Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 54
Offentligt
2639213_0001.png
FAGBEVÆGELSENS
HOVEDORGANISATION
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mali: [email protected]
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr. 22-2858
Vores ref. MSH
Deres ref
Den 30. november 2022
Direktivet om passende mindstelønninger og opfordring til anlæggelse af
annullationssøgsmål
Den danske fagbevægelse er stærkt bekymret over, at direktivet om passende mindstelønnin­
ger blev vedtaget i Ministerrådet den 4. oktober 2022.
På baggrund af et klart mandat fra Europaudvalget stemte regeringen sammen med Sverige
nej til direktivet. Regeringen erklærede sig enig i målsætningen om, at alle lønmodtagere i EU
skal kunne leve et værdigt liv. I fagbevægelsen deler vi intentionerne i direktivet om at løfte
niveauet for de lavestlønnede i EU, men ligesom regeringen mener vi ikke, at et direktiv om
passende mindstelønninger er vejen frem.
Vi er glade for, at regeringen satte foden ned og har understreget Danmarks modstand mod
direktivet. Fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen har været imod direktivet fra dag 1,
og vi frygter en glidebane, hvor EU tiltager sig kompetence på områder, der i dag er et anlig­
gende for arbejdsmarkedets parter i Danmark.
Det er vores klare vurdering, at direktivet ikke respekterer undtagelsen i Lissabontraktatens
art. 153, stk. 5, hvor lønforhold, organisationsret, strejkeret og ret til lockout er undtaget fra
EU-lovgivning.
Derfor opfordrer FFI fortsat regeringen til at holde fast i den danske modstand mod EU-direkti-
vet om passende mindstelønninger ved at anlægge et annullationssøgsmål.
Til orientering vedhæftes notat af henholdsvis professor dr. jur. Jens Kristiansen fra Køben­
havns Universitet og universitetslektor på Stockholms Universitet, Erik Sjodin. Begge juridiske
notater behandler spørgsmålet om direktivets hjemmelsgrundlag og mulighederne for at rejse
en sag om annullation af direktivet ved EU-domstolen.
I forhold til direktivets hjemmelsgrundlag argumenteres for, at direktivet ikke drejer sig om ar­
bejdsvilkår, men omhandler lønforhold, som er undtaget traktaten jævnfør ovennævnte artikel
153, stk. 5, og som der derfor ikke er hjemmel til at lovgive om. Endvidere peger notaterne på
de overvejelser, som regeringen skal gøre sig, i forhold til at beslutte sig for at anlægge et an­
nullationssøgsmål, herunder risikoen ved at undlade dette retsskridt ved EU-domstolen.
Morten Skov Christi