Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 442
Offentligt
2699294_0001.png
Pu
bl
ik
at
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
i
nd
t
il
m
an
d
ag
d.
1.
m
aj
20
MAJ 2023
23
kl
.1
Danmarks Nationale
Reformprogram 2023
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0002.png
Pu
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
bl
ik
at
io
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Indhold
1.
2.
Indledning .................................................................................................................... 5
Den økonomiske ramme.............................................................................................. 9
2.1 Udsigterne for dansk økonomi............................................................................. 9
2.2 Reformmålsætninger og makroøkonomisk virkning af strukturreformer ........... 10
Reformer og investeringer ......................................................................................... 15
3.1 Vækst og produktivitet ....................................................................................... 15
3.2 Undervisning og uddannelse ............................................................................. 18
3.3 Beskæftigelses- og socialområdet..................................................................... 21
3.3.1 Den europæiske sociale søjle og de nationale 2030-mål på social-
og beskæftigelsesområdet ....................................................................... 24
3.4 Sundhed............................................................................................................... 26
3.5 Digitalisering ........................................................................................................ 28
3.6 Klima, miljø og cirkulær økonomi ........................................................................ 30
3.7 Boligmarked ......................................................................................................... 35
3.8 Energiforsyning .................................................................................................... 37
3.9 Frisættelse af den offentlige sektor ..................................................................... 40
5.
6.
EU-fonde .................................................................................................................... 51
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse ................................................. 55
Pu
bl
ik
a
tio
ne
n
er
kl
au
Bilag 2. Status på milepæle og mål i genopretningsplanen ........................................... 89
su
Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark
fra 2022, 2021, 2020 og 2019 ........................................................................... 59
le
re
ti
nd
til
m
4.
Danmarks arbejde med Verdensmålene ................................................................... 43
an
da
g
d.
1.
m
aj
20
23
3.
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0004.png
Pu
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
bl
ik
at
io
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0005.png
1. Indledning
Dansk økonomi står grundlæggende med et stærkt udgangspunkt med meget høj beskæftigelse.
Økonomien er kommet godt igennem coronapandemien og har været modstandsdygtig over for stor
usikkerhed afledt af Ruslands invasion af Ukraine, høj inflation og bekymring for recession i Europa.
Der var således fortsat fremgang i dansk økonomi gennem hovedparten af 2022, om end fremgangen
var knap så stor som i 2021, hvor politiktiltag og stærk efterspørgsel efter coronapandemien førte til
markant vækst i BNP.
Der er imidlertid flere tegn på, at en opbremsning i dansk økonomi er undervejs. Husholdningerne har
reduceret deres forbrug, og virksomhederne melder om mangel på efterspørgsel. Efter pæn vækst de
seneste to år skønnes BNP at vokse beskedent i 2023 og stige moderat i 2024, mens inflationen for-
ventes at falde gradvist. Udsigten til en periode med svagere vækst sker fra et højt aktivitetsniveau og
en historisk høj beskæftigelse. Selv med den ventede afdæmpning må der regnes med et vist kapaci-
tetspres i økonomien og et forholdsvis stramt arbejdsmarked.
Regeringen har planlagt en række ambitiøse reformer de kommende år. Det gælder ikke mindst
Vel-
færd 2.0 – et reformprogram der udvikler Danmark,
der består af otte spor, som på forskellige områ-
der skal bidrage til at udvikle og fremtidssikre Danmark og det danske vedfærdssamfund. Reformerne
skal styrke beskæftigelsen og tilvejebringe ny finansiering til investeringer i blandt andet sundhed,
trivsel, sikkerhed, tryghed, klima og vækst. Regeringens mål er bl.a. at gennemføre reformer, som
skal bidrage til at øge beskæftigelsen med 45.000 fuldtidspersoner i 2030.
Den danske EU-genopretningsplan blev indleveret til EU-Kommissionen den 30. april 2021 og senere
godkendt i Rådet den 13. juli 2021. Genopretningsplanen indeholder initiativer for i alt ca. 11,6 mia.
kr. og bidrager med finansiering til en lang række af de grønne aftaler, som den daværende regering
og et flertal af Folketingets partier indgik i slutningen af 2020. Det gælder blandt andet aftalen om
grøn skattereforms første fase, aftalen om grøn vejtransport og aftalen om stimuli og grøn genopret-
ning. Planen indeholder ligeledes investeringer i digitalisering, fx gennem initiativet SVM:Digital og
den daværende regerings digitaliseringsstrategi, som bygger på digitaliseringspartnerskabets anbefa-
linger. Genopretningsplanen har således et særligt fokus på grønne og digitale reformer og investe-
ringer og består af de følgende syv komponenter:
1. COVID-19 myndighedsindsatser på sundhedsområdet
Pu
bl
ik
a
tio
2. Grøn omstilling af landbrug og miljø
3. Energieffektiviseringer mv.
4. Grøn skattereform
5. Grøn omstilling af vejtransport
6. Digitalisering
7. Grøn forskning og udvikling
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
5
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0006.png
Kapitel 1
Indledning
Endelig redegøres der for reformer og investeringer, Danmark har foretaget og forventes at foretage
inden for en række centrale områder.
Strukturen i Danmarks Nationale Reformprogram 2023 er som følger:
Kapitel 3 afrapporterer på reformer og investeringer inden for temaerne vækst og produktivitet,
undervisning og uddannelse, beskæftigelses- og socialområdet, sundhed, digitalisering, klima,
miljø og cirkulær økonomi, boligmarked, energiforsyning samt frisættelse af den offentlige sektor.
Kapitel 4 omhandler en række tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage til opfyldel-
sen af FN’s Verdensmål.
europæiske struktur- og investeringsfonde i 2021-2027 samt sammenhængen og komplementari-
bl
Pu
ik
a
6
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
tet med initiativerne i den danske genopretningsplan.
Kapitel 6 redegør for inddragelsen af Folketinget og interesseorganisationer i arbejdet med udar-
bejdelsen af Danmarks Nationale Reformprogram.
Bilag 1 indeholder en tabel med status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra
2019, 2020, 2021 samt 2022.
Bilag 2 gør status på mål og milepæle i den danske genopretningsplan.
n
er
Kapitel 5 beskriver Partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
økonomiske udvikling og den makroøkonomiske virkning af strukturreformer.
m
Kapitel 2 beskriver den overordnede økonomiske ramme for Danmark, herunder den samfunds-
an
da
g
d.
1.
Danmarks Nationale Reformprogram redegør blandt andet for de tiltag, Danmark har taget for at ef-
terleve de nye landespecifikke anbefalinger fra EU-Kommissionen, som Danmark modtog i juni 2022,
men også tidligere landespecifikke anbefalinger til Danmark fra Kommissionen i 2019-2021. Derud-
over præsenteres den overordnede økonomiske ramme for den danske økonomi.
m
aj
20
23
Den første betalingsanmodning til den danske genopretningsplan blev indsendt til Kommissionen den
16. december 2022 og vedtaget den 13. april 2023. Den 27. april modtog Danmark ca. 2,2 mia. kr.
Den første betalingsanmodning beror på opfyldelsen af 25 ud af i alt 77 mål og milepæle i den danske
genopretningsplan. De resterende mål og milepæle skal opfyldes i kommende betalingsanmodninger
frem mod 2026.
kl
.
18
.0
0
Implementeringen af den danske genopretningsplan er påbegyndt og forløber planmæssigt. Danmark
indgik den 4. august 2022 den operationelle aftale med Kommissionen, som indeholder de tekniske
vilkår for opfyldelse af planens 77 mål og milepæle. Opfyldelsen af mål og milepæle er en forudsæt-
ning for, at Danmark får udbetalt genopretningsmidlerne via betalingsanmodninger, hvor målopfyldel-
sen skal dokumenteres over for Kommissionen.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Pu
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
d.
1.
m
aj
bl
ik
a
tio
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0008.png
Pu
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
bl
ik
at
io
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0009.png
2. Den økonomiske ramme
2.1 Udsigterne for dansk økonomi
Dansk økonomi har længe vist sig meget stærk og været modstandsdygtig over for stor usikkerhed
afledt af Ruslands invasion af Ukraine, høj inflation og bekymring for recession i Europa. Der var såle-
des fortsat fremgang i dansk økonomi gennem hovedparten af 2022, om end fremgangen var knap så
stor som i 2021, hvor politiktiltag og stærk efterspørgsel efter coronapandemien førte til markant
vækst i BNP.
En række forhold er imidlertid med til at trække fart ud af økonomien herhjemme og i udlandet.
Selvom prisstigningerne ser ud til at have toppet på tværs af lande, er inflationen fortsat høj, og det
påvirker familiernes købekraft. De pengepolitiske stramninger, der er gennemført eller ventes at blive
det for at bringe inflationen på niveau med de pengepolitiske målsætninger, har ført til markant højere
markedsrenter. Det gør det dyrere at låne til forbrug og boligkøb, og det gør det dyrere for virksomhe-
der at låne til investeringer.
Der er allerede flere tegn på, at en opbremsning er undervejs herhjemme. Husholdningerne har redu-
ceret deres forbrug, og virksomhederne melder i stigende grad om mangel på efterspørgsel. Efter
pæn vækst de seneste to år ventes BNP at vokse mere beskedent i år og stige moderat i 2024, mens
inflationen forventes at falde gradvist. Udsigten til en periode med svagere vækst sker fra et højt akti-
vitetsniveau og en historisk høj beskæftigelse. Selv med den ventede afdæmpning må der regnes
med et vist kapacitetspres i økonomien og et forholdsvis stramt arbejdsmarked.
Opbremsningen i den økonomiske fremgang er grundlæggende udtryk for, at husholdningernes og
virksomhedernes efterspørgsel tilpasser sig de højere priser, der blandt andet er en konsekvens af
ændringer i energiforsyningen og andre udbudsforhold. En lavere efterspørgsel er en afgørende til-
pasningsmekanisme og en væsentlig forudsætning for, at inflationen kan komme ned igen. Normali-
sering af forhold på udbudssiden kan også bidrage hertil. Eksempelvis er de høje fragtrater på sø-
transport kommet ned igen efter forstyrrelser i de globale forsyningskæder under coronanedluknin-
gerne.
Boligmarkedet er allerede nu i klar tilbagegang. Således er omfanget af bolighandler faldet betydeligt
det seneste år. Omslaget skal ses i sammenhæng med markante rentestigninger samt det høje aktivi-
tetsniveau på boligmarkedet under coronapandemien.
Der er flere tegn på, at en vending på arbejdsmarkedet er i gang. Den faldende tendens i ledigheden
siden midten af 2020 er ophørt, og stigningen i ledigheden siden maj 2022 er fortsat ind i 2023. Sam-
tidig er antallet af ledige stillinger faldet fra et højt niveau. Endvidere er fremgangen i beskæftigelsen
bremset lidt op i sidste del af 2022 og ind i 2023 efter næsten et årti med stigende beskæftigelse, når
der ses bort fra perioder med udsving under coronapandemien. Den lange periode med stigende be-
skæftigelse skal blandt andet ses i sammenhæng med tilgang af udenlandsk arbejdskraft, senere til-
Pu
bl
ik
a
tio
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
9
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0010.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
bagetrækning, og at flere indvandrere er kommet ind på arbejdsmarkedet. Det har bidraget til et ba-
lanceret opsving inden pandemien og hurtig økonomisk genopretning efter pandemien. Konjunktur-
vendingen slår imidlertid igennem nu, og i flere brancher, herunder i handel og transport samt bygge
og anlæg, har der allerede været væsentlige fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i løbet af 2022.
Vendingen på arbejdsmarkedet sker fra en situation med meget høj beskæftigelse, og der er fortsat
forholdsvis mange ledige stillinger pr. ledig. Det kan afføde et lønpres. Hidtil har lønvæksten været
moderat i forhold til presset på arbejdsmarkedet. I de konjunkturfølsomme bygge- og anlægserhverv
var der ligefrem et lille fald i lønstigningstakten i slutningen af året. De aftalte lønstigninger i forbin-
delse med overenskomstforhandlingerne trækker i retning af tydeligt højere lønstigningstakter i 2023
og 2024, hvilket isoleret set kan lede til et yderligere prispres. I prognosen er det lagt til grund, at det
ikke fører til en selvforstærkende udvikling, hvor pris- og lønstigninger gensidigt forstærker hinanden.
2.2 Reformmålsætninger og makroøkonomisk virkning af
strukturreformer
Pu
bl
ik
a
10
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
le
re
Regeringens mål er at gennemføre reformer, som skal bidrage til at øge beskæftigelsen med 45.000
fuldtidspersoner i 2030,
jf. tabel 2.1.
Med afsæt i regeringsgrundlaget og
Velfærd 2.0 – et reformpro-
gram der udvikler Danmark
vil regeringen træffe konkrete politiske beslutninger, der i 2030 øger den
strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 31.500 fuldtidspersoner, hvoraf de 4.000 fuldtids-
personer skal tilvejebringes fra en ny prioritering i erhvervsstøtten.
ti
nd
til
m
an
da
g
Regeringen har i regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark
fra december 2022 og med planen
Vel-
færd 2.0 – et reformprogram der udvikler Danmark
udstukket en ambitiøs reformretning, som blandt
andet har til formål at styrke beskæftigelsen og tilvejebringe ny finansiering til målrettede investerin-
ger i blandt andet sundhed, trivsel, sikkerhed, tryghed, klima og vækst.
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0011.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Tabel 2.1
Virkning på strukturel beskæftigelse og BNP af gennemførte og planlagte reformer
2030
Virkning på strukturel beskæftigelse, fuldtidspersoner
Gennemførte reformer (A)
Afskaffelse af en helligdag
8.500
8.500
Planlagte reformer i regeringsgrundlag (B)
Velfærd 2.0 mv.
1)
(uddannelser, skat, tilbagetrækning, ydelser mv.)
20
aj
m
1.
g
d.
Øvrige (C)
Måltal for erhvervsstøtte
Heraf potentiale for at øge strukturel beskæftigelse
Virkning på strukturelt BNP mia. kr., 2023-niveau
Gennemført (A)
Planlagt (B)
Virkning i alt
Virkning i alt i pct. af BNP
m
an
da
Memo: Samlet beskæftigelsesmål i regeringsgrundlag (A+B+C)
23
in
dt
il
1)
Pu
bl
Siden regeringen tiltrådte i december 2022, har regeringen og Folketinget gennemført initiativer, der
skønnes at bidrage til at styrke den strukturelle beskæftigelse med 8.500 fuldtidspersoner i 2030. Det
afspejler, at Folketinget fra og med 2024 har afskaffet store bededag. Det øger det normale antal ar-
bejdsdage på et år og bidrager derfor til at øge timearbejdsudbuddet. Desuden er aftale om styrket
international rekruttering (som blandt andet indeholder en sænkelse af beløbsgrænsen i beløbsord-
ningen) gjort permanent, ligesom der er foretaget enkelte øvrige justeringer i den oprindelige aftale.
Den permanente gennemførelse af den tidligere aftale om styrket international rekruttering (inkl. juste-
ringer) vil påvirke den strukturelle beskæftigelse positivt, dog er der ikke tilstrækkeligt empirisk grund-
lag til at kvantificere størrelsen.
Derudover er der planlagt konkrete tiltag i regeringsgrundlaget, som kan bidrage til at øge beskæfti-
gelsen med yderligere 19.000 fuldtidspersoner. Hertil kommer virkningen fra øvrige initiativer, som
regeringen løbende vil fremlægge.
ik
a
tio
ne
n
er
kl
au
Inkl. udvidelse af IGU (3-part), 37-timers arbejdspligt, flyafgift mv.
Strukturel beskæftigelse er afrundet til nærmeste 500 fuldtidspersoner på delinitiativer.
Kilde: Egne beregninger.
su
le
r
et
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
kl
.
19.000
19.000
17.500
4.000
13.500
45.000
9
17
26
1,0
18
11
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0012.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Uddannelse
Regeringen har fremlagt forslag til en reform af universitetsområdet, hvor op i mod halvdelen af kandi-
datuddannelsespladserne fremover udbydes som nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår og ved at
oprette flere erhvervskandidatuddannelser. Derudover vil regeringen foreslå, at det på videregående
uddannelser fremover alene bliver muligt at modtage SU til normeret studietid og have maksimal SU-
klipramme på 58 klip (svarende til 58 måneder). Det vurderes, at en reform af kandidatuddannelserne
isoleret set vil øge arbejdsudbuddet med knap 6.000 fuldtidspersoner i 2030, mens SU til normeret
studietid med en maksimal SU-klipramme på 58 klip (svarende til 58 måneder) isoleret set vil øge ar-
bejdsudbuddet med 5.500 fuldtidspersoner i 2030.
Skat
Tilbagetrækning
Pu
bl
ik
a
12
tio
Erhvervsstøtte
Ændringerne i erhvervsstøtten skal ske på baggrund af anbefalinger fra Ekspertudvalget for fremti-
dens erhvervsstøtte og med virkemidler, som giver bedre vilkår for erhvervslivet bredt set. Ekspert-
gruppens kommende afrapportering vil give mere viden om, hvordan de forskellige ordningerne vir-
ker.
Yderligere målsætning for strukturel beskæftigelsesløft
Regeringen vil derudover fremlægge initiativer, der skal bidrage til at øge den strukturelle beskæfti-
gelse med yderligere ca. 13.500 fuldtidspersoner i 2030. Det skal ske ved at indfri potentialer, der er
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
Skønnet for øget strukturel beskæftigelse på 1.000 fuldtidspersoner fra ydelsesændringer afspejler
bl.a. Ydelseskommissionens anbefalinger. Regeringen vil med afsæt heri foreslå ændringer i kontant-
hjælpssystemet. Regeringen vil samtidig igangsætte et arbejde om mulige løsninger på problemet
med manglende pensionsopsparing blandt borgere med løs tilknytning til arbejdsmarkedet, selvstæn-
dige m.fl.
n
er
kl
au
Ydelser
su
le
Regeringen planlægger at sammenlægge seniorpension og retten til tidlig pension til én ny ordning
med to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre
år før folkepensionsalderen med mulighed for tildeling af pension i halve år. Dertil afskaffes senior-
jobordningen. De skønnede arbejdsudbudsvirkninger på 2.500 fuldtidspersoner afspejler modsatret-
tede effekter, hvor forbedringen af tidlig pension trækker i retning af lavere arbejdsudbud, mens æn-
dringerne for dem, der fremover ikke skal på seniorpension, men i stedet bliver omfattet af den nye
indgang for tidlig pension, trækker i retning af øget arbejdsudbud. Derudover omfatter den opgjorte
virkning en positiv arbejdsudbudsvirkning af afskaffelse af seniorjobordningen. Der er tale om et fore-
løbigt skøn, som vil blive konsolideret yderligere i forbindelse med den endelige udformning af de nye
regler.
re
ti
nd
til
m
an
da
g
d.
Regeringen planlægger at gennemføre en personskattereform, der øger lønmodtagernes rådigheds-
beløb og gør det mere attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats. Regeringen vil afsætte 5 mia. kr.
til personskattereformen, som blandt andet disponeres ved at hæve beskæftigelsesfradraget (inkl. det
særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere), ved at sænke topskatten med 7,5 pct.-point for
indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr. og samtidig forhøje topskattesatsen med 5
pct.-point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. Samlet set skønnes regerin-
gens personskattereform at øge den strukturelle beskæftigelse med 4.000 fuldtidspersoner i 2030.
1.
m
aj
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0013.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
ved at få flere i arbejde, herunder ikke-vestlige indvandre, at flere får mulighed for at gå fra deltid til
fuldtid, og at flere får de rette kompetencer.
Regeringen vil også sikre hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration (SIRI) og vil afsætte midler hertil på finansloven.
Regeringen har bedt Reformkommissionen om at færdiggøre sit arbejde og komme med anbefalinger
til at øge den strukturelle beskæftigelse. Kommissionen blev nedsat i efteråret 2020 under den davæ-
rende regering og udgav sine første anbefalinger –
Nye Reformveje 1 –
med fokus på videregående
uddannelser, voksen- og efteruddannelse og erhvervsliv i april 2022. Reformkommissionen vil præ-
sentere anbefalinger rettet mod unge med uforløst potentiale og voksne uden fodfæste på arbejds-
markedet i 1. halvår af 2023.
Pu
bl
ik
a
tio
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
13
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0014.png
Pu
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
bl
ik
at
io
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0015.png
3. Reformer og investeringer
Historisk er vi i Danmark kommet langt med reformer, der har styrket Danmark. Den kurs vil regerin-
gen bygge videre på. Regeringen vil bl.a. gennemføre reformer med det mål at understøtte fremdrif-
ten i dansk økonomi, så der både sikres fortsat holdbarhed af de offentlige finanser, rum til investerin-
ger i offentlig velfærd og uddannelse, klima og miljøbeskyttelse, lettelser af skatter og afgifter for den
enkelte dansker og de danske virksomheder samt en rimelig social balance.
Det bemærkes, at nedenstående delafsnit er opdelt i initiativer, der hhv. indgår som en del af regerin-
gens generelle politik og som en del af genopretningsplanen. Endvidere vil der fremgå tiltag, der er
gennemført under tidligere regeringer.
3.1 Vækst og produktivitet
Pu
bl
ik
a
tio
Regeringen vil arbejde for gode vækst- og konkurrencevilkår for erhvervslivet og fremme udenland-
ske investeringer i Danmark og samtidigt arbejde aktivt for at mindske mængden af byrder på er-
hvervslivet. Med regeringsgrundlaget har regeringen forpligtet sig til at videre- og gennemføre en
række initiativer, der alle har til formål at forbedre vilkårene for virksomhederne i Danmark,
jf. boks
3.1.
ne
n
er
kl
au
Regeringen har med regeringsgrundlaget og
Velfærd 2.0. – et reformprogram der udvikler Danmark
anvist, hvordan BNP i Danmark kan øges med 1 pct. i 2030, svarende til ca. 26 mia. kr., herunder ved
at øge den strukturelle beskæftigelse med 31.500 fuldtidspersoner i 2030,
jf. afsnit 2.2.
Derudover har
regeringen sat et mål om at øge den strukturelle beskæftigelse med yderligere 13.500 fuldtidsperso-
ner blandt andet ved at indfri potentialer for at få flere i arbejde, at flere arbejder i flere timer, og at
flere får de rette kompetencer. Det vil bidrage til at øge BNP yderligere.
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
I dette kapitel er der gjort rede for en række udvalgte, vedtagne og planlagte reformer og investerin-
ger på en række områder. Det gælder Danmarks indsats for vækst og produktivitet, undervisning og
uddannelse, beskæftigelses- og socialområdet, sundhed, digitalisering, klima, miljø og cirkulær øko-
nomi, boligmarked, energiforsyning samt frisættelse af den offentlige sektor. Endvidere belyses status
på Danmarks nationale 2030-mål på beskæftigelses- og socialområdet, som er meldt ind til EU-Kom-
missionen i 2022.
1.
m
aj
20
23
kl
.
15
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0016.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.1
Udvalgte planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan inden for vækst og
produktivitet
Planlagte initiativer
Iværksætterstrategi
Regeringen vil fremlægge en iværksætterstrategi, der styrker iværksætteri i hele Danmark og gør det lettere for dan-
skerne at investere i iværksættervirksomheder, mere attraktivt at være iværksætter uanset køn og lettere at til-
trække kapital. Der afsættes 300 mio. kr. til strategien.
Globaliseringsstrategi
Regeringen vil udarbejde en samlet globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv i erkendelse af eksporterhvervenes
centrale rolle for det danske samfund.
Digitalisering og Automatisk Erhvervsrapportering
Regeringen vil fortsætte de ambitiøse investeringer i digitalisering og automatisering på tværs af både den offentlige
og private sektor. Regeringen vil bl.a. fortsætte arbejdet med Automatisk Erhvervsrapportering, der skal understøtte,
at erhvervslivet og samfundet kan realisere det fulde potentiale på op mod 3 mia. kr. ved digitalisering og automati-
sering af bogførings- og regnskabsprocesser.
Etablere et nyt erhvervsstøttesystem
Regeringen vil etablere et nyt erhvervsstøttesystem, herunder gennemføre en ny prioritering i erhvervsstøtten, der
skal tilvejebringe 2 mia. kr., hvoraf 1 mia. kr. bl.a. anvendes til et fradrag for forskning og udvikling. Ændringerne
skal ske på baggrund af anbefalinger fra ”Ekspertudvalget for fremtidens erhvervsstøtte”.
Understøtte og udvikle styrkepositioner
Regeringen vil understøtte og udvikle danske styrkepositioner som fx life science, søfart og forædlede fødevarer –
samtidig med at fremme opbygningen af nye styrkepositioner som fx miljø- og velfærdsteknologi. På ryggen af et
fundament af gode, generelle rammevilkår skal det ske målrettet gennem brug af vækstplaner.
Mindske mængden af byrder på erhvervslivet
Regeringen vil have fokus på at undgå utilsigtet overimplementering af EU-regler. Derudover vil regeringen arbejde
for at sikre endnu bedre samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv. Målet er at udfærdige en konkret plan for
at nedbringe antallet af fejl, sikre mindre unødigt bureaukrati og bedre planlægning. En del af dette arbejde skal in-
debære, at myndigheders kontrol og tilsyn med virksomheder i højere grad målrettes de virksomheder, hvor risikoen
for omgåelse af reglerne og snyd vurderes størst. Virksomheder, der efterlever reglerne, skal i langt mindre grad
udsættes for kontrol og have vejledende kontrol. Målet er en samlet lettelse af byrderne på erhvervslivet.
Pu
bl
ik
a
Der blev desuden i regi af den danske genopretningsplan igangsat en række initiativer, der understøt-
ter den økonomiske aktivitet på såvel kort som langt sigt samt styrker den grønne omstilling,
jf. boks
3.2.
16
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0017.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.2
Initiativer i den danske genopretningsplan med virkning på BNP
Energieffektiviseringer mv.
Der blev afsat 315 mio. kr. til energieffektiviseringer i offentlige bygninger, 565 mio. kr. til tilskud til grønne boligfor-
bedringer, 200 mio. kr. til tilskud til CO
2
-reduktioner og forundersøgelse til CCS-lager mv. Der investeres i alt 1.745
mio. kr. i perioden 2021-2025.
Grøn skattereform
Første fase af den grønne skattereform indeholder et investeringsvindue for i alt 3.905 mio. kr., hvor afskrivnings-
grundlaget blev øget med 16 pct. for investeringer i driftsmidler (maskiner, udstyr mv.) i 2020-2022 samt en forhø-
jelse af beløbsgrænsen for straksafskrivninger til 30.000 kr.
Grøn omstilling af vejtransport
Tiltagene skal bidrage til at øge incitamentet til at købe grønne biler, herunder gennem ændrede skatteregler, og
støtte grøn transport og infrastruktur. Der disponeres i alt 1.625 mio. kr. i perioden 2021-2025.
Digitalisering
Der er igangsat initiativer for i alt 665 mio. kr. i perioden 2021-2025 inden for digitalisering. Heraf udgør Digitalise-
ringsfonden på 500 mio. kr. i perioden den største andel, som skal følge op på Digitaliseringspartnerskabets anbefa-
linger gennem 10 nye initiativer. Hertil kommer en styrkelse af SMV:Digital og en bredbåndspulje.
Grøn forskning og udvikling
I genopretningsplanen blev i alt afsat 1,8 mia. kr. til grøn forskning og udvikling, herunder et fradrag på 130 pct. for
F&U-udgifter i 2020-2022 for 1,1 mia. kr. Dette gav danske virksomheder et større incitament til at investere i forsk-
ning i grønne og digitale løsninger.
Pu
bl
Ved offentliggørelsen af genopretningsplanen vurderede EU-Kommissionen, ved brug af QUEST-mo-
dellen, at det samlede Next Generation EU genopretningsinstruments bidrag til dansk BNP – dvs. når
der også indregnes spillover-effekter fra andre landes genopretningsplaner – vil udgøre mellem 0,4
og 0,6 pct. i 2024.
1
ik
a
tio
1
EU Commission: Quantifying Spillovers of Next Generation EU Investment, juli 2021
ne
Den danske genopretningsplan indeholder endvidere offentlige investeringer i energieffektiviseringer
mv., som også ventes at styrke den langsigtede produktivitet og strukturelt BNP.
n
er
kl
au
BNP-effekterne af initiativerne i den danske genopretningsplan er især drevet af den grønne skattere-
form samt grøn forskning og udvikling,
jf. tabel 3.1.
Det skal ses i lyset af, at den grønne skattereform
blandt andet indeholder et investeringsvindue og straksafskrivninger, som øgede tilskyndelsen i virk-
somhederne til at foretage investeringer i 2021 og 2022. Øgede investeringer forøger produktiviteten.
Det gælder også for investeringer i forskning og udvikling, hvorfor den øgede mulighed for fradrag for
F&U-udgifter i 2022 bidrog til at øge BNP. Investeringer i virksomhedernes kapitalapparat vil også på
længere sigt bidrage til at øge BNP.
su
le
re
ti
nd
til
Anm.: Alle tal er i 2021-priser.
Kilde: Danmarks genopretningsplan, april 2021.
m
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
17
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0018.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Tabel 3.1
Makroøkonomiske effekter af initiativer i den danske genopretningsplan
Pct. af BNP
Kortsigtet effekt på BNP
1.1 Myndighedsindsatser på sundhedsområdet
1.2 Grøn omstilling af landbrug og miljø
1.3 Energieffektiviseringer mv.
1.4 Grøn skattereform
1.5 Grøn omstilling af vejtransport
1.6 Digitalisering
1.7 Grøn forskning og udvikling
I alt
Effekt på strukturel produktivitet
0,01
0,00
0,02
0,12
0,02
0,00
0,03
0,21
0,06
0,00
0,00
0,03
0,22
0,02
0,01
0,03
0,31
0,10
0,00
0,00
0,02
0,00
0,02
0,01
0,01
0,07
0,12
0,00
0,00
0,02
-0,07
0,01
0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
2021
2022
2023
2024
2025
20
-0,03
0,13
aj
m
1.
3.2 Undervisning og uddannelse
Pu
bl
ik
a
18
tio
Grundskole:
På trods af det generelt stigende uddannelsesniveau er der for mange børn og unge, der forlader folkeskolen uden
tilstrækkelige kundskaber og færdigheder til at kunne fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse. Der er derfor
investeret markant i folkeskolen. Bl.a. er der afsat varige midler til at ansætte flere lærere.
Ungdomsuddannelser:
Målsætningen med Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra 2014 er, at flere skal vælge en
erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
Gennemførte og aftalte initiativer
Tværgående:
Med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra 2022 blev der afsat 250 mio. kr. årligt til et
lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske symptomer.
n
er
kl
au
Boks 3.3
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der skal
styrke kvaliteten af de danske undervisningstilbud og uddannelser
su
le
re
Regeringens planlagte indsatsområder, som skal være med til at styrke kvaliteten af de danske un-
dervisningstilbud og uddannelser, fremgår af
boks 3.3.
ti
nd
til
Uddannelse er en grundsten i det danske samfund. Gode uddannelser er afgørende for et stærkt vel-
færdssamfund. På en række konkrete områder planlægger regeringen at styrke og fremtidssikre de
danske undervisningstilbud og uddannelser. Disse indsatsområder beskrives i de følgende afsnit.
m
an
da
g
d.
23
kl
.
-0,04
0,00
0,01
0,00
-0,02
0,14
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0019.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.3 (fortsat)
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der skal
styrke kvaliteten af de danske undervisningstilbud og uddannelser
Der er indgået en række aftaler for at nå dette mål. Med Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen fra 2018 og
aftalen Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden fra 2018 blev der sat fokus på praksisfaglighed i
folkeskolen og udskolingsforløb rettet mod overgang til erhvervsuddannelserne.
Med henblik på at understøtte etableringen af flere lærepladser til elever på erhvervsuddannelserne har tidligere
regeringer og arbejdsmarkedets parter indgået en række aftaler. Heriblandt tre større trepartsaftaler i 2020 -
Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) (2020), Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar (2020) samt
Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked (2020).
Pu
bl
ik
a
Grundskolen:
Regeringen ønsker friere rammer for folkeskolen og en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold i
folkeskolen. Derudover vil regeringen foreslå, at der etableres mulighed for kortere skoledage i folkeskolen gennem
konvertering af timer til understøttende undervisning. Frigjorte midler fra understøttende undervisning geninvesteres
i folkeskolen.
Regeringen mener, at folkeskolens udfordringer og mulige løsninger fortsat skal udvikles i samarbejde med de
centrale parter i folkeskolen i forummet Sammen om Skolen.
Ungdomsuddannelser:
Regeringen ønsker at styrke erhvervsuddannelserne markant og understøtte, at flere unge fremover vælger og
gennemfører en erhvervsuddannelse frem for at vælge det almene gymnasium.
tio
ne
n
er
Ca. 42.000 unge er hverken i uddannelse eller job. Regeringen vil indkalde til trepartsforhandlinger for at finde nye
løsninger, der kan hjælpe de unge ind på et nyt spor, herunder give flere unge en vej ind i arbejdsfællesskabet eller
understøtte, at de kan gennemføre en uddannelse.
kl
au
su
Regeringens børne- og ungepolitik tager udgangspunkt i trivsel, myndiggørelse og livsmod. Langt de fleste børn og
unge har det godt, men der ses en stigning i antallet af børn og unge, der mistrives. Regeringen vil derfor lægge op
til en diskussion af, hvordan der skabes et stærkere fundament for børn og unge. Regeringen vil nedsætte en
kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed
kan forebygges og afhjælpes, hvordan robusthed og myndiggørelse styrkes samt se på indflydelsen fra blandt andet
sociale medier og andre større samfundstendenser.
le
re
ti
nd
til
Planlagte initiativer
Tværgående:
Regeringen vil – på tværs af uddannelsesområder – samlet set investere mere i undervisning og uddannelse.
Samtidig vil regeringen arbejde for bedre sammenhænge mellem uddannelsesområder og fagligt stærkere
uddannelser.
m
an
da
g
Voksen- og efteruddannelse:
Den daværende regering og arbejdsmarkedets parter indgik i 2017 Aftale om styrket og mere fleksibel voksen-,
efter- og videreuddannelse. Heri indgik en række tiltag til at styrke voksen- og efteruddannelsessystemet, herunder
styrkelse af basale færdigheder og understøttelse af arbejdsmarkedsuddannelser. Aftalen stod oprindeligt til at
udløbe ved udgangen af 2021, men er blevet forlænget t.o.m. 2023. I 2023 følges der op på initiativerne med nye
trepartsforhandlinger.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
aj
20
23
19
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0020.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.3 (fortsat)
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der skal
styrke kvaliteten af de danske undervisningstilbud og uddannelser
Regeringen vil se på de økonomiske styringsmodeller på de forskellige ungdomsuddannelser med henblik på at
skabe mere lige vilkår mellem fx de almene gymnasier og erhvervsskolerne. Det skal afdækkes, om muligheden for
at samplacere en række ungdomsuddannelser kan være et element heri. Regeringen vil se på mulighederne for at
skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser. Regeringen ønsker endvidere at investere i, at erhvervsskolerne
har det rette udstyr og de rette lærerkompetencer samt sætte fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder i forhold
til den grønne omstilling.
Derudover lægger regeringen op til, at der oprettes erhvervskandidatuddannelser på engelsk inden for områder,
hvor der er et potentiale for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Regeringens målsætning er, at
2.500 studerende hvert år på sigt skal tage en erhvervskandidat på en engelsksproget uddannelse.
Regeringen vil yderligere foreslå, at det fremover alene skal være muligt at modtage SU til normeret studietid, og at
den maksimale SU-klipramme skal reduceres til 58 klip. Samtidig skal muligheden for SU-slutlån udvides. Det skal
desuden undersøges, om der er et behov for at indføre udvidede dispensationsmuligheder for udvalgte grupper, fx
enlige forsørgere eller studerende, der modtager SU-handicaptillæg. Regeringen vil parallelt hermed gennemføre en
analyse af hele SU-systemet med henblik på at vise veje til at fremtidssikre SU-systemet.
Voksen- og efteruddannelse:
Regeringen vil arbejde for at styrke mulighederne for opkvalificering og efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
Det omfatter både, at man skal kunne uddanne, omskole og opkvalificere sig gennem et helt arbejdsliv, herunder at
flere ufaglærte voksne skal opkvalificeres.
Pu
bl
ik
a
20
tio
Regeringen vil undersøge muligheden for at etablere en ”uddannelseskonto”. Herudover vil regeringen nedsætte et
ekspertudvalg, der skal bidrage med viden om barrierer for uddannelse gennem hele livet.
Forskning:
Med finansloven for 2023 afsætter staten 19,8 mia. kr. i 2023 til forskning og udvikling. Dermed udgør det samlede
offentlige forskningsbudget i alt ca. 27 mia. kr. Med de politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven for 2023
er der øremærket i alt 2,4 mia. kr. til grøn forskning. Endelig vil regeringen på de kommende finanslovsforslag
fastholde forskningsmålsætningen om, at offentlige investeringer i forskning og udvikling skal udgøre mindst 1 pct.
af BNP.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
Regeringen ønsker at øge antallet af internationale studerende inden for områder, hvor danske virksomheder
efterspørger højtuddannet arbejdskraft. Med respekt for tidligere indgåede politiske aftaler, herunder på SU-
området, foreslår regeringen derfor, at universiteterne kan oprette 1.100 engelsksprogede studiepladser hvert år i
perioden 2024-2028 og 2.500 studiepladser årligt fra 2029.
m
an
da
g
Regeringen vil også overveje en dimensionering af udvalgte videregående uddannelser, så de bedre matcher
efterspørgslen på arbejdsmarkedet samt give bedre mulighed for merit, hvis man skifter studie til en anden
videregående uddannelse.
d.
1.
Videregående uddannelser:
Regeringen vil etablere nye fleksible uddannelsesveje på universiteterne. Det skal ske ved, at op mod halvdelen af
kandidatuddannelsespladserne fremover udbydes som nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår med et tydeligt
arbejdsmarkedssigte og ved at oprette flere erhvervskandidatuddannelserne. Samtidig vil regeringen løfte kvaliteten
på universitetsuddannelserne med flere undervisningstimer, flere timer på mindre hold, bedre vejledning og sikre
gode efteruddannelsesmuligheder for kandidater på 1¼ studieår.
m
aj
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0021.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Reformkommissionen vil i 1. halvår af 2023 præsentere anbefalinger, der bl.a. skal bidrage til at ned-
bringe antallet af unge mellem 15-24 år uden uddannelse eller job.
Det bemærkes, at der i regi af genopretningsplanen ikke er igangsat konkrete initiativer på undervis-
nings- og uddannelsesområdet.
Pu
bl
ik
a
tio
Med aftalen bliver det mere attraktivt for tilskadekomne at tage en kompetencegivende uddannelse, hvis de ikke
længere kan varetage deres hidtidige job. I den sammenhæng indføres en ny ordning, hvor tilskadekomne under
uddannelsen har en stærk økonomisk sikkerhed med 83 pct. af deres tidligere løn. Det skal skabe bedre rammer
for, at man efter en arbejdsskade kan komme tilbage i beskæftigelse og udnytte den arbejdsevne, man stadig har.
Aftalen indeholder desuden en række initiativer, der skal forkorte sagsbehandlingstiden for arbejdsskadesagerne.
Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
Som led i aftale om ny ret til tidlig pension (2020) er det aftalt, at nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen samlet
set skal tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr.
fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde (2020-pl). Med første delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen (2021) indfriedes en årlig besparelse på ca. 345 mio. kr. i 2022 og ca. 370 mio. kr. årligt fra
2023. Aftalekredsen indfrier med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2022) den resterende
del af besparelsen fra 2023 og frem.
ne
n
er
kl
au
Gennemførte og aftalte initiativer
Forbedret arbejdsskadesystem
I 2022 indgik den daværende regering en aftale om at styrke og forbedre arbejdsskadesystemet, særligt med hen-
blik på at forbedre tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet og forkorte sagsbehandlingstider for arbejdsskade-
sager.
su
le
re
Boks 3.4
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan på
beskæftigelsesområdet
ti
nd
til
m
I tillæg til dette vil regeringen inddrage erfaringer fra kommissioner og ekspertudvalg. Det omfatter fx
Reformkommissionens arbejde med voksne på kanten af arbejdsmarkedet og unge med uforløst po-
tentiale. Regeringen vil også nedsætte et ekspertudvalg, der skal bidrage med viden om barrierer for
uddannelse gennem hele arbejdslivet for at styrke mulighederne for løbende opkvalificering og efter-
uddannelse.
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
Derfor har regeringen fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med reformer, der styrker beskæftigel-
sen og hjælper danskere i periferien af arbejdsfællesskabet ind på arbejdsmarkedet. Regeringsgrund-
lagets initiativer samt udvalgte nylige aftaler på beskæftigelsesområdet er opsummeret i
boks 3.4.
1.
m
aj
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj grad af sikkerhed for arbejdstagere og fleksibi-
litet for virksomheder. Det har vist sig modstandsdygtigt i lyset af tidens kriser, og beskæftigelsen er i
øjeblikket på et højt niveau. Imidlertid er der fortsat udfordringer, som skal håndteres for at under-
støtte en robust fremtid for arbejdsmarkedet.
20
23
kl
.
21
3.3 Beskæftigelses- og socialområdet
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0022.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.4 (fortsat)
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan på
beskæftigelsesområdet
Afskaffelse af helligdag
Regeringen har afskaffet en årlig helligdag fra 2024 for at forøge arbejdsudbuddet. Initiativet forventes at øge den
strukturelle beskæftigelse med ca. 8.500 fuldtidsbeskæftigede. Forslaget skønnes at styrke den strukturelle offent-
lige saldo med i omegnen af 3 mia. kr. og øge strukturelt BNP med ca. 9,4 mia. kr.
Længere tid på arbejdsmarkedet
Regeringens reformprogram indeholder en ambition om at få flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Konkret vil regeringen sammenlægge seniorpension og retten til tidlig pension til én ny ordning med to indgange: En
rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen med
mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på ca. 15.000 kr. Som led i reformen
vil regeringen også afskaffe seniorjobordningen.
Styrket international rekruttering
Regeringen vil indføre en ny ordning med lavere beløbsgrænser for certificerede virksomheder, der er omfattet af
ordnede løn og arbejdsvilkår. Dette vil forøge muligheden for at få adgang til international arbejdskraft, men under
hensyntagen til ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
Arbejdspligt
Regeringen har en ambition om, at endnu flere ikke-vestlige indvandrere får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der-
for vil regeringen bl.a. arbejde for at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrati-
onsbehov, der erstatter passiv forsørgelse med en pligt om at bidrage i op til 37 timer om ugen.
Reform af kontanthjælpssystemet
Regeringen vil sikre et rimeligt sikkerhedsnet for personer med børn, som står uden job, herunder at børnene skal
have mulighed for et aktivt fritidsliv. Regeringen vil tage udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger og
derpå foreslå ændringer i kontanthjælpssystemet.
Pu
bl
ik
a
22
tio
På det sociale område har borgerne i Danmark adgang til en række sociale indsatser. Udsatte bor-
gere og borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
har mulighed for hjælp og støtte, som skal understøtte borgernes progression og bane vejen for, at
borgerne kan mestre eget liv.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
Planlagte initiativer
Reform af beskæftigelsesindsatsen og nedlæggelse af jobcentrene
I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne
hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030. Det skal blandt andet ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne
fri af statslige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet. Målet med initia-
tiverne skal være, at de ledige kommer hurtigere i arbejde.
d.
1.
m
aj
20
Styrket international rekruttering
Regeringen ønsker at lette adgangen til udenlandsk arbejdskraft, så længe ledigheden er lav. Derfor har regeringen
og aftalepartierne permanentgjort den indgåede aftale om styrket international rekruttering, hvori der etableres en
supplerende beløbsordning, der blandt andet indebærer en lavere beløbsgrænse.
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0023.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Det er en prioritet for regeringen, at samfundet kan rumme de allermest socialt udsatte borgere, så at
de kan leve et værdigt liv. Derfor vil regeringen understøtte en bedre socialfaglig indsats for de aller-
mest socialt udsatte borgere og nytænke deres møde med offentlige institutioner og sagsbehandlere,
så det i langt højere grad sker på deres egne præmisser.
Regeringsgrundlagets initiativer samt udvalgte nylige aftaler på socialområdet er opsummeret i
boks
3.5.
Pu
bl
ik
a
Specialeplanlægning
Regeringen vil skabe tryghed for mennesker med handicap, som har behov for et højt specialiseret tilbud, ved at
indføre specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet.
Forlængelse og forbedring af det sociale frikort
Regeringen ønsker at videreføre og forbedre ordningen med et socialt frikort. I forbindelse med
Aftale om udmønt-
ning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026
er der derfor afsat
midler til at videreføre ordningen i 2023 og 2024 med en forhøjet beløbsgrænse på 40.000 kr. Regeringen vil desu-
den se på, hvordan ordningen kan videreføres efter 2024.
tio
ne
n
Planlagte initiativer
Ny tilgang til de allermest udsatte
Det er en prioritet for regeringen at lægge grundstenen til en ny politik for de allermest udsatte. En politik, hvor de
mødes med værdighed. De mest udsatte skal fremover helt ud af beskæftigelsessystemet og gives en bredt funde-
ret indsats med afsæt i den enkeltes konkrete udfordringer.
er
kl
au
su
Ekspertudvalget på socialområdet
Den daværende regering og KL blev i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2022 enige om, at ud-
giftspresset på det sociale område også fremadrettet vil forudsætte vanskelige prioriteringer i forhold til de øvrige
velfærdsområder i kommunerne. Derfor blev den daværende regering og KL enige om at nedsætte et ekspertud-
valg, som får til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre en bæredygtig faglig og økonomisk
udvikling på socialområdet. Ekspertudvalget offentliggør første delrapport med anbefalinger i foråret 2023.
le
re
ti
nd
til
Hjemløshed
Det er en regeringsprioritet at bekæmpe hjemløshed, blandt andet ved at udbrede Housing First-tilgangen på hjem-
løseområdet. Regeringen har fremsat et lovforslag om en markant omlægning af hjemløseindsatsen, så det bedre
kan betale sig for kommunerne at hjælpe mennesker i egen bolig, end det er tilfældet i dag. Baggrunden for lov-
forslaget er Aftalen om fonden for blandede byer. Med aftalen tilvejebringes 4.050 billige boliger, som kan bruges til
Housing First-indsats for hjemløse.
m
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
Gennemførte og aftalte initiativer
Børnene Først
Den tidligere regering, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance,
Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne blev i maj 2021 enige om reformen Børnene Først. Reformen skal hjælpe
udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag. Aftalen løfter området med 2 mia. kr. i årene 2022-2025 og
varigt fuldt indfaset med 734 mio. kr. om året.
1.
m
aj
20
Boks 3.5
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan på
socialområdet
23
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0024.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.5 (fortsat)
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan på
socialområdet
Implementering af Barnets Lov
Derudover vil regeringen fortsætte indsatsen for socialt udsatte familier og børn, blandt andet ved at implementere
Barnets Lov, som skal sikre bedre og tidlig hjælp for udsatte børn.
Danmark fastsatte sidste år tre nationale mål inden for beskæftigelse, livslang læring og social inklu-
sion. Baggrunden er tre europæiske 2030-mål, som i 2021 blev præsenteret som en del af Kommissi-
onens handlingsplan for den europæiske sociale søjle.
Pu
bl
ik
a
Den 4. marts 2021 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en
Handlingsplan for den euro-
pæiske søjle for sociale rettigheder,
der indeholder Kommissionens nuværende og kommende initiati-
ver på den sociale dagsorden. Handlingsplanen præsenterede også tre politiske 2030-mål for EU på
beskæftigelses- og socialområdet.
På den baggrund fastsatte den daværende regering i Danmark i 2022 tre nationale 2030-mål:
Beskæftigelsesmålet:
80 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i 2030
(strukturelt niveau).
24
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
Europæiske og nationale 2030-mål
er
Den europæiske søjle for sociale rettigheder er en interinstitutionel erklæring, der blev underskrevet
af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen på det sociale topmøde i Göteborg den 17. novem-
ber 2017. Søjlen består af 20 principper inden for kapitlerne I) lige muligheder og adgang til arbejds-
markedet, II) retfærdige og rimelige arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og inklusion. Søjlen er ikke
juridisk bindende og tilfører ikke EU nye kompetencer.
kl
au
su
le
r
Den europæiske sociale søjle
et
in
dt
il
m
an
3.3.1 Den europæiske sociale søjle og de nationale 2030-mål på social- og
beskæftigelsesområdet
da
Det bemærkes, at den danske genopretningsplan ikke indeholder specifikke initiativer eller reformer
vedrørende beskæftigelsespolitikken. Imidlertid indeholder planen investeringer i digitalisering og den
grønne omstilling, som kan bidrage til at skabe nye arbejdspladser i Danmark. Genopretningsplanen
indeholder heller ikke initiativer inden for socialområdet.
g
d.
1.
m
Endelig er det en regeringsprioritet at bekæmpe hjemløshed blandt andet ved at udbrede
Housing
First-tilgangen
på hjemløseområdet.
aj
20
For regeringen er det en vigtig prioritet, at vi som samfund giver bedre muligheder for, at mennesker
med handicap og kapacitet til at arbejde, kan være en del af arbejdsmarkedet. Regeringen vil lave en
handlingsplan med det formål at skabe bedre muligheder for mennesker med handicap.
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0025.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Læringsaktivitetsmålet:
60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en læringsaktivi-
tet hvert år i 2030. Der tages forbehold for, at målet kan revurderes, når der foreligger nye tal for
Danmarks nuværende niveau i 2023.
Målet for social inklusion:
Antallet af personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad (LWI) skal
reduceres med 30.000 personer i forhold til 2019-niveauet inden 2030.
Danmarks udgangspunkt
Tabel 3.2
Oversigt over det nuværende niveau og de nationale 2030-mål
 
Beskæftigesmålet (pct.)
Læringsaktivitetsmålet (pct.)
Mål for social inklusion (antal personer)
80,1
)
(2022)
50,4 (2016)
d.
Nuværende niveau
1.
m
aj
20
Nationale 2030-mål
80
1)
60
384.000
2)
Danmarks beskæftigelsesfrekvens for de 20-64 årige lå strukturelt på 80,1 pct. i 2022.
Pu
bl
ik
a
Målet for social inklusion er fastsat ud fra en underindikator til EU’s indikator for ”i risiko for fattigdom
eller social eksklusion” (AROPE). Underindikatoren måler ”personer i husstande med lav beskæftigel-
sesgrad”, og der var i 2021 429.000 personer i den gruppe. Det er 45.000 flere end målet for social
inklusion i 2030. Det bemærkes, at indikatoren er defineret ud fra beskæftigelsen fra EU SILC-målin-
gen (Levevilkårsundersøgelsen) og arbejdsmarkedstilknytning i det foregående kalenderår. De nyeste
tilgængelige tal viser derfor en svag stigning i 2021 pga. COVID-19-pandemien. Det forventes, at tal
for 2022, der vil basere sig på arbejdsmarkedstilknytning af SILC-populationen, i mindre omfang vil
være påvirket af COVID-19, og at den nuværende positive udvikling på arbejdsmarkedet vil gøre sig
fuldt gældende i målingen for 2023.
tio
ne
n
er
kl
au
su
Der er betydelig usikkerhed om Danmarks udgangspunkt for læringsaktivitetsmålet. I 2016, hvor den
seneste opgørelse er fra, deltog 50,4 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år i en læringsaktivitet. Me-
toden bag tallet i 2016 er dog ikke den samme, som den måde læringsaktivitetsmålet bliver målt på
frem mod 2030. Derfor kendes udgangspunktet først, når der kommer nye tal i 2023.
le
re
ti
nd
til
1)
Det nationale beskæftigelsesmål opgøres strukturelt.
2)
Personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad (LWI), der er én af de tre underindikatorer i AROPE.
Kilde: Eurostat og Finansministeriets beregninger.
m
an
da
g
429.000
2)
(2021)
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
23
Danmarks nuværende niveau målt på indikatorerne for de tre nationale mål er opgjort nedenfor,
jf.
tabel 3.2.
kl
.
25
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0026.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
3.4 Sundhed
Et velfungerende sundhedsvæsen er en hovedprioritet for regeringen. Regeringen har derfor fokus på
at sikre de nødvendige beslutninger og grundlæggende forandringer, der på sigt skal understøtte et
robust og bæredygtigt sundhedsvæsen.
Det danske sundhedsvæsen leverede en omfattende indsats gennem COVID-19-pandemien med
væsentlig betydning for den samlede danske håndtering af pandemien og en begrænsning af de af-
ledte sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Gennemførte og aftalte initiativer
Aftale om en sundhedsreform
I maj 2022 indgik et bredt politisk flertal en aftale om en sundhedsreform. Reformen har særligt fokus på at styrke
sammenhængen og nærheden i sundhedsvæsenet gennem en række skridt til at løfte kvaliteten og kapaciteten i
det nære sundhedsvæsen, herunder en national kvalitetsplan med krav til kvalitet og kompetencer for det nære
sundhedsvæsen, fremme udbredelsen af digitale løsninger i eget hjem og initiativer, der skal bidrage til flere læger
og bedre lægedækning i områder med lægemangel mv.
Robusthedskommission
Som led i indgåelsen af aftalen om sundhedsreformen i maj 2022 nedsatte den daværende regering en kommission
for robusthed i sundhedsvæsenet. Kommissionen skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de
grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet, så der sikres robusthed i opgaveløsningen og adgang til uddannet
og kompetent personale i hele landet. Kommissionen skal afrapportere i 2023.
10-årsplan for psykiatrien
I september 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental
sundhed. Planen skal bl.a. sikre den nødvendige behandlingskapacitet i psykiatrien samt styrke området gennem et
årligt finansieringsløft på 0,5 mia. kr. Som led i indgåelsen af regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark
fra december
2022 ønsker regeringen at styrke området yderligere gennem prioriteringen af yderligere 3 mia. kr. til indsatser over
den samlede 10-årige periode.
Sundhedsstrukturkommission
Regeringen har nedsat en sundhedsstrukturkommission, der skal opstille og belyse modeller for den fremtidige or-
ganisering af sundhedsvæsenet. Kommissionen skal bl.a. belyse geografi, organisering og økonomisk styring, kvali-
tetsstandarder, patientrettigheder og frit valg. Sundhedsstrukturkommissionen forventes at afrapportere i foråret
2024.
Pu
bl
ik
a
26
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
le
r
et
in
dt
il
m
an
da
Boks 3.6
Udvalgte gennemførte og planlagte sundhedsrelaterede initiativer uden for den danske
genopretningsplan
g
d.
1.
m
Men pandemien viste også behovet for at sikre et robust sundhedsvæsen. Den demografiske udvik-
ling med flere ældre og begrænsede personaleressourcer presser sundhedsvæsenet både på kort og
længere sigt. Der er gennemført og planlagt gennemført en række større tiltag på sundhedsområdet,
blandt andet med fokus på en styrket robusthed af sundhedsvæsenet, en styrkelse af psykiatrien og
den fremtidige organisering af sundhedsområdet,
jf. boks 3.6.
aj
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0027.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.6 (fortsat)
Udvalgte gennemførte og planlagte sundhedsrelaterede initiativer uden for den danske
genopretningsplan
Akutplan for sygehusvæsenet
Regeringen og Danske Regioner har den 23. februar 2023 indgået en aftale om akutplanen. Med denne aftale prio-
riterer regeringen 0,2 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024 til arbejdet med en akutplan for syge-
husvæsenet. Akutplanen skal bidrage til at stabilisere og styrke vores sygehuse på den korte bane, herunder ro-
bustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Med aftalen er regeringen og Danske Regioner enige om at
igangsætte en række indsatser, der skal bidrage til at nedbringe ventetiderne og aflaste områder med kapacitets-
pres. Der er i forlængelse heraf aftalt tre målsætninger for normalisering af situationen, herunder at ventelisterne er
nedbragt inden udgangen af 2024.
Planlagte initiativer
Sundhedsfond
Regeringen har i regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark
fra december 2022 aftalt at fremlægge et forslag til en
sundhedsfond, der skal sikre nem og lige adgang til behandling i sundhedsvæsenet samt afhjælpe arbejdskraftsud-
fordringen gennem vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt øget anvendelse af teknologi og digitalise-
ring.
Nationalt prioriteringsråd
Regeringen har i regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark
fra december 2022 aftalt at nedsætte et tværgående nati-
onalt prioriteringsråd, der har til formål at reducere overbehandlingen i sundhedsvæsenet samt sikre øget patient-
inddragelse i behandlingsvalg, hvilket skal sikre mest muligt sundhed for pengene.
Tiltagene skal ses i sammenhæng med både de aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet, herunder
rekruttering af sundhedspersonale, og de strukturelle udfordringer sundhedsvæsenet står overfor,
herunder den demografiske udvikling, der betyder et stigende behandlingsbehov.
I regi af genopretningsplanen er der sikret finansiering til igangsættelsen af en række tiltag, der har til
formål både at styrke beredskabet på bagkant af COVID-19-pandemien samt sikre den fremadrettede
robusthed af sundhedsvæsenet i Danmark,
jf. boks 3.7.
Pu
bl
ik
a
tio
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
27
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0028.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.7
Initiativer i den danske genopretningsplan med fokus på sundhed
102 mio. kr. til klinisk studie af COVID-vacciners effekt: Forskningsprojektet er igangsat og inkluderer 6.950 del-
tagere og undersøger løbende vaccinernes effekt og evt. bivirkninger.
52 mio. kr. til lægemiddellagre i 2021: Der er opbygget et lager af kritiske lægemidler for sekundærsektoren,
som har bidraget til at forhindre eller reducere mulige mangelsituationer på kritiske lægemidler.
3.5 Digitalisering
Der er i Danmark gennemført tiltag for at styrke den digitale dagsorden,
jf. boks 3.8.
Pu
bl
ik
a
28
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
For at fastholde denne position arbejdes der hele tiden ambitiøst med den digitale dagsorden i Dan-
mark, og digitale redskaber udvikles og bringes i spil på tværs af både den offentlige og private sek-
tor. Men når samfundet udvikler sig, og offentlige og private services bliver mere digitale, skal det
også understøttes, at alle kan være med, uanset hvilke digitale kompetencer man besidder.
le
re
ti
nd
til
Danmark har længe været et digitalt foregangsland, hvor digitalisering skaber værdi for borgere, virk-
somheder, vores personale i den offentlige sektor og for landet som helhed.
m
an
da
g
d.
1.
m
Styrket digitalisering i sundhedssektoren for 14 mio. kr.: Der er afsluttet et initiativ vedr. telemedicinsk behand-
lingstilbud til patienter med COVID-19-udløst helbredsangst.
Kontakt Læge-app’en
er blevet udbredt til flere plat-
forme og kommuner. Praktiserende læger kan nu udsende PRO-spørgeskemaer (Patient Rapporteret Oplysnin-
ger) for pneumokok-vaccination og graviditetsområdet samt andre beskeder til patienter gennem
Min Læge-
app’en.
aj
20
23
Styrket lægemiddelberedskab for 76 mio. kr.: Lægemiddelberedskabet er generelt blevet styrket blandt andet
ved et styrket system til indsigt i apotekeres og grossisters lagerbeholdning, udarbejdelse af liste over kritiske
lægemidler i situationer, hvor lægemiddelberedskabet er aktiveret, og styrket bivirkningsovervågning blandt an-
det ved udvikling af et IT-system, som almen praksis kan anvende til indberetning af bivirkninger.
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0029.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.8
Udvalgte gennemførte digitale initiativer uden for den danske genopretningsplan
Gennemførte og aftalte initiativer
Danmarks Digitaliseringsstrategi – sammen om den digitale udvikling
I maj 2022 lancerede den daværende regering en samlet digitaliseringsstrategi for Danmark med 61 initiativer, der
sætter retningen for den digitale udvikling af Danmark som digitalt foregangsland og adresserer de udfordringer, der
også kan følge med digitaliseringen.
Den fællesoffentlig digitaliseringsstrategi – Digitalisering, der løfter samfundet
Den daværende regering lancerede i juni 2022 en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for Danmark 2022-2025,
der skal gøre digitalisering til en central del af svaret på de store samfundsudfordringer, som Danmark står over for
og samtidig tage hånd om de borgere, der finder digitaliseringen udfordrende. Den fællesoffentlige digitaliserings-
strategi sikrer, at der bygges videre på det stærke digitale fundament, der er skabt gennem de sidste 20 års digitale
investeringer.
Pu
bl
ik
a
tio
Herudover indgik den daværende regering i juni 2022 en aftale med stat, kommuner og regioner om
en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der sætter den videre retning for den offentlige digitale
service.
Derudover igangsatte den daværende regering i juni 2022 en 10-årsplan for ny teknologi og automati-
sering i den offentlige sektor i et samarbejde mellem stat, kommuner og regioner. 10-årsplanen skal
bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor og har som ambition at frigøre
ressourcer svarende til 10.000 årsværk over 10 år til bl.a. den borgernære velfærd.
ne
Den daværende regering præsenterede i maj 2022 en ny samlet digitaliseringsstrategi for Danmark,
der fulgte op på Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger og præsenterede 61 konkrete initiativer på
tværs af en række områder. Som led i det videre arbejde med digitalisering blev der med digitalise-
ringsstrategien nedsat et digitaliseringsråd bestående af 11 medlemmer, der hver især bidrager med
relevante perspektiver på den digitale udvikling og dens påvirkning af samfundet. Digitaliseringsrådet
har til opgave at følge implementeringen af digitaliseringsstrategien og rådgive regeringen om nye
tendenser og den digitale udvikling.
n
er
kl
au
su
le
Det videre arbejde med digitalisering blev i december 2022 samlet i et nyoprettet ministerium for Digi-
talisering og Ligestilling, der har ansvaret for den videre strategiske retning for digitalisering i det of-
fentlige og i erhvervslivet.
re
ti
nd
til
10-årsplan for ny teknologi og automatisering i den offentlige sektor
Nye teknologiske løsninger og automatisering skal bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft ved at frigøre tid
og hænder i den offentlige sektor. Den tidligere regering har i samarbejde med KL og Danske Regioner igangsat et
langsigtet, målrettet arbejde for udbredelse af ny teknologi i den offentlige sektor, der skal frigøre 10.000 årsværk
over 10 år.
m
an
da
g
Nedsættelse af digitaliseringsråd til at rådgive regeringen om digitalisering
Med lancering af den tidligere regerings digitaliseringsstrategi besluttede den tidligere regering at nedsætte et digita-
liseringsråd bestående af topledere og eksperter på det digitale område, der skal rådgive regeringer på om digitali-
seringens potentialer og udfordringer og følge arbejdet med digitaliseringsstrategien.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
29
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0030.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Der blev i regi af genopretningsplanen igangsat en række digitale initiativer, herunder en Digitalise-
ringsfond, der understøtter den offentlige og erhvervsrettede digitale udvikling,
jf. boks 3.9.
Pu
bl
ik
a
Et bredt flertal i Folketinget har i klimaloven fastlagt, at Danmark skal være et foregangsland i den in-
ternationale klimaindsats, og at klimaindsatsen skal tilrettelægges derefter. Den danske regering sig-
ter efter, at Danmark skal være et grønt foregangsland, der sætter og indfrier ambitiøse klimamål og
klima- og miljøindsatser, og på den måde inspirerer andre lande til at følge med. Samtidig vil regerin-
gen arbejde for, at Danmark – og Europa – bliver uafhængig af russisk gas.
30
tio
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et bindende mål om at reducere de samlede danske CO
2
e-
udledninger med 70 pct. frem mod 2030 sammenlignet med udledningerne i 1990. Samtidig er der
aftalt et sektormål for landbruget, som står for en betydelig del af de samlede danske udledninger.
Regeringen vil dertil indfri målet om 50-54 pct. reduktion i 2025 i forhold til 1990.
I regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark
fra december 2022 har regeringen hævet ambitionerne og
vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045 samt sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 i
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
3.6 Klima, miljø og cirkulær økonomi
au
su
le
r
Videreførelse af bredbåndspulje
Bredbåndspuljen sikrer, at flere husstande og virksomheder får adgang til bredbånd med høj hastighed (100/30
Mbit/s). I dag har omkring 4 pct. af alle adresser i Danmark, svarende til 97.000 husstande og virksomheder, ikke
adgang hertil. Der blev med genopretningsplanen afsat 100 mio. kr. til at videreføre puljen i 2021. Det har betydet,
at ca. 3.500 husstande og virksomheder sikres adgang til højhastighedsbredbånd i områder, hvor markedet ikke
leverer af sig selv.
et
in
dt
il
m
an
Styrkelse af SMV:Digital
SMV’er investerer ikke i samme grad som større virksomheder i digitalisering, hvilket risikerer at stille dem dårligere
i konkurrencen med fx større virksomheder. Med SMV:Digital ydes der hjælp til digital omstilling af virksomheder
blandt andet ved tilskud til indkøb af privat rådgivning, kompetenceforløb, sparring og netværk samt vejledning om
regulering og konkurrencevilkår, som skal bidrage til at integrere digitalisering, automatisering og e-handel i
SMV’erne i Danmark. Med finansloven for 2022 blev der afsat knap 120 mio. kr. til SMV:Digital i perioden 2022-
2025. Endvidere er der blevet afsat knap 65 mio. kr. til SMV:Digital i 2021 i regi af genopretningsplanen, som blev
udmøntet på finansloven for 2021 og sommer- og erhvervspakken af juni 2021. I alt ventes 550 SMV’er at få del i de
65 mio. kr.
da
g
d.
1.
m
aj
Digitaliseringsfond på 500 mio. kr. i perioden 2022-2025
Med Digitaliseringsfonden blev der afsat 125 mio. kr. årligt i perioden fra 2022 til 2025 til at understøtte digitaliserin-
gen af Danmark i en såkaldt Digitaliseringsfond, som har til formål at følge op på Digitaliseringspartnerskabets an-
befalinger. Digitaliseringsfonden, der blev udmøntet på finansloven for 2022, indeholder initiativer med fokus på at
understøtte et grønnere og mere digitalt erhvervsliv, øget brug af offentlige data, grønne løsninger og ny teknologi i
den offentlige sektor samt et juridisk og etisk fundament i en digital virkelighed. Initiativerne under Digitaliseringsfon-
den omfatter i alt 10 initiativer og dækker både digitalisering i det offentlige, digitalisering i virksomheder, grønne
digitale initiativer og initiativer med fokus på dataetik og lovgivning.
20
23
kl
.
18
.0
Boks 3.9
Initiativer i den danske genopretningsplan inden for digitalisering
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0031.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
forhold til 1990. Regeringen vil samtidig foreslå et ambitiøst reduktionsmål for 2035 samt vurdere, om
reduktionsmålet i 2030 skal opjusteres. Derudover vil regeringen nedbringe klimaaftrykket på de of-
fentlige indkøb, herunder også indkøb af transport og opførelse af offentlige bygninger samt under-
søge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO
2
e-aftrykket for det danske forbrug.
Regeringen vil desuden bl.a. indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler
for et grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som har som
mål, at 30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være
strengt beskyttet natur. Regeringen vil derudover tage initiativ til en akut plan for de boringsnære be-
skyttelsesområder (BNBO) og gennemføre en kortlægning af de 640.000 ha, der i dag er udpeget
som indsatsområder for drikkevandsbeskyttelsen. Der skal også gennemføres en plasthandlingsplan
med henblik på at nedbringe mængden af plastik i naturen. Regeringen vil se på kravene til rensning
af spildevandet, så spredning af miljøskadelige stoffer – herunder PFOS/PFAS – minimeres, og gøre
det lettere for vandselskaberne at etablere biogas-, pyrolyse- og kalkrensningsløsninger samt andre
grønne løsninger. Regeringen vil tage initiativ til en råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvin-
ding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstræk-
kelige råstoffer til energiøerne og byggeriet – uden at vi sætter naturen og havnaturen over styr. Sam-
tidig vil regeringen have fokus på at implementere bl.a. affaldssortering i 10 fraktioner som aftalt i
Kli-
maplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
fra 2020 samt udvidet producentansvar for em-
ballage og engangsplastprodukter.
Et bredt flertal i Folketinget indgik i løbet af 2022 en række grønne aftaler, der vil bidrage til at redu-
cere drivhusgasudledningerne med 5,1 mio. ton i 2030,
jf. boks 3.10.
Med
Klimastatus- og fremskriv-
ning 2023
skønnes det, at der mangler ca. 5,4 mio. tons CO
2
e-reduktioner for at nå 70 pct.-målet. I
2021 indgik et bredt flertal i Folketinget
aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug,
der skal sikre
drivhusgasreduktioner og en reduktion i udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Derudover blev der
fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til ud-
ledningerne i 1990.
Pu
bl
Gennemførte og aftalte initiativer
Aftale om grøn skattereform for industri mv.:
Aftalen blev indgået i forlængelse af Ekspertgruppen for grøn skat-
tereforms første delrapport om anbefalinger om regulering af drivhusgasser med udgangspunkt i en højere og mere
ensartet CO
2
e-afgift. Med aftale om grøn skattereform for industri mv. er det bl.a. aftalt at indføre en mere ensartet
CO
2
-afgift for drivhusgasudledninger fra industrien, yderligere investeringer i CCS samt øvrige kompenserende til-
tag. Med aftalen skønnes Danmarks udledning af CO
2
e at blive reduceret med yderligere 4,3 mio. ton frem mod
2030. I ekspertgruppens endelige rapport vil bl.a. landbrugets ikke-energirelaterede udledninger af metan og latter-
gas blive behandlet. Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen har frem-
lagt deres konklusioner.
ik
a
tio
ne
n
er
kl
au
Boks 3.10
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der vil
bidrage til at reducere drivhusgasudledningen
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
31
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0032.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.10 (fortsat)
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der vil
bidrage til at reducere drivhusgasudledningen
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler:
Det er aftalt at indføre en ny kilometerbaseret og CO
2
-differenti-
eret vejafgift for lastbiler fra 2025, som skal erstatte den eksisterende periodebaserede vejbenyttelsesafgift for last-
biler (Eurovignetten). Derudover omfatter aftalen, at der gennemføres en ændring i de nationale regler om vægt og
dimensionering af lastbiler i vejgodstransporten. Det indebærer effektivisering af vejgodstransporten og bidrager
med CO
2
-reduktioner og mindsker samtidig vejafgiftens erhvervsøkonomiske omkostninger.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022:
Det er aftalt at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af
produktionen fra VE på land mod 2030. Der skal endvidere udbydes mindst 4 GW havvind til realisering inden ud-
gangen af 2030 under den forudsætning, at havvinden ikke belaster statens finanser negativt over projektperioden,
og at der i relevant omfang er plads i elnettet. Det er endvidere aftalt, at der igangsættes et servicetjek og analyse-
arbejde for at fjerne barrierer i lovgivningen samt skabe smidigere sagsbehandling og forkorte godkendelses- og
tilladelsesprocesser i forbindelse med havvindmølleparker. Der er aftalt en ambition om, at der ikke skal anvendes
gas til opvarmning i husstande i 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas bl.a.
ved at sætte fart på udrulningen af fjernvarme.
Aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter:
Der er indgået aftale om ud-
møntning af udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter. Aftalen bidrager til en CO
2
-reduktion
på 0,12 mio. tons i 2030 og er med til at sikre opnåelse af den forventede CO
2
-reduktion på i alt 0,7 mio. tons i
2030, som blev besluttet med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020.
Opfølgning på Aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi:
Med aftalen styrkes af-
faldstilsynet og kontrollen med eksport og import af affald. Samtidig er der sat en ambitiøs frist for kommunernes
husstandsnære og særskilte indsamling af tekstilaffald. Aftalen er en opfølgning på
Klimaplan for en grøn affalds-
sektor og cirkulær økonomi
og er med til at sikre opnåelse af den forventede CO
2
-reduktion på i alt 0,7 mio. tons i
2030.
Etablering af en national energi krisestab (NEKST):
Regeringen har nedsat en national energikrisestab (NEKST)
efter inspiration fra den nationale operative stab (NOST). NEKST skal sikre hurtigere handling på akutte grønne ud-
fordringer som bl.a. fjernvarmeudrulning og identificere barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind
på land samt havvind og anbefale regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere udbygningen. NEKST skal ligele-
des understøtte udbygning af elnettet de steder, hvor der allerede i dag er udfordringer med kapaciteten og bidrage
til, at udbygningen er på forkant med elforbruget og produktionen af strøm fra vedvarende energi.
Planlagte initiativer
Skovplan:
Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i
Danmark. Etablering af ny skov bidrager væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner.
Skovplanen skal sikre størst mulig synergi og afvejning mellem de mange formål med ny skov.
Pu
bl
ik
a
32
tio
Grøn indenrigsrute i 2025:
Regeringen vil gøre det muligt at etablere en grøn indenrigsrute i 2025 og senest i
2030 en fuld grøn indenrigsflyvning finansieret af en passagerafgift.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
le
r
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0033.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Der er hertil gennemført en række tiltag for at styrke den grønne omstilling,
jf. boks 3.11.
bl
Pu
ik
a
Aftaler om Kemi- og Biocidindats:
Med aftalerne afsættes i alt 304,1 mio. kr. i perioden 2022-2025 til at løfte
danske mærkesager i forhandlinger om EU’s fremtidige kemikalieregulering, sikre kontrol af kemikalier, øge viden
om og regulering af hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. Der sættes samtidig penge af til at klæde
forbrugerne bedre på, så de kan undgå at lægge produkter med farlig kemi i indkøbskurven. Med biocidaftalen
indføres bl.a. en autorisationsordning for insektbekæmpere.
Aftale om IPCEI-brintprojekter:
Med aftalen afsættes 850 mio. kr. til dansk deltagelse i et storskala europæisk
projekt, Important Project of Common European Interest (IPCEI) om brint. Der blev udvalgt to projekter, der skal
understøtte PtX-udviklingen i Danmark.
tio
ne
n
er
Aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026:
Med aftalen afsættes i alt 368,4 mio. kr. i perioden 2022-2026 med
henblik på at reducere sprøjtemiddelbelastningen i Danmark. Indsatserne i strategien skal styrke beskyttelsen af
vandmiljøet, grundvandet og biodiversiteten samt danskernes sundhed og fødevaresikkerhed.
kl
au
Udbudsforberedende aftale for Energiø Nordsøen 2022:
Aftalen specificerer rammerne for forberedelsen af
udbuddet af Energiø Nordsøen, herunder bl.a. vedrørende teknisk koncept, selskabsform samt krav til privat
medejer og til anlægget af energiøen. Det fremgår videre, at aftalekredsen vil tage endelig beslutning om
fortsættelse af projektet på baggrund af bl.a. endelig overvæltningsmodel af Energinets nettoomkostninger og
opdaterede rentabilitetsberegninger i lyset af betingelsen om, at projektet skal være rentabelt.
su
le
re
ti
nd
til
Tillægsaftale om Energiø Bornholm 2022:
Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 2022 at udvide Energiø
Bornholm fra de forudsatte 2 GW til 3 GW med forventet realisering i 2030 med fortsat betingelse om, at projektet er
rentabelt. I aftalen noterer aftalekredsen sig beslutningen om etablering af udlandsforbindelse mellem Danmark og
Tyskland af 26. juli 2022. Udbudsvilkårene for havvinden tilknyttet Energiø Bornholm fastlægges forventeligt i 2023.
m
an
da
g
Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi):
Med PtX-aftalen tages
de første skridt til etablering af rammevilkår, som kan fremme udviklingen af et PtX-marked i Danmark. Med aftalen
skal Danmark sigte mod at opbygge en elektrolysekapacitet på 4-6 GW frem mod 2030. Udbygningen med PtX skal
så vidt muligt ske på markedsvilkår og under hensynstagen til danskernes forsyningssikkerhed. PtX-aftalen består
bl.a. også af en tilskudsordning på 1,25 mia. kr. i form af et statsligt udbud til brintproduktion. Derudover fremgår det
også af PtX-aftalen, at der skal skabes de nødvendige rammer for, at det i Danmark bliver muligt at etablere en
brintinfrastruktur til transport af brint i rør og til lagring i undergrunden. Endvidere fremgår det, at der afsættes 344
mio. kr. fra REACT-EU midler under EU's strukturfonde og EU’s Fond for Retfærdig Omstilling til etablering af en ny
investeringsstøtteordning for at accelerere modning og opskalering af innovative grønne teknologier med fokus på
især PtX og brint.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
aj
20
Gennemførte og aftalte initiativer
Aftale om Etablering af en grøn fond:
Der er reserveret 1,5 mia. kr. i 2024 og 3,25 mia. kr. årligt fra 2025 til 2040 i
det finanspolitiske råderum til etablering af et nyt grøn råderum. Der reserveres således 53,5 mia. kr. (2022-pl) til
den grønne omstilling mod 2040. Heraf afsættes i alt 10,6 mia. kr. frem mod 2040 til aftale om grøn skattereform jf.
boks 3.10. Det grønne råderum skal prioriteres til større og længerevarende investeringer i klima, grøn energi og
miljø.
23
kl
.
33
18
.0
Boks 3.11
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan inden for
klima, miljø og cirkulær økonomi
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0034.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.11 (fortsat)
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan inden for
klima, miljø og cirkulær økonomi
Planlagte initiativer:
Ny lov om natur og biodiversitet:
Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og
virkemidler for et grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som har som mål, at
30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur.
Målsætningerne skal udarbejdes under hensyntagen til den samlede arealanvendelse i Danmark, herunder
sameksistens med landbrug og udbygning med vedvarende energi.
Pu
bl
ik
a
34
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
Udviklingen af lokale erhvervsfyrtårne:
Der er afsat 1 mia. kr. fra EU’s Fond for Retfærdig Omstilling og EU’s
strukturfonde til at udvikle 8 lokale erhvervsfyrtårne, der skal understøtte udviklingen af eksisterende og nye
styrkepositioner, herunder på det grønne område (Power-to-X, vandteknologi, biosolutions, bæredygtigt byggeri og
CO
2
-fangst). Der er igangsat en række aktiviteter lokalt for at udvikle erhvervsfyrtårnene, herunder en række test- og
demonstrationsprojekter inden for grønne teknologier samt tiltag til at understøtte udrulning af den grønne
infrastruktur. Erhvervsfyrtårnene videreudvikles i partnerskaber mellem bl.a. staten og lokale aktører, som skal
understøtte den langsigtede udvikling af lokale erhvervsfyrtårne.
au
su
le
r
et
in
dt
il
Fonden for Retfærdig Omstilling:
Fonden er målrettet de landsdele, som er mest negativt påvirkede af
omstillingsprocessen frem mod en klimaneutal økonomi i 2050. Fonden er målrettet Nordjylland og Sydjylland og
stiller ca. 636 mio. kr. til rådighed, der som følge af politiske aftaler bl.a. understøtter teknologi- og
forretningsudvikling inden for Power-to-X, bedre vilkår for grøn omstilling i SMV’er, udvikling af brun bioraffinering
såsom pyrolyse, udvikling af lokale værdikæder for CO
2
-fangst, -anvendelse og -lagring.
m
an
da
Havplan:
Regeringen vil fremlægge en ny opdateret havplan med en ambition om 10 pct. strengt beskyttet og 20
pct. beskyttet hav. Havplanen vil være økosystembaseret, basere sig på havstrategien og bl.a. indeholde en
nærmere definition af de 20 pct. beskyttet hav, hvor regeringen forudsætter, at der er sameksistens mellem havvind,
fiskeri og de nødvendige hensyn til natur og biodiversitet.
g
d.
1.
Ny national handlingsplan for PFAS:
Regeringen lancerer i 2023 en ny national handlingsplan for PFAS, som
sikrer en fremadrettet overvågning og kontrol, og som skal give bud på prioriterede handlinger i Danmark, EU og
internationalt.
m
aj
20
Ny plasthandlingsplan:
Regeringen vil gennemføre en plasthandlingsplan med det mål at få nedbragt plastik i den
danske natur.
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0035.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Vejen mod indfrielsen af 70 pct.-målet har i høj grad været understøttet af initiativerne i den danske
genopretningsplan,
jf. boks 3.12.
miljøområdet, hvor der i alt investeres over 1,3 mia. kr. fra genopretningsplanen og samlet estimeres initiativerne
at nedbringe udledningerne med 0,1 mio. tons CO
2
. Her udgør tiltaget om at udtage kulstofrig jord fra landbruget
den største andel på 660 mio. kr.
Danske husholdningers bruttogæld er høj sammenlignet med andre europæiske lande. Når man ta-
ger højde for husholdningernes aktiver, har danske husholdninger dog en høj nettoformue.
Der er i perioden efter finanskrisen gennemført en række regulatoriske tiltag, der skal styrke boligejer-
nes finansielle robusthed, såkaldte makroprudentielle tiltag. Bl.a. er der indført et udbetalingskrav på
5 pct. ved boligkøb og begrænsninger på boligejeres adgang til afdragsfrie og/eller variabelt forren-
tede boliglån baseret på gældsfaktor og belåningsgrad. Begrænsningerne er mere restriktive for bo-
liglån i København og Århus. Herudover er der indført en række tiltag for at styrke kreditinstitutternes
robusthed mv., herunder tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter og øgede kapital- og likviditetskrav.
Gældsætningen for husholdninger som procent af BNP ligger aktuelt markant under niveauet op til
finanskrisen, og kreditvæksten er på intet tidspunkt siden finanskrisen, og heller ikke de seneste år,
nået op i alarmerende vækstrater, hvilket begrænser opbygningen af risici.
Pu
bl
ik
a
tio
ne
n
er
kl
au
su
3.7 Boligmarked
le
re
ti
nd
til
Energieffektiviseringer, lagring mv.:
Der er bl.a. afsat 315 mio. kr. til energieffektiviseringer i offentlige bygnin-
ger (primært kommunale og regionale), 565 mio. kr. til tilskud til grønne boligforbedringer, 200 mio. kr. til udvik-
lings- og demonstrationsprojekter for CO
2
-lagring i Nordsøen. Der investeres i alt 1.745 mio. kr. i initiativerne,
som bidrager til at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 0,1 mio. tons i 2030.
m
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
Grøn omstilling af landbruget:
Genopretningsplanen indeholder en række initiativer inden for landsbrugs- og
1.
m
aj
20
23
Første fase af aftale om grøn skattereform
skønnes at medføre en reduktion af Danmarks CO
2
-udledninger
med 0,5 mio. ton frem mod 2025 som følge af en forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv,
der indfases fra 2023 til 2025. For mineralogiske processer samt landbrug og gartneri indfases afgiftsforhøjelsen
først i 2025, da disse brancher er energiintensive og særligt konkurrenceudsatte. I aftalen indgår også tiltag, der
har til formål at give danske virksomheder incitament til at forske, investere og udvikle deres produktion i en
mere bæredygtig retning. Det omfatter indførsel af et grønt investeringsvindue til og med 2022 samt forlængelse
frem til og med 2022 af lempelsen af fradraget for forskning og udvikling på 130 pct. (fra 110 pct.).
kl
.
35
Grøn skattereform:
På skatteområdet er der i december 2020 indgået en bred politisk aftale om en grøn skattere-
form i flere faser:
18
.0
Boks 3.12
Initiativer i den danske genopretningsplan inden for klima, miljø og cirkulær økonomi
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0036.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Det nye boligskattesystem, der sikrer sammenhæng mellem ejendomsværdi og boligskat træder i
kraft med virkning fra 1. januar 2024. Ingen boligejere vil opleve stigende boligskatter ved overgang til
nyt system.
Pu
bl
ik
a
36
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
le
r
et
I de senere år har høje priser på ejerboliger og lange ventetider på almene lejeboliger i de store by-
områder understreget behovet for at øge udbuddet af billige (betalbare) boliger. Den tidligere regering
indgik en politisk aftale med en række nye initiativer, der sigter mod et øget nybyggeri af først og
fremmest billige almene boliger.
in
dt
il
m
an
Planlagte initiativer
Boligskattesystem
Et nyt boligskattesystem træder i kraft med virkning fra 1. januar 2024. Med det nye boligskattesystem vil ejendoms-
skatterne følge udviklingen i ejendomsværdien. Falder boligpriserne, reduceres ejendomsskatterne tilsvarende. Ved
overgangen til det nye system i 2024 vil ingen nuværende boligejere blive beskattet højere end ved det nuværende
system. Med det nye boligskattesystem overgår den midlertidige indefrysningsordning til at blive permanent,
således at det fortsat vil være muligt at indefryse stigninger i ejendomsskatterne fra 2024. Indefrosne ejendoms-
skatter skal senest betales, når boligen sælges.
da
g
d.
1.
m
aj
Gennemførte og aftalte initiativer
Makroprudentielle tiltag på boligmarkedet
Der er gennemført en række regulatoriske tiltag, der skal styrke boligejernes finansielle robusthed, såkaldte makro-
prudentielle tiltag, herunder bekendtgørelse om god skik for boligkredit fra 2013 med introduktionen af udbetalings-
kravet på 5 pct. ved boligkøb i 2015, Vækstvejledningen fra 2016 samt introduktionen af en gældsfaktorgrænse, der
afgør, hvilke låntyper låntagere kan vælge imellem i bekendtgørelse om god skik for boligkredit i 2018.
20
23
kl
.
18
Boks 3.13
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer vedrørende boligmarkedet uden for den danske
genopretningsplan
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0037.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.14
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer vedrørende nybyggeri af boliger uden for den danske
genopretningsplan
Gennemførte og aftalte initiativer
Aftale om fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed
Med aftalen fra 26. november 2021 afsættes der 5 mia. kr. til en række nye initiativer frem til 2031, som mærkbart vil
forøge byggeriet af billige boliger. Initiativerne sigter primært mod flere almene boliger i hovedstadsområdet, hvor
billige boliger kan være knappe. Lovgivningen, der implementerer de forskellige initiativer, trådte i kraft den 1. juli
2022. Blandt initiativerne kan nævnes:
Grundkøbslån til nye almene boligbyggerier (1.778 mio. kr.)
Omdannelse af private lejeboliger og erhvervsbyggeri til almene boliger (1.545 mio. kr.)
Støtte til etablering af særligt billige almene boliger (900 mio. kr.)
Støtte til fortætning med nye almene boliger (422 mio. kr.)
3.8 Energiforsyning
Grundlæggende er Danmarks energiforsyningssituation for nuværende stabil for så vidt angår gas, el,
olie og træpiller. Trods den nuværende stabile situation kan forsyningen blive udfordret til næste fy-
ringssæson (2023/24), grundet en række risikofaktorer, som fx et total stop for russisk gas til EU, øget
global efterspørgsel, hvis gasforbruget stiger pga. kolde vejrforhold som fx udefrakommende hændel-
ser, vejrforhold, markedsindgreb mv., som Danmark ikke er herre over. Den stabile situation skyldes
bl.a., at de danske forbrugere har reduceret deres energiforbrug betydeligt. Eksempelvis er dansker-
nes gasforbrug siden januar 2022 t.o.m. december 2022 ca. 19 pct. lavere end det forventede gasfor-
brug i
Klimastatus og -fremskrivning 2022 (KF22).
Derudover er der iværksat en række initiativer med
henblik på at understøtte en stabil og forøget energiforsyning,
jf. boks 3.15.
Den tidligere regering har
herudover præsenteret en række initiativer, som yderligere skal accelerere udbygningen af vedva-
rende energi og mindske afhængigheder af fossile brændstoffer.
Pu
bl
ik
a
tio
ne
n
er
En stabil og velfungerende energiforsyning er central for vigtige samfundsfunktioner og for Danmarks
velstand. Hvis energiforsyningen er knap, kan det have en væsentlig indvirkning på danskernes hver-
dag samt vækst og produktivitet. Mere specifikt kan det indebære usikkerhed for husholdningerne,
om der er strøm i kontakten og mulighed for at varme hjemmet op. For virksomhederne er det afgø-
rende, om de har tilstrækkeligt med energi til at kunne producere. Samtidig har krigen i Ukraine og
den afledte usikkerhed om energiforsyningen understreget behovet for en fortsat grøn omstilling og
uafhængighed af fossile brændsler, herunder russisk gas.
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
Planlagte initiativer
Et samlet boligpolitisk udspil
Regeringen ønsker et blandet boligmarked, hvor flere kan eje deres egen bolig, og hvor der er et blandet udbud af
ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. Regeringen vil fremlægge et samlet boligpolitisk
udspil.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
Fonden vil få tilført yderligere 5 mia. kr. i perioden 2021-2035, som endnu ikke er allokeret til konkrete initiativer.
m
aj
20
37
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0038.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Fra vinteren 2023/24 vil energiforsyningen blive styrket, herunder særligt gas- og olieforsyningen,
som følge af den gradvise genidriftsættelse af Tyrafeltet fra vinteren 2023/24. Når Tyrafeltet igen er
oppe og producerer på fuld kapacitet, vil Danmark igen forventeligt være nettoeksportør af gas frem
mod 2042.
Endelig forventes udlandsforbindelsen,
Viking Link,
der forbinder England og Danmark at stå færdig
ved udgangen af 2023 (vil være i fuld drift i første kvartal 2025) og vil sikre transport af strøm for op til
1,4 mio. husholdninger, ligesom der i 2022 blev indgået aftale mellem Danmark og Tyskland om at
etablere en udlandsforbindelse i forbindelse med Energiø Bornholm.
For at øge andelen af grøn gas i det danske gasforbrug her og nu, indgik den daværende regering og et flertal i
Folketinget
Aftale om midlertidig fastholdelse af energiafgrødegrænsen
(april 2022), hvor nuværende energiafgrøde-
grænse på 12 pct. fastholdes i yderligere ét år for at øge biogasproduktionen i 2022 og 2023.
Klimaaftale om grøn strøm og varme (juni 2022)
Aftalen fulgte bl.a. op på Nationalt kompromis (marts 2022),
jf. ovenfor,
og består af to delaftaler, herunder delaftale
om mere grøn strøm og delaftale om grøn varme og udfasning af naturgas. Med aftalen sættes der i endnu højere
grad skub på den grønne omstillling samtidig, at det sikres, at Danmarks energiforsyning i mindre grad er afhængig
af russisk energi. Det indebærer eksempelvis, at der skal sikres rammer for, at produktionen af sol- og vindenergi på
land kan firdobles i 2030 samt mulighed for for femdobling af havvindmøllestrøm.
En central forudsætning for den grønne omstilling er et velfungerende og udbygget elnet og fleksibelt forbrug. Der
afsættes derfor midler til tiltag og analyser vedrørende mere proaktiv udbygning af elnettet og understøttelse af et
mere fleksibelt elforbrug.
Pu
bl
ik
a
38
tio
Samtidig iværksættes indsatser og forbedrede vilkår for at accelere udrulningen af grøn varme samt forøge produk-
tionen af biogas, herunder fremrykning af biogasudbud for at mindske antallet husstande, der opvarmes med
naturgas og dermed bl.a. sårbarheden for den danske gasforsyning.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
le
r
et
in
dt
il
m
an
I forlængelse heraf bemærkes, at Baltic Pipe blev fuldt idriftsat den 30. november 2022, en måned før den planlagte
åbning i januar 2023. Ørsted og Andel har indgået kontrakter med Equinor om levering af norsk gas til Danmark via
Baltic Pipe, hvilket understøtter dansk forsyningssikkerhed.
da
Gennemførte og aftalte initiativer
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik (marts 2022)
Med aftalen var aftalepartierne enige om at iværksætte initiativer, der yderligere udfaser gas, så Danmark bliver
uafhængig af russisk gas og undersøge, hvad mulighederne er for midlertidigt at øge gasindvinding i Nordsøen, øge
anvendelsen af biogas, fremrykke Baltic Pipe eller lignende, så Danmark ad den vej kan bidrage til at afhjælpe
Europas afhængighed af russisk gas.
g
d.
1.
m
aj
Boks 3.15
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der har styrket
eller vil styrke energiforsyningen i de kommende år
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0039.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.15 (fortsat)
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der har styrket
eller vil styrke energiforsyningen i de kommende år
Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne (juni
2022)
Med aftalen var den daværende regering og Kommunernes Landsforening enige om at sætte fart på udrulningen af
fjernvarme. Aftalen indebærer, at kommunerne i 2022 skulle gennemføre en planlægningsindsats og udsende breve
om muligheden for omlægning til grøn varme til olie- og gasfyrsejere i de områder, der er gasforsynede. På
baggrund heraf skal der udarbejdes konkrete projektforslag i 2023 med henblik på udrulning af fjernvarme inden
2028, hvor dette giver mening.
Tillægsaftale om Energiø Bornholm (august 2022)
Med aftalen var aftalepartierne enige om at udvide Energiø Bornholm fra 2 til 3 GW samtidig med, at den stadig
forventes at stå færdig i 2030. I aftalen noterer aftalekredsen sig beslutningen om etablering af udlandsforbindelse
mellem Danmark og Tyskland, herunder mere specifikt etablering af et kabel fra energiøen til Tyskland, hvilket
betyder, at der kan sendes strøm fra energiøen til det tyske elnet og videre til resten af Europa.
”Fyr dit fyr”
(maj 2022)
”Fyr dit fyr” er en aftale om partnerskab mellem den daværende regering og Finans Danmark om attraktive grønne
lån til husholdningernes udskiftning af olie- og gasfyr, der ikke kan tilsluttes fjernvarmenettet. Partnerskabet blev
bekræftet af aftalepartierne i
Klimaaftale om grøn strøm og varme
(juni 2022). Initiativet er derfor videreført, og der
pågår implementering. Inden udgangen af 2024 gøres der status på partnerskabet mellem den nuværende regering
og Finans Danmark.
EU-reduktionsmål indført (juli 2022)
EU-reduktionsmål indført i forhold til gasforbruget i perioden fra 1. august 2022 til 31. marts 2023 på mindst 15 pct.
sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug over de seneste fem år. Målet er frivilligt, men det kan gøres obliga-
torisk, hvis EU erklærer en såkaldt ”Unions Alarm”. EU-Kommissionen vil i maj 2023 – i lyset af den generelle
europæiske gasforsyningssituation – vurdere, om der er behov for at stille krav til gasforbruget herefter. For elfor-
bruget er der et frivilligt mål på 10 pct. samt bindende mål på 5 pct. i spidsbelastningsperioder.
Energisparekampagnen (juni 2022)
Med Delaftale om disponering af midler fra aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sort varme blev der
afsat midler til en række energispareaktiviteter, herunder en energisparekampagne i 2022. Kampagnen er målrettet
flere grupper, herunder borgere bredt, gasfyrsejere, erhvervsliv samt offentlige arbejdspladser. Der indgår en særlig
indsats rettet mod ejere af gasfyr. Kampagnen var finansieret frem til udgangen af 2022. Kampagnen er videreført i
et mere begrænset omfang i 2023 som en del af Energistyrelsens generelle arbejde med Sparenergi.dk.
Levetidsforlængelse af tre kraftværker (oktober 2022)
For at styrke elforsyningssituationen på kort sigt er der givet politisk mandat til midlertidigt at udskyde lukningen af
tre kraftværker. Lukningen af værkerne er udskudt til 30. juni 2024. Energistyrelsen er i gang med implemen-
teringen. Den midlertidige udskydelse drejer sig om tre værker ejet af Ørsted; Kyndbyværkets blok 21 (letolie),
Studstrupværkets blok 4 (kul) og Esbjergværkets blok 3 (kul).
Pu
bl
ik
a
tio
ne
n
er
kl
au
su
le
r
et
in
dt
il
m
an
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
da
g
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
39
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0040.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Boks 3.15 (fortsat)
Udvalgte gennemførte og planlagte initiativer uden for den danske genopretningsplan, der har styrket
eller vil styrke energiforsyningen i de kommende år
Bæredygtighedskrav til træpiller til individuel opvarmning (husholdninger) er midlertidigt fjernet (september
2022)
Med denne beslutning øges mulighederne for at importere træpiller, hvilket dermed understøtter, at der er tilstræk-
kelig forsyning med træpiller. Derudover er der iværksat samarbejde og dialog med branchen om nye muligheder for
import. Implementeret ved bekendtgørelsesændring i november 2022. De lempede bæredygtighedskrav udløber 30.
april 2024.
Etablering af en national energikrisestab (NEKST)
Efter inspiration fra den nationale operative stab (NOST) har regeringen nedsat en national energikrisestab. NEKST
skal med inddragelse af relevante samfundsaktører bl.a.:
Sikre en national koordinering af udrulningen af grøn varme og andre indsatser, som har til formål hurtigst muligt
at nedbringe forbruget af naturgas og erstatte det med vedvarende energi.
Identificere barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind på land samt havvind og anbefale
regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere udbygningen.
Understøtte udbygning af elnettet de steder, hvor der allerede i dag er udfordringer med kapaciteten og bidrage
til, at udbygningen er på forkant med elforbruget og produktionen af strøm fra vedvarende energi.
Igangsætte en udbygningsplan af elnettet og afdække tiltag til at understøtte rettidige og effektive investeringer i
elnettet. Regeringen vil undersøge, om der er behov for yderligere tiltag til at udnytte elnettet mere effektivt,
herunder bl.a. via et mere fleksibelt elforbrug.
Pu
bl
ik
a
40
tio
Inden for den danske genopretningsplan bemærkes det, at der ikke i regi af genopretningsplanen er
igangsat konkrete initiativer på energiforsyningsområdet. Den danske genopretningsplan indeholder
imidlertid initiativer vedr. energieffektivisering, der imidlertid også understøtter en velfungerende ener-
giforsyning.
3.9 Frisættelse af den offentlige sektor
Den danske regering har i sit regeringsgrundlag
Ansvar for Danmark
fra december 2022 tilkendegivet
ambitioner om at gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor. Regeringen ønsker
at forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på med henblik
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
Afkorte sagsbehandlingstid og analysere opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner
Regeringen vil afkorte sagsbehandlingstiden for etablering af vedvarende energi, så den ikke sættes på pause på
grund af unødigt bureaukrati. Regeringen vil desuden igangsætte analyse af den nuværende opgavefordeling mel-
lem stat, regioner og kommuner for at sikre højt tempo i udbygningen af VE på land.
su
le
Planlagte initiativer
Øge produktionen af biogas
Regeringen ønsker at øge produktionen af biogas, så Danmark hurtigere kan fortrænge russisk naturgas.
re
ti
nd
til
m
an
da
g
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0041.png
Kapitel 3
Reformer og investeringer
Pu
bl
ik
a
Udvalg om fremtidens velfærdsinstitutioner
Regeringen har tilkendegivet ambitioner om at nedsætte et udvalg, der skal belyse forskellige former for fremtidens
velfærdsinstitutioner. Det indebærer bl.a. modeller, hvor institutionerne er selvstyrende enheder med egen besty-
relse og driftsøkonomi og med samme frihedsgrader som private virksomheder og selvejende institutioner. Udvalget
skal starte med at belyse ældreområdet.
tio
Regeringen vil løbende arbejde med at udfolde ambitionerne og præsentere konkrete forslag til udvik-
ling og frisættelse af den offentlige sektor.
ne
n
er
Planlagte initiativer
Ældreudspil og ny ældrelov
Regeringen ønsker at starte arbejdet med frisættelsen på ældreområdet med fremsættelse af en ny ældrelov med få
klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom med livsglæde og tid til nærvær og omsorg. Pejlemær-
kerne for arbejdet er bl.a. at give den ældre reel selvbestemmelse, udvide det frie valg, så private leverandører får
flere muligheder for at levere ældrepleje, øge kontinuiteten i den pleje den ældre modtager og fjerne unødig
regulering og kontrol.
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
Gennemførte og aftalte initiativer
Velfærdsaftaler i syv kommuner på folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet (2021-2024)
Folketinget vedtog i 2021 lovgivning, som frisætter syv kommuner fra størstedelen af den statslige regulering på
henholdsvis folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet i en treårig forsøgsperiode. Samtidig har de syv kommuner
forpligtet sig til at fjerne mest mulig kommunal og lokal regulering. Disse gensidigt forpligtende velfærdsaftaler
mellem staten og kommunerne har til formål at sætte en ny og ambitiøs retning for udviklingen af den borgernære
velfærd med udgangspunkt i større lokal frihed og plads til medarbejdernes faglighed. Forsøgene evalueres
løbende, og den endelige evaluering forventes at foreligge ultimo 2024. Erfaringerne fra forsøgene skal indgå
konstruktivt i det videre arbejde med frisættelsesdagsordenen.
m
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
Boks 3.16
Udvalgte gennemførte og planlagte frisættelsesrelaterede initiativer uden for den danske
genopretningsplan
1.
m
aj
Som led i arbejdet vil regeringen bl.a. arbejde for at styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere
valgmuligheder og oplever større frihed til at vælge den velfærd og service, der passer bedst til den
enkeltes livssituation. Derudover har regeringen ambitioner om at afskaffe al unødig statslig og kom-
munal regulering og sanere i antallet af kontrolopgaver med henblik på at øge det lokale ledelsesrum
og sikre, at medarbejderne mødes med tillid til deres faglighed og får større frihedsgrader. Endelig vil
regeringen styrke civilsamfundsinddragelsen og samarbejdet med den private sektor, bl.a. ved at
fremme udvikling og innovation gennem en vifte af forskellige offentlige og private tilbud og egentlige
partnerskaber.
20
23
kl
.
41
18
.0
0
på at bevæge Danmark mod at blive et velfærdssamfund kendetegnet ved mindre bureaukrati og
mere lokal frihed, ansvar og engagement, og hvor borgeren sættes før systemet. Reformsporet skal
bl.a. ses i lyset af den demografiske udvikling, hvor der forventes flere ældre og flere børn. Selvom
regeringen vil sikre, at pengene følger med, når der kommer flere børn og ældre, er reformsporet en
erkendelse af, at der er behov for nytænkning i den offentlige sektor for at sikre velfærden i fremtiden.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0042.png
Pu
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
bl
ik
at
io
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0043.png
Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer
Verdensmål
er
kl
au
Tabel 4.1
su
le
I det følgende fremhæves relevante initiativer ud fra en række udvalgte Verdensmål, hvor Danmark
vurderes at have udfordringer,
jf. tabel 4.1.
re
ti
nd
til
På globalt plan rangerer Danmark blandt de lande, der klarer sig bedst med at realisere Verdensmå-
lene. Det fremgår bl.a. af opgørelserne i
Sustainable development in the European Union – Monito-
ring report on progress towards the SDGs in an EU context – 2022 edition,
hvor Danmark klarer sig
bedre end EU-gennemsnittet inden for en stor del af Verdensmålene. Men selvom Danmark ligger
godt placeret i forhold til andre lande, betyder det ikke, at vi er i mål.
n
ne
bl
4 – Kvalitets-
uddannelse
EU-Kommissionens landerapport
(2022): Andelen af personer mellem 18
og 24 år, som ikke er i uddannelse, er
steget fra 2016 til 2021.
Andelen af elever, der underpræsterer
i naturvidenskab, er steget fra 2015 til
2018.
ik
a
tio
Pu
m
an
da
g
Det tidligere regering præsenterede i juni 2021 sin nationale handlingsplan for FN's Verdensmål. Af
regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark
fremgår det, at regeringen inden for rammerne af gennem-
førelsen af FN’s verdensmål vil sætte fokus på etablering af sociale velfærdsydelser og sikkerhedsnet
og i tilknytning hertil styrkelse af det lokale civilsamfund.
Relevante initiativer
Reformkommissionen er nedsat bl.a. for at under-
søge, om der er behov for en mere systematisk
og målrettet indsats for gruppen af unge, der ikke
er i uddannelse og som står uden for arbejdsmar-
kedet.
Danmark har allerede gennem den særligt tilrette-
lagte ungdomsuddannelse (STU) samt senest
den forberedende grunduddannelse (FGU) adres-
seret målgruppens behov for uddannelse i for-
længelse af grundskoleniveau. Uddannelserne
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
Det danske samfund har taget Verdensmålene til sig. Den brede forankring nytter, når det kommer til
at løse de udfordringer, som Verdensmålene repræsenterer. Og det er centralt, at vi bliver ved med at
stå sammen om at finde de gode løsninger.
aj
20
23
Verdensmålene skal skabe en fælles vision og retning i arbejdet for en mere lige, retfærdig og bære-
dygtig verden. Den vision deler Danmark.
kl
.
43
18
.0
4. Danmarks arbejde med
Verdensmålene
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0044.png
Kapitel 4
Danmarks arbejde med Verdensmålene
Tabel 4.1
Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer
Der har siden 2018 været et stort fokus på at løfte
kvaliteten af undervisningen i de naturvidenska-
belige fag. Blandt andet med tiltag som fx Natur-
videnskabsstrategien, hvor initiativer som Naturvi-
denskabens ABC og oprettelsen i 2020 af den
nye kandidatuddannelse målrettet lærere, der un-
derviser i naturfagene og matematik i grundsko-
len.
1. juli 2022 blev lov om nye rammer for behand-
ling af genanvendeligt husholdningsaffald vedta-
get, som omfatter, at private aktører fremover
skal behandle affaldet med henblik på udvikling i
nye teknologier og stordriftsfordele.
Danmark har tilsluttet sig EU’s handlingsplan for
cirkulær økonomi fra 2020. Handlingsplanen skal
implementeres, herunder ecodesignforordningen,
transportforordningen, batteriforordningen, em-
ballageforordningen, forordningen om grønne an-
prisninger, forordning om kritiske råstoffer, jord-
rammedirektivet og affaldsreduktionsmål i regi af
affaldsrammedirektivet.
Danmarks Handlingsplan for cirkulær økonomi fra
2020, som indeholder 129 initiativer, er vedtaget.
Handlingsplanen og den politiske aftale om en
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi skal implementeres. Det indebærer bl.a.
et udvidet producentansvar for emballage og en-
gangsplastprodukter, standardiserede nedriv-
ningsplaner og kompetencekrav til selektiv ned-
rivning, særskilt og husstandsnær indsamling af
tekstilaffald samt et styrket affaldstilsyn.
Der er indgået en opfølgende aftale om en Klima-
plan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-
nomi fra 2022.
Regeringen vil undersøge konsekvenserne af at
opsætte et mål for CO
2
e-aftrykket for det danske
forbrug.
Pu
bl
ik
a
44
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
12 – Ansvarlig
forbrug
og produktion
Handlingsplan for FN’s Verdensmål
(2021): Danmark har et meget højt for-
brug af naturressourcer. Danmark ge-
nererer store og relativt stabile mæng-
der madaffald. Danmark genererer
store og relativt stabile mængder hus-
holdningslignende affald pr. indbygger.
au
su
le
r
EU-Kommissionens landerapport
(2022): Kommunal affaldsproduktion er
steget fra 2018 til 2020. Genanvendel-
sesrate er faldet fra 2016 til 2020.
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.
18
tjener som forberedelse til voksenlivet samt til
fortsat uddannelse samt beskæftigelse.
.0
Verdensmål
Relevante initiativer
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0045.png
Kapitel 4
Danmarks arbejde med Verdensmålene
Tabel 4.1
Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer
Danmark vil reducere drivhusgasudledninger med
70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Regeringen vil foreslå et ambitiøst reduktionsmål
for 2035 samt vurdere, om reduktionsmålet i 2030
skal opjusteres.
Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutrali-
tet til 2045 og sætte et nyt mål om 110 pct. reduk-
tion i 2050 i forhold til 1990.
Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift
på landbruget.
Regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på de of-
fentlige indkøb, herunder også indkøb af trans-
port og opførelse af offentlige bygninger.
Regeringen ønsker at hæve ambitionerne for
Danmarks aftryk i verden ved at opstille et mål for
den danske klimaeffekt forstået som den interna-
tionale klimaeffekt, der følger af den danske ek-
sport af energiteknologi og tjenesteydelser.
Regeringen vil indføre en passagerafgift på flyrej-
ser.
Regeringen har nedsat en national energikrise-
stab (NEKST), der bl.a. skal sikre national koordi-
nering af udrulningen af fjernvarme samt under-
støtte udbygning af elnettet med det formål at
nedbringe forbruget af naturgas og erstatte det
med vedvarende energi.
Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan
med et mål om etablering af 250.000 hektar ny
skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager
væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt net-
tonegative emissioner. Skovplanen skal sikre
Pu
bl
ik
a
tio
ne
n
er
kl
au
su
le
13 – Klimaindsats
EU-Kommissionens landerapport
(2022): Danmark ligger højere end EU-
gennemsnittet målt på nettoudledning
af drivhusgasser pr. indbygger.
re
ti
nd
til
m
an
da
g
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
aj
20
23
Regeringen vil udarbejde en plastikhandlingsplan.
kl
.
45
Regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på de of-
fentlige indkøb, herunder også indkøb af trans-
port og opførelse af offentlige bygninger.
18
.0
Verdensmål
Relevante initiativer
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0046.png
Kapitel 4
Danmarks arbejde med Verdensmålene
Tabel 4.1
Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer
Der er afsat 10,6 mia. kr. mod 2040 til aftale om
grøn skattereform, der skal prioriteres til større og
længerevarende investeringer i klima, grøn energi
og miljø som fx nye grønne omstillingsteknolo-
gier.
Danmark har fået sin første strategi for at udvikle
brint og grønne brændstoffer (Power-to-X stra-
tegi).
Politisk ambition om via statslige udbud at mulig-
gøre 6 GW havvind i 2030.
Politisk ambition om at muliggøre en firedobling
af elproduktion fra solenergi og landvind frem
mod 2030.
Som led i implementering af EU's Vandrammedi-
rektiv har tredje generation af vandområdepla-
nerne, der løber fra 2021-2027 været i høring og
afventer endelig offentliggørelse med henblik på
bl.a. at sikre opfyldelse af de aftalte mål for kvæl-
stofreduktion i Aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug.
I 2023 indmeldes foreløbige tilkendegivelser om
bidrag til at nå målsætningerne om beskyttet na-
tur og forbedring af arter under EU's biodiversi-
tetsstrategi for 2030.
Fem stenrev skal placeres i de danske farvande.
Stenrevene skal ligge i hhv. Køge Bugt, ved Nivå
Strandpark, nord for Hundested og i Lillebælt ved
både Helnæshoved Flak og Lyø W Flak.
Danmark skal implementere EU’s direktiv
2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse
plastprodukters miljøpåvirkning. Direktivet har
bl.a. til formål at forebygge og reducere visse
Pu
bl
ik
a
46
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
14 – Livet i havet
n
er
kl
au
Handlingsplan for FN’s Verdensmål
(2021): Der er generelt ikke opnået
god miljøtilstand i de danske havområ-
der, og forsuringen af havet er sti-
gende.
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
d.
1.
m
aj
20
23
Danmark har fået sin første statslige satsning på
CO
2
-fangst.
kl
.
18
størst mulig synergi og afvejning mellem de
mange formål med ny skov.
.0
Verdensmål
Relevante initiativer
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0047.png
Kapitel 4
Danmarks arbejde med Verdensmålene
Tabel 4.1
Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer
ti
nd
til
kl
au
su
le
re
ne
15 – Livet på land
n
er
EU-Kommissionens landerapport
(2022): Danmark ligger lavere end EU-
gennemsnittet målt på andel skovareal.
Handlingsplan for FN’s Verdensmål
(2021): En stor del af de danske natur-
arealer er i ikke-gunstig tilstand. Rødli-
ste-indeksværdien er faldet fra 2010 til
2019.
bl
ik
a
tio
Pu
m
an
da
g
Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og
biodiversitet med mål og virkemidler for et grøn-
nere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodi-
versitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30
pct. af EU's areal til lands og til havs skal være
beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt
beskyttet natur.
Regeringen vil udarbejde indsatsprogram under
Danmarks Havstrategi II samt udarbejde Dan-
marks Havstrategi III.
I 2023 indmeldes foreløbige tilkendegivelser om
bidrag til at nå målsætningerne om beskyttet na-
tur og forbedring af arter under EU's biodiversi-
tetsstrategi for 2030.
Regeringen har besluttet at gennemføre 15 natur-
nationalparker. Lokale kommunalbestyrelser/by-
råd involveres i parkernes gennemførelse og
fremtidige drift. Der kan udpeges yderligere op til
fem områder, hvor der kan etableres naturnatio-
nalparker.
Regeringen udsender reviderede planer for 250
udpegede Natura 2000-områder. Planerne gæl-
der for perioden 2022-2027.
Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og
biodiversitet med mål og virkemidler for et grøn-
nere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodi-
versitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30
pct. af EU's areal til lands og til havs skal være
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
Regeringen udsender reviderede planer for 250
udpegede Natura 2000-områder. Planerne gæl-
der for perioden 2022-2027.
aj
20
23
Regeringen vil fremlægge en ny opdateret hav-
plan med en ambition om 10 pct. strengt beskyt-
tet hav og 20 pct. beskyttet hav.
kl
.
47
18
plastprodukters påvirkning på miljøet, navnlig
vandmiljøet.
.0
Verdensmål
Relevante initiativer
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0048.png
Kapitel 4
Danmarks arbejde med Verdensmålene
Tabel 4.1
Verdensmål, hvor det er vurderet, at Danmark har udfordringer og relevante initiativer
Pu
bl
ik
a
48
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
le
r
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan
med et mål om etablering af 250.000 hektar ny
skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager
væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt net-
tonegative emissioner. Skovplanen skal sikre
størst mulig synergi og afvejning mellem de
mange formål med ny skov.
aj
20
23
kl
.
18
beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt
beskyttet natur.
.0
Verdensmål
Relevante initiativer
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Pu
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
d.
1.
m
aj
bl
ik
a
tio
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0050.png
Pu
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
bl
ik
at
io
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0051.png
5. EU-fonde
Kapitlet omhandler Partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de euro-
pæiske struktur- og investeringsfonde 2021-2027. Endvidere redegøres der for sammenhængen og
komplementaritet med initiativerne i den danske genopretningsplan, herunder særligt komplementari-
tet i forhold til den grønne og digitale omstilling.
Partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-Kommissionen
Tabel 5.1
EU-tildeling 2021-2027 til de fonde, som er omdattet af den danske partnerskabsaftale (mio. euro)
m
an
da
g
d.
Danmark er tildelt i alt 657 mio. euro i perioden 2021-2027 under fonde omfattet af den danske part-
nerskabsaftale,
jf. tabel 5.1.
Hertil kommer national medfinansiering.
EU-fond
Regionaludviklingsfonden (EFRC)
Socialfonden Plus (ESF+)
ti
nd
til
1.
m
Partnerskabsaftalen dækker EU’s Regionaludviklingsfond, Socialfond Plus, Fonden for Retfærdig
Omstilling samt Hav-, Fiskeri-, og Akvakulturfonden. Aftalen indeholder også information om Interreg
og fonde på udlændinge- og integrationsområdet.
aj
EU-tildeling 2021-2027
20
Pu
bl
ik
a
Genopretningsplanen komplementerer i Danmark investeringerne fra fondene omfattet af partner-
skabsaftalen gennem skattetiltag, der styrker den grønne omstilling. Genopretningsplanens grønne
skattereform fremmer bl.a. et mere bæredygtigt landbrug, mens regionalfondsprogrammet kan inve-
stere i forretningsudvikling og primærsektorens samarbejde med andre sektorer om fx grøn innova-
tion. Socialfondsprogrammet komplementerer genopretningsplanen ved bl.a. at investere i kompeten-
cer, som efterspørges af virksomhederne i forbindelse med den grønne og digitale omstilling.
Genopretningsplanen finansierer bl.a. også en digitaliseringsfond, der skal udmøntes i 2022-2025 på
baggrund af anbefalinger fra regeringens digitaliseringspartnerskab. Digitaliseringspartnerskabet har
bl.a. leveret anbefalinger til, hvordan regeringen bringer danske virksomheder styrket ind i en digital
fremtid, og hvordan Danmark som samfund understøtter fremtidens digitale erhverv og arbejdsplad-
tio
ne
n
er
Komplementaritet med den danske genopretningsplan
kl
au
Total
su
Fonden for Retfærdig Omstilling (JTF)
le
Hav-, fiskeri og Akvakulturfonden (EMFAF)
re
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
23
kl
.
247
120
201
89
657
18
51
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0052.png
Kapitel 5
EU-fonde
Sikring mod dobbeltfinansiering
For så vidt angår digitaliseringsstrategien, medfinansieres initiativerne Automatisk Erhvervsrapporte-
ring og SMV-venligt udbudssystem (MitUdbud) af regionalfondsprogrammet. De støttede omkostnin-
ger vedrører IT-udvikling af systemer og digital infrastruktur. Hertil finansierer genopretningsplanen
bl.a. digitaliseringsfonden¸
jf. ovenfor,
der på Finansloven for 2022 blev udmøntet til en række sær-
skilte digitale initiativer under digitaliseringsstrategien. Der er ikke finansieringsoverlap mellem de ini-
tiativer, der finansieres af genopretningsplanen, og de initiativer, der medfinansieres af regionalfond-
sprogrammet.
Tilsagn om tilskud til virksomheder under programmet SMV:Digital finansieres aktuelt af genopret-
ningsplanen. Som led i tilskudsforvaltningen, kontrolleres der i sagsbehandlingen af ansøgninger for,
at der ikke er sammenfald med en virksomheds øvrige projekter i SMV:Digital, hvorved der undgås
dobbeltfinansiering med tidligere finansiering fra EU-programmerne REACT-EU og Brexit-tilpasnings-
reserven.
Pu
bl
ik
a
52
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
le
r
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
For udtagning af lavbundsjorde modtager Danmark midler under genopretningsplanen samt fra EU’s
landdistriktsstøtte. Der er i Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen indbygget demarka-
tion, hvorved der i sagsbehandlingen ud fra et kortgrundlag undersøges, om der er givet tilsagn eller
ansøgt om tilskud i øvrige ordninger med tilsvarende formål. Alle kortlag opdateres løbende.
m
aj
20
23
Danmark modtager midler fra både EU’s genopretningsfacilitet og øvrige EU-fonde på tre områder.
For at imødegå risikoen for dobbeltfinansiering er der på disse områder implementeret sikringer og
kontroller, så midler fra flere EU-fonde ikke tildeles til samme projekt.
kl
.
18
.0
ser. Anbefalingernes formål er således at fastholde Danmark som et digitalt foregangsland og udstil-
lingsvindue, som kan understøtte fremtidig dansk eksport af digitale løsninger og teknologi. Indsat-
serne under digitaliseringsfonden vil følge op på anbefalingerne og forventes at skabe synergi med
regionalfondsprogrammet, som kan støtte spredningen af digitale teknologier og udviklingen af nye
digitale løsninger, mens socialfondsprogrammet bidrager med at udbrede de digitale kompetencer i
arbejdsstyrken.
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Pu
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
d.
1.
m
aj
bl
ik
a
tio
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0054.png
Pu
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
bl
ik
at
io
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0055.png
Pu
Udvalget mødes i udgangspunktet hvert år, dels på ministerniveau og dels på embedsmandsniveau.
Kontaktudvalget informeres om forløbet af det europæiske semester, den aktuelle europæiske vækst-
og beskæftigelsesdagsorden samt udarbejdelsen af Danmarks Nationale Reformprogram. Fx blev der
i januar 2022 afholdt et møde ledet af den daværende udenrigsminister med fokus på regeringens
europapolitiske prioriteter, herunder særligt hvad angår håndteringen af udfordringer med unfair kon-
kurrence, sårbare forsyningskæder og afhængighed af tredjelande for visse kritiske teknologier for
vækst- og beskæftigelse i Danmark og EU.
bl
ik
a
tio
ne
n
er
Kontaktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for rammerne af den
danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings- og konsultationsled på
vækst- og beskæftigelsesområdet. Udvalget er et vigtigt forum for dialog mellem beslutningstagere og
interesseorganisationerne om den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden og er centralt i
forhold til at skabe konsensus om danske prioriteter på vækst- og beskæftigelsesområdet.
kl
au
su
le
Kontaktudvalget for europæisk vækst og beskæftigelse
(oprindeligt
Kontaktudvalget for Europa 2020-
strategien)
er omdrejningspunktet for den nationale forankring af det europæiske semester i Dan-
mark. Udvalget blev nedsat i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af Lissabonstrategien og blev fortsat
efter udløbet af Europa 2020-stategien. Udvalget består af en bred vifte af organisationer med inte-
resse for den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden samt regionale og lokale myndighe-
der. De regionale og lokale myndigheder er centrale for den nationale udmøntning af vækst- og be-
skæftigelsespolitikken. Blandt andet på grund af et øget fokus på klimadagsordenen er udvalget ble-
vet udvidet med organisationer, der fokuserer på dette område.
re
ti
nd
til
m
an
da
g
Regeringen og Folketinget har aftalt en udvidet inddragelse af Folketingets Europaudvalg og Finans-
udvalg i forhold til drøftelserne om det europæiske semester. Dette indebærer, at regeringen (i tillæg
til de løbende drøftelser af den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden) orienterer og drøfter
de vigtigste spørgsmål med Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg. Der er bl.a. den 28. april
2023 afholdt et fælles samråd om Danmarks Nationale Reformprogram og Konvergensprogrammet,
jf. boks 6.1.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
d.
1.
m
aj
Der er i Danmark en fast procedure for Folketingets inddragelse i den danske og europæiske vækst-
og beskæftigelsesdagsorden. Det sker som en prioriteret del af den danske EU-beslutningsproce-
dure, når det europæiske semester er på dagsordenen i EU, i de enkelte rådsformationer og i Det Eu-
ropæiske Råd.
20
23
kl
.
55
18
.0
6. Institutionelle spørgsmål og
interessentinddragelse
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0056.png
Kapitel 6
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse
Udkastet til Danmarks Nationale Reformprogram 2023 blev sendt i høring i Kontaktudvalget og drøftet
på et møde i udvalget den 29. marts 2023 med efterfølgende mulighed for udvalget til at afgive skrift-
lige bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt muligt søgt afspejlet og indarbejdet i reform-
programmet.
Interessentinddragelse i udarbejdelsen af den danske EU-genopretningsplan
Der har været en bred inddragelse af både Folketinget og en række interessenter i forbindelse med
udarbejdelsen af den danske EU-genopretningsplan.
Først og fremmest består den danske genopretningsplan af en række initiativer, der er besluttet i afta-
ler mellem regeringen og Folketingets partier. Det gælder for eksempel aftalerne om grøn skattere-
form og grøn vejtransport samt aftale om stimuli og grøn genopretning. Dermed har Folketinget været
med til at beslutte, hvilke initiativer der skulle finansieres af midler fra EU’s genopretningsfacilitet.
De politiske aftaler, der ligger til grund for den danske genopretningsplan, bygger blandt andet på an-
befalinger fra de 13 klimapartnerskaber, som den daværende regering nedsatte. Klimapartnerska-
berne består af en række centrale interessenter og virksomheder, der udarbejder anbefalinger til re-
geringen. Derudover nedsatte den daværende regering i august 2020 en række grønne genstartste-
ams til at rådgive om, hvordan danske styrkepositioner inden for eksporten bedst kan understøttes
gennem pandemien.
Selve udarbejdelsen af den danske genopretningsplan er koordineret i Finansministeriet. I den forbin-
delse har både finansministeren og Finansministeriet modtaget en lang række henvendelser fra cen-
trale interessenter med input til indholdet i genopretningsplanen. Finansministeriet har ligeledes af-
holdt et informationsmøde for flere end 100 interessenter, hvor der blev orienteret om indholdet i gen-
opretningsplanen, og der var mulighed for at stille spørgsmål til planen.
Endelig er genopretningsplanen udformet på en måde, hvor interessenter og borgere selv har indfly-
delse på, hvordan midlerne anvendes. Planen indeholder flere initiativer, hvor der indgår puljer eller
skattefradrag, og som det derfor i vidt omfang er de enkelte tilskudsmodtagere, der beslutter den kon-
krete udmøntning af.
Pu
bl
ik
a
56
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
d.
1.
Juni 2023: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens udkast til landespeci-
fikke anbefalinger.
m
aj
April 2023: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Danmarks nationale reformprogram og
Konvergensprogrammet.
20
23
Januar 2023: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens årlige strategi for
bæredygtig vækst 2023 og Kommissionens varslingsrapport 2023 under proceduren for makroøkonomiske
ubalancer.
kl
.
18
Boks 6.1
Regeringens udvidede orientering af Folketinget om det europæiske semester i 2023
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Pu
ne
n
er
kl
au
su
le
re
ti
nd
til
m
an
da
g
d.
1.
m
aj
bl
ik
a
tio
20
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0058.png
Pu
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
bl
ik
at
io
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0059.png
Pu
b
Sikre i 2023, at væksten i nationalt finansierede pri-
mære løbende udgifter er i overensstemmelse med en
overordnet neutral finanspolitisk kurs, under hensynta-
gen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til hushold-
ninger og virksomheder, som er mest sårbare over for
stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra
1) Sikre i 2023, at væksten i nationalt finansierede
primære løbende udgifter er i overensstemmelse med
Ukraine; være rede til at tilpasse de løbende udgifter til
den omskiftelige situation…
en overordnet neutral finanspolitisk kurs, under hen-
syntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til
husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare Status:
over for stigninger i energipriserne, og til personer på Genopretningen af dansk økonomi efter pandemien skete
flugt fra Ukraine; være rede til at tilpasse de løbende hurtigt. Allerede i sommeren 2021 var økonomien på samme
udgifter til den omskiftelige situation; øge de offentlige niveau som før pandemien, og der er stadig høj aktivitet. Fi-
nanslovforslaget for 2023 indeholder en opstramning af fi-
investeringer i den grønne omstilling og den digitale
omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til nanspolitikken i 2023. Et bredt flertal i Folketinget har indgå-
REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende gen- ede aftaler om en række initiativer i medfør af den høje infla-
opretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde; tion og for at sikre finansiering af støtte til Ukraine og til for-
drevne fra Ukraine.
for perioden efter 2023, føre en finanspolitik, der ta-
ger sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på
mellemlang sigt; gennemføre det nye boligskattesy-
Tiltag – vedtaget – 24. april 2023:
stem med henblik på at genoprette forbindelsen mel- Finanslovaftalen for 2023 blev indgået d. 24. april 2023. Fi-
lem markedspriser og skatter og sikre en mere ret-
nanspolitikken for 2023 dæmper efterspørgslen i dansk øko-
færdig beskatning; stimulere investeringer i opførel-
nomi.
sen af boliger til overkommelige priser for at dække
de mest presserende behov; øge den finansielle
…øge de offentlige investeringer i den grønne omstil-
modstandsdygtighed hos højt forgældede låntagere.
ling og den digitale omstilling og i energisikkerhed un-
lik
at
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
2022-anbefalinger
Status og tiltag
der hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder
ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten
og andre EU-fonde
Status (grøn omstilling):
an
d
Bilagstabel 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
d.
2022-anbefalinger
1.
m
aj
20
Bilag 1. Status på EU’s
landespecifikke anbefalinger til
Danmark fra 2022, 2021, 2020
og 2019
23
59
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0060.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022
2022-anbefalinger
Status og tiltag
Danmark har fortsat sin ambitiøse indsats for at nå målsæt-
ningen om en 70 pct. CO
2
e-reduktion i 2030. Regeringen har
vedtaget et mål om klimaneutralitet i 2045 og en 110 pct. re-
duktion i 2050. For at sikre opfyldelsen af disse mål, er der
bl.a. blevet etableret en grøn fond.
Tiltag – vedtaget – 24. juni 2022:
Der er indgået en politisk aftale mellem den tidligere rege-
ring og et bredt flertal i Folketinget om at kompensere hus-
holdningerne for den markante stigning i energipriserne med
i alt 3,1 mia. kr. Aftalen indeholder blandt andet en ældre-
check på 5.000 kr. og en midlertidig nedsættelse af elafgif-
ten.
Tiltag – vedtaget – 23. september 2022:
Aftale om vinterhjælp:
På baggrund af krigen i Ukraine og energikrisen har et bredt
flertal i Folketinget vedtaget en politisk aftale om vinterhjælp
til husholdningerne. Pakken indeholder blandt andet en inde-
frysningsordning for udgifter til el, gas og varme samt en
midlertidig lempelse af elafgiften.
Status (digitalisering):
Regeringen arbejder for at vedligeholde og udvikle Danmark
som et digitalt forgangsland. Digitalisering skal bruges til at
skabe værdi for borger, virksomheder, velfærdspersonale,
og samfundet som helhed. Derfor vil regeringen fortsætte
den ambitiøse investering i digitalisering og automatisering
på tværs af både den offentlige og private sektor. Samtidig
vil regeringen arbejde på at sikre at alle kan være med, uan-
set deres digitale evner.
Tiltag – offentliggjort – 5. maj 2022:
Den tidligere regering annoncerede i maj 2022 en ny Natio-
nal Strategi for Digitalisering 2022-2026, som fastlagde inve-
steringer på tværs af en række digitale prioriteringer inklusiv
brug af digitalisering i den grønne omstilling.
Tiltag – vedtaget – 16. maj 2022:
Staten, regionerne og kommunerne blev enige om en ny
Fællesoffentlig Digital Strategi 2022-2025. Strategien inklu-
derer initiativer som skal modvirke mangel på arbejdskraft,
støtte afbødning af klimaændringer samt digital inklusion.
Tiltag – implementeret – 1. november 2022:
I et forsøg på at forbedre adgangen til data i den danske of-
fentlige sektor etablerede den regeringen en ny national da-
taportal. Dataportalen vil hjælpe databrugeren ved at give
forklaringer af og links til vigtige offentlige data.
Pu
b
lik
60
at
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
an
d
ag
d.
Tiltag – vedtaget – 24. juni 2022:
Politisk aftale om etablering af en ny grøn fond. Målet med
den grønne fond er at fremskynde Danmarks grønne omstil-
ling samt udfasningen af fossile brændsler. Der afsættes i alt
53,5 mia. kr. til investeringer fra 2024 til 2040.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0061.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022
2022-anbefalinger
Status og tiltag
...for perioden efter 2023, føre en finanspolitik, der tager
sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellem-
lang sigt
Status:
De danske offentlige finanser er sunde med offentlige over-
skud, lav offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed.
ti
au
s
ul
er
e
er
kl
io
ne
n
Pu
b
lik
at
nd
t
Tiltag – vedtaget – 18. november 2016:
I 2013 blev ejendomsvurderingerne, som boligbeskatnings-
systemet benytter som udskrivningsgrundlag, sat i bero. De
nye ejendomsvurderinger skal gradvist indføres fra 2018 ved
brug af et nyt system, som har til formål at sikre harmonise-
rede og transparente ejendomsvurderinger.
Tiltag – vedtaget – 2. maj 2017:
Et nyt boligbeskatningssystem offentliggøres, hvor boligbe-
skatningen er sammenhængende med markedsværdien af
boligen.
For at sikre, at ingen eksisterende boligejere beskattes hår-
dere under det nye boligbeskatningssystem, indføres en
skatterabat. Indtil 2021 kan stigninger i boligskatten indefry-
ses af boligejere, uden at der påløber renter på det inde-
frosne beløb.
Den indefrosne skat skal tilbagebetales, hvis boligen senere
sælges med fortjeneste. Fra 2021 kan boligskattestigninger
indefryses med renter.
Tiltag – vedtaget – 15. maj 2020:
Implementeringen af det nye boligbeskatningssystem udsky-
des til 2024 og boligejere kompenseres samtidig for bebyr-
dende skattevirkninger af denne udskydelse. Kompensatio-
nens virkninger er
1. Udskydningen af skattereformen må ikke medføre hø-
jere boligskatter
il
m
an
d
Status:
Fra og med 2024 skal det nye boligbeskatningssystem søge
at påvirke boligprisvæksten. Det nye boligbeskatningssy-
stem skal resultere i kraftigere beskatning af boliger i stor-
byer, hvor boligprisvæksten har været markant siden de se-
neste ejendomsvurderinger I 2011, hvis de sælges efter im-
plementeringen.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
d.
1.
…gennemføre det nye boligskattesystem med henblik
på at genoprette forbindelsen mellem markedspriser og
skatter og sikre en mere retfærdig beskatning
m
aj
20
Tiltag – annonceret – 30. september 2022:
På mellemlangt sigt planlægges efter et strukturelt balance-
krav på -0,5 pct. af BNP i 2030.
23
kl
.1
61
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0062.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022
2022-anbefalinger
Status og tiltag
2. Boligskatterne må ikke stige mere fra 2021 til 2024,
end det i forvejen var forudsat med eksisterende skatte-
mæssige tiltag.
…stimulere investeringer i opførelsen af boliger til
overkommelige priser for at dække de mest presse-
rende behov
…øge den finansielle modstandsdygtighed hos højt for-
gældede låntagere.
Status:
Der er løbende fokus på boliglån og de risici, der er forbun-
det med højt gældsatte husholdninger, da de udgør en struk-
turel sårbarhed i det finansielle system. I perioden efter fi-
nanskrisen er gældskvoten imidlertid faldet støt, og den lig-
ger nu et godt stykke under niveauet i perioden op til finans-
krisen. Denne tendens er sammenfaldende med en moderat
vækst i kreditinstitutternes udlån i modsætning til kreditinsti-
tutternes omfattende udlån før krisen.
Tiltag – implementeret – marts 2013:
Lånere skal kunne servicere et 30-årigt fastforrentet lån med
afdrag uafhængigt af den valgte låntype.
Tiltag – implementeret – november 2015:
Købere af fast ejendom skal betale en passende udbetaling,
når de indgår i en handel. Udbetalingens størrelse er fastsat
til minimum 5 pct. af boligens værdi.
Tiltag – implementeret – 29. januar 2016:
Områder med høje niveauer eller høj vækst i boligpriser (Kø-
benhavn og Aarhus): Boligkøbere underlægges stresstest
overfor højere renter og, såfremt gæld overstiger indkomst
med en faktor 4, særlige krav til nettoformuen.
Tiltag – implementeret – januar 2018:
Lånebegrænsning for husholdninger med en gældsfaktor
på over 4 og belåningsgrad på over 60 pct.: (a) minimum 5
Pu
b
lik
62
at
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
an
d
Tiltag – implementeret – 1. juli 2022:
Lovforslaget for de forskellige initiativer trådte i kraft den 1.
juli 2022. Opførslen af nye billige boliger kommer til at ske i
de følgende år og forventes færdig i 2035.
ag
d.
Status:
Den tidligere regering og et flertal i Folketinget indgik den
26. november 2021 en politisk aftale
Fonden for blandede
byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed,
som
tildeler 5 mia. kr. til en række nye initiativer, som øger byg-
geriet af billige boliger markant. Initiativerne er primært mål-
rettet boliger i hovedstadsområdet og større byer, hvor der
kan være mangel på billige boliger. Fonden vil tildele yderli-
gere 5 mia. kr. i perioden 2031-2035, som endnu ikke er ble-
vet fastlagt til specifikke projekter.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0063.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022
2022-anbefalinger
Status og tiltag
års fast rente ved lån med variabel renter og (b) afdragsfri-
hed er kun en mulighed ved fastforrentede lån med en lø-
betid på 30 år.
ul
er
e
2) Fortsætte gennemførelsen af sin genopretnings-
og resiliensplan i overensstemmelse med de mile-
pæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelses-
afgørelse af 13. juli 2021; hurtigt afslutte forhandlin-
gerne med Kommissionen angående programmerne
under samhørighedspolitikken for 2021-2027 og på-
begynde gennemførelsen
ti
kl
au
s
ne
n
er
lik
at
io
Pu
b
nd
t
Tiltag – vedtaget – 16. december 2022:
Den første betalingsanmodning blev indsendt den 16. januar
2022. Betalingsanmodningen indeholder dokumentation for
opfyldelse af 25 af de 77 milepæle og mål, der skal imple-
menteres i den danske genopretningsplan.
Tiltag – vedtaget – 13. april 2023
D. 13. april 2023 vedtog Kommissionen beslutningen om ud-
betalingen af ca. 2,2 mia. kr., på baggrund af den første dan-
ske betalingsanmodning. Danmark modtog efterfølgende
midlerne d. 27. april 2023.
Hurtigt afslutte forhandlingerne med Kommissionen
angående programmerne under samhørighedspolitik-
ken for 2021-2027 og påbegynde gennemførelsen.
Status:
Kommissionen har i 2022 vedtaget alle danske programmer
for samhørighedspolitikken i 2021-2027. Implementeringen
af disse programmer er i gang.
Tiltag – vedtaget – 20. juli 2022:
Det danske operationelle program for Den Europæiske Soci-
alfond Plus blev vedtaget den 20. juli 2022, og implemente-
ringen begyndte i første kvartal af 2022. De første bevillinger
under programmet blev udstedt i december 2022.
Tiltag – vedtaget – 3. august 2022:
Det danske operationelle program for Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling blev vedtaget den 3. august 2022, og
implementeringen begyndte i første kvartal af 2022. De før-
ste bevillinger under programmet blev udstedt i december
2022.
il
m
an
d
Tiltag – vedtaget – 4. august 2022:
Den operationelle aftale mellem Europa-Kommissionen og
Danmark blev underskrevet den 4. august 2022. Den opera-
tionelle aftale indeholder detaljerede krav til implementerin-
gen af de 77 milepæle og mål i den danske genopretnings-
plan.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
d.
1.
m
Status:
Implementeringen af den danske genopretningsplan forløber
som planlagt. Den danske genopretningsplan omfatter refor-
mer og investeringer for 11,6 mia. kr. Disse reformer og in-
vesteringer vil blive implementeret via 77 milepæle og mål i
perioden 2021-2026.
aj
20
23
Fortsætte gennemførelsen af sin genopretnings- og re-
siliensplan i overensstemmelse med de milepæle og
mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse af
13. juli 2021.
kl
.1
63
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0064.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022
2022-anbefalinger
Status og tiltag
Tiltag – vedtaget – 24. november 2022:
Det danske operationelle program for Just Transition Fund
blev vedtaget den 24. november 2022, og implementeringen
er planlagt til 2023.
Tiltag – vedtaget – 5. december 2022:
Det danske operationelle program for Den Europæiske
Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond blev vedtaget den 5. de-
cember 2022, og implementeringen er i god gænge.
Styrke politikkerne vedrørende cirkulær økonomi og af-
faldshåndtering, bl.a. ved at fremme affaldsforebyg-
gelse og genbrug, øge genanvendelsen og gradvist
skifte væk fra forbrænding af kommunalt affald og over
til grønnere kilder til varmeproduktion.
Status:
Den danske regering har et mål om at sikre en klimaneutral
affaldssektor i 2030. I 2022 vedtog den daværende regering
derfor flere initiativer, som skal sikre opfyldelsen af dette
mål. Derudover er der løbende blevet investeret i nye politik-
ker, der har til formål at fremskynde overgangen til grøn op-
varmning.
Tiltag – vedtaget – 16. juni 2020:
Den daværende regering og et bredt flertal i Folketinget ind-
gik en politisk aftale om at sikre en grøn dansk affaldssektor.
Aftalen indebærer øget genanvendelse af affald, herunder
øget affaldssortering. Desuden skal Danmarks forbræn-
dingsanlæg importere og forbrænde væsentligt mindre.
Tiltag – vedtaget – 22. juni 2020:
Klimaaftale for energi og industri:
Aftalen indeholder en plan om at udskifte olie- og gasfyr med
grøn varme. Det anslås, at den samlede indsats for at ud-
fase olie- og gasfyr vil reducere CO
2
e-emissionerne med 0,5
mio. t. i 2025 og 0,7 mio. t. i 2030.
Tiltag – vedtaget – 28. september 2020:
En ny grøn forskningsstrategi blev lanceret i september
2020. Strategien indebærer en styrket forskningsindsats in-
den for plastreduktion og genanvendelse.
Tiltag – implementeret – 1. januar 2021:
Klimaaftale for energi og industri:
Aftalen indebærer en forhøjet sats for rumvarmeafgiften og
en nedsat sats for elafgiften. Denne foranstaltning har til for-
mål at fremskynde overgangen til grøn varme.
Tiltag – vedtaget – 25. juni 2022:
Klimaaftale om grøn strøm og varme:
Aftalen indeholder initiativer, som skal understøtte imple-
menteringen af fjernvarme. Fjernvarmeprojekter skal være
godkendt inden udgangen af 2023 og udrullet inden udgan-
gen af 2028. Den politiske ambition er, at ingen boliger i
Danmark skal opvarmes med gasfyr i 2035.
Pu
b
lik
64
at
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
io
ne
n
er
kl
au
s
3) Styrke politikkerne vedrørende cirkulær økonomi
og affaldshåndtering, bl.a. ved at fremme affaldsfore-
byggelse og genbrug, øge genanvendelsen og grad-
vist skifte væk fra forbrænding af kommunalt affald og
over til grønnere kilder til varmeproduktion
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
an
d
ag
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0065.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022
2022-anbefalinger
Status og tiltag
Tiltag – vedtaget – 30. august 30 2022:
Der blev vedtaget en politisk aftale om udvidet producentan-
svar for emballage og engangsplastprodukter. Aftalen bidra-
ger til en CO
2
-reduktion på ca. 0,12 mio. t. i affaldssektoren i
2030.
Tiltag – vedtaget – 30. august 30 2022:
Der er indgået en politisk aftale om at styrke affaldstilsyn og
kontrol med affaldsimport og -eksport for at sikre, at affald
behandles på en miljø- og sundhedsvenlig måde.
Mindske afhængigheden af fossile brændstoffer gene-
relt; yderligere diversificere energiforsyningen og
kl
…hjælpe med at dekarbonisere økonomien ved at frem-
skynde udbredelsen af vedvarende energi, bl.a. ved at
4) Mindske afhængigheden af fossile brændstoffer
generelt; yderligere diversificere energiforsyningen og
vedtage reformer for at forenkle og fremskynde de ad-
hjælpe med at dekarbonisere økonomien ved at frem-
ministrative procedurer og tilladelsesprocedurerne,
skynde udbredelsen af vedvarende energi, bl.a. ved
at vedtage reformer for at forenkle og fremskynde de Status:
administrative procedurer og tilladelsesprocedurerne, Den grønne omstilling har været en høj prioritet de sidste
opgradere energitransmissionsnettene, øge sammen- mange år. Den danske regering har fastholdt sit ambitiøse
mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70
koblingerne med nabolandene og forbedre energief-
pct. inden 2030. Regeringen har iværksat flere initiativer,
fektiviteten.
som har til formål at dekarbonisere økonomien.
au
s
ul
er
e
ti
at
io
ne
n
er
Pu
b
lik
nd
t
il
Tiltag – annonceret – 14. december 2022:
Regeringen har udarbejdet et nyt regeringsgrundlag med
mere ambitiøse klimamål, som lægger særlig vægt på uaf-
hængighed af fossile brændsler. Dette indebærer blandt an-
det etableringen af en ny national energikrisestab (NEKST)
og igangsættelsen af en udbygningsplan for elnettet, herun-
der tiltag til at understøtte rettidige og effektive investeringer
i elnettet.
m
Tiltag – vedtaget – 24. juni 2022:
Aftale om grøn skattereform:
Aftalen indeholder en ny og ambitiøs CO
2
-afgift på indu-
strien, som vil give virksomheder incitamenter og tid til at
energieffektivisere, omstille sig og skabe forudsigelige ram-
mevilkår. Som følge af denne aftale vil Danmarks CO
2
-ud-
ledning reduceres med yderligere 4,3 mio. t. i 2030.
Tiltag – vedtaget – 24. juni 2022:
Kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler:
Aftalen indebærer, at lastbiler fra 2025 skal betale vejafgift
afhængig af, hvor meget CO
2
de udleder.
Tiltag – vedtaget – 25. juni 2022:
Klimaaftale om grøn strøm og varme:
Aftalen indebærer en markant udbygning af vedvarende
energikilder. Danmarks ambition er at firdoble den samlede
an
d
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
d.
Status:
I lyset af den nuværende energikrise er det blevet nødven-
digt at fremskynde udfasningen af russisk gas og andre fos-
sile brændstoffer. Dette forhold har haft indvirkning på en
række brede politiske grønne aftaler det seneste år.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
65
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0066.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022
2022-anbefalinger
Status og tiltag
elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 med
potentiale for en femdobling af havvindkraft.
…opgradere energitransmissionsnettene, øge sammen-
koblingerne med nabolandene
Status:
Regeringen prioriterer den grønne omstilling og uafhængig-
hed af fossile brændsler. Denne prioritering kommer blandt
andet til udtryk gennem et styrket fokus på udbygningen af
el-transmissionsnettet.
Tiltag – vedtaget – 29. august 2022:
Tillægsaftale om Energiø Bornholm:
Aftalen omfatter blandt andet styrkede kabelforbindelser til
nabolande, herunder Tyskland.
…og forbedre energieffektiviteten.
Status:
Danmark har opbygget en stor ekspertise inden for energief-
fektivisering. Den danske regering vil sikre, at energieffektivi-
sering prioriteres i private hjem, virksomheder og offentlige
bygninger.
Pu
b
lik
66
at
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
Tiltag – vedtaget – 24. juni 2022:
Aftale om grøn skattereform:
Aftalen indeholder en ny og ambitiøs CO2-afgift på indu-
strien, som vil give virksomheder incitamenter og tid til at
energieffektivisere, omstille sig og skabe forudsigelige ram-
mevilkår. Som følge af denne aftale vil Danmarks CO2-ud-
ledning reduceres med yderligere 4,3 mio. t. i 2030.
an
d
ag
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0067.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
2021-anbefalinger
Oprethold en understøttende finanspolitik i 2022,
herunder også stimulansen fra den danske
genopretningsplan…
er
Såfremt økonomiske omstændigheder tillader det,
følg en finansiel politik, der søger at opnå
tilbageholdende finansielle positioner på mellemlangt
sigt samt at sikre finansiel stabilitet på mellemlangt
sigt. Forøg samtidig investeringer for at øge
vækstpotentialet. Bemærk særligt sammensætningen
af de offentlige finanser, både på indtægts- og
udgiftssiden af budgettet, samt til kvaliteten af
budgetmæssige tiltag for at sikre en bæredygtig og
retfærdig genopretning. Prioritér bæredygtige og
vækstfremmende investeringer, der især understøtter
den grønne og digitale omstilling. Prioritér
finanspolitiske strukturelle reformer, der vil hjælpe
med at finansiere policy-prioriteringer og bidrage til
holdbare offentlige finanser på langt sigt, herunder,
hvor det er relevant, ved at styrke dækningen,
kvaliteten og bæredygtigheden af et socialt
sikringssystem for alle.
au
su
le
re
ti
kl
ne
n
Pu
b
lik
at
io
nd
t
il
m
Tiltag – implementeret – 23. november 2020:
Grønt investeringsvindue: Den daværende regering har im-
plementeret en midlertidig forøgelse af afskrivningsgrundla-
get med 16 pct. for investeringer i grønne driftsmidler (ma-
skiner, inventar mv., men ekskl. maskiner, der anvender
fossile brændsler). Tiltaget vedrører investeringer, der fore-
tages i 2020 frem til 2022.
Tiltag – implementeret – 28. juni 2021:
Infrastrukturplanen for 2035. Den daværende regeringen
har i perioden 2022 til 2035 afsat 106 mia. kr. til nye inve-
steringsprojekter for at forbedre den danske infrastruktur og
dermed lette trængslen og forbinde Danmark yderligere.
Såfremt økonomiske omstændigheder tillader det, følg
en finansiel politik, der søger at opnå tilbageholdende
finansielle positioner på mellemlangt sigt samt at sikre
finansiel stabilitet på mellemlangt sigt.
Status:
Dansk økonomi blev hurtigt genoprettet efter starten på
pandemien. Allerede i sommeren 2021 var økonomien fuldt
genoprettet, og Danmark var på vej ind i et økonomisk op-
sving. Dette muliggjorde at den daværende regering kunne
fremsætte og vedtage et historisk beskedent budget for de
offentlige finanser i 2022. Derudover er den finansielle poli-
tik planlagt i overensstemmelse med et mål om at have en
strukturel nettobalance på 0 i 2025.
Tiltag – vedtaget – 6. december 2021:
Årlig lov der bestemmer budget samt allokering af offentlige
finanser.
an
Oprethold en understøttende finanspolitik i 2022,
herunder også stimulans fra den danske
genopretningsplan og fasthold nationalt finansierede
investeringer.
…og fasthold nationalt finansierede investeringer.
Status:
I 2022 blev det høje niveau af nationalt finansierede inve-
steringer fastholdt. Niveauet for de offentlige investeringer
er opgjort til ca. 86,7 mia. kr., hvilket svarer til ca. 3,1 pct. af
Danmarks BNP.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
da
g
d.
Tiltag – vedtaget – 13. juli 2021:
Rådet har vedtaget den danske genopretningsplan. Planen
indebærer investeringer i den grønne omstilling og tiltag på
det skattepolitiske område, som skal øge den private sektors
investeringer.
1.
m
aj
Status:
Den danske genopretningsplan omfatter reformer og inve-
steringer for 11,6 mia. kr. i perioden 2021-2026. Implemen-
teringen er godt i gang, og den første betalingsanmodning
blev indsendt den 16. december 2022.
20
23
kl
.1
67
2021-anbefalinger
Status og tiltag
8.
00
Bilagstabel 2
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0068.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 2
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021
2021-anbefalinger
Status og tiltag
Forøg samtidig investeringer for at øge vækstpotentia-
let.
ul
er
e
ti
au
s
ne
n
er
kl
lik
at
io
Pu
b
68
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
nd
t
il
Tiltag – vedtaget – 13. juni 2021:
Danmarks genopretnings- og modstandsdygtighedsplan:
Som en del af Next Generation EU-pakken modtog Dan-
mark 11,6 mia. kr. som reaktion på COVID-19-krisen. Pla-
nen omfattede ca. 10,7 mia. kr. i støtte til at fremme den
grønne omstilling og grønne investeringer, og dermed sikre
vækstpotentialer og jobskabelse både nu og i de kom-
mende år.
Tiltag – vedtaget – 21. januar 2021:
Aftale om at prioritere 100 mio. kr. hvert år i 2021-2022 til
”grøn” omskoling (erhvervsrettet voksenuddannelse og træ-
ning).
Tiltag – annonceret – 11. november 2021:
Finansiering på 8 mio. kr. til et erhvervsknudepunkt for byg-
gesektoren.
Tiltag – vedtaget – 13. januar 2021:
Danmark modtog 2.049 mio. kr. fra Brexit-tilpasningsreser-
ven, hvoraf Erhvervsministeriet modtog ca. 775 mio. kr.
Formålet med midlerne er, at mindske de negative konse-
kvenser af Brexit, især for små og mellemstore virksomhe-
der.
Tiltag – vedtaget – 21. januar 2021:
Investeringer i forskning, uddannelse, grøn omstilling og
skattelettelser. Årligt afsættes 0,8 mia. kr. til F&U, 1 mia. kr.
til grøn omstilling, 1,3 mia. kr. til kvalitetsuddannelser, og
1,2 mia. kr. til forhøjet maksimal beskæftigelsesgodtgø-
relse.
Tiltag – annonceret – 24. juni 2022:
Etablering af et grønt råderum på 1�½ mia. kr. i 2024 og 3 ¼
fra 2025-2040 (2022-PL). Heraf blev 10,6 mia. kr. afsat til fi-
nansiering af Grøn skattereform for industri mv. (2022).
Midlerne i det grønne råderum skal prioriteres til større og
længerevarende investeringer i klima, grøn energi og miljø.
m
an
d
ag
d.
Tiltag – implementeret – 28. juni 2021:
Infrastrukturplan 2035: Der afsættes yderligere 106 mia. kr.
i nye investeringer i perioden 2022-2035 til at forbedre den
danske infrastruktur, og derved lette trængslen og forbinde
Danmark yderligere.
1.
m
aj
Status:
Danmark har gennemført en række investeringer i kølvan-
det på COVID-19-krisen, for at sikre og styrke det økonomi-
ske vækstpotentiale. Disse investeringer fokuserer hoved-
sageligt på at forbedre den danske infrastruktur (106 mia.
kr. i nye investeringer) i perioden 2022-2035, samt under-
støtte og tilskynde til investeringer i F&U i den grønne dags-
orden (10,7 mia. kr.), hvor Danmark traditionelt har haft en
stærk tilstedeværelse.
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0069.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 2
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021
2021-anbefalinger
Status og tiltag
Tiltag – vedtaget – 7. juni 2022
Sammenlægning af tre statslige investeringsfonde til én
fond, Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Fonden
modtager yderligere 5,6 mia. kr. i kapitalindskud som led i
konsolideringen. Fonden har til formål at sikre en sammen-
hængende og internationalt konkurrencedygtig finansie-
ringsindsats for danske virksomheder, eksportvirksomheder
samt SMV’er og iværksættervirksomheder.
ul
er
e
ti
kl
au
s
io
ne
n
er
lik
at
Pu
b
nd
t
il
m
Grundet den nuværende stærke danske økonomi med lav
arbejdsløshed og høj vækst, har regeringens fokus gradvist
rykket mod langsigtede strukturelle forbedringer af økono-
mien.
Tiltag – implementeret - 7, april 2020:
Kommunerne og regionerne blev i 2020 fritaget fra anlægs-
lofterne, hvormed de fik mulighed for at fremrykke anlægs-
projekter, der ellers ville have været gennemført på et se-
nere tidspunkt.
Tiltag – annonceret – 29. maj 2020:
En stor stigning i de aftalte anlægslofter for kommunerne i
2021, hvilket tillod kommunerne at øge deres samlede inve-
steringsniveau og potentielt gennemføre anlægsprojekter,
der var planlagt til et senere tidspunkt.
Tiltag – implementeret – 23. november 2020:
Grønt investeringsvindue: Den daværende regering har im-
plementeret en midlertidig forøgelse af afskrivningsgrundla-
get med 16 pct. for investeringer i grønne driftsmidler (ma-
skiner, inventar mv., men ekskl. maskiner, der anvender fos-
sile brændsler).
Tiltaget vedrører investeringer, der foretages i 2020 frem til
2022.
Tiltag – vedtaget – 21. januar 2022:
Den daværende regering har med et flertal i Folketinget af-
talt en række reformtiltag, der har til formål at forbedre den
strukturelle tilstand af arbejdsmarkedet ved at øge den struk-
turelle beskæftigelse mv. Det indebærer bl.a. at fremme di-
an
d
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
Status:
Siden begyndelsen af corona-krisen har Danmark ført en ek-
spansiv finanspolitik for at understøtte økonomien. Tiltag har
blandt andet fokuseret på 1) fremrykning af offentlige inve-
steringer i kommuner og regioner, 2) skattejusteringer med
henblik på at stimulere private investeringer og 3) tiltag med
henblik på at understøtte den grønne omstilling.
d.
1.
m
aj
Bemærk særligt sammensætningen af de offentlige fi-
nanser, både på indtægts- og udgiftssiden af budgettet,
samt til kvaliteten af budgetmæssige tiltag for at sikre
en bæredygtig og retfærdig genopretning.
20
23
kl
.1
69
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0070.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 2
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021
2021-anbefalinger
Status og tiltag
mittenders incitament til at deltage i arbejdsmarkedet hurti-
gere efter endt uddannelse samt ved at fjerne modregnings-
regler i pension mv.
Grundet den nuværende stærke danske økonomi med lav
arbejdsløshed og høj vækst, har regeringens fokus gradvist
rykket mod langsigtede strukturelle forbedringer af
økonomien.
Prioriter bæredygtige og vækstfremmende investerin-
ger, der især understøtter den grønne og digitale om-
stilling.
Status (grøn omstilling):
Den fortsatte daværende regering i løbet af 2021 sin ambiti-
øse indsats for at nå reduktionsmålet på 70 pct. i 2030 (i for-
hold til 1990). Den daværende regering har derfor haft fokus
på implementeringen af tidligere klimaaftaler (bl.a. den dan-
ske genopretningsplan), som indeholder massive grønne in-
vesteringer fra 2020 og frem.
ul
er
e
ti
kl
au
s
io
ne
n
er
Pu
b
lik
at
70
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
nd
t
il
m
Tiltag – vedtaget – 4. oktober 2021:
Den tidligere S-regering og et bredt flertal i Folketinget indgik
en politisk aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Afta-
len afsætter 27,5 mia. kr. til grønne tiltag fra 2021-2030 (in-
klusiv CAP-støtte) og baner vejen for at reducere udlednin-
gen fra landbruget med 7,4 mio. t. CO
2
e inden 2030.
Tiltag – vedtaget – 4. december 2021:
Den tidligere regering og et flertal i Folketinget blev i den
danske finanslov for 2022 enige om at prioritere 1,3 mia. kr. i
2022-2025 til nye grønne tiltag. Dette indebærer investerin-
ger i havvind og CCS, som skal reducere de danske udled-
ninger med 0,5 mio. t. i 2025 og 2030.
Tiltag – annonceret – 8. februar 2022:
Ekspertgruppen for grøn skattereform har offentliggjort sin
første rapport om, hvordan man kan udforme en ensartet
CO
2
-afgift i Danmark. En ensartet CO
2
-afgift anses for at
være afgørende, hvis det danske 2030-klimamål skal reali-
seres. Ekspertgruppen udgiver sin endelige rapport i 2023.
Tiltag – annonceret – 15. marts 2022:
Politisk aftale om udvikling og fremme af brint og grønne
brændstoffer (Power-to-X strategi). Aftalen sigter mod at
bygge en elektrolysekapacitet på 4-6 GW inden 2030. Der
afsættes 1,25 mia. kr. til et offentligt udbud af brintproduk-
tion og bedre rammevilkår for producenterne.
Status (digitalisering):
Danmark har længe været et forgangsland i digitalisering.
For at bevare denne position og yderligere forbedre det digi-
tale samfund til gavn for borger og virksomheder på tværs af
an
d
Tiltag – vedtaget – 18. juni 2021:
Den tidligere regering og et bredt flertal i Folketinget beslut-
tede at afsætte 850 mio. kr. til PtX-projekter i regi af IPCEI.
ag
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0071.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 2
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021
2021-anbefalinger
Status og tiltag
samfundet fortsætter regeringen med at prioriterer og ar-
bejde målrettet med den digitale omstilling.
ul
er
e
ti
au
s
ne
n
er
kl
at
io
Pu
b
lik
nd
t
il
m
Tiltag – vedtaget – 15. december 2021:
Den tidligere regering vedtog en ny National Strategi for Cy-
ber- og Informationssikkerhed 2022-2024 som skaber ram-
merne for cyber- og informationssikkerhed i Danmark over
de næste tre år. Det overordnede mål for strategien er at
sikre samfundets modstandsdygtighed overfor cybertrusler.
Prioritér finanspolitiske strukturelle reformer, der vil
hjælpe med at finansiere policy-prioriteringer og bi-
drage til holdbare offentlige finanser på langt sigt,
Status:
Den danske regering følger strukturelle tiltag, der skal
håndtere effekterne af demografiske ændringer på de of-
fentlige finanser. Dette indebærer at folkepensionsalderen
automatisk stiger med et halvt år både i 2021 og i 2022 til
hhv. 66,5 og 67 år. Herefter vil folkepensionsalderen blive
indekseret relativt til den forventede levealder.
Tiltag – implementeret – 1. januar 2021:
En stigning i den nationale folkepensionsalder fra 66 til 66,5
år.
…herunder, hvor det er relevant, ved at styrke dæknin-
gen, kvaliteten og bæredygtigheden af et socialt sik-
ringssystem for alle.
Status (sociale):
I Danmark er det sociale sikringssystem en væsentlig del af
velfærdsmodellen. Det er en prioritet for nuværende og tidli-
gere danske regeringer at sikre gode betingelser for det so-
ciale sikringssystem og sørge for et tilstrækkeligt sikker-
hedsnet for alle borgere, samtidig med at der tages hensyn
an
d
Med finansloven prioriterede den tidligere regering også
500. mio. kr. i 2022-2025 til digitale initiativer så som tilgæn-
gelig offentlig data, støtte til den digitale omstilling for store
og mellemstore virksomheder og digitale løsninger til klima.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
d.
Tiltag – offentliggjort – 6. december 2021:
Den tidligere regering offentliggjorde med finansloven for
2022, at den vil lave en National Digitaliseringsstrategi i
2022. Digitaliseringsstrategien skal lægge retningen for de
næste skridt i digitaliseringen af Danmark med fokus på digi-
tale kompetencer i befolkningen, digitalisering af virksomhe-
der og SMVer, dataetik, datasikkerhed, troværdighed og
transparens, grønne digitale løsninger samt digital inklude-
ring. Strategien vil bygge videre på de 46 anbefalinger frem-
sagt af Digitaliseringspartnerskabet.
1.
m
aj
20
23
Tilta – implementeret – 1. oktober 2021:
Den tidligere regering har opsat et Digitaliseringspartnerskab
bestående af eksperter, virksomhedsledere, fagforeninger,
KL og regionerne, som har givet 46 anbefalinger til regerin-
gen som kan hjælpe Danmark som et digitalt forgangsland
kl
.1
71
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0072.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 2
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021
2021-anbefalinger
Status og tiltag
til økonomiske incitamenter mv. Det danske sundheds- og
socialsikringssystem har især vist stor styrke og pålidelig-
hed under COVID-19-pandemien for at begrænse konse-
kvenserne for den danske befolknings sundheds- og social-
status.
ti
au
s
ul
er
e
er
kl
Pu
b
lik
72
at
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
io
ne
n
nd
t
il
m
En kommission er planlagt for 2023 med målet om at kort-
lægge retninger for fremtidige strukturelle reformer for at
sikre ligelig tilgang til sundhedspleje af høj kvalitet i hele lan-
det og for at styrke primærpleje ved at flytte pleje fra sekun-
dærpleje og sygehus.
Initiativer – vedtaget – 2022:
Investeringsprogram for at starte op til 25 lokale hospitaler til
at lever sundhedspleje tætter på patienternes hjem. Samlet
investering på 4 mia. kr. (ca. 533 mio. euro).
Initiativer – offentliggjort – 2021:
Udvidet program for akutbehandling på det regionale- og
kommunale niveau med målet om at undgå unødvendige
hospitalsindlæggelser, øge overlevelsen og opnå en effektiv
tilgang.
Initiativer – implementeret – 1. juli 2022:
Ny organisation med etableringen af 22 befolkningsbase-
rede områder, hvor hospitaler, praktiserende læger og kom-
muner har et fælles ansvar for lokalbefolkningen med sær-
ligt fokus på patienter med tværsektorielle procedurer.
an
d
De nuværende og tidligere regeringer har derfor påbegyndt
et omfattende reformpakken med det overordnede mål at
styrke modstandsdygtigheden og bæredygtigheden af sund-
hedssystemet. Hovedinitiativer i reformpakken (2022) er
målrettet strukturelle ændringer for at udvide den primære
sundhedspleje og tage trykket af hospitalerne, sikre effektiv
brug af sundhedspersonale samt bedre sundhed og forebyg-
gelse, udvidelse af lægedækning, bedre arbejdsforhold, fast-
holdelse og rekruttering af sundhedspersonale.
ag
d.
1.
m
Status (sundhed):
Den vigtigste langsigtede udfordring for det danske sund-
hedssystem er demografiske ændringer, med en stigning af
ældre og flere patienter med kroniske sygdomme kombine-
ret med en reduceret arbejdsstyrke. Finansieringsbyrden fra
demografi alene er 1 mia. kr. (ca. 133 mio. Euro) hvert år til
det regionale sundhedssystem med et lignende pres på
langsigtet behandling.
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0073.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
2020-anbefalinger vedrørende COVID-19
Status:
Danmark har siden begyndelsen af coronakrisen fulgt en
ekspansiv finanspolitik for at understøtte økonomien. Den
danske regering har implementeret både omfattende mid-
lertidige kompensationsordninger samt en række stimuli-
pakker, der skal understøtte økonomisk aktivitet.
Overblik over alle de finansielle tiltag, der er taget for at
håndtere coronakrisen, kan findes i Økonomisk Redegø-
relse, finansloven for 2021, Danmarks Konvergensprogram
2021 etc.
I august 2020 præsenterede den danske regering en opda-
teret målsætning for finanspolitikken frem mod 2025. Den
Tag de nødvendige midler i brug, i overensstemmelse
opdaterede målsætning indebærer en ekspansiv finanspoli-
med den generelle flugtklausul i Stabilitets- og
tik i de kommende år, der skal understøtte økonomisk gen-
Vækstpagten, for at effektivt håndtere COVID-19-
opretning. Dette inkluderer øgede offentlige investeringer. I
pandemien, opretholde økonomien og understøtte
2021 går den strukturelle offentlige saldo til grænsen, som
fortsat genopretning. Såfremt økonomiske
bestemt i den danske budgetlov, med et underskud på 0,5
omstændigheder tillader det, følg en finansiel politik,
pct. af BNP (store enkeltstående udgifter, som primært er
der søger at opnå tilbageholdende finansielle
relateret til COVID-19-håndtering og udbetalinger af inde-
positioner på mellemlangt sigt samt at sikre et stabilt
frosne feriepenge er ikke inkluderet).
niveau af gæld og øge investeringer.
ul
er
e
ti
au
s
er
kl
io
ne
n
lik
at
Pu
b
nd
t
il
m
Finanspolitikken i 2022 er strammet op i forhold til 2021 i
overensstemmelse med det økonomiske opsving.
Frem mod 2025 er finanspolitikken tilrettelagt ud fra en til-
passet profil for den strukturelle saldo, hvilket understøtter
genopretningen af økonomien.
Den opdaterede målsætning indeholder et uændret mål om
strukturel balance i 2025, hvilket bidrager til at stabilisere
udviklingen af offentlig gæld samt til at understøtte holdbar-
heden af de offentlige finanser.
Grundet dette er det ikke nødvendigt at stramme finanspoli-
tikken yderligere end planlagt for at opnå målet om struktu-
rel balance i 2025.
I den opdaterede mellemfristede fremskrivning i Opdateret
2025-forløb, august 2021, svarer profilen af den strukturelle
offentlige saldo frem mod 2025 til den planlagte profil i au-
gust 2020.
Med den opdaterede målsætning for finanspolitikken frem
mod 2025, inklusiv fordeling af forventede midler (tilskud) til
an
d
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
d.
1.
m
aj
Tag de nødvendige midler i brug, i overensstemmelse
med den generelle flugtklausul i Stabilitets- og
Vækstpagten, for at effektivt håndtere COVID-19-
pandemien, opretholde økonomien og understøtte
fortsat genopretning. Såfremt økonomiske
omstændigheder tillader det, følg en finansiel politik,
der søger at opnå tilbageholdende finansielle
positioner på mellemlangt sigt samt at sikre et stabilt
niveau af gæld og øge investeringer.
20
23
kl
.1
73
2020-anbefalinger vedrørende COVID-19
Status og tiltag
8.
00
Bilagstabel 3
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2020 vedrørende COVID-19
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0074.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 3
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2020 vedrørende COVID-19
2020-anbefalinger vedrørende COVID-19
Status og tiltag
Danmark under Genopretningsplanen, vurderes den finan-
sielle politik at være substantielt understøttende for økono-
misk aktivitet i de kommende år. Den planlagte finanspolitik
vurderes at være i overensstemmelse med de cykliske be-
tragtninger i økonomien, hvilket, ifølge Opdateret 2025-for-
løb, august 2021, forventes at være omtrent neutral i 2025.
Forbedre modstandsdygtigheden af sundhedssyste-
met, herunder ved at sikre tilstrækkelig kritisk medicin
samt at adressere manglen på sundhedspersonale
Status:
I forbindelse med COVID-19 pandemien og de generelle de-
mografiske ændringer, er det og har det tidligere været en pri-
oritet for den nuværende og tidligere regeringer fortsat at ar-
bejde for at styrke modstandsdygtigheden af sundhedssyste-
met med tilstrækkelig adgang til medicinalprodukter og sund-
hedsservice af høj kvalitet.
Desuden er der blevet taget initiativer til at adressere syge-
plejerskernes forventede udfordringerne samt manglen på
specialiserede læger i nogle dele af landet og i nogle medi-
cinspecialer. Det inkluderer et initiativ til at øge antallet af
praktiserende læger og sygeplejesker i overensstemmelse
med regionerne.
Derudover har den nuværende og tidligere regering lovet
yderligere støtte til at dække omkostningerne i forbindelse
med de demografiske ændringer.
Danmark og også investeret i et stort klinisk kohortestudie der
skal afdække effekter og bivirkninger af de forskellige COVID-
19 vacciner. Målet er at undersøge konsekvenserne og sik-
kerheden af COVID-19 vaccinerne på alle befolkningstyper
inklusiv langsigtede effekter og bivirkninger af den nye mRNA
vaccineteknologi, som ikke er blevet brugt tidligere. Studiet
forventes færdigt i 2023.
I løbet af COVID-19 pandemien er nye digitale løsninger ble-
vet brugt til at skabe forbindelse mellem borgerne og sund-
hedssystemet, som har biddraget til at beskytte sårbare grup-
per af patienter. En strategisk digitaliseringsindsats er blevet
brugt til at skabe et mere modstandsdygtigt og bæredygtigt
sundhedssystem, som er mere sammenhængende og tæt-
tere på borgeren.
Den danske tilgang til at kontrollere COVID-19 har været at
handle rettidigt og gennemgående med handlinger både på
det nationale niveau og lokale niveau afhængig af den speci-
fikke situation og udbrud. I den nuværende fase af pandemien
er målet at undgå seriøs sygdom gennem vaccination, høj im-
munitet, og en særlig forebyggende indsats rettet mod de æl-
dre og de sårbare.
Initiativ – implementeret – marts 2020:
Set i lyset af pandemien har Danmark oprettet et lager af kri-
tiske medicinalprodukter indtil slutningen af 2021. Lageret af
Pu
b
lik
74
at
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
an
d
ag
Beredskabsledelsen i Lægemiddelstyrelsen er blevet styrket.
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0075.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 3
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2020 vedrørende COVID-19
2020-anbefalinger vedrørende COVID-19
Status og tiltag
kritiske medicinalprodukter dækker en periode af 2 til 9 må-
neder afhængig af alvorligheden.
Pu
b
lik
at
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
Initiativ – implementeret – november 2021:
Yderligere tilskud blev givet til regionerne – 4.0 mia. kr. (ca.
533 mio. euro) - og kommunerne – 1.3 mia. kr. (ca. 173 mio.
euro) – for at dække udgifter i forbindelse med COVID-19 så
som tests, beskyttelsesudstyr etc.
an
d
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
Initiativ – implementeret – november 2020:
Yderligere tilskud blev givet til regionerne – 1.7 mia. kr. (ca.
226 mio. euro) - og kommunerne – 1 mia. kr. (ca. 133 mio.
euro) – for at dække udgifter i forbindelse med COVID-19 så
som tests, beskyttelsesudstyr etc.
d.
1.
m
Initiativ – implementeret – april 2020:
Yderligere tilskud blev givet til regionerne – 3,1 mia. kr. (ca.
413 mio. euro) - og kommunerne – 2.7 mia. kr. (ca. 360 mio.
euro) – for at dække udgifter i forbindelse med COVID-19 så
som tests, beskyttelsesudstyr etc.
aj
20
23
Initiativ – implementeret – marts 2020:
En indsatsstyrke for hospitalskapacitet er blevet etableret i
Sundhedsstyrelsen for at rådgive omkring planlægningen af
hospitalskapacitet. Det er gjort for at sikre kapacitet til at be-
handle COVID-19 patienter sideløbende med den regelmæs-
sige behandling af patienter.
kl
.1
75
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0076.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
2020- og 2019-anbefalinger vedrørende investeringer
Fremryk ældre offentlige investeringsprojekter
au
s
Fokusér på investeringer i den grønne og digitale
omstilling, med særligt fokus på ren og effektiv
produktion samt brug af energi, bæredygtig transport
og forskning og udvikling. Støt en integreret
innovationsstrategi med et bredere
investeringsgrundlag
ul
er
e
ti
ne
n
er
kl
io
Pu
b
lik
at
76
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
nd
t
2020-anbefalinger:
Fremryk ældre offentlige investeringsprojekter og
promovér private investeringer for at fremme den
økonomiske genopretning.
Tiltag – implementeret – 29. maj 2020:
Kommuner og regioner har fået øget deres anlægslofter i
2021, hvilket giver dem mulighed for at øge deres samlede
offentlige investeringer og fremrykke investeringer, som el-
lers ville være udført i de efterfølgende år.
Tiltag – implementeret - 31. august 2020:
Den daværende regering præsenterede en opdateret mel-
lemfristet fremskrivning for dansk økonomi frem mod 2025.
Fremskrivningen lægger op til at føre en ekspansiv finanspo-
litik for at understøtte den danske genopretning. Det har bl.a.
inkluderet et betydeligt løft af de offentlige investeringer på i
alt 15 mia. kr. i perioden 2021-2025 med henblik på at un-
derstøtte den økonomiske aktivitet.
Tiltag – implementeret – 28. juni 2021:
Infrastrukturplanen for 2035. Den daværende regering af-
satte i perioden 2022 til 2035 106 mia. kr. til nye investe-
ringsprojekter for at forbedre den danske infrastruktur og
dermed lette trængslen og forbinde Danmark yderligere.
…og promovér private investeringer for at fremme den
økonomiske genopretning.
Status:
Den tidligere regering har implementeret fire politikker med
potentiale til at fremme private investeringer: 1) investe-
ringsvindue med fremskyndet afskrivning 2) øget loft for
øjeblikkelig afskrivning 3) øget fradrag for investeringer i
F&U og 4) afsat ca. 100 mio. kr. fra 2022-2024 til at støtte
grønne tiltag og forbedret energieffektiviteten.
Tiltag – implementeret – 13. april 2021:
Grønt investeringsvindue: Den tidligere regering har imple-
menteret et øget afskrivningsgrundlag for investeringer i
il
m
an
d
Tiltag – implementeret – 7. april 2020:
Den daværende regeringen fritog regioner og kommuner fra
deres anlægsloft i 2020, og har på den måde givet dem mu-
lighed for at fremrykke offentlige investeringsprojekter, som
ellers skulle være udført i kommuner og regioner i de efter-
følgende år.
ag
d.
1.
I 2020 var det muligt at fremrykke investeringsprojekter, som
skulle være udført i kommuner og regioner i de kommende
år. Det har betydet, at de samlede offentlige investeringer
har været 2 mia. kr. større end skønnet i prognosen i 2019.
m
aj
Status:
Siden coronakrisen ramte, har Danmark ført en målrettet og
ekspansiv finanspolitik for at understøtte og stimulere dansk
økonomi. Det indebar også en indsats for at fremrykke of-
fentlige investeringer for at stimulere økonomien – særligt i
kommuner og regioner.
20
23
kl
.1
2020- og 2019-anbefalinger vedrørende
investeringer
Status og tiltag
8.
00
Bilagstabel 4
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0077.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 4
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer
2020- og 2019-anbefalinger vedrørende
investeringer
Status og tiltag
grønne anlægsaktiver (maskiner, inventar, software mv.
ekskl. fossile maskiner) med yderligere 16 pct. af investe-
ringsomkostningerne. Det drejer sig om investeringer fore-
taget i 2020 (fra tidspunktet for forslaget) frem til 2022.
ul
er
e
ti
Tiltag – implementeret– 13. april 2021:
En permanent forhøjelse af tærsklen for øjeblikkelig afskriv-
ning: Efter gældende regler kan virksomheders investerin-
ger i anlægsaktiver (maskiner, udstyr, software mv) med en
anskaffelsessum under 14.100 kr. (2020-priser) straks af-
skrives. Det foreslås, at denne nedre grænse hæves til
30.000 kr. (2020-priser).
En forhøjelse af tærsklen vil især styrke incitamentet til at
investere i IKT, og kan være med til at styrke likviditeten
blandt virksomheder, der tjener overskud. Forhøjes tærsk-
len til 30.000 kr. skønnes det med en vis usikkerhed at øge
omfanget af investeringer, der umiddelbart kan afskrives,
med ca. 3 mia. kr.
Dermed efterlever initiativet anbefalingerne til Danmark i
CSR om at frontloade investeringer i en grøn og digital om-
stilling, og samtidig sikre en retfærdig omstilling for de hår-
dest ramte virksomheder ved implementering af en grøn
skattereform.
Tiltag – implementeret– 13. april 2021:
Øgede skatteincitamenter til F&U: Den tidligere regering har
øget selskabsskattefradraget for F&U til 130 pct. i hele
2020-2022.
Initiativet efterlever anbefalingerne til Danmark i CSR om at
frontloade investeringer i en grøn og digital omstilling, og
samtidig sikre en retfærdig omstilling for de hårdest ramte
virksomheder ved implementering af en grøn skattereform.
Tiltag – vedtaget – 12. december 2020:
Øget opbakning til grønne initiativer og forbedret energief-
fektivitet: Den tidligere regering har afsat yderligere 100
mio. kr. årligt i 2022 og 2023, 105 mio. kr. i 2024 og 10 mio.
kr. i 2025 til at støtte investeringer i den grønne omstilling
Pu
b
lik
at
io
ne
n
er
kl
au
s
nd
t
il
m
an
d
Dermed efterlever initiativet anbefalingerne til Danmark i
CSR om at frontloade investeringer i en grøn og digital om-
stilling, og samtidig sikre en retfærdig omstilling for de hår-
dest ramte virksomheder ved implementering af en grøn
skattereform.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
d.
En fremrykning af investeringer kan forventes at øge be-
skæftigelsen (efterspørgselseffekten) i et vist omfang i de
kommende år, især i en situation, hvor Danmark er ramt af
en markant nedtur. Endvidere vil en midlertidig forhøjelse af
afskrivningsgrundlaget forbedre selskabernes likviditet på
kort og mellemlang sigt.
1.
m
aj
20
Fradraget vil betyde, at selskabernes kapitalomkostninger
til investeringer i anlægsaktiver midlertidigt bliver lavere, og
forventes derfor at medføre en stigning i investeringerne i
2020, 2021 og 2022. Herudover forventes det, at virksom-
hederne fremrykker og frontload-investeringer, der ellers er
planlagt til 2023 og senere.
23
kl
.1
77
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0078.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 4
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer
2020- og 2019-anbefalinger vedrørende
investeringer
Status og tiltag
og øget energieffektivitet i produktionen af fossile brænds-
ler.
Tiltag – vedtaget – 14. december 2022:
Øgede skattemæssige incitamenter til F&U: Regeringen har
meddelt, at den vil prioritere 1 mia. kr. i skattefradrag for
bl.a. virksomhedernes F&U-udgifter.
Status (grøn omstilling):
Den tidligere regering har investeret massivt i den grønne
omstilling i løbet af 2020.
Tiltag – implementeret – 19. maj 2020
Politisk aftale om grøn renovering af almene boliger. Aftalen
øremærker 30,2 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renove-
ring i den almene boligsektor i perioden 2020-2026.
Tiltag – vedtaget – 22. juni 2020
Klimaaftale for energi og industri:
Aftalen afsætter 22,5 mia. kr. til den grønne omstilling frem
mod 2030.
Dele af aftalen er allerede implementeret, herunder investe-
ringer i elektrificering af industrien og grøn varme. Andre
store projekter, såsom investeringer i CC(U)S, PtX og off-
shore vind (energiøer), er ved at blive implementeret. Derud-
over indebærer aftalen øgede investeringer i den grønne
omstilling af transportsektoren.
Tiltag – vedtaget – 6. december 2020
Aftale om stimuli og grøn genopretning: Med det aftalte bud-
get for 2021 (finanslovsaftale 2021) prioriteres der 3. mia. kr.
til grøn genopretning (2021-2025). Dette omfatter investerin-
ger i CCS, grønne boligrenoveringer, grøn varme og øgede
midler til den grønne transportordning. Initiativerne træder i
kraft fra 2021.
Tiltag – vedtaget – 8. december 2020
Aftale om grøn skattereform – fase 1:
Som led i reformen er der afsat 5,8 mia. kr. til ordninger og
skattefradrag til øgede investeringer i grønne og digitale pro-
duktionsmuligheder samt sikring af, at virksomheder har inci-
tament og mulighed for at forberede sig på øget og ensartet
CO
2
-beskatning.
Tiltag – vedtaget – 4. november 2020
Aftale om fordeling af forskningsreserve 2021. Aftalen øre-
mærker 2,7 mia. kr. til grøn forskning, inklusiv 0,7 mia. kr. til
missionsdrevet grøn forskning i blandt andet PtX og CCS.
Foranstaltningen træder i kraft fra 2021.
Pu
b
lik
78
at
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
an
d
ag
d.
1.
m
aj
20
Fokusér på investeringer i den grønne og digitale om-
stilling, med særligt fokus på ren og effektiv produktion
samt brug af energi.
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0079.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 4
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer
2020- og 2019-anbefalinger vedrørende
investeringer
Status og tiltag
Status (digitalisering):
Digitalisering er en vigtig prioritet for den nuværende og tidli-
gere regeringer og Danmark er generelt et forgangsland i in-
ternationale sammenligninger inden for digitalisering. For ek-
sempel er Danmark rangeret imellem de fem bedste OECD-
lande med hensyn til digitalisering i den offentlige sektor.
Rapporter fra den Europæiske Kommission viser desuden at
Danmark er blandt de bedste EU-lande inden for digitalise-
ring. Danmark rangerer på tredjepladsen i The Digital Eco-
nomic and Society Index (DESI), et indeks fra den Europæi-
ske Kommission, som rangerer EU-medlemslandenes digi-
tale evne.
Regeringen ønsker at fortsætte indsatsen i forhold til digita-
lisering.
Blandt andet er den tidligere regering begyndt på en ny nati-
onal digitaliseringsstrategi og er påbegyndt en ny national
strategi for cyber- og informationssikkerhed, som har til mål
at øge den digitale sikkerhed i det danske samfund og styrke
forsvaret mod cybertrusler.
Tiltag – offentliggjort – 6. oktober 2020:
Ny national digitaliseringsstrategi.
Tiltag – vedtaget – 6. december 2020:
Digitaliseringsfond:
Ved finanslovsaftalen for 2021 blev det aftalt at prioriterer
125 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til en digitaliserings-
fond. Fordelingen af midlerne bliver udarbejdet senere.
Tiltag – vedtaget – 16. marts 2021:
Digitaliseringspartnerskab med industrien:
Den tidligere regering har samlet repræsentanter fra indu-
strien, erhvervslivet, og førende eksperter til at blive en del
af et digitaliseringspartnerskab. Partnerskabet har som mål
at levere anbefalinger på en række emner relateret til digita-
lisering. Anbefalingerne vil lægge grund til en ny regerings-
strategi om digitalisering.
…bæredygtig transport
Tiltag – vedtaget – 28. juni 2021:
Der er med Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021
og Rådets godkendelse af den danske genopretningsplan af
13. juli 2021 afsat flere midler til grønne transportordninger,
offentlig transport, ladeinfrastruktur og øget vejkapacitet, li-
gesom investeringerne er fremrykket
…og forskning og udvikling.
Status:
Investeringer i forskning er en prioritet for Danmark. Det of-
fentlige forsknings- og udviklingsbudget har udgjort ca. 1 pct.
af BNP siden 2009. Det offentlige forsknings- og udviklings-
budget udgjorde ca. 25,3 milliarder kroner i 2021, svarende
Pu
b
lik
at
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
an
d
Tiltag – offentliggjort – 17. september 2020:
Ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
79
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0080.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 4
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer
2020- og 2019-anbefalinger vedrørende
investeringer
Status og tiltag
til mere end 1 pct. af BNP, hvilket gør Danmark til et af de
europæiske lande, der bruger mest på forskning og innova-
tion målt i procent af BNP.
I 2022 udgjorde Danmarks øremærkede offentlige udgifter til
grøn forskning og innovation 2,4 mia. kr.
Tiltag – vedtaget - 22. december 2021:
I 2022 udgjorde det danske offentlige budget til forskning og
innovation 1,00 procent af BNP.
Tiltag – vedtaget - 28. september 2020:
Den daværende regering præsenterede i september 2020
en ny grøn forskningsstrategi, der sætter en klar retning for
grøn forskning og innovation i Danmark
Støt en integreret innovationsstrategi med et bredere
investeringsgrundlag
Status:
Danmark er et af de lande i Europa, der investerer mest i
forskning og innovation målt i procent af BNP. Den offent-
lige investering i forskning og udvikling udgør omkring 1 pct.
af BNP, mens den private sektor investerer for omkring 2
pct. af BNP. Den tidligere danske regering har i 2020 iværk-
sat flere initiativer med potentiale til at understøtte en inte-
greret innovationsstrategi og udvide investeringsgrundlaget.
Tiltag – vedtaget – 8. december 2020:
Den daværende regering øgede forsknings- og udviklings-
fradraget i 2020, 2021 og 2022 for at styrke forskning og in-
novation i den private sektor, hvilket sænker omkostnin-
gerne til F&U og dermed vil kunne udvide investerings-
grundlaget.
Tiltag – annonceret – 28. september 2020:
I september 2020 fremlagde den tidligere regering en ny
grøn forskningsstrategi. Den grønne forskningsstrategi sæt-
ter en klar retning for den grønne forskning og innovation i
Danmark og dækker hele innovationsværdikæden. Et af de
nye tiltag i strategien er det grønne forsknings- og innovati-
onspartnerskab. De grønne partnerskaber styrker samar-
bejdet mellem private og offentlige institutioner, ved at
hjælpe dem med at dele viden og bedste praksis, for at fo-
kusere og accelerere innovationer rettet mod specifikke ud-
fordringer i den grønne omstilling. Partnerskaberne dækker
hele værdikæden, fra grundvidenskab til store demonstrati-
onsprojekter.
Folketinget og den daværende regering er blevet enige om
at afsætte 700 mio. kr. i 2021 til de nye grønne forsknings-
og innovationspartnerskaber. Finansieringen af programmet
er en del af en ekstraordinær prioritering af forskning i grøn
innovation og løsninger.
Tiltag – annonceret – 14. september 2020:
Aftale om oprettelse af Danmarks grønne fremtidsfond
(DGF). Aftalen omfattede en investeringskapacitet på 25
Pu
b
lik
80
at
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
an
d
ag
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0081.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 4
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer
2020- og 2019-anbefalinger vedrørende
investeringer
Status og tiltag
mia. kr. til at investere i grønne løsninger i Danmark. Inve-
steringerne fra DGF kommer med et krav om private medin-
vesteringer. Det forventes, at DGF kan være med til at bane
vejen for private investeringer svarende til 85 mia. kr.
Tiltag – annonceret – 15. juni 2020:
Aftale om at lave en 3 mia. kr. offentlig genstartsfond admi-
nistreret gennem Vækstfonden. Fonden yder soliditet til
sunde SMV'er, hvilket er med til at fremme et fortsat inno-
vativt erhvervsmiljø.
Tiltag – annonceret – 14. december 2022:
Øgede skattemæssige incitamenter til F&U. Regeringen har
meddelt, at den vil prioritere 1 mia. kr. i skattefradrag til bl.a.
virksomhedernes F&U-udgifter.
Fokusér på investeringsrelateret økonomisk politik på
uddannelse og kvalifikationer
Status:
Den nuværende og forhenværende danske regeringer har
løbende investeret i nye politikker rettet mod uddannelse og
færdigheder og har øget midlerne til disse områder betyde-
ligt.
Dagtilbud:
I 2021 vedtog Danmark en lov om minimumsnor-
meringer for pædagoger pr. barn i daginstitutioner. Med
denne lov vil Danmark fra 2024 og frem investere yderligere
1,8 mia. kr. årligt i ekstra pædagogisk personale.
Grundskole:
Midlerne til grundskolen blev øget med 275
mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og
807 mio. kr. årligt i 2023 og frem. Midlerne bruges til at an-
sætte flere lærere.
Desuden er der med finanslovsaftalen for 2022 prioriteret
109 mio. kr. i 2023 og 200 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til
bedre muligheder for at starte i grundskolen et år senere.
Derudover er der med finanslovsaftalen for 2022 prioriteret
65 mio. kr. i 2022 og 125 mio. kr. fra 2023 og fremefter til
styrkelse af læreruddannelsen.
Endelig er midlerne til efterskoleophold øget med mere end
400 mio. kr. i 2022-2025 for at støtte udsatte børn og unges
udvikling og trivsel hele dagen igennem.
Ungdoms- og videregående uddannelser:
Fra 2020 og frem-
efter er det eksisterende omprioriteringsbidrag blevet annul-
leret.
Med finanslovaftalen for 2021 er erhvervsuddannelsessyste-
met (EUD) blevet styrket med 160 mio. kr. årligt fra 2021-
2024. Desuden er der afsat yderligere midler til erhvervsud-
dannelsessystemet via følgende initiativer:
- 144 mio. kr. årligt fra 2020-2024 til "videnscentre".
- 168 mio. kr. årligt fra 2020-2023 til at øge kvaliteten af er-
hvervsuddannelsessystemet.
- 100 mio. kr. årligt fra 2021-2022 til grøn efteruddannelse
Pu
b
lik
at
io
ne
n
er
kl
2019-anbefalinger:
Fokusér på investeringsrelateret økonomisk politik på
uddannelse og kvalifikationer samt forskning og
innovation for at udvide innovationsgrundlaget til at
omfatte flere virksomheder og til bæredygtig transport
til at håndtere trængsel.
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
an
d
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
81
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0082.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 4
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer
2020- og 2019-anbefalinger vedrørende
investeringer
Status og tiltag
og opkvalificering – og yderligere 100 mio. kr. årligt fra 2025-
2026.
Derudover er der prioriteret mere end 200 mio. kr. om året til
styrkelse af de gymnasiale uddannelser i 2021-2024. Desu-
den er det midlertidigt øgede budget på ca. 300 mio. kr. år-
ligt til universitetsuddannelser inden for humaniora og sam-
fundsvidenskab blevet forlænget til 2023, og loftet over "dob-
beltuddannelser" er blevet fjernet fra 2020 og frem, hvilket
betyder yderligere 170 mio. kr. årligt i merudgifter til videre-
gående uddannelser fra 2023 og frem.
Desuden indgik den daværende regering og de danske løn-
modtager- og arbejdsgiverorganisationer en række treparts-
aftaler i 2020 om erhvervsuddannelser. Med disse aftaler er
der i alt investeret 6,1 mia. kr. i erhvervsuddannelser i 2020,
og yderligere 500 mio. kr. årligt er øremærket til nye initiati-
ver fra 2021 og fremefter.
Forskning:
I 2022 blev der af den forhenværende regering
afsat ca. 18,8 mia. kr. til forskning og udvikling, hvoraf 2,4
mia. kr. var målrettet forskningsområder inden for grøn om-
stilling og klimaforandringer.
ul
er
e
ti
au
s
kl
ne
n
er
at
io
Pu
b
lik
82
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
nd
t
il
m
Tiltag – implementeret – 1. januar 2020
Annullering af omprioriteringsbidraget.
Tiltag – vedtaget – 28. december 2021
Lov om minimumsnormeringer for pædagoger pr. barn i dag-
institutioner.
Tiltag – vedtaget – 1. januar 2020
Højere bevilling til folkeskolen.
Tiltag – vedtaget – 28. maj 2020 og 21. november 2021
Trepartsaftaler om erhvervsuddannelser.
Tiltag – annonceret – 6. december 2021
Med finanslovsaftalen for 2022 er der afsat 95 mio. kr. i
2023, 146 mio. kr. in 2024, 199 mio. kr. i 2025 og 154 mio.
kr. årligt fra 2026 og frem med henblik på at sænke klasse-
loftet fra 28 til 26 elever i 0.-2. klasse i folkeskolen.
…samt forskning og innovation for at udvide
innovationsgrundlaget til at omfatte flere virksomheder
Status:
Den daværende regering har i 2020 iværksat flere initiativer
med formålet om at understøtte en integreret innovations-
strategi, der skal udvide investeringsgrundlaget. Den davæ-
rende regering har øget forsknings- og udviklingsskattefra-
draget i 2020, 2021 og 2022 for at styrke forskning og inno-
vation i den private sektor, hvilket kan udvide investerings-
grundlaget. Med Den Danske Genopretningsplan fremlagde
regeringen desuden planer om at diversificere forskningen
an
d
ag
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0083.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 4
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 vedrørende investeringer
2020- og 2019-anbefalinger vedrørende
investeringer
Status og tiltag
ved at understøtte den grønne og digitale omstilling, lang-
sigtet vækst og øge incitamenterne til forskning og udvikling
i virksomhederne.
…og til bæredygtig transport til at håndtere trængsel.
Pu
b
lik
at
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
an
d
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
d.
1.
m
aj
Tiltag – vedtaget – 28. juni 2021:
Der er med Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni
2021 og Rådets godkendelse af den danske genopretnings-
plan af 13. juli 2021 afsat flere midler til grønne transport-
ordninger, offentlig transport, ladeinfrastruktur og øget vej-
kapacitet, ligesom investeringerne er fremrykket.
20
23
kl
.1
83
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0084.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
2020- og 2019-anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask
Bilagstabel 5
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 om bekæmpelse af
hvidvask
2020- og 2019-anbefalinger om bekæmpelse af
hvidvask
Status og tiltag
Forbedre effektiviteten af overvågningen mod
hvidvaskning af penge og effektivt håndhæve
rammerne for bekæmpelse af hvidvask.
at
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
2020-anbefalinger:
Forbedre effektiviteten af overvågningen mod
hvidvaskning af penge og effektivt håndhæve
rammerne for bekæmpelse af hvidvask.
ti
Pu
b
lik
84
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
nd
t
il
m
Tiltag – vedtaget – juli 2021:
Forslaget om at sænke den lovlige grænse på kontantover-
førsler fra 50.000 kr. til 20.000 kr. blev implementeret i hvid-
vaskloven.
Tiltag – vedtaget – juni 2021:
I juni 2021 blev der offentliggjort et katalog om mulighederne
for udvikling af et effektivt fælles system til overvågning af
pengestrømme på tværs af bankerne i kampen mod hvidvask,
terrorfinansiering og momssvig. En indledende undersøgelse,
der blev afsluttet i 2020, har vist, at myndighederne ved at
sammenligne bankernes transaktionsdata med moms-, virk-
somheds- og indberetningsdata bedre kan identificere mis-
tænkelig adfærd, træffe mere proaktive foranstaltninger mod
kriminelle og frasortere ikke-relevante sager.
Projektgruppen fremlagde sin rapport i juli 2021. Rapporten
bestod af tre hovedanbefalinger:
-
En ny model for risikoklassificering (vedtaget i november
2020, jf. nedenfor, og offentliggjort i oktober 2022)
-
En ny model for digital registrering
-
En vejledning om de formelle rammer, som organisatio-
ner skal agere inden for, når de interagerer med finan-
sielle institutioner
Tiltag – vedtaget - juni 2021:
I juni 2021 introducerede den daværende regering en ek-
spertgruppe med henblik på at analysere mulighederne for
at styrke lovgivningen gældende for almennyttige fonde i en
styrket indsats i bekæmpelse af hvidvask og finansiering af
terrorisme.
Tiltag – vedtaget – april 2020:
Et bredt flertal i Folketinget blev enige om at styrke AMLF
med 1.000 årsværk og otte nye skattekontorer på tværs af
an
d
Tiltag – vedtaget – juli 2022:
National strategi for forebyggelse og bekæmpelse af hvid-
vask og terrorfinansiering blev vedtaget for at forstærke ind-
satsen imod hvidvask og terrorfinansiering
ag
Status:
Bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terror har høj pri-
oritet for den danske regering. Danmark har gjort betydelige
fremskidt i indsatsen mod hvidvask og finansiering af terror i
de seneste år. Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget flere
tiltag til at styrke AML og CTF-rammen og intensivere
AML/CTF tilsynet, som beskrevet nedenfor. Den danske re-
gering vil fortsætte indsatsen mod hvidvask og finansiering af
terror og træffe de nødvendige foranstaltninger til yderligere
at forbedre effektiviteten af hvidvasktilsynet og effektivt hånd-
hæve rammerne for bekæmpelse af hvidvask.
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0085.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 5
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 om bekæmpelse af
hvidvask
2020- og 2019-anbefalinger om bekæmpelse af
hvidvask
Status og tiltag
landet i fire etaper fra 2020-2030 med en øjeblikkelig stig-
ning på 250 årsværk og to nye skattekontorer.
De initiale 250 årsværk vil hjælpe med
Indsatsen i AML og retshåndhævelse
Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig
Yderligere styring af moms
I marts 2021 nåede parterne til enighed om anden etape.
Denne inkluderede yderligere 250 årsværk og to nye skatte-
kontorer. De yderligere 250 årsværk skal hjælpe med:
Governanceindsats med hensyn til SMV'er
Fokus på store virksomheder og organiseret kriminalitet
Governance af nye forretningsmodeller
le
re
ti
er
kl
au
su
lik
at
io
ne
n
Pu
b
nd
t
il
m
Initiativerne inkluderer:
1) Markant styrkelse af kontrol- og indgrebsbeføjelser
2) Betydelig skærpelse af sanktionsmulighederne
3) Øgede ressourcer og klarere organisatorisk fokus
Den første kategori omfatter bl.a. at Finanstilsynet får en bred
adgang til at udstede administrative bødeforelæg for overtræ-
delser af hvidvaskloven.
Dette tiltag vil sikre en mere effektiv håndhævelse af loven.
Derudover får tilsynet mulighed for at indsætte en særlig sag-
kyndig person til at følge en virksomhed i en periode med hen-
blik på at sikre opfølgning på påbud og generel sikring af over-
holdelse af lovgivningen. I februar 2021 har Finanstilsynet
indsat uafhængige eksperter i Danske Bank til overvågningen
af bankens udførelse af sin plan for at bekæmpe finansiel kri-
minalitet.
Den anden kategori indebærer væsentlig højere sanktioner
for bl.a. grove overtrædelser af hvidvaskloven og indberetning
af forkerte oplysninger til Finanstilsynet, hvor strafferammen
forhøjes til fængsel indtil 2 år, og 3 år for ledelsesmedlemmer
i SIFI-institutter. Det inkluderer også at forældelsesfristen for
seriøse overtrædelser af hvidvaskloven og loven om finansiel
virksomhed er blevet udvidet til 10 år.
Som en del af den tredje kategori er der tilført Finanstilsynet
væsentligt øgede ressourcer fra 2019 og frem. Det har bl.a.
medført at Kontoret for Hvidvask og Terrorfinansiering har
kunnet øge medarbejderantallet med 60 pct. Dette har gjort
det gjort muligt at betragteligt øge antallet af inspektioner fra
35 i 2019 til 45 i 2020. I 2010 var antallet af inspektioner 0-5
per år.
an
Tiltag – vedtaget – 10. januar 2020:
I marts 2019 blev der indgået en bred politisk aftale om yder-
ligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod finansiel krimi-
nalitet. Aftalen indeholder 16 omfattende initiativer, som
skærper reguleringen om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og terrorfinansiering samt initiativer til styrkelse af
hvidvasktilsynet. Alle tiltag går ud over kravene i fjerde og
femte AMLD.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
da
g
d.
1.
m
aj
20
23
85
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0086.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 5
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 om bekæmpelse af
hvidvask
2020- og 2019-anbefalinger om bekæmpelse af
hvidvask
Status og tiltag
Lovrammen, der implementerede disse initiativer, trådte i
kraft i januar 2020.
ul
er
e
Tiltag – vedtaget – 10. januar 2020:
Finanstilsynet har opbygget en ny risikovurderingsmodel til
at understøtte den risikobaserede tilgang, og i 2020 blev lov-
grundlaget for Finanstilsynet til at indhente data, der er nød-
vendig for den individuelle risikovurdering af forpligtede en-
heder, gennemført. Modellen styrker den risikobaserede til-
gang ved at tillade Finanstilsynets afdeling for bekæmpelse
af hvidvask/bekæmpelse af terrorfinansiering at målrette
sine aktiviteter mod højrisikoområder. Resultattavlemodellen
estimerer den iboende risiko på en række datapunkter base-
ret på data indsendt af de forpligtede enheder. Derudover fo-
retager den en vurdering af den resterende risiko ved at
bruge forskellige indikatorer som proxyer for kontroleffektivi-
tet. Risikovurderingen er baseret på kvartals-/årsrapporter
fra alle 1.900 forpligtede finansielle enheder. De vil rappor-
tere om 26 parametre. Den nye databaserede risikovurde-
ring starter med det første datasæt i maj 2021 og modellen
vil blive brugt i Finanstilsynets tilsynsplan fra 2021.
Tiltag – annonceret – 1. juli 2021:
I 2020 fremsatte den daværende danske regering et udkast til
et lovforslag, der indeholder et forslag om, at udbydere af
børstjenester vedrørende virtuelle valutaer, overførsel af vir-
tuelle aktiver og udbydere af administrationsydelser i forbin-
delse med virtuel formueaktivitet omfattes af anti-hvidvasklo-
ven i overensstemmelse med Financial Action Task Force-
definitionen af udbydere af virtuelle aktiver. Udkastet til lov-
forslaget indeholder desuden et forslag om at sænke den lov-
mæssige grænse for størrelsen af kontante transaktioner fra
50.000 kr. til 20.000 kr.
Tiltag – vedtaget – 2020:
Den Danske Finansielle Efterretningsenhed har siden 2018
fået tildelt yderligere ressourcer. Antallet af medarbejdere
er steget fra 28 i 2019 til 35 årsværk ved udgangen af 2020.
Siden 2017 er antallet af medarbejdere mere end fordoblet.
Antallet af anmeldelser af mistænkelige transaktioner, ind-
beretninger om mistænkelige aktiviteter og terrorfinansie-
ringsrapporter videregivet fra Finanstilsynet til politiet og
Statsadvokaten for alvorlig økonomisk og international kri-
minalitet er steget markant fra 5.234 i 2019 til 8.499 i 2020.
Til sammenligning var antallet af anmeldelser til politiet og
statsanklageren for alvorlig økonomisk og international kri-
minalitet 1.588 i 2017.
Pu
b
lik
86
at
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
io
ne
n
er
kl
au
s
ti
nd
t
il
m
an
d
ag
d.
1.
m
Tiltag – implementeret – januar 2023:
I november 2019 opsatte den daværende regering Operativt
Myndighedsforum som led i den nationale strategi for be-
kæmpelse af hvidvask og finansiering af terror. Forummet er
oprettet i et forsøg på at styrke det operative samarbejde og
koordinering mellem danske politimyndigheder, skattemyn-
digheder og andre myndigheder, der er involveret i bekæm-
pelse af hvidvask og terrorfinansiering. Medlemmerne mø-
des månedligt for at dele multi- og bilateral information, em-
ner, tendenser og koordinering af specifikke sager
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0087.png
Bilag 1
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2022, 2021, 2020 og 2019
Bilagstabel 5
Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019 og 2020 om bekæmpelse af
hvidvask
2020- og 2019-anbefalinger om bekæmpelse af
hvidvask
Status og tiltag
Sikre effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for
bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
Status:
Se venligst status rapporteret i relation til 2020-CSR3.
2019-anbefalinger:
Sikre effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for
bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
Pu
b
lik
at
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
e
ti
nd
t
il
m
an
d
Danmarks Nationale Reformprogram 2023 · Maj 2023
ag
d.
1.
m
Tiltag – vedtaget – januar 2020
I marts 2019 vedtog et bredt flertal i Folketinget ny lovgiv-
ning som inkluderer 16 nye omfattende initiativer, som skal
styrke AML og CTF rammerne og intensivere AML/CTF til-
synet. Alle tiltag går ud over kravene i fjerde og femte
AMLD. For yderlig beskrivelse, se venligst ovenstående
svar til 2020-anbefalingen.
aj
20
23
kl
.1
87
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0088.png
Pu
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
bl
ik
at
io
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0089.png
CSR Subpart
Measure name
Milestone name
-
Pu
2020.CSR2.subpart5 Plant-based
At least 10 projects that aims to support the
Organic projects development of more organic, plant-based
food is completed
2020.CSR2.subpart5 Climate technol- Call for applications for the subsidy schemes
ogies in agricul- for climate technologies in agriculture (brown
ture
biorefineries) is completed
2020.CSR2.subpart5 Climate technol- Setup of 1 full-scale biorefinery
ogies in agricul-
ture
ne
n
Organic transi-
tion of Public
Kitchens
2020.CSR2.subpart5 Organic innova-
tion Centre
kl
au
2020.CSR1.subpart2 Measures to en- Report of the assessment of stocks of critical
sure stocks of
drugs by the Danish Medicines Agency to be
critical drugs
made available aiming to avoid situations with
a shortage of important drugs in Denmark.
2020.CSR1.subpart2 Digital solutions Evaluation of patient involvement and wide-
in the healthcare spread use of telemedicine to be made availa-
sector
ble by the Danish Ministry of Health in close
collaboration with Danish Regions.
2020.CSR1.subpart2 Digital solutions Develop and make available facilities for tele-
in the healthcare medicine consultation (KontaktLæge) for multi-
sector
ple platforms.
2020.CSR1.subpart2 Digital solutions Implementation of a digital questionnaire in the
in the healthcare app "MinLæge" ("My Doctor")
sector
2020.CSR1.subpart2 Clinical study on Report on a study conducted by Trial Nation
effect of COVID- and Aarhus University Hospital on the effects
2020.CSR2.subpart3
19 vaccines
and side effects of COVID-19 vaccines to be
made available to the Danish Ministry of
Health.
2020.CSR1.subpart2 Emergency man- Implement an optional IT-system to report on
agement & moni- the side effects of the COVID-19 vaccines into
toring of critical 1 250 general practitioners’ local digital plat-
medical products forms.
2020.CSR2.subpart3 Organic Farming At least 40 projects under The Foundation for
Organic Farming completed
d.
1.
m
an
da
g
ti
nd
til
m
re
su
le
er
Increase the share of organic products used in Q4/2025
public kitchens to at least 35%
At least 6 projects supporting organic innova-
tion have been complete
Q4/2025
Q4/2025
Q4/2021
Q4/2025
tio
ik
a
bl
1
Det bemærkes, at dataudtræk til bilagstabel 6 fra FENIX er foretaget på baggrund af seneste opdatering med frist ultimo
november 2022.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
aj
Due date
Q4/2021
Q4/2021
Q4/2021
Q1/2022
Q3/2023
Q3/2021
Q4/2025
20
Progress
status
1
Completed
Completed
Completed
Not completed
Delayed
Completed
Not completed
Not completed
Not completed
Not completed
Completed
Not completed
Bilagstabel 6
Status på milpæle og mål i genopretningsplanen
23
89
kl
.
18
.0
Bilag 2. Status på milepæle og
mål i genopretningsplanen
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0090.png
Bilag 2
Status på milepæle og mål i genopretningsplanen
Bilagstabel 6
Status på milpæle og mål i genopretningsplanen
CSR Subpart
-
Measure name
Milestone name
Due date
Q4/2021
Q4/2024
Progress
status
1
Completed
Not completed
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR4.subpart1
ik
a
2020.CSR2.subpart3 Energy efficiency Entry into force of the legal framework for a
Q3/2021
in industry
subsidy scheme for energy efficiency in indus-
2020.CSR2.subpart2
try.
2022.CSR4.subpart4
2022.CSR4.subpart1
2020.CSR2.subpart3 Energy efficiency The annual application rounds for the subsidy
in industry
scheme to achieve energy savings in the in-
2020.CSR2.subpart2
dustry are completed.
2022.CSR4.subpart4
2022.CSR4.subpart1
Q4/2022
ne
n
2022.CSR4.subpart2
Completed
tio
er
2020.CSR2.subpart3 Replacing oil
At least 10 100 individual oil burners or gas
Q2/2026
burners and gas furnaces have been replaced with district heat-
2020.CSR2.subpart2
furnaces
ing or heat pumps
2022.CSR4.subpart4
kl
au
su
2022.CSR4.subpart1
le
2020.CSR2.subpart3 Replacing oil
Selection of recipients of funds for replacing oil Q1/2025
burners and gas burners and gas furnaces.
2020.CSR2.subpart2
furnaces
2022.CSR4.subpart4
ti
nd
til
2022.CSR4.subpart1
m
Carbon rich soils Call for applications for the subsidy scheme for
rewetting and taking out carbon rich soils out
of production is completed
-
Carbon rich soils Projects that represent taking 2350 hectares of
carbon rich soil out of production have had un-
dertakings providing a halfway mark on the re-
moval.
-
Carbon rich soils Projects that represent taking 4 700 hectares
of carbon rich soil out of production have been
awarded.
Rehabilitation of Minimum 4 project application to rehabilitate
industrial sites
an industrial site or contaminated land have
and contami-
been approved.
nated land
-
Rehabilitation of Report on midway status for work realised on
industrial sites
approved projects and corrective action taken
and contami-
where needed
nated land
-
Rehabilitation of The remediation of at least 4 different contami-
industrial sites
nated sites is initiated.
and contami-
nated land
2020.CSR2.subpart3 Replacing oil
Political agreement has been adopted on the
burners and gas allocation of the funds for the schemes for re-
2020.CSR2.subpart2
furnaces
placing oil burners and gas furnaces with elec-
2022.CSR4.subpart4
tric heat pumps and district heating.
Q2/2026
Q1/2022
m
d.
1.
an
da
g
re
Pu
bl
90
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
aj
Q4/2023
Q2/2026
Q2/2021
20
23
Completed
Completed
On track
Not completed
Not completed
Not completed
Not completed
Not completed
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0091.png
Bilag 2
Status på milepæle og mål i genopretningsplanen
Bilagstabel 6
Status på milpæle og mål i genopretningsplanen
CSR Subpart
Measure name
Milestone name
Due date
Progress
status
1
Not completed
2020.CSR2.subpart3 Energy efficiency At least 16 PJ (Peta Joule) of energy saved in Q4/2024
in industry
the industry thanks to the energy efficiency
2020.CSR2.subpart2
scheme.
2022.CSR4.subpart4
2022.CSR4.subpart1
2020.CSR2.subpart3 Energy renova-
tions in public
2020.CSR2.subpart1
buildings
2022.CSR4.subpart4
2022.CSR4.subpart1
2020.CSR2.subpart3 Energy renova-
tions in public
2020.CSR2.subpart1
buildings
2022.CSR4.subpart4
2022.CSR4.subpart1
2019.CSR1.subpart2 CCS-storage
potential
2020.CSR2.subpart5
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
2019.CSR1.subpart2 CCS-storage
potential
2020.CSR2.subpart5
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
The government issues statutory order estab-
lishing a subsidy scheme for energy renova-
tions in public buildings.
Q4/2021
Improvement of energy rating for 40% of sup- Q4/2025
ported municipal and regional buildings with D-
G rating
2022.CSR4.subpart4
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
tio
2022.CSR4.subpart1
2020.CSR2.subpart3 Investment
window
2020.CSR2.subpart2
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR4.subpart1
2020.CSR2.subpart3 Investment
window
2020.CSR2.subpart2
2022.CSR4.subpart2
1 000 companies have used the tax deduction Q2/2024
provided by the investment window
Not completed
The bill on the green tax reform including the
investment window is adopted by the Danish
parliament and the initiative enters into force.
Q2/2021
Completed
Pu
bl
ik
a
ne
2020.CSR2.subpart3 Investment
window
2020.CSR2.subpart2
er
kl
au
2020.CSR2.subpart3 Energy efficiency At least 6125 energy renovation projects in pri- Q2/2026
in households
vate households have been completed
2020.CSR2.subpart2
su
2022.CSR4.subpart1
le
2022.CSR4.subpart4
re
2020.CSR2.subpart3 Energy efficiency Selection of beneficiaries of funds for energy
in households
renovation in private households.
2020.CSR2.subpart2
ti
nd
til
Completion of feasibility study for CCS-stor-
age. The government takes a decision for fol-
low-up.
an
da
g
Award of contracts for selected applicants for
the CCS feasibility study
d.
1.
m
m
A political agreement on an investment window Q4/2020
has been adopted by the Danish Parliament
and the relevant legislative procedures in the
Parliament have been launched.
n
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
aj
Q4/2021
Q4/2023
Q1/2025
20
Not completed
Completed
Not completed
Not completed
Not completed
Completed
23
91
Completed
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0092.png
Bilag 2
Status på milepæle og mål i genopretningsplanen
Bilagstabel 6
Status på milpæle og mål i genopretningsplanen
CSR Subpart
2022.CSR4.subpart1
2020.CSR2.subpart3 Accelerated
depreciation
2020.CSR2.subpart2
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR4.subpart1
2020.CSR2.subpart3 Accelerated
depreciation
2020.CSR2.subpart2
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR4.subpart1
2020.CSR2.subpart3 Accelerated
depreciation
2020.CSR2.subpart2
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR4.subpart1
2020.CSR2.subpart3 Expert group to
prepare pro-
2022.CSR4.subpart2
posals for a
2022.CSR4.subpart1 CO2e-tax
2020.CSR2.subpart3 Emission taxes
2022.CSR4.subpart1 on industries
2020.CSR2.subpart3 Emission taxes
on industries
2022.CSR4.subpart1
Milestone 2: The bill on the green tax reform
Q2/2021
including the accelerated depreciation is
adopted by the Danish parliament and the initi-
ative enters into force
1 000 companies have used the tax deduction Q2/2024
provided by the accelerated depreciation.
A political agreement on an accelerated depre- Q4/2020
ciation has been adopted by the Danish Parlia-
ment and the relevant legislative procedures in
the Parliament have been launched.
Completed
Measure name
Milestone name
Due date
Progress
status
1
m
tio
2019.CSR1.subpart3 Re-prioritisation
Q1/2021
of the registra-
2020.CSR2.subpart4
tion tax of vehi-
2020.CSR2.subpart3 cles and low
electricity tax on
2022.CSR4.subpart1
charging electric
vehicles
2019.CSR1.subpart3 Temporary in-
36 000 old diesel cars are scrapped due to the Q1/2022
crease in the
raised scrapping premium
2020.CSR2.subpart4
scrapping pre-
2020.CSR2.subpart3 mium for old die-
sel cars
2022.CSR4.subpart1
su
le
r
2020.CSR2.subpart3 Emission taxes
on industries
2022.CSR4.subpart1
er
kl
au
In line with the conclusions of the report by the
expert group for a uniform CO2e tax regula-
tion, the government shall convene the parties
behind the green tax reform to agree on next
steps.
A political agreement on an increase in the
emissions tax on industry has been adopted by
the Danish parliament.
The bill on the green tax reform including the
increased emissions tax on industry is adopted
by the Danish parliament and the initiative en-
ters into force for all industries except agricul-
ture and mineral proc.
Tax increase on emissions from industry enter
into force for all industries including agriculture
and mineral proc.
Entry into force of legal act to re-prioritise the
registration tax of vehicles and low electricity
tax on charging electric vehicles
d.
1.
m
an
da
g
in
dt
il
et
2019.CSR1.subpart3 Re-prioritisation At least 225 000 zero- and low emission cars
of the registra-
in the Danish car stock.
2020.CSR2.subpart4
tion tax of vehi-
2020.CSR2.subpart3 cles and low
electricity tax on
2022.CSR4.subpart1
charging electric
vehicles
ne
n
Pu
bl
ik
a
2019.CSR1.subpart3 Development
Political agreement between has been adopted Q4/2021
test of road-pric- by the government and a majority of the parlia-
2020.CSR2.subpart4
ing
ment on the conduction of the test scheme
92
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
aj
Q1/2023
Q4/2021
Q1/2023
Q1/2025
Q4/2025
20
Not completed
Completed
Completed
On track
Not completed
Completed
Not completed
Not completed
Completed
23
Completed
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0093.png
Bilag 2
Status på milepæle og mål i genopretningsplanen
Bilagstabel 6
Status på milpæle og mål i genopretningsplanen
CSR Subpart
2022.CSR4.subpart1
2019.CSR1.subpart3 Development
Publication of the results from the test scheme Q1/2024
test of road-pric- on road pricing.
2020.CSR2.subpart4
ing
2022.CSR4.subpart1
2019.CSR1.subpart3 Analysis of the
regulation on
2020.CSR2.subpart4
weight and di-
2022.CSR4.subpart1 mensions to opti-
mise heavy haul-
age
2019.CSR1.subpart3 Car sharing and
carpooling
2020.CSR2.subpart4
(awareness)
2022.CSR4.subpart1
2019.CSR1.subpart3 Analysis of test
scheme with
2020.CSR2.subpart4
double trailers
Publication of a report on the analysis of the
Q4/2021
national regulation on weight and dimensions.
Not completed
Measure name
Milestone name
Due date
Progress
status
1
Publication of an analysis on double trailers
Q4/2021
analysing road safety, vehicle engineering,
road engineering and environmental condi-
tions.
2020.CSR2.subpart3 Subsidy scheme A political agreement has been adopted
Q2/2021
to green ferries among a majority of parties in the Danish Par-
2022.CSR4.subpart1
liament on green transition of ferries.
2019.CSR1.subpart3 Subsidy scheme At least 15 ferries has been exchanged or ret- Q4/2025
to green ferries rofitted to green ferries.
2020.CSR2.subpart4
1.
Information campaigns regarding transporta-
tion congestion and car sharing has been ex-
posed at least 30 000 000 times.
m
an
da
g
d.
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
tio
2022.CSR4.subpart1
2019.CSR1.subpart2 Digital strategy
2020.CSR2.subpart6
2020.CSR2.subpart5
2019.CSR1.subpart2 Digital strategy
2020.CSR2.subpart6
2020.CSR2.subpart5
2019.CSR1.subpart2 Digital strategy
Independent report on the achievements of the Q4/2025
digital strategy
Not completed
Implementation of the digital strategy into rele- Q4/2023
vant regulatory and legislative acts.
Not completed
Adoption of a new “Digital Strategy” in the Fi-
nance Act 2022 and of the implementation
plan.
Q1/2022
Completed
Pu
bl
ik
a
ne
2019.CSR1.subpart3 Investments in
bike paths in
2020.CSR2.subpart4
state roads and
2020.CSR2.subpart3 bicycle subsidy
scheme for mu-
2022.CSR4.subpart1
nicipalities
Investments in
2019.CSR1.subpart3 bike paths in
state roads and
2020.CSR2.subpart4
bicycle subsidy
2020.CSR2.subpart3 scheme for mu-
2022.CSR4.subpart1 nicipalities
2019.CSR1.subpart3 Scheme to infra-
structure for
2020.CSR2.subpart4
electric bicycles
2020.CSR2.subpart3
ti
nd
til
su
le
re
The construction of at least 45km of new bike
paths has been initiated.
m
er
kl
au
40 % of supported projects have been com-
pleted
n
At least 75 bike charging stations have been
built
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
aj
Q4/2022
Q4/2024
Q4/2025
Q4/2024
20
Delayed
Completed
Completed
Not completed
Not completed
Not completed
Not completed
23
93
Completed
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0094.png
Bilag 2
Status på milepæle og mål i genopretningsplanen
Bilagstabel 6
Status på milpæle og mål i genopretningsplanen
CSR Subpart
2020.CSR2.subpart6
2020.CSR2.subpart5
2019.CSR1.subpart2 Strategy for the
digital public
2020.CSR2.subpart6
sector and
2020.CSR2.subpart5 services of the
future (Sub-
reform A)
2020.CSR2.subpart2 Strategy for the
digital
2020.CSR2.subpart1
professions and
jobs of the future
(Sub-reform B)
2019.CSR1.subpart2 Framework for
innovation,
2020.CSR2.subpart6
public
2020.CSR2.subpart5 -private
partnerships and
use of new
technology (Sub-
reform C)
2019.CSR1.subpart2 Framework for
data data-driven
2020.CSR2.subpart6
society (Sub-
2020.CSR2.subpart5 reform D)
At least 7 public authorities have received
funding for AI projects
Q4/2025
Not completed
Measure name
Milestone name
Due date
Progress
status
1
At least 550 SMEs have received funding for
digital projects
Q4/2025
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart2
tio
2022.CSR3.subpart1
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR3.subpart1
Selection of partnerships for 'carbon capture
and storage or use of CO2'.
Q1/2022
Completed
Pu
bl
ik
a
94
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
2022.CSR4.subpart1
er
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
au
2019.CSR1.subpart2 SME's digital
transition and
2020.CSR2.subpart6
trade
2020.CSR2.subpart5
le
r
et
2020.CSR2.subpart2 Broadband pool
su
At least 3500 households and/or businesses
Q1/2022
covered with very high speed internet (at least
100 Mbps connection).
At least 500 SME's have received funding for Q4/2023
digital projects
in
dt
il
2019.CSR1.subpart2 Framework for
Adoption of a new National Cybersecurity
Denmark fit for a strategy
2020.CSR2.subpart6
digital future
2020.CSR2.subpart5 (Sub-reform E)
m
an
At least 4 public institutions have developed or Q4/2025
received support to develop solutions to store
and reuse personal information
Q4/2022
da
g
d.
1.
At least 30% of public innovations is done in
public-private partnerships
m
Selection of mission roadmaps for 'carbon cap- Q3/2021
ture and storage or use of CO2'.
kl
aj
Q4/2025
20
23
Not completed
Not completed
Not completed
Completed
Not completed
Not completed
Completed
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0095.png
Bilag 2
Status på milepæle og mål i genopretningsplanen
Bilagstabel 6
Status på milpæle og mål i genopretningsplanen
CSR Subpart
Measure name
Milestone name
At least one research and innovation partner-
ship(s) has received funding on 'carbon cap-
ture and storage or use of CO2'
Due date
Q4/2022
Progress
status
1
Completed
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR3.subpart1
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR3.subpart1
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR3.subpart1
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR3.subpart1
Selection of mission roadmaps for ‘green fuels Q3/2021
for transport and industry’.
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR3.subpart1
bl
Pu
ik
a
tio
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR3.subpart1
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
2020.CSR2.subpart3
ne
n
er
kl
au
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
su
le
re
ti
nd
til
At least one research and innovation partner- Q4/2022
ship(s) has received funding on ‘green fuels for
transport and industry'.
m
an
da
g
Selection of partnerships for ‘green fuels for
transport and industry'.
d.
1.
m
Selection of mission roadmaps for ‘climate-
and environment friendly agriculture and food
production’.
Selection of partnerships for ‘climate- and envi- Q1/2022
ronment friendly agriculture and food produc-
tion’.
At least one research and innovation partner-
ship(s) has received funding on ‘climate- and
environment friendly agriculture and food pro-
duction’.
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
aj
Q1/2022
Q3/2021
Q4/2022
20
23
Completed
Completed
Completed
Completed
Completed
Completed
kl
.
95
18
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0096.png
Bilag 2
Status på milepæle og mål i genopretningsplanen
Bilagstabel 6
Status på milpæle og mål i genopretningsplanen
CSR Subpart
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR3.subpart1
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR3.subpart1
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR3.subpart1
2019.CSR1.subpart2 Research in
green solutions
2020.CSR2.subpart5
2020.CSR2.subpart3
2022.CSR4.subpart1
2022.CSR4.subpart2
2022.CSR3.subpart1
2019.CSR1.subpart2 Incentives to
boost R&D in
2020.CSR2.subpart5
companies
2020.CSR2.subpart6
Selection of mission roadmaps for 'circular
economy focusing on reuse and reduction of
plastic and textile waste'.
Q3/2021
Completed
Measure name
Milestone name
Due date
Progress
status
1
At least one research and innovation partner- Q4/2022
ship(s) has received funding on 'circular econ-
omy focusing on reuse and reduction of plastic
and textile waste'.
an
da
g
d.
1.
Selection of partnerships for 'circular economy Q1/2022
focusing on reuse and reduction of plastic and
textile waste'.
m
ti
nd
til
Pu
bl
ik
a
96
tio
Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
ne
n
er
kl
au
2019.CSR1.subpart2 Incentives to
boost R&D in
2020.CSR2.subpart5
companies
2020.CSR2.subpart6
su
le
re
The bill on deductions for research and devel- Q2/2021
opment work enters into force
m
500 firms have used the tax deduction pro-
vided by the deductions for research and de-
velopment work
aj
Q3/2023
20
Completed
Completed
Completed
On track
23
kl
.
18
.0
0
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
Maj 2023
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Tlf. : +45 3392 3333
E-mail: [email protected]
ISBN 978-87-94224-45-1
2022/23:06
Publikationen kan hentes på
www.fm.dk
www.regeringen.dk
Pu
bl
ik
at
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
8.
00
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 442: Danmarks Nationale Reformprogram 2023
2699294_0098.png
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Tlf.: +45 3392 3333
E-mail: [email protected]
Pu
bl
ik
at
io
ne
n
er
kl
au
s
ul
er
et
in
dt
il
m
an
da
g
d.
1.
m
aj
20
23
kl
.1
8.
00