EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 556: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 198, 199 og 200 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 556
Offentligt

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 198

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. juni 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 198 (Alm. del) af 15. maj

2023

Spørgsmål

Er det regeringens prioritet, at de fælles minimumsstandarder skærpes i

forhandlingerne om EU-Kommissionens lovgivningsforslag til en reform af EU's

ramme for økonomisk styring af 26. april 2023? Endvidere bedes oplyst, hvor meget

regeringen mener, at gælden skal falde efter planperiodens udløb for lande med

substantielle gældsudfordringer, og om regeringen støtter Tysklands forslag om

minimum årlig gældsreduktion?

Svar

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler bidrager til sunde

offentlige finanser og lavere gæld i EU. Regeringen arbejder derfor for en balanceret

reform af

EU’s

finanspolitiske regler, der både sikrer realistiske krav til EU-landene,

så de efterleves i praksis, men også ambitiøse krav, der sikrer visse minimumstan-

darder ift. nedbringelsen af høj gæld i EU-landene.

Regeringen ser derfor positivt på, at Kommissionen foreslår en række minimum-

standarder, som lande med høje underskud og/eller høj gæld skal overholde. Kom-

missionen foreslår konkret, at der for lande med underskud og/eller gæld på over

hhv. 3 og 60 pct. af BNP fastlægges retningslinjer for udviklingen i de pågældende

landes udgifter, der sikrer, at:

i) Det er plausibelt, at gælden er nedadgående i de 10 år efterfølgende den 4-7

årige tilpasningsperiode (tilpasningsperioden følger i udgangspunktet de fire-

årige nationale mellemfristede planer, men kan forlænges med op til 3 år) eller

fastholdes stabilt på et moderat niveau;

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år efter

tilpasningsperioden;

iii) Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningspe-

rioden;

iv) Gælden er lavere efter den fireårige plan end før;

v) Væksten i de offentlige nettoudgifter overstiger i gennemsnit ikke BNP-væksten

i planens periode.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 556: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 198, 199 og 200 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Side 2 af 2

I tillæg til ovennævnte retningslinjer for udgiftsstierne i lande med underskud og/el-

ler gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, skal

alle

EU-landene også overholde kravet

om underskud på maksimalt 3 pct. af BNP eller årlige budgetforbedringer på 0,5

pct. af BNP.

Regeringen arbejder generelt for, at ovenstående foreslåede minimumskrav fasthol-

des og i visse tilfælde gøres mere ambitiøse. Regeringen støtter således blandt andet,

at reglerne fastsætter mere konkrete og målbare krav til, hvor meget og hvor hurtigt

gælden skal falde efter planens 4-7 årige periode i stedet for Kommissionens forslag

om, at gælden blot skal falde eller være stabil.

Tyskland har foreslået, at lande med gældsudfordringer som minimum skal reducere

gældens andel af BNP med mellem 0,5 og 1 pct.-point årligt fra starten af den 4-7-

årige tilpasningsperiode.

Regeringen finder, at der skal være krav om, at gælden blot ikke må stige i planens

periode, på linje med hvad Kommissionen har foreslået, mens der skal være mere

konkrete krav til gældsreduktionen efter denne periode. Det konkrete krav efter

planperioden kunne være en årlig gældsreduktion på 0,5-1 pct. af BNP, afhængig af

gældens niveau og holdbarhedsudfordringer samt den økonomiske udvikling, så der

alt andet lige stilles større krav i økonomisk gode tider og omvendt. Det konkrete

krav kunne også være noget andet, der er mere ambitiøst og målbart end Kommis-

sionens forslag. Regeringen er åben over for at drøfte den mest hensigtsmæssige

udformning af et mere konkret krav til gældsreduktion.

Regeringen har generelt en konstruktiv linje i forhandlingerne, og regeringen arbej-

der som nævnt for et højt ambitionsniveau ift. at sikre sunde offentlige finanser i

reglerne som helhed.

Regeringen har løbende redegjort for sin holdning til drøftelserne vedr. reformen

af de finanspolitiske regler i samlenotater forud for forelæggelser i Folketingets Eu-

ropaudvalg, herunder senest ifm ECOFIN 14. marts 2023, hvor ECOFIN vedtog

rådskonklusioner om Kommissionens udspil til en reform fra november 2022, samt

ifm. ECOFIN 6. december 2022 og ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene drøf-

tede Kommissionens udspil fra november 2022. Regeringen har redegjort nærmere

for sin holdning til Kommissionens forslag af 26. april 2023 i samlenotat forud for

forelæggelsen i Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 16. juni 2023, hvor Kom-

missionen forslag drøftes.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fung. økonomiminister

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 556: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 198, 199 og 200 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 199

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. juni 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 199 (Alm. del) af 15. maj

2023

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan EU-Kommissionens lovgivningsforslag til en

reform af EU's ramme for økonomisk styring af 26. april 2023 præcis skærper

håndhævelsen af reglerne, herunder hvilke finansielle sanktioner kan tages i brug

med de nye forslag, og hvordan de adskiller sig fra de finansielle sanktioner, der

tages i brug under de nuværende regler? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng

med, at det af EU-Kommissionen orientering fra 9. november 2022 fremgik, at

“Macroeconomic conditionality exists for structural funds and for the RRF and

would be applied in a similar spirit. EU financing could also be suspended when

Member States have not taken effective action to correct their excessive deficit.”

Svar

Kommissionen lægger med sin pakke med forslag til nye finanspolitiske regler af

26. april 2023 op til håndhævelse af de finanspolitiske regler blandt andet ved lø-

bende overvågning af landenes efterlevelse af reglerne under det europæiske seme-

ster samt via procedurer for tildeling af henstillinger og sanktioner rettet eurolande

i visse tilfælde, hvor henstillinger ikke efterleves.

Kommissionen lægger konkret op til at fastholde, at EU-landene ligesom under de

eksisterende regler kan tildeles henstillinger fra Rådet ved underskud på den faktiske

offentlige saldo, der overskrider 3 pct. af BNP, såkaldte

underskudshenstillinger.

Hvis

et land, der vurderes at have substantielle gældsudfordringer, overskrider 3-pro-

centsgrænsen, vil det som hovedregel medføre, at Kommissionen foreslår Rådet at

vedtage en

underskudshenstilling.

Kommissionen lægger ligeledes op til, at Rådet kan tildele henstillinger i tilfælde af

høj gæld, såkaldte

gældshenstillinger.

Da der samtidig lægges op til en afskaffelse af

gældsreglen om årlig gældsreduktion på 1/20 af forskellen mellem gælden og græn-

sen på 60 pct. af BNP, vil

gældshenstillingerne

blive tildelt i tilfælde, hvor et land afviger

fra den sti for de offentlige nettoudgifter, som er fastsat i landets nationale mellem-

fristede plan. Hvis et land, der vurderes at have substantielle gældsudfordringer,

overskrider sin udgiftssti, vil det som hovedregel medføre, at Kommissionen fore-

slår Rådet at vedtage en

gældshenstilling.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 556: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 198, 199 og 200 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Side 2 af 2

Fsva. sanktioner lægger Kommissionen op til, at der som i de eksisterende regler

vil være mulighed for at pålægge eurolande sanktioner i form af bl.a. bøder ved

manglende efterlevelse af en henstilling. Kommissionens forslag lægger dog op til,

at sanktionerne over for eurolande, der ikke efterlever en henstilling, ændres, så

eventuelle bøder gøres mindre med henblik på i højere grad at tage bøderne i an-

vendelse.

Foruden bestemmelserne om sanktioner i de finanspolitiske regler er der i de gæl-

dende regler relateret samhørighedsfondene og genopretningsfaciliteten en såkaldt

konditionalitet, der gælder for

alle

EU-lande. Konditionaltiteten medfører, at

struktur- og genopretningsmidler kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterle-

velse af henstillinger om overskridelse af reglerne for underskud og gæld. Reglerne

om konditionalitet relateret til EU-budgettet ændres ikke med Kommissionens

forslag til reform af de finanspolitiske regler.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fung. økonomiminister

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 556: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 198, 199 og 200 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 200

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

7. juni 2023

Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 200 (alm. del) stillet efter ønske fra

Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Arbejder regeringen for, at der stilles skærpede krav til de medlemsstater, hvis offentlige

underskud er under 3 pct. af BNP, og hvis offentlige gæld er under 60 pct. af BNP i for-

hold til EU-Kommissionens lovgivningsforslag til en reform af EU's ramme for økono-

misk styring af 26. april 2023?

Svar

Regeringen arbejder grundlæggende ikke for, at

EU’s nye finanspolitiske regler

stiller skær-

pede krav til EU-lande, hvis underskud og gæld er under hhv. 3 og 60 pct. af BNP, i for-

hold til kravene fastsat i Kommissionens forslag.

Kommissionens forslag lægger generelt op til, at reglerne i højere grad fokuserer på lande,

som har væsentlige gælds- og holdbarhedsudfordringer, mens reglerne i mindre grad skal

stille krav til finanspolitikken i lavgældslande, der overholder traktatens grænser for under-

skud og gæld.

Lavgældslande, såsom Danmark, vil således fortsat skulle sikre, at gælden ikke overstiger 60

pct. af BNP, og at det faktiske offentlige underskud ikke overstiger 3 pct. af BNP, herunder

tilrettelægge finanspolitikken, så kravene også overholdes på mellemlangt sigt (dvs. i op til

10 år efter landenes planer). Derfor vil der under Kommissionens forslag fortsat være be-

hov for, at finanspolitikken i Danmark tilrettelægges med en margin til underskudskravet

på 3 pct. af BNP, således at kravet ikke overskrides i fx en lavkonjunktur.

Kravene til lande, hvis underskud og gæld ikke overskrider grænserne i EU-traktaten, er et

mindre tema i forhandlingerne mellem landene, hvor det blandt andet drøftes, om der fx

skal stilles skærpede krav til lavgældslande, der har udfordringer med den finanspolitiske

holdbarhed på langt sigt. Det er regeringen åben over for.

Det helt centrale for regeringen er, at de reformerede EU-regler er forenelige med, at det i

Danmark fortsat vil være muligt at tilrettelægge finanspolitikken inden for rammerne af

budgetloven. Pba. Kommissionens forslag vurderes det at være tilfældet.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 556: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 198, 199 og 200 om Kommissionens forslag til reform af EU's finanspolitiske regler

Regeringen har løbende redegjort for sin holdning til drøftelserne vedr. reformen af de fi-

nanspolitiske regler i samlenotater forud for forelæggelser i Folketingets Europaudvalg, her-

under senest ifm ECOFIN 14. marts 2023, hvor ECOFIN vedtog rådskonklusioner om

Kommissionens udspil til en reform fra november 2022, samt ifm. ECOFIN 6. december

2022 og ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene drøftede Kommissionens udspil fra no-

vember 2022. Regeringen har redegjort nærmere for sin holdning til Kommissionens forslag

af 26. april 2023 i samlenotat forud for forelæggelsen i Folketingets Europaudvalg ifm. ECO-

FIN 16. juni 2023, hvor Kommissionen forslag drøftes.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fung. økonomiminister