Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 420
Offentligt
Kommissær
Virginijus Sinkevičius
Bekymring over PFAS
De kemiske stoffer PFAS (per- og polyfluoralkylforbindelser) giver anledning
til en række samfunds- og sundhedsmæssige bekymringer, fordi de nedbry-
des meget langsomt i naturen. Stofferne kan sprede sig over meget store af-
stande. De bioakkumuleres og koncentreres i toppen af fødekæden hos men-
neskene, og flere af dem er mistænkt for at have alvorlige sundhedsskade-
lige effekter.
Anvendelse for enkelte af stofferne, som f.eks. PFOS og PFOA, er efter grun-
dig undersøgelse blevet begrænset, fordi de er forbundet med øget risiko for
skader på immunsystemet, hormonforstyrrelser, nedsat fertilitet og en række
andre sygdomme.
I 2020 har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, reduceret
det acceptable ugentlige indtag for mennesker til 4 nanogram pr. kg krops-
vægt pr. uge for summen af 4 stoffer (PFOS, PFOA, PFHxS og PFNA). Der
findes imidlertid mellem 10.000 og 12.000 typer af PFAS, og videnskaben bi-
drager løbende med evidens for disse stoffers skadelige effekter.
Folketingets Europaudvalg er derfor taknemmelig over, at myndighederne i
Sverige, Tyskland, Norge, Holland og Danmark har taget initiativ til at be-
grænse anvendelsen af disse stoffer gennem et forslag indsendt til Det Euro-
pæiske Kemikalieagentur, ECHA. Det meget grundige og omfattende forslag,
der blev offentliggjort 7. februar af ECHA, er nu sendt i høring med frist for
svar i september 2023.
Folketingets Europaudvalg opfordrer Kommissionen til, så snart høringsfasen
er overstået, at behandle dette forslag med allerhøjeste prioritet og fremsætte
et ambitiøst forslag, der begrænser anvendelsen af disse stoffer på europæ-
isk plan med henblik på at beskytte miljø og sundhed mod disse såkaldte
evighedskemikalier.
21. april 2023
J.nr.: 22-000788-20
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 2