EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 457: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/5-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 457
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

4. maj 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-238/21

Titel og kort sagsresumé

Ryanair mod Kommissionen

Emne:

EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af den danske og svenske stats

rekapitalisering af SAS.

Påstande:

Kommissionens afgørelse af 17. august 2020 om statsstøtte SA.57543

–

Danmark og statsstøtte SA.58342

–

Sverige

–

covid-19: Rekapitalisering af

SAS AB 1 annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

La Quadrature du Net e.a.

Emne:

Spørgsmål:

1. Er civilstandsoplysninger i form af oplysninger om en IP-adresse blandt de

trafik- eller lokaliseringsdata, der principielt skal gøres til genstand for en

forudgående kontrol ved en domstol eller en uafhængig administrativ enhed,

der træffer bindende afgørelser?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende ønskes det oplyst, om

direktiv [2002/58] af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og

beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor,

sammenholdt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, i betragtning af den lave følsomhed af data, der vedrører den civile

identitet på brugerne, herunder deres kontaktoplysninger, skal fortolkes

således, at det er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en

administrativ myndighed skal indsamle disse data om de pågældende brugeres

IP-adresse uden en forudgående kontrol foretaget af en domstol eller en

uafhængig administrativ enhed, der træffer bindende afgørelser?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende ønskes det oplyst, om

direktiv [2002/58]

–

i betragtning af den lave følsomhed af data, der vedrører

den civile identitet [på brugerne], af den omstændighed, at disse data alene

kan indsamles med henblik på at forhindre tilsidesættelser af forpligtelser, der

i national ret er præcist, indskrænkende og udtømmende defineret, og af den

omstændighed, at en systematisk kontrol af adgangen til data om hver enkelt

bruger foretaget af en domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der

træffer bindende afgørelser, vil skade opfyldelsen af den samfundsopgave, der

er overdraget den uafhængige administrative myndighed, der er beføjet til at

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Kammeradvokaten

Proces-

skridt

Dom

Dato

10.05.23

C-470/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Forsvarsministeriet

15-

16.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 457: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/5-23

C-167/22

foretage denne indsamling

–

er til hinder for, at denne kontrol foretages i

overensstemmelse med hensigtsmæssige retningslinjer, såsom en automatisk

kontrol, i givet fald under tilsyn af en intern enhed i det pågældende organ,

hvis embedsmænd, der foretager indsamlingen, er uafhængige og upartiske?

Kommission mod Danmark (max 25 timers parkering)

Emne:

Påstande:

- Det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til den frie udveksling af transportydelser som fastsat i artikel 1, 8 og

9 i Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1072/2009 ved at

begrænse den maksimale parkeringsvarighed på statsejede rastepladser langs

motorvejsnettet i Danmark til 25 timer.

- Kongeriget Danmark tilpligtes at betale sagens omkostninger.

GIS

Emne:

Spørgsmål:

1) Under hensyntagen til den primærretlige bestemmelse i artikel 151, stk. 1,

sammenholdt med bilag XV, del IX, nr. 2), litra h), første afsnit, andet led, i

akten vedrørende vilkårene for tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater,

der danner grundlag for Unionen (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 336), skal et

vederlag som den østrigske ORF-programafgift, som det offentlige radio- og

fjernsynsforetagende selv fastsætter til brug for finansiering af sin drift, da

anses som et vederlag som omhandlet i artikel 2, sammenholdt med artikel

378, nr. 1), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det

fælles merværdiafgiftssystem?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal da den deri nævnte

ORF-programafgift tillige anses som et vederlag som omhandlet i direktiv

2006/112/EF, for så vidt som personer, der ganske vist anvender en

radiomodtager i en bygning, som ORF leverer sine programmer til via en

jordbaseret løsning, men som ikke kan modtage disse programmer fra ORF,

da de ikke er i besiddelse af det nødvendige modtagemodul, er forpligtet til at

betale dette vederlag?

Danish Fluid System Technologies (forelagt af Vestre Landsret)

Emne:

Hvorvidt bestemte ’rørfittings’ skal tariferes som muffer med toldsats på 0%

eller som andre varer med gevind med toldsats på 3,7%.

Spørgsmål:

Skal underposition 7307 22 10 i Den Kombinerede Nomenklatur i Den Fælles

Toldtarif, som affattet ved bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr.

861/2010 af 5. oktober 2010 om ændring af bilag I til Rådets forordning

(EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles

Toldtarif fortolkes således, at den omfatter varer som de i hovedsagen

omhandlede varer?"

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

25.05.23

C-249/22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

25.05.23

C-368/22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Dom

25.05.23

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-102/21

C-817/21

Titel og kort sagsresumé

Bastion Holding m.fl. mod Kommissionen

Inspectia Judiciara

Spørgsmål:

Skal artikel 2 og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den

Europæiske Union, beslutning 2006/928 (om oprettelse af en

mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens

fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne

retsreform og bekæmpelse af korruption) samt de garantier for

uafhængighed og upartiskhed, som kræves efter EU-retten, fortolkes

således, at de er til hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken

retsinspektoratets chefinspektør kan udstede administrative

retsakter af regulerende karakter (trinlavere end en lov) og/eller af

individuel karakter, hvormed denne selvstændigt bestemmer

organiseringen af retsinspektoratets institutionelle ramme for

udvælgelse af retsinspektører og evalueringen af disses arbejde,

Interessent

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

10.05.23

11.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 457: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/5-23

C-33/22

C-66/22

gennemførelsen af inspektionsaktiviteterne samt udnævnelsen af

den assisterende chefinspektør, såfremt disse personer i henhold til

den relevante organiske lov er de eneste, som har beføjelse til at

gennemføre, godkende eller anfægte foranstaltninger bestående i

disciplinære undersøgelser af chefinspektøren?

Österreichische Datenschutzbehörde

Spørgsmål:

[1.] Er aktiviteter udøvet af en undersøgelseskommission, der er

nedsat af en medlemsstats parlament i forbindelse med udøvelsen af

dettes beføjelser til at kontrollere den udøvende magt, uafhængigt af

undersøgelsens

genstand

omfattet

EU-rettens

anvendelsesområde som omhandlet i artikel 16, stk. 2, første

punktum, TEUF, således at Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse

–

databeskyttelsesforordningen) finder anvendelse på en medlemsstats

parlamentariske

undersøgelseskommissions

behandling

personoplysninger? Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

2. Er aktiviteter udøvet af en undersøgelseskommission, der er

nedsat af en medlemsstats parlament i forbindelse med udøvelsen af

dettes beføjelser til at kontrollere den udøvende magt, og hvis

undersøgelsesgenstand er en politimæssig efterretningstjenestes

aktiviteter, og dermed aktiviteter vedrørende statens sikkerhed som

omhandlet i 16. betragtning til den generelle forordning om

databeskyttelse,

omfattet

undtagelsen

databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra a)?

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:

3. Såfremt en medlemsstat

–

som i den foreliggende sag

–

kun har

etableret en enkelt tilsynsmyndighed i henhold til

databeskyttelsesforordningens artikel 51, stk. 1, fremgår dennes

kompetence til at behandle klager som omhandlet i

databeskyttelsesforordningens artikel 77, stk. 1, sammenholdt med

databeskyttelsesforordningens artikel 55, stk. 1, da allerede direkte

af den generelle forordning om databeskyttelse?

Infraestruturas de Portugal et Futrifer Indústrias Ferroviárias

Spørgsmål:

I. Er den udelukkelsesgrund, der er fastsat i artikel 57, stk. 4, litra d),

i direktiv 2014/24/EU, et område, der er forbeholdt den

ordregivende myndighed at træffe afgørelse om?

II. Kan en national lovgiver fuldt ud erstatte den afgørelse, som en

ordregivende myndighed skal træffe i henhold til artikel 57, stk. 4,

litra d), i direktiv 2014/24/EU, med en generel afgørelse (med

virkningerne af en afgørelse) fra konkurrencemyndigheden om at

pålægge en tillægssanktion i form af et forbud mod at deltage i

offentlige udbudsprocedurer i en vis periode, som er truffet i

forbindelse med pålæggelsen af en bøde for overtrædelse af

konkurrencereglerne?

III. Skal en ordregivende myndigheds afgørelse vedrørende en

økonomisk aktørs »pålidelighed« for så vidt angår overholdelsen

(eller den manglende overholdelse) af konkurrencereglerne uden for

rammerne af den konkrete udbudsprocedure forstås som

nødvendigheden af at foretage en begrundet vurdering af den

økonomiske aktørs relative egnethed, som udgør et konkret udtryk

for retten til god forvaltning i henhold til artikel 41, stk. 2, litra c), i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

IV. Kan den løsning, der er vedtaget i portugisisk ret ved artikel 55,

stk. 1, litra f), i Código dos Contratos Públicos (lov om offentlige

kontrakter), hvorefter udelukkelse af en økonomisk aktør fra en

udbudsprocedure på grundlag af en overtrædelse af

konkurrencereglerne, der er begået uden for rammerne af den

konkrete udbudsprocedure, beror på den afgørelse, som

konkurrencemyndigheden træffer i forbindelse med anvendelsen af

en tillægssanktion i form af et forbud mod at indgå kontrakter i en

procedure, hvor det er konkurrencemyndigheden selv, der i denne

forbindelse vurderer, om de trufne korrigerende foranstaltninger er

hensigtsmæssige, anses for at være i overensstemmelse med EU-

retten og navnlig med artikel 57, stk. 4, litra d), i direktiv

2014/24/EU?

V. Er den løsning, der er vedtaget i portugisisk ret ved artikel 70, stk.

2, litra g), i Código dos Contratos Públicos (lov om offentlige

kontrakter), og som begrænser muligheden for at udelukke et tilbud

som følge af tungtvejende indikationer for handlinger, aftaler,

adfærd eller oplysninger, der kan fordreje konkurrencereglerne, til

den konkrete udbudsprocedure, hvor denne adfærd konstateres,

Justitsministeriet

O-sag

11.05.23

Erhvervsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

11.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 457: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/5-23

ligeledes i overensstemmelse med EU-retten og navnlig med artikel

57, stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU?

C-155/22

Bezirkshauptmannschaft Lilienfeld

Spørgsmål:

Skal EU-retten fortolkes således, at den er forenelig med en national

bestemmelse, som tillader den strafferetligt ansvarlige i en

transportvirksomhed at overdrage sit ansvar for alvorlige

overtrædelser af fællesskabsbestemmelser vedrørende chaufførernes

køre- og hviletider til en fysisk person ved en fælles aftale, hvis denne

overdragelse bevirker, at den i forordning (EF) nr. 1071/2009

fastsatte prøvelse af opfyldelsen af vandelskravet ikke foretages, idet

denne ifølge de nationale bestemmelser kun er fastsat i tilfælde af, at

den overdragende strafferetligt ansvarlige pålægges en sanktion?

Telia Finland

Spørgsmål:

1. Sigtes der med hensyn til licensaftaleorganisationer, som kollektivt

forvalter intellektuelle ejendomsrettigheder, med beføjelsen til at

anlægge sag for at forsvare disse rettigheder, som forudsættes af

søgsmålskompetencen på grundlag af artikel 4, litra c), i direktiv

2004/48, udelukkende til den almindelige partsevne i retssager, eller

kræves der dermed en ret til i eget navn at anlægge sag for at forsvare

de omhandlede rettigheder, som udtrykkeligt er anerkendt i den

nationale lovgivning?

2. Skal udtrykket »direkte interesse i at forsvare rettighederne

tilhørende de rettighedsindehavere, som den repræsenterer« ved

fortolkningen beroende på artikel 4, litra c), i direktiv 2004/48

fortolkes ensartet i alle medlemsstater, når det drejer sig om retten

for en forvaltningsorganisation som omhandlet i artikel 3, litra a), i

direktiv 2014/26/EU til i eget navn at anlægge sag vedrørende

krænkelse af ophavsretten, hvis

(i) det drejer sig om anvendelser af værker, for hvilke en organisation

som licensaftaleorganisation som omhandlet i Tekijänoikeuslaki (lov

om ophavsret) er berettiget til at tildele licensaftaler, som gør det

muligt for licenstageren også at anvende værker af ophavsmænd i

denne branche, som ikke har givet organisationen fuldmagt til at

forvalte deres rettigheder

(ii) det drejer sig om anvendelser af værker, for hvilke

ophavsmændene ved kontrakt eller fuldmagt har givet

organisationen bemyndigelse til at forvalte deres rettigheder, uden at

ophavsrettighederne er blevet overdraget til organisationen?

[Org. s. 15]

3. Såfremt det lægges til grund, at organisationen som

licensaftaleorganisation

har

direkte

interesse

søgsmålskompetence til at anlægge sag i eget navn: Hvilken

betydning har det ved bedømmelsen af søgsmålskompetencen

eventuelt i lyset af artikel 17 og 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, at organisationen som

licensaftaleorganisation også repræsenterer ophavsmænd, som ikke

har bemyndiget den til at forvalte deres rettigheder, og at

organisationens ret til at anlægge sag for at forsvare disse

ophavsmænds rettigheder ikke er reguleret ved lov?

ANTERA

Spørgsmål:

1. Er operationel leasing og/eller langtidsudlejning af biler omfattet

af direktiv 2006/123/EF (Tjenesteydelsesdirektivet), som angivet i

Håndbog i Gennemførelsen af Tjenesteydelsesdirektivet eller

»servicedirektivet« af 13. marts 2008 udstedt af Generaldirektoratet

for det Indre Marked og Tjenesteydelser? Skal en person, der udøver

virksomhed med operationel leasing (men ikke finansiel leasing)

og/eller langtidsudlejning af biler, betragtes som et

finansieringsinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i

forordning (EU) nr. 575/2013?

2. Hvis første led i det første spørgsmål skal besvares bekræftende

og det andet led benægtende, er indrømmelsen af bemyndigelsen til

Hrvatska agencija za nadzor financijskih usluga (det kroatisk

tilsynsagentur for finansielle tjenesteydelser) (HANFA) til at føre

tilsyn med leveringen af operationelle leasingtjenester og/eller

langtidsudlejning af biler i henhold til artikel 6, stk. 1, i lov om

leasing, og til at stille yderligere krav til og fastsætte yderligere

begrænsninger for erhvervsdrivende, der udøver en sådan

virksomhed, forenelig med artikel 49 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, sammenholdt med artikel 9-13 i direktiv

2006/123/EF?

3. Skal artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde og artikel 9-13, i direktiv 2006/123/EF, under

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Transportministeriet

O-sag

Dom

11.05.23

C-201/22

Udenrigsministeriet

Kulturministeriet

F-sag

11.05.23

C-278/22

Erhvervsstyrelsen

O-sag

11.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 457: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/5-23

C-156/22

–

C-158/22

omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende, hvor et

moderselskab i en medlemsstat gennem et datterselskab har til

hensigt at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat af samme

type, som det leverer i den oprindelige medlemsstat, fortolkes

således, at en national lov (lov om leasing) kan pålægge

datterselskabet yderligere krav og begrænsninger og dermed gøre det

vanskeligt eller mindre attraktivt at udøve den pågældende

virksomhed?

TAP Portugal m.fl.

Spørgsmål:

Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes

således, at der foreligger en usædvanlig omstændighed i denne

bestemmelses forstand, hvis en flyvning fra en lufthavn uden for det

transporterende luftfartsselskabs base aflyses, fordi et

besætningsmedlem på denne flyvning (her andenpiloten), som har

bestået de foreskrevne regelmæssige lægelige undersøgelser uden

begrænsninger, kort før flyvningens påbegyndelse pludselig, og uden

at det kunne have været forudset af luftfartsselskabet, dør eller bliver

så syg, at vedkommende ikke er i stand til at gennemføre flyvningen?

Funke

Spørgsmål:

Skal

- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3.

december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed, EFT 2002, L

11, s. 4, som ændret ved forordning (EF) nr. 765/2008, EUT 2008,

L 218, s. 30, og forordning (EF) nr. 596/2009, EUT 2009, L 188, s.

14 (herefter »direktiv 2001/95/EF«), navnlig artikel 12 i dette

direktiv og bilag II hertil,

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af

9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i

forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af

Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, EUT 2008, L 218, s. 30

(herefter »forordning nr. 765/2008«), navnlig forordningens artikel

20 og 22, samt

- Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/417 af 8.

november 2018 om retningslinjer for forvaltningen af EU-systemet

for hurtig udveksling af oplysninger (RAPEX), jf. artikel 12 i direktiv

2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed, og det

tilknyttede meddelelsessystem, EUT 2019, L 73, s. 121 (herefter

»RAPEX-retningslinjerne«), fortolkes således,

1. at der af disse bestemmelser umiddelbart følger en ret for en

erhvervsdrivende til at supplere en RAPEX-meddelelse?

2. at Europa-Kommissionen (Kommissionen) har kompetence til at

træffe afgørelse om en sådan anmodning?

eller

3. at myndigheden i den pågældende medlemsstat har kompetence

til at træffe afgørelse om en sådan anmodning?

(Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende)

4. at retsbeskyttelsen ved (nationale) domstole i forbindelse med en

sådan afgørelse er tilstrækkelig, når den ikke indrømmes enhver

erhvervsdrivende, men kun den erhvervsdrivende, der er berørt af

den (obligatoriske) foranstaltning, i forbindelse med den

(obligatoriske) foranstaltning, der træffes af myndigheden?

Right to Know

Spørgsmål:

(1) Skal referater fra formelle møder i en medlemsstats udøvende

magt, hvorregeringsmedlemmer er forpligtet til at give møde og

handle som en kollektivmyndighed, med henblik på anmodning om

adgang til miljøoplysninger indeholdti disse referater, betragtes som

»interne meddelelser« eller som offentligemyndigheders

»sagsbehandling«, som omhandlet henholdsvis i artikel 4, stk. 1, litra

e), og artikel 4, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til

miljøoplysninger og omophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF?

(2) Rækker princippet om retskraft (som drøftet i Köbler, sag C-

224/01, ECLI:EU:C:2003:513 og efterfølgende retspraksis) ud over

domskonklusionen itidligere domme, således at det derudover

omfatter konklusioner angående defaktiske omstændigheder eller

retlige spørgsmål, der er behandlet i den tidligeredom? Med andre

ord, er princippet om retskraft begrænset til tilfælde, hvoradgangen

til søgsmål er afskåret (cause of action estoppel), eller omfatter

detligeledes tilfælde, hvor anbringender er afskåret (issue estoppel)?

Transportministeriet

O-sag

Dom

11.05.23

C-626/21

Miljøministeriet

O-sag

Dom

17.05.23

C-84/22

Transportministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

17.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 457: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/5-23

C-97/22

T-2/21

C-575/21

C-667/21

(3) I verserende sager mellem parter angående manglende

overholdelse afdirektiv 2003/4/EF med hensyn til en bestemt

anmodning

miljøoplysninger,

hvor

sagsøger/informationssøgende har fået medhold i, at en beslutning

skalannulleres og visse klagepunkter, der er baseret på EU-retten,

blev tiltrådt, mensandre blev forkastet, udelukker EU-retten, og i

særdeleshedeffektivitetsprincippet, en national bestemmelse om

princippet om retskraft, der erbaseret på afskærelse af anbringender

(issue estoppel), hvorefter de nationaledomstole i nye sager

angående en senere afgørelse vedrørende den sammeanmodning

skal afvise et søgsmål fra en sådan sagsøger/informationssøgende,

hvorved den nævnte senere afgørelse

–

hvori der henvises til EU-

retten iklagepunkter, der tidligere blev forkastet, men ikke konkret

appelleret

–

anfægtes?

(4) Ændres besvarelsen af det tredje spørgsmål af, at: (i) der ikke blev

indgiveten anmodning til Domstolen; og (ii) ingen af parterne har

gjort den relevanteretspraksis fra Domstolen gældende for den

nationale ret?

Spørgsmål:

Skal artikel 14, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om

ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv

85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF

(herefter: »direktiv 2011/83/EU«) fortolkes således, at

bestemmelsen i tilfælde af, at ordregiveren i en byggekontrakt først

fortryder sin viljeserklæring om at indgå en byggekontrakt, som er

indgået uden for fast forretningssted, efter at den erhvervsdrivende

har foretaget (hele) sin levering, også udelukker ethvert krav om

erstatning eller kompensation til den erhvervsdrivende, når

erstatningsbetingelserne i henhold til bestemmelserne om

retsvirkningerne af udøvelsen af en fortrydelsesret ganske vist ikke

er opfyldt, men ordregiveren i kraft af den erhvervsdrivendes

byggeydelser har fået en formuegevinst, dvs. er blevet beriget?

Emmentaler Switzerland mod EUIPO (EMMENTALER)

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder

omkostningerne forbundet med sagens behandling for

appelkammeret.

WertInvest Hotelbetrieb

Sagen vedrører:

1. Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet, EUT 2012, L 26, s. 1, som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april

2014, EUT 2014, L 124, s. 1, (herefter »direktiv 2011/92«) til hinder

for en national lovgivning, hvorefter gennemførelsen af en

miljøkonsekvensvurdering af »Städtebauvorhaben« (»anlægsarbejder

i byzoner«) både er betinget af, at der nås tærskelværdier for

omfanget af det anvendte areal på mindst 15 ha og et

bruttoetageareal på mere end 150 000 m2, og at der er tale om et

anlægsarbejde til samlet, multifunktionel bebyggelse, i hvert fald med

beboelses- og erhvervsbyggeri, herunder de adgangsveje, der er

planlagt med henblik herpå, og forsyningsinstitutioner, hvis opland

går ud over anlægsarbejdernes område? Har det i denne forbindelse

betydning, at den nationale lovgivning fastsætter særlige betingelser

for

–

fritids- eller forlystelsesparker, sportsstadioner eller golfbaner (fra

et vist anvendt areal eller fra et vist antal parkeringspladser)

–

industri- eller erhvervsparker (fra et vist anvendt areal)

–

indkøbscentre (fra et vist anvendt areal eller fra et vist antal

parkeringspladser)

–

indlogeringsfaciliteter, såsom hoteller eller feriebyer, og

accessoriske anlæg (fra et vist antal senge eller fra et vist anvendt

areal, begrænset til området uden for lukkede beboelsesområder)

–

offentligt tilgængelige parkeringsarealer eller parkeringsgarager (fra

et vist antal parkeringspladser)

M.fl.

Krankenversicherung Nordrhein

Spørgsmål:

1. Skal artikel 9, stk. 2, litra h), i forordning (EU) 2016/679 (generel

forordning

databeskyttelse,

herefter

»databeskyttelsesforordningen«) fortolkes således, at en sygekasses

medicinske tjeneste ikke må behandle sin arbejdstagers

Justitsministeriet

O-sag

Dom

17.05.23

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

Dom

24.05.23

Miljøministeriet

Til orientering:

Energistyrelsen

F-sag

Dom

25.05.23

Miljøministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

25.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 457: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/5-23

C-750/21 P

C-8/22

helbredsoplysninger, som er en betingelse for vurderingen af den

pågældende arbejdstagers erhvervsevne?

2. Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål benægtende

med den konsekvens, at en undtagelse i henhold til

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h), fra det i

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, fastsatte forbud mod

behandling af helbredsoplysninger kommer i betragtning: Skal der i

et tilfælde som det foreliggende ud over de i

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 3, fastsatte

bestemmelser også tages hensyn til andre databeskyttelsesretlige

bestemmelser, og i givet fald hvilke?

3. Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål benægtende

med den konsekvens, at en undtagelse i henhold til

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h), fra det i

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, fastsatte forbud mod

behandling af helbredsoplysninger kommer i betragtning: Afhænger

lovligheden af behandlingen af helbredsoplysninger i et tilfælde som

det foreliggende desuden af, at mindst en af betingelserne i

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er opfyldt?

4. Har databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1, special- eller

generalpræventiv karakter, og skal der tages hensyn til dette ved

fastsættelsen af størrelsen af den immaterielle skade, som den

dataansvarlige henholdsvis databehandleren pålægges at erstatte på

grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1?

5. Afhænger fastsættelsen af størrelsen af den immaterielle skade, der

skal erstattes på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel

82, stk. 1, af graden af den dataansvarliges henholdsvis

databehandlerens skyld? Må der navligt tages hensyn til en ikke

foreliggende eller ringe skyld hos den dataansvarlige henholdsvis

databehandleren til fordel for denne?

Pilatus Bank mod ECB

Påstande:

Den appellerede kendelse ophæves.

Det fastslås, at ECB’s afgørelse af 21. december 2018, hvorved det

over for appellanten erklæredes, at ECB ikke længere var kompetent

til at sikre sit direkte tilsyn med appellanten og træffe

foranstaltninger vedrørende denne, er ugyldig i henhold til artikel

264 TEUF.

For så vidt som Domstolen ikke kan træffe afgørelse om sagens

realitet, hjemvises sagen til Retten, for at denne kan træffe afgørelse

i annullationssøgsmålet.

ECB tilpligtes at betale appellantens omkostninger og

omkostningerne i forbindelse med appelsagen.

Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides

Spørgsmål:

1. Skal artikel 14, [stk. 4, litra b,]) i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af

standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse

som personer med international beskyttelse, for en ensartet status

for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær

beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse fortolkes

således, at denne bestemmelse foreskriver, at det er godtgjort, at der

foreligger en fare for samfundet, alene med den begrundelse, at den

person, der har flygtningestatus, er idømt straf ved en endelig dom

for en alvorlig lovovertrædelse, eller skal den fortolkes således, at

den omstændighed, at denne person er idømt straf ved en endelig

dom for en alvorlig lovovertrædelse, ikke i sig selv er tilstrækkelig til

at godtgøre, at der foreligger en fare for samfundet?

2. Såfremt idømmelsen af en straf ved en endelig dom for en alvorlig

lovovertrædelse ikke i sig selv er tilstrækkelig til at godtgøre, at der

foreligger en fare for samfundet, skal artikel 14, [stk. 4, litra] b), i

direktiv 2011/95/EU da fortolkes således, at denne bestemmelse

kræver, at medlemsstaten godtgør, at appellanten efter sin dom

fortsat udgør en fare for samfundet? Skal medlemsstaten godtgøre,

at denne fare er reel og umiddelbar, eller er det tilstrækkeligt, at der

findes en potentiel fare? Skal artikel 14, [stk. 4, litra] b), i direktiv

2011/95/EU,

alene

eller

sammenholdt

med

proportionalitetsprincippet, fortolkes således, at denne bestemmelse

kun tillader fratagelse af flygtningestatus, hvis denne fratagelse er

forholdsmæssig, og den fare, som personen med flygtningestatus

udgør, er tilstrækkeligt alvorlig til at begrunde denne fratagelse.

3. Såfremt medlemsstaten ikke skal godtgøre, at appellanten efter

dommen fortsat udgør en fare for samfundet, og at denne fare er

reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig til at begrunde fratagelsen

af flygtningestatus, skal artikel 14, [stk. 4, litra] b), i direktiv

2011/95/EU da fortolkes således, at denne bestemmelse indebærer,

Finanstilsynet

O-sag

25.05.23

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

25.05.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 457: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/5-23

C-114/22

C-141/22

at truslen mod samfundet i princippet er godtgjort ved den

omstændighed, at personen med flygtningestatus er blevet idømt

straf ved en endelig dom for en alvorlig lovovertrædelse, men at

denne kan godtgøre, at han ikke eller ikke længere udgør en sådan

trussel?

Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Warszawie

Spørgsmål:

Skal bestemmelser i artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra

a), og artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november

2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006 L 347, s. 1

med senere ændringer) samt neutralitetsprincippet og

proportionalitetsprincippet fortolkes således, at de er til hinder for

en national bestemmelse som artikel 88, stk. 3a, nr. 4, litra c, i Ustawa

z dnia 11 marca 2004 r. o podatku od towarów i uslug (lov af

11.3.2004 om afgift på varer og tjenesteydelser) (Dz.U. af 2011, nr.

177, position 1154 med senere ændringer), hvorefter den

afgiftspligtige person fratages retten til at fratrække den indgående

moms på grundlag af en erhvervelse (af varer), som anses for at være

en proformatransaktion i de nationale civilretlige reglers forstand,

uanset om det er konstateret, om transaktionens tilsigtede

retsvirkning var at opnå en afgiftsfordel, hvis tilkendelse ville være i

strid med et eller flere formål med direktivet, og hvorvidt denne

afgiftsfordel var hovedformålet med den gennemførte aftalemæssige

løsning?

TLL The Longevity Labs

Spørgsmål:

1.) Skal artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning af 25. november 2015 om nye fødevarer fortolkes

således, at »boghvedekimmel med højt spermidinindhold« udgør en

ny fødevare, hvis kun boghvedekimmel med et ikke forhøjet

spermidinindhold før den 15. maj 1997 i nævneværdigt omfang blev

anvendt til konsum i Unionen eller derefter har en

anvendelseshistorie som sikker fødevare, uafhængigt af, hvordan

spermidinen kommer ind i boghvedekimmelet?

2.) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 3,

stk. 2, litra a), nr. vii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

af 25. november 2015 om nye fødevarer fortolkes således, at

begrebet fremstillingsproces til fødevarefremstilling også omfatter

processer i primærproduktionen?

3.) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Er det

afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt en fremstillingsproces er ny

som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. vii), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning af 25. november 2015 om nye

fødevarer, om selve fremstillingsprocessen ikke tidligere er blevet

anvendt til nogen fødevare, eller om den ikke er blevet anvendt til

den fødevare, som skal vurderes?

4.) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Er spiring af

boghvedefrø i en spermidinholdig næringsopløsning en proces, der

hører til primærproduktionen vedrørende en plante, og som de

fødevareretlige bestemmelser, navnlig Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye

fødevarer, ikke finder anvendelse på, da planten ikke er en fødevare,

før den høstes [artikel 2, litra c), i forordning (EF) nr. 178/2002]?

5.) Gør det en forskel, om næringsopløsningen indeholder naturligt

eller syntetisk spermidin?

Skatteministeriet

O-sag

Dom

25.05.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

25.05.23