EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 427
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 18. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 24. marts 2023

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 23. marts 2023

1. Modtagelse af deputation fra Novozymes vedr. anvendelsen af nye genteknologier

2. Drøftelse af debatarrangement vedr. danske indspil til en ny Kommissions prioriteter

3. Meddelelser fra formanden

4. Drøftelse med finansministeren om REPowerEU i regi af arbejdsgruppen om EU's klima-

og energipolitik (KOM (2022) 0231)

Punkt 5 begynder kl. 09.30

Revision af EU’s finansforordning

Forelæggelse ved finansministeren

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0184

KOM (2022) 0223

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

Side 583

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gebyrer og

afgifter, der skal betales til Det Europæiske Lægemiddelagentur, om ændring af forordning

(EU) 2017/745 og om ophævelse af forordningerne (EF) nr. 297/95 og (EU) nr. 658/2014

Forelæggelse ved indenrigs- og sundhedsministeren

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0721

KOM (2022) 0721 - Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 471, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009 og (EU) 2017/2226 og Rådets

forordning (EF) nr. 1683/95, (EF) nr. 333/2002, (EF) nr. 693/2003 and (EF) nr. 694/2003

og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt angår digitalisering af

visumproceduren

Forelæggelse ved udlændinge- og integrationsministeren

KOM (2022) 0658

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at ratificere ILO’s konvention

om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet

Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren

−

Vedtagelse/afstemning

KOM (2020) 0024

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 503, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

9. Siden sidst:

a) Tidlig orientering om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt

om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU

Orientering ved kulturministeren

KOM (2022) 0457

–

Bilag 8 (revideret grund- og nærhedsnotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

EU-note (20222)

–

E 5 (EU-note af 22/11-22 om forslaget)

Side 584

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

10. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

11. Modtagelse af deputation fra NOAH og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug vedr.

anvendelsen af nye genteknologier

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 162 (henvendelse af 26/1-23 fra NOAH m.fl.)

12. Eventuelt

Der vedlægges foreløbig oversigt over det under punkt 10 nævnte møde.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 585

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Rådsmøde (Transport, telekommunikation og energi

–

energi) den 28. marts 2023

1. Forslag til forlængelse af reduktionstiltag i rådsforordning om koordinerede foranstaltninger

til reduktion af efterspørgslen efter gas

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0174

Rådsmøde 3943

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat)

KOM (2022) 0361

–

Bilag 3 (beslutningsreferat vedr. den skriftlige forelæggelse af

forhandlingsoplægget 22/7-22)

KOM (2022) 0361

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg vedr. det

oprindelige forslag 22/7-22)

2. Brint- og gasmarkedspakken:

a) Forslag om ændring af direktiv om fælles regler for det indre marked for naturgas

–

Generel indstilling

KOM (2021) 0803

Rådsmøde 3943

–

Bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2021) 0803

–

svar på spm. 1 om rækkevidden af de delegerede retsakter

vedr. ændringen af gasdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 163 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 2/12-22)

b) Forslag om ændring af forordning om betingelserne for adgang til

naturgastransmissionsnet

–

Generel indstilling

KOM (2021) 0804

Rådsmøde 3943

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2021) 0804

–

svar på spm. 1 om rækkevidden af de delegerede retsakter

vedr. ændringen af gasforordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 163 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 2/12-22)

3. Reform af elmarkedet

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0148, KOM (2023) 0147

Rådsmøde 3943

–

Bilag 1 (samlenotat side 31)

EU-note (20222)

–

E 17 (EU-nyt af 17/3-23)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Side 586

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Alle punkterne hører under klima-, energi- og forsyningsministeren.

Side 587

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

Europaudvalget

Referat af 18

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 24. marts 2023

kl. 08.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Ida Auken

(S), Jens Joel (S), Kim Valentin (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik

Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Ma-

rianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL), Theresa Scavenius

(ALT) og Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU).

Finansminister Nicolai Wammen, indenrigs- og sundhedsminister So-

phie Løhde, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek,

beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, kulturminister Jakob

Engel-Schmidt, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard,

deputation fra Novozymes repræsenteret ved Claus Crone Fuglsang,

Peter Steen Mortensen og Kathrine Stenild, deputation fra NOAH og

Forening for Biodynamisk Landbrug repræsenteret ved June Re-

bekka Bresson og Klaus Loehr-Petersen.

Desuden deltog:

Kim Valentin fungerede som formand under punkterne 5-12.

Punkt 1. Modtagelse af deputation fra Novozymes vedr. anvendelsen af nye

genteknologier

Novozymes

Chief science officer Claus Crone Fuglsang

Head of global public affairs Peter Steen Mortensen

Public affairs manager Kathrine Stenild

Claus Crone Fuglsang:

Vi er her for at tale om anvendelsen af moderne genteknologi. Men det er

jo ikke, fordi »moderne« betyder, at genteknologi er noget nyt. Den har været anvendt i industriel

og farmaceutisk sammenhæng siden 1980’erne til at lave alt fra insulin til

vaskemiddelenzymer, ba-

geenzymer osv.

Reguleringen er temmelig gammel. Den hører til den tid, hvor genteknologi var nyt, og blev yderli-

gere opdateret allerede i starten af 00’erne med udsætningsdirektivet, hvor plantegenteknologi var

det drivende for lovgivningen og ikke den indesluttede anvendelse, som er den måde, vi produce-

rer på.

Side 588

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Man har altid, også før genteknologi, kunnet lave planteforædling. Man har også kunnet forædle

mikroorganismer gennem eksempelvis klassisk mutagenese. Og da disse processer også finder

sted i naturen, har man undtaget dem fra lovgivningen. Siden er nye teknologier som CRISPR (ge-

neditering) kommet til

–

værktøjer, som meget præcist kan gå ind og ændre i en organismes eksi-

sterende arvemasse. P.t. bliver det reguleret som genteknologi i EU, selv om man opnår samme

resultat, som hvis det skete ved naturlig forædling. Det vil sige, at man i dag har en lovgivning, som

differentierer reguleringen af helt identiske produkter afhængig af processen. Det skal i øvrigt siges,

at genreguleringen er temmelig lang, når man vil anvende organismerne.

Undervejs er nu en dialog og diskussion om en opdatering af disse regulativer med udgangspunkt i

planteverdenen, og her er vores ønske selvfølgelig, at det også vil kunne dække mikroorganismer.

For det første er der behov for, at vi får en tidssvarende regulering. Dernæst at reguleringen bliver

produktbaseret, f.eks. ligesom i bilproduktionen: Det er ligegyldigt, om bilen er lavet på et samle-

bånd eller i hånden, bilen skal bare kunne køre, bremse, styre, være sikker for mennesker, måske

oven i købet leve op til nogle krav om udledninger osv. Det er ikke sådan, området er reguleret i

dag. Så vi ønsker, at man kan spille det ind i den kommende diskussion i EU.

Men præcis hvad er det så, man kan få ud af arbejdet med mikroorganismer? Jo, man kan f.eks.

opregulere mikroorganismer, som allerede eksisterer i naturen i dag, sådan at de kan hjælpe plan-

terne med at fiksere mere nitrogen. Og det, samtidig med at man kan bruge mindre gødning. Og

hvis man blot opregulerer i organismen, har man sådan set ikke ændret i arvematerialet, og det

kaldes cisgenese. Det er også noget, man vil gøre med planterne. Derudover kan man opjustere

effekterne af mikroorganismerne, så man kan bruge dem som biokontrolagenter. Her til morgen

hørte jeg i radioen, at der er problemer med pesticidrester, men biologiske agents som disse

–

mi-

kroorganismer, enzymer, proteiner osv.

–

indgår i naturens kredsløb og er fuldt nedbrydelige. Mi-

kroorganismen dør og bliver ligesom alle andre mikroorganismer omsat. Ligesom mikroorganis-

merne i vores tarmsystem, som lever og dør og bliver omsat.

Så hvis man vil den grønne omstilling i EU, har man altså brug for nogle værktøjer til det, og disse

teknologier er nogle af de værktøjer

–

både for planter og mikroorganismer. Danske virksomheder

som Novozymes og Chr. Hansen er virkelig langt fremme, når det kommer til mikroorganismer, en-

zymer og proteiner. Det er vores stronghold, og både beskæftigelsesmæssigt, forskningsmæssigt

og produktionsmæssigt udgør det en stor industri, også på verdensplan.

Hvis vi på baggrund af disse teknologier kan reducere brugen af kunstgødning i Europa, vil det

-udledningsmæssigt svare til at tage 9 millioner biler af vejene. Allerede i dag er biologiske løs-

ninger, herunder Novozymes’,

med til at reducere

-udledningen med omkring 100 mio. tons for

industrierne og produkterne, hvor løsningerne anvendes, f.eks. i vaskemiddelindustrien, hvor det er

blevet muligt at vaske ved lavere temperaturer.

Vi mener, at Danmark skal arbejde proaktivt for en revision af reguleringen, så mikroorganismer

bliver medtaget i den forhåbentlig positive opdatering af gmo-direktivet, som vil finde sted. Selvføl-

gelig skal en risikovurdering være proportional med det antal modifikationer, man foretager

–

man bare regulerer i en eksisterende organisme versus det at indsætte nyt. Vi skal også sikre, at

reguleringen bliver fremtidssikret i forhold til kommende teknologier. Vi efterspørger ingenlunde en

Side 589

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

deregulering, men en tidssvarende regulering, som er proportionel med risiko, og hvor man kigger

på produktet, ikke på processen.

Niels Flemming Hansen:

Tak for fremlæggelsen. I øjeblikket kigger vi i Europa rigtig meget til

USA bl.a. på grund af US Inflation Reduction Act. Hvilken betydning kommer det til at have for dan-

ske og europæiske virksomheder, hvis nu denne regulering ikke kommer til at ske? Hvordan kom-

mer verden til at se ud derovrefra? Vores virksomheder skal jo ikke have incitament til at flytte an-

dre steder hen.

Claus Crone Fuglsang:

I kan ikke nøjes med at kigge til USA, I kan også begynde at kigge til Kina

og Storbritannien.

Kim Valentin:

Det er mit første spørgsmål: Hvad med resten af verden? Jeg går ud fra, at de 100

mio. ton reduktion i CO

-udledning er på europæisk plan. Hvordan er udsigterne til at få produk-

terne ud til resten af verden, så de også kan spare alle de millioner ton?

Senere i dag får vi besøg af NOAH og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, og jeg tillader mig

derfor at spørge lidt frækt: Hvad vil de sige til os, og hvorfor tager de fejl?

Theresa Scavenius:

Tak for oplægget. Det er en rigtig spændende diskussion, og det er et ek-

sempel på, når det er rigtig svært at få opdateret noget gammel lovgivning, fordi gmo-debatten jo

politisk er meget farlig. Jeg har taget initiativ til, at vi i Alternativet begynder at diskutere netop det,

for der er behov for en folkelig diskussion om, hvad gmo er. Der er mange misforståelser, men

nogle af bekymringerne er jo berettigede. Før var der enten gmo eller ikke-gmo, men lovgivningen

bliver nødt til også at tage højde for nuancerne

–

nogle ting er gode, andre er dårlige. Jeg har også

talt med Chr. Hansen om det og taget initiativ til noget, jeg kalder »CLIMATE HACK: SOIL«, hvor

tanken er at kigge mere forskningsbaseret på, hvad der er behov for at forstå med vores jord i øje-

blikket.

Claus Crone Fuglsang:

De 100 mio. tons reduktion er på globalt plan. Mere end 90 pct. af vores

produkter går til eksport, og i dag skabes det meste CO

-mitigering faktisk af vores produkter i

USA, som er det største marked.

Det sker verden rundt. Reguleringen i Latinamerika og USA tillader brug og udsætning af ikke bare

genediteret, men gmo

–

fremmede gener sat ind i planter til f.eks. udsætning. 90 pct. af verdens

soja er i dag gmo. Det skaber højere udbytter, bedre vækstrater og et lavere sprøjtemiddelpres.

I har selvfølgelig hørt historien om Monsanto og amerikanske majs, der også er gmo. I starten

gjorde man det for at gøre majsen resistent mod Roundup, således at Monsanto kunne sælge

både deres markfrø og deres egen sprøjtemiddel. Sådan er det ikke længere. Nu handler det om at

udvikle gmo-egenskaber såsom tørkeresistens og næringsoptag for at sænke CO

-aftrykket og

øge udbytterne.

Men I skal også kigge til England, som nu tillader udsætning med New Breeding Techniques

(NBT).

Kim Valentin fremhæver NOAH og Foreningen for Biodynamisk Jordbrugs foretræde senere på

dagen. Der er jo ikke noget galt med deres synspunkt. Det bliver tit en ophedet etisk diskussion.

Måske er jeg farvet af min baggrund som videnskabsmand og den rationelle tænkning. Det er

Side 590

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

svært at sætte sig ind i, hvad der rører sig. Gener ændrer sig. Det sker hele tiden. Det sker i dig og

mig hver dag. Mutationer forekommer, nogle gange reparerer organismen dem, nogle gange gør

den ikke. Somme tider sker der i naturen gentransfer mellem organismer, og det har man ikke set

ske i de planter, man regulerer, for det kan man styre.

NOAH og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug er selvfølgelig bekymrede for, hvilken betydning

dette vil have i det store perspektiv. Det kan jeg godt forstå. Men jeg tror, jeg vil sige, at det er

uetisk ikke at tage redskaber i brug, som kan hjælpe Europa med den grønne omstilling. Vi skal jo

sikre, at vi kan lave bæredygtigt landbrug i Europa, og at vi kan lave nok til i hvert fald at brødføde

os selv, men forhåbentlig også eksportere.

Og hvordan skal vi få det, at vi gerne vil have mere biodiversitet, til at gå hånd i hånd med, at vi vil

have den samme mængde landbrug på mindre areal? Det kræver effektivitet. Og jeg synes ikke,

effektiviteten skal indebære en øget brug af gødning eller kemikalier, når der nu er muligheder for

ikke at gøre det.

Søren Søndergaard:

Tusind tak for jeres indlæg. Der er jo ingen tvivl om, at genteknologier kan

være og er en ekstrem fordel, både de naturlige og dem, der er fremskyndede. Men for os er det

interessant at vide, om der er problemer med det eller farer, vi skal være opmærksomme på, så

der ikke sker det samme, som vi har set med f.eks. Monsanto.

Karin Liltorp:

Jeg synes, det er super spændende, og der skal bare fuld speed på det. Men i tråd

med Søren Søndergaard kunne jeg godt tænke mig at spørge, om I ligger inde med de resultater,

der skal til for at fjerne befolkningens frygt for gmo? Hvor meget kendskab har I til det? Bliver jeres

produkter rent faktisk anvendt, eller stammer resultaterne stadig kun fra laboratoriet?

Claus Crone Fuglsang:

Det er baseret på produkter, vi allerede bruger i USA, f.eks. optimeret

gær til biobrændselindustrien, så de får højere udbytter og højere udnyttelse af deres råvarer. Der

findes sågar produkter på markedet til menneskeligt indtag

–

man har reguleret en bakterie til at

lave et enzym, der forebygger noget så trivielt som tømmermænd.

Monsantohistorien er jo i virkeligheden en historie om en overdreven brug af sprøjtemiddel og

Roundup, ikke om faren ved gmo, og det har selvfølgelig påvirket biodiversiteten, og det har sat så

stort et tryk på miljøet, at man har set fremkomsten af Roundupresistente planter. Men det var ikke

på grund af transfer fra majsplanten, det vil sige ikke gmo som sådan.

Jeg ville være efter produktreguleringen. Hvad skal vi med det? Hvad ønsker vi at opnå med det?

Hvor skal det anvendes? Kan I vise, at det er sikkert? Kan I vise, at det forsvinder igen og ikke op-

hobes i miljøet? Altså præcis de samme spørgsmål, man ville stille, når man tænker på sikkerhed

for mennesker.

Det er svært at kommunikere budskaberne om denne teknologi til befolkningen, men analyser fra

f.eks. Tyskland og Brasilien viser, at hvis man faktisk får fortalt den fulde historie, så svinger stem-

ningen til den positive side. Så forstår de, at der er store fordele at hente. Det er lidt ligesom med

debatten om atomkraft, selv om denne teknologi jo ikke indebærer samme risiko som atomkraft,

hvor der selvfølgelig skal ske en risikomitigering.

Side 591

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Formanden:

Tusind tak, fordi I kom. Det var en fornøjelse. Vi samler en pakke med jeres præsen-

tation og spørgsmål fra udvalgets medlemmer og sender over til ministeriet til kommentering. Så

bliver de i hvert fald gjort opmærksomme på problemet og problemets omfang.

Side 592

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Punkt 2. Drøftelse af debatarrangement vedr. danske indspil til en ny Kommissions

prioriteter

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 593

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Punkt 3. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 594

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Punkt 4. Drøftelse med finansministeren om REPowerEU i regi af arbejdsgruppen om

EU's klima- og energipolitik (KOM (2022) 0231)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 596

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Punkt 5.

Revision af EU’s finansforordning

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0184

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0223

–

Bilag 2 (samlenotat)

Finansministeren:

Finansforordningen

indeholder regler for, hvordan EU’s budget skal gennemfø-

res, og man kan sammenligne den med den danske budgetvejledning.

Kommissionen har stillet forslaget for at tilpasse reglerne til den nye MFF fra 2021-2027. Derud-

over vil man lave en række tekniske ændringer. Jeg vil fokusere på de væsentlige ændringer og

generelt henvise til samlenotatet.

Kommissionen stiller substantielle forslag på to områder. For det første foreslår Kommissionen at

øge it-understøttelsen

af beskyttelsen af EU’s budget. Man vil i den

forbindelse gøre to systemer

obligatoriske i forbindelse med udbetalingen af EU-midler. Systemerne skal samle oplysninger om

støttemodtagere og bl.a. gøre det lettere at udelukke aktører, som udgør en trussel f.eks. på grund

af tidligere sager om svindel med EU-midler eller lignende.

For det andet foreslår Kommissionen at ændre den måde, bøder behandles på. Når EU-Domsto-

len annullerer en bøde, som Kommissionen har udstedt, skal Kommissionen tilbagebetale bøden

inklusive renter. Nu foreslår Kommissionen, at udgifter til renter fremover behandles som negative

indtægter og ikke som udgifter under EU’s udgiftsloft. Det betyder i praksis, at disse udgifter ikke

længere fortrænger andre udgifter inden for EU’s budget, men i stedet øger medlemslandenes EU-

bidrag.

Endelig kan jeg nævne, at Kommissionen foreslår at indskrive retsstatskonditionaliteten i finansfor-

ordningen. Der er dog ikke tale om en ændring af den mekanisme, som er taget i brug over for Un-

garn, og som udvalget allerede har haft lejlighed til at drøfte med udenrigsministeren. Der er alene

tale om at tilføje en henvisning, så beskyttelsen af EU-budgettet mod brud på retsstatsprincippet

også fremgår som et princip i finansforordningen.

Regeringen lægger stor vægt på, at EU’s budget af alle aktører gennemføres

i overensstemmelse

med retsstatsprincippet og i respekt for grundlæggende rettigheder.

Vi ser grundlæggende ikke, at tiden er til større langvarige forhandlinger om finansforordningen.

Fokus bør være på korrekt implementering af EU’s budget. Derfor

lægger regeringen stor vægt på,

at justeringer af finansforordningen målrettes nødvendige tilpasninger og opdateringer som følge af

vedtagelsen af MFF’en for 2021-2027.

Vi skal sikre kontrol med udbetalingen af EU-midler. Fejlraten skal ned og mistanken om svig skal

adresseres prompte. Men der skal også være proportionalitet mellem den reelle risiko for EU-bud-

gettet på den ene side og administrative byrder på den anden. Derfor lægger regeringen stor vægt

på, at merudgifter for medlemslandene begrænses mest muligt, herunder at administrative byrder

Side 601

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

som følge af krav til it-understøttelse af kontrolkæden reduceres, således at kravet til obligatorisk

anvendelse af specifikke digitale værktøjer tilpasses risikobilledet i de enkelte lande.

Revisionen af finansforordningen

skal ikke anvendes til at øge EU’s udgifter ad bagvejen. Vi læg-

ger derfor også stor vægt på, at udgifter til morarenter i forbindelse med provisorisk indbetalte bø-

der finansieres ved omprioriteringer på udgiftssiden af EU’s budget.

Samtidig er det imidlertid hensigtsmæssigt, at Kommissionen får tydeliggjort reglerne for rentebeta-

lingerne. Derfor lægger regeringen vægt på, at Kommissionen fastsætter klare regler for betalingen

af morarenter i forbindelse med provisorisk indbetalte bøder.

Endelig lægger regeringen vægt på, at finansforordningens bestemmelser generelt forenkles med

henblik på at reducere administrative byrder for støttemodtagere og -udbetalere.

Jeg forventer, at forhandlingerne i Rådet fortsætter ind i april 2023. Vi ser formodentlig først en ge-

nerel indstilling i maj. Da vi snart regner med at se et forslag fra det svenske formandskab, forelæg-

ger jeg sagen til forhandlingsoplæg allerede nu.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti støtter ikke forhandlingsoplægget.

Hvordan kan det være, at regeringen ikke kan støtte, at Europa-Parlamentet får øget parlamenta-

risk kontrol med EU’s budget? Jeg er ikke stor tilhænger af Europa-Parlamentet,

det er nogle

gange en legeplads, men ville det ikke give god mening, at der er parlamentarisk kontrol med bud-

gettet?

Kim Valentin:

Kan ministeren forklare konditionalitet en smule mere præcist? Jeg har forstået kon-

ditionaliteten sådan, at man ikke kan tilbageholde alle typer penge. Det er en bestemt type penge,

man kan tilbageholde, hvis ikke de opfører sig ordentligt.

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand:

Det er i virkeligheden et ret stramt forhandlingsoplæg. Der er stor vægt

flere steder. Det kunne være interessant at få en tilbagemelding på, hvor vi lander henne, for der er

ret meget at forhandle ud fra, når der er så mange store vægte. Jeg siger det, fordi vi her i udvalget

er ved at drøfte, hvordan vi kan få tilbagemeldinger. Dette kunne være et godt eksempel, hvor vi får

en tilbagemelding, for vi er ret interesserede i, hvor det lander, når forslaget er forhandlet færdigt.

Marianne Bigum:

Socialistisk Folkeparti er generelt positiv over for revisionen. Vi synes, der er

flere gode elementer, f.eks. tilpasningen til retsstatsmekanismen og de formålsbestemte indtægter.

Vi har en bemærkning. Det fremgår af samlenotatet, at det foreslås »at tilpasse reglerne for afløn-

ning af eksperter, så EU-institutionerne får mulighed for konkurrere med de vederlag, der tilbydes

af andre aktører, når de ansætter aflønnede eksterne eksperter«. Der er i forvejen ret lukrative

skattefordele, så vidt jeg forstår, når man er ansat i en EU-institution, som bør gøre det nemmere at

tiltrække den kvalificerede arbejdskraft. Hvad mener regeringen om det forslag? Der er vel en

grund til, at der er begrænsninger på lønningerne i dag, og bør man ikke være varsomme med det

tiltag? Det kan vi godt være bekymrede for i Socialistisk Folkeparti.

Finansministeren:

Jeg kommer gerne med en tilbagemelding til udvalget om, hvordan sagen ud-

vikler sig. Det er helt naturligt.

Side 602

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Angående Europa-Parlamentets rolle: Regeringen har ikke noget principielt imod en stærkere kon-

trol fra Europa-Parlamentets side af, hvordan udgifter håndteres. Men Europa-Parlamentet har ikke

vedtaget deres position endnu. I den foreløbige rapport fra Europa-Parlamentet er der en række

forslag til at styrke Europa-Parlamentets rolle, men nu må vi jo se, hvordan det her bliver. Mit

grundlæggende synspunkt

–

og det gælder også for denne delmængde

–

er, at tiden ikke er til at

gå ind og omkalfatre EU’s finansielle

arkitektur i en større revision. Jeg tror, at det i højere grad dre-

jer sig om at få det til at virke inden for de eksisterende rammer. Det vil være klogt at tage den

større diskussion af struktur, når vi om nogle år skal i gang med at forhandle den næste MFF.

Angående konditionalitet: Det er vigtigt at sige, at vi ikke laver nye regler her. Det er en reference til

de eksisterende regler. Det er sådan set rigtig fornuftigt at gøre, så vi også i denne sammenhæng

kan få den del på plads. Det er centralt for

regeringen, at EU’s budget gennemføres i respekt for

EU’s grundlæggende værdier og retsstatsprincippet. Danmark har hele tiden været en stærk forta-

ler for effektiv retsstatskonditionalitet. Tilsvarende har vi også peget på muligheden for i højere grad

at koble budgettet sammen med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Det er en dagsorden, som også andre medlemslande og Europa-Parlamentet løbende har taget

op. Det synes regeringen er fornuftigt.

For så vidt angår lønninger: Man ser her på en teknisk justering. Kommissionen har i nogle af disse

sammenhænge haft svært ved at tiltrække relevante eksperter. Og det er jo et dilemma. På den

ene side er der ingen af os, der har et ønske om, at lønningerne i EU skal blive højere end nødven-

digt. Omvendt har vi jo også et ønske om, at EU kan tiltrække kvalificerede mennesker, så vi har

nogle i EU, som kan holde nogle andre i ørerne, som kan købe de dyreste eksperter. Der skal

være en balance. Men jeg deler sådan set det grundlæggende synspunkt, nemlig at vi skal være

meget opmærksomme her.

Søren Søndergaard:

Tak for ministerens tilsagn om at vende tilbage med udmøntningen af det, vi

giver mandat til i dag.

Nu er det jo altid lidt svært at gennemskue forhandlingsoplægget, når det bare bliver læst op. Det

er også derfor, vi så gerne vil have vægtningen på skrift på forhånd. Jeg forstod det på den måde,

at regeringen lægger stor vægt på, at den nuværende budgetmæssige håndtering af rentetilskriv-

ningen i forbindelse med bøder ikke ændres. Og at regeringen lægger stor vægt på, at eventuelle

merudgifter i forbindelse med forslaget bør findes inden for den eksisterende ramme. Jeg har stor

forståelse for ministeren i dag. På den baggrund kan Enhedslisten støtte forhandlingsoplægget.

Jeg har dog et spørgsmål. Der står i samlenotatet, at: »Kommissionen ønsker at inddrive EU-for-

dringer mere effektivt, hvorfor det foreslås, at Kommissionens regnskabsfører skal kunne forlade

sig på EU-landenes bistand til at inddrive EU-fordringer i tråd med den forpligtelse, der gælder mel-

lem medlemsstater.« Og så noteres det, at der er en række EU-lande, der er skeptiske over for det.

Men regeringens holdning er ikke klargjort. Af måske retssikkerhedsmæssige årsager kunne det

være interessant at høre, hvad regeringens holdning er til det.

Theresa Scavenius:

Jeg er glad for, at regeringen støtter en strammere styring af EU-midler med

retsstatsmekanismen. Det er en spændende udvikling. Nu er der også fokus på, om der skal være

en grøn mekanisme. Hvad mener regeringen om det?

Side 603

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

De udenlandske subsidier er ret spændende. Vil ministeren uddybe regeringens holdning til dem?

NOT

Finansministeren:

Flere af spørgsmålene kunne være hensigtsmæssige at svare mere uddy-

bende på skrift.

Regeringen støtter som udgangspunkt, at vi kan hjælpe med inddrivelse. Hvis man uretmæssigt

har fået en bøde, skal man have pengene tilbage og renter for den periode, hvor EU har beslaglagt

pengene. Hvem bærer risikoen for det? Regeringen lægger op til, at det er EU selv inden for eget

budget og ikke medlemsstaterne. Det er måske også en meget god incitamentstruktur i al alminde-

lighed.

Og så er der den anden del, når bøder er givet med inddrivelsesdelen, og der er regeringens ud-

gangspunkt, at det kan være fornuftigt, at medlemslandene kan bidrage til det, sådan at dem, som

skylder penge, betaler de penge, de skylder.

NOT

Jeg vil gerne vende tilbage på skrift hvad angår udenlandske subsidier.

Den fungerende formand:

Jeg noterer, at vi får skriftlige svar på spørgsmålene fra Søren Sønder-

gaard og Theresa Scavenius.

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Fol-

keparti har ytret sig imod det.

Side 604

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Punkt 6. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

gebyrer og afgifter, der skal betales til Det Europæiske Lægemiddelagentur, om

ændring af forordning (EU) 2017/745 og om ophævelse af forordningerne (EF) nr. 297/95

og (EU) nr. 658/2014

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0721

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 471, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Forhandlingerne er gået i gang i februar, og der forventes

enighed i Rådet om teksten allerede til sommer. Denne sag forelægger jeg derfor til forhandlings-

oplæg.

Baggrund for forslaget

Som jeg orienterede udvalget om den 3. marts 2023, godkender Kommissionen på EU-plan læge-

midler på grundlag af EMA’s

(Det Europæiske Lægemiddelagenturs) vurdering af kvalitet, sikker-

hed og effektivitet af medicin til mennesker og dyr, inden de sælges på det europæiske marked.

EMA opkræver i den forbindelse gebyrer fra ansøgere, der ønsker markedsføringstilladelse, lige-

som EMA betaler vederlag til de nationale myndigheder for deres videnskabelige arbejde i EMA-

regi.

Gennem de senere år er der foretaget flere udvidelser og ændringer på lægemiddelområdet, her-

under gennemgribende ændringer af det veterinærmedicinske område. Herudover har covid-19-

pandemien medført, at EMA har fået en større rolle, når det kommer til kriseberedskab og krisesty-

ring, specielt i håndtering af mangel på lægemidler. De nuværende gebyrregler dækker derfor ikke

alle de opgaver, der er opstået over årene siden den sidste revision af gebyrforordningen. Det be-

tyder også, at gebyrerne ikke længere afspejler de reelle omkostninger af opgaverne.

Der er desuden i forarbejdet til forslaget identificeret andre udfordringer med de nuværende gebyr-

regler. Bl.a. er reguleringen for kompliceret, og der er et behov for at fremtidssikre reguleringen,

ved at gebyrerne på en forholdsvis let måde kan tilpasses udviklingen fremover.

Derfor er der et konkret behov for at tilpasse reglerne for gebyrer og vederlag i EMA-regi.

Formål

Der er særlig tre formål med tilpasningen:

1. At skabe

et forsvarligt finansielt grundlag for EMA’s aktiviteter. Derfor skal gebyrer til virk-

somheder og vederlag til nationale myndigheder være omkostningsbaserede.

2. At forenkle systemet og skabe overblik. Det gør Kommissionen ved at lægge de to nuvæ-

rende forordninger sammen til ét samlet regelsæt.

3. At fremtidssikre gebyrsystemet ved at indføre større fleksibilitet til at justere gebyrerne.

Side 605

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Regeringens holdning

Regeringen stiller sig overordnet positivt over for formålet med forordningen, herunder indsatsen

for at skabe en overskuelig og omkostningsbaseret ramme for EMA-gebyrer.

Det er vigtigt, at reguleringen er tilpasset den udvikling, som lægemiddelområdet har været igen-

nem. Men det er også vigtigt for Danmark, at vederlagene til landene stemmer overens med om-

kostningerne, når de løfter opgaver for EMA

–

som f.eks. den danske lægemiddelstyrelse gør. Det

er bl.a. vigtigt, fordi Danmark indgår i et netværk af eksperter på tværs af hele EU på lægemiddel-

området. Der foregår meget videndeling i dette netværk, og hvis medlemslandene trækker deres

eksperter ud af netværket grundet økonomi, kan det betyde tab af vigtig videnskabelig viden, som i

sidste ende kan have betydning for patienterne. Derfor er det vigtigt for Danmark, at forslaget bibe-

holder medlemslandenes økonomiske incitamenter til at indgå i netværket og fortsat deltage i at

løfte de fælles opgaver, der er på området.

Endelig er det væsentligt, at fremtidige justeringer af gebyrsatserne sker på basis af objektive og

forudsigelige kriterier, der samtidig afspejler de reelle omkostninger.

Samtidig er det naturligvis vigtigt for Danmark, at virksomhederne ikke oplever forslaget som unø-

digt byrdefuldt, også selv om det vil betyde gebyrstigninger for virksomhederne.

De høringssvar, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget, viser, at virksomhederne

støtter op om forslaget, så længe det følges af hurtig og effektiv sagsbehandling. Det er regeringen

naturligvis enig i skal være et væsentligt mål.

Det kan i den sammenhæng nævnes, at der for små og mellemstore virksomheder er reducerede

gebyrer, ligesom der er gebyrincitamenter, som skal være med til at fremme visse typer af læge-

midler, f.eks. immunologiske produkter, der kan forebygge sygdomme, der ellers ofte vil skulle be-

handles med antibiotika.

Den danske regering ser desuden forslaget i lyset af det kommende forslag om revision af den eu-

ropæiske lægemiddelregulering, hvor Danmark selvfølgelig også vil være opmærksom på balan-

cen mellem netop adgangen til lægemidler og udviklingen af nye lægemidler.

Regeringens forhandlingsoplæg

Regeringens forhandlingsoplæg er derfor, at Danmark kan stemme for Kommissionens forslag om

gebyrer og afgifter til EMA.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at den fleksibilitet i forslaget, som kan udløse gebyrændringer,

baseres på en objektiv og omkostningsbaseret tilgang.

Regeringen lægger desuden vægt på, at reguleringen tilpasses de ændringer, som lægemiddel-

området har været igennem de seneste år, og ikke lægger unødige store byrder på virksomhe-

derne. Lægemiddellovgivningen bør understøtte bedre adgang til lægemidler, innovation og stabile

forsyningsforhold.

Til sidst lægger regeringen vægt på, at medlemslandene bevarer det økonomiske incitament til at

deltage i arbejdet i det vigtige netværk på tværs af EU, som

understøtter EMA’s videnskabelige ar-

bejde.

Side 606

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Alex Ahrendtsen:

Kommissionens forslag er egentlig meget fornuftigt. Der er mange rigtig gode

hensigter i. Når vi alligevel ikke kan støtte forhandlingsoplægget, handler det om de delegerede

retsakter, som vi jo som udgangspunkt er stærke modstandere af. Hvorfor udfordrer man ikke

Kommissionens ret til disse delegerede retsakter?

Søren Søndergaard:

Enhedslisten mener også, at forordningsudkastet er fornuftigt. Derfor kan vi

støtte regeringens forhandlingsoplæg. Vi har nøjagtig det samme problem med delegerede retsak-

ter som Dansk Folkeparti, men vi mener, at det i dette tilfælde er af klart afgrænset teknisk karakter

i forhold til gebyrernes størrelser. Jeg har intet imod, at man udfordrer delegerede retsakter, men

jeg synes ikke, dette er det mest oplagte sted at gøre det. Der er mange andre steder, hvor det har

større betydning. Men det er selvfølgelig helt op til regeringen.

Der står på side 2 i samlenotatet, at forslaget har »til formål at fremtidssikre regelsættet gennem

regulatorisk fleksibilitet«. Hvad omfatter det?

Indenrigs- og sundhedsministeren:

Til Alex Ahrendtsen: Når nu der er gode hensigter i forslaget,

ville det være rigtig fint at nærme os hinanden i spørgsmålet om delegerede retsakter, hvis det er

det, der er blokeringen for jeres vedkommende. Der er indlagt en vis fleksibilitet til, at Kommissio-

nen kan revidere gebyrerne ved hjælp af delegerede retsakter. Søren Søndergaard spørger også,

hvad regulatorisk fleksibilitet dækker over. Det dækker over, at vi fremover kan justere gebyrerne

uden at skulle lave en helt ny revision af selve forordningen. Men det er jo ikke en fleksibilitet til, at

Kommissionen bare kan foretage sig hvad som helst. Vi lægger vægt på, at der skal sikres omkost-

ningsbaserede gebyrer, og vi lægger også vægt på, at Kommissionen er forpligtede til at konsul-

tere medlemsstaterne, inden gebyrændringerne overhovedet kan træde i kraft. Den konsultation

foregår i EMA’s bestyrelse, hvor medlemslandene er repræsenteret, og Europa-Parlamentet

Rådet skal også konsulteres, inden ændringerne af gebyrerne kan træde i kraft. Med det håber jeg,

at jeg har fået adresseret Alex Ahrendtsens bekymring.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 607

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Punkt 7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009 og (EU)

2017/2226 og Rådets forordning (EF) nr. 1683/95, (EF) nr. 333/2002, (EF) nr. 693/2003 and

(EF) nr. 694/2003 og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen for så vidt

angår digitalisering af visumproceduren

KOM (2022) 0658

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Først og fremmest vil jeg gerne beklage den sene

fremsendelse af materialet om forslaget om digitalisering af visumproceduren, hvor jeg ønsker at

tage et forhandlingsoplæg. Tingene kan somme tider pludselig gå meget stærkt i Rådet.

Blandt det svenske formandskabs prioriteter er at opnå enighed i Rådet om dette forslag.

Indholdet i forslaget

Kommissionen fremsatte i april 2022 et forslag om digitalisering af visumproceduren. Det består

overordnet af to elementer: en obligatorisk fælles EU-onlinevisumansøgningsplatform og et obliga-

torisk digitalt visum.

Formålet med digitalisering af visumproceduren er at forbedre visumansøgningsprocessen, mind-

ske omkostningerne og byrden for både visumansøgere og medlemsstater. Udstedelse af digitale

visa vil desuden bidrage til at styrke sikkerheden i Schengenområdet, da man fjerner den risiko for

forfalskning, der er ved fysiske visa i dag.

Forhandlingsoplæg

Regeringen er positivt indstillet over for forslaget, som det foreligger nu. Det gælder særlig for initia-

tiver, der gør det attraktivt at søge om visum til Schengenområdet, samtidig med at det styrker sik-

kerheden i Schengenområdet.

Danmark deltager i vedtagelsen af den del af forslaget, der vedrører udstedelse af digitale visa. På

baggrund af retsforbeholdet vil Danmark ikke deltage i vedtagelsen af den del af forslaget, som

vedrører den fælles ansøgningsplatform, og vi vil heller ikke være bundet af ændringerne. Dan-

mark har dog mulighed for at tilslutte sig forslaget inden 6 måneder efter, det er endeligt vedtaget.

Forhandlingerne om digitalisering af visumproceduren er nu så fremskredne, at der kan forventes

snarlig enighed i Rådet. Dette er grunden til, at jeg i dag søger opbakning til, at Danmark kan til-

kendegive støtte til det kompromisforslag, der ligger på bordet, og at man efter vedtagelsen vil

meddele Kommissionen, at Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret.

På den baggrund har jeg i dag et forhandlingsoplæg med til udvalget, som lyder, at man fra dansk

side støtter vedtagelse af forslaget, idet man

•

lægger stor vægt på at fremme digitaliseringen i EU gennem en strømlining og effektivise-

ring af visumansøgningsprocedurerne for ansøgere og medlemsstater.

lægger stor vægt på, at forslaget bidrager til at styrke sikkerheden i Schengenområdet.

fortsat vil arbejde for at sikre et så økonomisk effektivt system som muligt.

Side 608

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

•

efter en vedtagelse af forslaget giver meddelelse til Kommissionen om, at Danmark på

mellemstatsligt grundlag vil gennemføre den del af forslaget om digitalisering af visumpro-

ceduren i dansk ret, der er omfattet af retsforbeholdet. Det vil blive anført i meddelelsen, at

en gennemførelse kræver Folketingets godkendelse, og at regeringen har til hensigt at

fremsætte lovforslag til gennemførelse af forslaget om digitalisering af visumproceduren.

Den fungerende formand:

Som ministeren måske kan se, sidder vi ret mange mennesker her, og

vi har en måde at gøre tingene på i udvalget. Vi fik først samlenotatet i går, og så er det svært for

os at agere nogenlunde fornuftigt. Det kan der selvfølgelig være en årsag til, men det er min op-

gave som fungerende formand at sige, at fristerne ikke er overholdt i dette tilfælde. Det gør, at

sagsbehandlingen bliver mindre effektiv og ikke lige så kvalitativ, som vi egentlig gerne vil leve op

til her i udvalget.

Alex Ahrendtsen:

Det kan jo lyde meget tilforladeligt med digitalisering, standardisering og sikre

procedurer. Men sagen er jo, at man forbedrer muligheden for at få adgang til Danmark. Vi er med i

Schengen, og får man lov til at være i Schengenområdet, får man også lov til at være i Danmark.

Det er vi jo modstandere af

–

vi vil ud af Schengensamarbejdet. Det er en kendt sag, hvor regerin-

gen står på området

–

man ønsker yderligere integration. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte

forhandlingsoplægget, selv om vi i bund og grund støtter digitalisering, fordi det ofte betyder en pro-

fessionalisering. Vi er dog ikke sikre på, at man kan løfte opgaven i Bulgarien f.eks. Er man sikker

på, at de lande har de redskaber, der skal til for at kunne håndtere en øget digitalisering? Bulgarien

er bare et eksempel. Det er jo ikke alle lande i Schengenområdet, der er på samme niveau som

Danmark.

Søren Søndergaard:

Enhedslisten synes, det er et godt forslag. Der er jo ingen grund til at gøre

det unødigt vanskeligt at få hverken tilsagn eller afslag, og dette letter proceduren. Derfor støtter vi

forslaget og forhandlingsoplægget.

Jeg bliver også nødt til at understrege det, som den fungerende formand sagde. Det er fuldstændig

uacceptabelt, og jeg forstår ikke ministerens begrundelse. Kommissionen fremlagde det i april

2022. Det er over et år siden. Svenskerne fremlagde kompromisforslaget den 7. marts 2023. Det

må være muligt at aflevere tidligere end 24 timer inden et møde i udvalget. Jeg bliver jo nødt til at

fremlægge det på et gruppemøde. Det kunne jeg ikke gøre tirsdag, for der var ikke noget materiale.

Så var der en chance i går, torsdag kl. 8.15-10.00

–

der kunne jeg heller ikke fremlægge det. Det

betyder jo bare, at det, der skulle være parlamentarisk kontrol, bliver Søren Søndergaards kontrol.

Det er der ingen, der skal være tilfredse med. Det ville være livsfarligt, hvis det udviklede sig til

standarden. Jeg bliver nødt til at sige, at det er uacceptabelt. Det kan ikke gå. Det er jo ikke den

eneste gang i verdenshistorien, at det er sket.

Den fungerende formand:

Vi fremhæver det, fordi vi er interesserede i, at der kommer en løsning

på det, så vi ikke ser det gentagne gange. Vi er faktisk meget engagerede i vores arbejde her i ud-

valget. Det er sådan, man skal tolke det.

Marianne Bigum:

Det er et stressfyldt arbejdsmiljø at sidde i Folketinget. Vi er også nogle med

børn, så med det in mente vil jeg henstille til, at tingene kommer i bedre tid, så vi kan planlægge.

Side 609

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Socialistisk Folkeparti er generelt positiv over for en opgradering af processerne omkring visa. Det

er smart, at ansøgerne som udgangspunkt kun skal indgive én ansøgning om Schengenvisum on-

line via EU-platformen uanset destination. Der er også flere andre fornuftige elementer i det.

Vi har også en bekymring: Det fremgår bl.a., at Cypern bliver omfattet af Schengenreglerne og

med disse nye regler vil kunne udstede digitale visa, som vil gælde i hele Schengenområdet. For

nogle år siden kom det frem i de såkaldte Cyprus Papers, at Cypern solgte visa til 2 mio. euro styk-

ket. Siden har

Kommissionen sidste år opfordret EU’s regeringer til at holde op med at sælge visa

på denne måde. Men det er jo dybt problematisk, hvis sådan noget stadig finder sted. Er vi sikre

på, at Cypern er holdt op med den praksis?

Ministeren nævnte i sin redegørelse, at regeringen søger Folketingets godkendelse af forhand-

lingsoplægget. Men regeringen har jo en flertalsregering, så er det en åbning til at samarbejde med

jer? Ellers giver det ikke nødvendigvis en tryghed for os, at det kommer til Folketingets godken-

delse. Jeg tolker det i en positiv ånd, som at der er åbenhed for andre partier, end dem der sidder i

regeringen.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg beklager arbejdsgangen. Det er heller ikke noget,

jeg selv er meget begejstret for eller synes er tilstrækkeligt. Så jeg er helt enig med dem, der har

været inde på det.

Til Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti: Der er forskellige niveauer af, hvordan man håndte-

rer sin grænsekontrol i EU, men forslaget ændrer ikke vilkårene for at få visum. Forslaget betyder,

at du nu får det digitalt i stedet for på papir. Der er også lande, som ikke kan udstede Schengenvi-

sum, bl.a. Cypern, Bulgarien og Rumænien. Det vil alt andet lige gøre systemet mere sikkert. Så

kan man være imod systemet som helhed, og det er jo en helt legitim og ærlig holdning at have.

Men når vi nu har et system inden for Schengen, hvor vi har fælles ydre grænser, så er det en for-

del for os, at vi skal bruge mindre tid på at efterprøve papirers gyldighed. Jeg kan sagtens forestille

mig situationer

–

som Alex Ahrendtsen siger

–

hvor det vil betyde, at det vil være nemmere at få

visum, fordi det jo alt andet lige er nemmere at få noget digitalt end at få det stemplet. Men i sub-

stansen er der ikke ændret noget i reglerne. Det er de samme regler.

Migration er selvfølgelig koblet til det her, og Kommissionen er netop lykkedes med at be-

grænse nogle af de strømme, der har været, ved at være i dialog med Serbien om deres visumud-

stedelse. Det har gjort, at man har fået lukket nogle af de ruter, der var. Så jeg tror, det er vigtigt at

have et system, der fungerer, og i Schengensystemet

–

hvis Dublinaftalen er fuldt operationel

–

det en kæmpe fordel, at det er digitalt.

Vi vil gerne samarbejde med andre partier, også om EU-sager. Lige på denne sag har det været

svært at åbne for en lang proces omkring udformningen af forhandlingsoplægget. Men vi håber da

på, at både Socialistisk Folkeparti og andre partier er interesserede i også at være med til at lave

aftaler på det udlændingepolitiske område. Det er i hvert fald min ambition.

Den fungerende formand:

Jeg hører, at der fremadrettet fremsendes materialer inden for tidsfri-

sten. Det er rigtig godt at høre, tak for det.

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Fol-

keparti har ytret sig imod det.

Side 610

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Punkt 8.

Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til at ratificere ILO’s

konvention om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet

−

Vedtagelse/afstemning

KOM (2020) 0024

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 503, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil i dag forelægge sagen om Kommissionens forslag til en råds-

afgørelse om ratifikation af ILO’s konvention 190 om afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet.

Jeg vil desuden benytte lejligheden til helt kort at orientere om seneste status på søgsmålet vedrø-

rende mindstelønsdirektivet.

Rådsafgørelse om ILO-konvention 190

Jeg orienterede udvalget kort om sagen den 3. marts 2023 forud for EPSCO-rådsmødet den 13.

marts, hvor sagen var på til politisk drøftelse.

Drøftelsen på rådsmødet bragte os ikke tættere på en fælles løsning af sagen. Kommissionen vil

trods udbredt skepsis fra halvdelen af medlemslandene indtil videre ikke trække sit forslag til råds-

afgørelse tilbage. Og vi kom fra Rådets side heller ikke længere med konkrete alternative løsnings-

modeller.

Der er dog en forventning om, at det svenske formandskab vil forsøge at finde en løsning på sagen

på et kommende Coreper-møde. Måske allerede kort efter påske. Dette skal nok ses i lyset af, at

ikke mindst Kommissionen, men også flere medlemslande, er blevet utålmodige efter at få sagen

afsluttet. Derfor forelægges sagen i dag til forhandlingsoplæg, så det danske mandat ligger klart

inden næste og måske sidste fase af forhandlingerne i Rådet.

Kommissionens forslag

Sagen om ILO-konvention nummer 190 er

–

som jeg også nævnte for udvalget den 3. marts

–

kompliceret og principiel sag. Kommissionen fremsatte sit forslag til en kort rådsafgørelse i januar

2020. Forslaget indeholder to operationelle artikler. Én artikel, hvori medlemslandene bemyndiges

til at ratificere ILO-konvention 190 om vold og chikane i arbejdslivet. Og én artikel, der henstiller til

medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til ratifikation hurtigst muligt.

Det er almindelig praksis i EU’s indgåelse af internationale konventioner, at Kommissionen frem-

sætter forslag om rådsafgørelser. Det gælder også ILO-konventioner.

Der er forskellige procedurer for, hvordan EU tiltræder internationale konventioner afhængig af de-

res konkrete indhold

–

herunder om det falder inden for EU’s, medlemsstaternes eller begges kom-

petencer. Formålet er altid at sikre, at EU samlet set kan opfylde konventionen.

Forpligtelse til ratifikation

Forhandlingerne i Rådet ledte til, at man i december 2020 fandt behov for at få afklaret konsekven-

serne af den foreslåede rådsafgørelse, herunder om den ville forpligte

EU’s medlemsstater til at ra-

tificere konventionen.

Side 611

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Rådets Juridiske Tjeneste blev spurgt og kom i januar 2022 frem til den vurdering, at rådsafgørel-

sen betød, at EU’s medlemslande blev forpligtede til at ratificere konventionen, for at EU samlet

kunne opfylde konventionen.

Sagen er principiel for en række lande, der mener, at ratificering af konventionen skal muliggøres,

men ikke ønsker, at medlemsstaterne bliver forpligtede til at ratificere. Det gælder også Danmark.

Danmarks ILO-arbejde

–

herunder beslutninger om ratifikation af konventioner

–

foregår i tæt sam-

arbejde med arbejdsmarkedets parter. Det gælder også for den nationale beslutning om ratifikation

af konventioner. Det er derfor regeringens klare holdning, at medlemsstaterne selv bør træffe be-

slutning om ratificering af ILO-konventioner, da det vil underminere den nationale beslutningspro-

ces.

Rådsmødet den 13. marts 2023

Kommissionen ser gerne en vedtagelse af rådsafgørelsen meget snart. De er samtidig klar over, at

deres forslag deler Rådet i to næsten lige store grupper. Derfor brugte Kommissionen også råds-

mødet den 13. marts til mundtligt at antyde forskellige løsningsmuligheder. Bl.a. ville Kommissio-

nen kunne tilbyde at ledsage rådsafgørelsen med en politisk erklæring om, at Kommissionen ikke

agtede at tage retlige skridt mod medlemsstater for ikke at ratificere konventionen.

En række lande stiller dog spørgsmålstegn ved, hvad en sådan politisk erklæring giver af garantier

for, at medlemsstaterne ikke forpligtes til ratifikation. Det gør jeg også selv.

Den politiske drøftelse viste da også, at et solidt blokerende mindretal inklusive Danmark stadig ef-

terspørger en løsning, hvor ratifikation af konventionen muliggøres, men ikke udgør en forpligtelse.

Der var med andre ord fortsat et blokerende mindretal mod rådsafgørelsen.

Hvordan de videre forhandlinger vil forløbe, og hvor det endelige kompromis ligger, står endnu ikke

helt klart. Hverken for mig eller for formandskabet, som jeg havde bilateralt møde med i forbindelse

med rådsmødet.

Regeringens holdning

For regeringen er det afgørende, at den løsning, der findes, sikrer medlemsstaterne muligheden for

selv at beslutte, om man ønsker at ratificere ILO-konventionen. Regeringen støtter op om konventi-

onens formål om at fremme et sikkert arbejdsmiljø med nultolerance over for vold og chikane. Jeg

håber da også, at vi kan nå til enighed om i Danmark at ratificere konventionen.

Vi har som nævnt en god og lang tradition i Danmark for at drøfte ratifikation af ILO’s konventioner

med arbejdsmarkedets parter i Det faste ILO-udvalg. Parterne tager også del i selve forhandlin-

gerne i ILO, så det er naturligt, at de involveres i ratifikationsovervejelserne efterfølgende.

Der udestår fortsat enkelte tekniske drøftelser i ILO-udvalget. Meldingen fra DA (Dansk Arbejdsgi-

verforening) og FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) er, at de vurderer, at der er mulighed for

at afgive en positiv indstilling til fordel for dansk ratifikation. Regeringen træffer på den baggrund

beslutning om ratifikation. Der er tradition for, at regeringen følger parternes fælles indstilling om

ratifikation.

Regeringens forhandlingsoplæg

Regeringen lægger afgørende vægt på, at der findes en løsning, hvor det bliver muligt for EU’s

Side 612

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

medlemslande at ratificere ILO-konvention 190, men at selve beslutningen om ratifikationen overla-

des til EU’s medlemslande.

Siden sidst: Annullationssøgsmål vedrørende mindstelønsdirektivet

Mandag den 20. marts 2023 blev sagen offentliggjort i EU-Tidende. Det betyder, at fra den dato har

Kommissionen og medlemslandene knap 2 måneder til at anmode om at intervenere. Når Domsto-

len har behandlet eventuelle anmodninger om intervention fra Kommissionen og andre medlems-

lande, får disse intervenienter efterfølgende typisk 1 måned til at afgive indlæg.

Som jeg har nævnt tidligere for udvalget, har Sverige tilkendegivet, at de bør kunne intervenere til

støtte for Danmark. Det havde jeg en god snak om med den svenske minister, Pernille Brandberg,

i forbindelse med EPSCO-rådsmødet.

Herudover afventer vi svarskrifter fra Rådet og Europa-Parlamentet.

Jeg vil som tidligere lovet holde udvalget løbende orienteret.

Kim Valentin:

Annullationssøgsmålet er en sag, som Venstre drøfter løbende, så jeg er rigtig glad

for denne melding.

Søren Søndergaard:

Jeg er rigtig glad for, at ministeren lægger afgørende vægt på, at Danmark

ikke skal kunne tvinges til at ratificere ILO-konventionen. Med det udgangspunkt kan Enhedslisten

støtte forhandlingsoplægget.

Så vidt jeg kan se, er arbejdsmarkedets parter ikke blevet inviteret til at komme med høringssvar.

Er det rigtigt, og hvad er grunden?

Vil ministeren gøre en aktiv og hurtig indsats for at få samlet arbejdsmarkedets parter med henblik

på at få ratificeret ILO-konventionen? For det er jo en fremragende konvention. Den skal ratificeres

så hurtigt som muligt. Det vil jo være dybt betænkeligt, hvis der kommer til at opstå tvivl om, hvor-

vidt vores modstand imod, at EU skal træffe beslutningen, hænger sammen med indholdet.

Alex Ahrendtsen:

I Dansk Folkeparti er vi fuldstændig enige med ministeren i, at det ikke handler

om indholdet. Indholdet af konventionen er på mange måder god, men det handler om noget prin-

cipielt og forfatningsretligt. Vi er enige med regeringen i, at EU ikke kan forpligte Danmark og natio-

nalstaterne til at ratificere den konvention. Det er jeg glad for, at vi har fået på plads

–

det er ret af-

gørende for os.

Jeg forstår ikke helt den afgørende vægt. Vil ministeren læse den op igen? Jeg har forstået det så-

dan, at regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmark ikke skal forpligtes til noget. Ministeren

nikker. I så fald kan Dansk Folkeparti godt støtte forhandlingsoplægget.

Theresa Scavenius:

Alternativet kan ikke støtte forhandlingsoplægget, fordi vi mener, at det er rig-

tig positivt, at EU kan hjælpe os og medlemslandene til at gøre nogle ting, som vi ikke selv kan

finde ud af. Konventionen er fra 2019, og så vidt jeg kan forstå, har man i Danmark endnu ikke rig-

tig været i gang med at få det gjort. Hvordan går det med dansk implementering?

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Det løber mig næsten koldt ned ad ryggen, når jeg hører, at EU

gerne skulle hjælpe os. Den holdning kan Danmarksdemokraterne ikke bakke op om.

Side 613

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Jeg er rigtig glad for den meget klare tilkendegivelse af, at man lægger afgørende vægt på, at det

er noget, vi skal bestemme i Danmark, og ikke noget EU skal hjælpe os med at bestemme. Vi skal

nok selv sørge for at ratificere konventionen, hvis den er god. Det skal EU ikke styre. Så med de

ord fra ministeren kan Danmarksdemokraterne også støtte forhandlingsoplægget.

Beskæftigelsesministeren:

Jeg er fuldstændig enig i, at det er fremragende indhold. Jeg vil gerne

gøre det meget klart, at det ikke handler om indholdet, og det gjorde jeg også i mit indlæg på råds-

mødet.

Det skal foldes ud i Danmark, og som altid rådgiver arbejdsmarkedets parter regeringen i disse

spørgsmål. Der er nedsat en teknisk arbejdsgruppe under regeringens faste ILO-udvalg, der arbej-

der med denne konvention. Arbejdsgruppen var sat på pause under regeringsforhandlingerne,

men mødtes igen den 17. marts 2023. Som jeg forstår det, udestår der alene tekniske drøftelser.

Udvalget mødes igen den 13. og 28. april for at afslutte arbejdet. Jeg håber på en positiv indstilling,

for jeg mener, det er en vigtig konvention og en vigtig indsats. Jeg mener, at det kan være et vigtigt

instrument i kampen for at afskaffe vold og chikane i arbejdslivet. Noget, som regeringen i det hele

taget er meget optaget af. Derfor handler det ikke om indholdet.

Jeg læser gerne forhandlingsoplægget op igen: Regeringen lægger afgørende vægt på, at der fin-

des en løsning, hvor det bliver muligt for os at ratificere konventionen, men at selve beslutningen

om at ratificere overlades til EU’s medlemslande. Det vil sige, at vi skal have muligheden, vi skal

ikke tvinges. Det er det, der lægges afgørende vægt på. Jeg håber, at der utrolig snart kommer en

afklaring på det, så det kan komme ud at flyve.

Søren Søndergaard:

ILO-konvention 144 handler om respekt for trepartsforhandlinger på arbejds-

markedet i de enkelte lande. Er det ministerens opfattelse, at den EU-beslutning faktisk vil være

måske ikke et officielt, lovformeligt brud med ILO-konvention 144, men i hvert fald indholdsmæssigt

vil stå i modsætning til idéen med ILO-konvention 144?

Beskæftigelsesministeren:

Det var faktisk en problemstilling, jeg selv rejste i mit indlæg på råds-

mødet, så jeg deler bekymringen. Det er i det hele taget et ret principielt brud på måden at arbejde

med disse konventioner på, hvis det pludselig pålægges landene at ratificere og ikke bare muliggø-

res.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Alternativet har ytret sig imod det.

Side 614

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Punkt 9. Siden sidst:

a) Tidlig orientering om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk

retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU

KOM (2022) 0457

–

Bilag 8 (revideret grund- og nærhedsnotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

EU-note (20222)

–

E 5 (EU-note af 22/11-22 om forslaget)

Kulturministeren:

Jeg ved, at udvalget allerede har beskæftiget sig med sagen og givet sin hold-

ning til kende

–

en holdning, jeg langt hen ad vejen deler. Det får vi mulighed for at drøfte i dybden i

dag.

Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser om, at medlemsstaterne skal respektere mediers redakti-

onelle frihed, forbedre beskyttelsen af journalistiske kilder og sikre public service-mediers uaf-

hængighed og stabile finansiering. Det lyder jo alt sammen rigtig godt. Forslaget indeholder også

bestemmelser om, at medlemsstaterne skal foretage vurderinger af mediemarkedskoncentration

og transparens af ejerskab af medier. Det foreslås også, at der oprettes et nyt europæisk medieråd

bestående af nationale medietilsynsmyndigheder. Endelig vil jeg fremhæve bestemmelserne om,

at store onlineplatforme skal begrunde nedtagning af redaktionelt indhold og etablere klageadgang

for de medier, som det måtte berøre.

Udvalget har tidligere hørt om sagen forud for rådsmødet for uddannelse, ungdom, kultur og sport

den 28.-29. november 2022. Siden november er der imidlertid sket meget. Der er kommet en ny

regering. Formandskabet i Rådet er skiftet fra Tjekkiet til Sverige. Vi er blevet klogere på forslagets

konkrete indhold og er længere i de indledende dialoger med andre medlemsstater og i arbejdet i

Rådets arbejdsgruppe. Jeg har derfor fundet det relevant at give udvalget en opdateret orientering

om forslaget.

Jeg ser denne dialog med udvalget som en god mulighed for at få input, som jeg kan tage med i

det videre arbejde med at fremme danske interesser i forbindelse med forslaget. Jeg er fuldt be-

vidst om, at et flertal i Folketingets Europaudvalg i december 2022 afgav en begrundet udtalelse

om, at forslagets bestemmelser om bl.a. public service er i strid med nærhedsprincippet. Jeg for-

står og deler bekymringen. Med forordningen har EU bevæget sig ind på et område, som tidligere

har været et nationalt anliggende.

Lovgivning om medier er et følsomt område, og forordningen er bestemt ikke uden tidsler, som vi

fra dansk side skal arbejde på at rydde ud i. Det vil jeg vende tilbage til senere.

Rådets Juridiske Tjeneste arbejder på en vurdering af hjemmelsgrundlaget for forordningen

–

altså

om juraen er på plads, når Kommissionen bruger bestemmelsen om det indre markeds oprettelse

og funktion som retsgrundlag for forslaget (TEUF art. 114). Udtalelsen forventes at foreligge snart,

meget vel ultimo marts 2023. Udtalelsen er meget vigtig for den videre behandling af forslaget, og

jeg vil selvfølgelig orientere udvalget, så snart udtalelsen foreligger.

Side 615

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Forordningen er ikke groet i nogen danske politikeres baghave. Men vi må forholde os til, at den

ikke går væk. Tværtimod ender den med al sandsynlighed med at blive vedtaget. Derfor handler

det om at få præget den mest muligt i dansk retning. Regeringen har anlagt en konstruktiv tilgang.

Vi er gået aktivt ind i drøftelserne i Bruxelles

–

både i Rådet og via kontakter til Kommissionen, Eu-

ropa-Parlamentet og andre medlemsstater

–

med det for øje, at forordningen kommer til at virke

efter hensigten og ikke skader velfungerende mediemarkeder og den model, vi har i Danmark og

resten af Skandinavien, som jo fungerer relativt upåklageligt i forhold til andre steder, hvor man må-

ske kunne ønske sig en anden tilgang.

Den politiske baggrund for forslaget

Jeg synes, det er vigtigt at forholde sig til, hvilken politisk virkelighed forordningen taler ind i. I Dan-

mark er det en selvfølge, at vi har frie og uafhængige medier. Vi oplever heldigvis meget få eksem-

pler på, at journalister udsættes for trusler. Vi har et knæsat princip om, at staten ikke blander sig i,

hvad medierne bringer.

Men vi må ikke være blinde for, at det ikke er virkeligheden i hele Europa. Der er også i europæi-

ske lande velkendte problemer med, at mediernes uafhængighed ikke altid respekteres, og at jour-

nalister ikke kan føle sig sikre, når de passer deres arbejde.

Frie medier er afgørende for en velfungerende retsstat, som er af fundamental betydning for EU-

samarbejdet.

Dertil kommer en øget trussel mod den europæiske offentlighed i form af desinformation og propa-

ganda fra bl.a. Rusland. Og en medievirkelighed, hvor en stor del af den demokratiske debat fore-

går på techgiganternes platforme, der bliver modereret i henhold til virksomhedernes egne ret-

ningslinjer.

Det er på den baggrund, at Kommissionen har fremlagt forslaget om en EU-mediefrihedslov. Den

bygger videre på EU’s samlede demokratihandlingsplan og har en høj prioritet hos Kommissionens

formand, Ursula von der Leyen.

Det synes jeg er vigtigt, at vi har in mente, når vi diskuterer forordningen.

Regeringens holdning

Regeringen støtter hovedlinjerne i forordningsforslaget.

Det er f.eks. værd at fremhæve, at forordningen begrænser store onlineplatformes muligheder for

at fjerne redaktionelt indhold og giver redaktionelle medier nogle nye rettigheder i form af klagead-

gang, hvis det alligevel sker. Det er endnu et skridt mod en større demokratisk kontrol med techgi-

ganterne.

Men det betyder ikke, at forslaget er uden problemer. Flere danske medier har peget på, at det nu-

værende udkast imod hensigten kan risikere at svække det velfungerende danske mediemarked.

Regeringen tager bekymringerne alvorligt. Det må ikke være sådan, at vi i vores iver efter at løse

problemerne i nogle EU-lande skaber nye problemer i andre lande, herunder i Danmark.

Der er derfor behov for justeringer og præciseringer i forordningen, så vi kan sikre, at forordningen

kan rumme den måde, vi har organiseret vores mediesystem på i Danmark og resten af Skandina-

Side 616

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

vien. Det handler bl.a. om, at det bliver tydeliggjort, at forordningen ikke ændrer på, at medlemssta-

terne har kompetencen til at regulere og finansiere public service-medier. Det ønske deler vi med

andre medlemsstater, og det svenske formandskab er lydhørt.

Tilsvarende vil vi arbejde for, at der kommer mere fleksibilitet i bestemmelserne om, hvordan vi ud-

peger bestyrelser i public service-medier. Også her er der basis for, at danske hensyn bliver tilgo-

deset.

Forordningen har rykket sig i en positiv retning under det svenske formandskab. Og det er selvføl-

gelig vigtigt, at vi holder fast i disse ændringer.

Forordningen indeholder også et forslag om, at der oprettes et europæisk råd for medietjenester

bestående af repræsentanter fra de nationale medietilsynsorganer. I Danmark vil det være Radio-

og tv-nævnet. Det er vigtigt for regeringen, at Rådet ikke kommer til at få kompetencer til at regu-

lere uafhængige medier. Det er der ikke noget, der tyder på, som forordningen ser ud nu. Det er

vigtigt, at Rådet vedbliver med at have en rådgivende og vejledende funktion og ikke bliver en eu-

ropæisk overtilsynsmyndighed, som kan tilsidesætte nationale vurderinger. Vi er meget opmærk-

somme på det og følger det tæt.

Vi har i Danmark

–

ligesom i mange andre europæiske lande

–

en tradition for, at vores medier re-

gulerer sig selv, og staten blander sig mindst muligt. Vi har et Pressenævn og et sæt presseetiske

regler, som er rygraden i systemet. Derudover arbejder de fleste medier med interne etiske ret-

ningslinjer og kodekser. Disse principper skal fortsat være måden, vi regulerer medier på. Regerin-

gen vil arbejde for, at disse principper skrives ind i forordningen.

Regeringens interessevaretagelse

Vi deltager aktivt i drøftelserne i Bruxelles. Både i Rådet og via kontakter til Kommissionen og Eu-

ropa-Parlamentet.

Jeg har holdt møde med den ansvarlige kommissær for forslaget,

Věra Jourová, som tilkendegav,

at hun var åben over for at lytte til vores synspunkter.

Der har også været kontakter på højt embedsmandsniveau med Kommissionen for at finde løsnin-

ger på de vigtigste danske udfordringer

Jeg har holdt møde med europaparlamentsmedlem Morten Løkkegaard omkring hans synspunkter

og forslag til forbedringer af forordningen, og han er åben over for at drøfte forslaget med andre

medlemmer af Europa-Parlamentet.

Der har været møder på lavere niveauer med interessenter og andre lande.

Jeg har desuden planlagt en rejse til Bruxelles i starten af maj, hvor jeg bl.a. skal mødes med rele-

vante kommissærer og parlamentsmedlemmer.

Så regeringen er dybt engageret i arbejdet, og vi har lagt os i selen for at fremme danske hensyn

bedst muligt. Det er regeringens vurdering, at vi ikke står alene med vores synspunkter. Der er god

basis for et stærkt samarbejde med andre ligesindede lande om at sikre, at forordningen kommer til

at virke efter hensigten uden at medføre uhensigtsmæssig indblanding i velfungerende mediemar-

keder.

Side 617

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Den videre proces

Det svenske EU-formandskab har oplyst, at man sigter efter en generel indstilling om forslaget på

rådsmødet den 15.-16. maj 2023. Om man rent faktisk er nået så langt allerede her, er måske tvivl-

somt. Men så vil man formentlig prøve at nå en generel indstilling umiddelbart efter rådsmødet. Jeg

forventer derfor at forelægge et forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg ultimo april.

Den fungerende formand:

Tak for at være her på et tidligt tidspunkt. I vores reformproces fokuse-

rer vi netop på at få en tidlig dialog om forhandlingsoplæggene, så vi kan træffe nogle mere kvalita-

tive beslutninger, når forhandlingsoplægget skal forelægges. Det vil jeg gerne rose ministeren for.

Kim Valentin:

Venstre er stadig væk voldsomt kritisk over for Kommissionens tilgang til området.

Jeg kan høre, at ministeren har læst på det, vi tidligere har udtalt her i udvalget.

Theresa Scavenius:

Ministeren er opmærksom på den politiske virkelighed i Europa, det er nemlig

rigtig vigtigt. Vi kan godt have en national debat om behovet for forslaget i Danmark, og der er be-

kymringer, som vi bør kigge på. Men lige nu og her er det vigtigste fokus, om der er behov for dette

tiltag i Europa. Vi har nogle lande, som ikke er i stand til at opretholde disse vigtige institutioner, og

her kan EU spille en hjælpende rolle. Spørgsmålet er så, hvad den danske position skal være i det.

Min indstilling er

–

i modsætning til mange andre her

– at vi skal bakke op om EU’s interesse i at

understøtte de demokratiske bevægelser og retsstatsbevægelserne, der er i hele Europa. Det er jo

det, der ligger i hele ændringen af finansforordningen, nemlig at få retsstatsprincipperne ind. Så det

er en generel politik i Europa, som jeg fuldt støtter op om. Vi skal bruge EU som et redskab til at

understøtte demokratiske bevægelser, og det her er altså også et af dem.

Søren Søndergaard:

Der er jo ikke tvivl om, at der i visse lande i Europa er kæmpeproblemer med

mediefriheden. Så kan man stille spørgsmålet, om lande med kæmpeproblemer med mediefrihe-

den og ytringsfriheden burde være en del af EU. EU er officielt en klub af demokratier med retssta-

ten som grundlag, men hvis ikke det reelt er det, så må man vedtage alt muligt, eller også kunne

man udelukke de lande, som ikke lever op til det.

Under alle omstændigheder er der en masse problemer. Det er bare ikke sikkert, at den medicin,

der bliver lagt frem her, er den rigtige. En række af løsningerne vil helt tydeligt ikke hjælpe. Et kon-

kret eksempel: Man skal vide, hvem der ejer et medie. Præsidenten i et givent land sidder på kas-

sen. Han bestikker byggematadorer til at købe nogle medier, hvor de roser præsidenten. Det vil ty-

deligt fremgå, hvem der ejer medierne, men det vil ikke løse noget som helst. Det er et konkret ek-

sempel på, at der er grænser for, hvad man kan gøre, hvis den fundamentale demokratiske kultur

mangler, og hvis man har folk i spidsen, der ønsker at svindle og bedrage og undertrykke. Det er

problematisk, hvis forslaget ikke løser noget der, hvor der er behov for det, og samtidig har en

masse negative konsekvenser de steder, hvor der ikke er behov for det.

Jeg bemærker, at man bruger artikel 114 (TEUF) til at vedtage dette. Er det den, der handler om

demokrati og mediefrihed og forsvar af mennesker osv.? Nej, det er den, der handler om det indre

marked. Og så er der noget i mit hoved, der krakelerer helt, for hvordan kan det være, at spørgs-

målet om mediefrihed bliver til et spørgsmål om det indre marked? Man kunne jo starte med at an-

fægte hjemmelsgrundlaget.

Side 618

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Hvad er den præcise vedtagelsesprocedure, og hvad er det præcise tal, der skal til, for at dette bli-

ver vedtaget? Det er jo rigtig, som ministeren siger, at en lang række lande var meget betænkelige

over for forslaget. Tyskland, Finland, Frankrig, Slovenien, Østrig, Portugal, Belgien, Irland

–

bare

for at nævne nogle af dem. Så forslaget har jo ikke automatisk et flertal.

Marianne Bigum:

Socialistisk Folkeparti deler til fulde ministerens bekymring. Forelæggelsen af

sagens indhold var enormt konkret, og jeg sætter også stor pris på din gennemgang af din proces

og ikke mindst din åbenhed til sidst om at fortsætte den gode dialog.

Theresa Scavenius:

Det er interessant at diskutere hjemmelsgrundlaget. Men hvad er den skandi-

naviske udfordring og det danske hensyn egentlig? For hvis vi ikke har nogen problemer, kommer

det vel ikke til at ramme os.

Kulturministeren:

Udfordringen er, at vores måde at finansiere public service-medier og udpege

deres ledelse og de uafhængige nævn på er udfordret, hvis forordningen vedtages og implemente-

res uden ændringer. Derfor deler jeg den skepsis, man indledningsvis har modtaget forslaget i Eu-

ropaudvalget med. Det er meget vigtigt for mig at understrege.

Til Søren Søndergaard: Jeg er enig i de udfordringer, der kan være med stater, der ikke lever op til

de helt basale adgangskrav til det europæiske fællesskab. At skabe demokrati eller forståelse for

pluralisme og mediefrihed kan jo nogle gange være som at bygge sandslotte i tidevand. Utroligt be-

sværligt, og noget man bør gentage mange gange, før man når i mål. Derfor stiller regeringen sig

positiv over for hensigten i forslaget, men kritisk over for de værktøjer, man ønsker at implemen-

tere.

Hvad angår hjemmelsgrundlaget er det jo det indre marked. Jeg har personligt problematiseret det

over for kommissær

Věra Jourová.

Derfor lagde jeg i mine indledende bemærkninger vægt på, at vi

stadig væk afventer den juridiske vurdering. Jeg gjorde konkret opmærksom på, at vi bør fare med

lempe i den videre formuleringsfase, indtil retsgrundlaget er på plads. Regeringens vurdering er

dog alligevel, at dette ikke går væk af sig selv, også selv om andre lande er kritiske, herunder flere

af de skandinaviske og nogle af dem, vi traditionelt samarbejder med.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.

Den fungerende formand:

Udvalget kigger løbende på nærhedsprincippet. Nogle gange har man

en opfattelse af, at Kommissionen forsøger at komme uden om nærhedsprincippet, når de udarbej-

der deres forslag. Og det er jo et problem, hvis det er sådan, for vi skal have en åben tilgang til lov-

processen. Og hvis noget hører under nærhedsprincippet, skal Kommissionen ikke arbejde med

det. Så skal nationalstaterne arbejde med det. Det ville være meget mere åbent at få den måde at

arbejde sammen på, og det ville være mere respektfuldt over for de enkelte parlamenter. Det er en

af de ting, som vi her i udvalget har problematiseret igennem relativt lang tid.

Kulturministeren:

Jeg kunne godt ønske mig, at der var tilstrækkelig mange parlamenter, der lige-

som det danske kastede politisk penicillin efter tankerne om nærhedsprincippet. Det har desværre

ikke været tilfældet. Derfor er den vej lukket for os, den ender blindt.

Side 619

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Punkt 10. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 28. marts 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 326 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Der er tre sager på dagsorden for energirådsmødet.

Det drejer sig om forslaget om forlængelse af rådsforordningen om reduktion af efterspørgslen ef-

ter gas, brint- og gasmarkedspakken og elmarkedsreformen.

Den første sag forelægges til forhandlingsoplæg og de to øvrige til orientering.

1. Forslag til forlængelse af reduktionstiltag i rådsforordning om koordinerede

foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas

−

Politisk enighed

KOM (2023) 0174

Rådsmøde 3943

–

Bilag 2 (supplerende samlenotat)

KOM (2022) 0361

–

Bilag 3 (beslutningsreferat vedr. den skriftlige forelæggelse af

forhandlingsoplægget 22/7-22)

KOM (2022) 0361

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg vedr. det

oprindelige forslag 22/7-22)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Forslaget blev fremsat i mandags den 20. marts 2023.

Notatet er derfor oversendt hurtigst muligt derefter.

Formandskabet lægger op til, at forslaget skal vedtages på rådsmødet. Derfor forelægges sagen til

forhandlingsoplæg allerede i dag.

Reduktionstiltagene var det første hastetiltag, der blev taget på europæisk niveau i 2022 for at

håndtere energikrisen. Tiltagene blev endeligt vedtaget i august 2022, men står til at udløbe med

udgangen af marts i 2023. Med forslaget forlænges tiltagene med 1 år. Det giver god mening. Selv

om forsyningssituationen i EU for nuværende er stabil, ved vi endnu ikke, hvordan situationen ud-

vikler sig hen over efteråret og næste vinter. Europa er stadig sårbar.

Forslaget skal derfor være med til at sikre en stabil gasforsyning i EU hen over vinteren 2023/2024.

Det gør vi ikke kun ved at sikre, at gaslagrene er fyldt tilstrækkeligt, men også ved at reducere gas-

forbruget ud fra devisen om, at den gas, som vi ikke bruger nu, kan vi bruge til vinter i stedet.

Regeringen støtter forslaget om at forlænge reduktionstiltagene. En fortsat indsats for at reducere

gasforbruget på europæisk niveau vil gøre os mindre sårbare over for russisk pression.

Regeringen lægger af den grund stor vægt på, at der vedblives med at blive fastsat krav til at redu-

cere gasforbruget med en nærmere fastsat reduktionsandel. Regeringen lægger desuden vægt på

ændringen i reduktions- og referenceperioden, og at den gøres årlig.

Forslaget betyder, at medlemsstaterne skal fortsætte med frivilligt at reducere deres gasforbrug

med mindst 15 pct. Perioden for reduktionen vil løbe fra 1. april 2023 til 31. marts 2024. Reduktion-

stiltagene dækker denne gang også sommerperioden. Og først hvis kriseniveauet unionsalarm er-

klæres, gøres reduktionen obligatorisk.

Side 620

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Regeringen lægger desuden stor vægt på, at den foreslåede reduktionsandel i gasforbruget stadig

kun omfatter naturgas og ikke grønne gasser som eksempelvis biogas. Grønne gasser er vedva-

rende energikilder og indgår af den grund i Kommissionens REPowerEU-plan som et tiltag, der

skal gøre EU uafhængig af russisk fossil energi.

Ifølge forslaget fortsætter medlemsstaterne desuden med at have fleksibilitet til at vælge, hvordan

de vil reducere gasforbruget. Regeringen lægger stor vægt på, at denne fleksibilitet fastholdes.

Dermed er det op til landene selv at beslutte, hvilke tiltag der er mest effektive. Og hvilke der giver

mest mening at iværksætte på nationalt niveau.

Regeringen lægger desuden vægt på, at det fastholdes, at forlængelsen af forordningen har en

slutdato på maksimum 1 år.

Kim Valentin:

Hvilke dele af gasreduktionen kommer til at indgå i det danske bidrag til REPower-

EU?

Søren Søndergaard:

Vi behandlede forslaget den 22. juli 2022. På det møde var det kun Nye Bor-

gerlige, der ikke bakkede op om regeringens forhandlingsoplæg. Enhedslisten bakkede op den-

gang, og vi bakker også op nu.

Marianne Bigum:

Naturgasprisen er faldet fra et meget højt niveau i 2022 til et mere almindeligt

leje i dag. Hvis det fører til et voksende forbrug, som gør det svært at overholde den frivillige reduk-

tion på 15 pct., hvordan vil regeringen så sikre, at Danmark lever op til det?

Theresa Scavenius:

Vi snakkede i går i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF) om, at vi har

reduceret forbruget af gas fra russiske selskaber, men ikke russisk gas fra selskaber, der ikke er

russiske. Vil du uddybe den pointe? Her i udvalget er vi nemlig interesserede i at forstå, hvorvidt

EU’s sanktionspakker er effektive over for Rusland.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Til Kim Valentin angående RePowerEU: Jeg er nødt til

at henvise til finansministeren. Det ligger under hans ressort.

Marianne Bigum spørger til naturgaspriserne. Det er jo et frivilligt reduktionsmål. Danmark har re-

duceret sit naturgasforbrug, og vi har i samme periode øget vores biogasproduktion. Jeg forventer,

at Danmark kan leve op til det frivillige mål. Vigtigheden af, at vi forlænger med 1 år, handler også

om at fastholde et incitament til at spare på naturgas hen over sommerperioden, fordi en række eu-

ropæiske lande jo får et stort kølebehov. En forpligtigelse til, at sommersæsonen også tæller, kan

være med til at styrke os over for vintersæsonen, som ofte er det, vi har i baghovedet, når vi tæn-

ker på gasforbrug.

NOT

Til Theresa Scavenius: Der er sanktioner mod russiske operatører på det europæiske gasmarked,

men der er ikke sanktioner imod import af russisk gas. Vi kan opdatere det skriftligt, men min erin-

dring siger mig, at vi har en importandel på ca. 9 pct. russisk gas i EU lige nu. Så vi er ikke helt uaf-

hængige, men det er jo dramatisk meget mindre, end det var for ikke ret lang tid siden. Det langsig-

tede mål er selvfølgelig at blive fuldstændig uafhængig. Det er det, der arbejdes på fra mange led-

der og kanter.

Marianne Bigum:

Jeg hørte ikke svaret på mit spørgsmål om, hvordan Danmark vil sikre, at vi le-

ver op til at reducere 15 pct., hvis vi får et voksende forbrug af de her gasser?

Side 621

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det er der ikke taget stilling til i regeringen. Vi har redu-

ceret gasforbruget i Danmark langt over de 15 pct. Samtidig har vi øget produktionen af biogas.

Kombinationen af lavere gasforbrug og øget biogasproduktion giver en reduktion på 42 pct. af na-

turgasforbruget i referenceperioden. Så jeg føler mig rimelig tryg ved, at Danmark og danskerne og

danske virksomheder

–

for det er jo dem, vi skal takke

–

i høj grad har bidraget til, at vores natur-

gasforbrug er gået ned. Hvis forudsætningerne ændrer sig, kommer regeringen tilbage med et svar

på dit spørgsmål.

Marianne Bigum:

Det er jo dejligt at høre, at vi ligger langt over de 15 pct. Hvor meget skyldes det,

at vi bruger biogas i stedet for naturgas, og hvor meget er reelle energibesparelser? Jeg kan også

stille spørgsmålet skriftligt. Spørgsmålet gælder også på europæisk plan, da der jo er en usikker-

hed. Vi snakkede i går i KEF om, at det jo også handler om solidaritet med resten af Europa. Det

Internationale Energiagentur (IEA) har udtrykt en bekymring for dette i forhold til forsyningssikker-

heden næste vinter. De peger på energieffektiviseringer som en vigtig del af løsningen. Vi har før

opfordret til, at NEKST, regeringens beredskab på området, selvfølgelig tænker det her ind. Det vil

jeg stadig opfordre ministeren til at gøre.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg glæder mig til at lancere NEKST. Det kommer til at

ske meget snart. Spørgsmålet om udfasningen af naturgas kommer nok til at indgå.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen har ytret sig imod det.

Side 622

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

2. Brint- og gasmarkedspakken:

a) Forslag om ændring af direktiv om fælles regler for det indre marked for naturgas

–

Generel indstilling

KOM (2021) 0803

Rådsmøde 3943

–

Bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2021) 0803

–

svar på spm. 1 om rækkevidden af de delegerede retsakter

vedr. ændringen af gasdirektivet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 163 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 2/12-22)

b) Forslag om ændring af forordning om betingelserne for adgang til

naturgastransmissionsnet

–

Generel indstilling

KOM (2021) 0804

Rådsmøde 3943

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2021) 0804

–

svar på spm. 1 om rækkevidden af de delegerede retsakter

vedr. ændringen af gasforordningen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 163 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 2/12-22)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg den 2. de-

cember 2022. I dag vil jeg blot give en kort status for sagen.

Formandskabet ønsker at opnå en første politisk aftale i Rådet om sagen på rådsmødet. Det er

endnu usikkert, om det kan lykkes.

Brint- og gasmarkedspakken skal bl.a. være med til at fastsætte rammerne for fremtidens brintin-

frastruktur og brintmarkeder. Ved at udvikle et europæisk marked for vedvarende og kulstoffattige

gasser, kan vi fremme udfasningen af den fossile

naturgas og samtidig bidrage til at nå EU’s kli-

mamål.

Danmark er i forhandlingerne i høj grad blevet imødekommet i de emner, som vi i overensstem-

melse med forhandlingsoplægget har arbejdet for. Det drejer sig bl.a. om at sikre frivillighed for EU-

landene til at indføre tarifrabatter, sikre fælles rammer for gaskvalitet og større fleksibilitet i relation

til ejermæssig adskillelse af brintnetoperatører.

Der er dog stadig et vigtigt udestående. Vi har i forhandlingsoplægget lagt stor vægt på, at der skel-

nes mellem gasser

–

herunder brint

–

baseret på vedvarende energi og kulstoffattig energi. Aktuelt

drøftes netop denne problematik. En gruppe af lande ønsker, at gasser, der særligt produceres på

atomkraft, skal sidestilles med vedvarende gasser og dermed bidrage til at indfri målene for vedva-

rende energi. Man forsøger således at ændre VE-direktivet (direktivet om vedvarende energi) i regi

af brint- og gasmarkedspakken.

Side 623

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Andre lande mener derimod ikke, at denne type gasser skal betragtes som en vedvarende gas, og

EU’s VE-mål

hudhules, hvis de ligestilles. Gasser produceret på atomkraft er pr. definition ikke

en vedvarende energikilde, og det skal selvfølgelig respekteres.

Vi er i tæt dialog med ligesindede lande, og jeg har her til morgen drøftet sagen med min tyske kol-

lega. Det er endnu ikke klart, om det er muligt at nå et kompromis, der i tilstrækkelig grad tager

højde for ønsker fra de to grupper.

Marianne Bigum:

Tak til ministeren for, at den danske position er, at gasser skal være baserede

på vedvarende energi. Socialistisk Folkeparti har stillet nogle spørgsmål til, hvordan vi sikrer, at de

gasser, som vi så fremmer, rent faktisk giver en klimagevinst

–

både i forhold til hvor de kommer

fra, men også i forhold til lækager i systemet.

Theresa Scavenius:

Green Power Denmark er bekymrede for den differentierede tilgang til certifi-

cering, fordi det kan føre til højere krav til grønne gasser versus nogle andre. Deler ministeren den

bekymring? Når det er så teknisk og besværligt, kan man misse en masse pointer, og derfor kan

man komme til at gøre noget, der er uhensigtsmæssigt.

Tariffer og metoder til tariffastsættelse skal først ske fra 2031. Hvorfor skal vi vente til 2031? Man

forventer, at omkostningerne vil blive væltet over på slutforbrugerne. Det er Alternativets holdning,

at vi hele tiden skal beskytte borgerne og forbrugerne imod unødige omkostninger. Vi har et uregu-

leret marked, hvor vi så bare vælter det over på forbrugerne, og det mener vi er uhensigtsmæssigt.

Alternativet er skeptiske over for at bruge for meget biogas. Der står i samlenotatet, at man med

forslaget kan øge incitamentet til at investere i sektoren. Det er vi kritiske over for.

NOT

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Du har ret i, at det er meget teknisk. Jeg vil give en

skriftlig besvarelse af, hvordan de forskellige typer af retsakter spiller sammen. Det er et komplice-

ret puslespil, og der diskuteres én retsakt det ene sted, som har konsekvens for det andet. Så det

egner sig bedst til en uddybende besvarelse på skrift.

Hvad angår tariffastsættelse: Det skal endeligt besluttes. Den danske tilgang er, at brugerne af in-

frastrukturen skal betale omkostningerne. I dette tilfælde er der brugere i to ender af røret. Nogle

tager noget gas ud, og nogle kommer noget gas ind. Det vil være min forventning, når vi arbejder

med tarifmodellen fremadrettet, at der skal være en balance mellem de to brugere af infrastruktu-

ren i forhold til betalingen. Det generelle europæiske princip er jo, at tarifering skal være omkost-

ningsægte. Derfor vil det være forkert at mig at sige, hvordan fordelingen skal være, for det er jo

noget, som tilsynene grundlæggende lægger fast efter beregninger af, hvilke omkostninger hver

part påfører det fælles system.

Theresa Scavenius’ bemærkning om biogas opfatter jeg som en generel politisk kommentar. Den

springer jeg over.

Theresa Scavenius:

Vi ved jo, at Danmarks forsyningstilsyn ikke fungerer særlig godt. Hvem fører

tilsyn på europæisk plan, så forbrugerne ikke betaler for meget?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

ACER (Agenturet for Samarbejde mellem Energiregu-

leringsmyndigheder) holder øje med det. Det er altså en arkitektur, vi kender. Det vil i den sam-

Side 624

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

menhæng være Forsyningstilsynet, der indgår. Endvidere skal der forhandles nye regler for de na-

tionale brintoperatører, og der skal oprettes en fælleseuropæisk sammenslutning for disse. Det er

det, vi kender som ENTSO-E på elsiden, og vi har en tilsvarende europæisk samarbejdsorganisa-

tion for TSO’erne på gasområdet, og der lægges op til, at der er parallelitet til brintområdet. Så

grundlæggende kommer rollefordelingen til at være, som vi kender den.

3. Reform af elmarkedet

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0148, KOM (2023) 0147

Rådsmøde 3943

–

Bilag 1 (samlenotat side 31)

EU-note (20222)

–

E 17 (EU-nyt af 17/3-23)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Kommissionen fremsatte den 14. marts 2023 forslag til

en elmarkedsreform. På rådsmødet skal der være en første politisk drøftelse af forslaget.

Vi har fra dansk side arbejdet hårdt på, at reformen ikke skulle ændre grundlæggende ved den

måde, som elmarkedet er indrettet på. Det europæiske elmarked er generelt velfungerende. Det er

med til at sikre EU’s forsyningssikkerhed og bestod på dette punkt

sin prøve sidste år. Og det er

ikke mindst vigtigt for at understøtte den grønne omstilling og sikre fortsatte investeringer heri. Det

er derfor positivt, at der alene er tale om en målrettet reform. Forslaget ændrer således ikke grund-

læggende på det europæiske elmarkedsdesign.

Når det er sagt, er der dog visse elementer i forslaget, der kan være problematiske. Eksempelvis

skal alle nye VE-anlæg og repoweringprojekter, der modtager støtte for staten, være udformet som

en tosidet differencekontrakt (CFD). CFD’er

er kontrakter, der sikrer, at staten betaler elproducen-

ten i tilfælde af lave elpriser, og elproducenter betaler staten i tilfælde af høje priser.

CFD’er

kan være fornuftige at bruge, og de bruges allerede i dag. Vi er ikke imod, at de fremmes

på europæisk niveau, men det skal være frivilligt for landene, om de vil anvende det.

Provenuet fra CFD’erne

foreslås desuden øremærket til elforbrugerne. Det indebærer de facto, at

der indføres EU-regler for national fordelingspolitik.

Endelig vil jeg nævne, at det også er vigtigt, at elmarkedsreformen ikke bryder ind i igangværende

udbudsprocesser.

På rådsmødet vil jeg især fokusere på CFD’er.

Jeg vil også henvise til, at elmarkedet har stået sin

prøve i løbet af det sidste år, og at det har vist sig at kunne klare massive eksterne choks. Det er

centralt, at vi ikke tager forhastede beslutninger, der kan risikere at skade et ellers velfungerende

elmarked.

Jeg vender tilbage til udvalget med notater om selve elmarkedsforslagene. På et senere tidspunkt

vender jeg tilbage for at forelægge sagen til forhandlingsoplæg.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 625

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 626

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Punkt 11. Modtagelse af deputation fra NOAH og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

vedr. anvendelsen af nye genteknologier

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 162 (henvendelse af 26/1-23 fra NOAH m.fl.)

NOAH

Projekt- og researchmedarbejder June Rebekka Bresson

Foreningen for Biodynamisk Landbrug

Projektleder Klaus Loehr-Petersen

Den fungerende formand:

Velkommen til deputationen. Til orientering har vi tidligere i dag haft

besøg af Novozymes.

Klaus Loehr-Petersen:

Mange tak for muligheden for at fremlægge vores synspunkter vedrø-

rende udsætning af genmodificerede organismer i landbrug og natur.

June Rebekka Bresson:

Vi er her i dag, fordi vi håber, at I vil sørge for, at udsætningsdirektivet

fastholdes.

Klaus Loehr-Petersen:

Foruden vores to organisationer repræsenterer vi en række andre organi-

sationer, nemlig Dansk Vegetarisk Forening, Frøsamlerne, Landsforeningen Praktisk Økologi, Frie

Bønder Levende Land, Fore. Netværk for Økologisk Akvakultur, Corporate Europe Observatory,

Greenpeace og Landsforeningen Grøn Hverdag.

For en afklarings skyld vil vi gerne understrege, at vores fokus ikke er på, om det er tilladt at dyrke

genmodificerede afgrøder i landbruget. Det er jo tilladt. Det er både tilladt at teste og dyrke såsæd,

der er godkendt efter udsætningsdirektivet for gmo-afgrøder, hvis man som forsker, landmand eller

virksomhed opfylder kravene til registrering, risikovurdering, adskillelse, dokumentation og mærk-

ning. Det er beskrevet nærmere i sameksistensloven.

Vi forholder os ikke til anvendelsen af genredigeringsteknikker som f.eks. CRISPR eller andre, og

vores ærinde er ikke at plædere for en begrænsning af anvendelsen af disse genteknologiske me-

toder i organismer i lukkede, kontrollerede miljøer, f.eks. til fremstilling af medicin. Det drejer sig her

om at fastholde de nuværende regler for dyrkning og udsætning af genmodificerede organismer

(gmo) i landbruget, skovdriften og naturen bredt set.

Vi appellerer til, at det danske Folketing arbejder for, at reglerne for udsætning af gmo, såvel plan-

ter som mikroorganismer, også fremover opfylder udsætningsdirektivet fra 2001. Det er vigtigt at

slå fast, at disse regler omfatter alle former for genmodificerede organismer, jævnfør EU-Domsto-

lens afgørelse fra 2018.

Afgørelsen gør det klart, at reglerne for udsætning gælder alle former for gmo, inklusive genre-

digerede organismer, som ofte benævnes New Breeding Techniques (NBT). Blandt disse teknikker

er CRISPR den mest kendte og kaldes populært en gensaks. Metoden anvendes til genetiske æn-

dringer i en bred vifte af organismer inden for både planteavl, mikroorganismer og medicin.

Side 627

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

I forhold til landbruget er det efter vores mening meget vigtigt, at organismer, der er ændret ved

hjælp af genredigering, fortsat skal vurderes efter kravene i udsætningsdirektivet, dvs. risikovurde-

ring, registrering, monitorering, analysemetoder og ikke mindst mærkning.

Det er en forudsætning at risikovurdere, hvilke effekter en organisme vil have på det miljø, den bli-

ver sat ud i, både på kort og lang sigt. Ud fra forsigtighedsprincippet må det vurderes, om der er

risiko for spredning til andre afgrøder og til planter i naturen. Det er vigtigt, da det jo ikke er muligt at

tilbagekalde eller indsamle genmodificerede organismer, hvis det viser sig, at de skaber negative

effekter for miljø, biodiversitet eller sundhed. Her kan der være en parallel til pesticidanvendelse.

Mærkning af genmodificerede afgrøder og produkter, hvori de indgår, er grundlæggende for at

kunne håndtere produkterne separat og holde dem adskilt fra ikke-gmo-produkter. Det har betyd-

ning for at undgå utilsigtede sammenblandinger og i særlig grad for at give alle led i kæden

–

fra

landmænd, foderstoffirmaer og fødevareproducenter til detailhandlere og forbrugere

–

muligheden

for at vælge gmo-produkter fra, hvis de ikke ønsker dem. Forbrugerne mister deres frie valg, hvis

det bliver dereguleret, som udsættelsen af gmo i det fri uden regler kaldes. Det er efter vores me-

ning helt afgørende, at reglerne for mærkning af afgrøder, råvarer og produkter gælder for alle ty-

per gmo’er. Også de organismer, der er fremstillet ved hjælp af genredigeringsteknikker, og som er

defineret som gmo i EU’s udsætningsdirektiv. En situation,

hvor gmo-afgrøder og -fødevarer for-

handles uden mærkning, vil give store problemer for tilliden til myndigheder, virksomheder og butik-

ker. Det vil gøre det umuligt at opfylde kravene til gennemsigtighed for kunder og forbrugeres ret til

at vide, hvordan fødevarer er produceret, samt hvilke ingredienser de er lavet af.

Det økologiske landbrug kan desuden blive truet på sin eksistens. Reglerne om, at der ikke må an-

vendes gmo-afgrøder i økologisk landbrug, vil ikke kunne efterleves, hvis genmodificerede afgrø-

der kan dyrkes uden regler for kontrol og mærkning. De økologiske landmænd vil ikke kunne vide,

om deres såsæd er gmo eller forurenet med gmo. Deres konventionelle naboer vil heller ikke vide,

om deres såsæd er en gmo-sort og derved kan overholde sameksistensreglerne. Ophævelsen af

registrering og mærkning af gmo-afgrøder i landbruget vil gøre sameksistensen mellem gmo og

ikke-gmo umulig. Ikke kun i landbruget og ved håndtering af landbrugsafgrøder, men i hele kæden

af foderstoffer og fødevarer helt ud til private og offentlige køkkener, inklusive skoler, institutioner

og hospitaler.

Vores appel til Europaudvalget er derfor, at Danmark skal bakke op om de lande i EU, der ønsker,

at alle former for gmo jævnfør EU’s definition kun kan anvendes i landbrug, skovbrug

og naturen,

når reglerne i EU’s udsætningsdirektiv er opfyldt. Det vil sikre forsigtighed, åbenhed, gennemskue-

lighed og mærkning og dermed give en tryg mulighed for at vælge gmo-afgrøder og -fødevarer til

eller fra på et oplyst og sikkert grundlag. Det vil give myndigheder bedre kendskab til og kontrol

med, hvilke genmodificerede organismer der sættes ud i det fri, og en større mulighed for at følge

eventuelt uønskede effekter på biodiversiteten, miljøet og befolkningens sundhed.

Søren Søndergaard:

Hvad er grunden til, at nogen vil have, at man skal se bort fra udsætningsdi-

rektivet? Udsætningsdirektivet forhindrer jo ikke, at man bruger gmo, selv om det selvfølgelig læg-

ger nogle begrænsninger på det. Er der faglige begrundelser, eller er det udelukkende et spørgs-

mål om at tjene penge?

Side 628

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Klaus Loehr-Petersen:

Der kunne da godt være økonomi i det. Men det handler i høj grad om, at

jo færre regler, jo lettere tilgang. Rigtig mange arbejder med disse genredigeringsmetoder og har

mulighed for at lave forskellige organismer

–

alt fra mikroorganismer, planter og sågar også inden

for det humane. De mener, at deres muligheder bliver begrænset af de snærende regler. Men de

snærende regler har EU jo fastsat for at sikre, at man har analysemetoder, kontrol, monitorering,

mærkning osv., så man kan vælge til og fra, og så man kan holde styr på, hvad der kommer ud.

Det er selvfølgelig generende, hvis man gerne vil ud med rigtig meget i en fart.

June Rebekka Bresson:

Der ligger nogle sikkerhedsforanstaltninger i udsætningsdirektivet, som

sørger for, at der ikke bliver spredt genmodificerede organismer ud i miljøet, naturen og til nabo-

grunden. Det er disse foranstaltninger, som vi mister, hvis vi deregulerer eller ændrer i lovgivningen

omkring de nye genteknikker. Sikkerhedsforanstaltningerne skaber et apparat, som godt nok ko-

ster nogle penge, men som sørger for at passe på naturen og på os.

Kim Valentin:

Vi talte også med Novozymes om emnet. En stor del af arbejdet på dette område

gør, at man kan fastholde et højt afkast på et lille jordareal uden at bruge gødningsstoffer osv.

Hvordan skal den afvejning være ifølge jer? Jordens befolkning skal jo f.eks. også brødfødes.

June Rebekka Bresson:

Det er tilladt at dyrke gmo-landbrug i dag. Man må dyrke, teste og lave

forsøg på, hvad man vil i dag. Sikkerhedsforanstaltningerne sørger bare for, at det ikke spreder sig,

for det er jo gmo. Og som svar på det med at udvikle for at brødføde flere mennesker vil jeg sige, at

hvis det er en så god forretning, burde de kunne sælge deres produkter, på trods af at de ligger un-

der udsætningsdirektivet.

Klaus Loehr-Petersen:

Der er en meget stor debat blandt virksomheder, miljøfolk og landbruget

om de muligheder, der ligger i teknologien, og om, hvor gyldne de er. Flere påpeger, at der nok er

tale om forhåbningsudtalelser, som der ikke helt er dækning for. Dette vil man gerne undersøge, og

det kan man også godt, men det er besværligt af sikkerhedsmæssige grunde. Det er besværligt

for, at vi kan sikre mærkning af det, der bliver sat ud, så man ved, hvor det er, kan holde det adskilt

og kan vælge det til og fra. Både som forbruger, som landmand, som virksomhed og som samfund

i det hele taget. Den faglige diskussion og de perspektiver kunne være rigtig spændende at folde

ud i forum, som er lidt større, end hvad vi kan klare her, men vi stiller gerne op igen. Så får vi nogle

faglige kapaciteter med, der er lidt stærkere end os.

Den fungerende formand:

Med den interesse der er blevet udvist, kan man ikke udelukke, at mi-

nisteren eller udvalget er interesseret i en form for teknisk høring.

Theresa Scavenius:

Tak for jeres præsentation. Som vi snakkede med Novozymes om tidligere,

er dette en diskussion, vi alle skal tage, og vi skal få opdateret vores viden omkring disse spørgs-

mål. Så vidt jeg forstår, foregår der en biologifaglig diskussion af, hvorvidt risikoen for spredning

overhovedet findes, og det er det, det hele baserer sig på. Hvis risikoen ikke er der, har vi en lidt

forældet lovgivning. Det er jo ikke bare et forretningspotentiale, det handler grundlæggende om et

kæmpe potentiale for at få en masse bioløsninger i stedet for at bruge kemikalier. Og jo, så er det

også en god forretningsmodel for mange af vores biotekvirksomheder, men det synes jeg da kun

er positivt, hvis der ikke er risiko for spredning.

Side 629

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 427: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/3-23

18. europaudvalgsmøde 24/3 2023

Det er en spændende diskussion, som jeg tror, der er behov for at tage i befolkningen, for jeg

tror vores forståelse af gmo er meget ensidig. Vi skal have en dybere forståelse af det faglige i det.

Marianne Bigum:

Tak, fordi I kommer i så god tid og gør os opmærksom på sagen. I er kommet

med rigtig mange gode pointer i dag. Vi er i gang med at sætte os ind i emnet, og jeg er sikker på,

at der vil være videre dialog omkring det.

Klaus Loehr-Petersen:

Vi har for lidt viden om spredningen og virkningen. Biologiske organismer

har det med at blande sig meget flittigt og dele gener. Vi er ikke imod metoderne, vi er ikke imod, at

man afprøver dem, hvis det sker under kontrollerede forhold, så man undgår en utilsigtet spred-

ning. Pesticider var jo også vældig fantastiske, men nu kan vi se, at det har skabt nogle problemer.

På længere sigt er det rigtig svært at samle de pesticider ind, som vi har spredt ud. Det er en paral-

lel til den aktuelle situation, som vi måske skal prøve at tage ad notam.

June Rebekka Bresson:

Der er forskel på bioteknologi og genteknologi, men grænserne skal vi

virkelig til at undersøge, for jo mere kapacitet vi som mennesker har til at udvikle teknologi, jo mere

bliver det også nødvendigt at tage en snak om, hvordan kan vi komme til at påvirke f.eks. naboøko-

systemer. Genteknologi skal vi beholde i udsætningsdirektivet, fordi så ved vi, at vi kan passe på

naturen og på naboøkosystemer.

Den fungerende formand:

Tak for, at I kom her i dag. Det er en meget interessant diskussion,

som jeg tror vi vil tage videre. Jeg kan i hvert fald mærke på udvalget, at der er en stor interesse for

området. Hvad vi gør, kan jeg ikke sige nu, men vi vil drøfte det. Det kan sagtens være, at vi eller

ministeren inviterer til en større drøftelse, men jeg lover ikke noget.

June Rebekka Bresson:

Vi har et bredt netværk af bioteknologer og fagfolk, som også vil komme

og understøtte diskussionen. Vi vil gerne komme.

Mødet sluttede kl. 12.04.

Side 630