisk enighed

KOM (2022) 0549

–

Bilag 4 (beslutningsreferat vedr. skriftlig forelæggelse 19/10-

22)

Rådsmøde 24/11-22

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister:

Kommissionen fremsatte den 18. okto-

ber et nødforslag, der har fokus på at skabe en bedre koordination af gasindkøb på tværs af græn-

ser, styrke forsyningssikkerheden og solidariteten i en gasnødsituation samt på at skabe pålidelige

prisbenchmarks. Selv om der allerede er gennemført en række tiltag på fælleseuropæisk niveau til

at håndtere konsekvenserne af den aktuelle forsyningssituation og de høje gaspriser, er der behov

for at gøre mere. Den aktuelle energisituation presser stadig de europæiske borgere og virksomhe-

der hårdt.

Den fungerende regering kan generelt støtte forslaget, der har til hensigt at indføre tiltag, der kan få

virkning på gaspriserne og sikre forsyningssikkerheden i de kommende vintre.

Set i lyset af den sårbare forsyningssituation, som EU befinder sig i, lægges der dog stor vægt på,

at tiltagene

•

ikke bør øge det europæiske gasforbrug eller kompromittere forsyningssikkerheden

ikke har uhensigtsmæssige finansielle konsekvenser for medlemsstaterne

ikke skader integriteten af det indre marked, inklusive den finansielle stabilitet

ikke mindsker investeringslysten i forhold til den grønne omstilling.

Vi er positive over for, at der skal indføres en fælles indkøbsmekanisme, da den set i en europæisk

kontekst kan stille EU i en stærkere position og sikre bedre koordination af gasindkøb og fyldning af

gaslagre til næste vinter. Vi skal helst undgå en situation, hvor gasaktørerne kæmper om samme

gasmængder og er med til at presse priserne op.

Side 24

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

Der lægges dog vægt på, at deltagelse som udgangspunkt baseres på frivillighed. Hermed sikres

det, at kommercielle gasaktører, der selv er i stand til at forhandle gode prisvilkår på plads, kan fort-

sætte hermed. Indkøbsmekanismen må heller ikke sætte markedskræfterne ud af spil, ligesom ob-

ligatoriske krav om deltagelse alene skal give gasaktørerne mulighed for at købe gas ad den kanal.

Vi er desuden positivt indstillet over for krav om øget transparens. Der lægges derfor vægt på, at

der sikres øget transparens hvad angår gasaktørers større indkøb af gas, så længe det ikke med-

fører væsentlige administrative byrder for gashandlere eller myndigheder. Transparens kan være

med til at sikre, at gasaktører ikke overbyder hinanden og dermed påvirker priserne i opadgående

retning.

Fra dansk side har man været åben over for at se nærmere på muligheden for at udarbejde et sup-

plerende gasprisindeks for LNG (flydende gas). Der lægges dog vægt på, at et sådant indeks ikke

må skade EU’s forsyningssikkerhed og

skal sikre opretholdelsen af et velfungerende europæisk

gasmarked.

Forslaget indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til at fremsætte et forslag, der indfører en

priskorrektionsmekanisme på TTF (Title Transfer Facility). TTF er det toneangivende prisindeks for

gasmarkedet i Europa.

Det Europæiske Råd har allerede peget på muligheden for at indføre en sådan mekanisme, så-

fremt den overholder en række konkrete kriterier og ikke påvirker eksisterende kontrakter. For den

fungerende regering er det centralt, at en sådan mekanisme designes i overensstemmelse med

disse kriterier. Det betyder, at mekanismen hverken må skade EU’s forsyningssikkerhed, øge gas-

forbruget eller hindre gasflows mellem medlemsstaterne. Vi lægger derfor stor vægt på, at en pris-

korrektionsmekanisme på TTF’en tager

højde for disse kriterier.

Derudover skal der foreligge grundige analyser af selve mekanismen, ligesom der skal fastsættes

klare regler for, hvornår mekanismen ophører igen. Kommissionen forventes at fremsætte et for-

slag til en mekanisme senere i dag. Forslaget vil blive præsenteret på rådsmødet, og der vil være

en første udveksling af synspunkter. Jeg vil til brug for drøftelsen tage udgangspunkt i de syns-

punkter, som jeg har nævnt. Så snart vi har analyseret forslaget, vil vi vende tilbage til udvalget

herom.

Bestemmelserne om styrkelse af solidariteten mellem medlemsstaterne i tilfælde af, at der opstår

en nødsituation, supplerer alene eksisterende regler. Reglerne skal sikre, at den eksisterende soli-

daritetsmekanisme fungerer i de tilfælde, hvor landene endnu ikke har indgået bilaterale solidari-

tetsaftaler. Vi er positive over for dette. Der lægges derfor stor vægt på, at der udvises solidaritet på

tværs af medlemsstaterne i tilfælde af en nødsituation med gasknaphed. Samtidig skal der dog sik-

res forrang til allerede indgåede bilaterale solidaritetsaftaler, hvor der er medtaget kompensations-

krav. Danmark har f.eks. allerede indgået en aftale med Tyskland herom.

Da der er tale om et kriseredskab, der skal have hurtig effekt, er det vigtigt at have implementering

for øje tidligt i processen. Vi lægger derfor vægt på, at implementeringen af en intradaymekanisme

baseres på nøje analyser og overvejelser om konsekvenserne, således at mekanismen ikke be-

grænser markedets funktionsevne og potentielt risikerer at flytte handel væk fra de regulerede mar-

keder.

Side 25

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

Linea Søgaard-Lidell:

Venstre støtter forhandlingsoplægget. Der er behov for, at vi håndterer kon-

sekvenserne af de høje energipriser på fælles europæisk niveau

–

også i lyset af at de forestående

tiltag indføres med solnedgangsklausuler. Vi støtter i særdeleshed tiltag, der sigter på at reducere

det europæiske gasforbrug.

Hvordan vil regeringen fremover arbejde for at sikre, at hasteindgreb i gasmarkedet ikke har utilsig-

tede negative konsekvenser såsom øget efterspørgsel på gas, eller at elpriserne påvirkes i opad-

gående retning?

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Danmarksdemokraterne mener også, at det er nødvendigt at gøre

noget, men jeg er lidt bekymret for, at det kan give øget gasforbrug, og at det kan give finansielle

konsekvenser for medlemsstaterne osv. Er det realistisk, at man får udarbejdet en model, som kan

tage højde for de betænkeligheder? Jeg går ud fra, at ministeren vender tilbage til en drøftelse i ud-

valget, når modellen er færdig.

Karin Liltorp:

Hvordan vil regeringen arbejde for, at gasforbruget bliver reduceret? Har regeringen

gjort sig konkrete tanker om, hvordan man undgår, at det går ud over den grønne omstilling?

Søren Søndergaard:

Enhedslisten støtter forhandlingsoplægget, for det skal op at flyve. Jeg har

dog behov for at vide, præcis hvad Danmark forpligter sig til. Jeg synes, det er en lille smule uklart.

Hvilke foranstaltninger er der helt konkret tale om, når der f.eks. står, at Kommissionen kan »rette

henvendelse til medlemsstaterne og bede dem om at træffe passende foranstaltninger for at undgå

negative virkninger«? Det er relativ bredt formuleret.

Medfører forslaget nye solidaritetsforpligtigelser over for lande, som vi ikke har bilaterale aftaler

med? Kan vi blive pålagt en solidaritetsforpligtigelse over for Polen, selv om vi jo er voldsom kriti-

ske over for, at Polen ikke gør noget for den grønne omstilling?

Hvis det tager for lang tid at give et svar, kan det i stedet oversendes skriftligt.

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister:

Jeg tror, det ligger implicit i det, I siger,

at vi med denne prismekanisme egentlig går ind og piller ved markedsmekanismerne, hvilket vi

normalt er imod i Danmark. Normalt er det hverken godt for den grønne omstilling, forsyningssik-

kerheden eller noget som helst. Men dette er ikke en normal situation. Og markedet er ikke normalt

fungerende på grund af det store eksterne chok, som krigen i Ukraine er. Derfor går vi positivt ind i

denne sag.

Måske ville det være til gavn for debatten at sige et par ord om den politiske situation. Der er 15

lande, som ønsker en helt anden form for prisloft, end noget parti i Folketinget ville ønske sig. Et

prisloft, som vil betyde, at man skal finde et sted

–

Bruxelles eller Frankfurt

–

hvorfra man skal

sidde og fordele gassen i Europa. Det vil være den reelle konsekvens af deres prisloft. Men jeg kan

så fortælle, hvad den tyske vicekansler, Robert Habeck, sagde om det: Hvis vi gør det der, betyder

det farvel til EU

–

det vil EU ikke holde til.

Forestil jer en situation, hvor der er mangel på gas i Europa. Folk fryser og kan ikke betale deres

regninger. Og så sidder der nogle bureaukrater et eller andet sted og fordeler gassen. Der er 100

grunde til, hvorfor det er en dårlig idé. Men der er altså mange lande, der går ind for den. Nogle af

Side 26

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

mine østeuropæiske kollegaer

–

som ikke går ind for det

–

sagde: Vi har prøvet det der med at for-

dele centralt

i 1980’erne,

før Muren faldt. Det fungerede ikke så godt. Nu er vi jo et helt andet sted,

hvor der er meget mere frivillighed, og hvor der er opsat en række kriterier.

Når vi ikke kan blive mere konkrete, skyldes det, at en vigtig del af forslaget endnu ikke er fremsat

–

det sker formentlig i eftermiddag. Det bliver også kun en første drøftelse på torsdag. Vi vender

selvfølgelig tilbage til Europaudvalget, inden vi kommer for at forelægge det endelige forhandlings-

oplæg. Så skal jeg nok

–

hvis det er mig, der sidder her til den tid

–

bore ud for jer, hvad bekymrin-

gerne er.

Omvendt skal vi jo gøre noget. Vi kan ikke bare sidde og kigge handlingslammet på det nuvæ-

rende prisniveau. Og denne gang har vi jo faktisk vedtaget lovgivningspakker enormt hurtigt

–

med

få ugers varsel. Det gjaldt f.eks. med at sikre nedgangen i gasforbruget og få fyldt lagrene op. Pri-

serne ligger stadig højt, men det er meget bedre, end det kunne have været, og det er jo, fordi det

har virket. Langt de fleste har skåret ganske betragteligt ned i gasforbruget, og vi har fået fyldt lag-

rene op. Det var ikke sket, hvis EU ikke havde grebet ind.

Der bliver spurgt til, hvad vi helt konkret vil gøre nu. Vi vil forfølge de kriterier, der er sat op for

netop at sikre, at det ikke får utilsigtede konsekvenser. Vi kommer tilbage til det, når vi ved mere.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 27

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

2. Forslag til rådsforordning om fastlæggelse af en ramme for at fremskynde

udbredelsen af vedvarende energi

−

Politisk enighed

KOM (2022) 0591

Rådsmøde 24/11-22

–

Bilag 1 (samlenotat side 13)

Punkt 2 og 3 blev behandlet samlet.

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister:

De næste sager, der forelægges, er

REPowerEU-forslaget og forslag til rådsforordning om accelerering af udbygning af vedvarende

energi. Der er tæt sammenhæng mellem forslagene, hvorfor forhandlingsoplægget dækker begge

sager.

Både REPowerEU-forslaget og rådsforordningen har til formål at skabe hurtigere og smidigere

godkendelsesprocesser ved bl.a. at sætte frister for, hvor lang tid en godkendelsesproces må tage.

Rådsforordningen skal på grund af den aktuelle energisituation træde i kraft, umiddelbart efter den

er vedtaget og kun gælde i et år. Den vil derfor gælde i en periode, hvor REPowerEU-forslaget

endnu ikke er implementeret.

Rådsforordningen retter sig alene mod hurtigere godkendelsesprocesser for specifikke former for

VE-anlæg, herunder solcelleanlæg, udbygning af VE-anlæg

–

såkaldt repowering

–

og varmepum-

per. REPowerEU-forslaget har derimod fokus på udpegning af områder, hvor der kan etableres

VE-projekter, samt udpegning af særlige »go to-områder«.

Den fungerende regering kan generelt støtte forslagene, da de vil bidrage til udbygning af VE i Eu-

ropa. Intentionen er god, men forslagene kommer primært til at bidrage til udbygningen af mindre

VE-projekter. Dertil vil forslagene primært hjælpe andre EU-lande, som ikke er lige så langt som

Danmark. I Danmark har vi især fokuseret på storskalaprojekter som havvindmølle- og solcellepar-

ker. Der lægges derfor stor vægt på, at der som opfølgning på forslagene arbejdes for at sikre, at

godkendelsesprocesserne for også større VE-projekter accelereres og smidiggøres.

Begge forslag lægger op til, at VE-projekter skal anerkendes som tungtvejende offentlig interesse.

Det skal øge muligheden for fravigelse af krav i miljølovgivningen, som skaber barrierer for VE-ud-

bygning.

Der er tale om en vigtig nuancering af afvejningen mellem klima- og miljøhensyn. Der lægges der-

for stor vægt på, at VE-projekter skal kunne kategoriseres som tungtvejende offentlig interesse og

tjene folkesundheden og sikkerheden.

Fra dansk side finder vi det også nyttigt at se nærmere på andre krav, som kan skabe barrierer for

udbygningen af vedvarende energi. Samme tilgang spiller en stor rolle i aftalen om grøn strøm og

varme. Vi lægger derfor vægt på, at der bør indføres øget fleksibilitet i de øvrige betingelser, der

omhandler fravigelse fra internationalt beskyttede områder og miljøvurdering af VE-projekter og

dertilhørende netinfrastruktur. Det vil kunne sikre, at der kan bidrages væsentligt i forhold til opfyl-

delsen af reduktionsmålene.

Side 28

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

Der lægges desuden stor vægt på, at forslagene tager højde for og tilpasses efter, at der kan være

stor forskel på tværs af medlemsstaterne på, hvordan man har organiseret sig. I Danmark er der

flere myndigheder inde over godkendelsesprocessen for VE-projekter på land. Det gælder blandt

andet kommunerne, da især den lokale forankring kan være vigtig for at sikre lokal opbakning.

Derudover lægges der også vægt på, at forslagene tager højde for og tilpasses efter variationen i

VE-projekters kompleksitetsgrad og medlemsstaternes betingelser. Der kan ikke sættes de samme

rammer op for alle typer VE-projekter. Nogle af projekterne er meget komplekse og kræver andre

og flere procestrin. Samtidig er betingelserne på tværs af landene også helt forskellige. Danmark er

eksempelvis et meget tætpakket land med lidt areal til overs.

Endvidere er det fra dansk side vigtigt, at de foreslåede frister

–

i begge forslag

–

kan hjælpe VE-

udbygningen. Derfor lægges der vægt på, at tidsfrister for godkendelse af VE-projekter i forslagene

skal ligge på et ambitiøst niveau, der kan bidrage til at accelerere VE-udbygningen i EU. Samtidig

skal der også tages hensyn til, hvad der er realistisk, da der stadig er mange trin i godkendelses-

processen, som skal overholdes.

Endelig skal der være sikkerhed om, hvordan forslagene hænger sammen med miljølovgivningen,

som også er et vigtigt parameter. Derfor lægges der vægt på, at forslaget sikrer tilstrækkelig klar-

hed over

EU’s miljøregler, og hvilke regler der har forrang.

Linea Søgaard-Lidell:

Venstre støtter forhandlingsoplægget og ser forslaget som en nødvendig-

hed for at indfri

EU’s 55-procentsreduktionsmål

i 2030.

Vil regeringen arbejde for at sikre, at den nødvendige infrastruktur er til stede for at kunne koble

produktionen af VE med de områder, hvor energien benyttes og forbruges? Vil infrastrukturkapaci-

teten blive indtænkt i den accelererede VE-udbygning?

Hvordan vil regeringen arbejde for at sikre en fornuftig balance med hensyn til natur- og artsbeskyt-

telse og nabohensyn, så VE-projekter ikke øger den lokale modstand?

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Det er rigtigt fint at speede processerne op og mindske bureaukra-

tiet. Men kan vi samtidig sikre, at lokale borgere stadig har en reel mulighed for at blive hørt?

Kan ministeren bekræfte, at ministeren kommer tilbage til udvalget og forelægger en evaluering af

de to midlertidige forslag med henblik på en fortsættelse af dem?

Karin Liltorp:

Tidsfrister for behandling af vedvarende energi støtter vi som udgangspunkt fuldt ud

op om. Det kan ikke gå hurtigt nok. Men risikerer man ikke at tilføje et ekstra led af bureaukrati ved

at nedsætte tidsfrister? Er det i virkeligheden ikke at symptombehandle, når man i stedet kunne

kigge på de underliggende problemer og stille spørgsmålet: Hvorfor tager sagsbehandlingen så

lang tid? Risikerer man ikke med dette forslag at lægge fokus et forkert sted i forhold til, hvor det

virkelig ville gøre en forskel?

Søren Søndergaard:

Enhedslisten kan ikke støtte de to forhandlingsoplæg. Det skyldes, at vi

både står i en biodiversitetskrise og en klimakrise, som gensidigt forstærker hinanden. Klimakrisen

ødelægger biodiversiteten, biodiversitetskrisen forstærker klimakrisen. Vi synes ikke, der er fundet

den rigtige balance her.

Side 29

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister:

Der vil komme evalueringer af de mid-

lertidige forslag.

Angående hurtigere behandling af VE-projekter, er der altid fare for, at man indfører mere bureau-

krati, når man gerne vil kontrollere og sætte regler for noget, også i dette tilfælde. Det er derfor, vi

siger, at der skal tages hensyn til nationale forhold.

Tag vores one-stop-shop-godkendelsesproces som eksempel. Der kommer delegationer fra USA

for at blive klogere på, hvordan vi giver tilladelse i forbindelse med havvind. I stedet for at projektud-

vikleren er nødt til at tage kontakt til 20 forskellige myndigheder og tilladelsesinstitutioner, skal de

kun ringe til ét nummer. Det er karikeret stillet op

–

men alligevel ikke langt fra. Så selv om vi i Dan-

mark synes, at 7,5 år er rigtig lang tid at vente på en havvindmøllepark, er det faktisk det hurtigste i

verden.

Hvorfor gør vi ikke bare noget tilsvarende på land, kunne man så spørge. Det kan vi ikke, fordi der

skal involveres flere miljømyndigheder, når det foregår på land. Måske kunne man samordne

dem? Jeg ved det ikke. Under alle omstændigheder vil vi jo ikke bare kunne gå uden om kommu-

nerne.

Jeg tror, at rigtig mange lande vil kunne gøre det hurtigere og bedre, og det ville jo også være til

fordel for os. I dag er der virkelig mange regler, også EU-regler, som man skal leve op til, og hvis

man gjorde nogle af dem smidigere, ville vi kunne gøre det hurtigere. Men det ville være ret dumt,

hvis vi skulle til at opfinde et helt nyt system for det i Danmark. Så vi er meget opmærksomme på

den balance. Ikke dermed sagt, at vi ikke kan gøre det bedre. Det tror jeg godt, vi kan. Det er bare

ikke ved at skabe unødig bureaukrati. Det skal ske på baggrund af, at vi er blevet enige om noget i

Folketinget. I øvrigt kommer dette jo primært til at handle om VE-anlæg på land, og vi vil jo også

gerne have de store projekter med havvind.

Søren Søndergaard har en helt legitim bekymring for balancen mellem biodiversitet og vedvarende

energi. Det er jo en diskussion, vi har haft både i dette og andre Folketingsudvalg og til utallige for-

handlinger i ministeriet. På nuværende tidspunkt står vi i en situation i Danmark, hvor nogle projek-

ter i bedste fald er forsinkede og i værste fald må droppes på grund af visse hensyn til biodiversitet,

som efter nogles mening er skudt forbi målet. Vi vil alle sammen gerne beskytte biodiversiteten,

men der har været eksempler, hvor hensynene var ude af proportioner

–

altså hvis man så på,

hvor godt det grønne projekt ville have været i forhold til, hvor lidt man egentlig beskyttede ved at

forhindre det.

Efter min mening er det et af vores største dilemmaer i forbindelse med udviklingen af vedvarende

energi i Europa. Problemet bliver jo ikke mindre, det bliver kun meget større. Normalt er vi sådan

set rigtig glade for de natur- og miljøbeskyttelsestiltag, som vi har fået vedtaget i EU, og som jo be-

skytter os

–

også i Danmark

–

meget bedre, end vi ellers ville have været. For nogle lande er det

endog rigtig meget bedre, end det ellers ville have været. Normalt er det jo os, der står på mål for,

at der ikke kan rykkes et komma, hvis f.eks. en motorvej skal anlægges et sted i Polen. Nu er vi så

på det andet hold. Nu er vi på det hold, som siger, at vi nok bliver nødt til at lempe reglerne nogle

steder. Når jeg siger det på den måde, er det for at understrege, at jeg er meget opmærksom på, at

vi bliver nødt til at finde en balance i det. Blot fordi noget er vedvarende energi, betyder det ikke, at

Side 30

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 36: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-22

1. europaudvalgsmøde 22/11 2022

man bare kan drøne derudad. Man skal stadig leve op til reglerne. Omvendt er der heller ikke no-

get natur at passe på, hvis vi ikke gør noget ved klimaforandringerne. Jeg ved godt, at det er stillet

karikeret op. Vi bliver nødt til

–

ganske massivt, ganske hurtigt

–

at udbygge vores vedvarende

energi, hvis vi skal begrænse diverse klimaforandringer.

Vi er meget opmærksomme balancerne, samtidig med at vi altså også kører den

–

nok lidt hårdere,

end Søren Søndergaard ville kunne stå på mål for, for at sige det ærligt. Det er helt fair. Andre par-

tier har lagt massivt pres på mig for at prioritere denne sag, og det gør vi selvfølgelig.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

3. Forslag om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, om

bygningers energimæssige ydeevne og om energieffektivitet

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0222

Rådsmøde 24/11-22

–

Bilag 1 (samlenotat side 24)

Punkt 2 og 3 blev behandlet samlet under punkt 2.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 10:05.

Side 31