Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 530
Offentligt
2719942_0001.png
NOTAT
4. maj 2023
2023 - 4800
Hahhmu
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg
om regeringens besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse af 22.
marts 2023 vedrørende manglende meddelelse om gennemførelse af di-
rektiv 2019/2121 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt
angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger.
Årsagen til åbningsskrivelsen skyldes, at direktivet skulle være blevet im-
plementeret i dansk ret senest den 31. januar 2023. Grundet folketingsvalg
og efterfølgende regeringsdannelse har det imidlertid ikke været muligt at
gennemføre direktivet rettidigt i dansk ret.
Direktivet er implementeret i lov nr. 243 af 7. marts 2023 om ændring af
selskabsloven og forskellige andre love (Implementering af mobilitetsdi-
rektivet m.v.) (herefter loven), som blev vedtaget i Folketinget den 2. marts
2023. Loven trådte i kraft den 10. marts 2023.
Det er vurderingen, at den danske selskabslovgivning er i overensstem-
melse med direktivet. For at implementere direktivet fuldt ud er det dog
nødvendigt at foretage en række IT-ændringer i og tilføjelser til register-
sammenkoblingssystemet Business Registers Interconnection System
(BRIS). Det har ikke været muligt at få IT-ændringerne i drift samtidig med
ikrafttrædelsen af loven. Erhvervsstyrelsen arbejder indgående på at få IT-
ændringerne i drift hurtigst muligt, og tilpasning forventes færdigudviklet
senest 30. juni 2024.
Kommissionen har oplyst, at Danmark kan notificere implementeringen af
direktivet som fuldendt på trods af de udestående it-ændringer.
Erhvervsstyrelsen har den 27. april 2023 notificeret Kommissionen om im-
plementering af direktivet i dansk ret.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse med det ovenfor
anførte.