EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 563
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

16. juni 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-459/20

Titel og kort sagsresumé

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Emne:

Afledt opholdsret for tredjelandsstatsborgere (forælder-barn-relationen)

Spørgsmål:

I. Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for, at en

tredjelandsstatsborger, der forsørger sit mindreårige barn, der er EU-borger,

nægtes ret til ophold i den medlemsstat, hvor den mindreårige er statsborger,

når den mindreårige EU-borger i relation til tredjelandsstatsborgeren befinder

sig i et faktisk afhængighedsforhold, og den mindreårige EU-borger befinder

sig uden for medlemsstatens eller EU’s område og aldrig har befundet sig på

EU’s område, hvorved den mindreårige EU-borger

faktisk nægtes adgang til

EU’s område?

II.

(a) Skal (mindreårige) EU-borgere have en interesse i at udøve de rettigheder,

de har på grundlag af EU-borgerskabet, eller skal de godtgøre en sådan

interesse?

(b) Kan det i denne forbindelse spille en rolle, at mindreårige EU-borgere som

regel ikke selvstændigt kan gøre rettigheder gældende og ikke selv kan

bestemme deres opholdssted, men i så henseende er afhængige af deres

forældre, og at dette kan medføre, at der på vegne af en mindreårig EU-borger

gøres krav på, at denne udøver sine rettigheder som EU-borger, mens dette

måske er i strid med andre hensyn som omhandlet i blandt andet Chavez-

Vilchez-dommen?

hindringer, eller at den medlemsstat, i hvilken den (mindreårige) har

statsborgerskab, selv er omfattet af en positiv forpligtelse til at muliggøre

udøvelse af disse rettigheder?

III.

(a) Skal der ved bedømmelsen af, om der er tale om et afhængighedsforhold

som omhandlet i punkt I, lægges afgørende vægt på det spørgsmål, om

forælderen, tredjelandsstatsborgeren, før sin ansøgning om opholdsret eller

før afgørelsen om afslag på opholdsret blev truffet eller før det tidspunkt,

hvor en national retsinstans skal træffe afgørelse i en på grund af dette afslag

indledt juridisk procedure, varetog den daglige omsorg for den mindreårige

EU-borger, eller om der findes andre, som tidligere har påtaget sig denne

omsorg og/eller kan fortsætte hermed?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Til orientering:

Social-, Bolig- og

Ældreministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

22.06.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

C-311/22

(b) Kan det herved kræves, at den mindreårige EU-borger, for at denne faktisk

kan udøve sine rettigheder som EU-borger,

flytter til EU’s område til sin

anden forælder, der er EU-borger, men som muligvis ikke længere har

forældremyndigheden over den mindreårige?

forældremyndigheden og/eller ikke båret den retlige, økonomiske og

følelsesmæssige forsørgelse og ikke er beredt til at påtage sin denne

forsørgelse af den mindreårige?

(d) Såfremt det fastslås, at forælderen, tredjelandsstatsborgeren, alene har

forældremyndigheden over den mindreårige EU-borger, betyder dette da, at

spørgsmålet om den retlige, økonomiske og/eller følelsesmæssige forsørgelse,

skal tillægges mindre vægt?

Moesgaard Meat 2012 (forelagt af Højesteret)

Spørgsmål:

1. Skal bilag I, punkt 6.4.a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes således, at »produktion

af slagtekroppe« omfatter den slagteproces, der foregår, fra dyret bliver taget

fra opstaldningen, bedøves og aflives, indtil der foreligger store

standardudskæringer, således at slagtedyrets vægt skal beregnes før afskæring

af hals og hoved samt udtagning af organer og indvolde, eller omfatter

»produktion af slagtekroppe« produktionen af svinekroppe efter udtagning af

organer og indvolde og efter afskæring af hals og hoved og efter afblødning

og nedkøling, således at slagtedyrets vægt først skal beregnes på dette

tidspunkt?

2. Skal bilag I, punkt 6.4.a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes således, at der ved

opgørelsen af antal produktionsdage, der indgår i kapaciteten »pr. dag«, alene

skal medregnes de dage, hvor bedøvelse, aflivning og umiddelbar opskæring

af slagtesvinet finder sted, eller skal der også medregnes de dage, hvor der

forekommer slagtemæssige behandlinger af slagtesvinene, herunder

klargøring af dyret til slagtning, nedkøling af det slagtede dyr og afskæring af

dyrets hoved og hals?

3. Skal bilag I, punkt 6.4.a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes således, at et slagteris

»kapacitet« skal beregnes som den maksimale produktion pr. dag inden for 24

timer med forbehold for fysiske, tekniske eller juridiske begrænsninger, som

slagteriet faktisk iagttager, men dog ikke lavere end dets realiserede

produktion, eller kan etslagteris »kapacitet« være lavere end dets realiserede

produktion, f.eks.

Hvis den realiserede produktion er sket under

tilsidesættelse af defysiske, tekniske eller juridiske begrænsninger for

produktionen, somer forudsat ved beregningen af slagteriets »kapacitet«?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Til orientering:

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

29.06.23

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-6/21 P

C-16/21 P

Titel og kort sagsresumé

Pharma Mar mod Kommissionen

Påstande:

—

Den Europæiske Unions Rets dom af 28. oktober 2020 i sag T-

594/18, Pharma Mar mod Kommissionen, ophæves.

—

Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018) 4831

final af 17. juli 2018, hvorved Kommissionen i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 gav afslag på

markedsføringstilladelse for det humanmedicinske lægemiddel

»Aplidin

—

plitidepsine«, opretholdes, og Kommissionen frifindes.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

—

Ansøgeren tilpligtes at betale sagsomkostninger ved Retten og

ved Domstolen.

ALB FILS KLINIKEN

Sagen vedrører:

1) Finder artikel 1, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde

anvendelse, hvis en arbejdstagers opgaver

–

som fastsat i § 4, stk. 3,

i Tarifvertrag für den öffentlichen Dienst (overenskomst for den

Interessent

Lægemiddelstyrelsen

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

22.06.23

C-427/21

Miljøministeriet

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

22.06.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

C-579/21

C-588/21

C-711/21

C-712/21

offentlige tjeneste »TVöD«)

–overføres

til en tredjemand, og denne

arbejdstager, når ansættelsesforholdet med den hidtidige

arbejdsgiver fortsat består, på dennes forlangendepermanent skal

udføre arbejdsydelsen i henhold til ansættelseskontrakten hos

tredjemanden og i denne forbindelse er underlagt tredjemandens

faglige og organisatoriske instruktionsbeføjelse?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er det

foreneligt med beskyttelsesformålet med direktiv 2008/104/EF,

hvis

tilrådighedsstillelsen af personale som omhandlet i TVöD’s § 4,

stk. 3, undtages fra anvendelsesområdet for de nationale

beskyttelsesbestemmelser i forbindelse med udsendelse af vikarer,

som det sker ved § 1, stk. 3, nr. 2b, i Gesetz zur Regelung der

Arbeitnehmerüberlassung (lov om ordning for vikarbureauer,

herefter »AÜG«), således at disse beskyttelsesbestemmelser ikke

finder anvendelse på tilfælde af tilrådighedsstillelse af personale?

Pankki S

Spørgsmål:

1. Skal den ret til indsigt, som tilkommer den registrerede i henhold

til databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i forbindelse med

»personoplysninger« som omhandlet i forordningens artikel 4, nr. 1),

fortolkes således, at oplysninger, der er indsamlet af den

dataansvarlige, og hvoraf det fremgår, hvem der har behandlet den

registreredes personoplysninger hvornår og til hvilket formål, ikke

udgør oplysninger, som den registrerede har ret til indsigt i, navnlig

fordi der er tale om oplysninger om den dataansvarliges

medarbejdere?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, og den

registrerede i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 15,

stk. 1, ikke har ret til indsigt i de i dette spørgsmål nævnte

oplysninger, fordi de ikke udgør »personoplysninger« om den

registrerede som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel

4, nr. 1), skal der i den foreliggende sag da også tages hensyn til de

oplysninger, som den registrerede har ret til indsigt i i henhold til

artikel 15, stk. 1, litra [a) - h)].

a. Hvordan skal formålet med behandlingen som omhandlet i artikel

15, stk. 1, litra a), fortolkes med hensyn til omfanget af den

registreredes ret til indsigt, dvs. kan formålet med behandlingen

begrunde en ret til indsigt i brugerprotokoldataene, som den

dataansvarlige har indsamlet, som f.eks. oplysninger om

behandlerens personoplysninger, tidspunktet for og formålet med

behandlingen af personoplysningerne?

b. Kan de personer, der har behandlet J.M.’s kundeoplysninger, i

denne forbindelse under visse kriterier anses for modtagere af

personoplysningerne

som

omhandlet

databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra c), som den

registrerede har ret til at få oplysning om?

3. Er det relevant for sagen, at der er tale om en bank, som udøver

en reguleret aktivitet, eller at J.M. på samme tid både arbejdede for

banken og var kunde i den?

4. Er det relevant for bedømmelsen af ovenstående spørgsmål, at

J.M.’s oplysninger blev behandlet før databeskyttelsesforordningens

ikrafttrædelse?

Public.Resource.Org, Inc. og Right to Know CLG mod

Europa-Kommissionen

Påstande:

- Den appellerede dom ophæves, og der gives aktindsigt i de ønskede

dokumenter (EN 71-4:2013, EN 71-5:2015, EN 71-12:2013, og EN

12472:2005+A1:2009).

Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne

État belge, représenté par le Secrétaire d’État à l’Asile et la

Migration m.fl.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 7 og 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og artikel 5, [artikel 6, stk. 6,] og artikel

13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16.

december 2008 om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med

ulovligt ophold, i lyset af dommen [af 19.6.2018, Gnandi (C-181/16,

EU:C:2018:465)], fortolkes således, at den ret, der behandler et

søgsmål til prøvelse af en afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet

efter en afgørelse om afslag på international beskyttelse, ved

vurderingen af lovligheden af afgørelsen om tilbagesendelse kun kan

tage hensyn til ændringer i omstændighederne, der er af en sådan art,

at de har en væsentlig indvirkning på vurderingen af situationen i

lyset af ovennævnte artikel 5, og som er indtrådt inden Conseil du

Miljøministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

O-sag

Dom

22.06.23

Miljøministeriet

O-sag

22.06.23

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

22.06.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

C-823/21

C-259/22 P

C-321/22

C-549/22

T-207/21 R

Contentieux des Etrangers’ afslutning af den internationale

beskyttelsesprocedure?

2. Skal de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 5 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december

2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, være

indtrådt på et tidspunkt, hvor udlændingen havde lovligt ophold

eller tilladelse til at forblive?«

Kommissionen mod Ungarn

Påstande:

—Det

fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 6 i direktiv 2013/32 (1), sammenholdt med chartrets artikel

18, idet denne medlemsstat gør adgangen til proceduren for

international beskyttelse og til at indgive en ansøgning om

international beskyttelse for tredjelandsstatsborgere, der befinder sig

på det ungarske område, herunder ved dets grænse, betinget af, at de

gennemfører en forudgående procedure ved en ungarsk diplomatisk

repræsentation i et tredjeland.

—Ungarn

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Arysta LifeScience Great Britain mod Kommissionen

Påstande:

Den appellerede dom ophæves.

Den anfægtede forordning 1 annulleres, og appellanten tilkendes

godtgørelse af sine omkostninger i forbindelse med nærværende

appelsag og sagen for Retten, eller appellanten tilkendes godtgørelse

af sine omkostninger i forbindelse med nærværende appelsag, og

sagen hjemvises til Retten til fornyet prøvelse.

Provident Polska

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993

om urimelige kontaktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at

bestemmelsen giver mulighed for at anse en kontraktbestemmelse,

der tillader den erhvervsdrivende at opkræve et gebyr eller en

provision med et beløb, der er unormalt højt i forhold til ydelsen,

for et urimeligt kontraktvilkår?

2. Skal artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993

om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og princippet om

effektivitet fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for

nationale retsforskrifter eller den retlige fortolkning af disse

forskrifter, hvorefter det er en nødvendig betingelse for at behandle

forbrugerens krav mod den erhvervsdrivende med henblik på at

erklære aftalen eller den del heraf, der indeholder urimelige

kontraktvilkår, for ugyldig eller uvirksom, at forbrugeren har en

retlig interesse?

3. Skal artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993

om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og princippet om

effektivitet, om proportionalitet og om retssikkerhed fortolkes

således, at en låneaftale, hvis eneste kontraktvilkår fastsætter,

hvordan lånet skal tilbagebetales, er blevet erklæret for at være et

urimeligt kontraktvilkår, ikke kan finde anvendelse efter, at denne

betingelse er blevet fjernet, og at aftalen derfor er ugyldig?

Raad van bestuur van de Sociale verzekeringsbank

Spørgsmål:

1. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, fortolkes således, at den

finder anvendelse på en i Algeriet bosat person, der er efterladt efter

en arbejdstager, og som ønsker at eksportere sin efterladteydelse til

Algeriet?

I bekræftende fald,

2. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, henset til dens ordlyd,

formål og art fortolkes således, at den har direkte virkning, således

at personer, som denne bestemmelse finder anvendelse på, direkte

kan gøre den gældende ved medlemsstaternes domstole for at opnå,

at hermed stridende nationalretlige bestemmelser ikke finder

anvendelse?

I bekræftende fald,

3. Skal associeringsaftalens artikel 68, stk. 4, fortolkes således, at den

er til hinder for anvendelse af bopælslandsprincippet som omhandlet

i artikel 17, stk. 3, i Anw [Algemene nabestaandenwet (den

almindelige lov om ydelser til efterladte)], som fører til en

begrænsning af eksport til Algeriet af ydelser til efterladte?

Polynt SpA v European Chemicals Agency

Anmodningen vedrører:

Application under Article 263 TFEU for annulment of the Decision

of the Board of Appeal of the European Chemicals Agency

(ECHA), of 9 February 2021, concerning the performance of new

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

22.06.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

22.06.23

Justitsministeriet

O-sag

22.06.23

Erhvervsministeriet

F-sag

28.06.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

28.06.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

C-444/21

C-61/22

C-232/22

tests as part of the evaluation of the substance Hexahydro-4-

methylphthalic anhydride (Case A-015-2019) pursuant to Article 40

of Regulation (EC) No 1907/2006 of 18 December 2006 concerning

the Registration, Evaluation, Authorisation and Restrictions of

Chemicals (REACH)

Europa-Kommissionen mod Irland Påstande:

Sagen vedrører:

—Det

fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 4, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af

21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (1)

(herefter »direktivet«),

—ved

ikke hurtigst muligt og inden for højst seks år at have udpeget

217 lokaliteter ud af de 423 lokaliteter af fællesskabsbetydning på

Irlands område i det atlantiske biogeografiske område, som blev

opført i Kommissionens beslutning 2004/813/EF af 7. december

2004 (2), som ajourført ved Kommissionens beslutning

2008/23/EF af 12. november 2007 (3) og Kommissionens

beslutning 2009/96/EF af 12. december 2008 (4), som særlige

bevaringsområder,

—ved

ikke at have fastsat lokalitetsspecifikke detaljerede

bevaringsmålsætninger for 140 lokaliteter ud af de 423 lokaliteter,

som er opført i de førnævnte beslutninger fra Kommissionen,

—og

ved ikke at have iværksat de nødvendige

bevaringsforanstaltninger, der opfylder de økologiske behov for

naturtyperne i bilag I og arterne i bilag II til direktivet for nogen af

de 423 lokaliteter, der er opført i de førnævnte beslutninger fra

Kommissionen.

—Irland

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Landeshauptstadt Wiesbaden

Sagen vedrører:

Er forpligtelsen til optagelse og lagring af fingeraftryk på

identitetskort i henhold til artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/1157 af 20. juni 2019 om styrkelse af

sikkerheden

unionsborgeres

identitetskort

opholdsdokumenter, der udstedes til unionsborgere og deres

familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed (EUT

L 188 af 12.07.2019, s. 67), i strid med trinhøjere EU-ret, navnlig

med

a) artikel 77, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde

b) artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder

c) artikel 35, stk. 10, i generel forordning om databeskyttelse, og er

forpligtelsen derfor af en af de pågældende grunde ugyldig?

Cabot Plastics Belgium

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 44 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november

2006 og artikel 11 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.

282/[2011] af 15. marts 2011 i en situation, hvor en afgiftspligtig

person, der er etableret i en medlemsstat, leverer tjenesteydelser til

en anden afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som

har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed uden for

EU, når disse er juridisk adskilte og selvstændige enheder, men

indgår i samme koncern, når tjenesteyderen forpligter sig

kontraktligt til at anvende sit produktionsudstyr og sit personale

alene til produktionen af varer til modtageren, og når denne

modtager dernæst sælger disse varer til levering med tjenesteyderens

logistikstøtte som afgiftspligtige varer med leveringssted i den

omhandlede medlemsstat, fortolkes således, at en afgiftspligtig

person, der er etableret uden for EU, anses for at råde over et fast

forretningssted i denne medlemsstat?

2) Skal artikel 44 i direktiv 2006/112/EF og artikel 11 i Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/[2011] af 15. marts 2011

om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om

det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at en afgiftspligtig

person kan råde over et fast forretningssted, når de dertil krævede

menneskelige og tekniske midler er tjenesteyderens, som er juridisk

selvstændig, men tilhører samme koncern, og som forpligter sig

kontraktligt til at anvende disse midler alene til fordel for den nævnte

afgiftspligtige person?

3) Skal artikel 44 i Rådets direktiv 2006/112/EF og artikel 11 i

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/[2011] af 15. marts

2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv

2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes

således, at en afgiftspligtig person råder over et fast forretningssted

i sin tjenesteyders medlemsstat, i kraft af at denne til den

Miljøministeriet

O-sag

Dom

29.06.23

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

Datatilsynet

O-sag

29.06.23

Skatteministeriet

O-sag

Dom

29.06.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

C-252/21

afgiftspligtige person og i henhold til en ved eksklusivaftale indgået

forpligtelse leverer en række tillægsydelser eller supplerende ydelser

til en lønforarbejdning i snæver forstand og således bidrager til

gennemførelsen af salgsaftaler, som denne afgiftspligtige person

indgår fra sit hjemsted uden for Den Europæiske Union, men som

giver anledning til, at der i henhold til momsloven leveres

afgiftspligtige varer på den nævnte medlemsstats område?

Facebook e.a.

Sagen vedrører:

1. a) Er artikel 51 ff. i forordning nr. 2016/679 til hinder for, at en

national

kartelmyndighed

medlemsstat,

såsom

Bundeskartellamt, der ikke er tilsynsmyndighed som omhandlet

artikel 51 ff. i forordning nr. 2016/679, og i hvilken medlemsstat en

virksomhed med hjemsted uden for Den Europæiske Union har en

etablering, der inden for markedsføring, kommunikation og PR

bistår denne virksomheds hovedvirksomhed, som er beliggende i en

anden medlemsstat og som har eneansvaret for behandlingen af

personoplysninger på hele Den Europæiske Unions område, for det

kartelretlige misbrugstilsyn fastslår, at hovedvirksomhedens

kontraktbetingelser vedrørende behandling af oplysninger og

gennemførelsen heraf udgør en tilsidesættelse af forordning nr.

2016/679, og vedtager en afgørelse om, at denne tilsidesættelse skal

bringes til ophør?

b) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 4, stk.

3, TEU til hinder herfor, når den ledende tilsynsmyndighed i den

medlemsstat, hvor hovedvirksomheden er beliggende, som [org. s.

3] omhandlet i artikel 56, stk. 1, i forordning nr. 2016/679 samtidig

underkaster hovedvirksomhedens kontraktbetingelser vedrørende

behandling af oplysninger en undersøgelsesprocedure? Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende:

2. a) Udgør det forhold, at en internetbruger enten kun besøger eller

også indtaster informationer, f.eks. ved registrering eller bestillinger,

på websteder eller apps, der vedrører kriterierne i artikel 9, stk. 1, i

forordning nr. 2016/679, såsom dating-apps, partnerbørser for

homoseksuelle,

politiske

partiers

websteder

eller

sundhedswebsteder, og en anden virksomhed såsom Facebook

Ireland gennem grænseflader på disse websteder eller i disse apps

såsom »Facebook Business Tools« eller gennem cookies eller

lignende lagringsteknologier indsat på internetbrugerens computer

eller mobile terminaludstyr indsamler oplysninger om brugerens

besøg på disse websteder og apps og om de informationer, som

brugeren har indtastet, sammenstiller disse oplysninger med

oplysningerne om brugerens Facebook.com-konto og anvender

dem, behandling af følsomme oplysninger i forordningens forstand

for så vidt angår indsamlingen og/eller sammenstillingen og/eller

anvendelsen?

b) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Indebærer besøg

på disse websteder og apps og/eller indtastning af informationer

og/eller tryk på knapper på disse websteder eller apps (»sociale

plugins« såsom »synes godtom«, »del« eller »Facebook login« eller

»account kit«) fra en udbyder som Facebook Ireland, at brugeren i

kraft af selve besøget og/eller indtastningen tydeligvis har

offentliggjort oplysningerne som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra e),

i forordning nr. 2016/679?

3. Kan en virksomhed som Facebook Ireland, der driver et

annoncefinansieret og digitalt socialt netværk og i sine tjenestevilkår

tilbyder

persontilpasset

indhold

markedsføring,

netværkssikkerhed, produktforbedring og en ensartet og

velfungerende brug af alle koncernens produkter, påberåbe sigden

begrundelse, at behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen

af en kontrakt som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning

nr. 2016/679, eller er nødvendig for at forfølge en legitim interesse

som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra f), i forordning nr. 2016/679,

når den med henblik på disse formål indsamler oplysninger fra andre

af koncernens tjenester og [org. s. 4] fra tredjeparters websteder og

apps gennem grænseflader på disse websteder og apps såsom

»Facebook Business Tools« eller gennem cookies eller lignende

lagringsteknologier indsat på internetbrugerens computer eller

mobile terminaludstyr, sammenstiller oplysningerne med brugerens

Facebook.com-konto og anvender dem?

4. Kan også– det forhold, at brugerne er mindreårige, af hensyn til

persontilpasningen

indhold

markedsføring,

produktforbedring,

netværkssikkerhed

ikkemarkedsføringsmæssig kommunikation med brugeren,

–

levering af målinger, analyser og øvrige virksomhedsservices til

markedsføringskunder, udviklere og øvrige partnere, således at disse

Forbrugerombudsmanden

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

04.07.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

C-670/22

kan evaluere og forbedre deres ydelser,– levering af

marketingkommunikation med brugeren, således at virksomheden

kan forbedre sine produkter og gennemføre direct marketing,–

forskning og innovation til gavn for samfundet med henblik på at

fremme niveauet for teknologiske fremskridt eller den

videnskabelige forståelse vedrørende vigtige sociale emner og at øve

positiv indflydelse på samfundet og verden,– det forhold, at der

gives oplysninger til retshåndhævende myndigheder og besvares

juridiske anmodninger med henblik på at forhindre, opklare og

retsforfølge strafbare handlinger, ulovlig brug, tilsidesættelser af

tjenestevilkårene og politikkerne og andre former for skadelig

adfærd, i en sådan situation udgøre en legitim interesse som

omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra f), i forordning nr. 2016/679, når

virksomheden med henblik på disse formål indsamler oplysninger

fra andre af koncernens tjenester og fra tredjeparters websteder og

apps gennem grænseflader på disse websteder og apps såsom

»Facebook Business Tools« eller gennem cookies eller lignende

lagringsteknologier indsat på internetbrugerens computer eller

mobile terminaludstyr, sammenstiller oplysningerne med brugerens

Facebook.comkonto og anvender dem? Kan indsamling af

oplysninger fra andre af koncernens tjenester og fra tredjeparters

websteder og apps gennem grænseflader på disse websteder og apps

såsom »Facebook Business Tools« eller gennem cookies eller

lignende lagringsteknologier indsat på internetbrugerens computer

eller mobile terminaludstyr, sammenstilling med brugerens

Facebook.com-konto og anvendelse heraf eller anvendelse af

oplysninger, der allerede [org. s. 5] i anden sammenhæng er blevet

indsamlet og sammenstillet lovligt, i en sådan situation i specifikke

tilfælde også være begrundet i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), d)

og e), i forordning nr. 2016/679 med henblik på f.eks. at besvare et

gyldigt retligt spørgsmål vedrørende bestemte oplysninger [litra c)],

at bekæmpe skadelig adfærd og fremme sikkerheden [litra d)] eller af

hensyn til forskning til gavn for samfundet og til fremme af

beskyttelse, integritet og sikkerhed [litra e)]?

Staatsanwaltschaft Berlin

Spørgsmål:

1. Vedrørende fortolkningen af kriteriet »udstedelsesmyndighed«

som omhandlet i artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, litra

c), i direktiv 2014/41

a) Skal en europæisk efterforskningskendelse med henblik på

indsamling af bevismateriale, som allerede befinder sig i

fuldbyrdelsesstaten (her Frankrig), udstedes af en ret, hvis den

tilgrundliggende bevisindsamling i henhold til udstedelsesstatens

(her Tysklands) lovgivning skulle være blevet påbudt af retten i en

sammenlignelig indenlandsk sag?

b) Gælder dette subsidiært i det mindste i tilfælde, hvor

fuldbyrdelsesstaten har gennemført den tilgrundliggende

foranstaltning på udstedelsesstatens område med det formål at stille

indsamlede

oplysninger

til

rådighed

for

efterforskningsmyndigheder i udstedelsesstaten med interesse for

oplysningerne med henblik på retsforfølgning?

c) Skal en europæisk efterforskningskendelse med henblik på

indsamling af bevismateriale altid udstedes af en ret (eller et

uafhængigt organ, som ikke varetager strafferetlig efterforskning)

uanset de nationale kompetencebestemelser i udstedelsesstaten, hvis

foranstaltningen vedrører alvorlige indgreb i væsentlige

grundlæggende rettigheder?

2. Vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv

2014/41

a) Er artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/41 til hinder for en

europæisk efterforskningskendelse med henblik på overføring af

oplysninger fra en aflytning af telekommunikation, som allerede er

tilgængelige i fuldbyrdelsesstaten (Frankrig)

–

navnlig trafik- og

lokaliseringsdata og optagelser af kommunikationsindhold

–

hvis

den af fuldbyrdelsesstaten gennemførte aflytning har omfattet

samtlige slutbrugere af en kommunikationstjeneste, der med den

europæiske efterforskningskendelse anmodes om overføring af

oplysninger fra samtlige tilslutninger, som er i brug på

udstedelsesstatens område, og der hverken ved vedtagelsen og

gennemførelsen af aflytningsforanstaltningen eller ved udstedelsen

af den europæiske efterforskningskendelse forelå konkrete

holdepunkter for, at disse individuelle brugere havde begået alvorlige

strafbare handlinger?

b) Er artikel 6, stk. 1, litra a), i direktiv 2014/41 til hinder for en

sådan europæisk efterforskningskendelse, hvis integriteten af de

oplysninger, der er indsamlet ved aflytningsforanstaltningen, ikke

Justitsministeriet

F-sag

04.07.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

C-420/22

kan kontrolleres som følge af den omfattende hemmeligholdelse, der

udøves af myndighederne i fuldbyrdelsesstaten?

3. Vedrørende fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv

2014/41

a) Er artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/41 til hinder for en

europæisk efterforskningskendelse med henblik på overføring af

telekommunikationsoplysninger, som allerede er tilgængelige i

fuldbyrdelsesstaten (Frankrig), hvis den aflytningsforanstaltning i

fuldbyrdelsesstaten, der ligger til grund for indsamlingen af

oplysningerne, i henhold til udstedelsesstatens (Tysklands)

lovgivning ville have været ulovlig i en sammenlignelig indenlandsk

sag?

b) Subsidiært: Gælder dette i hvert fald i tilfælde, hvor

fuldbyrdelsesstaten

har

gennemført

aflytningen

på

udstedelsesstatens område og i dennes interesse?

4. Vedrørende fortolkningen af artikel 31, stk. 1 og 3, i direktiv

2014/41

, som er i strid med EU-retten, følge umiddelbart af det EU-retlige

effektivitetsprincip?

M.fl. spg.

Spørgsmål:

1) Skal artikel 10, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/109/EF af 25.

november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende

udlænding, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«)

–

samt, i

det foreliggende tilfælde, chartrets artikel 7 og 24

–

fortolkes således,

at denne bestemmelse kræver, at en myndighed i en medlemsstat,

som af hensyn til den nationale sikkerhed og/eller den offentlige

orden eller den offentlige sikkerhed har truffet afgørelse om

inddragelse af en tidligere meddelt opholdstilladelse som fastboende

udlænding, og den specialiserede myndighed, som har fastslået den

fortrolige karakter af informationerne, skal sikre, at den berørte

tredjelandsstatsborger og dennes retlige repræsentant under alle

omstændigheder har ret til adgang til i det mindste essensen af de

fortrolige eller klassificerede informationer, som den afgørelse, der

er truffet af ovennævnte hensyn, støtter sig på, og til at gøre brug af

disse informationer i proceduren vedrørende afgørelsen, såfremt

den ansvarlige myndighed har anført, at en sådan videregivelse ville

være i strid med hensynet til den nationale sikkerhed?

2) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvad skal der da,

i lyset af chartrets artikel 41 og 47, præcist forstås ved »essensen« af

de fortrolige grunde, som den pågældende afgørelse støtter sig på?

3) Skal artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/109, i lyset af chartrets artikel

47, fortolkes således, at den ret i en medlemsstat, der træffer

afgørelse om lovligheden af den specialiserede myndigheds

udtalelse, der er baseret på en begrundelse om fortrolige eller

klassificerede informationer, og af den materielle afgørelse på

udlændingeområdet, der er baseret på denne udtalelse, skal have

kompetence til at undersøge, om fortroligheden er retmæssig (om

den er nødvendig og proportional), og til ved sin egen afgørelse at

bestemme, hvis den finder, at fortroligheden er retsstridig, at den

berørte og dennes retlige repræsentant skal have adgang til og

mulighed for at anvende alle de informationer, der ligger til grund

for de administrative myndigheders udtalelse og afgørelse, eller, hvis

den finder, at fortroligheden er retmæssig, at bestemme, at den

pågældende kan få adgang til og anvende i det mindste essensen af

de fortrolige informationer i den udlændingesag, der vedrører den

pågældende?

4) Skal artikel 9, stk. 3, og artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/109,

sammenholdt med chartrets artikel 7, artikel 24, artikel 51, stk. 1, og

artikel 52, stk. 1, fortolkes således, at de er til hinder for en

medlemsstats

lovgivning,

hvorefter

afgørelse

på

udlændingeområdet om inddragelse af en tidligere meddelt

opholdstilladelse som fastboende udlænding består i en ubegrundet

afgørelse, som

i) udelukkende er baseret på en automatisk henvisning til en

bindende og ufravigelig udtalelse fra den specialiserede myndighed,

som ligeledes er ubegrundet, og hvori det fastslås, at der foreligger

en fare for eller et brud på den nationale sikkerhed, den offentlige

sikkerhed eller den offentlige orden, og

ii) er blevet vedtaget uden en grundig undersøgelse af, om der i den

konkrete sag foreligger grunde vedrørende den nationale sikkerhed,

den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden, og uden at der er

taget hensyn til de individuelle omstændigheder og kravene om

nødvendighed og proportionalitet?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

F-sag

05.07.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

C-528/22

T-639/20

Spørgsmål:

1) a) Skal artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (herefter »TEUF«), sammenholdt artikel 7 og 24 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

(herefter »chartret«), fortolkes således, at denne bestemmelse er til

hinder for en medlemsstats praksis, der består i at træffe en afgørelse

om inddragelse af en opholdstilladelse, der tidligere er blevet udstedt

til en tredjelandsstatsborger

–

eller om afslag på vedkommendes

ansøgning om forlængelse af opholdsretten (en ansøgning om

national permanent opholdstilladelse i den foreliggende sag)

–

hvis

mindreårige barn og samlever er stats borgere i en EU-medlemsstat

og opholder sig i den pågældende stat, uden at det forudgående

undersøges, om det berørte familiemedlem, som er

tredjelandsstatsborger, kan påberåbe sig en afledt opholdsret i

henhold til artikel 20 TEUF?

b) Skal artikel 20 TEUF, sammenholdt med chartrets artikel 7, artikel

24, artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, fortolkes således, at for så

vidt som en afledt opholdsret i henhold til artikel 20 TEUF finder

anvendelse, bevirker EU-retten, at nationale administrative og

retslige myndigheder ligeledes skal anvende EUretten, når de træffer

en afgørelse på udlændingeområdet om en ansøgning om

forlængelse af opholdsretten (en ansøgning om national permanent

opholdstilladelse i den foreliggende sag), og når de anvender

undtagelserne vedrørende den nationale sikkerhed, den offentlige

sikkerhed eller den offentlige orden som begrundelse for den

pågældende afgørelse, samt når de, såfremt det godtgøres, at sådanne

hensyn

foreligger,

undersøger

nødvendigheden

proportionaliteten, der begrunder begrænsningen af opholdsretten?

2) Skal artikel 20 TEUF, sammenholdt med chartrets artikel 47

–

samt, i det foreliggende tilfælde, chartrets artikel 7 og 24

–

fortolkes

således, at denne bestemmelse kræver, at en myndighed i en

medlemsstat, som af hensyn til den nationale sikkerhed og/eller den

offentlige orden eller den offentlige sikkerhed har truffet afgørelse

om inddragelse af en tidligere meddelt opholdstilladelse som

fastboende udlænding eller om en ansøgning om forlængelse af

opholdsretten, og den specialiserede myndighed, som har fastslået

den fortrolige karakter af informationerne, skal sikre, at den berørte

tredjelandsstatsborger og dennes retlige repræsentant under alle

omstændigheder har ret til adgang til i det mindste essensen af de

fortrolige eller klassificerede informationer, som den afgørelse, der

er truffet af ovennævnte hensyn, støtter sig på, og til at gøre brug af

disse informationer i proceduren vedrørende afgørelsen, såfremt

den kompetente myndighed har anført, at en sådan videregivelse

ville være i strid med hensynet til den nationale sikkerhed?

3) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvad skal der da,

i lyset af chartrets artikel 41 og 47, præcist forstås ved »essensen« af

de fortrolige grunde, som den pågældende afgørelse støtter sig på?

4) Skal artikel 20 TEUF, i lyset af chartrets artikel 47, fortolkes

således, at den ret i en medlemsstat, der træffer afgørelse om

lovligheden af den specialiserede myndigheds udtalelse, der er

baseret på en begrundelse om fortrolige eller klassificerede

informationer, og af den materielle afgørelse på udlændingeområdet,

der er baseret på denne udtalelse, skal have kompetence til at

undersøge, om fortroligheden er retmæssig (om den er nødvendig

og proportional), og til ved sin egen afgørelse at bestemme, hvis den

finder, at fortroligheden er retsstridig, at den berørte og dennes

retlige repræsentant skal have adgang til og mulighed for at anvende

alle de informationer, der ligger til grund for de administrative

myndigheders udtalelse og afgørelse, eller, hvis den finder, at

fortroligheden er retmæssig, at bestemme, at den pågældende kan få

adgang til og anvende i det mindste essensen af de fortrolige

informationer i den udlændingesag, der vedrører den pågældende?

M.fl.

TIB Chemicals mod Kommissionen

Påstande:

—

Delvis annullation af Kommissionens delegerede forordning

(EU) 2020/1182 af 19. maj 2020, for så vidt som den angår stoffet

dioctyltindilaurat; [1] stannan, dioctyl-, bis(coco acyloxy)-derivater

[2], og for så vidt som den ændrer bilag VI til forordning (EF) nr.

1272/2008 ved indførelse af stoffet sammen med den relevante

klassificering og de relevante mærkningselementer i tabel 3 i del 3 i

bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige afholdte

omkostninger og udgifter i forbindelse med denne sag.

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

F-sag

05.07.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

05.07.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

C-212/21 P

C-223/21 P

EIB mod ClientEarth

Påstande:

Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives

medhold.

Den appellerede dom som angivet i domskonklusionen ophæves i

sin helhed.

Hvis Domstolen finder, at sagen er moden til påkendelse, træffes der

afgørelse om frifindelse i første instans.

ClientEarth tilpligtes at betale begge parters sagsomkostninger i

både appelsagen og sagen i første instans.

ClientEarth mod EIB (appel)

Påstande:

Den appellerede dom ophæves.

ClientEarth tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl

Spørgsmål:

1. Skal der ved vurderingen af, om den status som asylberettiget, som

en flygtning tidligere er blevet tildelt af den kompetente myndighed,

kan tilbagekaldes af den grund, der er fastsat i artikel 14, stk. 4, litra

b), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.

december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af

tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med

international beskyttelse, for en ensartet status for flygtningeeller for

personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet

af en sådan beskyttelse (omarbejdning), foretages en

interesseafvejning som selvstændigt kriterium, hvorefter

tilbagekaldelsen er betinget af, at offentlighedens interesser i

tilbagesendelsen skal veje tungere end flygtningens interesse i

opretholdelsen af tilflugtsstatens beskyttelse, idet forbrydelsens

forkastelige karakter og den potentielle fare for samfundet skal

opvejes mod udlændingens beskyttelsesinteresser

–

herunder

omfanget og arten af de foranstaltninger, som den pågældende

risikerer at blive genstand for?

2. Er bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, navnlig artikel 4, 6, 8

og 9, til hinder for en national ordning, hvorefter der skal vedtages

en afgørelse om tilbagesendelse over for en tredjelandsstatsborger,

hvis hidtidige opholdstilladelse som flygtning inddrages ved

tilbagekaldelse af statussen som asylberettiget, selv hvis det allerede

på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen om tilbagesendelse står

klart, at en udsendelse vil være ulovlig på ubestemt tid som følge af

forbuddet mod refoulement, og dette også fastslås ved en endelig

afgørelse?

Commissaire général aux réfugiés et aux apatrides

Spørgsmål:

1. Skal artikel 14, [stk. 4, litra b,]) i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af

standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse

som personer med international beskyttelse, for en ensartet status

for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær

beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse fortolkes

således, at denne bestemmelse foreskriver, at det er godtgjort, at der

foreligger en fare for samfundet, alene med den begrundelse, at den

person, der har flygtningestatus, er idømt straf ved en endelig dom

for en alvorlig lovovertrædelse, eller skal den fortolkes således, at

den omstændighed, at denne person er idømt straf ved en endelig

dom for en alvorlig lovovertrædelse, ikke i sig selv er tilstrækkelig til

at godtgøre, at der foreligger en fare for samfundet?

2. Såfremt idømmelsen af en straf ved en endelig dom for en alvorlig

lovovertrædelse ikke i sig selv er tilstrækkelig til at godtgøre, at der

foreligger en fare for samfundet, skal artikel 14, [stk. 4, litra] b), i

direktiv 2011/95/EU da fortolkes således, at denne bestemmelse

kræver, at medlemsstaten godtgør, at appellanten efter sin dom

fortsat udgør en fare for samfundet? Skal medlemsstaten godtgøre,

at denne fare er reel og umiddelbar, eller er det tilstrækkeligt, at der

findes en potentiel fare? Skal artikel 14, [stk. 4, litra] b), i direktiv

2011/95/EU,

alene

eller

sammenholdt

med

proportionalitetsprincippet, fortolkes således, at denne bestemmelse

kun tillader fratagelse af flygtningestatus, hvis denne fratagelse er

forholdsmæssig, og den fare, som personen med flygtningestatus

udgør, er tilstrækkeligt alvorlig til at begrunde denne fratagelse.

3. Såfremt medlemsstaten ikke skal godtgøre, at appellanten efter

dommen fortsat udgør en fare for samfundet, og at denne fare er

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Miljøministeriet

O-sag

Dom

06.07.23

C-663/21

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

06.07.23

C-8/22

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

06.07.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

C-147/22

C-166/22

reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig til at begrunde fratagelsen

af flygtningestatus, skal artikel 14, [stk. 4, litra] b), i direktiv

2011/95/EU da fortolkes således, at denne bestemmelse indebærer,

at truslen mod samfundet i princippet er godtgjort ved den

omstændighed, at personen med flygtningestatus er blevet idømt

straf ved en endelig dom for en alvorlig lovovertrædelse, men at

denne kan godtgøre, at han ikke eller ikke længere udgør en sådan

trussel?

Központi Nyomozó Foügyészség

Spørgsmål:

1) Er princippet ne bis in idem, der er fastsat i artikel 50 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter

»chartret«) og artikel 54 i konventionen om gennemførelse af

Schengenaftalen (herefter »gennemførelseskonventionen«), til

hinder for, at der i en medlemsstat indledes en straffesag mod den

samme person og for de samme handlinger, for hvilke der allerede

er indledt en straffesag i en anden medlemsstat, og som er endeligt

afsluttet ved en beslutning fra den offentlige anklager om, at

efterforskningen skal indstilles?

2) Er det foreneligt med princippet ne bis in idem, der er fastsat i

[chartrets] artikel 50 og [gennemførelseskonventionens] artikel 54,

og er det endeligt til hinder for, at der i en medlemsstat indledes en

ny straffesag mod den samme person og for de samme handlinger,

at anklagemyndigheden, selv om det er muligt at genoptage en

straffesag i en medlemsstat, indtil den strafbare handling er forældet,

ikke har anset det for berettiget at genoptage en sådan sag ex officio

som følge af en beslutning fra anklagemyndigheden om at opgive

straffesagen (efterforskningen) i den pågældende medlemsstat?

3) Er en efterforskning, der er indstillet med hensyn til en sigtet

person, som ikke er blevet afhørt som mistænkt i forbindelse med et

strafbart forhold, der vedrører dennes medsigtede, selv om der blev

gennemført efterforskningsforanstaltninger mod den pågældende

person som sigtet, og efterforskningen blev indstillet på grundlag af

de oplysninger, der blev fremlagt efter en anmodning om retligt

samarbejde, og efter at der blev givet oplysninger om bankkonti og

afhøring af de medsigtede som mistænkte, forenelig med princippet

ne bis in idem, der er fastsat i [chartrets] artikel 50 og

[gennemførelseskonventionens] artikel 54, og kan den anses for

tilstrækkelig grundig og udtømmende?

Hellfire Massy Residents Association

Spørgsmål:

Det første spørgsmål har følgende ordlyd: [Indebærer] de generelle

EU-retlige principper, der følger af EU-rettens forrang, at en

national procesregel, hvorefter en sagsøger under en retssag

udtrykkeligt skal påberåbe sig de relevante retsforskrifter, ikke kan

udelukke, at en sagsøger, som bestrider den nationale rets

forenelighed med givne EU-retlige forskrifter, også støtter sig til en

anfægtelse baseret på retsdoktriner eller instrumenter, der skal anses

for naturligt relevante for fortolkningen af disse EU-retlige

forskrifter, såsom princippet om, at EUmiljøretten skal fortolkes i

overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger,

offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang tilklage og

domstolsprøvelse på miljøområdet, vedtaget i Århus, Danmark, den

25. juni 1998, som en integrerende del af Unionens retsorden[?]

Det andet spørgsmål har følgende ordlyd:

[Indebærer] artikel 12 og/eller 16 i direktiv 92/43/EØF og/eller

disse bestemmelser, sammenholdt med artikel 9, stk. 2, i

konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på

miljøområdet, udfærdiget i Århus, Danmark, den 25. juni 1998,

og/eller sammenholdt med princippet om, at medlemsstaterne skal

træffe alle nødvendige specifikke foranstaltninger til effektiv

gennemførelse af direktivet, at en national procesregel, hvorefter

ensagsøger ikke må rejse et »hypotetisk spørgsmål«, men »skal være

berørt i realiteten eller faktisk«, før vedkommende kan klage over

den nationale lovgivnings forenelighed med EU-retten, ikke kan

gøre gældende for at hindre en indsigelse fra en sagsøger, der har

påberåbt sig retten til offentlig deltagelse i forbindelse med en

administrativ afgørelse, og som derefter ønsker at anfægte

gyldigheden af en bestemmelse i national lovgivning under

henvisning til EU-retten i forventning om fremtidige skader på

miljøet som følge af en påstået mangel i den nationale lovgivning,

når der er en rimelig mulighed for en sådan fremtidig skade, navnlig

fordi der er givet tilladelse til at bygge i et område, der er levested

for arter, der er underlagt streng beskyttelse, og/eller fordi der ved

anvendelse af forsigtighedsprincippet er mulighed for, at

Justitsministeriet

O-sag

06.07.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

06.07.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

C-404/22

undersøgelser efter tilladelsen kan gøre det nødvendigt at ansøge om

en fravigelse i henhold til direktivets artikel 16[?]

Det tredje spørgsmål lyder:

[Indebærer] artikel 12 og/eller 16 i direktiv 92/43/EØF og/eller

disse bestemmelser sammenholdt med artikel 6, stk. 1-9, og/eller

[artikel] 9, stk. 2, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig

deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og

domstolsprøvelse på miljøområdet, udfærdiget i Århus, Danmark,

den 25. juni 1998 og/eller med princippet om, at medlemsstaterne

skal træffe alle nødvendige specifikke foranstaltninger til effektiv

gennemførelse af direktivet, at en ordning for tilladelser til

fravigelser, der er fastsat i national ret med henblik på at gennemføre

direktivets artikel 16, ikke bør være parallel til og uafhængig af

ordningen for tilladelser til at bygge, men bør være en del af en

integreret godkendelsesproces, der omfatter en afgørelse truffet af

en kompetent myndighed (i modsætning til en ad hocbedømmelse,

som bygherren selv foretager på grundlag af en generel strafferetlig

bestemmelse) med hensyn til, om der skal ansøges om en tilladelse

til fravigelse på grund af forhold, der er opstået efter udstedelsen af

tilladelsen til at bygge, og/eller som indebærer en afgørelse fra en

kompetent myndighed om, hvilke undersøgelser der er nødvendige

i forbindelse med vurderingen af, om der skal ansøges om en sådan

tilladelse[?]

Det fjerde spørgsmål har følgende ordlyd:

[Indebærer] artikel 12 og/eller 16 i direktiv 92/43/EØF og/eller

disse bestemmelser sammenholdt med artikel 6, stk. 1-9, og/eller

artikel 9, stk. 2, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig

deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og

domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev indgået i Århus,

Danmark, den 25. juni 1998, at der i forbindelse med et projekt, hvor

tilladelsen til at bygge er blevet underkastet en passende vurdering i

henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF, og i en

sammenhæng, hvor der efter tilladelsen kan søges om en fravigelse i

henhold til artikel 16 i direktiv 92/43/EØF, foreligger krav om en

procedure med offentlighedens deltagelse i overensstemmelse med

Århuskonventionens artikel 6[?]

Ethnikos

Organismos

Pistopoiisis

Prosonton

Epangelmatikou Prosanatolismou

Spørgsmål:

1) a) Hvilken betydning skal tillægges begrebet virksomhed, som

driver »erhvervsvirksomhed«, i artikel 2, litra a), i direktiv

2002/14/EF?

b) Omfatter ovennævnte begreb privatretlige juridiske personer,

såsom EOPPEP, der ved udøvelsen af sin kompetence til at

certificere

erhvervsuddannelsesinstitutioner

handler

som

offentligretlig juridisk person og udøver offentlig myndighed, når

der henses til, (i) at det med hensyn til nogle af dens aktiviteter,

navnlig tilvejebringelse af enhver art og form for videreuddannelse

til ministeriernes kompetente organer, uddannelses- og

erhvervsuddannelsescentre og -organer, virksomheder samt

arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer [artikel 14, stk. 2, litra

ib), i lov nr. 4115/2013, A’ 24], ikke er udelukket –

således som det

fremgår af bestemmelsen i artikel 14, stk. 2, litra ie), om fastsættelse

af betingelserne for fysiske og juridiske personers levering af

rådgivnings- og erhvervsuddannelsesydelser i landet

–

at der kan

findes markeder, hvor kommercielle virksomheder udøver aktivitet

i konkurrence med sagsøgeren; og (ii) at i henhold til den

ovennævnte lovs artikel 23, stk. 1, litra

d), omfatter sagsøgerens ressourcer indtægterne fra de aktiviteter og

tjenesteydelser, som sagsøgeren enten tildeles af ministeriet eller

leverer på vegne af tredjemand, såsom offentlige myndigheder,

nationale og internationale organer, offentligretlige eller privatretlige

juridiske personer samt privatpersoner, mens (iii) bestemmelserne i

artikel 20 i lov nr. 4115/2013 fastsætter betaling af gebyrer, som har

karakter af økonomisk modstykke, med hensyn til de øvrige

tjenesteydelser?

c) Er det for besvarelsen af det foregående spørgsmål relevant, at det

med hensyn til hovedparten af den privatretlige juridiske persons

aktiviteter (artikel 14, stk. 2, i lov nr. 4115/2013) kan formodes, at

visse af disse kun udføres på markedet, og er det i givet fald

tilstrækkeligt, at lovgiver har tilsigtet [artikel 14, stk. 2, litra ib), og

artikel 23, stk. 1, litra d), i lov nr. 4115/2013], at sagsøgeren udfører

sine aktiviteter, i det mindste delvist, som markedsaktør, eller skal

det bevises, at sagsøgeren reelt opererer på markedet for så vidt

angår visse specifikke aktiviteter?

Miljøministeriet

O-sag

Dom

06.07.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 563: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 16/6-23

2) a) Hvilken betydning skal i lyset af artikel 4, stk. 2, litra b), i direktiv

2002/14/EF tillægges udtrykkene »situationen«, »strukturen« og

»den forventede udvikling med hensyn til beskæftigelsen« i

virksomheden, når der med hensyn til spørgsmål om disse aspekter

foreligger en pligt til at informere og høre arbejdstagerne?

b) Omfatter ovennævnte begreber det tilfælde, hvor nogle ansatte

efter vedtagelsen af det interne reglement for den juridiske person, i

den foreliggende situation EOPPEP, fjernes fra ledende stillinger,

uden at disse stillinger slettes fra organisationsplanen, når der henses

til, at disse stillinger er blevet tildelt disse personer midlertidigt, efter

at det omhandlede organ har inkorporeret privatretlige juridiske

personer, nærmere bestemt EKEPIS og .KEP, således at det må

antages, at der er opstået en pligt til at informere og høre de berørte

arbejdstagere, inden de fjernes fra disse stillinger?

c) Er det for besvarelsen af det foregående spørgsmål relevant, (i) at

arbejdstageren er blevet fjernet fra sin direktøropgave af hensyn til

den juridiske persons gode drift og servicebehovene med henblik på,

at den juridiske person kan forfølge de mål, som den er blevet

indrettet til, eller at arbejdstageren ikke er blevet fjernet, fordi denne

ikke opfyldte de tjenesteforpligtelser, som påhvilede denne i

egenskab af midlertidig afdelingschef; (ii) at de ansatte, som er blevet

fjernet fra ledende stillinger, fortsat indgår i den juridiske persons

organisation; eller (iii) at andre personer er midlertidigt blevet tildelt

ledende stillinger ved den samme beslutning fra det kompetente

organ, hvorved de berørte ansatte er blevet fjernet fra ledende

stillinger?