Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 487
Offentligt
2711525_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
Europaudvalget
MOF Alm.del - endeligt svar
Alm.del - Bilag
423
EUU
på spørgsmål
487
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3820
Den 2. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 423 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2023 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 423
”Kan ministeren – på baggrund af sine udtalelser til Altinget, om at årsagen til at ministeren ikke vil
støtte et EU-forbud mod det kræftfremkaldende mikroplast er, at det går ud over folkesundheden, hvis
der ikke kan bruges mikroplast på banerne – anføre forskningsbaserede og replicerbare kilder til
påstanden om, at man kan “inddæmme 90 procent af udledningen med bander og riste”?”
Svar
Jeg har fået oplyst af ministeriet, at effektiviteten af risikohåndteringsforanstaltninger på
kunstgræsbaner, som eksempelvis bander og riste er vurderet af Udvalget for Risikovurdering (RAC),
under Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). RAC har i deres vurdering taget udgangspunkt i et
videnskabeligt meta-studie udarbejdet af Magnusson &, Mascisk (2020)
1
, samt vurderet en
fælleseuropæisk vejledning for anlæg af kunstgræsbaner (CEN-rapport DS/CEN/TR 17519). RAC
konkluderer, at man med den rette kombination af foranstaltninger kan forvente, at de totale
udledninger af fyldmateriale fra banerne kan nedsættes til under 7g/m
2
, hvilket svarer til en reduktion
på mere end 90% i forhold til hvad man antager, der udledes fra baner uden
risikohåndteringsforanstaltninger.
Herudover er der et test- og udviklingsprojekt i Silkeborg (”Silkeborgbanen”), som er et samarbejde
mellem Dansk Boldspils-Union og Silkeborg Kommune
2
. Her undersøges bl.a. effektiviteten af
risikohåndteringsforanstaltninger i forhold til at reducere udledningen af fyldmateriale fra
kunstgræsbaner. Da der er tale om et udviklingsprojekt, fremlægges der løbende resultater fra
projektet. De seneste resultater kan findes i rapporten ”Monitoring the effects of RMM on artificial turf
pitches” (2023) udarbejdet af Teknologisk Institut
3
. Her viser de foreløbige resultater, at bl.a. bander,
boldhegn og sluser ved ind-og udgange (til både spillere og vedligeholdelsesudstyr) er effektive i
tilbageholdelsen af mikroplast på kunstgræsbanerne, og at udledningen af mikroplast fra banen er
langt under de 7 g/m
2
(svarende til 50 kg/bane), hvilket som nævnt ovenfor svarer til en reduktion på
mere end 90% i forhold til, hvad man antager, der udledes fra baner uden
risikohåndteringsforanstaltninger.
1
Magnusson S, Mascisk J. (2020). Determining the effectiveness of risk management measures to minimise infill
migration from synthetic turf sports fields. Ecoloop, August 2020.
2
https://silkeborgbanen.dk/
3
https://silkeborgbanen.dk/wp-content/uploads/2023/04/230418-Silkeborgbanen-report-from-Danish-
Technological-Institute.pdf
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
2
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
2711525_0003.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 424
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3820
Den 2. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 424 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2023 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 424
”Mener ministeren, at kræftfremkaldende kemikalier fra bildæk, herunder PAH’er, ikke skader
sundheden, jf. ministerens udtalelser til Altinget, om at årsagen til at ministeren ikke vil støtte et EU-
forbud mod det kræftfremkaldende mikroplast er, at det går ud over folkesundheden, hvis der ikke kan
bruges mikroplast på banerne?”
Svar
Der er i EU fastsat en grænseværdi for indholdet af otte PAH’er i fyldmateriale til kunstgræsbaner på
20 mg/kg for at sikre, at de ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for dem, der bruger
kunstgræsbanerne. Grænseværdierne for tjærestofferne i gummigranulat er fastsat efter, hvordan man
forventer, at spillere (herunder børn, voksne og målmænd) og arbejdere (f.eks. dem, der udfører
driftsopgaver) kan blive udsat for eventuelle stoffer i granulatet ved brug af banerne, herunder
hudkontakt, og hvis man kommer til at sluge noget granulat.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
2711525_0004.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 425
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3820
Den 2. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 425 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2023 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 425
”Mener ministeren, at de negative konsekvenser for foreningsliv (som endda fint kan fortsætte blot
med alternative fyldmaterialer) og folkesundhed ved at forbyde kræftfremkaldende mikroplast
overskygger skadevirkningerne på bl.a. folkesundheden og natur fra giftigt gummigranulat fra
kasserede bildæk der ender i naturen, nedsiver til grundvandet og som børn leger på, jf. ministerens
udtalelser til Altinget, om at årsagen til at ministeren ikke vil støtte et EU-forbud mod det
kræftfremkaldende mikroplast er, at det går ud over folkesundheden, hvis der ikke kan bruges
mikroplast på banerne?”
Svar
Vi støtter fra dansk side Kommissionens forslag om at begrænse mikroplast, og Danmark har netop
stemt ja til forslaget i REACH-komitéen 26. april 2023. Når regeringen i forhandlingerne af forslaget
har foreslået, at der i stedet for et forbud indføres krav om risikohåndteringsforanstaltninger, var der
flere elementer, som har været afgørende i fastlæggelsen af regingens holdning. For det første har det
været vigtigt, at udledning af mikroplast reduceres væsentligt i forhold til situationen i dag. For det
andet har det været vigtigt at tage højde for, hvor stor en betydning kunstgræsbaner har for
foreningslivet, folkesundheden og fællesskabet rundt om i landet. Og så har det været vigtigt, at tage
højde for de økonomiske konsekvenser forslaget vil have for dem, der ejer kunstgræsbanerne, som
særligt er kommuner og frivillige foreninger.
I forhold til sundhedskonsekvenserne af gummigranulat henviser jeg til svar på MOF alm. del spm.
424 for så vidt angår indholdet af tjærestoffer (PAH’er). I forhold til om indholdet af andre stoffer i
gummigranulat udgør en risiko, har Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i 2021 konkluderet, at
der på baggrund af det tilgængelige data ikke er nogen sundhedsmæssig risiko forbundet med
udsættelsen for en lang række stoffer, herunder en lang række tungmetaller. Der er ifølge ECHA heller
ikke data, der peger på at fyldmaterialet udgør en risiko i forhold til allergi. Baseret på ECHAs
indledende risikovurdering, kunne en sundhedsmæssig risiko forbundet med udsættelsen for zink og
kobolt dog ikke udelukkes, og på baggrund af det anbefalede ECHA, at der skal udføres yderligere
vurderinger af disse kemikalier. Vi følger området og holder øje med eventuelle nye konklusioner fra
ECHA.
I forhold til potentielle skadevirkninger fra mikroplast i naturen, så mener jeg naturligvis, at det er
vigtigt at mængderne af mikroplast, der udledes fra kunstgræsbaner mindskes, hvilket de også vil
blive, hvis der indføres effektive risikohåndteringsforanstaltninger på kunstgræsbanerne. Der er netop
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
2711525_0005.png
offentliggjort resultater fra et nyt mini-studie
1
, som viser, at gummigranulat kan frigive miljøskadelige
stoffer. Det er derfor vigtigt, at drænvandet fra baner med gummigranulat ikke udledes direkte til
miljøet. Der skulle komme uddybende resultater fra dette studie, og vi vil selvfølgelig se på, om disse
giver anledning til opfølgning.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
1
https://plasticchange.dk/wp-content/uploads/2023/04/QA_KU_gummigranulat-1.pdf
2
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
2711525_0006.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 426
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3820
Den 2. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 426 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2023 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 426
”Vil ministeren oplyse, hvor meget hhv. gummigranulat, PAH’er og tungmetaller fra kunstgræsbaner
bidrager til forurening i miljøet?”
Svar
Ad gummigranulat
Jeg har fået oplyst, at udledning af gummigranulat fra baner, hvor der ikke er etableret særlige tiltag til
at minimere tab, typisk er i størrelsen 0,3 til 1,9 tons/bane/år fra de baner, hvor der foreligger faktiske
målinger, ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen
1
. Værdier i den lave ende, er typisk for baner, hvor der
ikke er vinterdrift, eller hvor der ikke har været sne i måleperioden. Ifølge Det Europæiske
Kemikalieagentur, ECHA vurderes udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner til 0,5 tons/bane/år
(for 11 mands baner). ECHA har i deres vurdering ikke redegjort for den videre skæbne af det udledte
mikroplast. For de knap 400 11-mandsbaner, der findes i Danmark (i 2022), og hvoraf ca. 90-95% er
anlagt med gummigranulat, vil der årligt udledes mellem 180-190 tons mikroplast, hvis man anvender
ECHAs estimat for udledning.
Disse tal er behæftet med en vis usikkerhed, da det ikke vides, hvor mange af disse baner der på
nuværende tidspunkt har etableret risikohåndteringsforanstaltninger, som vil være med til, at de årlige
udledninger er mindre end 500 kg/bane, som antaget i beregningen. Derudover findes der i Danmark
også et ukendt antal 7-mandsbaner eller mindre baner, hvor de estimerede udledninger ikke er
vurderet, og disse indgår derfor ikke i besvarelsen.
Jeg har forelagt den del af spørgsmålet, som omhandler tjærestoffer (PAH’er) og tungmetaller for
Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Ad PAH´er
Det er væsentligt indledningsvis at bemærke, at der løbende er blevet implementeret risikominimerende
foranstaltninger for visse PAH’er under REACH-forordningen
2
, herunder en begrænsning fra 2010 om
anvendelse af otte PAH’er til dækproduktion. Dette forventes gradvist at have reduceret mængden af
PAH’er i bildæk og dermed i gummigranulat til kunstgræsbaner, da bildæk bruges til gummigranulatet.
1
I en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2020, er der indsamlet opdateret viden om massebalancer og udslip af
mikroplast fra kunstgræsbaner til miljøet, baseret på litteratur og kontakt til myndigheder og organisationer i
nabolande.
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/02/978-87-7038-164-2.pdf
2
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH).
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
2711525_0007.png
I 2021 kom en yderligere begrænsning i REACH-forordningen vedrørende PAH’er i kunstgræsbaner
3
.
Data fra før denne begrænsning i 2021 på indhold og udvaskning af PAH’er fra kunstgræsbaner er derfor
ikke nødvendigvis retvisende for den nuværende tilstand.
I forhold til udvaskning af PAH’er fra kunstgræsbaner til miljøet estimeres i en rapport udarbejdet af
COWI i 2012, at den udvaskede mængde af 16 PAH’er fra kunstgræsbaner er 0,44-0,87 µg/L i
Skandinavien, mens det også anføres i rapporten, at data fra EU indikerer en udvaskning i
størrelsesordenen 0,00003-0,0076 µg/L
4
. Det bemærkes, at data er fra to forskellige kilder. Indholdet
af kemiske stoffer i de materialer, der anvendes i kunstgræsbaner, afhænger af typen af benyttet
materiale, samt den konkrete bane og hvordan den er opbygget
5
.
DHI foretog i 2013 en vurdering af udvalgte miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra
kunstgræsbaner herunder ti PAH’er
6
. I rapporten konkluderes, at de målte koncentrationer af PAH’erne
i drænvand fra kunstgræsbaner ikke udgør en risiko ved afledning til renseanlæg, nedsivning eller
udledning til marine og ferske vandområder.
Miljøstyrelsen er derudover bekendt med et anlægsprojekt igangsat i 2021 af Silkeborg Kommune
omhandlende etablering af to nye kunstgræsbaner kaldet Silkeborgbanen
7
. Som led i projektet er der
analyseret drænvand fra banerne, og foreløbige resultater blev offentliggjort i februar 2023. Der blev
analyseret for fem PAH’er. Efterfølgende har Teknologisk Institut (TI) i samarbejde med SWECO
offentliggjort en rapport på baggrund af de første resultater, hvori det blandt andet konkluderes, at der
ikke er tegn på forurening fra dræn, i form af overskridelser af gældende grænseværdier for ferskvand
8
.
Det skal understreges, at der for nuværende er tale om foreløbige resultater fra anlægsprojektet, som er
baseret på et mindre antal prøver.
Ad tungmetaller:
Tungmetaller i bildæk er begrænset under REACH-forordningen. Indhold af tungmetaller i genanvendt
gummigranulat fremgår blandt andet fra en rapport udarbejdet af Det Europæiske Kemikalieagentur
(ECHA)
9
vedrørende gummigranulat anvendt som fyldmateriale i kunstgræsbaner. Resultaterne i denne
rapport stemmer overordnet overens med andre undersøgelser foretaget for indhold af tungmetaller i
gummigranulat, bl.a. i rapport udarbejdet af COWI
10
. Resultaterne for gummigranulats indhold af
udvalgte tungmetaller og andre metaller fra ECHAs bilag XV-rapport er:
Indhold af metaller pr kg dækgranulat
Bly
19 mg/kg
Cadmium <3 mg/kg
3
4
https://echa.europa.eu/documents/10162/4f099937-658f-8b86-2f62-5e767fab4d6e
https://www.miljodirektoratet.no/globalassets/publikasjoner/klif2/publikasjoner/2965/ta2965.pdf
5
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/05/978-87-93710-25-2.pdf
6
https://regnvandskvalitet-abc.teknologisk.dk/media/1037/miljoe-og-sundhedsskadelige-stoffer-i-draenvand-
fra-kunstgraesbaner.pdf
7
https://silkeborgbanen.dk/foerste-draenvandsanalyser-fra-silkeborgbanen/
8
https://silkeborgbanen.dk/wp-content/uploads/2023/04/230418-Silkeborgbanen-report-from-Danish-
Technological-Institute.pdf
9
https://echa.europa.eu/documents/10162/13563/annex-xv_report_rubber_granules_en.pdf/dbcb4ee6-1c65-
af35-7a18-f6ac1ac29fe4
10
https://www.miljodirektoratet.no/globalassets/publikasjoner/klif2/publikasjoner/2965/ta2965.pdf
2
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
2711525_0008.png
Chrom
Kviksølv
Kobolt
Barium
Zink
Kobber
Mangan
4,3 mg/kg
<3 mg/kg
111 mg/kg
7,2 mg/kg
15000 mg/kg (1,5%)
67,8 mg/kg
7,4 mg/kg
Tungmetaller, der vurderes kritiske for miljøet, såsom bly og cadmium, findes i gummigranulat fra
bildæk, jf. tabellen, i lave koncentrationer. Antages det, at der er en samlet udledning fra de knap 400
11-mands kunstgræsbaner af granulat på 190 tons/år, så vil bly udgøre en samlet udledning på 3,6 kg
bly/år, og cadmium vil udgøre en udledning på omkring et halvt kilo/år. Zink udgør en høj andel af
metaller i gummigranulat. I Miljøstyrelsens vejledning for etablering af kunstgræsbaner
11
er zink specielt
fremhævet ved monitering af drænvand fra kunstgræsbanerne pga. udvaskningspotentialet.
Da metaller kan være bundet i gummigranulatet, er det relevant at vurdere udvaskningen af metaller fra
kunstgræsbaner. I projektet Silkeborgbanen
12
,
13
er der blevet målt relativt små mængder kobber og zink
i drænvandet. Målingerne ligger under det generelle kvalitetskrav for ferskvand samt drikkevandskravet
i DK. Det bemærkes, at rapporten fra projektet ikke er endelig.
DHI har undersøgt drænvand fra etablerede kunstgræsplæner, som fremgår af en kortlægningsrapport
fra 2018
14
. Heri vises, at der generelt er en relativ lille udvaskning af metaller i drænvand. I
kortlægningsrapporten er de totale fraktioner af metaller målt, og da miljøkvalitetskravene for
metallerne gælder for opløst metal, så er det ikke muligt at sammenholde tallene direkte.”
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
11
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/05/978-87-93710-25-2.pdf
12
https://silkeborgbanen.dk/foerste-draenvandsanalyser-fra-silkeborgbanen/
13
https://silkeborgbanen.dk/wp-content/uploads/2023/04/230418-Silkeborgbanen-report-from-Danish-
Technological-Institute.pdf
14
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/04/978-87-93614-99-4.pdf
3
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
2711525_0009.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 428
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3820
Den 2. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 428 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2023 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 428
”Vil miljøministeren oplyse, hvor store mængder PFAS naturen forurenes med fra hhv.
kunstgræsbaner og fra granulat fra kunstgræsbaner, jf. ”Widespread Occurrence of Non-Extractable
Fluorine in Artificial Turfs from Stockholm, Sweden” fra Environmental Science & Technology Letters
(2022, 9, 666-672)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Studiet af kunstgræs ”Widespread Occurrence of Non-Extractable Fluorine in Artificial Turfs from
Stockholm, Sweden
1
” undersøger ikke udvaskning af PFAS fra kunstgræsbaner til miljøet, men kigger
udelukkende på indholdet i materialet i kunstgræsbaner. Resultaterne indikerer, at mængden af total
fluor i kunstgræsbaner primært stammer fra polymerisk PFAS, og disse PFAS
2
vil i høj grad blive i
granulatet og ikke i betydelig grad udledes til miljøet. Studiet belyser ikke udledning af PFAS til
naturen i forbindelse med produktion eller bortskaffelse af kunstgræsbaner.
Det svenske studie viser også, at en mindre mængde PFAS kan udtrækkes (ekstraheres) fra kunstgræs.
Det var under 42 % af analyserne, hvor PFAS blev ekstraheret. I disse tilfælde var det i mængder under
0,2 µg F/g kunstgræs-materiale. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at ekstrahering foregår ved
laboratorietest, fremfor en ”weathering test” eller udvaskningstest, og vil derfor ikke direkte angive
den præcise mængde PFAS, som frigives fra kunstgræsbaner. Miljøstyrelsen vurderer umiddelbart, at
udledningen til miljøet vil være mindre end mængden af PFAS, som ekstraheres i dette forsøg, da
testen er udviklet til at ekstrahere PFAS fra materiale under andre forhold, end der vil ses i miljøet. Det
bemærkes, at studiet anvender total fluor, som indikator for indhold af PFAS.
1
2
https://pubs.acs.org/doi/pdf/10.1021/acs.estlett.2c00260
PFAS er opdelt i undergrupper, som består af ikke polymerisk PFAS og polymerisk PFAS. En polymer er et stort
molekyle (makromolekyle) som består af gentagende mindre molekyler (monomerer). Et eksempel kan være
PTFE, som er en gentagelse af molekylet TFE, altså kan PTFE (Polytetrafluorethylene) bestå af fx 20 gentagende
molekyler af TFE.
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
2711525_0010.png
Det bemærkes, at i forbindelse med anvendelsesbegrænsningsforslaget af PFAS
3
i EU, er det fundet, at
polymerisk PFAS anvendes som smøremidler/belægning4 i produktionen af bildæk, hvilket
understøtter, at det er denne type PFAS, der findes i granulater til kunstgræsbaner.
Miljøstyrelsen har sammenholdt det svenske studie med projektet Silkeborgbanen5. Teknologisk
Instituts (TI) og SWECO angiver i projekt Silkeborgbanen, at granulater ikke er en betydelig kilde til
PFAS-forurening. I rapporten har eksperter analyseret drænvand fra banerne for indhold af 22 PFAS
og foreløbige resultater er offentliggjort 6. februar 2023. Der findes en begrænset mængde PFAS i
drænvand, og TI konkluderer, som i det svenske studie, at granulater ikke leder til en betydelig
udledning af PFAS.
TI’s studie undersøger koncentrationer i drænvand. I overfladevand er der et miljøkvalitetskrav på
0,65 ng/L PFOS, og dette krav overskrides ikke i analyserne for drænvand. Da der ikke findes samlet
miljøkvalitetskrav for summen af de 22 PFAS i overfladevand, har de i rapporten sammenlignet
resultaterne for drænvand med kvalitetskrav for drikkevand. De angiver, at målingerne fra begge
baner ligger omkring den gældende grænseværdi (2 ng/L) i drikkevand for summen af de fire PFAS
(PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS), men at usikkerheden på de anvendte analyser forventes at være
relativt høj ved så lave koncentrationer, og resultaterne kan derfor ikke siges entydigt at overskride
eller overholde kravene til drikkevand.”
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
3
4
https://echa.europa.eu/documents/10162/1c480180-ece9-1bdd-1eb8-0f3f8e7c0c49
https://echa.europa.eu/documents/10162/d2f7fce1-b089-c4fd-1101-2601f53a07d1
- A.3.11.1.7. Coating and
finishes
5
https://silkeborgbanen.dk/nye-resultater-fra-silkeborgbanen-april-2023/
6
https://silkeborgbanen.dk/wp-content/uploads/2023/04/230418-Silkeborgbanen-draenvandsproever-rapport-
fra-Sweco.pdf
2
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
2711525_0011.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 429
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3820
Den 2. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 429 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2023 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 429
”Vil ministeren forklare, hvordan afskærmningsforanstaltninger mod mikroplastforurening fra
kunstgræsbaner skal sikre børn, unge og særligt målmænd mod kontakt med giftige stoffer som
PAH’er og tungmetaller, jf. artiklen ”Regeringen vil frede kunstgræsbaner fra EU-forbud mod
mikroplast” fra Altinget den 3. marts 2023?”
Svar
Afskærmningsforanstaltninger på kunstgræsbaner vil ikke i sig selv sikre at børn, unge og målmænd
ikke udsættes for kemiske stoffer i gummigranulatet. Forslaget fra Kommissionen om at begrænse
mikroplast under REACH-forordningen har til formål at undgå eller reducere udledning af mikroplast
til miljøet fra produkter, der markedsføres i EU/EØS. Forslaget tager udgangspunkt i en miljømæssig
bekymring for udledningen af mikroplast. Risikohåndteringsforanstaltninger på kunstgræsbaner vil
bidrage til at reducere udledningen af mikroplast til miljøet, hvilket er formålet med forslaget fra
Kommissionen.
I forhold til beskyttelse af spillere og andre brugere af kunstgræsbaner mod udsættelsen for eventuelle
skadelige kemiske stoffer i kunstgræsbanen, henvises der til svar på MOF alm. del spm. 424 og 425.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
2711525_0012.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 430
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-3820
Den 2. maj 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 430 (MOF alm. del) stillet den 5. april 2023 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 430
”Vil ministeren oplyse, hvor meget salt der hvert år anvendes på kunstgræsbaner med gummigranulat,
for at holde baner frostfri, i hvilken grad det skader omgivende natur, og om samme praksis vil kunne
holde baner med alternative fyldmaterialer til gummigranulat frostfri?”
Svar
I Danmark bruger vi tømidler i vidt omfang især på vores veje men også på kunstgræsbaner. Med
hensyn til kunstgræsbaner har jeg forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Der er i miljøprojekt 1935
1
fra 2016 foretaget en spørgeskemaundersøgelse af anvendelsen af salt og
tømidler på kunstgræsbaner. På daværende tidspunkt blev det estimeret, at 25% af baner udelukkende
anvendte mekanisk snerydning, 50% anvendte salt og 25% anvendte alternative tømidler, hvoraf
hovedparten var baseret på formiater
2
.
I rapporten fremgår det, at der er modtaget data fra 106 baner om forbrug af tømidler i 2015. Vinteren
i 2015 har været en mildere vinter med ca. 34 døgn med frost i Danmark i forhold til perioden 2011-
2013, hvor der var mellem 64 og 93 døgn med frost, jf. Tabel 1. Forbruget af tømidler i 2015 må derfor
forventes at være lavere i forhold til vinterperioder med flere frost-døgn.
Tabel 1. Forbrug af tømiddel på kunstgræsbaner i 2015
3
Tømiddel
NaCl
MgCl
CMA
Natriumformiat
Ingen
Antal baner
61
4
8
2
30
Forbrug i 2015 (kg/l pr. m2)
Middel
Median
Minimum
0,29
0,23
0,00
0,42
0,42
0,083
0,11
0,11
0,071
0,064
0,064
0,060
0
0
0
Maksimum
1,2
0,61
0,63
0,067
0
1
2
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2017/05/978-87-93529-92-2.pdf
Formiater kan være kaliumformiat og natriumformiat er salte af myresyre. Anvendes på blandt andet
Storebæltsforbindelsen og Københavns Lufthavn. Effektivt tømiddel, der laver revner i isen og smelter
både oppefra og nedefra. CMA er forkortelse for kalciummagnesiumacetat.
3
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2017/05/978-87-93529-92-2.pdf
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
2711525_0013.png
Mekanisk snerydning anvendes typisk i kombination med kemiske tømidler med henblik på at holde
kunstgræsbanerne spilbare i perioder med sne. Mekanisk snerydning foregår fx ved hjælp af en
sneslynge eller sneplov. Brugen af mekanisk snerydning reducerer behovet for anvendelse af kemiske
tømidler. Jo mere effektiv den mekaniske snerydning er, des mindre tømiddel skal der anvendes. Ifølge
COWI og Miljøstyrelsen (2018)
4
viser erfaring, at periodevis snelukning samt mekanisk og manuel
fjernelse af sne og is er tilstrækkeligt i mange situationer.
Nordical
5
, leverandør af salt og tømidler, skønner, at forbruget af salt er faldet med ca. 30% fra 2015 til
2020, men forbruget er steget lidt igen 2022/2023 med ca. 10% grundet pressede budgetter hos
baneejerne. Flere baner bruger i dag udelukkende mekanisk snerydning, så nedgang i saltforbrug har
ikke tilsvarende ført til øget forbrug af alternative tømidler.
Nordical og Københavns Kommune
6
oplyser, at kunstgræsbaner med andre fyldmaterialer end
gummigranulat kræver en anden praksis for banepleje. Doseringen af salt og tømiddel er direkte
afhængig af vandindholdet og vandindholdet på overfladen. Københavns Kommune har en bane med
kork i Tingbjerg. Deres erfaring er, at der skal benyttes væsentlig mere tømiddel end ved baner med
gummigranulat som fyld. Kork suger vand, og det betyder at frostbekæmpelsen kræver mere effektivt
tømiddel. Nordical oplyser, at de anbefaler, at koncentration er 100% højere på korkbaner end for
almindelige gummigranulat baner. Kork kan dog varmbehandles, som nedsætter vandabsorption af
korkmaterialet, men i hvor stort omfang, det afhjælper problemet helt, er dog uvist. Viden om
kunstgræsbaner med alternativ fyld er fortsat under udvikling.
Det har ikke været muligt at indhente oplysning om øvrige alternative fyldmaterialer som kokos, oliven
sten eller kakaoskaller.
DHI udgav i 2013 en rapport om miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner
7
.
DHI konkluderede blandt andet heri, at grænseværdien for klorid, som indgår i NaCl, ved afledning til
kloak sandsynligvis ikke vil kunne overholdes i tilfælde af, at banerne saltes intensivt i vinterhalvåret.
Desuden bemærkes i rapporten, at klorid fra tømidler kan have en negativ effekt på ferskvandsmiljøet,
herunder at det i nedsivende drænvand kan føre til øget mobilitet af metaller, som derved kan blive
udledt til miljøet.
Tømidler baseret på acetat og formiat vurderes i rapporten ikke at udgøre et problem ved afledning af
drænvand til renseanlæg, eftersom disse typer tømidler er letnedbrydelige. Dog påpeges det, at disse
letnedbrydelige tømidler ved udledning til marine og ferske vandområder kan give risiko for forhøjet
iltforbrug i vandområderne, da ilt i vandområder vil forbruges ved nedbrydning af tømidlerne.
I miljøprojekt 1935 vurderes det, at risikoen for forurening af grundvandet primært udgøres af den
klorid, som indgår i NaCl. Der blev i projektet foretaget beregninger for at vurdere, hvor stor en risiko
klorid udgør for grundvandet både lige under banerne og nedstrøms, hvor grundvandet indvindes til
drikkevand. Resultaterne viser, at indholdet af klorid lige under banerne er væsentligt over
grænseværdien for drikkevand. På vej mod nedstrøms kildepladser vil opblanding med grundvand fra
andre områder medføre en fortynding. Kun i tilfælde med stor tilførsel af salt på kunstgræsbaner, der er
4
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/05/978-87-93710-25-2.pdf
5
Telefonsamtale 18.04.2023 med Nordical, Jonny Abrahamsen
6
Telefonsamtale 19.04.2023 med Københavns kommune, Mikkela Hultberg
7
https://regnvandskvalitet-abc.teknologisk.dk/media/1037/miljoe-og-sundhedsskadelige-stoffer-i-draenvand-
fra-kunstgraesbaner.pdf
2
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 487: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 423-426 og 428-430 om EU-forbud mod kræftfremkaldende mikroplast (PFAS)
placeret i små oplande, identificerer rapporten en risiko for, at grænseværdien for drikkevand
overskrides.
Rapporten for miljøprojekt 1935 påpeger desuden, på niveau med DHIs rapport fra 2013, at brugen af
acetater eller formiater som tømidler kan forårsage forhøjet iltforbrug i vandområder ved direkte
udledning af drænvand til overfladevandet. I forhold til grundvand og drikkevand vurderes det i
rapporten, at disse stoffer dog ikke udgør nogen risiko, da studier har vist, at effekten er meget lokal. I
rapporten vurderes det desuden, at effekten af tømidler på mobilitet af metaller og organiske
forbindelser i jorden forventes at være relativt begrænset og lokal.”
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
3