Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 443
Offentligt
2699497_0001.png
1. maj 2023
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om regeringens svar
på Europa-Kommissionens evaluering af EU’s forbrugerlovgivning
Europa-Kommissionen har den 17. maj 2022 offentliggjort processen for
Kommissionens høring om en evaluering af EU’s forbrugerlovgivning.
Evalueringen omfatter følgende EU-lovgivning:
-
-
-
Direktiv 2005/29/EU om urimelig handelspraksis.
Direktiv 2011/82/EU om forbrugerrettigheder (forbrugerret-
tighedsdirektivet).
Direktivet 91/13/EF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.
Formålet med evalueringen er at undersøge, om ovenstående direktiver
sikrer et tilstrækkeligt højt niveau af forbrugerbeskyttelse i den digitale
sfære. Med evalueringen vil Kommissionen således undersøge, om den ek-
sisterende EU-lovgivning er tilstrækkelig til at beskytte forbrugere i for-
bindelse med bl.a. digitale designpraksisser (såkaldte ”dark patterns”),
abonnementer, markedsføring af virtuelle genstande og afhængighedsska-
bende brug af digitale produkter.
I dag opererer særligt de store sociale medier ud fra datadrevne forretnings-
modeller. Dette kan føre til mere optimerede brugeroplevelser, men præ-
senterer også risici ved, at medierne løbende opdaterer deres grænseflader
for at sikre yderligere engagement fra forbrugernes side gennem fasthol-
delsesmekanismer, manipulerende digitale designpraksisser og andre for-
mer for personlig overtalelsespraksis. Dette sker også offline, men i et da-
tadrevet miljø kan det være mere udfordrende for forbrugerne at træffe in-
formerede valg.
Dette øger kun behovet for effektiv håndhævelse af reglerne i databeskyt-
telses- og forbrugerbeskyttelsesreglerne, men den stadigt konstante udvik-
ling inden for nye datadrevne forretningsmodeller kan gøre det vanskeligt
for myndighederne at følge med. Regeringen ønsker at styrke den demo-
kratiske kontrol med tech-giganterne og skærpe ansvaret for sociale me-
dier. Der er derfor behov for en tværgående og konsolideret tilgang til at
tackle tech-giganternes forretningsmodeller. Det betyder bl.a., at man må
anerkende datadrevne forretningsmodeller som ”the new normal”, når man
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 443: Notat samt høringssvar vedr. evaluering af EU’s forbrugerlovgivning
2699497_0002.png
definerer en erhvervsdrivendes økonomiske adfærd, og det betyder også,
at man må anerkende brugen af algoritmer som en integreret og primær
drivkraft for den måde, platforme interagerer med forbrugere på i dag. I
lyset af denne kendsgerning er både medlemslandene og Kommissionen
nødt til at genoverveje den måde, vi adresserer især tech-giganterne på,
grundet deres stigende indflydelse i vores samfund i dag. Ekspertgruppen
om tech-giganter, der blev nedsat i sommeren 2022, vil understøtte rege-
ringens arbejde med bl.a. tech-giganternes forretningsmodeller og brug af
algoritmer.
Regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens evaluering vil adres-
sere en række emner, herunder bedre håndhævelse af tech-giganternes for-
retningsmodeller, begrænsning af tech-giganternes datahøst og brug af
fastholdelsesmekanismer samt skærpet kontrol med tech-giganternes evne
til at forudsige og påvirke adfærd.
Regeringen har den 1. maj 2023 fremsendt sit høringssvar til Kommissio-
nen, hvori regeringen fremsætter en række anbefalinger til brug for Kom-
missionens evaluering af EU’s forbrugerlovgivning.
Regeringens høringssvar
Regeringen byder i høringssvaret Kommissionens evaluering af EU’s for-
brugerlovgivning velkommen, da det er vigtigt at sikre, at den eksisterende
lovgivning vedbliver med at kunne håndtere de udfordringer, der løbende
opstår som følge af digitaliseringen.
Regeringen bemærker endvidere, at der er et stort behov for yderligere un-
dersøgelser af forbrugerlovgivningen for at identificere, om der er behov
for ny eller opdateret regulering til beskyttelse af forbrugere. Dette gør sig
særligt gældende, når der er tale om børn og unge, der færdes online på
internettet og dermed kan udsættes for markedsføringsmetoder, fastholdel-
sesmekanismer, ”dark patterns” mv., som er svært for den enkelte forbru-
ger at forstå rækkevidden af.
Direktivet om urimelig handelspraksis
Høringssvaret omfatter for det første en række anbefalinger til Kommissi-
onens evaluering af direktivet om urimelig handelspraksis. Mere specifikt
har regeringen i høringssvaret bl.a. fokus på dark patterns, som er målrettet
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 443: Notat samt høringssvar vedr. evaluering af EU’s forbrugerlovgivning
2699497_0003.png
børn og unge. I høringssvaret understreger regeringen vigtigheden af, at
børn og unge kan færdes trygt online og ikke udsættes for aggressive og
vildledende markedsføringsmetoder i e-handel, på sociale medier og i ga-
ming. Regeringen opfordrer således Kommissionen til at revidere forbru-
gerlovgivningen, så den bedre adresserer en række fastholdelsesmekanis-
mer. Herudover opfordrer regeringen Kommissionen til at kigge på, hvor-
ledes forbrugerlovgivningen kan anvendes til at sikre gennemskuelige og
sikre grænsefladedesign og gøre det mere gennemskueligt for forbrugeren,
hvornår deres data udnyttes til personaliseret markedsføring. Endelig øn-
sker regeringen, at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder får nemmere ved
at håndhæve forbrugerlovgivningen. Det foreslås således at udvide defini-
tionerne i direktiverne, så de matcher Kommissionens vejledning, og at di-
rektivet opdateres i forhold til retspraksis. Regeringen opfordrer endvidere
Kommissionen til at kigge på behovet for omvendt bevisbyrde på visse
områder.
Forbrugerrettighedsdirektivet
Regeringen fremsætter desuden en række konkrete anbefalinger til Kom-
missionens evaluering af forbrugerrettighedsdirektivet. For det første fin-
der regeringen det vigtigt, at anvendelsen af automatiserede transaktioner
som f.eks. abonnementer ikke medfører passiv forbrugeradfærd. Regerin-
gen anbefaler derfor, at Kommissionen undersøger, om forbrugere bør no-
tificeres i forbindelse med betaling for abonnementer og have let adgang
til at opsige abonnementer.
Endvidere finder regeringen det vigtigt, at forbrugerne har let ved at forstå
aftalevilkår- og betingelser for aftaler, som indgås online. Regeringen an-
befaler derfor for det andet, at Kommissionen undersøger, om de retlige
rammer kan forbedres, således at online aftalevilkår og -betingelser er for-
ståelige, tydelige og mere sammenlignelige på tværs af webshops mv.
Direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler
Regeringen fremsætter endelig en række anbefalinger til Kommissionens
evaluering af direktivet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Re-
geringen finder det vigtigt, at direktivet er tilpasset den digitale tidsalder.
Regeringens høringssvar indeholder således for det første en anbefaling til
Kommissionen om at undersøge, om direktivet og direktivets bilag 1 – som
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 443: Notat samt høringssvar vedr. evaluering af EU’s forbrugerlovgivning
indeholder en vejledende og ikke-udtømmende liste over kontraktvilkår,
der kan betegnes som urimelige – er tilpasset den digitale tidsalder. Rege-
ringen anbefaler særligt, at Kommissionen undersøger, om kontraktvilkår
i gamingindustrien, som fastsætter, at virtuelle in-app valutaer ikke kan re-
funderes, bør betegnes som urimelige.
For det andet anbefaler regeringen, at Kommissionen undersøger, om der
bør udarbejdes en såkaldt ”sort liste” over kontraktvilkår, der altid anses
for urimelige, som bilag til direktivet.
For det tredje finder regeringen det vigtigt, at der ses på niveauet af forbru-
gerbeskyttelse for så vidt angår erhvervsdrivendes adgang til ensidigt at
ændre kontraktvilkår. Regeringen anbefaler derfor, at det tydeligt bør
fremgå af reglerne i direktivet, hvad der forstås ved en ”gyldig grund” til
ensidigt at ændre kontraktvilkår. Det anbefales desuden, at Kommissionen
undersøger, om der bør indføres regler om, at forbrugeren skal have et ri-
meligt varsel og en realistisk adgang til at opsige aftaler, såfremt forbruge-
ren ikke vil acceptere de nye kontraktvilkår.
Endelig anbefaler regeringen, at Kommissionen i forbindelse med en revi-
sion af direktivet undersøger, om relevante dele af EU-Domstolens rets-
praksis bør kodificeres i reglerne i direktivet med henblik på at skabe større
klarhed om retstilstanden.
4