EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 421
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

21. april 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-541/20-

C-555/20

Titel og kort sagsresumé

Litauen m.fl. mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske

Union (Vejpakke-sagerne)

Emne:

Annullering af visse regler vedrørende udstationering af førere i

vejtransportsektoren bl.a. ift. grænseoverskridende transporter og

carbotagekørsel (Vejpakke-sagerne).

Uddrag af påstande herfra:

Sag C-541/20:

1. Artikel 1, stk. 3 og 7, i direktiv 2020/1057, der foreskriver, at reglerne om

udstationering af arbejdstagere skal anvendes på internationale

(grænseoverskridende) transporter og cabotagekørsel med henblik på direktiv

96/71/EF, annulleres. For det tilfælde, at det ikke er muligt at annullere artikel

1, stk. 3 og 7, i direktiv 2020/1057 uden at ændre dette direktivs indhold,

nedlægger Republikken Litauen påstand om, at direktiv 2020/1057 annulleres

i sin helhed.

2. Artikel 1, nr. 6, litra d), i forordning 2020/1054 annulleres, for så vidt som

den deri fastsatte forpligtelse indebærer, at transportvirksomheder skal sikre,

at førerne vender tilbage til deres bopæl eller til virksomheden hver fjerde uge.

For det tilfælde, at det ikke er muligt at annullere denne del af bestemmelsen,

nedlægger Republikken Litauen påstand om, at denne bestemmelse annulleres

i sin helhed.

3. Artikel 3 i forordning 2020/1054 annulleres, for så vidt som det heri

fastsættes, at ændringer af forordning (EF) nr. 561/2006 træder i kraft på

tyvendedagen efter offentliggørelsen af forordning 2020/1054 (den

20.8.2020). For det tilfælde, at det ikke er muligt at annullere artikel 3 i

forordning 2020/1054, uden at dette berører denne forordnings andre

bestemmelser, nedlægger Republikken Litauen påstand om, at forordning

2020/1054 annulleres i sin helhed.

4. Europa-Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Ryanair mod Kommissionen

Emne:

EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af den danske og svenske stats

rekapitalisering af SAS.

Påstande:

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Proces-

skridt

Dato

24.04.23

25.04.23

T-238/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Kammeradvokaten

Dom

10.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

Kommissionens afgørelse af 17. august 2020 om statsstøtte SA.57543

–

Danmark og statsstøtte SA.58342

–

Sverige

–

covid-19: Rekapitalisering af

SAS AB 1 annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-557/20

Titel og kort sagsresumé

SRB mod EDPS

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

L Fund

Spørgsmål:

Er artikel 56 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

(nu: artikel 63 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde) til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter

nationale særlige ejendomsfonde, som udelukkende har udenlandske

investorer, er fritaget for selskabsskat, mens udenlandske særlige

ejendomsfonde, som udelukkende har udenlandskeinvestorer, er

underlagt begrænset selskabsskattepligt med hensyn til de

lejeindtægter, de modtager på det nationale område?

Natsionalna agentsia za prihodite

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 24 og 32 i forordning (EU) nr. 2016/579 fortolkes

således, at det forhold, at en uautoriseret videregivelse eller en

uautoriseret adgang til personoplysninger som omhandlet i artikel 4,

nr. 12), i forordning (EU) nr. 2016/679 er blevet foretaget af

personer, som ikke er ansatte i den dataansvarliges administration og

ikke er undergivet dennes kontrol, er tilstrækkeligt til at lægge til

grund, at de iværksatte tekniske og organisatoriske foranstaltninger

ikke er passende?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, hvilken

genstand og hvilket omfang skal rettens legalitetskontrol da have ved

vurderingen af, om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger,

som den dataansvarlige har truffet som omhandlet i artikel 32 i

forordning (EU) nr. 2016/679, er passende?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal

ansvarlighedsprincippet som omhandlet i artikel 5, stk. 2, og artikel

24 i forordning (EU) nr. 2016/679, sammenholdt med 74.

betragtning hertil, da fortolkes således, at bevisbyrden for, at de

iværksatte tekniske og organisatoriske foranstaltninger som

omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) nr. 2016/679 er passende,

påhviler den dataansvarlige i forbindelse med et søgsmål i henhold

til forordningens artikel 82, stk. 1? Kan indhentningen af en

sagkyndig udtalelse anses for et bevismiddel, der er nødvendigt for

og tilstrækkeligt til at fastslå, om de tekniske og organisatoriske

foranstaltninger, som den dataansvarlige har truffet, i en sag som den

foreliggende var passende, hvis den uautoriserede adgang til og den

uautoriserede videregivelse af personoplysninger skyldtes et

»hackerangreb«?

4. Skal artikel 82, stk. 3, i forordning (EU) nr. 2016/679 fortolkes

således, at den uautoriserede videregivelse af eller den uautoriserede

adgang til personoplysninger som omhandlet i artikel 4, nr. 12), i

forordning (EU) nr. 2016/679 som i den foreliggende sag gennem

et »hackerangreb« udført af personer, der ikke er ansatte i den

dataansvarliges administration og ikke er undergivet dennes kontrol,

udgør en omstændighed, som den dataansvarlige ikke er skyld i, og

som kan begrunde en fritagelse for erstatningsansvar?

5. Skal artikel 82, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 2016/679,

sammenholdt med 85. og 146. betragtning hertil, fortolkes således,

at det i en sag som den foreliggende, hvor tilsidesættelsen af

beskyttelsen af personoplysninger kommer til udtryk ved en

uautoriseret adgang til og formidling af personoplysninger gennem

et »hackerangreb«, kun er den berørte persons bekymringer, frygt og

angst for et muligt fremtidigt misbrug af personoplysninger, der er

Interessent

Finanstilsynet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

26.04.23

C-537/20

Skatteministeriet

O-sag

Dom

27.04.23

C-340/21

Justitsministeriet

F-sag

27.04.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

C-491/21

C-681/21

C-782/21 P

C-807/21

omfattet af begrebet immateriel skade, som skal fortolkes bredt, og

dermed berettiger til erstatning, hvis der ikke er blevet konstateret et

sådant misbrug og/eller den berørte person ikke er blevet påført

nogen yderligere skade?

Directia pentru Evidenta Persoanelor si Administrarea Bazelor

de Date din Ministerul Afacerilor Interne

Sagen vedrører:

Skal artikel 26, stk. 2, TEUF, artikel 20, artikel 21, stk. 1, og artikel

45, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder samt artikel 4-6 i Europa-Parlamentets og rådets direktiv

2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres

familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på

medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr.

1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF,

72/194/EØF,

73/148/EØF,

75/34/EØF,

75/35/EØF,

90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF fortolkes således, at de

er til hinder for en national lovgivning, hvorefter et identitetskort,

der kan gælde som rejsedokument i EU, ikke kan udstedes til

statsborgeren i en medlemsstat, fordi han har flyttet sin bopæl til en

anden medlemsstat?

Versicherungsanstalt öffentlich Bediensteter, Eisenbahnen

und Bergbau

Spørgsmål:

Skal artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF

af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og

princippet om retssikkerhed, beskyttelse af velerhvervede

rettigheder og EU-rettens effektivitet fortolkes således, at de er til

hinder for en national lovgivning

–

som den i hovedsagen

omhandlede

–

hvorefter en gruppe af tjenestemænd, der tidligere var

begunstiget, på grundlag af pensionsreguleringen med

tilbagevirkende kraft ikke længere har ret tilpensionsbeløb, som de

tidligere havde ret til, og som således (fjernelse med tilbagevirkende

kraft af den gruppe, der tidligere var begunstiget, ved ligestilling med

den gruppe, der tidligere var ugunstigt stillet) medfører, at også den

gruppe af tjenestemænd, der tidligere var ugunstigt stillet, på

grundlag af pensionsreguleringen ikke (længere) har ret til

pensionsbeløb, som de tidligere havde ret til, og som sidstnævnte

gruppe ville være blevet tildelt som følge af den forskelsbehandling

med hensyn til alder

–

ved ikke-anvendelse af en national

retsforskrift, som strider mod EU-retten, med henblik på ligestilling

med den tidligere begunstigede gruppe

–

som allerede (flere gange)

er blevet fastslået af domstolene?

Aeris Invest mod ECB (appel)

Påstande:

—Dommen

afsagt af Rettens Tredje Udvidede Afdeling den 6.

oktober 2021 i sagen Aeris Invest mod ECB, T-824/17, EU:

T:2021:660, ophæves.

—Der

gives medhold i de af Aeris Invest i første instans nedlagte

påstande, og navnlig fastslås det, at afgørelserne LS/MD/17/405,

LS/MD/17/419 og LS/MD/17/406 truffet af Den Europæiske

Centralbank den 7. november 2017 er ugyldige, idet der herved blev

givet afslag på begæringen om aktindsigt i en række dokumenter

vedrørende sammenbruddet og afviklingen af Banco Popular

Español, S.A., indlånssaldoen og den likviditetsstøtteder i en

nødssituation er ydet Banco Popular Español, S.A..

—Den

Europæiske

Centralbank

tilpligtes

betale

sagsomkostningerne i overensstemmelse med artikel 184 i

Domstolens procesreglement.

Deutsche Wohnen

Spørgsmål:

1. Skal artikel 83, stk. 4-6, i databeskyttelsesforordningen fortolkes

således, at den inkorporerer det funktionelle virksomhedsbegreb,

som findes i artikel 101 TEUF og 102 TEUF, og princippet om den

funktionelle enhed i national ret med den konsekvens, at en bødesag

under udvidelse af princippet om den juridiske enhed, som ligger til

grund for § 30 i Gesetz über Ordnungswidrigkeiten (lov om

administrative forseelser), kan føres direkte mod en virksomhed, og

bødepålæggelsen ikke kræver konstatering af en overtrædelse, som

er begået af en fysisk og identificeret person, eventuelt under

opfyldelse af alle subjektive og objektive kriterier for overtrædelsen?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal

databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 4-6, fortolkes således,

at virksomheden skal have begået overtrædelsen, som er formidlet

gennem en medarbejder, culpøst (jf. artikel 23 i Rådets forordning

(EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

F-sag

27.04.23

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

27.04.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

27.04.23

Justitsministeriet

F-sag

27.04.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

C-45/22

C-192/22

C-372/22

konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82), eller er det i

princippet tilstrækkeligt for at pålægge virksomheden en bøde, at en

objektiv tilsidesættelse af en pligt kan tilregnes denne (»strict

liability«)?

Service fédéral des Pensions

Spørgsmål:

–

Skal reglen i artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr.

883/2004, hvorefter de kompetente institutioner dividerer ydelsen

eller ydelserne eller en anden indtægt, som er blevet medregnet, med

antallet af ydelser, som er omfattet af de nævnte regler, fortolkes

således, at de indtægter, som er blevet medregnet ved anvendelsen

af antikumulationsreglen, skal divideres med antallet af

efterladtepensioner, der er omfattet af antikumulationsreglerne?

–

Skal reglen i artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr.

883/2004, hvorefter de kompetente institutioner dividerer ydelsen

eller ydelserne eller en anden indtægt, som er blevet medregnet, med

antallet af ydelser, som er omfattet af de nævnte regler, derimod

fortolkes således, at den kræver, at det ikke er indtægten som sådan,

der tages i betragtning ved anvendelsen af antikumulationsreglen,

men derimod den del af indtægten, der overstiger et kumulationsloft,

således som det loft, der f.eks. er fastsat i den pågældende nationale

bestemmelse, der skal divideres med antallet af efterladtepensioner,

der er omfattet af antikumulationsreglerne?

Bayerische Motoren Werke

Spørgsmål:

1. Er artikel 7 i direktiv 2003/88/EF eller artikel 31, stk. 2, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder

for at fortolke en national bestemmelse såsom § 7, stk. 3, i

Bundesurlaubsgesetz (den tyske forbundslov om ferie, herefter

»ferieloven«) således, at en arbejdstagers ret til årlig betalt ferie i den

fritstillingsperiode, som er erhvervet i beskæftigelsesperioden i et

aldersbetinget deltidsarbejdsforhold, men endnu ikke er blevet

fyldestgjort, bortfalder ved udløbet af ferieåret eller på et senere

tidspunkt?

Såfremt Domstolen besvarer spørgsmålet benægtende:

2. Er artikel 7 i direktiv 2003/88/EF eller artikel 31, stk. 2, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder

for at fortolke en national bestemmelse såsom ferielovens § 7, stk.

3, således, at en arbejdstagers endnu ikke fyldestgjorte ret til betalt

årlig ferie, som indtræder i løbet af det ferieår, hvor der overgås fra

beskæftigelsesperioden til fritstillingsperioden, bortfalder ved

udgangen af ferieåret eller på et senere tidspunkt, hvis arbejdsgiveren

–

uden forinden at have opfyldt sine forpligtelser til at medvirke ved

virkeliggørelsen af retten til ferie

–

efter anmodning har bevilget

arbejdstageren hele den årlige ferie for en periode umiddelbart før

begyndelsen af fritstillingsperioden, men retten til ferie

–

i det

mindste delvist

–

ikke kunne fyldestgøres, fordi arbejdstageren blev

uarbejdsdygtig

på grund af sygdom, efter at ferien var blevet

bevilget?

Sagen vedrører:

I. Finder artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af

27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

forældreansvar anvendelse:

a) på en anmodning om ændring af en samværsret som omhandlet i

den nævnte forordnings artikel 2, nr. 10), der fremsættes af

indehaveren af den nævnte samværsret i henhold til en retsafgørelse,

som får virkning senere af hensyn til børnenes bedste, men er

endelig og har fået retskraft, og som er vedtaget i den medlemsstat,

hvor børnene tidligere havde deres sædvanlige opholdssted, mere

end fire måneder før anmodningen blev indgivet, i medfør af artikel

9, stk. 1

b) i stedet for den principielle kompetence, der er fastsat ved den

nævnte forordnings artikel 8 selv om det præciseres i 12. betragtning

til den nævnte forordning, at »[d]e kompetenceregler, der fastsættes

i denne forordning for sager vedrørende forældreansvar, er

udformet under hensyntagen til barnets bedste og bygger navnlig på

kriteriet om nærhed[; d]ette betyder, at kompetencen først og

fremmest bør tilfalde retterne i den medlemsstat, hvor barnet har sit

sædvanlige opholdssted, undtagen i visse situationer, hvor barnets

opholdssted ændres

[…]«?

II. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er den

således foreliggende kompetence i henhold til artikel 9, stk. 1, i

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

27.04.23

Beskæftigelsesministeriet

F-sag

Dom

27.04.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

27.04.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

T-168/22

C-97/21

C-300/21

ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar, som gælder

»uanset artikel 8« i den nævnte forordning, da til hinder for

anvendelsen af samme forordnings artikel 15, som gælder

»undtagelsesvis[t]«, og »såfremt dette er til barnets bedste«?

Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of

Cyprus named Halloumi mod EUIPO

—

Fontana Food

(GRILLOUMI)

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—Der

gives medhold i sagsøgerens klage.

—EUIPO

tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale

sagsøgerens omkostninger.

MV-98

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november

2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 50 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes

således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse som den

i hovedsagen omhandlede, hvorefter en administrativ procedure for

anordning af en administrativ tvangsforanstaltning og en

administrativ straffeprocedure for pålæggelse af en økonomisk

sanktion på grund af en gerning, som består i ikke at have registreret

salget af varer og ikke have noteret det ved udstedelse af et bilag for

salget, mod samme person kan kumuleres?

1.1. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 273 i

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder da fortolkes således,

at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen

omhandlede, hvorefter en administrativ procedure for anordning af

en administrativ tvangsforanstaltning og en administrativ

straffeprocedure for pålæggelse af en økonomisk sanktion på grund

af en gerning, som består i ikke at have registreret salget af varer og

ikke have noteret det ved udstedelse af et bilag for salget, mod

samme person kan kumuleres, når denne bestemmelse ikke samtidig

pålægger de myndigheder, som har kompetence til at gennemføre

begge procedurer, at sikre effektiv anvendelse af

proportionalitetsprincippet med hensyn til den samlede strenghed af

alle de kumulerede foranstaltninger i forhold til den konkrete

overtrædelses grovhed?

2. Såfremt at chartrets artikel 50 og artikel 52, stk. 1, ikke finder

anvendelse i den foreliggende sag, skal artikel 273 i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem og artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder da fortolkes således;

at de er til hinder for en national bestemmelse som artikel 186, stk.

1, i Zakon za danak varhu dobavenata stoynost (lov om

merværdiafgift, herefter »momsloven«), som for en gerning, der

består i ikke at have registreret salg af varer og ikke have noteret

salget ved udstedelse af et bilag for salget, mod samme person

foruden pålæggelsen af en økonomisk sanktion i henhold til

momslovens artikel 185, stk. 2, fastsætter anordning af den

administrative

tvangsforanstaltning

»forsegling

forretningslokaler« i en periode på op til 30 dage?

3. Skal artikel 47, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den ikke er til hinder

for foranstaltninger, som er indført af den nationale lovgiver for at

sikre interesserne i henhold til artikel 273 i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem, såsom den foreløbige eksigibilitet af den

administrativetvangsforanstaltning »forsegling af forretningslokaler«

i en periode på 30 dage til beskyttelse af en formodet offentlig

interesse, hvis retsbeskyttelsen ved domstolene derimod er

begrænset til bedømmelsen af en modsatrettet sammenlignelig privat

interesse?

Österreichische Post

Sagen vedrører:

1. Er det en forudsætning for at kunne tilkende erstatning i henhold

til artikel 82 i den generelle forordning om databeskyttelse (Europa-

Parlamentets og Rådets forordning [EU] 2016/679 [org. s. 2] af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF [generel

forordning om databeskyttelse]) at det ud over at det fastslås, at

bestemmelser i den generelle forordning om databeskyttelse er

overtrådt, også konstateres, at sagsøgeren har lidt en skade, eller er

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

03.05.23

Skatteministeriet

O-sag

Dom

04.05.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Miljøministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

04.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

C-454/21 P

C-487/21

selve overtrædelsen af bestemmelser i den generelle forordning om

databeskyttelse nok til at kunne tilkende en erstatning?

2. Opstiller EU-retten for så vidt angår fastsættelse af erstatningen

også andre bestemmelser end effektivitetsprincippet og

ækvivalensprincippet?

3. Er det foreneligt med EU-retten at lægge til grund, at det er en

forudsætning for at tilkende erstatning for immateriel skade, at en

konsekvens eller følge af overtrædelsen i det mindste har en vis

betydning, der går videre end den vrede, som overtrædelsen har

udløst?

Luxembourg m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—Det

fastslås, at nærværende appel kan antages

tilrealitetsbehandling, og at der er grundlag herfor.

—Dom

afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 12. maj 2021 ide

forenede sager T-516/18 og T-525/18, Luxembourg og

EngieGlobal LNG Holding m.fl. mod Kommissionen, ophæves.

—Der

træffes endelig afgørelse vedrørende realiteten

ioverensstemmelse med artikel 61 i statutten for Domstolen

ogprincipalt gives Engie medhold i de påstande, som dette

selskabnedlagde i første instans, eller subsidiært annulleres artikel 2

iKommissionens afgørelse (EU) 2019/421 af 20. juni 2018

omstatsstøtte SA.44888 (2016/C) (ex 2016/NN) iværksat

afLuxembourg til fordel for Engie (EUT 2019, L 78, s. 1), for så

vidtsom den pålægger en tilbagesøgning af støtten.

—Subsidiært

hjemvises sagen til Retten.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Österreichische Datenschutzbehörde et CRIF

Spørgsmål:

1. Skal begrebet »kopi« i artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse) (EUT 2016, L 119, s. 1; herefter:

»databeskyttelsesforordningen«) fortolkes således, at der derved

forstås en fotokopi henholdsvis en telefax eller en elektronisk kopi

af en (elektronisk) oplysning, eller omfatter begrebet også, i

overensstemmelse med fortolkningen af begrebet i tyske, franske og

engelske ordbøger en »Abschrift«, »double« (»duplicata«) eller

»transcript«?

2. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, første

punktum, hvorefter »[d]en dataansvarlige udleverer en kopi af de

personoplysninger, der behandles«, fortolkes således, at

bestemmelsen indeholder en generel ret for en registreret til at få

udleveret en kopi

–

også

–

af hele dokumenter, hvori den

registreredes personoplysninger behandles henholdsvis til at få

udleveret en kopi af et uddrag af en database i tilfælde af, at

personoplysningerne behandles i en sådan, eller giver bestemmelsen

–

kun

–den

registrerede ret til en uændret reproduktion af de

personoplysninger,

hvortil

der

henhold

til

databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, skal gives adgang?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares således, at den registrerede

kun har ret til en uændret reproduktion af de personoplysninger,

hvortil der i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk.

1, skal gives adgang, skal databeskyttelsesforordningens artikel 15,

stk. 3, første punktum, da fortolkes således, at det henset til de

behandlede oplysningers art (f.eks. for så vidt angår diagnoser,

undersøgelsesresultater eller vurderinger, som er nævnt i 63.

betragtning, eller skriftligt materiale i forbindelse med en prøve som

omhandlet i Den Europæiske Unions Domstols dom af 20.12.2017,

C- 434/16, ECLI:EU:C:2017:994) og kravet om gennemsigtighed i

databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 1, i konkrete tilfælde

alligevel kan være nødvendigt også at udlevere tekstafsnit eller hele

dokumenter til den registrerede?

4. Skal begrebet »oplysninger«, som i henhold til

databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, tredje punktum, skal

»udleveres [til den registrerede] [...] i en almindeligt anvendt

elektronisk form«, når denne indgiver anmodningen elektronisk, »og

medmindre den registrerede anmoder om andet«, fortolkes således,

at der derved alene forstås de i artikel 15, stk. 3, første punktum,

nævnte »personoplysninger, der behandles«?

a. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende: Skal begrebet

»oplysninger«, som i henhold til databeskyttelsesforordningens

artikel15, stk. 3, tredje punktum, skal »udleveres [til den registrerede]

[...] i en almindeligt anvendt elektronisk form«, når denne indgiver

Energistyrelsen

O-sag

04.05.23

Miljøministeriet

Erhvervsministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

O-sag

Dom

04.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

C-529/21-

C-536/21

C-683/21

anmodningen elektronisk, »og medmindre den registrerede anmoder

om andet«, fortolkes således, at der derved desuden også forstås

informationen i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 15,

stk. 1, litra a)-h)?

b. Såfremt det fjerde spørgsmål, litra a), også besvares benægtende:

Skal

begrebet

»oplysninger«,

som

henhold

til

databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 3, tredje punktum, skal

»udleveres [til den registrerede] [...] i en almindeligt anvendt

elektronisk form«, når denne indgiver anmodningen elektronisk, »og

medmindre den registrerede anmoder om andet«, fortolkes således,

at der derved ud over de »personoplysninger, der behandles« og den

i artikel 15, stk. 1, litra a)-h) nævnte information eksempelvis forstås

tilhørende metadata?

Glavna direktsia „Pozharna

bezopasnost i zashtita na

naselenieto“ kam Ministerstvo na vatreshnite raboti m.fl.

Sagen vedrører:

1. Finder direktiv 2003/88/EF anvendelse, når særlige forhold i

tilknytning til visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste,

f.eks. i de væbnede styrkereller inden for politiet, eller til visse

specifikke aktiviteter i civilbeskyttelsestjenesterne på afgørende vis

taler imod dets anvendelse, når: Artikel 1, [stk.] 3, i direktiv

2003/88/EF bestemmer, at direktivet finder anvendelse på alle

former for private og offentlige aktiviteter som defineret i artikel 2 i

direktiv 89/391/EØF. Artikel 2, [stk.] 2, i direktiv 89/391/EØF

bestemmer, at det ikke finder anvendelse, når særlige forhold i

tilknytning til visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste,

f.eks. i de væbnede styrker eller inden for politiet, eller til visse

specifikke aktiviteter i civilbeskyttelsestjenesterne på afgørende vis

taler imod dets anvendelse?

2. Skal der ved vurderingen af ækvivalensen af de passende

beskyttelses- og forebyggelsestjenester i henhold til artikel 12, litra

b), i direktiv 2003/88/EF for en kategori af arbejdstagere, der

udfører natarbejde af højst 7 timers varighed i en 24- timers periode

i forhold til en anden kategori af arbejdstagere, der ligeledes udfører

natarbejde, og hvis arbejdstid om natten er højst 8 timer, men som

har andre fordele som f.eks. ekstra ferie, højere godtgørelse ved

pension, et højere løntilskud baseret på anciennitet, tages hensyn til

de fordele, som de sidstnævnte arbejdstagere har?

Nacionalinis visuomenes sveikatos centras

Spørgsmål:

1. Skal begrebet »dataansvarlig« i databeskyttelsesforordningens

artikel 4, nr. 7), fortolkes således, at en person, der har til hensigt

igennem et offentligt udbud at erhverve et værktøj til dataindsamling

(mobilapplikation), også skal anses som dataansvarlig, selv om en

offentlig indkøbskontrakt ikke er blev indgået, og det skabte produkt

(mobilapplikation), til købet af hvilket et offentligt udbud var blevet

anvendt, ikke er blevet overdraget?

2. Skal begrebet »dataansvarlig« i databeskyttelsesforordningens

artikel 4, nr. 7), fortolkes således, at en ordregivende myndighed,

som ikke har erhvervet ejendomsretten til det skabte it-produkt, og

som ikke har taget det i besiddelse, men hvor den endelige version

af den skabte applikation indeholder links eller forbindelser til denne

offentlige enhed og/eller hvor fortrolighedserklæringen, som ikke

var officielt godkendt eller anerkendt af den pågældende offentlige

myndighed, angav denne offentlige enhed som dataansvarlig, også

skal anses for at være dataansvarlig?

3. Skal begrebet »dataansvarlig« i databeskyttelsesforordningens

artikel 4, nr. 7), fortolkes således, at en person, der ikke har foretaget

nogen

egentlig

databehandling

som

omhandlet

databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2), og/eller ikke har givet

en klar tilladelse/samtykke til udførelsen af sådanne behandlinger,

også skal anses for at være dataansvarlig? Har det betydning for

fortolkningen af begrebet »dataansvarlig«, at det it-produkt, som

blev anvendt til behandlingen af personoplysninger, blev udviklet i

overensstemmelse med den ordregivende myndigheds formulering

af opgaven?

4. Såfremt en fastlæggelse af de faktiske databehandlingsaktiviteter

er relevant for fortolkningen af begrebet »dataansvarlig«, skal

definitionen af »behandling« af personoplysninger som omhandlet i

databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2), da fortolkes således,

at den også omfatter situationer, hvor k pier af

personoplysninger undervejs i forløbet omkring erhvervelsen af en

mobilapplikation er blevet anvendt til testning af IT-systemer?

5. Skal fælles dataansvar i henhold til databeskyttelsesforordningens

artikel 4, nr. 7), og artikel 26, stk. 1, fortolkes således, at det alene

omfatter bevidst koordinerede handlinger i forbindelse med

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

04.05.23

Justitsministeriet

O-sag

04.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

C-819/21

fastlæggelsen af formålet med og hjælpemidlerne til behandlingen af

personoplysninger, eller kan dette begreb også fortolkes således, at

fælles dataansvar også omfatter situationer, hvor der ikke foreligger

en klar »ordning« vedrørende formålet med og hjælpemidlerne til

databehandling og/eller handlinger ikke er koordineret mellem

parterne? Er omstændighederne vedrørende det stadie i udviklingen

af hjælpemidlerne til behandlingen af personoplysninger (IT-

applikation) hvor personoplysninger blev behandlet og formålet

med udviklingen af applikationen af juridisk betydning for

fortolkningen af begrebet fælles dataansvar? Skal en »ordning«

mellem dataansvarlige forstås som udelukkende værende en klar og

defineret fastlæggelse af de vilkår, som regulerer det fælles

dataansvar?

6. Skal bestemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk.

1, hvorefter »administrative bøder skal være effektive, stå i et rimeligt

forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning«, fortolkes

således, at den også omfatter tilfælde, hvor den »dataansvarlige«

pålægges ansvar, når udvikleren i forbindelse med udviklingen af et

IT-produkt også behandler personoplysninger, og fører de

uretmæssige behandlinger af personoplysninger foretaget af

databehandleren altid automatisk til, at den dataansvarlige ifalder et

juridisk ansvar? Skal denne bestemmelse fortolkes således, at den

også omfatter tilfælde, hvor den dataansvarlige har et objektivt

ansvar?

Staatsanwaltschaft Aachen

Spørgsmål:

1) Kan den ret i den fuldbyrdende medlemsstat, der skal træffe

afgørelse om eksigibilitet, støttet på artikel 3, stk. 4, i Rådets

rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008,

sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, i henhold til artikel 8 i Rådets

rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 afslå at

anerkende dommen fra en anden medlemsstat og fuldbyrde de

sanktioner, der er pålagt ved denne dom, hvis der er holdepunkter

for, at forholdene iden anden medlemsstat på tidspunktet for

afsigelse af den dom, der skal fuldbyrdes, eller øvrige afgørelser i

forbindelse med dommen, er uforenelige med den grundlæggende

ret til en retfærdig rettergang, fordi temet i denne medlemsstat selv

ikke længere er i overensstemmelse med retsstatsprincippet, således

som dette defineres i artikel 2 TEU?

2) Kan den ret i den fuldbyrdende medlemsstat, der skal træffe

afgørelse om eksigibilitet, støttet på artikel 3, stk. 4, i Rådets

rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008,

sammenholdt med retsstatsprincippet, således som dette defineres i

artikel 2 TEU, i henhold til artikel 8 i Rådets rammeafgørelse

2008/909/RIA af 27. november 2008 afslå at anerkende dommen

fra en anden medlemsstat og fuldbyrde de sanktioner, der er pålagt

ved denne dom, hvis der er holdepunkter for, at retssystemet i denne

medlemsstat på tidspunktet for afgørelsen om eksigibilitet ikke

længere er i overensstemmelse med retsstatsprincippet, således som

dette defineres i artikel 2 TEU?

3) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal det,

inden det, under henvisning til artikel 3, stk. 4, i Rådets

rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008,

sammenholdt med artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, afslås at anerkende en dom

fra en anden medlemsstat, og fuldbyrde de sanktioner, der er pålagt

ved denne dom, hvis der holdepunkter for, at forholdene i denne

medlemsstat er uforenelige med den grundlæggende ret til en

retfærdig rettergang, i et næste skridt undersøges, om de forhold, der

er uforenelige med retten til en retfærdig rettergang, fordi

retssystemet selv ikke længere er i overensstemmelse med

retsstatsprincippet, konkret har været til skade for den eller de

domfældte i den pågældende sag?

4) Såfremt det første og/eller det andet spørgsmål besvares

benægtende forstået således, at det ikke påhviler de nationale retter,

men derimod Den Europæiske Unions Domstol at afgøre, om

forholdene i en medlemsstat er uforenelige med retten til en

retfærdig rettergang, fordi retssystemet i denne medlemsstat selv

ikke længere er i overensstemmelse med retsstatsprincippet:

Var retssystemet i Republikken Polen i overensstemmelse med

retsstatsprincippet, således som dette defineres i artikel 2 TEU, den

7. august 2018 og/eller den 16. juli 2019, og er dette tilfældet på

nuværende tidspunkt?

Justitsministeriet

O-sag

04.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

C-60/22

C-84/22

C-148/22

Bundesrepublik Deutschland

Spørgsmål:

1) Medfører en dataansvarligs manglende eller undladte eller

ufuldstændige udvisning af ansvarlighed i henhold til artikel 5 i

Europa-Parlamentets Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF2 (generel

forordning om databeskyttelse, databeskyttelsesforordningen), f.eks.

ved en manglende eller ufuldstændig fortegnelse over

behandlingsaktiviteterne i henhold til databeskyttelsesforordningens

artikel 30 eller en manglende ordning om en fælles procedure i

henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 26, at

behandlingen af oplysninger er ulovlig som omhandlet i

databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra d), og artikel 18,

stk. 1, litra b), således at den registrerede har ret til at få slettet eller

begrænset oplysningerne?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Medfører

eksistensen af en ret til sletning eller begrænsning, at de behandlede

oplysninger ikke skal tages i betragtning under en retssag? Gælder

dette i hvert fald i tilfælde, hvor den registrerede rejser indsigelse

mod udnyttelse under en retssag?

3) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Medfører en

dataansvarligs overtrædelse af databeskyttelsesforordningens artikel

5, 30 eller 26, at en national ret med hensyn til spørgsmålet om retslig

udnyttelse af behandlingen af oplysninger kun må tage

oplysningerne i betragtning, såfremt den registrerede udtrykkeligt

giver samtykke til udnyttelsen?

Right to Know

Spørgsmål:

(1) Skal referater fra formelle møder i en medlemsstats udøvende

magt, hvorregeringsmedlemmer er forpligtet til at give møde og

handle som en kollektivmyndighed, med henblik på anmodning om

adgang til miljøoplysninger indeholdti disse referater, betragtes som

»interne meddelelser« eller som offentligemyndigheders

»sagsbehandling«, som omhandlet henholdsvis i artikel 4, stk. 1, litra

e), og artikel 4, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til

miljøoplysninger og omophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF?

(2) Rækker princippet om retskraft (som drøftet i Köbler, sag C-

224/01, ECLI:EU:C:2003:513 og efterfølgende retspraksis) ud over

domskonklusionen itidligere domme, således at det derudover

omfatter konklusioner angående defaktiske omstændigheder eller

retlige spørgsmål, der er behandlet i den tidligeredom? Med andre

ord, er princippet om retskraft begrænset til tilfælde, hvoradgangen

til søgsmål er afskåret (cause of action estoppel), eller omfatter

detligeledes tilfælde, hvor anbringender er afskåret (issue estoppel)?

(3) I verserende sager mellem parter angående manglende

overholdelse afdirektiv 2003/4/EF med hensyn til en bestemt

anmodning

miljøoplysninger,

hvor

sagsøger/informationssøgende har fået medhold i, at en beslutning

skalannulleres og visse klagepunkter, der er baseret på EU-retten,

blev tiltrådt, mensandre blev forkastet, udelukker EU-retten, og i

særdeleshedeffektivitetsprincippet, en national bestemmelse om

princippet om retskraft, der erbaseret på afskærelse af anbringender

(issue estoppel), hvorefter de nationaledomstole i nye sager

angående en senere afgørelse vedrørende den sammeanmodning

skal afvise et søgsmål fra en sådan sagsøger/informationssøgende,

hvorved den nævnte senere afgørelse

–

hvori der henvises til EU-

retten iklagepunkter, der tidligere blev forkastet, men ikke konkret

appelleret

–

anfægtes?

(4) Ændres besvarelsen af det tredje spørgsmål af, at: (i) der ikke blev

indgiveten anmodning til Domstolen; og (ii) ingen af parterne har

gjort den relevanteretspraksis fra Domstolen gældende for den

nationale ret?

Commune d'Ans

Spørgsmål:

1) Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 2000/78/EF

af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes

således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et

fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle

ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte

er i direkte kontakt med borgerne eller ej?

2) Kan artikel 2, stk. 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 2000/78/EF

af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Miljøministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

04.05.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Transportministeriet

O-sag

04.05.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Beskæftigelsesministeriet

Miljøministeriet

O-sag

04.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

C-206/22

C-294/22

C-319/22

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes

således, at den tillader en offentlig administration at tilrettelægge et

fuldstændig neutralt administrativt miljø og følgelig at forbyde alle

ansatte at bære symboler på overbevisninger, uanset om disse ansatte

er i direkte kontakt med borgerne eller ej, selv om dette neutrale

forbud synes at berøre et flertal af kvinder og derfor kan udgøre en

skjult forskelsbehandling på grund af køn?

Sparkasse Südpfalz

Spørgsmål:

Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003 og den ret til årlig ferie med løn,

der er fastsat i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til hinder

for nationale retsforskrifter eller praksis angående bevilling af ferie

til arbejdstagere, hvorefter feriekravet også er opfyldt, hvis

arbejdstageren under en bevilget ferie rammes af en uforudsigelig

begivenhed som i det foreliggende tilfælde en statslig anordnet

karantæne og derfor hindres i at udøve sin ret til ferie fuldt ud?

OFPRA

Spørgsmål:

1) Skal bestemmelserne i artikel 12, stk. 1, litra a), i direktiv

2011/95/EU

–uafhængigt

af de nationale lovbestemmelser, der

under visse omstændighedergiver en udlænding ret til ophold på

grund af dennes helbredstilstand og i givetfald beskytter

vedkommende mod udsendelse

–

fortolkes således, at en

sygpalæstinensisk flygtning, som efter faktisk at have nydt

beskyttelse og bistand fraUNRWA forlader den stat eller det område

i dette organs indsatsområde, hvorihan havde sædvanligt

opholdssted, fordi han ikke dér kan få tilstrækkelig adgangtil den

sundhedspleje og behandling, der kræves på grund af hans

helbredstilstand, og det manglende tilbud indebærer en reel risiko

for hans liv eller fysiskeintegritet, kan anses for at befinde sig i en

alvorlig personlig usikkerhedstilstandog i en situation, hvor det ikke

er muligt for UNRWA at sikre ham levevilkår, derer i

overensstemmelse med den opgave, som påhviler dette organ?

2) Hvilke kriterier

–

f.eks. vedrørende sygdommens alvor eller arten

af dennødvendige sundhedspleje

–

gør det i bekræftende fald muligt

at identificere ensådan situation?

Gesamtverband Autoteile-Handel

Spørgsmål:

I. Omfatter bestemmelsen i artikel 61, stk. 1, andet punktum, i

forordning (EU) 2018/858, hvorefter

»[o]plysningerne præsenteres på en let tilgængelig måde i form af

datasæt, der er maskinlæsbare, og som kan behandles elektronisk«,

samtlige reparations- og vedligeholdelsesinformationer som

omhandlet i forordningens artikel 3, nr. 48), eller er denne

bestemmelse begrænset til såkaldte reservedelsinformationer (»dele

af køretøjet, [...] som kan udskiftes med reservedele«) som

omhandlet i punkt 6.1 i bilag X til forordningen?

II. Skal artikel 61, stk. 1, andet punktum, i forordning (EU)

2018/858, hvorefter oplysningerne skal præsenteres

»på en let tilgængelig måde i form af datasæt, der er maskinlæsbare,

og som kan behandles elektronisk«, og artikel 61, stk. 2, andet afsnit,

hvorefter oplysningerne for andre uafhængige aktører end

reparatører

»[også] gives […] i et maskinlæsbart format, der kan behandles

elektronisk med almindeligt tilgængelige IT-værktøjer og software,

og som gør det muligt for uafhængige aktører at udføre den opgave,

der er forbundet med deres virksomhed, i forsyningskæden på

eftermarkedet«, fortolkes således, at fabrikanten kun opfylder sine

forpligtelser i denne forbindelse derved, at den pågældende

1. gør oplysningerne tilgængelige via internettet gennem en

maskinstyret forespørgsel via en databasegrænseflade med mulighed

for at downloade resultaterne, eller er det tilstrækkeligt, at

vedkommende på et websted kun giver mulighed for en manuel

søgning og begrænser forespørgselsresultatet til det synlige indhold

på skærmsider

2. gør det muligt at søge efter alle oplysninger i databasen, der er

knyttet til den pågældendes køretøjsidentifikationsnumre (VIN) ved

hjælp af disse VIN, som han stiller til rådighed på en særskilt liste,

og uafhængigt heraf

–

også ved hjælp af andre kriterier til identifikation af køretøjer som

omhandlet i punkt 6.1, tredje afsnit, i bilag X til forordningen

–

samt ved hjælp af de øvrige af fabrikanten anvendte begreber for

kategorier (f.eks. kategorier af komponenter, reservedele,

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Beskæftigelsesministeriet

Miljøministeriet

O-sag

04.05.23

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

04.05.23

Justitsministeriet

Erhvervsstyrelsen

O-sag

04.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

T-102/21

C-817/21

reparations- og vedligeholdelsesvejledninger og tekniske

illustrationer) og andre poster i databasen i vilkårlige

sammenstillinger

eller er det tilstrækkeligt, at fabrikanten udelukkende tilbyder

søgningen som individuel forespørgsel ved hjælp af VIN for et

enkelt, konkret køretøj, uden samtidig at stille en aktuel liste over

alle VIN for sine køretøjer til rådighed

3. stiller disse datasæt til rådighed i filer, hvis format er beregnet til

direkte elektronisk (videre-)behandling af de modtagne datasæt, med

angivelse af den relevante beskrivelse af datasættet (for tekster og

tabeller), eller er det tilstrækkeligt, at det er muligt at udlæse det rene

skærmindhold i et vilkårligt almindeligt filformat som f.eks. en pdf-

fil?

III. Udgør artikel 61, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858 en retlig

forpligtelse som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), i

databeskyttelsesforordningen, som påhviler bilfabrikanter, og som

begrunder udleveringen af VIN henholdsvis informationer knyttet

til VIN til uafhængige aktører som andre dataansvarlige som

omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7)?

Bastion Holding m.fl. mod Kommissionen

Inspectia Judiciara

Spørgsmål:

Skal artikel 2 og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den

Europæiske Union, beslutning 2006/928 (om oprettelse af en

mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens

fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne

retsreform og bekæmpelse af korruption) samt de garantier for

uafhængighed og upartiskhed, som kræves efter EU-retten, fortolkes

således, at de er til hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken

retsinspektoratets chefinspektør kan udstede administrative

retsakter af regulerende karakter (trinlavere end en lov) og/eller af

individuel karakter, hvormed denne selvstændigt bestemmer

organiseringen af retsinspektoratets institutionelle ramme for

udvælgelse af retsinspektører og evalueringen af disses arbejde,

gennemførelsen af inspektionsaktiviteterne samt udnævnelsen af

den assisterende chefinspektør, såfremt disse personer i henhold til

den relevante organiske lov er de eneste, som har beføjelse til at

gennemføre, godkende eller anfægte foranstaltninger bestående i

disciplinære undersøgelser af chefinspektøren?

Österreichische Datenschutzbehörde

Spørgsmål:

[1.] Er aktiviteter udøvet af en undersøgelseskommission, der er

nedsat af en medlemsstats parlament i forbindelse med udøvelsen af

dettes beføjelser til at kontrollere den udøvende magt, uafhængigt af

undersøgelsens

genstand

omfattet

EU-rettens

anvendelsesområde som omhandlet i artikel 16, stk. 2, første

punktum, TEUF, således at Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse

–

databeskyttelsesforordningen) finder anvendelse på en medlemsstats

parlamentariske

undersøgelseskommissions

behandling

personoplysninger? Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

2. Er aktiviteter udøvet af en undersøgelseskommission, der er

nedsat af en medlemsstats parlament i forbindelse med udøvelsen af

dettes beføjelser til at kontrollere den udøvende magt, og hvis

undersøgelsesgenstand er en politimæssig efterretningstjenestes

aktiviteter, og dermed aktiviteter vedrørende statens sikkerhed som

omhandlet i 16. betragtning til den generelle forordning om

databeskyttelse,

omfattet

undtagelsen

databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra a)?

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:

3. Såfremt en medlemsstat

–

som i den foreliggende sag

–

kun har

etableret en enkelt tilsynsmyndighed i henhold til

databeskyttelsesforordningens artikel 51, stk. 1, fremgår dennes

kompetence til at behandle klager som omhandlet i

databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1, sammenholdt med

databeskyttelsesforordningens artikel 55, stk. 1, da allerede direkte

af den generelle forordning om databeskyttelse?

Infraestruturas de Portugal et Futrifer Indústrias Ferroviárias

Spørgsmål:

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

10.05.23

11.05.23

C-33/22

Justitsministeriet

O-sag

11.05.23

C-66/22

Erhvervsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

11.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

C-155/22

C-201/22

I. Er den udelukkelsesgrund, der er fastsat i artikel 57, stk. 4, litra d),

i direktiv 2014/24/EU, et område, der er forbeholdt den

ordregivende myndighed at træffe afgørelse om?

II. Kan en national lovgiver fuldt ud erstatte den afgørelse, som en

ordregivende myndighed skal træffe i henhold til artikel 57, stk. 4,

litra d), i direktiv 2014/24/EU, med en generel afgørelse (med

virkningerne af en afgørelse) fra konkurrencemyndigheden om at

pålægge en tillægssanktion i form af et forbud mod at deltage i

offentlige udbudsprocedurer i en vis periode, som er truffet i

forbindelse med pålæggelsen af en bøde for overtrædelse af

konkurrencereglerne?

III. Skal en ordregivende myndigheds afgørelse vedrørende en

økonomisk aktørs »pålidelighed« for så vidt angår overholdelsen

(eller den manglende overholdelse) af konkurrencereglerne uden for

rammerne af den konkrete udbudsprocedure forstås som

nødvendigheden af at foretage en begrundet vurdering af den

økonomiske aktørs relative egnethed, som udgør et konkret udtryk

for retten til god forvaltning i henhold til artikel 41, stk. 2, litra c), i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

IV. Kan den løsning, der er vedtaget i portugisisk ret ved artikel 55,

stk. 1, litra f), i Código dos Contratos Públicos (lov om offentlige

kontrakter), hvorefter udelukkelse af en økonomisk aktør fra en

udbudsprocedure på grundlag af en overtrædelse af

konkurrencereglerne, der er begået uden for rammerne af den

konkrete udbudsprocedure, beror på den afgørelse, som

konkurrencemyndigheden træffer i forbindelse med anvendelsen af

en tillægssanktion i form af et forbud mod at indgå kontrakter i en

procedure, hvor det er konkurrencemyndigheden selv, der i denne

forbindelse vurderer, om de trufne korrigerende foranstaltninger er

hensigtsmæssige, anses for at være i overensstemmelse med EU-

retten og navnlig med artikel 57, stk. 4, litra d), i direktiv

2014/24/EU?

V. Er den løsning, der er vedtaget i portugisisk ret ved artikel 70, stk.

2, litra g), i Código dos Contratos Públicos (lov om offentlige

kontrakter), og som begrænser muligheden for at udelukke et tilbud

som følge af tungtvejende indikationer for handlinger, aftaler,

adfærd eller oplysninger, der kan fordreje konkurrencereglerne, til

den konkrete udbudsprocedure, hvor denne adfærd konstateres,

ligeledes i overensstemmelse med EU-retten og navnlig med artikel

57, stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU?

Bezirkshauptmannschaft Lilienfeld

Spørgsmål:

Skal EU-retten fortolkes således, at den er forenelig med en national

bestemmelse, som tillader den strafferetligt ansvarlige i en

transportvirksomhed at overdrage sit ansvar for alvorlige

overtrædelser af fællesskabsbestemmelser vedrørende chaufførernes

køre- og hviletider til en fysisk person ved en fælles aftale, hvis denne

overdragelse bevirker, at den i forordning (EF) nr. 1071/2009

fastsatte prøvelse af opfyldelsen af vandelskravet ikke foretages, idet

denne ifølge de nationale bestemmelser kun er fastsat i tilfælde af, at

den overdragende strafferetligt ansvarlige pålægges en sanktion?

Telia Finland

Spørgsmål:

1. Sigtes der med hensyn til licensaftaleorganisationer, som kollektivt

forvalter intellektuelle ejendomsrettigheder, med beføjelsen til at

anlægge sag for at forsvare disse rettigheder, som forudsættes af

søgsmålskompetencen på grundlag af artikel 4, litra c), i direktiv

2004/48, udelukkende til den almindelige partsevne i retssager, eller

kræves der dermed en ret til i eget navn at anlægge sag for at forsvare

de omhandlede rettigheder, som udtrykkeligt er anerkendt i den

nationale lovgivning?

2. Skal udtrykket »direkte interesse i at forsvare rettighederne

tilhørende de rettighedsindehavere, som den repræsenterer« ved

fortolkningen beroende på artikel 4, litra c), i direktiv 2004/48

fortolkes ensartet i alle medlemsstater, når det drejer sig om retten

for en forvaltningsorganisation som omhandlet i artikel 3, litra a), i

direktiv 2014/26/EU til i eget navn at anlægge sag vedrørende

krænkelse af ophavsretten, hvis

(i) det drejer sig om anvendelser af værker, for hvilke en organisation

som licensaftaleorganisation som omhandlet i Tekijänoikeuslaki (lov

om ophavsret) er berettiget til at tildele licensaftaler, som gør det

muligt for licenstageren også at anvende værker af ophavsmænd i

denne branche, som ikke har givet organisationen fuldmagt til at

forvalte deres rettigheder

(ii) det drejer sig om anvendelser af værker, for hvilke

ophavsmændene ved kontrakt eller fuldmagt har givet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Transportministeriet

O-sag

Dom

11.05.23

Udenrigsministeriet

Kulturministeriet

F-sag

11.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 421: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/4-23

C-278/22

organisationen bemyndigelse til at forvalte deres rettigheder, uden at

ophavsrettighederne er blevet overdraget til organisationen?

[Org. s. 15]

3. Såfremt det lægges til grund, at organisationen som

licensaftaleorganisation

har

direkte

interesse

søgsmålskompetence til at anlægge sag i eget navn: Hvilken

betydning har det ved bedømmelsen af søgsmålskompetencen

eventuelt i lyset af artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, at organisationen som

licensaftaleorganisation også repræsenterer ophavsmænd, som ikke

har bemyndiget den til at forvalte deres rettigheder, og at

organisationens ret til at anlægge sag for at forsvare disse

ophavsmænds rettigheder ikke er reguleret ved lov?

ANTERA

Spørgsmål:

1. Er operationel leasing og/eller langtidsudlejning af biler omfattet

af direktiv 2006/123/EF (Tjenesteydelsesdirektivet), som angivet i

Håndbog i Gennemførelsen af Tjenesteydelsesdirektivet eller

»servicedirektivet« af 13. marts 2008 udstedt af Generaldirektoratet

for det Indre Marked og Tjenesteydelser? Skal en person, der udøver

virksomhed med operationel leasing (men ikke finansiel leasing)

og/eller langtidsudlejning af biler, betragtes som et

finansieringsinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i

forordning (EU) nr. 575/2013?

2. Hvis første led i det første spørgsmål skal besvares bekræftende

og det andet led benægtende, er indrømmelsen af bemyndigelsen til

Hrvatska agencija za nadzor financijskih usluga (det kroatisk

tilsynsagentur for finansielle tjenesteydelser) (HANFA) til at føre

tilsyn med leveringen af operationelle leasingtjenester og/eller

langtidsudlejning af biler i henhold til artikel 6, stk. 1, i lov om

leasing, og til at stille yderligere krav til og fastsætte yderligere

begrænsninger for erhvervsdrivende, der udøver en sådan

virksomhed, forenelig med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, sammenholdt med artikel 9-13 i direktiv

2006/123/EF?

3. Skal artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde og artikel 9-13, i direktiv 2006/123/EF, under

omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende, hvor et

moderselskab i en medlemsstat gennem et datterselskab har til

hensigt at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat af samme

type, som det leverer i den oprindelige medlemsstat, fortolkes

således, at en national lov (lov om leasing) kan pålægge

datterselskabet yderligere krav og begrænsninger og dermed gøre det

vanskeligt eller mindre attraktivt at udøve den pågældende

virksomhed?

Erhvervsstyrelsen

O-sag

11.05.23