Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 393
Offentligt
2690553_0001.png
Den 13. april 2023
MIM 37-23
_________________________________________________________
Samlenotat
vedr. forslag til ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering
og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)
for så vidt angår syntetiske polymermikropartikler (”mikroplast”)
_________________________________________________________
1.
Kommissionens forslag til ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt
begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår syntetiske polymermikropartikler
(”mikroplast”) (komitésag)
- Tidlig forelæggelse
KOM-dokument foreligger ikke
Side 2
Notatet oversendes sideløbende til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 393: Samlenotat vedr. registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) fsva. syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)
2690553_0002.png
Kommissionens forslag til ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og
godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår
syntetiske polymermikropartikler (”mikroplast”) (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
______________________________________________________________________
Revideret version af grundnotat af den 20. februar 2023. Nye afsnit er markeret med en streg i
margen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger
for kemikalier (REACH) for så vidt angår syntetiske polymermikropartikler
(”mikroplast”)
(komitésag). Formålet med forslaget er at undgå eller reducere udledning af mikroplast til miljøet
fra produkter, der markedsføres i EU/EØS. Det foreslås af Kommissionen, at mikroplast ikke må
markedsføres som stoffer alene eller i blandinger i en koncentration på 0,01 vægtprocent eller
derover, hvis mikroplasten er til stede for at give en eftertragtet egenskab. For udvalgte anvendelser
eller produkttyper er der foreslået overgangsperioder på mellem fire og 12 år, inden begrænsningen
finder anvendelse.
Forslaget finder ikke anvendelse for mikroplast i sig selv eller for blandinger, der er markedsført før
ikrafttrædelsesdatoen for forordningen. Disse kan således fortsat markedsføres.
Herudover er der foreslået undtagelser for visse anvendelser, hvor frigivelsen af mikroplast til
miljøet kan undgås eller minimeres under brug. Forslaget vurderes generelt at have en positiv
virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU generelt. Forslaget kan have negative
konsekvenser for klimaet, hvad angår genanvendelse af udtjente bildæk. Forslaget vil have
lovgivningsmæssige konsekvenser i og med, at Danmark skal ophæve sine nuværende regler om
kosmetiske produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast. Forlaget vil medføre væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser på op til 2,1 mia. kr.
Forslaget kan ligeledes medføre økonomiske konsekvenser for ejere af kunstgræsbaner (kommuner
og foreninger) på op til 305 mio. kr. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH komitéen den 26.
april 2023.
Regeringen kan støtte forslaget, men finder det væsentligt, at der i stedet for et forbud mod
markedsføring af mikroplast som fyldmateriale til kunstgræsbaner indføres krav om, at der på
nuværende og fremtidige baner etableres passende foranstaltninger, som reducerer udslip af
mikroplast til miljøet.
Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen fremlægger dokumentation for funktionaliteten af
alternative fyldmaterialer til kunstgræsbaner, samt om der er potentielle miljømæssige effekter
forbundet med brug af alternative fyldmaterialer hurtigst muligt.
Regeringen mener ligeledes, at det er vigtigt, at omkostningerne for erhvervslivet holdes nede ved at
støtte de lange overgangsordninger for make-up og læbeprodukter, og at negleprodukter specifikt
undtages forbuddet med henvisning til, at de opfylder undtagelseskriterierne for forbuddet.
Regeringen mener endeligt, at det er væsentligt at det tydeliggøres, at det kun er stofbaseret
medicinsk udstyr, som er omfattet forslaget.
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 393: Samlenotat vedr. registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) fsva. syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)
2690553_0003.png
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag XVII til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for
kemikalier (REACH) for så vidt angår syntetiske polymermikropartikler (mikroplast).
Der er siden kommet kompromisforslag. Kommissionens ændringer til forslaget som modtaget 4. april
er vist med markering i venstre side.
Begrænsningsforslaget er fremsat på baggrund af et forslag udarbejdet af det Europæiske
kemikalieagentur (ECHA) i henhold til artikel 69, stk. 1. Der træffes endelig afgørelse om begrænsning
af stoffet i henhold til artikel 133, stk. 4 i REACH-forordningen og efter forskriftsprocedure med
kontrol i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, jf. artikel 12 i forordningen nr. 182/2011.
Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-
Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut
flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i
Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig med kvalificeret
flertal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis Rådet
vedtager forslaget eller ikke udtaler sig inden for fristen, skal forslaget sendes til Europa-Parlamentet
til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet ikke inden for en frist
på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i REACH-Komitéen den 26. april 2023.
Formål og indhold
I 2017 bad EU-Kommissionen Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om at undersøge den
videnskabelige dokumentation for EU-lovgivningstiltag om mikroplast, der bevidst tilsættes produkter
(stoffer og blandinger). I januar 2019 fremlagde ECHA et forslag til en omfattende begrænsning af
mikroplast i produkter, der markedsføres i EU/EØS, med det formål at undgå eller reducere udledning
af mikroplast til miljøet
1
. ECHA skønnede, at udledningen af bevidst tilsat mikroplast er 42.400 tons/år
på EU niveau, og at et forbud kan reducere mere end 90 pct. af disse emissioner. Forslaget forventes at
forhindre udledning af 500.000 ton mikroplast over en 20-årig periode.
Forslaget er vurderet af ECHAs komité for risikovurdering (RAC) og ECHAs komité for socioøkonomisk
vurdering (SEAC). I RACs konklusioner fremgår det blandt andet, at RAC støtter ECHAs forslag og er
enige i, at der er en risiko forbundet med udledningen af mikroplast til miljøet, og at en EU-begrænsning
er en passende foranstaltning til at reducere disse risici. SEAC udtrykte ligeledes støtte til ECHAs forslag,
men kom med en række anbefalinger til EU-Kommissionen, blandt andet angående overgangsperioder
og nedre grænser for definitionen af mikroplast.
Kommissionen har på baggrund af ECHAs forslag og RAC og SEACs vurderinger fremsat et forslag om,
at syntetiske mikroplastpartikler (”mikroplast”) ikke
må markedsføres som stoffer alene eller, i
blandinger i en koncentration på 0,01 vægtprocent eller derover, hvis mikroplasten er til stede for at
give en eftertragtet egenskab.
Mikroplast er defineret som:
Polymerer, der er faste, og som opfylder begge af følgende betingelser:
1
https://echa.europa.eu/da/registry-of-restriction-intentions/-/dislist/details/0b0236e18244cd73
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 393: Samlenotat vedr. registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) fsva. syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)
2690553_0004.png
a) er indeholdt i partikler og udgør mindst 1 vægtprocent af disse partikler, eller som bygger en
kontinuerlig overfladebelægning på partikler,
b) mindst 1 vægtprocent af disse partikler opfylder en af følgende betingelser:
i.
alle partiklernes dimensioner er ≤ 5
mm
ii.
partiklernes længde er ≤ 15
mm, og forholdet mellem længde og diameter er større end 3.
Naturlige polymerer, (bio)nedbrydelige polymerer, vandopløselige polymerer (mere end 2 g
mikroplast/l vand) samt polymerer, der ikke indeholder kulstofatomer i deres kemiske struktur, er ikke
inkluderet i definitionen af mikroplast og er derfor ikke omfattet af forslaget.
Bilag [x] og [y] til begrænsningen beskriver de testmetoder og kriterier, der skal opfyldes for at
dokumentere, at der er tale om en bionedbrydelig eller opløselig polymer. I kriterierne skildres der
mellem polymerer til brug i produkter til landbrugs- og gartneribrug og polymerer til andre
anvendelsesformål. For gødningsprodukter, der ikke er omfattet af EU's gødningsforordning, gælder, at
de i stedet skal opfylde de bionedbrydelighedskriterier, som er bekrevet i gødningsforordningen (artikel
42 stk. 6 i forordning EU 2019/1009
).
Producenter, importører og industrielle downstream-brugere af produkter, der indeholder polymerer,
der hævdes at være undtaget definitionen af mikroplast på grund af nedbrydelighed eller opløselighed,
skal på anmodning fra de kompetente myndigheder fremlægge dokumentation for, at disse polymerer
er nedbrydelige i overensstemmelse med bilag [x] eller opløselige i overensstemmelse med bilag [y].
Mikroplast til anvendelse i industrielle områder, lægemidler (omfattet af EU direktiv 2001/83/EC),
veterinærlægemidler (omfattet af EU forordning 2019/6), EU-gødningsprodukter (omfattet af EU
forordning 2019/1009)
2
, fødevaretilsætningsstoffer (omfattet af EU forordning 1333/2008), udstyr til
in vitro-diagnostik (omfattet af EU forordning 2017/746) samt
fødevarer og foder (omfattet af EU forordning 178/2002) er undtaget forbuddet.
Undtagelseskriterier
Da formålet med forslaget er at reducere udledningen af mikroplast til miljøet, vil produkter, hvor
frigivelsen af mikroplast kan forebygges eller minimeres under brug, være undtaget. Det gælder hvis:
a) Mikroplasten er indeholdt ved hjælp af tekniske midler
b) Mikroplastens fysiske egenskaber bliver ændret permanent og derfor ikke længere er mikroplast
c) Mikroplast, der er permanent indarbejdet i en fast matrix
Overgangsperioder
For visse anvendelser af mikroplast, er der foreslået en overgangsperiode, før at
markedsføringsforbuddet træder i kraft. Det gælder:
a) Mikroplast til brug i indkapslingen af duftstoffer
(”fragrance encapsulation):
6 år
b) Kosmetiske rinse-off produkter, som defineret i kosmetikforordning (forordning 2009/1223), med
mindre der er tale om mircobeads
3
: 4 år
c) Læbe- og negleprodukter, som defineret i kosmetikforordningen (forordning 2009/1223), samt
make-up: 12 år
d) Kosmetiske leave-on produkter, som defineret i kosmetikforordningen (forordning 2009/1223): 6
år
e) Vaske- og rengøringsmidler, som defineret i detergentforordning (648/2004), voks, polermidler
og luftrenseprodukter: 5 år
f)
Medicinsk udstyr, som defineret i forordning om medicinsk udstyr (forordning 2017/745): 6 år
g) Gødningsprodukter, der ikke er omfattet af EU's gødningsforordning (EU 2019/1009): 5 år
2
3
Gødningsforordningen (EU 2019/1009) indeholder bestemmelser om at udfase tilsætning af mikroplast.
Microbeads: mikroplast til brug som slibemiddel, fx til eksfoliering i kosmetiske produkter.
4
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 393: Samlenotat vedr. registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) fsva. syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)
2690553_0005.png
h)
i)
j)
Plantebeskyttelsesmidler, som defineret i pesticidforordningen (forordning 2009/1107), og frø,
som er behandlet med sådanne midler, samt biocider, som defineret i biocidforordningen
(forordning 2012/528): 8 år
Produkter til landbrugs- og gartneribrug, som ikke er dækket af punkt g) eller h): 5 år
Fyldmateriale til anvendelse på syntetiske sportsoverflader, herunder i kunstgræsbaner: 8 år
Markedsføringsforbuddet finder ikke anvendelse for mikroplast i sig selv eller for blandinger, der er
markedsført før ikrafttrædelsesdatoen for forordningen. Disse kan således fortsat markedsføres. Dette
finder dog ikke anvendelse på markedsføring af mikroplast til anvendelser, der er omfattet
ovennævnte overgangsperioder.
Oplysnings-, indberetning- og mærkningsforpligtelser
Producenter af fødevaretilsætningsstoffer og udstyr til in vitro diagnostik, samt producenter af
produkter, som er omfattet ovennævnte undtagelseskriterier, bliver pålagt at fremlægge en instruktion
for brug og bortskaffelse, som kan forklare offentligheden og professionelle, hvordan de kan forhindre
udslip af mikroplast til miljøet.
Leverandører af mikroplast til brug i industrielle områder skal fremlægge følgende information:
-
Instruktioner vedr. brug og bortskaffelse, der forklarer industrielle downstreambrugere,
hvordan man forebygger udslip af mikroplast til miljøet
-
Mærkning på produkterne, som beskriver, at mikroplast er reguleret i bilag XVII til REACH-
forordningen
-
Oplysninger om mængden eller, hvor det er relevant, koncentrationen af mikroplast i stoffet
eller blandingen
-
Generiske oplysninger om identiteten af polymerer i stoffet eller blandingen, som gør det
muligt for producenter, downstream-brugere og andre leverandører at opfylde deres
forpligtelser
Producenter af fødevaretilsætningsstoffer og udstyr til in vitro diagnostik og lægemidler og
veterinærlægemidler, producenter af produkter, som er omfattet ovennævnte undtagelseskriterier samt
producenter og downstream brugere af mikroplast i form pellets, flager og pulver, der anvendes som
råmateriale i plastfremstilling på industrianlæg, bliver pålagt krav om indberetning af nedenstående
informationer til ECHA én gang om året:
-
En beskrivelse af anvendelsen af mikroplast i det foregående kalenderår
-
Generiske oplysninger om identiteten af de polymerer, der er bragt i omsætning i det
foregående kalenderår
-
Et skøn over mængden af mikroplast, der er frigivet til miljøet i det foregående kalenderår,
som også omfatter mængden af mikroplast, der frigives til miljøet under transport
-
En henvisning til det undtagelseskriterie, som er relevant for den pågældende anvendelse af
mikroplast
Der foreslås overgangsperioder på mellem 24 og 36 måneder før ovennævnte forpligtelser finder
anvendelse.
ECHA skal stille de oplysninger, der indberettes i henhold til ovenstående til rådighed for
medlemsstaterne.
Kosmetiske leave-on produkter
indeholdende mikroplast skal mærkes med ”indeholder mikroplast”.
Mærkningsreglerne træder i kraft 8 år efter forslagets ikrafttrædelse. Efter 8 år og 2 måneder må
produkter, der ikke opfylder ovennævnte mærkningskrav, ikke gøres tilgængelige på markedet.
5
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 393: Samlenotat vedr. registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) fsva. syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)
2690553_0006.png
Information til håndhævelsesmyndigheder
Producenter, importører og industrielle downstreambrugere af produkter, der indeholder mikroplast
skal efter anmodning give håndhævelsesmyndighederne specifikke oplysninger, der gør det muligt
utvetydigt at identificere de polymerer, som er indeholdt i deres produkter, samt information om
funktionen af polymererne i produktet. Hvis disse oplysninger ikke er tilgængelige for dem, skal
industrielle downstreambrugere anmode deres leverandør herom inden for syv dage og underrette de
håndhævende myndigheder herom. Leverandører skal give de ønskede oplysninger inden for 30 dage til
den industrielle downstream-bruger eller direkte til den håndhævende myndighed.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et
led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på legalitetskontrol i forhold til om Kommissionen
har overskredet sine beføjelser i forbindelse med forslaget; om udkastet ikke er foreneligt med
basisretsaktens formål eller indhold, eller om det ikke overholder nærhedsprincippet eller
proportionalitetsprincippet.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Danmark har et nationalt forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses, der
indeholder mikroplast
4
.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil betyde, at Danmark skal ophæve sine nuværende regler om kosmetiske
produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser i form af mindre administrative omkostninger for
det offentlige (i form af kontrol og håndhævelse af reglerne), som afholdes inden for eksisterende
bevillinger. Forslagets vil medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne, da de som konsekvens
af forslaget kan blive nødt til at omlægge eksisterende kunstgræsbaner før de er udtjent.
Omkostninger opgøres som værditab af de eksisterende kunstgræsbaner og estimeres til at være ca. 305
mio. kr.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, både i form af administrative
omkostninger, som følge af de foreslåede oplysnings-, indberetning- og mærkningsforpligtelser, samt
øvrige efterlevelsesomkostninger, i form af omstillingsomkostninger for producenter for at leve op til
begrænsningens krav. De erhvervsøkonomiske konsekvenser er, på baggrund af vurderinger foretaget
af ECHA omregnet til danske forhold, vurderet til at være op til 2,1 mia. kr. Særligt producenter af
kosmetiske produkter vil blive pålagt væsentlige omstillingsomkostninger, som følge af forslaget.
4
BEK nr. 655 af 19/05/2020: Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som
afrenses, der indeholder mikroplast
6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 393: Samlenotat vedr. registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) fsva. syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)
2690553_0007.png
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU generelt. Mikroplast
er meget svært nedbrydeligt i naturen, findes i stigende mængder og er ikke muligt at fjerne igen, når
først det er udledt. Samtidig kan der være mulige negative virkninger på økosystemerne i havet, jorden
mv. Forslaget kan have negative konsekvenser for klimaet, hvad angår genanvendelse af udtjente dæk.
Hvis dækkene ikke kan genanvendes til granulat til fyldmateriale i kunstgræsbaner, er der risiko for, at
de i stedet forbrændes, som med usikkerhed anslås at resultere i en merudledning af CO
2
op til 0,03
mio. tons årligt i 2030.
Høring
Sagen har tidligere været i høring i Miljøspecialudvalget i perioden 10. februar
14. februar 2023, hvor
der indkom 12 høringssvar fra hhv. Brancheforeningen for Dansk Korn og Foder, Landbrug & Fødevarer,
Genindvindingsindustrien, Danmarks Idrætsforbund, Genan og Dækbranchen Danmark, Dansk
Boldspils Union, Dansk Erhverv, Dansk Planteværn, Plastindustrien, Kosmetik- og hygiejnebranchen,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, samt et samlet høringssvar fra Plastic Change, Rådet for Grøn
Omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Naturfredningsforening. De modtagne høringssvar i
perioden 10. februar
14. februar fremgår af notat oversendt til Folketingets Europaudvalg 20. februar
2023 (EUU Alm.del - Bilag 236 (Europaudvalget 2022-23 (2. samling)).
På baggrund af Kommissionens ændringer til forslaget modtaget den 4. april 2023, har sagen været i ny
høring i Miljøspecialudvalget i perioden 5. april
11. april 2023. Der er indkommet otte høringssvar,
som gengives nedenfor.
Dansk Boldspils Union (DBU) bakker op om regeringens ønske om at sætte krav om fysiske
foranstaltninger på og omkring nuværende og kommende banerne (bander, ind- og udgangssluser,
børstestationer for spiller, tilskuere og maskinel) i en kommende EU-lovgivning, således at det årlige
svind nedbringes under maksimalt 50 kg per år per 11 mandsbane. DBU ser gerne en indfasning af de
nye banekrav i løbet af 2 - 4 år samt eventuelt et påbud om oprensning af synligt granulat på de nære
arealer omkring kunstgræsbaner. Kommissionens nye udspil om en ændret overgangsperiode fra 6 til 8
år for gummigranulat vil ifølge DBU ikke ændre
på en ”de facto” udfasning
i forbindelse med anlæggelse
af nye kunstgræsbaner i klubber og kommuner, og det i en situation, hvor vi ikke råder over et godt
alternativt på samme funktionelle niveau. DBU nævner, at kunstgræsbanerne i Danmark udgør en vigtig
del af det danske foreningsliv og har stor betydning for idræts- og kulturliv og i sidste ende for
folkesundheden. DBU ønsker derfor en bred vifte af kunstgræsprodukter på markedet, men under
forudsætningen, at kunstgræsbanerne er økonomiske, miljøvenlige, sunde og spilbare om vinteren uden
en øget risiko for skader eller lukning af banerne pga. vejr. DBU anbefaler derfor, at Miljøministeriet
tager initiativ til etablering af et nationalt test- og udviklingsprogram med fokus på øget viden om samt
reduktion af miljøbelastning fra kunstgræsbaner, bl.a. sekundær mikroplast, tungmetaller, PFAS mv.,
herunder en forståelse af miljøpåvirkning fra de alternative kunstgræsbaner samt evidens for de nye
baners fodboldfunktionelle egenskaber over en årrække. Samarbejdet bør involvere miljømyndigheder,
eksperter og brugere med det formål at teste og efterprøve danske kunstgræsbaner ud fra deres
miljøpåvirkning og fodboldfunktionelle egenskaber, gerne i samarbejde med lignede tiltag (såkaldte
”Testbeds”) i Norden og England. Dette vil ifølge DBU sikre,
at overgangen til den næste generation af
kunstgræsbaner i Danmark sker på et veldokumenteret og oplyst grundlag, som tager højde for, at
banerne både er økonomisk rentable, miljøvenlige og med den nødvendige funktionalitet for at fastholde
og tiltrække børn og unge i motion, oplevelser og fællesskab.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) oplyser, at naturens tilstand er vigtig for DIF. DIF støtter fortsat
regeringens holdning om, at mængden af plastik i naturen skal mindskes, og kan bakke op om
regeringens foreløbige generelle holdning samt indstilling. Hvis forslaget, for så vidt angår
7
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 393: Samlenotat vedr. registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) fsva. syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)
2690553_0008.png
gummigranulat til kunstgræsbaner, vedtages i den foreliggende form, bør man efter DIF’s opfattelse af
hensyn til miljøet overveje, om der i perioden frem mod et forbud skal etableres krav om fysiske
afværgeforanstaltninger for at holde mest muligt af det tilførte gummigranulat på banerne.
Genan og Dækbranchen Danmark har indsendt et samlet høringssvar, hvori de bakker op om
regeringens indstilling. Genan og Dækbranchen Danmark mener, at hvis der indføres et forbud
mod brugen af gummigranulat på kunstgræsbaner, så vil det de facto betyde et øjeblikkeligt stop for
anlæg af nye baner med gummigranulat. Genan og Dækbranchen Danmark oplyser, at et øjeblikkeligt
stop for anlægget af kunstgræsbaner med gummigranulat vil betyde, at nye baner bliver anlagt med
kunstgræsteknologier, som på ingen måde er modne. Desuden vil det ifølge Genan og Dækbranchen
Danmark betyde, at vi på meget kort sigt står med en stor mængde kasserede bildæk, som der ikke
længere er en bæredygtig afsætningskanal for, samt at der vil skulle foretages en grundlæggende og
signifikant
ændring af ”dækbekendtgørelsen” –
nr. 1660 af 13. november 2020 om gebyr og tilskud til
nyttiggørelse af dæk
idet det i denne er en betingelse, at de indsamlede udtjente dæk skal nyttiggøres
ved oparbejdning til gummigranulat. Genan og Dækbranchen Danmark mener ikke, at det giver mening
at forlænge indfasningen med 2 år
særligt ikke, når der foreligger en veldokumenteret løsning, som
kan implementeres meget hurtigere (maks. 3 år) med en væsentligt lavere byrde for baneejere i Danmark
og resten af Europa, og som er skånsom for miljøet.
Kommunernes Landsforening (KL) har alene kommentarer i forhold til fyldmaterialer i
kunstgræsbaner. KL støtter generelt intentionerne i en restriktiv EU-lovgivning for bevidst tilsat
mikroplast, herunder i fyldmateriale til kunstgræsbaner. KL oplyser, at en betydelig del af
kunstgræsbanerne i Danmark er anlagt og ejet eller overvejende finansieret af kommunerne. Ifølge KL
bidrager banerne betydeligt til et aktivt lokalt fritidsliv i hele landet, og banerne betyder, at der på
arealerne kan afvikles markant flere individuelle aktivitetstimer end på traditionelle natur-græsbaner.
Banerne bidrager ifølge KL både til givende lokale fællesskaber og den almene sundhed for flere end
traditionelle græsbaner. KL er opmærksomme på, hvilke sundheds- og miljømæssige konsekvenser de
nuværende kunstgræsbaner med indfyldsmaterialer af mikroplast eventuelt har. Hidtil er kommunerne
blevet forsikret om, at anlæggelse af banerne ikke har sundheds- og/eller miljømæssige konsekvenser. I
en række tilfælde, hvor banerne er anlagt i nærheden af følsomme vand- og miljøområder, har de
respektive kommunale miljømyndigheder formuleret yderligere krav til banernes udførelse. Herunder
afværgeforanstaltninger for migration og prøve-udtag af drænvand. Så vidt KL er orienteret holder
udledningerne fra banerne sig inden for de nuværende grænseværdier. KL noterer dog med tilfredshed,
at markedet udvikler sig. Ifølge KL vinder flere alternative banetyper uden indfyldningsmaterialer af
mikroplast frem, og en del kommuner og klubber har allerede anlagt sådanne baner og finder dem
anvendelige. KL forventer derfor, at markedet for kunstgræsbaner kan udvikles yderligere således, at
indfyldsmaterialer af mikroplast helt kan undgås i fremtiden. KL oplyser, at der løbende er blevet
etableret baner rundt om i landet, og at de senest etablerede baner fortsat vil have levetider på op mod
10 år. Ved et forbud mod markedsføring af mikroplast som indfyldsmateriale til kunstgræsbaner foreslår
KL derfor, at en overgangsperiode for eksisterende baner med fordel bliver på op til 10 år. Derved vil
disse baner kunne udnyttes i deres restlevetiden. Såfremt den danske regerings forslag om
afværgeforanstaltninger på baner med indfyldsmaterialer af mikroplast indføres, foreslår KL, at det
alene bliver et krav for nye baner og for baner, der renoveres. Et krav om indførelse af
afværgeforanstaltninger ved eksisterende baner vil have en række økonomiske anlægskonsekvenser.
Konsekvenser der evt. vil være overflødige efter få år, hvis banerne udskiftes til belægninger uden behov
for indfyldsmaterialer af mikroplast.
Dansk Planteværn henviser til deres forrige høringssvar, hvori de bakker op om hensigten med forslaget,
og oplyser, at deres branche er i gang med udviklingen af nye teknologier, som kan bidrage til at
begrænse udledningen af mikroplast. Dansk Planteværn bakker desuden op om behovet for en
8
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 393: Samlenotat vedr. registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) fsva. syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)
2690553_0009.png
overgangsordning på 8 år for henholdsvis pesticider og bejdsede frø. Dansk Planteværn havde gerne set
en længere overgangsordning, men noterer med tilfredshed, at bejdsede frø også er omfattet af fristen
på 8 år. Dansk Planteværn bakker op om, at bionedbrydelige polymerer ikke er omfattet af forslaget,
men stiller sig uforstående overfor, at muligheden for at blive defineret som bionedbrydelig forudsætter
dokumentation for nedbrydning i henholdsvis jord og vand, idet det for pesticiders vedkommende ville
have større faglig relevans at lade effekten dokumentere i henholdsvis jord og sediment. Dansk
Planteværn støtter den fastsatte nedre grænse for definitionen af mikroplast, da det er essentielt, at
denne fastsættes på et målbart niveau af hensyn til muligheden for at kunne håndhæve forslaget.
Plastic Change (PC), Rådet for Grøn Omstilling (RGO), Forbrugerrådet Tænk (FBR Tænk) og Danmarks
Naturfredningsforening (DN) har indsendt samlet høringsvar. PC, RGO, FBR Tænk og DN udtrykker
stærk kritik af regeringens holdning om, at der i stedet for et forbud mod markedsføring af mikroplast
til brug i kunstgræsbaner bør indføres krav om, at der på nuværende og fremtidige baner etableres
passende foranstaltninger, som reducerer udslip af mikroplast til miljøet. PC, RGO, FBR Tænk og DN
begrunder dette med de argumenter for et forbud, som beskrevet i deres tidligere høringssvar, herunder
en vurdering fra EU’s
Risikovurderingskomité (RAC), som efter to gennemgange af litteraturen kommer
frem til samme konklusion
5
, bl.a.;
“From
an effectiveness, practicality and enforceability perspective, a complete ban will be more
effective to prevent releases of microplastics over the longer term than the use of risk
management measures.”
“RAC
concludes that the use of risk management measures over the longer term would be
unlikely to result in an adequate control of risk.”
Det er ifølge PC, RGO, FBR Tænk og DN væsentligt, at RAC vurderer ”på længere sigt” og blandt andet
også henviser til, at det er usandsynligt, at kontrollen med afskærmning af baner vil være tilstrækkelig.
En omstændighed som projektet ”Silkeborgbanen” (et studie, som ikke er udgivet, men som alligevel
henvises til som argumentation for regeringens holdning) ifølge PC, RGO, FBR Tænk og DN ikke har
haft mulighed for at tage højde for. Dette er ifølge PC, RGO, FBR Tænk og DN endnu en væsentlig
usikkerhed for studiet, som der ikke er endeligt konkluderet på. Ligeledes vil PC, RGO, FBR Tænk og
DN anholde regeringens gentagelse af, at et forbud mod gummigranulat fra bildæk som fyldmateriale
vil få negative konsekvenser for klimaet, fordi udtjente bildæk ikke kan anvendes i kunstgræsbaner.
Dette mener PC, RGO, FBR Tænk og DN er en særdeles uambitiøs tilgang til den cirkulære økonomi, da
der ifølge PC, RGO, FBR Tænk og DN ikke er tale om reel genanvendelse af dæk, men blot deponering
af disse i kunstgræsbaner med store miljømæssige og potentielt sundhedsskadelige konsekvenser til
følge. En anvendelse, som ifølge PC, RGO, FBR Tænk og DN udskyder det affaldsproblem som dækkene
udgør. Der bør ifølge PC, RGO, FBR Tænk og DN i stedet skabes incitamenter for dækbranchen, så
bildæk på sigt kan indgå i en reel cirkulær økonomi eller ses på anden mulige affaldshåndtering af
dækkene, som ikke inkluderer udslip af mikroplast og skadelige kemikalier til miljøet. PC, RGO, FBR
Tænk og DN stiller sig desuden stærkt kritiske over for, at der i det nye forslag fastsættes otte års
overgangsperiode frem for de oprindelige seks år. PC, RGO, FBR Tænk og DN finder disse ekstra to års
udledning af mikroplastik fra kunstgræsbaner i hele EU stærkt unødvendigt, og de undrer sig over, at
den danske regering ikke er mere ambitiøs på miljøet, naturen og biodiversitetens vegne. PC, RGO, FBR
Tænk og DN finder det dog afgørende vigtigt og som et positivt element i Kommissionens reviderede
forslag, at forbuddet mod brug af gummigranulat i kunstgræsbaner ikke er blevet fjernet, som den
danske regering ønskede, men at forbuddet fortsat er en del af forordningen og således ikke kan erstattes
med foranstaltninger på banerne, hvilket PC, RGO, FBR Tænk og DN håber, at regeringen i den
resterende proces omkring forslaget vil bakke op om. PC, RGO, FBR Tænk og DN opfordrer igen til at
5
https://echa.europa.eu/documents/10162/17229/art77_3c_mpinfillandnewderogationforpolymers_opi_rac_en.
pdf/b85be7e7-c0a8-649a-a0db-56e89e39b3d5?t=1619618145726
9
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 393: Samlenotat vedr. registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) fsva. syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)
2690553_0010.png
den danske regering ikke støtter en undtagelse af vandopløselige og flydende polymerer fra forslaget, da
der ifølge PC, RGO, FBR Tænk og DN er risiko for, at det vil påvirke anden plastik-relateret lovgivning,
og fordi usikkerhederne omkring bionedbrydeligheden bør tages alvorligt. I forhold til de forslåede
overgangsperioder for bestemte sektorer, herunder læbe- og negleprodukter samt make-up, mener PC,
RGO, FBR Tænk og DN at for hvert år udledningen fortsætter, skader det miljøet og naturen, påvirker
vores fødevareforsyning og potentielt vores sundhed, og at enhver overgangsperiode derfor bør være
grundigt dokumenteret og retfærdiggjort, hvilket ifølge PC, RGO, FBR Tænk og DN ikke er tilfældet med
den 12 års overgangsperiode for læbe-, negle-, og make-up-produkter. Derfor anbefaler PC, RGO, FBR
Tænk og DN en overgangsperiode på maksimalt seks år.
DANVA oplyser, at de ser positivt på de foreslåede ændringer, der tilstræber en meget nødvendig
begrænsning af mikroplast i miljøet. Det er dog efter DANVAs opfattelses uforståeligt, at der skal være
så lange udfasningsperioder, for eksempelvis for kosmetik med indhold af mikroplast. For disse ikke-
essentielle anvendelser mener DANVA at en udfasningsperiode på 2-4 år vil være mere end tilstrækkelig.
Kosmetik- og hygiejnebranchen (KOH) er positive overfor, at regeringen noterer sig, at der vil være
særligt høje omkostninger for danske producenter af kosmetiske produkter, og således støtter de
forslåede overgangsordninger for make-up og læbeprodukter, og at negleprodukter specifikt undtages
forbuddet med henvisning til, at de opfylder undtagelseskriterierne for forbuddet. KOH mener, at det i
forbindelse med ikrafttrædelsen af begrænsningen er afgørende, at produkter på markedet kan sælges
ud i takt med, at de trinvise overgangsperioderne træder i kraft. KOH mener derfor, at det skal være
muligt at sælge ud af produkter på markedet, der er markedsført før overgangsperioderne udløber, da
begrænsningen ellers blot vil skabe nye negative miljømæssige konsekvenser i forbindelse med
destruktion af produktlagre. Der vil ifølge KOH ikke være proportionalitet imellem at tilbagetrække
produkter, de miljømæssige konsekvenser af et krav om destruktion samt den økonomiske byrde, som i
givet fald vil blive pålagt branchen. KOH henviser desuden til tidligere afgivet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Begrænsningsforslaget har været til diskussion i REACH-komitéen d. 23. september 2022, 26. oktober
2022, 14. december 2022 og 1. marts 2023.
På baggrund af disse drøftelser, forventes der at være et kvalificeret flertal for forslaget blandt
medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at mængden af plastik i naturen skal mindskes. Regeringen er bevidst om, at
forslaget ikke vil håndtere de største kilder til mikroplast i miljøet
6
, men det giver mulighed for at
begrænse udledningen af mikroplast fra de produkter, hvor man bevidst tilsætter mikroplast, og hvor
der i mange tilfælde findes alternativer til mikroplasten. Regeringen noterer sig, at forslaget vil have
konsekvenser for fremtidens kunstgræsbaner, som i Danmark udgør en vigtig del af det danske
foreningsliv og har stor betydning for idræts- og kulturliv og i sidste ende for folkesundheden.
Regeringen noterer sig ligeledes, at forslaget vil have betydning for den nuværende praksis for
genanvendelse af dæk, hvilket i sidste ende kan have en effekt på klimaet og CO2 udledningen i
Danmark. Studier har vist, at foranstaltninger på banerne, som bander, riste ved ind- og udgang og
6
Såkaldt sekundær mikroplast, som er mikroplast, der dannes ved nedbrydning af større stykker plastik i naturen
(eksempelvis slid af bildæk på vejene, eller nedbrydning af efterladt fiskeudstyr i havene).
10
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 393: Samlenotat vedr. registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) fsva. syntetiske polymermikropartikler (mikroplast)
2690553_0011.png
opmærksomhed fra spillernes side kan reducere udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner med
mere end 90%
7
.
Der mangler fortsat viden om kvaliteten af alternative fyldmaterialer til kunstgræsbaner i praksis samt
om der er potentielle miljømæssige effekter forbundet med brug af alternative fyldmaterialer, hvilket
ifølge regeringen er vigtig information for at kunne indføre et markedsføringsforbud for mikroplast som
fyldmateriale.
Det er derfor regeringens holdning, at det forsat bør tillades at markedsføre mikroplast til brug som
fyldmateriale kunstgræsbaner, under forudsætning af, at der på alle baner indføres passende
foranstaltninger, som hindrer udledningen af mikroplast til naturen. En sådan løsning vil ligeledes
forhindre, at eksisterende kunstgræsbaner skal udskiftes eller omlægges, før de er udtjent, hvilket vil
være en økonomisk byrde for de kommuner og foreninger, som ejer banerne, og som ud fra et
ressourcehensyn heller ikke vil være fordelagtigt.
Det bemærkes, at regeringen jf. regeringsgrundlaget har forpligtet sig til at arbejde aktivt for at mindske
mængden af byrder på erhvervslivet, herunder med et særligt blik på byrdefuld EU-regulering.
Regeringen vil derfor arbejde for, at omkostninger for erhvervet til indrapportering og instruktion for
brug og bortskaffelse bliver så lidt byrdefuldt som muligt. Regeringen noterer sig, at der vil være særlige
høje omkostninger for danske producenter af kosmetiske produkter, og finder det vigtigt, at
omkostningerne for kosmetikbranchen holdes nede ved at støtte de lange overgangsordninger for make-
up og læbeprodukter, og at negleprodukter specifikt undtages forbuddet med henvisning til, at de
opfylder undtagelseskriterierne for forbuddet.
For så vidt angår medicinsk udstyr, så er forsyningen af disse i dag udfordret i hele EU på baggrund af
nye EU-regler for medicinsk udstyr, som stiller krav om gencertificering af alt udstyr. Det har
konsekvenser for kapaciteten til certificering hos bemyndigede organer. Det er derfor vigtigt for
regeringen, at begrænsningen under REACH ikke medfører belastning af forsyningskæden for
medicinsk udstyr i de højere risikoklasser. EU-Kommissionen har dog oplyst, at det kun vil være få typer
af medicinsk udstyr, der er stofbaseret (f.eks. visse typer af medicinsk solcreme eller tandpasta), som
bliver påvirket af begrænsningsforslaget under REACH, da de øvrige vil være omfattet af
undtagelseskriterierne. For at mindske risikoen for forsyningsproblemer med medicinsk udstyr til skade
for patientsikkerheden ønsker regeringen dog, at det bliver tydeliggjort i forordningen, at det
udelukkende er stofbaseret medicinsk udstyr, som er omfattet forbuddet.
Regeringen kan støtte forslaget, men finder det væsentligt, at der i stedet for et forbud mod
markedsføring af mikroplast som fyldmateriale til kunstgræsbaner indføres krav om, at der på
nuværende og fremtidige baner etableres passende foranstaltninger, som reducerer udslip af mikroplast
til miljøet. Regeringen mener ligeledes, at det er vigtigt, at omkostningerne for erhvervslivet holdes nede
ved at støtte de lange overgangsordninger for make-up og læbeprodukter, og at negleprodukter specifikt
undtages forbuddet med henvisning til, at de opfylder undtagelseskriterierne for forbuddet.
Regeringen mener endeligt, at det er væsentligt at det tydeliggøres, at det kun er stofbaseret medicinsk
udstyr, som er omfattet forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt et skriftligt notat om sagen til Folketingets Europaudvalg d. 20. februar 2023 (EUU
alm. del bilag 236).
7
Se f.eks.
https://silkeborgbanen.dk/
11