Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 50
Offentligt
Rent drikkevand og sikker
kemi
J.nr. 2022 - 12477
Ref. DOBLE
Den 28. november 2022
MIM 134-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til ændring af bilag XVII med hensyn til bly og blyforbindelser i PVC i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier
(REACH) (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har genfremsat forslag om ændring af bilag XVII med hensyn til begrænsning af bly
og blyforbindelser i PVC i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)
(komitésag). Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i REACH-komitéen den 7. december
2022. Da den europæiske industri har udfaset brugen af bly som stabilisator i PVC, er det primære
formål med forslaget at forhindre, at blyholdige PVC-artikler importeres ind i EU. Forslaget
vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
Forslaget vil kunne have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det vil muliggøre
genanvendelse af PVC i Danmark. Regeringen er enig i, at risici ved bly i importerede PVC-artikler
til EU ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, og at der derfor er behov for at indføre en begrænsning på
EU-niveau. Danmark har allerede nationale regler, der begrænser bly i PVC. Samlet set forventes
forslaget at sænke beskyttelsesniveauet i Danmark, da de nationale regler er mere restriktive end
den forslåede EU-begrænsning. Forslaget vil således føre til en vis slækkelse af beskyttelsesniveauet i
Danmark mod, at der samlet set i EU bliver et markant bedre beskyttelsesniveau. Regeringen
anerkender, at der i forslaget er indbygget en afvejning mellem beskyttelse af sundheden og
muligheden for at give bedre vilkår for genanvendelse og cirkulær økonomi. Regeringen ønsker at
understøtte en cirkulær økonomi men ønsker samtidigt, at de genanvendte materialer hurtigst
muligt bliver fri for skadelige stoffer. Der findes ingen nedre grænse for den koncentration af bly,
som skader nyrerne og udviklingen af hjernen, og derfor mener regeringen, at man skal være særlig
forsigtig. Regeringen agter at støtte forslaget, idet der lægges afgørende vægt på, at den foreslåede
grænseværdi for bly i PVC sænkes fra 0,1 % til 0,01 % på linje med den nuværende danske
grænseværdi, og at denne grænseværdi også skal gælde for genanvendte materialer.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af bilag XVII med hensyn til begrænsning af bly og
blyforbindelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om
registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH). Forslaget
handler specifikt om bly og blyforbindelser i PVC.
Begrænsningsforslaget er fremsat på baggrund af et forslag udarbejdet af det Europæiske
Kemikalieagentur (ECHA) i henhold til artikel 69, stk. 1, hvorefter der træffes endelig afgørelse om
begrænsning af stoffet i henhold til artikel 133, stk. 4 i REACH-forordningen og efter
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk