Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 411
Offentligt
2692561_0001.png
Den 14. april 2023
FVM 267
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen fra 2024 (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Det regionale samarbejdsforum om fiskeriforvaltningen i Nordsøen (Scheveningen-gruppen)
1
har ud-
arbejdet et udkast til fælles henstilling om en ny plan for udsmid, som skal sikre, at landingsforplig-
telsen for fiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat kan gennemføres i overensstemmelse med
grundforordning for den fælles fiskeripolitik og den flerårige forvaltningsplan for Nordsøen. Sche-
veningen-gruppen forventes at henstille, at de nuværende undtagelser fra landingsforpligtigelsen vi-
dereføres og at fremsætte forslag om en ny undtagelse for kuller under bevarelsesmæssig mindstere-
ferencestørrelse i Kattegat. På baggrund af henstillingen forventes Kommissionen at udarbejde for-
slag om gennemførelsen af den fælles henstilling, der vedtages som en delegeret retsakt. Forslaget
skønnes at have en uændret virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget overve-
jende viderefører eksisterende lovgivning og tager højde for bestandssituationen for de berørte be-
stande. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelsen af den konkrete delege-
rede retsakt, og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsende et forslag til Kommissionens delegerede forordning om en ud-
smidsplan for fiskeriet i Nordsøen fra 2024, formentlig for en periode på tre til fem år.
Grundforordningen
om EU’s fælles fiskeripolitik (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik lægger
op til, at detaljer om implementering af landingsforpligtelsen specificeres i flerårige forvaltningsplaner.
Med hjemmel i den flerårige forvaltningsplan for demersale bestande i Nordsøen (EU) nr. 2018/973,
artikel 14 kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i Nordsøen fremsende en
fælles henstilling om indholdet af en plan for gennemførelse af landingsforpligtelsen (udsmidsplan) til
Kommissionen. Den fælles henstilling forventes fremsendt til Kommissionen ultimo april 2023 med
henblik på forelæggelse for Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF)
til faglig vurdering. Kommissionen kan på baggrund af den fælles henstilling vedtage en endelig ud-
smidsplan i form af en delegeret retsakt.
Scheveningen-gruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, det vil
sige Danmark, Sverige, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Frankrig. Gruppen er drivkraften i regionaliseringsprocessen, ikke
mindst med hensyn til formulering af fælles henstillinger på fiskeriområdet og helt aktuelt i arbejdet med formuleringen af pla-
ner for implementeringen af landingsforpligtelsen. Kommissionen deltager ad hoc.
1
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 411: Delegeret retsakt om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen fra 2024
2692561_0002.png
Den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse
inden for en frist på to måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning
fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med et
flertal af sine medlemmer, mens Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
Kommissionen forventer, at forslaget kan vedtages som en delegeret retsakt cirka seks måneder efter, at
den fælles henstilling er modtaget officielt af Kommissionen. Den delegerede retsakt forventes således
at kunne træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2024.
Formål og indhold
Et af de centrale elementer i den fælles fiskeripolitik er et udsmidsforbud (landingsforpligtelse). Målet
med landingsforpligtelsen er at tilskynde et mere målrettet fiskeri ved at undgå eller begrænse uønskede
fangster, bl.a. ved udvikling af mere selektivt fiskeri. Fra den 1. januar 2019 er alle kvotebelagte bestande
som udgangspunkt omfattet af landingsforpligtelsen. Det regionale samarbejde mellem medlemssta-
terne indgår i den fælles fiskeripolitik som et vigtigt element i forbindelse med udarbejdelse af fælles
henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltningen.
Scheveningen-gruppen udarbejder i dialog med Kommissionen og de relevante rådgivende råd et udkast
til fælles henstilling om udsmidsplanen for fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat gældende fra
2024 i en periode på mellem tre og fem år. Udkastet forventes fremsendt til Kommissionen inden 1. maj
2023 af Scheveningen-gruppens formandskab, der i 2023 forestås af Danmark. Inden Kommissionen
kan fremsætte forslag til den delegerede retsakt, skal henstillingen forelægges Den Videnskabelige, Tek-
niske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) med henblik på en faglig videnskabelig vurdering af
de enkelte elementer i udsmidsplanen, herunder en vurdering af den krævede videnskabelige dokumen-
tation for eventuelle undtagelser fra udsmidsplanen. Forelæggelsen for STECF varetages af Kommissi-
onen. Det forventes, at Kommissionens delegerede retsakt herefter kan vedtages, og såfremt Rådet og
Europa-Parlamentet ikke gør indsigelser, kan den træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2024.
Det Rådgivende Råd for Nordsøen og Det Rådgivende Råd for det pelagiske fiskeri har deltaget i mø-
derne i Scheveningen-gruppen, hvor de blandt andet har afgivet anbefalinger til mulige undtagelser,
ligesom de høres om udkastet til fælles henstilling. De rådgivende råd består af repræsentanter fra fi-
skerierhvervet og NGO’er.
Hovedelementerne i udkastet til den fælles henstilling er undtagelserne fra landingsforpligtelsen. Ud-
smidsplanen forventes at indeholde følgende elementer:
- Bestemmelser om undtagelser fra landingsforpligtelsen for så vidt angår arter, som ifølge videnska-
belig dokumentation udviser en høj overlevelsesrate.
-
Bestemmelser om særlige undtagelser (”de minimis”)
2
.
Henstillingen fra Scheveningen-gruppen forventes at fremsætte anmodning om videreførelse af de ek-
sisterende undtagelser samt anmodning om en ny undtagelse for fangst af kuller under bevarelsesmæs-
sig mindstereferencestørrelse.
”De minimis” er en begrænset undtagelsesbestemmelse,
som indebærer, at visse fangster inden for en nærmere fastsat grænse
ikke skal fratrækkes en kvote, ligesom der ikke er krav om, at sådanne fangster skal bringes i land, men de skal dog registreres
fuldt ud. Den overordnede bestemmelse fremgår af grundforordningen 1380/2013, mens de nærmere betingelser fastlægges i
udsmidsplanerne.
2
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 411: Delegeret retsakt om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen fra 2024
Høj overlevelse
Henstillingen fra Scheveningen-gruppen og forslaget om en ny udsmidsplan for de kommende år for-
ventes at indeholde en videreførelse af undtagelserne med henvisning til høj overlevelse for:
- Jomfruhummer,
- Tunge i kystfiskeriet i den sydlige del af Nordsøen,
- Alle bifangster i fiskeri med tejner og ruser,
- Rødspætte i fiskeri med garn, snurrevod og bundtrawl,
- Rødspætte under mindstemål i fiskeri med bomtrawl,
- Pighvar i fiskeri med bomtrawl,
- Rokker i alt fiskeri,
- Sild og makrel i fiskeri med not, hvis notet åbnes før henholdsvis 90 pct. af notet (ved makrelfiskeri)
og 80 pct. af notet (ved sildefiskeri) er trukket ind.
Undtagelserne har alle tidligere været vurderet af STECF. Scheveningen-gruppen har for flere af undta-
gelserne løbende givet yderligere information om videnskabelige undersøgelser samt opdateret fangst-
og flådedata til støtte for undtagelserne. Med henblik på videreførelse af undtagelserne forventes Sche-
veningengruppen at fremsende en henstilling, der henviser til denne tidligere dokumentation og inde-
holder opdatering af fangst- og flådeinformation for de seneste år.
De minimis
Henstillingen fra Scheveningen-gruppen og forslaget om en ny udsmidsplan forventes at indeholde en
række de minimis-undtagelser i Nordsøen for både det demersale og pelagiske fiskeri.
I det demersale fiskeri forventer Scheveningen-gruppen at fremsætte fælles henstilling om videreførelse
af eksisterende undtagelser, der blandt andet omfatter:
- Tunge i fiskeri med henholdsvis garn og bomtrawl.
- Bifangster og rødspætte i fiskeriet efter jomfruhummer.
- Bifangster i fiskeriet efter rejer.
- Bifangster i fiskeriet efter hesterejer.
- Lange, hvilling og torsk i fiskeriet med bundtrawl og bomtrawl.
- Industriarter og rejer i bundtrawl.
- Kulmule i fiskeri med langliner.
- Makrel og hestemakrel.
Scheveningen-gruppen forventer også at fremsætte henstilling om videreførelse af de eksisterende de
minimis-undtagelser i det pelagiske fiskeri for makrel, hestemakrel, sild, blåhvilling og hvilling.
Endelig forventes Scheveningen-gruppens fælles henstilling om udsmidsplan for de kommende år at
indeholde en ny undtagelse med henvisning til de minimis for kuller under bevarelsesmæssig mindste-
referencestørrelse i det blandede demersale fiskeri i Kattegat. I 2022 og 2023 er forekomsten af kuller
under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse steget markant i forhold til tidligere år. Fore-
komsten bevirker, at den tid, der anvendes til sortering af fangster, med henblik på overholdelse af lan-
dingsforpligtelsen, er mere end fordoblet. Data som dokumentation for omfanget af fangster af kuller er
baseret på observationer af fangster fra Fiskeristyrelsens CCTV projekt i Kattegat. I henstillingen for-
ventes undtagelsen at være begrænset til fartøjer, der er udstyret med CCTV eller fisker med et trawl
udstyret med SELTRA300-panel placeret 3 meter fra enden af fangstposen (dette seltrapanel er identisk
med det redskab, der er lovligt til fiskeri i de lukkede områder i Kattegat).
Undtagelserne i både det demersale og det pelagiske fiskeri er begrænset til forskellige redskabstyper,
fartøjstyper eller områder.
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 411: Delegeret retsakt om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen fra 2024
2692561_0004.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Der er allerede forudset statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige ved indførelse
af landingsforpligtelsen, som er vedtaget i forbindelse med grundforordning 1380/2013 om den fælles
fiskeripolitik. Ligeledes er det forudset, at overgangen i forbindelse med indførelsen af landingsforplig-
telsen vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det er vurderingen, at landingsforpligtelsen bidrager til en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af
ressourcerne og dermed har en positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget
skønnes at have en uændret virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget overve-
jende viderefører eksisterende lovgivning og tager højde for bestandssituationen for de berørte be-
stande.
I relation til den konkrete udsmidsplan, som viderefører den eksisterende plan for henholdsvis demer-
sale fiskerier og pelagiske fiskerier i Nordsøen, forudses der ikke øgede offentlige udgifter til admini-
strationen eller kontroldelen, idet landingsforpligtelsen i 2019 udvidedes til at omfatte alle bestande
underlagt kvoteregulering. Der kan være mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser, som afhænger af,
hvilke undtagelser der opnås enighed om i det endelige kompromis, og dermed kan medføre ændringer
i fiskeripraksis.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri), hvilket gav anledning til følgende bemærknin-
ger:
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) bakker grundlæggende op om arbejdet i Scheveningen-gruppen
om en videreførelse af den nuværende udsmidsplan for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Udsmidspla-
nen er med til at sikre, at landingspligten fungerer hensigtsmæssigt. DFPO noterer sig, at man ikke
adresserer problematikken omkring formuleringen af de minimis undtagelsen for rejer i det demersale
fiskeri. DFPO anmoder derfor om, at den formulering, som fremgår af Scheveningen-gruppens forslag
til fælles indstilling også er den, der bliver gældende. DFPO har endvidere foreslået en de minimis ord-
ning for kuller i Kattegat, som svarer til den undtagelse der er gældende for hvilling. Baggrunden er, at
der i Kattegat i fiskerier efter jomfruhummer og blandet demersale arter med slæbende redskaber er
konstateret en kraftig stigning i forekomster af mindre kuller. Denne situation gør, at den tid, der an-
vendes til sortering af fangster, med henblik på overholdelse af landingspligten i mange tilfælde er mere
end fordoblet for det enkelte fartøj. Den anvendte tid har direkte negativ effekt på sorteringen af andre
arter med høj overlevelse, som rødspætte og jomfruhummer. Den anvendte tid påvirker desuden besæt-
ningens arbejdsbyrde og hviletid med deraf følgende forøgelse af risiko for arbejdsrelaterede ulykker.
DFPO ser på den baggrund en de minimis ordning på kuller under mindstemålet i 3AS som nødvendig
og fuldt ud foreneligt med kravene og formål i den fælles fiskeripolitik.
4
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 411: Delegeret retsakt om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen fra 2024
2692561_0005.png
DFPO mener, at det er ærgerligt, at man i Scheveningen-gruppen alene kunne blive enige om en fælles
indstilling, der er begrænset til fartøjer, der er udstyret med CCTV eller fisker med et trawl udstyret med
SELTRA300-panel placeret 3 meter fra enden af fangstposen. DFPO mener ikke, at denne begrænsning
løser det problem, som fiskerne har i forhold til at overholde landingspligten i forhold til kuller og den
ekstra arbejdsbyrde, som er udfordringen for fiskeriet.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO (FSK-PO) mener, at det er positivt, at skånsomme fiskemetoder
udtages fra landingspåbuddet, da der typisk forekommer høj overlevelse, men også fordi mængden af
undermålsfisk fanget med skånsomme redskaber er minimale. FSK-PO støtter derfor ikke, at bomtraw-
lere fritages for landingsforbuddet for nogle arter overhovedet. FSK-PO mener, at det er et hårdt fiskeri
for både havbund og fisk, som fanges i bomtrawlet. Det er særligt grundet den manglende selektivitet i
bomtrawlfiskeriet. Generelt mener FSK-PO ikke, at bomtrawlfiskeriet hører hjemme i danske farvande
og et første skridt på vejen vil være ikke at fritage bomtrawlerflåden fra landingspåbuddet. FSK-PO er
ligeledes betænkelige over for indførelsen af de minimis på kuller i Kattegat. Det burde være opløftende,
at en ny generation af kuller er til stede i Kattegat, som i den grad mangler på anden kommerciel fisk
end jomfruhummer. Ifølge FSK-PO burde fokus i stedet være på, hvordan man undgår at fange små
kullere frem for at fritage den ansvarlige flåde for landingspåbuddet ved en de minimis undtagelse.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om den fælles henstilling i Scheveningen-gruppen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig positivt til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, som følger af grund-
forordningen om EU’s fælles fiskeripolitik. Regeringen
støtter en praktisk velfungerende landingsfor-
pligtelse og for at reglerne bliver så enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive som muligt.
Regeringen finder, at en plan for de omfattede fiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat skal opfylde
målene i reformen om den fælles fiskeripolitik i EU, herunder skal en anvendelse af undtagelser fra
landingsforpligtelsen være videnskabeligt begrundet.
Regeringen støtter i den sammenhæng, at de eksisterende undtagelser videreføres, herunder undtagel-
sen for rødspætte fanget med garn og trawl samt sild og makrel i notfiskeriet med henvisning til høj
overlevelse. Endvidere støtter regeringen en videreførelse af de minimis-undtagelsen for industribifang-
ster og rejebifangster i det demersale fiskeri med henvisning til socioøkonomiske betragtninger, idet det
ikke er muligt at øge selektiviteten, og det er byrdefuldt for erhvervet at håndtere disse yderst minimale
bifangster.
Regeringen ønsker en undtagelse fra landingsforpligtelsen for fangster af kuller under den bevarelses-
mæssige mindstereferencestørrelse i det demersale fiskeri i Kattegat. Dette sker med henvisning til so-
cioøkonomiske betragtninger, idet det er byrdefuldt for erhvervet at håndtere disse bifangster. Regerin-
gen finder, at projektet med elektronisk monitorering med kamera i Kattegat giver et aktuelt og målbart
billede af fiskerisituationen, og at undtagelsen bør finde anvendelse for fartøjer, der deltager i projektet.
Regeringen støtter, at undtagelsen er begrænset til fartøjer, der er udstyret med CCTV eller fisker med
et trawl udstyret med SELTRA300-panel placeret 3 meter fra enden af fangstposen.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelser mod udstedelsen af den konkrete delegerede retsakt,
og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
5
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 411: Delegeret retsakt om udsmidsplan for fiskeriet i Nordsøen fra 2024
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6