Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 421
Offentligt
2694380_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
21. april 2023
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-541/20-
C-555/20
Titel og kort sagsresumé
Litauen m.fl. mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske
Union (Vejpakke-sagerne)
Emne:
Annullering af visse regler vedrørende udstationering af førere i
vejtransportsektoren bl.a. ift. grænseoverskridende transporter og
carbotagekørsel (Vejpakke-sagerne).
Uddrag af påstande herfra:
Sag C-541/20:
1. Artikel 1, stk. 3 og 7, i direktiv 2020/1057, der foreskriver, at reglerne om
udstationering af arbejdstagere skal anvendes på internationale
(grænseoverskridende) transporter og cabotagekørsel med henblik på direktiv
96/71/EF, annulleres. For det tilfælde, at det ikke er muligt at annullere artikel
1, stk. 3 og 7, i direktiv 2020/1057 uden at ændre dette direktivs indhold,
nedlægger Republikken Litauen påstand om, at direktiv 2020/1057 annulleres
i sin helhed.
2. Artikel 1, nr. 6, litra d), i forordning 2020/1054 annulleres, for så vidt som
den deri fastsatte forpligtelse indebærer, at transportvirksomheder skal sikre,
at førerne vender tilbage til deres bopæl eller til virksomheden hver fjerde uge.
For det tilfælde, at det ikke er muligt at annullere denne del af bestemmelsen,
nedlægger Republikken Litauen påstand om, at denne bestemmelse annulleres
i sin helhed.
3. Artikel 3 i forordning 2020/1054 annulleres, for så vidt som det heri
fastsættes, at ændringer af forordning (EF) nr. 561/2006 træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen af forordning 2020/1054 (den
20.8.2020). For det tilfælde, at det ikke er muligt at annullere artikel 3 i
forordning 2020/1054, uden at dette berører denne forordnings andre
bestemmelser, nedlægger Republikken Litauen påstand om, at forordning
2020/1054 annulleres i sin helhed.
4. Europa-Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Ryanair mod Kommissionen
Emne:
EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af den danske og svenske stats
rekapitalisering af SAS.
Påstande:
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transportministeriet
Proces-
skridt
MF
Dato
24.04.23
25.04.23
T-238/21
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Kammeradvokaten
Dom
10.05.23
1
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0002.png
Kommissionens afgørelse af 17. august 2020 om statsstøtte SA.57543
Danmark og statsstøtte SA.58342
Sverige
covid-19: Rekapitalisering af
SAS AB 1 annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
T-557/20
Titel og kort sagsresumé
SRB mod EDPS
Påstande:
Den anfægtede afgørelse annulleres.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
L Fund
Spørgsmål:
Er artikel 56 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
(nu: artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde) til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter
nationale særlige ejendomsfonde, som udelukkende har udenlandske
investorer, er fritaget for selskabsskat, mens udenlandske særlige
ejendomsfonde, som udelukkende har udenlandskeinvestorer, er
underlagt begrænset selskabsskattepligt med hensyn til de
lejeindtægter, de modtager på det nationale område?
Natsionalna agentsia za prihodite
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 24 og 32 i forordning (EU) nr. 2016/579 fortolkes
således, at det forhold, at en uautoriseret videregivelse eller en
uautoriseret adgang til personoplysninger som omhandlet i artikel 4,
nr. 12), i forordning (EU) nr. 2016/679 er blevet foretaget af
personer, som ikke er ansatte i den dataansvarliges administration og
ikke er undergivet dennes kontrol, er tilstrækkeligt til at lægge til
grund, at de iværksatte tekniske og organisatoriske foranstaltninger
ikke er passende?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, hvilken
genstand og hvilket omfang skal rettens legalitetskontrol da have ved
vurderingen af, om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
som den dataansvarlige har truffet som omhandlet i artikel 32 i
forordning (EU) nr. 2016/679, er passende?
3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal
ansvarlighedsprincippet som omhandlet i artikel 5, stk. 2, og artikel
24 i forordning (EU) nr. 2016/679, sammenholdt med 74.
betragtning hertil, da fortolkes således, at bevisbyrden for, at de
iværksatte tekniske og organisatoriske foranstaltninger som
omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) nr. 2016/679 er passende,
påhviler den dataansvarlige i forbindelse med et søgsmål i henhold
til forordningens artikel 82, stk. 1? Kan indhentningen af en
sagkyndig udtalelse anses for et bevismiddel, der er nødvendigt for
og tilstrækkeligt til at fastslå, om de tekniske og organisatoriske
foranstaltninger, som den dataansvarlige har truffet, i en sag som den
foreliggende var passende, hvis den uautoriserede adgang til og den
uautoriserede videregivelse af personoplysninger skyldtes et
»hackerangreb«?
4. Skal artikel 82, stk. 3, i forordning (EU) nr. 2016/679 fortolkes
således, at den uautoriserede videregivelse af eller den uautoriserede
adgang til personoplysninger som omhandlet i artikel 4, nr. 12), i
forordning (EU) nr. 2016/679 som i den foreliggende sag gennem
et »hackerangreb« udført af personer, der ikke er ansatte i den
dataansvarliges administration og ikke er undergivet dennes kontrol,
udgør en omstændighed, som den dataansvarlige ikke er skyld i, og
som kan begrunde en fritagelse for erstatningsansvar?
5. Skal artikel 82, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 2016/679,
sammenholdt med 85. og 146. betragtning hertil, fortolkes således,
at det i en sag som den foreliggende, hvor tilsidesættelsen af
beskyttelsen af personoplysninger kommer til udtryk ved en
uautoriseret adgang til og formidling af personoplysninger gennem
et »hackerangreb«, kun er den berørte persons bekymringer, frygt og
angst for et muligt fremtidigt misbrug af personoplysninger, der er
Interessent
Finanstilsynet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
26.04.23
C-537/20
Skatteministeriet
O-sag
Dom
27.04.23
C-340/21
Justitsministeriet
F-sag
GA
27.04.23
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0003.png
C-491/21
C-681/21
C-782/21 P
C-807/21
omfattet af begrebet immateriel skade, som skal fortolkes bredt, og
dermed berettiger til erstatning, hvis der ikke er blevet konstateret et
sådant misbrug og/eller den berørte person ikke er blevet påført
nogen yderligere skade?
Directia pentru Evidenta Persoanelor si Administrarea Bazelor
de Date din Ministerul Afacerilor Interne
Sagen vedrører:
Skal artikel 26, stk. 2, TEUF, artikel 20, artikel 21, stk. 1, og artikel
45, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder samt artikel 4-6 i Europa-Parlamentets og rådets direktiv
2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på
medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr.
1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF,
72/194/EØF,
73/148/EØF,
75/34/EØF,
75/35/EØF,
90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF fortolkes således, at de
er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et identitetskort,
der kan gælde som rejsedokument i EU, ikke kan udstedes til
statsborgeren i en medlemsstat, fordi han har flyttet sin bopæl til en
anden medlemsstat?
Versicherungsanstalt öffentlich Bediensteter, Eisenbahnen
und Bergbau
Spørgsmål:
Skal artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF
af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og
princippet om retssikkerhed, beskyttelse af velerhvervede
rettigheder og EU-rettens effektivitet fortolkes således, at de er til
hinder for en national lovgivning
som den i hovedsagen
omhandlede
hvorefter en gruppe af tjenestemænd, der tidligere var
begunstiget, på grundlag af pensionsreguleringen med
tilbagevirkende kraft ikke længere har ret tilpensionsbeløb, som de
tidligere havde ret til, og som således (fjernelse med tilbagevirkende
kraft af den gruppe, der tidligere var begunstiget, ved ligestilling med
den gruppe, der tidligere var ugunstigt stillet) medfører, at også den
gruppe af tjenestemænd, der tidligere var ugunstigt stillet, på
grundlag af pensionsreguleringen ikke (længere) har ret til
pensionsbeløb, som de tidligere havde ret til, og som sidstnævnte
gruppe ville være blevet tildelt som følge af den forskelsbehandling
med hensyn til alder
ved ikke-anvendelse af en national
retsforskrift, som strider mod EU-retten, med henblik på ligestilling
med den tidligere begunstigede gruppe
som allerede (flere gange)
er blevet fastslået af domstolene?
Aeris Invest mod ECB (appel)
Påstande:
—Dommen
afsagt af Rettens Tredje Udvidede Afdeling den 6.
oktober 2021 i sagen Aeris Invest mod ECB, T-824/17, EU:
T:2021:660, ophæves.
—Der
gives medhold i de af Aeris Invest i første instans nedlagte
påstande, og navnlig fastslås det, at afgørelserne LS/MD/17/405,
LS/MD/17/419 og LS/MD/17/406 truffet af Den Europæiske
Centralbank den 7. november 2017 er ugyldige, idet der herved blev
givet afslag på begæringen om aktindsigt i en række dokumenter
vedrørende sammenbruddet og afviklingen af Banco Popular
Español, S.A., indlånssaldoen og den likviditetsstøtteder i en
nødssituation er ydet Banco Popular Español, S.A..
—Den
Europæiske
Centralbank
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne i overensstemmelse med artikel 184 i
Domstolens procesreglement.
Deutsche Wohnen
Spørgsmål:
1. Skal artikel 83, stk. 4-6, i databeskyttelsesforordningen fortolkes
således, at den inkorporerer det funktionelle virksomhedsbegreb,
som findes i artikel 101 TEUF og 102 TEUF, og princippet om den
funktionelle enhed i national ret med den konsekvens, at en bødesag
under udvidelse af princippet om den juridiske enhed, som ligger til
grund for § 30 i Gesetz über Ordnungswidrigkeiten (lov om
administrative forseelser), kan føres direkte mod en virksomhed, og
bødepålæggelsen ikke kræver konstatering af en overtrædelse, som
er begået af en fysisk og identificeret person, eventuelt under
opfyldelse af alle subjektive og objektive kriterier for overtrædelsen?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal
databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 4-6, fortolkes således,
at virksomheden skal have begået overtrædelsen, som er formidlet
gennem en medarbejder, culpøst (jf. artikel 23 i Rådets forordning
(EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
F-sag
GA
27.04.23
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
27.04.23
Miljøministeriet
O-sag
Dom
27.04.23
Justitsministeriet
F-sag
GA
27.04.23
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0004.png
C-45/22
C-192/22
C-372/22
konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82), eller er det i
princippet tilstrækkeligt for at pålægge virksomheden en bøde, at en
objektiv tilsidesættelse af en pligt kan tilregnes denne (»strict
liability«)?
Service fédéral des Pensions
Spørgsmål:
Skal reglen i artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr.
883/2004, hvorefter de kompetente institutioner dividerer ydelsen
eller ydelserne eller en anden indtægt, som er blevet medregnet, med
antallet af ydelser, som er omfattet af de nævnte regler, fortolkes
således, at de indtægter, som er blevet medregnet ved anvendelsen
af antikumulationsreglen, skal divideres med antallet af
efterladtepensioner, der er omfattet af antikumulationsreglerne?
Skal reglen i artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr.
883/2004, hvorefter de kompetente institutioner dividerer ydelsen
eller ydelserne eller en anden indtægt, som er blevet medregnet, med
antallet af ydelser, som er omfattet af de nævnte regler, derimod
fortolkes således, at den kræver, at det ikke er indtægten som sådan,
der tages i betragtning ved anvendelsen af antikumulationsreglen,
men derimod den del af indtægten, der overstiger et kumulationsloft,
således som det loft, der f.eks. er fastsat i den pågældende nationale
bestemmelse, der skal divideres med antallet af efterladtepensioner,
der er omfattet af antikumulationsreglerne?
Bayerische Motoren Werke
Spørgsmål:
1. Er artikel 7 i direktiv 2003/88/EF eller artikel 31, stk. 2, i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder
for at fortolke en national bestemmelse såsom § 7, stk. 3, i
Bundesurlaubsgesetz (den tyske forbundslov om ferie, herefter
»ferieloven«) således, at en arbejdstagers ret til årlig betalt ferie i den
fritstillingsperiode, som er erhvervet i beskæftigelsesperioden i et
aldersbetinget deltidsarbejdsforhold, men endnu ikke er blevet
fyldestgjort, bortfalder ved udløbet af ferieåret eller på et senere
tidspunkt?
Såfremt Domstolen besvarer spørgsmålet benægtende:
2. Er artikel 7 i direktiv 2003/88/EF eller artikel 31, stk. 2, i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder
for at fortolke en national bestemmelse såsom ferielovens § 7, stk.
3, således, at en arbejdstagers endnu ikke fyldestgjorte ret til betalt
årlig ferie, som indtræder i løbet af det ferieår, hvor der overgås fra
beskæftigelsesperioden til fritstillingsperioden, bortfalder ved
udgangen af ferieåret eller på et senere tidspunkt, hvis arbejdsgiveren
uden forinden at have opfyldt sine forpligtelser til at medvirke ved
virkeliggørelsen af retten til ferie
efter anmodning har bevilget
arbejdstageren hele den årlige ferie for en periode umiddelbart før
begyndelsen af fritstillingsperioden, men retten til ferie
i det
mindste delvist
ikke kunne fyldestgøres, fordi arbejdstageren blev
uarbejdsdygtig
på grund af sygdom, efter at ferien var blevet
bevilget?
CM
Sagen vedrører:
I. Finder artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af
27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende
forældreansvar anvendelse:
a) på en anmodning om ændring af en samværsret som omhandlet i
den nævnte forordnings artikel 2, nr. 10), der fremsættes af
indehaveren af den nævnte samværsret i henhold til en retsafgørelse,
som får virkning senere af hensyn til børnenes bedste, men er
endelig og har fået retskraft, og som er vedtaget i den medlemsstat,
hvor børnene tidligere havde deres sædvanlige opholdssted, mere
end fire måneder før anmodningen blev indgivet, i medfør af artikel
9, stk. 1
b) i stedet for den principielle kompetence, der er fastsat ved den
nævnte forordnings artikel 8 selv om det præciseres i 12. betragtning
til den nævnte forordning, at »[d]e kompetenceregler, der fastsættes
i denne forordning for sager vedrørende forældreansvar, er
udformet under hensyntagen til barnets bedste og bygger navnlig på
kriteriet om nærhed[; d]ette betyder, at kompetencen først og
fremmest bør tilfalde retterne i den medlemsstat, hvor barnet har sit
sædvanlige opholdssted, undtagen i visse situationer, hvor barnets
opholdssted ændres
[…]«?
II. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er den
således foreliggende kompetence i henhold til artikel 9, stk. 1, i
Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
GA
27.04.23
Beskæftigelsesministeriet
F-sag
Dom
27.04.23
Miljøministeriet
O-sag
Dom
27.04.23
4
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0005.png
T-168/22
C-97/21
C-300/21
ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, som gælder
»uanset artikel 8« i den nævnte forordning, da til hinder for
anvendelsen af samme forordnings artikel 15, som gælder
»undtagelsesvis[t]«, og »såfremt dette er til barnets bedste«?
Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of
Cyprus named Halloumi mod EUIPO
Fontana Food
(GRILLOUMI)
Påstande:
—Den
anfægtede afgørelse annulleres.
—Der
gives medhold i sagsøgerens klage.
—EUIPO
tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale
sagsøgerens omkostninger.
MV-98
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november
2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 50 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes
således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse som den
i hovedsagen omhandlede, hvorefter en administrativ procedure for
anordning af en administrativ tvangsforanstaltning og en
administrativ straffeprocedure for pålæggelse af en økonomisk
sanktion på grund af en gerning, som består i ikke at have registreret
salget af varer og ikke have noteret det ved udstedelse af et bilag for
salget, mod samme person kan kumuleres?
1.1. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 273 i
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder da fortolkes således,
at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen
omhandlede, hvorefter en administrativ procedure for anordning af
en administrativ tvangsforanstaltning og en administrativ
straffeprocedure for pålæggelse af en økonomisk sanktion på grund
af en gerning, som består i ikke at have registreret salget af varer og
ikke have noteret det ved udstedelse af et bilag for salget, mod
samme person kan kumuleres, når denne bestemmelse ikke samtidig
pålægger de myndigheder, som har kompetence til at gennemføre
begge procedurer, at sikre effektiv anvendelse af
proportionalitetsprincippet med hensyn til den samlede strenghed af
alle de kumulerede foranstaltninger i forhold til den konkrete
overtrædelses grovhed?
2. Såfremt at chartrets artikel 50 og artikel 52, stk. 1, ikke finder
anvendelse i den foreliggende sag, skal artikel 273 i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem og artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder da fortolkes således;
at de er til hinder for en national bestemmelse som artikel 186, stk.
1, i Zakon za danak varhu dobavenata stoynost (lov om
merværdiafgift, herefter »momsloven«), som for en gerning, der
består i ikke at have registreret salg af varer og ikke have noteret
salget ved udstedelse af et bilag for salget, mod samme person
foruden pålæggelsen af en økonomisk sanktion i henhold til
momslovens artikel 185, stk. 2, fastsætter anordning af den
administrative
tvangsforanstaltning
»forsegling
af
forretningslokaler« i en periode på op til 30 dage?
3. Skal artikel 47, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den ikke er til hinder
for foranstaltninger, som er indført af den nationale lovgiver for at
sikre interesserne i henhold til artikel 273 i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem, såsom den foreløbige eksigibilitet af den
administrativetvangsforanstaltning »forsegling af forretningslokaler«
i en periode på 30 dage til beskyttelse af en formodet offentlig
interesse, hvis retsbeskyttelsen ved domstolene derimod er
begrænset til bedømmelsen af en modsatrettet sammenlignelig privat
interesse?
Österreichische Post
Sagen vedrører:
1. Er det en forudsætning for at kunne tilkende erstatning i henhold
til artikel 82 i den generelle forordning om databeskyttelse (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning [EU] 2016/679 [org. s. 2] af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF [generel
forordning om databeskyttelse]) at det ud over at det fastslås, at
bestemmelser i den generelle forordning om databeskyttelse er
overtrådt, også konstateres, at sagsøgeren har lidt en skade, eller er
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
03.05.23
Skatteministeriet
O-sag
Dom
04.05.23
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Miljøministeriet
Justitsministeriet
O-sag
Dom
04.05.23
5
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0006.png
C-454/21 P
C-487/21
selve overtrædelsen af bestemmelser i den generelle forordning om
databeskyttelse nok til at kunne tilkende en erstatning?
2. Opstiller EU-retten for så vidt angår fastsættelse af erstatningen
også andre bestemmelser end effektivitetsprincippet og
ækvivalensprincippet?
3. Er det foreneligt med EU-retten at lægge til grund, at det er en
forudsætning for at tilkende erstatning for immateriel skade, at en
konsekvens eller følge af overtrædelsen i det mindste har en vis
betydning, der går videre end den vrede, som overtrædelsen har
udløst?
Luxembourg m.fl. mod Kommissionen
Påstande:
—Det
fastslås, at nærværende appel kan antages
tilrealitetsbehandling, og at der er grundlag herfor.
—Dom
afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 12. maj 2021 ide
forenede sager T-516/18 og T-525/18, Luxembourg og
EngieGlobal LNG Holding m.fl. mod Kommissionen, ophæves.
—Der
træffes endelig afgørelse vedrørende realiteten
ioverensstemmelse med artikel 61 i statutten for Domstolen
ogprincipalt gives Engie medhold i de påstande, som dette
selskabnedlagde i første instans, eller subsidiært annulleres artikel 2
iKommissionens afgørelse (EU) 2019/421 af 20. juni 2018
omstatsstøtte SA.44888 (2016/C) (ex 2016/NN) iværksat
afLuxembourg til fordel for Engie (EUT 2019, L 78, s. 1), for så
vidtsom den pålægger en tilbagesøgning af støtten.
—Subsidiært
hjemvises sagen til Retten.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Österreichische Datenschutzbehörde et CRIF
Spørgsmål:
1. Skal begrebet »kopi« i artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om
databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1; herefter:
»databeskyttelsesforordningen«) fortolkes således, at der derved
forstås en fotokopi henholdsvis en telefax eller en elektronisk kopi
af en (elektronisk) oplysning, eller omfatter begrebet også, i
overensstemmelse med fortolkningen af begrebet i tyske, franske og
engelske ordbøger en »Abschrift«, »double« (»duplicata«) eller
»transcript«?
2. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, første
punktum, hvorefter »[d]en dataansvarlige udleverer en kopi af de
personoplysninger, der behandles«, fortolkes således, at
bestemmelsen indeholder en generel ret for en registreret til at få
udleveret en kopi
også
af hele dokumenter, hvori den
registreredes personoplysninger behandles henholdsvis til at få
udleveret en kopi af et uddrag af en database i tilfælde af, at
personoplysningerne behandles i en sådan, eller giver bestemmelsen
kun
–den
registrerede ret til en uændret reproduktion af de
personoplysninger,
hvortil
der
i
henhold
til
databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, skal gives adgang?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares således, at den registrerede
kun har ret til en uændret reproduktion af de personoplysninger,
hvortil der i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk.
1, skal gives adgang, skal databeskyttelsesforordningens artikel 15,
stk. 3, første punktum, da fortolkes således, at det henset til de
behandlede oplysningers art (f.eks. for så vidt angår diagnoser,
undersøgelsesresultater eller vurderinger, som er nævnt i 63.
betragtning, eller skriftligt materiale i forbindelse med en prøve som
omhandlet i Den Europæiske Unions Domstols dom af 20.12.2017,
C- 434/16, ECLI:EU:C:2017:994) og kravet om gennemsigtighed i
databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 1, i konkrete tilfælde
alligevel kan være nødvendigt også at udlevere tekstafsnit eller hele
dokumenter til den registrerede?
4. Skal begrebet »oplysninger«, som i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, tredje punktum, skal
»udleveres [til den registrerede] [...] i en almindeligt anvendt
elektronisk form«, når denne indgiver anmodningen elektronisk, »og
medmindre den registrerede anmoder om andet«, fortolkes således,
at der derved alene forstås de i artikel 15, stk. 3, første punktum,
nævnte »personoplysninger, der behandles«?
a. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende: Skal begrebet
»oplysninger«, som i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel15, stk. 3, tredje punktum, skal »udleveres [til den registrerede]
[...] i en almindeligt anvendt elektronisk form«, når denne indgiver
Energistyrelsen
O-sag
GA
04.05.23
Miljøministeriet
Erhvervsministeriet
Justitsministeriet
Forsvarsministeriet
O-sag
Dom
04.05.23
6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0007.png
C-529/21-
C-536/21
C-683/21
anmodningen elektronisk, »og medmindre den registrerede anmoder
om andet«, fortolkes således, at der derved desuden også forstås
informationen i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15,
stk. 1, litra a)-h)?
b. Såfremt det fjerde spørgsmål, litra a), også besvares benægtende:
Skal
begrebet
»oplysninger«,
som
i
henhold
til
databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, tredje punktum, skal
»udleveres [til den registrerede] [...] i en almindeligt anvendt
elektronisk form«, når denne indgiver anmodningen elektronisk, »og
medmindre den registrerede anmoder om andet«, fortolkes således,
at der derved ud over de »personoplysninger, der behandles« og den
i artikel 15, stk. 1, litra a)-h) nævnte information eksempelvis forstås
tilhørende metadata?
Glavna direktsia „Pozharna
bezopasnost i zashtita na
naselenieto“ kam Ministerstvo na vatreshnite raboti m.fl.
Sagen vedrører:
1. Finder direktiv 2003/88/EF anvendelse, når særlige forhold i
tilknytning til visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste,
f.eks. i de væbnede styrkereller inden for politiet, eller til visse
specifikke aktiviteter i civilbeskyttelsestjenesterne på afgørende vis
taler imod dets anvendelse, når: Artikel 1, [stk.] 3, i direktiv
2003/88/EF bestemmer, at direktivet finder anvendelse på alle
former for private og offentlige aktiviteter som defineret i artikel 2 i
direktiv 89/391/EØF. Artikel 2, [stk.] 2, i direktiv 89/391/EØF
bestemmer, at det ikke finder anvendelse, når særlige forhold i
tilknytning til visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste,
f.eks. i de væbnede styrker eller inden for politiet, eller til visse
specifikke aktiviteter i civilbeskyttelsestjenesterne på afgørende vis
taler imod dets anvendelse?
2. Skal der ved vurderingen af ækvivalensen af de passende
beskyttelses- og forebyggelsestjenester i henhold til artikel 12, litra
b), i direktiv 2003/88/EF for en kategori af arbejdstagere, der
udfører natarbejde af højst 7 timers varighed i en 24- timers periode
i forhold til en anden kategori af arbejdstagere, der ligeledes udfører
natarbejde, og hvis arbejdstid om natten er højst 8 timer, men som
har andre fordele som f.eks. ekstra ferie, højere godtgørelse ved
pension, et højere løntilskud baseret på anciennitet, tages hensyn til
de fordele, som de sidstnævnte arbejdstagere har?
Nacionalinis visuomenes sveikatos centras
Spørgsmål:
1. Skal begrebet »dataansvarlig« i databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 7), fortolkes således, at en person, der har til hensigt
igennem et offentligt udbud at erhverve et værktøj til dataindsamling
(mobilapplikation), også skal anses som dataansvarlig, selv om en
offentlig indkøbskontrakt ikke er blev indgået, og det skabte produkt
(mobilapplikation), til købet af hvilket et offentligt udbud var blevet
anvendt, ikke er blevet overdraget?
2. Skal begrebet »dataansvarlig« i databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 7), fortolkes således, at en ordregivende myndighed,
som ikke har erhvervet ejendomsretten til det skabte it-produkt, og
som ikke har taget det i besiddelse, men hvor den endelige version
af den skabte applikation indeholder links eller forbindelser til denne
offentlige enhed og/eller hvor fortrolighedserklæringen, som ikke
var officielt godkendt eller anerkendt af den pågældende offentlige
myndighed, angav denne offentlige enhed som dataansvarlig, også
skal anses for at være dataansvarlig?
3. Skal begrebet »dataansvarlig« i databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 7), fortolkes således, at en person, der ikke har foretaget
nogen
egentlig
databehandling
som
omhandlet
i
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2), og/eller ikke har givet
en klar tilladelse/samtykke til udførelsen af sådanne behandlinger,
også skal anses for at være dataansvarlig? Har det betydning for
fortolkningen af begrebet »dataansvarlig«, at det it-produkt, som
blev anvendt til behandlingen af personoplysninger, blev udviklet i
overensstemmelse med den ordregivende myndigheds formulering
af opgaven?
4. Såfremt en fastlæggelse af de faktiske databehandlingsaktiviteter
er relevant for fortolkningen af begrebet »dataansvarlig«, skal
definitionen af »behandling« af personoplysninger som omhandlet i
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2), da fortolkes således,
at den også omfatter situationer, hvor k pier af
personoplysninger undervejs i forløbet omkring erhvervelsen af en
mobilapplikation er blevet anvendt til testning af IT-systemer?
5. Skal fælles dataansvar i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 7), og artikel 26, stk. 1, fortolkes således, at det alene
omfatter bevidst koordinerede handlinger i forbindelse med
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
04.05.23
Justitsministeriet
O-sag
GA
04.05.23
7
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0008.png
C-819/21
fastlæggelsen af formålet med og hjælpemidlerne til behandlingen af
personoplysninger, eller kan dette begreb også fortolkes således, at
fælles dataansvar også omfatter situationer, hvor der ikke foreligger
en klar »ordning« vedrørende formålet med og hjælpemidlerne til
databehandling og/eller handlinger ikke er koordineret mellem
parterne? Er omstændighederne vedrørende det stadie i udviklingen
af hjælpemidlerne til behandlingen af personoplysninger (IT-
applikation) hvor personoplysninger blev behandlet og formålet
med udviklingen af applikationen af juridisk betydning for
fortolkningen af begrebet fælles dataansvar? Skal en »ordning«
mellem dataansvarlige forstås som udelukkende værende en klar og
defineret fastlæggelse af de vilkår, som regulerer det fælles
dataansvar?
6. Skal bestemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk.
1, hvorefter »administrative bøder skal være effektive, stå i et rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning«, fortolkes
således, at den også omfatter tilfælde, hvor den »dataansvarlige«
pålægges ansvar, når udvikleren i forbindelse med udviklingen af et
IT-produkt også behandler personoplysninger, og fører de
uretmæssige behandlinger af personoplysninger foretaget af
databehandleren altid automatisk til, at den dataansvarlige ifalder et
juridisk ansvar? Skal denne bestemmelse fortolkes således, at den
også omfatter tilfælde, hvor den dataansvarlige har et objektivt
ansvar?
Staatsanwaltschaft Aachen
Spørgsmål:
1) Kan den ret i den fuldbyrdende medlemsstat, der skal træffe
afgørelse om eksigibilitet, støttet på artikel 3, stk. 4, i Rådets
rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008,
sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, i henhold til artikel 8 i Rådets
rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 afslå at
anerkende dommen fra en anden medlemsstat og fuldbyrde de
sanktioner, der er pålagt ved denne dom, hvis der er holdepunkter
for, at forholdene iden anden medlemsstat på tidspunktet for
afsigelse af den dom, der skal fuldbyrdes, eller øvrige afgørelser i
forbindelse med dommen, er uforenelige med den grundlæggende
ret til en retfærdig rettergang, fordi temet i denne medlemsstat selv
ikke længere er i overensstemmelse med retsstatsprincippet, således
som dette defineres i artikel 2 TEU?
2) Kan den ret i den fuldbyrdende medlemsstat, der skal træffe
afgørelse om eksigibilitet, støttet på artikel 3, stk. 4, i Rådets
rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008,
sammenholdt med retsstatsprincippet, således som dette defineres i
artikel 2 TEU, i henhold til artikel 8 i Rådets rammeafgørelse
2008/909/RIA af 27. november 2008 afslå at anerkende dommen
fra en anden medlemsstat og fuldbyrde de sanktioner, der er pålagt
ved denne dom, hvis der er holdepunkter for, at retssystemet i denne
medlemsstat på tidspunktet for afgørelsen om eksigibilitet ikke
længere er i overensstemmelse med retsstatsprincippet, således som
dette defineres i artikel 2 TEU?
3) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal det,
inden det, under henvisning til artikel 3, stk. 4, i Rådets
rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008,
sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, afslås at anerkende en dom
fra en anden medlemsstat, og fuldbyrde de sanktioner, der er pålagt
ved denne dom, hvis der holdepunkter for, at forholdene i denne
medlemsstat er uforenelige med den grundlæggende ret til en
retfærdig rettergang, i et næste skridt undersøges, om de forhold, der
er uforenelige med retten til en retfærdig rettergang, fordi
retssystemet selv ikke længere er i overensstemmelse med
retsstatsprincippet, konkret har været til skade for den eller de
domfældte i den pågældende sag?
4) Såfremt det første og/eller det andet spørgsmål besvares
benægtende forstået således, at det ikke påhviler de nationale retter,
men derimod Den Europæiske Unions Domstol at afgøre, om
forholdene i en medlemsstat er uforenelige med retten til en
retfærdig rettergang, fordi retssystemet i denne medlemsstat selv
ikke længere er i overensstemmelse med retsstatsprincippet:
Var retssystemet i Republikken Polen i overensstemmelse med
retsstatsprincippet, således som dette defineres i artikel 2 TEU, den
7. august 2018 og/eller den 16. juli 2019, og er dette tilfældet på
nuværende tidspunkt?
Justitsministeriet
O-sag
GA
04.05.23
8
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0009.png
C-60/22
C-84/22
C-148/22
Bundesrepublik Deutschland
Spørgsmål:
1) Medfører en dataansvarligs manglende eller undladte eller
ufuldstændige udvisning af ansvarlighed i henhold til artikel 5 i
Europa-Parlamentets Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF2 (generel
forordning om databeskyttelse, databeskyttelsesforordningen), f.eks.
ved en manglende eller ufuldstændig fortegnelse over
behandlingsaktiviteterne i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 30 eller en manglende ordning om en fælles procedure i
henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 26, at
behandlingen af oplysninger er ulovlig som omhandlet i
databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra d), og artikel 18,
stk. 1, litra b), således at den registrerede har ret til at få slettet eller
begrænset oplysningerne?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Medfører
eksistensen af en ret til sletning eller begrænsning, at de behandlede
oplysninger ikke skal tages i betragtning under en retssag? Gælder
dette i hvert fald i tilfælde, hvor den registrerede rejser indsigelse
mod udnyttelse under en retssag?
3) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Medfører en
dataansvarligs overtrædelse af databeskyttelsesforordningens artikel
5, 30 eller 26, at en national ret med hensyn til spørgsmålet om retslig
udnyttelse af behandlingen af oplysninger kun må tage
oplysningerne i betragtning, såfremt den registrerede udtrykkeligt
giver samtykke til udnyttelsen?
Right to Know
Spørgsmål:
(1) Skal referater fra formelle møder i en medlemsstats udøvende
magt, hvorregeringsmedlemmer er forpligtet til at give møde og
handle som en kollektivmyndighed, med henblik på anmodning om
adgang til miljøoplysninger indeholdti disse referater, betragtes som
»interne meddelelser« eller som offentligemyndigheders
»sagsbehandling«, som omhandlet henholdsvis i artikel 4, stk. 1, litra
e), og artikel 4, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til
miljøoplysninger og omophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF?
(2) Rækker princippet om retskraft (som drøftet i Köbler, sag C-
224/01, ECLI:EU:C:2003:513 og efterfølgende retspraksis) ud over
domskonklusionen itidligere domme, således at det derudover
omfatter konklusioner angående defaktiske omstændigheder eller
retlige spørgsmål, der er behandlet i den tidligeredom? Med andre
ord, er princippet om retskraft begrænset til tilfælde, hvoradgangen
til søgsmål er afskåret (cause of action estoppel), eller omfatter
detligeledes tilfælde, hvor anbringender er afskåret (issue estoppel)?
(3) I verserende sager mellem parter angående manglende
overholdelse afdirektiv 2003/4/EF med hensyn til en bestemt
anmodning
om
miljøoplysninger,
hvor
en
sagsøger/informationssøgende har fået medhold i, at en beslutning
skalannulleres og visse klagepunkter, der er baseret på EU-retten,
blev tiltrådt, mensandre blev forkastet, udelukker EU-retten, og i
særdeleshedeffektivitetsprincippet, en national bestemmelse om
princippet om retskraft, der erbaseret på afskærelse af anbringender
(issue estoppel), hvorefter de nationaledomstole i nye sager
angående en senere afgørelse vedrørende den sammeanmodning
skal afvise et søgsmål fra en sådan sagsøger/informationssøgende,
hvorved den nævnte senere afgørelse
hvori der henvises til EU-
retten iklagepunkter, der tidligere blev forkastet, men ikke konkret
appelleret
anfægtes?
(4) Ændres besvarelsen af det tredje spørgsmål af, at: (i) der ikke blev
indgiveten anmodning til Domstolen; og (ii) ingen af parterne har
gjort den relevanteretspraksis fra Domstolen gældende for den
nationale ret?
Commune d'Ans
Spørgsmål:
1) Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 2000/78/EF
af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes
således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et
fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle
ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte
er i direkte kontakt med borgerne eller ej?
2) Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 2000/78/EF
af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Miljøministeriet
Justitsministeriet
O-sag
Dom
04.05.23
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Transportministeriet
O-sag
GA
04.05.23
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Beskæftigelsesministeriet
Miljøministeriet
O-sag
GA
04.05.23
9
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0010.png
C-206/22
C-294/22
C-319/22
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes
således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et
fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle
ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte
er i direkte kontakt med borgerne eller ej, selv om dette neutrale
forbud synes at berøre et flertal af kvinder og derfor kan udgøre en
skjult forskelsbehandling på grund af køn?
Sparkasse Südpfalz
Spørgsmål:
Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/88/EF af 4. november 2003 og den ret til årlig ferie med løn,
der er fastsat i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder
for nationale retsforskrifter eller praksis angående bevilling af ferie
til arbejdstagere, hvorefter feriekravet også er opfyldt, hvis
arbejdstageren under en bevilget ferie rammes af en uforudsigelig
begivenhed som i det foreliggende tilfælde en statslig anordnet
karantæne og derfor hindres i at udøve sin ret til ferie fuldt ud?
OFPRA
Spørgsmål:
1) Skal bestemmelserne i artikel 12, stk. 1, litra a), i direktiv
2011/95/EU
–uafhængigt
af de nationale lovbestemmelser, der
under visse omstændighedergiver en udlænding ret til ophold på
grund af dennes helbredstilstand og i givetfald beskytter
vedkommende mod udsendelse
fortolkes således, at en
sygpalæstinensisk flygtning, som efter faktisk at have nydt
beskyttelse og bistand fraUNRWA forlader den stat eller det område
i dette organs indsatsområde, hvorihan havde sædvanligt
opholdssted, fordi han ikke dér kan få tilstrækkelig adgangtil den
sundhedspleje og behandling, der kræves på grund af hans
helbredstilstand, og det manglende tilbud indebærer en reel risiko
for hans liv eller fysiskeintegritet, kan anses for at befinde sig i en
alvorlig personlig usikkerhedstilstandog i en situation, hvor det ikke
er muligt for UNRWA at sikre ham levevilkår, derer i
overensstemmelse med den opgave, som påhviler dette organ?
2) Hvilke kriterier
f.eks. vedrørende sygdommens alvor eller arten
af dennødvendige sundhedspleje
gør det i bekræftende fald muligt
at identificere ensådan situation?
Gesamtverband Autoteile-Handel
Spørgsmål:
I. Omfatter bestemmelsen i artikel 61, stk. 1, andet punktum, i
forordning (EU) 2018/858, hvorefter
»[o]plysningerne præsenteres på en let tilgængelig måde i form af
datasæt, der er maskinlæsbare, og som kan behandles elektronisk«,
samtlige reparations- og vedligeholdelsesinformationer som
omhandlet i forordningens artikel 3, nr. 48), eller er denne
bestemmelse begrænset til såkaldte reservedelsinformationer (»dele
af køretøjet, [...] som kan udskiftes med reservedele«) som
omhandlet i punkt 6.1 i bilag X til forordningen?
II. Skal artikel 61, stk. 1, andet punktum, i forordning (EU)
2018/858, hvorefter oplysningerne skal præsenteres
»på en let tilgængelig måde i form af datasæt, der er maskinlæsbare,
og som kan behandles elektronisk«, og artikel 61, stk. 2, andet afsnit,
hvorefter oplysningerne for andre uafhængige aktører end
reparatører
»[også] gives […] i et maskinlæsbart format, der kan behandles
elektronisk med almindeligt tilgængelige IT-værktøjer og software,
og som gør det muligt for uafhængige aktører at udføre den opgave,
der er forbundet med deres virksomhed, i forsyningskæden på
eftermarkedet«, fortolkes således, at fabrikanten kun opfylder sine
forpligtelser i denne forbindelse derved, at den pågældende
1. gør oplysningerne tilgængelige via internettet gennem en
maskinstyret forespørgsel via en databasegrænseflade med mulighed
for at downloade resultaterne, eller er det tilstrækkeligt, at
vedkommende på et websted kun giver mulighed for en manuel
søgning og begrænser forespørgselsresultatet til det synlige indhold
på skærmsider
og
2. gør det muligt at søge efter alle oplysninger i databasen, der er
knyttet til den pågældendes køretøjsidentifikationsnumre (VIN) ved
hjælp af disse VIN, som han stiller til rådighed på en særskilt liste,
og uafhængigt heraf
også ved hjælp af andre kriterier til identifikation af køretøjer som
omhandlet i punkt 6.1, tredje afsnit, i bilag X til forordningen
samt ved hjælp af de øvrige af fabrikanten anvendte begreber for
kategorier (f.eks. kategorier af komponenter, reservedele,
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Beskæftigelsesministeriet
Miljøministeriet
O-sag
GA
04.05.23
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
GA
04.05.23
Justitsministeriet
Erhvervsstyrelsen
O-sag
GA
04.05.23
10
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0011.png
T-102/21
C-817/21
reparations- og vedligeholdelsesvejledninger og tekniske
illustrationer) og andre poster i databasen i vilkårlige
sammenstillinger
eller er det tilstrækkeligt, at fabrikanten udelukkende tilbyder
søgningen som individuel forespørgsel ved hjælp af VIN for et
enkelt, konkret køretøj, uden samtidig at stille en aktuel liste over
alle VIN for sine køretøjer til rådighed
og
3. stiller disse datasæt til rådighed i filer, hvis format er beregnet til
direkte elektronisk (videre-)behandling af de modtagne datasæt, med
angivelse af den relevante beskrivelse af datasættet (for tekster og
tabeller), eller er det tilstrækkeligt, at det er muligt at udlæse det rene
skærmindhold i et vilkårligt almindeligt filformat som f.eks. en pdf-
fil?
III. Udgør artikel 61, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858 en retlig
forpligtelse som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), i
databeskyttelsesforordningen, som påhviler bilfabrikanter, og som
begrunder udleveringen af VIN henholdsvis informationer knyttet
til VIN til uafhængige aktører som andre dataansvarlige som
omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7)?
Bastion Holding m.fl. mod Kommissionen
Inspectia Judiciara
Spørgsmål:
Skal artikel 2 og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den
Europæiske Union, beslutning 2006/928 (om oprettelse af en
mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens
fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne
retsreform og bekæmpelse af korruption) samt de garantier for
uafhængighed og upartiskhed, som kræves efter EU-retten, fortolkes
således, at de er til hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken
retsinspektoratets chefinspektør kan udstede administrative
retsakter af regulerende karakter (trinlavere end en lov) og/eller af
individuel karakter, hvormed denne selvstændigt bestemmer
organiseringen af retsinspektoratets institutionelle ramme for
udvælgelse af retsinspektører og evalueringen af disses arbejde,
gennemførelsen af inspektionsaktiviteterne samt udnævnelsen af
den assisterende chefinspektør, såfremt disse personer i henhold til
den relevante organiske lov er de eneste, som har beføjelse til at
gennemføre, godkende eller anfægte foranstaltninger bestående i
disciplinære undersøgelser af chefinspektøren?
Österreichische Datenschutzbehörde
Spørgsmål:
[1.] Er aktiviteter udøvet af en undersøgelseskommission, der er
nedsat af en medlemsstats parlament i forbindelse med udøvelsen af
dettes beføjelser til at kontrollere den udøvende magt, uafhængigt af
undersøgelsens
genstand
omfattet
af
EU-rettens
anvendelsesområde som omhandlet i artikel 16, stk. 2, første
punktum, TEUF, således at Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse
databeskyttelsesforordningen) finder anvendelse på en medlemsstats
parlamentariske
undersøgelseskommissions
behandling
af
personoplysninger? Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:
2. Er aktiviteter udøvet af en undersøgelseskommission, der er
nedsat af en medlemsstats parlament i forbindelse med udøvelsen af
dettes beføjelser til at kontrollere den udøvende magt, og hvis
undersøgelsesgenstand er en politimæssig efterretningstjenestes
aktiviteter, og dermed aktiviteter vedrørende statens sikkerhed som
omhandlet i 16. betragtning til den generelle forordning om
databeskyttelse,
omfattet
af
undtagelsen
i
databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra a)?
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:
3. Såfremt en medlemsstat
som i den foreliggende sag
kun har
etableret en enkelt tilsynsmyndighed i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 51, stk. 1, fremgår dennes
kompetence til at behandle klager som omhandlet i
databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1, sammenholdt med
databeskyttelsesforordningens artikel 55, stk. 1, da allerede direkte
af den generelle forordning om databeskyttelse?
Infraestruturas de Portugal et Futrifer Indústrias Ferroviárias
Spørgsmål:
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
O-sag
O-sag
Dom
Dom
10.05.23
11.05.23
C-33/22
Justitsministeriet
O-sag
GA
11.05.23
C-66/22
Erhvervsministeriet
Energistyrelsen
O-sag
GA
11.05.23
11
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0012.png
C-155/22
C-201/22
I. Er den udelukkelsesgrund, der er fastsat i artikel 57, stk. 4, litra d),
i direktiv 2014/24/EU, et område, der er forbeholdt den
ordregivende myndighed at træffe afgørelse om?
II. Kan en national lovgiver fuldt ud erstatte den afgørelse, som en
ordregivende myndighed skal træffe i henhold til artikel 57, stk. 4,
litra d), i direktiv 2014/24/EU, med en generel afgørelse (med
virkningerne af en afgørelse) fra konkurrencemyndigheden om at
pålægge en tillægssanktion i form af et forbud mod at deltage i
offentlige udbudsprocedurer i en vis periode, som er truffet i
forbindelse med pålæggelsen af en bøde for overtrædelse af
konkurrencereglerne?
III. Skal en ordregivende myndigheds afgørelse vedrørende en
økonomisk aktørs »pålidelighed« for så vidt angår overholdelsen
(eller den manglende overholdelse) af konkurrencereglerne uden for
rammerne af den konkrete udbudsprocedure forstås som
nødvendigheden af at foretage en begrundet vurdering af den
økonomiske aktørs relative egnethed, som udgør et konkret udtryk
for retten til god forvaltning i henhold til artikel 41, stk. 2, litra c), i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?
IV. Kan den løsning, der er vedtaget i portugisisk ret ved artikel 55,
stk. 1, litra f), i Código dos Contratos Públicos (lov om offentlige
kontrakter), hvorefter udelukkelse af en økonomisk aktør fra en
udbudsprocedure på grundlag af en overtrædelse af
konkurrencereglerne, der er begået uden for rammerne af den
konkrete udbudsprocedure, beror på den afgørelse, som
konkurrencemyndigheden træffer i forbindelse med anvendelsen af
en tillægssanktion i form af et forbud mod at indgå kontrakter i en
procedure, hvor det er konkurrencemyndigheden selv, der i denne
forbindelse vurderer, om de trufne korrigerende foranstaltninger er
hensigtsmæssige, anses for at være i overensstemmelse med EU-
retten og navnlig med artikel 57, stk. 4, litra d), i direktiv
2014/24/EU?
V. Er den løsning, der er vedtaget i portugisisk ret ved artikel 70, stk.
2, litra g), i Código dos Contratos Públicos (lov om offentlige
kontrakter), og som begrænser muligheden for at udelukke et tilbud
som følge af tungtvejende indikationer for handlinger, aftaler,
adfærd eller oplysninger, der kan fordreje konkurrencereglerne, til
den konkrete udbudsprocedure, hvor denne adfærd konstateres,
ligeledes i overensstemmelse med EU-retten og navnlig med artikel
57, stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU?
Bezirkshauptmannschaft Lilienfeld
Spørgsmål:
Skal EU-retten fortolkes således, at den er forenelig med en national
bestemmelse, som tillader den strafferetligt ansvarlige i en
transportvirksomhed at overdrage sit ansvar for alvorlige
overtrædelser af fællesskabsbestemmelser vedrørende chaufførernes
køre- og hviletider til en fysisk person ved en fælles aftale, hvis denne
overdragelse bevirker, at den i forordning (EF) nr. 1071/2009
fastsatte prøvelse af opfyldelsen af vandelskravet ikke foretages, idet
denne ifølge de nationale bestemmelser kun er fastsat i tilfælde af, at
den overdragende strafferetligt ansvarlige pålægges en sanktion?
Telia Finland
Spørgsmål:
1. Sigtes der med hensyn til licensaftaleorganisationer, som kollektivt
forvalter intellektuelle ejendomsrettigheder, med beføjelsen til at
anlægge sag for at forsvare disse rettigheder, som forudsættes af
søgsmålskompetencen på grundlag af artikel 4, litra c), i direktiv
2004/48, udelukkende til den almindelige partsevne i retssager, eller
kræves der dermed en ret til i eget navn at anlægge sag for at forsvare
de omhandlede rettigheder, som udtrykkeligt er anerkendt i den
nationale lovgivning?
2. Skal udtrykket »direkte interesse i at forsvare rettighederne
tilhørende de rettighedsindehavere, som den repræsenterer« ved
fortolkningen beroende på artikel 4, litra c), i direktiv 2004/48
fortolkes ensartet i alle medlemsstater, når det drejer sig om retten
for en forvaltningsorganisation som omhandlet i artikel 3, litra a), i
direktiv 2014/26/EU til i eget navn at anlægge sag vedrørende
krænkelse af ophavsretten, hvis
(i) det drejer sig om anvendelser af værker, for hvilke en organisation
som licensaftaleorganisation som omhandlet i Tekijänoikeuslaki (lov
om ophavsret) er berettiget til at tildele licensaftaler, som gør det
muligt for licenstageren også at anvende værker af ophavsmænd i
denne branche, som ikke har givet organisationen fuldmagt til at
forvalte deres rettigheder
(ii) det drejer sig om anvendelser af værker, for hvilke
ophavsmændene ved kontrakt eller fuldmagt har givet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Transportministeriet
O-sag
Dom
11.05.23
Udenrigsministeriet
Kulturministeriet
F-sag
GA
11.05.23
12
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23
2694380_0013.png
C-278/22
organisationen bemyndigelse til at forvalte deres rettigheder, uden at
ophavsrettighederne er blevet overdraget til organisationen?
[Org. s. 15]
3. Såfremt det lægges til grund, at organisationen som
licensaftaleorganisation
har
en
direkte
interesse
og
søgsmålskompetence til at anlægge sag i eget navn: Hvilken
betydning har det ved bedømmelsen af søgsmålskompetencen
eventuelt i lyset af artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, at organisationen som
licensaftaleorganisation også repræsenterer ophavsmænd, som ikke
har bemyndiget den til at forvalte deres rettigheder, og at
organisationens ret til at anlægge sag for at forsvare disse
ophavsmænds rettigheder ikke er reguleret ved lov?
ANTERA
Spørgsmål:
1. Er operationel leasing og/eller langtidsudlejning af biler omfattet
af direktiv 2006/123/EF (Tjenesteydelsesdirektivet), som angivet i
Håndbog i Gennemførelsen af Tjenesteydelsesdirektivet eller
»servicedirektivet« af 13. marts 2008 udstedt af Generaldirektoratet
for det Indre Marked og Tjenesteydelser? Skal en person, der udøver
virksomhed med operationel leasing (men ikke finansiel leasing)
og/eller langtidsudlejning af biler, betragtes som et
finansieringsinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i
forordning (EU) nr. 575/2013?
2. Hvis første led i det første spørgsmål skal besvares bekræftende
og det andet led benægtende, er indrømmelsen af bemyndigelsen til
Hrvatska agencija za nadzor financijskih usluga (det kroatisk
tilsynsagentur for finansielle tjenesteydelser) (HANFA) til at føre
tilsyn med leveringen af operationelle leasingtjenester og/eller
langtidsudlejning af biler i henhold til artikel 6, stk. 1, i lov om
leasing, og til at stille yderligere krav til og fastsætte yderligere
begrænsninger for erhvervsdrivende, der udøver en sådan
virksomhed, forenelig med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, sammenholdt med artikel 9-13 i direktiv
2006/123/EF?
3. Skal artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde og artikel 9-13, i direktiv 2006/123/EF, under
omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende, hvor et
moderselskab i en medlemsstat gennem et datterselskab har til
hensigt at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat af samme
type, som det leverer i den oprindelige medlemsstat, fortolkes
således, at en national lov (lov om leasing) kan pålægge
datterselskabet yderligere krav og begrænsninger og dermed gøre det
vanskeligt eller mindre attraktivt at udøve den pågældende
virksomhed?
Erhvervsstyrelsen
O-sag
GA
11.05.23
13