EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 565
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 25. europaudvalgsmøde

Mødedato:

onsdag den 17. maj 2023

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Drøftelse af reformgruppens anbefaling 11 om at nedbringe arbejdsbyrden

EU-note (20222)

–

E 24 (EU-note om fælles forelæggelser)

2. Meddelelser ved formanden

3. Rådsmøde nr. 3950 (udenrigsanliggender) den 22. maj 2023

Forelæggelse ved udenrigsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

4. WTO-reform og arbejdet i organisationen de kommende år

Forelæggelse ved udenrigsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 459 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

5. Handelsrelaterede sager

Forelæggelse ved udenrigsministeren

a) Rådsmøde nr. 3951 (udenrigsanliggender

–

handel) den 25. maj 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Den 16. maj 2023

b) Indgåelse og undertegnelse af bilateral handelsaftale mellem EU og New Zealand

–

Orientering om indgåelse og undertegnelse

KOM (2023) 0082 og KOM (2023) 0087

KOM (2023) 0087

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Side 797

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

6. Rådsmøde (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 23. maj 2023

Forelæggelse ved fg. forsvarsminister

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

7. Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 22. maj 2023

Forelæggelse ved erhvervsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rapportering af

miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle emissioner

Forelæggelse ved miljøministeren

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0157

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

9. Direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer

Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren

−

Mulig generel indstilling

KOM (2022) 0689, KOM (2022) 0688

KOM (2022) 0688

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

10. Direktivforslag om beskyttelse af arbejdstagere mod bly og diisocyanater

Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0071

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

11. Siden sidst:

Annullationssøgsmål Danmark mod Rådet og Europa-Parlamentet vedr.

mindstelønsdirektivet, C (2023) 0019

Orientering ved beskæftigelsesministeren

C (2023) 0019

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 474 (fortrolig orientering vedr. annullationssøgsmål

vedr. mindstelønsdirektivet)

Side 798

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om asylforvaltning og

migrationsstyring og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF og forslaget til forordning

(EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden] (forordning om asyl- og migrationsforvaltning)

Forelæggelse ved udlændinge- og integrationsministeren

−

Tidlig forelæggelse/generel indstilling

KOM (2020) 0610

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

13. Siden sidst

a) Orientering om generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-689/21

Orientering ved udlændinge- og integrationsministeren

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 324 (notat om afgivelse af indlæg i sagen)

14. Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne

–

forskning og rum) den 23. maj 2023

Forelæggelse ved uddannelses- og forskningsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

15. Gennemgang og fastlæggelse af tidsplan for udvalgets behandling af B 59 (om stop for

optagelse af muslimske lande i EU) (DF)

B 59

–

Bilag 1 (udkast til tidsplan)

16. Drøftelse af rejse til Nordmakedonien og eventuelt Kosovo

17. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkt 3, 5a, 6, 7 og 14 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 799

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Rådsmøde nr. 3950 (udenrigsanliggender) den 22. maj 2023

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3950

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 659, senest forelagt

21/4-23)

2. Vestbalkan

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3950

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

Rådsmøde 3912

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde

udenrigsanliggender

–

handel af 25/11-22)

3. Afrikas Horn

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3950

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

a) Tidlig orientering om Europa-Parlamentets kommende forslag til sammensætning af

Europa-Parlamentet for valgperioden 2024-2029

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 800

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Rådsmøde nr. 3951 (udenrigsanliggender

–

handel) den 25. maj 2023

1. EU-USA handelsrelationer

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3951

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 529, handelspolitisk

redegørelse i EUU 17/3-23)

2. EU-Kina handelsrelationer

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3951

–

Bilag 1 (samlenotat side 5)

3. WTO: Forberedelse af den 13. ministerkonference (MC13) (HPA)

−

Information fra Kommissionen

Rådsmøde 3951

–

Bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 607 (notat om resultaterne fra WTO's 12.

ministerkonference)

Rådsmøde 3912

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender handel 25/11-22)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 801

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Rådsmøde (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 23. maj 2023

EU’s støtte til Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 23/5-23

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 553, senest forelagt

17/3-23)

2. Rådsafgørelse om konsekvenser af afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold

−

Vedtagelse

Rådsmøde 23/5-23

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

3. Eventuelt

4. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Forsvarsministeriets ressort

Side 802

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 22. maj 2023

1. Kommissionens forslag til forordning om kritiske råstoffer

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0160

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

EU’s langsigtede konkurrenceevne

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 16)

3. Kommissionens forslag til forordning om et nødinstrument for det indre marked (SMEI)

−

Sagen er ikke på rådsmødet (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 22. maj

2023, men forventes vedtaget snarest

KOM (2022) 0459

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 19)

4. Kommissionens Omnibusforslag tilknyttet SMEI:

a) Kommissionens forslag til SMEI Omnibus-forordning

–

Sagen er ikke på rådsmødet (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 22.

maj 2023, men forventes vedtaget snarest

KOM (2022) 0461

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 40)

b) Kommissionens forslag til SMEI Omnibus-direktiv

–

Sagen er ikke på rådsmødet (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 22.

maj 2023, men forventes vedtaget snarest

KOM (2022) 0462

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 48)

5. Kommissionens forslag til design-reform

−

Sagen er ikke på rådsmødet (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 22. maj

2023, men forventes vedtaget snarest

KOM (2022) 0667, KOM (2022) 0666

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 57)

Side 803

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

6. Delegerede retsakter om standarder for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering

−

Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 64)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 263 (udvalgsmødereferat side 278 FO, direktiv om

virksomheders bæredygtighedsrapportering forelagt til FO i EUU 18/11-21)

7. Eventuelt

8. Siden sidst

a) Orientering om Kommissionens forslag om opgradering af den digitale selskabsret

KOM (2023) 0177

b) Orientering om Kommissionens forslag til Patent-pakken

KOM (2023) 0232, KOM (2023) 0221 og KOM (2023) 0224

c) Orientering om Kommissionens forslag om nettonulindustri

KOM (2023) 0161

Alle dagsordenspunkter hører under Erhvervsministeriets ressort.

Side 804

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne

–

forskning og rum) den 23. maj 2023

Forskningsdelen

1. Rådskonklusioner om høj kvalitet, gennemsigtighed, åbenhed, troværdighed og lighed i

akademiske udgivelser

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3949

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

2. Videnssikkerhed og ansvarlig internationalisering

−

Drøftelse

Rådsmøde 3949

–

Bilag 1 (samlenotat side 5)

Rumdelen

Rådskonklusioner om ”Retfærdig og bæredygtig brug af rummet”

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3949

–

Bilag 1 (samlenotat side 7)

EU’s rumpolitik i et nyt geopolitisk landskab

−

Drøftelse

Rådsmøde 3949

–

Bilag 1 (samlenotat side 9)

5. Eventuelt

6. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort

Side 805

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

Europaudvalget

Referat af 25

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 17. maj 2023

kl. 08.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Kasper Sand Kjær (S), næst-

formand, Henrik Møller (S), Kim Valentin (V), Karin Liltorp (M), Jens

Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen

(DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL) og Christian

Friis Bach (RV).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, fungerende forsvarsmini-

ster Troels Lund Poulsen, erhvervsminister Morten Bødskov, miljømi-

nister Magnus Heunicke, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jør-

gensen, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og

uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Desuden deltog:

Punkt 1. Drøftelse af reformgruppens anbefaling 11 om at nedbringe arbejdsbyrden

EU-note (20222)

–

E 24 (EU-note om fælles forelæggelser)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 806

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 2. Meddelelser ved formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 814

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3950 (udenrigsanliggender) den 22. maj 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3950

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 659, senest forelagt

21/4-23)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer en bred drøftelse af militær støtte, den 11. sanktionspakke

samt retsforfølgelse. Status på Sortehavsaftalen vil formentlig også blive drøftet. Ukraines uden-

rigsminister, Dmytro Kuleba, deltager virtuelt i den første del af rådsmødedrøftelsen.

Jeg forventer, at vi på mødet vil drøfte en mulig vedtagelse af en pakke med militær støtte til Ukrai-

nes væbnede styrker på 500 mio. euro. Det vil således være den 8. pakke til Ukraine under den

europæiske fredsfacilitet (EPF). Danmark er blandt de lande, der ligger forrest, når det kommer til

militær støtte til Ukraine. Vi har selvfølgelig også presset på for en hurtig vedtagelse af EPF-støtten

for fortsat at kunne understøtte Ukraines militære behov.

Fra dansk side har vi lagt stor vægt på, at EU fortsætter med at indføre de hårdest mulige sanktio-

ner, vi kan blive enige om, i relation til krigen i Ukraine og Ruslands destabiliserende handlinger i

regionen. Derfor er jeg tilfreds med, at Kommissionen har præsenteret et forslag til en 11. sankti-

onspakke, som bl.a. fokuserer på implementering og omgåelse. Pakken vil også indeholde en

række nye tiltag, herunder import- og eksportrestriktioner samt nye individuelle sanktioner mod per-

soner og enheder.

Vi presser på for, at vi hurtigt kan finde enighed om pakken, men det er endnu uklart, om vi når i

mål med vedtagelse inden rådsmødet. Hvis det ikke er tilfældet, forventer jeg, at flere medlemssta-

ter

–

ligesom Danmark

–

vil opfordre til en snarlig vedtagelse af pakken og om muligt lukke eventu-

elle udeståender på rådsmødet. Jeg er tilfreds med, at det i sidste måned lykkedes at finde enig-

hed om indførelsen af et nyt sanktionsregime målrettet de personer og enheder, som har arbejdet

på at destabilisere Moldova.

Sortehavsaftalen er inde i en kritisk fase med udløb den 18. maj 2023. Fra dansk side støtter vi op

om denne vigtige aftale, og der er bred EU-opbakning

til FN’s arbejde med en forlængelse, der er

vigtig for at kunne holde fødevarepriserne i ro. Det er fortsat meget usikkert, hvorvidt Rusland vil

medvirke til en forlængelse. Rusland har krævet, at EU fjerner sanktioner, som Rusland påstår blo-

kerer for russisk korn-

og gødningseksport. Det anerkender vi fra EU’s side ikke.

Landbrugs- og fø-

devareprodukter i transit er ikke sanktionerede. Dog er der i EU stigende fokus på at foretage min-

dre justeringer for at modvirke utilsigtede konsekvenser og uklarheder for bl.a. europæiske virk-

somheder, hvilket regeringen er åben over for.

Side 815

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Hvad angår retsforfølgelse forventer jeg en drøftelse af de konkrete internationale og ukrainske ini-

tiativer, herunder etableringen af et skadesregister i regi af Europarådet samt overvejelserne om-

kring oprettelsen af et tribunal for retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Et tribunal skal have

bred international opbakning, og vi ser en bevægelse hen imod, at flere medlemsstater

–

herunder

i G7

–

opfordrer til at vælge et ukrainskforankret, internationaliseret tribunal, som den mest realiser-

bare model.

Christian Friis Bach:

Det er godt at se den fortsatte opbakning til Ukraine. Der er meget stærk

ukrainsk interesse i et internationalt tribunal, men jeg kan godt forstå, at løsningen måske må blive

et ukrainsk forankret tribunal. Som jeg forstår det, er skillelinjen i høj grad også, hvilke personer der

eventuelt vil kunne retsforfølges. Jeg ved ikke, om man kan tage et andet spor i forhold til det.

Udenrigsministeren:

Det er en svær sag, ikke mindst juridisk. Danmark deltager i en kernegruppe

af lande, som løbende arbejder på at udvikle en model, der både er juridisk brugbar og kan foran-

kres internationalt på en måde, så der også kan blive bukser ud af skindet. Gruppen har bl.a. bidra-

get med en række nonpapers i den proces. Ukraine ønsker et internationalt tribunal, men der er

forskellige reservationer, og det er ikke afklaret endnu. Der begynder at tegne sig en bevægelse

hen imod en hybrid, som er en ukrainsk forankret, internationaliseret løsning. Men det er ikke på

plads endnu, og det kommer heller ikke på plads på mandag.

Side 816

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

2. Vestbalkan

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3950

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

Rådsmøde 3912

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde

udenrigsanliggender

–

handel af 25/11-22)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer en generel politisk drøftelse af den aktuelle situation i regio-

nen.

Ruslands invasion af Ukraine har vendt op og ned på den geopolitiske situation i Europa. Nu er der

mere end nogensinde behov for, at vi gør, hvad vi kan, for at fremme fred og stabilitet på vores

kontinent. Det kræver bl.a., at vi anlægger en mere strategisk tilgang til Vestbalkan.

Det er et hjørne af Europa, der fortsat er præget af interne spændinger og historiske udeståender

mellem landene. Og vi ved, at Rusland gør sit for at puste til de ulmende konflikter i regionen

–

det

gælder i særdeleshed i Bosnien, hvor Rusland aktivt bakker op om lederen af de bosniske serbere,

Milorad Dodik, som fortsætter sin dybt skadelige løsrivelsesretorik.

Rusland skal ikke have lov at skabe mere ustabilitet og konflikt

i Europa. Vi skal fra EU’s side aktivt

modgå alle forsøg på at destabilisere regionen. Selvfølgelig især fra Rusland, men også andre ak-

tører

–

Kina, Tyrkiet og Golfstaterne

–

er aktive i regionen, hvor de søger at fremme deres egne

dagsordener. Derfor er det vigtigt, at vi kender vores besøgelsestid.

EU er allerede massivt engageret på Vestbalkan

–

først og fremmest gennem udvidelsespolitikken,

som alle seks lande i regionen er en del af. EU yder massiv politisk og økonomisk støtte til lan-

dene, hvor formålet

–

i tillæg til at bringe landene tættere på EU-medlemskab

–

er at skabe gode

naborelationer og fremme regional integration. Netop de ting er to af Vestbalkanlandenes store ud-

fordringer. Desuden

er EU’s medlemslande uden sammenligning de lande, der

går forrest med

hensyn til at investere på det vestlige Balkan.

Danmark bidrager også selv til EU’s aktiviteter på Vestbalkan. Et godt og aktuelt eksempel er den

danske helikopterlæge, der siden september 2022

har været tilknyttet EU’s militære operation

Al-

thea i Bosnien. Netop det bidrag blev gjort muligt, fordi danskerne sidste år stemte ja til at ophæve

forsvarsforbeholdet.

Kim Valentin:

Hvordan vurderer udenrigsministeren stabiliteten i Daytonaftalen? Og er der overho-

vedet en fremtid i den?

Udenrigsministeren:

Situationen er ikke stabil på Vestbalkan. Som led i Team Europa-tilgangen

har en række europæiske statsledere

–

inklusive den danske statsminister

–

besøgt Vestbalkan

det seneste år. Besøgene er koordineret med den høje repræsentant, Josep Borrell, så det sker ud

fra en strategisk overvejelse. Så der er en stigende aktivitet omkring Vestbalkan. Daytonaftalen

gælder, indtil de bosniske ledere får udarbejdet en ny forfatning. Det presser EU hårdt på for.

Side 817

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

3. Afrikas Horn

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3950

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Vi skal drøfte Afrikas Horn med særligt fokus på Etiopien, Somalia og Su-

dan. Afrikas Horn er geostrategisk vigtig for EU og Danmark, og regionens stabilitet er afgørende

for fred og sikkerhed på det afrikanske kontinent. Regionen er præget af ustabilitet, konflikter, mas-

sive humanitære behov og klimaskabte udfordringer, herunder alvorlig tørke

–

alt sammen udfor-

dringer, der også er en drivkraft for irregulær migration.

Drøftelsen på rådsmødet forventes især at fokusere på den væbnede konflikt, der brød ud i Sudan

den 15. april 2023 og de storstilede evakueringer af EU-borgere. EU må fortsat støtte op om be-

stræbelserne for at fremme en fredelig løsning på konflikten, der kan få alvorlige konsekvenser for

regionens stabilitet, bl.a. med store flygtningestrømme.

Fredsaftalen i Etiopien i november 2022, der satte punktum for 2 års blodig konflikt, giver anledning

til forsigtig optimisme. Det samme gør den reformvilje og aktive indsats i kampen mod terrororgani-

sationen al-Shabaab, som Somalias nye præsident udviser.

Regeringen støtter, at EU forbliver engageret på Afrikas Horn, styrker indsatsen for fred og stabili-

tet i regionen, herunder i Sudan, og at indsatsen tager højde for klimaforandringerne som en kon-

fliktmultiplikator.

Christian Friis Bach:

Jeg vil gerne rose den nye pragmatisk-idealistiske udenrigspolitik, og en del

af den politik bør være, at man skal kende sin besøgelsestid. Lande som Etiopien og Somalia gør

positive fremskridt, og Danmark bør skubbe på for, at EU reagerer meget prompte med solid op-

bakning igennem budgetstøttemodeller, så man kan sende et markant signal. Vi skal belønne

fremdrift i demokrati og menneskerettigheder, og ikke så meget det absolutte.

Situationen i Sudan er tragisk. Kunne Danmark og EU gøre mere for at støtte op om arbejdet i

IGAD (Intergovernmental Authority on Development), som sammen med Den Afrikanske Union er

den centrale aktør?

Udenrigsministeren:

Jeg er fuldstændig enig i, at man skal kende sin besøgelsestid. Jeg giver til-

sagn om, at vi viser tilstedeværelse, engagement og støtte, når der gøres fremskridt, men jeg kan

ikke give en garanti for valget af instrument. Den diskussion skal tages med ministeren for udvik-

lingssamarbejde og global klimapolitik.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 818

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

5. Siden sidst

a) Tidlig orientering om Europa-Parlamentets kommende forslag til

sammensætning af Europa-Parlamentet for valgperioden 2024-2029

Udenrigsministeren:

Jeg forventer at forelægge et tidligt forhandlingsoplæg den 26. maj 2023.

Overordnet handler det om, at Europa-Parlamentet forud for hver valgperiode fremsætter et forslag

til fordeling af sæder i Europa-Parlamentet. Fordelingen skal være på plads i god tid inden valget til

Europa-Parlamentet, der ventes at finde sted i maj eller juni 2024.

Europa-Parlamentets forslag ventes at fordele et begrænset antal ekstra sæder for at afspejle den

seneste befolkningsudvikling i EU-landene, herunder et ekstra sæde til Danmark.

Jeg ser frem til at drøfte sagen med jer i næste uge.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 819

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 4. WTO-reform og arbejdet i organisationen de kommende år

−

Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 459 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg vil forelægge danske prioriteter for WTO-reformen (Verdenshandelsor-

ganisationen) og arbejdet i WTO de kommende år til forhandlingsoplæg.

Det parlamentariske mandat for Danmarks arbejde i WTO har i mange år bestået af en række

mandater fra dette udvalg og folketingsvedtagelser. De gamle indstillinger i forhandlingsoplæg-

gene, hvor det første er helt tilbage fra 1999, dækker stadig meget af, hvad der forhandles om i

WTO. Derfor har skiftende regeringer valgt ikke at forny dem.

Men tiden er en anden nu. Der forhandles ikke længere om alle emner under Dohaudviklings-

runden, som de gamle forhandlingsoplæg dækkede, men alene om delelementer. Samtidig pres-

ser behovet sig på for regulering af nye emner, herunder bl.a. digital handel og klima- og miljø-

aspekter af handel. Og først og fremmest blev der i 2022 lanceret en reformproces i WTO, som

kommer til at dominere forhandlingerne.

Derfor har jeg vurderet, at tiden er inde til at tage et nyt forhandlingsoplæg, der dækker reform-

processen og de emner, som ventes forhandlet i WTO de kommende år, herunder i forbindelse

med de kommende to ministerkonferencer MC13 i Abu Dhabi i 2024 og MC14 i Cameroun i

2025/26.

Som udvalget løbende er blevet orienteret om, har WTO i en længere årrække været i krise. De

seneste 20-30 års enorme forskydninger i verdenshandlen og globale magtforhold har spillet en

central rolle. Organisationen er også udfordret af fundamental uenighed mellem udviklede lande og

udviklingslandene om vejen frem for WTO. Det har undermineret WTO’s mulighed

for at fungere

efter hensigten. Det har stor betydning for danske økonomiske interesser, der i høj grad er knyttet

til global regelbaseret handel med WTO som central ramme.

Det gav dog anledning til ny optimisme, at der på WTO’s 12. ministerkonference

sidste år

(MC12) blev opnået flere resultater end ventet. Ud over at lancere reformprocessen var der aftaler

om fiskerisubsidier og om covid-19-vacciner. Men det bliver med det nuværende forhandlingsklima

svært at opnå resultater. Det kan ikke på forhånd udelukkes, at resultaterne bliver få og skuffende

på de kommende ministerkonferencer. Forventningerne må ikke skrues for højt op. Det ændrer

ikke på, at det er vigtigt at have klare ambitioner vedrørende arbejdet, og at det er ligeså vigtigt, at

Danmark og EU bidrager aktivt hvor muligt.

Danmarks prioriteter for arbejdet i WTO de kommende

år

I modsætning til ved lanceringen af Dohaudviklingsrunden, hvor der forelå et samlet sæt forhand-

lingstemaer og -tekster, er det mere diffust og uforudsigeligt her i 2023. Jeg har i samlenotatet be-

skrevet de områder, regeringen har valgt at dække i dette forhandlingsoplæg på grund af mulighe-

den for resultater, og fordi disse områder har særlig prioritet for Danmark.

Fra dansk side vil vi i arbejdet i WTO

Side 820

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

•

lægge stor vægt på

at opretholde og styrke WTO’s rolle som centrum for det regelbase-

rede multilaterale handelssystem, og at der de kommende år opnås enighed om at gen-

nemføre reformer af WTO, så organisationen

–

herunder ikke mindst tvistbilæggelsessy-

stemet

–

kommer til at fungere. Det er vigtigt, at anvendelsen af den midlertidige tvistbi-

læggelsesmekanisme udbredes, så længe tvistbilæggelsessystemet ikke fungerer.

lægge stor vægt på, at EU deltager aktivt og konstruktivt i forhandlingerne i WTO med fo-

kus på, at der skabes ambitiøse og konkrete resultater, at eksisterende og kommende af-

taler implementeres og håndhæves så effektivt som muligt, og at flest mulige lande og

toldområder opnår medlemskab af WTO, når de opfylder betingelserne.

lægge stor vægt på, at der opnås enighed om yderligere liberaliseringer på landbrugsom-

rådet

i WTO med udgangspunkt i den fortsatte markedsorientering af EU’s landbrugspoli-

tik. Dette omfatter ligeledes en understøttelse af stabile og bæredygtige forsyningskæder

med henblik på at sikre global fødevareforsyningssikkerhed, således at handelsrestriktio-

ner på fødevareområdet undgås. Der skal fortsat være respekt for EU’s forsigtighedsprin-

cip, og der bør arbejdes for opretholdelse af principperne i SPS-aftalen (aftalen om anven-

delse af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger). Der skal udvises særlig imøde-

kommenhed over for udviklingslandenes interesser, herunder ønsker om markedsadgang

for landbrugs- og fødevarer.

lægge stor vægt på, at tjenesteydelsesområdet fortsat liberaliseres, og at der opnås enig-

hed om multilaterale eller plurilaterale aftaler om digital handel, om regler for tilskyndelse til

etablering af frie og ansvarlige datastrømme og om at gøre e-handelsmoratoriet perma-

nent.

lægge stor vægt på, at der i WTO er fokus på området for subsidier og anden statslig

støtte med henblik på at tilpasse og opdatere eksisterende regler, så de dækker stats-

ejede og statsstyrede virksomheder og unfair handelspraksis, samt at sikre bedre efterle-

velse af disse regler og mere åbenhed om ny national lovgivning.

lægge stor vægt på, at der på fiskerisubsidieområdet i WTO opnås enighed om de udestå-

ende elementer om overkapacitet og overfiskeri, der ikke er omfattet af delaftalen om for-

bud mod visse miljøskadelige fiskerisubsidier fra 2022. Der skal udvises særlig imødekom-

menhed over for udviklingslandenes behov, og der skal derudover tages højde for eksiste-

rende bæredygtighedsforanstaltninger i fiskeriet.

lægge stor vægt på, at bæredygtighedshensyn som miljø og klima har en central placering

i WTO. Som led i det støttes snarlig indledning af forhandlinger om en plurilateral aftale om

grøn handelsliberalisering, der dækker både varer og tjenesteydelser. Der bør vises særlig

imødekommenhed over for udviklingslandenes interesser. Handelsregler, der begrænser

brugen af fossile brændstoffer, plastik m.v., bør være et tema i fremtidige plurilaterale eller

multilaterale forhandlinger. Den sociale dimension af handel, herunder arbejdstagerret-

tigheder, bør drøftes og på sigt integreres i WTO, og samarbejdet med ILO (Den Internati-

onale Arbejdsorganisation) styrkes.

•

Side 821

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

•

lægge stor vægt på, at det nuværende beskyttelsesniveau af IP-rettigheder (intellektuel

ejendom) i TRIPS-aftalen ikke forringes, idet der samtidig udvises særlig imødekommen-

hed over for udviklingslandenes interesser, herunder på sundhedsområdet.

lægge stor vægt på, at udviklingslandene fortsat integreres i det multilaterale handelssy-

stem bl.a. ved at foretage tilpasninger af relevante WTO-regler og -forpligtelser, der svarer

til det enkelte lands udviklingsstatus, samt at sikre, at LDC-landene (de mindst udviklede

lande) får en mere jævn graduering fra status som LDC-lande, og at der snarest indgås en

plurilateral aftale om investeringslettelse for udvikling.

lægge vægt på, at der i WTO eller plurilateralt træffes beslutning om sikring af større mar-

kedsadgang i form af f.eks. toldreduktioner, afvikling af handelsbarrierer og justerede reg-

ler om offentlige indkøb, hvis det måtte blive aktuelt, og det indholdsmæssigt samlet set er

til gavn Danmark og for danske virksomheder.

•

Som det fremgår bygger denne danske tilgang i vidt omfang på den hidtidige danske tilgang

–

men

vi har opdateret og tilpasset den til det forventede fokus for de kommende års drøftelser i WTO.

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

DI (Dansk Industri) anbefaler i deres høringssvar, at landbrugsemnerne udgår af WTO-forhandlin-

gerne. Hvad er ministerens holdning til det?

Det er næsten 24 år siden, det sidste forhandlingsoplæg blev forelagt. Hvis der sker noget interes-

sant på MC13, må ministeren gerne komme tilbage hertil igen.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Danmarksdemokraterne støtter forhandlingsoplægget, men det er

udfordrende, at det seneste mandat har varet i så mange år. Skal dette mandat også vare de næ-

ste 10 år? Reformprocessen i WTO kommer i hvert fald til at vare flere år.

Det undrer mig, at vi skal forholde os til forhandlingsoplægget med den hast. Skal der gives man-

dat i dag, eller er der tid til en proces? Og hvis vi giver mandatet i dag, vil der så være plads til en

proces omkring temaerne? Det kunne være, at udvalget skulle tage initiativ til en høring eller noget

tilsvarende, så vi kan komme under huden på det.

Udenrigsministeren:

Det er rigtigt, at det er et gammelt mandat, men det reviderede mandat er i

høj grad en kodificering af kendte danske positioner. Vi lægger ikke en helt ny linje. Der har ikke

været behov for at forny mandaterne, fordi de har været robuste, og fordi der har været så få frem-

skridt. Jeg kan ikke give en prognose for, hvor længe dette mandat holder, men jeg kan give tilsagn

om, at vi vender tilbage efter ministerkonferencerne. Om det bliver med en status eller med henblik

på at justere mandatet må bero på en konkret vurdering. Der går ikke 23 år, før vi diskuterer det

igen.

Kim Valentin spørger til Dansk Industris indspil. Man er nødt til at forholde sig til realiteterne, og vi

får aldrig nogensinde fremdrift, hvis vi parkerer landbrugsområdet udenfor

–

så står hele kredsen af

udviklingslande af. Derfor er vi nødt til at forholde os til det faktum, at det er på bordet, og vi er nødt

til at udvikle en position.

Side 822

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Marianne Bigum:

I Socialistisk Folkeparti er vi tilhængere af regelbaseret international handel og

bekæmpelse af protektionisme, men det er også vigtigt, at der tages hensyn til især de fattigste ud-

viklingslande. Hvis der indgås aftaler, som kunne være ugunstige for udviklingslandene, skal de

gennemføres balanceret og side om side med aftaler, der også har positive effekter for udviklings-

landene.

Vi mener, at regeringen i samlenotatet er noget ulden i kanten, når det gælder om at begrænse

EU’s landbrugsprotektionisme. På landbrugsområdet er eksportsubsidier jo særligt skadelige, fordi

de kan smadre hjemmemarkedet i et udviklingsland. Vi vil anbefale, at man bliver skarpere her. Er

regeringen klar til det?

Det er vigtigt for os, at der bliver bedre og helst helt fri markedsadgang til de rige lande på land-

brugsprodukter. På TRIPS lægger regeringen op til at fastholde IP-rettigheder, herunder patenter.

Det mener vi er et unødvendigt knæfald for medicinalindustrien. Patentreglerne er for gunstige, og

det er samfundsøkonomisk skadeligt. F.eks. har The Economist kritiseret, at patenter har al for

lang løbetid, og vi så problemet i fuld flor under covid-19-pandemien.

En styrkelse af tvistbilæggelsesorganet er helt centralt, og det er vigtigt, at det arbejde kommer til-

bage på dagsordenen. Det ville være ønskeligt, men nok næppe muligt, at sanktionsmekanismen

blev ændret. I dag består den i, at et land kan indføre sanktioner over for et andet land, hvis de får

medhold. Det er fint, hvis man er USA eller EU, men det kan være ret ligegyldigt, hvis man er Bu-

rundi. Der bør ideelt være sanktioner, som også kan mærkes af f.eks. USA og EU, når det er dem,

der bliver dømt. Er regeringen enig i den ambition?

Socialistisk Folkeparti vil gerne have klarhed over, hvilke regler den omtalte store gruppe af udvik-

lingslande

–

G90

–

ønsker at tilbagerulle? Generelt må Danmark arbejde for, at EU lytter til og sik-

rer udviklingslandene en ligeværdig position. Det er okay for os at få et skriftligt svar på det spørgs-

mål, hvis ministeren ikke kan svare mundtligt i dag.

Socialistisk Folkeparti bakker op om at styrke fokus på klima, miljø og grønne hensyn

–

her kan ud-

viklingslandene have brug for støtte til kapacitetsudvikling, så de får mulighed for at blive en del af

de grønne værdikæder. Klima- og miljøhensyn må ikke bruges til at fremme de rige landes protekti-

onistiske interesser.

Socialistisk Folkeparti bakker op om en differentiering af udviklingslande, således at de fattigste og

mest klimaudsatte udviklingslande tilgodeses mest.

Endelig er det uklart, hvad der menes med, at LDC-landenes overgang væk fra LDC-status skal

gøres mere jævn, og at regeringen støtter, at der snarest indgås en aftale om investeringslettelse

for udviklingen. Hvad ligger der i den hensigtserklæring, og hvilken type investeringslettelse er der

tale om?

Christian Friis Bach:

Jeg er meget glad for denne drøftelse, som vi har manglet i rigtig mange år.

Jeg har beskæftiget mig meget med WTO, og jeg har bl.a. skrevet en bog, som hedder »Det glo-

bale EU«. Det hedder den, fordi det faktisk er det, vi har potentiale til at udvikle gennem en fremad-

skridende proces mod frihandel. Frihandel er drivkraften i hele det internationale samarbejde, og

WTO er for mig at se den absolut vigtigste internationale organisation, som vi deltager i, bl.a. fordi

Side 823

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

konstruktionen er helt unik. Der er bindende regler, tvistbilæggelse og automatisk udmåling af

sanktioner, medmindre alle lande er enige om at stemme imod.

Jeg er meget bekymret for det, der sker lige nu. Jeg håber

–

og kan også mærke i samlenotatet

–

at Danmark står stærkt bag WTO. Det er vigtigt at få genetableret tvistbilæggelsen, og Socialistisk

Folkepartis forslag om at udvande sanktionsmekanismen bekymrer mig. Det er også meget be-

kymrende, hvis erfaringerne fra den midlertidige tvistbilæggelsesmekaniske begynder at danne

præcedens. Det skal vi simpelt hen undgå. Vi skal tilbage til den originale udgave af tvistbilæggel-

sen.

Jeg er bekymret for de plurilaterale aftaler, der glider uden om det generelle WTO-regelsæt. Der

mener jeg også, Danmark skal være en kritisk stemme. Og så skal vi selvfølgelig tale meget stærkt

for fremskridt i forhandlingerne i en tid, hvor mange lande glider tilbage og begynder at have natio-

nalistiske og protektionistiske tendenser.

Det er helt afgørende, at vi får klimaet bedre forankret i WTO. Det er endnu grund til at styrke tvist-

bilæggelsesorganet, for det var tvistbilæggelsesorganet, der i sin tid fik sat miljø på dagsordenen i

WTO. Det var i forbindelse med den navnkundige reje-skildpadde-sag, hvor skildpadder blev fan-

get i rejenet. Der udtalte tvistbilæggelsesorganet faktisk, at WTO ikke eksisterer i isolation, og man

fik stadfæstet miljø som et vigtigt hensyn. Vi skal have gjort det samme med klimaaftalerne, og der-

for skal vi have tvistbilæggelsessystemet til at fungere igen. Og så skal vi selvfølgelig have toldre-

duktioner på miljø- og klimavenlige varer

–

der skal Danmark ligge forrest.

I hvor høj grad kan CO

-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) få medhold i WTO-systemet? Det

er vigtigt for de internationale klimaaftaler, at vi får det. Vi skal have klima og bæredygtighed cen-

tralt i både fiskeri- og landbrugsaftalerne.

Jeg er enig med Marianne Bigum i, at vi skal være meget mere fleksible, når det gælder intellektu-

elle ejendomsrettigheder, ikke mindst på det grønne område. Jeg mener, at klimakrisen er større

end sundhedskrisen i forbindelse med covid-19 og hiv-aids-epidemien i sin tid, hvor man fik en af-

tale om undtagelser fra TRIPS-lovgivningen, når det gælder medicin, som skal bruges til at undgå

nationale epidemier. Klima har en endnu større dimension, og vi bliver nødt til at se fleksibelt på

adgang til grønne teknologier. Det er et at vores allervigtigste bidrag til verdens udviklingslande.

Endelig er det afgørende, at Danmark presser på. Har man overvejelser omkring at få økonomisk

tilskud og bistand ind i aftalerne? Vi ser det med fiskeriaftalen: fiskerisubsidierne mod støtte til ka-

pacitetsopbygning. WTO har én stor mangel, og det er, at man ikke har solide økonomiske rammer

for at støtte op om de forandringer, som udviklingslandene skal overtage, når de underlægges skift

i reglerne.

Deltager ministeren i den næste ministerkonference? Det var jo tidligere et højprioriteret emne. Jeg

kunne godt tænke mig, at vi fik det langt højere op på dagsordenen, og jeg vil gerne støtte op om

Jens Henrik Thulesen Dahls forslag om at brede det ud

–

f.eks. ved at tage initiativ til en høring

–

for det er vigtigt, at vi får genskabt fremskridtet i WTO.

Udenrigsministeren:

Det er min intention at deltage i ministerkonferencen til februar 2024. Det er

et spændende emne, og jeg tror vi ser relativt ens på de danske positioner. Og så er der spørgs-

målet om, hvordan verden ser ud, og hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig

Side 824

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

gøre, og der er masser af teknik i de forskellige instrumenter, der kan tages i brug. Derfor vil jeg

gerne invitere ordførerne over i ministeriet til en snak, hvis der er interesse for det.

Jeg synes ikke, det er en accelereret proces. Vi har udarbejdet et grundigt samlenotat, der er sendt

over, og det reviderede forhandlingsoplæg er i høj grad en kodificering af gældende positioner.

Marianne Bigum bakker op om den regelbaserede tilgang, og hun betoner hensynet til udviklings-

landene. Det er jeg sådan set enig i, og det reviderede forhandlingsoplæg er jo udtryk for et ønske

om at have et mere nuanceret blik for, hvilket udviklingsstadie man står på. Kina er også et udvik-

lingsland i denne sammenhæng, men man bør vel kunne se forskel på Kina og de mindst udvik-

lede lande. Vi vil gerne have et gradueret blik på det. Ellers er vi sådan set enige om at give mar-

kedsadgang og have et særligt fokus på de lande.

Er vi uldne i landbrugspolitikken? Det ved jeg ikke, om man kan sige, vi er. EU har udfaset al ek-

sportstøtte til landbrug i 2013, og WTO-aftalen fra 2015 udfaser endvidere eksportstøtte på land-

brugsområdet. Det er sådan set vores tilgang til det. Jeg tror, vi har en reel politisk uenighed i

spørgsmålet om IP-rettigheder og patenter, hvor vores grundsynspunkt er, at en rimelig stærk be-

skyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er en drivkraft for udvikling.

NOT

Vi ser ideelt set ens på tvistbilæggelsesinstrumentet, og regeringen er enig i, at sanktioner skal

kunne mærkes. Jeg tager gerne imod den fremstrakte hånd om at sende et skriftligt svar på

spørgsmålet om G77 og udviklingslandene.

Til Christian Friis Bach: Jeg vil gerne tegne abonnement på anprisningen af det multilaterale han-

delssystem, men jeg er nok ikke hundrede procent enig i reservationen over for plurilaterale aftaler.

Man er jo nødt til at forholde sig til realiteterne og skabe mulighed for, at man kan indgå aftaler på

områder, hvor ikke alle medlemmer ønsker det. Sådan nogle aftaler vil typisk blive indgået på

mestbegunstigelsesvilkår, så alle lande

–

også dem, der ikke er med i aftalen

–

nyder godt af de

toldnedsættelser, der følger af en sådan aftale. Det vil i virkeligheden være win-win. Derfor mener

jeg ikke, at man kan sige, at sådan nogle aftaler i sig selv underminerer WTO, men vel snarere

supplerer det. Der kan være en gevinst knyttet til, at det bliver nemmere at integrere sådanne afta-

ler i WTO’s regelsæt i stedet for ufrugtbar diskussion om underminering af konsensusprincippet.

Christian Friis Bach spurgte til CBAM, som går ud på, at virksomheder, der importerer varer til EU,

betaler for de udledninger, som produktionen af varen har medført i tredjelande, så produktionen af

varer i EU, der er omfattet af instrumentet, ligestilles med produktion af samme vare uden for EU,

hvis de importeres til EU. Den pris, som EU-virksomhederne allerede betaler for CO

-udledning fra

produktion af varer igennem EU’s kvotehandelssystem, bliver dermed også pålagt virksomheder i

tredjelande. Det træder i kraft i oktober 2023, men implementeres i flere faser for at undgå at

ramme virksomheder unødigt. Danmark og EU har lagt vægt på, at det har et klart klimaformål og

er WTO-medholdeligt. Så i vores optik er der ikke tale om konkurrenceforvridende støtte til EU-virk-

somheder

–

der er tale om at sikre lige konkurrencevilkår med det formål at udligne kulstofprisen

mellem varer og produkter, der er produceret i EU, og varer og produkter, der er produceret eks-

ternt. Dermed sikrer vi, at klimamålene ikke bliver undermineret ved at flytte produktionen til lande

med en mindre ambitiøs klimapolitik. Det er der delte meninger om ude i verden. Nogle mener, det

er et protektionistisk tiltag. Jeg mener, at det er ret fornuftigt.

Side 825

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Kim Valentin:

Jeg vil gerne tage imod invitationen til en snak i ministeriet, for jeg vil gerne drøfte

videre, hvordan man løser landbrugsområdet. Jeg ser Indien som en stor sten i skoen i forhold til

landbrugsområdet, så hvordan kan vi presse Indien til at komme ind i WTO? Vi har interesse i, at

det bliver løst.

Christian Friis Bach:

Jeg vil gerne kvittere for invitationen til at fortsætte drøftelsen

–

den deltager

jeg meget gerne i.

Jeg er helt enig i pointen om Kina, og da jeg arbejdede i Verdensbanken, var jeg meget involveret i

Kinas optagelse i WTO. På baggrund af en regnefejl blev Kinas bnp noteret for lavt, da de blev op-

taget i WTO, og det bør Danmark presse på for at få ordnet.

De mindst udviklede og svageste lande har typisk ikke kapacitet til at være med i de plurilaterale

aftaler. De får godt nok gavn af dem på grund af mestbegunstigelsesprincippet, men det betyder et

WTO i flere tempi. Vi er imod et EU i flere tempi, og jeg synes, Danmark skal arbejde for det gene-

relle og multilaterale princip.

Vi bliver nødt til at se klima i WTO som et samlet hele. Det er også derfor, det går galt for os, hvis

det splittes op i en masse små plurilaterale aftaler. Jeg er meget stærk tilhænger af CBAM, så vi

kan lægge told på de lande, som ikke arbejder for at overholde den internationale klimaaftale. Jeg

er sikker på, at vi vil blive anerkendt af tvistbilæggelsessystemet, i det øjeblik det fungerer igen.

Men skal vi have CBAM igennem, udfaset de miljøskadelige subsidier og bæredygtighed ind i fi-

skeri- og vandbrugsaftaler, så skal vi give noget igen. Og det bliver på IPR-området (intellektuel

ejendomsret). Jeg kan ikke se et andet område, hvor vi kan levere en tilsvarende mængde teknolo-

gioverførsel til verdens fattige lande, så de faktisk kan være med til at implementere klimavenlige

løsninger. Og det er ikke enten-eller

–

der findes jo puljemodeller, som udviklingslandene kan tilgå.

Der findes mange modeller, og jeg synes, man skulle være mere innovativ

–

også i Danmark

–

til

at arbejde for nogle modeller. Det er den allermest effektive måde at lave teknologioverførsel på,

nemlig at give mulighed for, at man kan lave kopiproduktion af klimavenlig teknologi.

Udenrigsministeren:

Jeg er sådan set enig i, at det ikke er ideelt med flere hastigheder i et inter-

nationalt samarbejde. Men hvis alternativet er, at alting står stille, er det trods alt bedre med plurila-

terale aftaler. Din holdningstilkendegivelse omkring intellektuelle rettigheder er vel et udtryk for at

opnå balance. Internationale aftaler indebærer kompromisser, og intellektuelle rettigheder er et af

de områder, hvor udviklingslandene kunne have en fordring på vores del af verden. I kølvandet på

vores strategi om ligeværdige partnerskaber ligger der en diskussion om, hvordan vi kan tænke in-

novativt, så vi kan fremme verdenshandlen. Spørgsmålene og kommentarerne i dag giver indtryk

af, at vi grundlæggende ser ens på vigtigheden af et regelbaseret rammeværk

–

ikke bare for Dan-

mark som en lille åben økonomi, men også for verdenssamfundet.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

Vi vil meget gerne tage imod invitationen til en drøftelse i ministeriet. Efterfølgende vil vi vurdere,

hvorvidt der er behov for f.eks. en lukket eksperthøring.

Side 826

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 5. Handelsrelaterede sager

a) Rådsmøde nr. 3951 (udenrigsanliggender

–

handel) den 25. maj 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg forelægger alle punkter til orientering.

Under den uformelle frokostdrøftelse lægges der op til en kort gennemgang af de igangværende

forhandlinger af

EU’s regionale og bilaterale handelsaftaler.

Jeg håber, at vi kan give yderligere po-

litisk momentum til de mange aftaler, der enten er klar til færdiggørelse og undertegnelse eller er

under forhandling. Aftalerne udgør en vigtig brik i arbejdet med at styrke EU’s økonomiske sikker-

hed i en tid med geopolitiske spændinger og pres på forsyningskæder.

Det er vigtigt, at vi kommer hurtigt videre med den strategiske allianceopbygning, også på det han-

delspolitiske område, så vi ikke overlader pladsen til andre lande, som vi ikke nødvendigvis deler

interesser og værdier med.

1. EU-USA handelsrelationer

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3951

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 529, handelspolitisk

redegørelse i EUU 17/3-23)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer en drøftelse, der vil afspejle den brede støtte i EU til et tæt og

stærkt transatlantisk partnerskab med USA, ikke mindst i lyset af den geopolitiske situation. Det

gælder også for handelspolitikken, hvor forholdet mellem EU og USA grundlæggende

–

trods visse

udfordringer

–

har udviklet sig i en positiv retning siden Bidenadministrationen kom til. Det støtter

regeringen naturligvis fuldt ud.

Kommissionen vil give en status på tre specifikke forhold.

For det første om den amerikanske klimalovpakke Inflation Reduction Act (IRA). Det er lykkedes

EU at opnå visse indrømmelser, som imødekommer nogle, men ikke alle, af

EU’s kritikpunkter om

konkurrenceforvridning for europæiske virksomheder. Der arbejdes på yderligere løsninger, herun-

der en bilateral aftale om kritiske mineraler, som skal sikre EU samme status som USA og USA’s

frihandelsaftalepartnere ved produktion af elbiler og batterier og dermed give EU-virksomheder

samme adgang til nogle af IRA’s subsidier.

Men ikke alle udfordringer for EU ved IRA vil blive løst. Der vil fortsat være risiko for, at nogle dan-

ske og europæiske virksomheders konkurrencevilkår forringes, og at investeringer trækkes fra EU

til USA.

Omvendt vil danske virksomheder kunne nyde godt af de store klimapolitiske ambitioner i USA,

som IRA er udtryk for. Ligesom de massive amerikanske grønne investeringer jo generelt er meget

positive for klimaet globalt. Det hele er ikke enten sort eller hvidt.

Side 827

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

For det andet arbejder EU og USA på at nå til enighed om en aftale om bæredygtigt stål og alumi-

nium. Det er en udløber af uenigheden om den straftold, forhenværende præsident Donald Trump

lagde på europæisk stål og aluminium i 2018, og der skal findes en løsning inden udgangen af ok-

tober 2023. Tiden er knap, og situationen vanskeliggøres bl.a. af, at USA ønsker undtagelser fra

EU’s nye

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM). Hvis det ikke lykkes at nå til enighed

–

eller

hvis fristen ikke udsættes

–

ophører den midlertidige gensidige suspension af tolden, som EU og

USA blev enige om i 2021, ved årets udgang. Det har hverken EU eller USA interesse i.

Det tredje element omhandler samarbejdet med USA i Det Transatlantiske Handels- og Teknologi-

råd (TTC). Arbejdet er i god gænge og udgør fortsat omdrejningspunktet for transatlantisk samar-

bejde om teknologi, handelspolitik, digitalisering og standarder. Der vil blive afholdt et 4. møde på

politisk niveau den 31. maj 2023 i Luleå, Sverige.

I TTC står håndteringen af Rusland gennem en tæt koordineret eksportkontrol fortsat centralt. Vi

ser dog også, at der er stigende interesse for at styrke samarbejdet om vigtige dagsordener som

clean tech og kvanteteknologi, stærkere og mere fælles tilgang til spørgsmål forsyningskæder og

fremme af bæredygtig handel.

Regeringen støtter fuldt op om samarbejdet i dette regi og arbejder for, at det munder ud i konkrete

resultater.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 828

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

2. EU-Kina handelsrelationer

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3951

–

Bilag 1 (samlenotat side 5)

Udenrigsministeren:

Omdrejningspunktet vil være, hvordan vi i EU kan arbejde for mere ligevægt

og balance i handelsrelationen, samtidig med at vi i højere grad indtænker sikkerhedshensyn. Det

er en kendt problemstilling. Kina er en uomgængelig spiller i den globale økonomi, et vigtigt mar-

ked for mange danske og europæiske virksomheder og i mange tilfælde væsentlig for virksomhe-

dernes globale resultater og konkurrenceevne.

Samtidig er det klart, at mange danske og europæiske virksomheder oplever stigende udfordringer

i konkurrencen med det kinesiske erhvervsliv. Både i Kina, på de globale markeder og på EU’s in-

dre marked. Det drejer sig bl.a. om ulige markedsvilkår og mangelfuld beskyttelse af intellektuelle

rettigheder.

Oven i alt dette er globaliseringen under forandring, og med geopolitikkens genkomst er der nu sti-

gende fokus på de sikkerhedspolitiske dynamikker knyttet til international handel.

Regeringen støtter, at der er et styrket europæisk fokus på beskyttelse af kritisk infrastruktur, diver-

sificering af forsyningskæder og håndtering af uhensigtsmæssige afhængigheder af Kina vedrø-

rende f.eks. sjældne jordarter. For regeringen er det derfor vigtigt, at Danmark og EU både kan

rumme muligheder for samarbejde og håndtere udfordringer i forhold til Kina.

Vi bliver nødt at gå en balancegang, hvor vi på den ene side ikke gør os strategisk afhængige af

Kina eller måske nærmere beslutter os for at gøre os gøre os strategisk uafhængige af Kina eller

glemmer alle de risici, der knytter sig til at være på det kinesiske marked. Men vi vil på den anden

side heller ikke afkoble os fra Kina eller underkende vækstpotentialet for dansk eksport.

Det kræver, at vi bliver bedre til at afgøre, hvornår Kina er en partner, og hvornår de er en konkur-

rent eller rival. Regeringen støtter derfor også Kommissionens tilgang, der fokuser på at minimere

risici og ikke på at skabe afkobling

–

de-risk not decouple, som det er blevet udtrykt. Det er blevet

italesat af kommissionsformand Ursula von der Leyen ved flere lejligheder, og det er også derfor,

der arbejdes på formulere den europæiske sikkerhedspolitik.

For et lille land som Danmark er sammenhold i EU og samarbejde med andre ligesindede lande

afgørende for at kunne spille op med og imod et stort land som Kina. Det er min egen vurdering, at

der er ikke noget land i Europa, der isoleret er stort nok til at kunne håndtere Kina.

Derfor ser jeg frem til drøftelsen i Rådet, hvor jeg forventer bred opbakning til, at EU skal anlægge

en mere realistisk og strategisk handelspolitisk tilgang til Kina i lyset af de stigende udfordringer.

Christian Friis Bach:

Jeg er åben for, at Danmark virkelig er frihandlens stemme i EU. Vi mangler

briterne, der altid var en tro partner. Derfor vil jeg opfordre udenrigsministeren til at bokse betydeligt

over hans vægtklasse, når det gælder frihandlen, og insistere på det og WTO-medholdighed inter-

nationalt.

Niels Flemming Hansen:

Det er godt, at vi forsøger at gøre os mere uafhængige af Kina, men vo-

res store handel med dem skal så under en eller anden form flyttes et andet sted hen. Det får mig

Side 829

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

til at spørge, om ministeren har mulighed for at sige lidt om udviklingen i frihandelsaftalen med In-

dien. Ministeren er selvfølgelig også velkommen til at svare skriftligt.

NOT

Udenrigsministeren:

Der er en række frihandelsaftaler under forhandling i forskellige stadier, fra

EU-Mercosur-aftalen, der er sendt i ratificeringssporet, til noget helt nyåbnet. Hvis vi ikke for nylig

har sendt et overblik over det, kunne vi sagtens gøre det.

Vores tilgang er at presse hårdt på, og når Christian Friis Bach siger, at jeg skal bokse over min

vægtklasse, så kommer jeg altså til at slå hårdt. Jeg deler sådan set analysen af, at vi har en for-

pligtigelse til at tale frihandelsaftaler op, og den er kun blevet større efter brexit. Det har i høj grad

været Storbritannien, der har argumenteret for frihandel, og det er en stor spiller, der har forladt dis-

kussionen. Til gengæld har det nye geopolitiske landskab skabt nyt momentum i synet på vigtighe-

den af at indgå bilaterale handelsaftaler, for alle godt ved, at der er brug for diversificering. Og så

skal det selvfølgelig gå hånd i hånd med alle mulige andre hensyn.

3. WTO: Forberedelse af den 13. ministerkonference (MC13) (HPA)

−

Information fra Kommissionen

Rådsmøde 3951

–

Bilag 1 (samlenotat side 8)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 607 (notat om resultaterne fra WTO's 12.

ministerkonference)

Rådsmøde 3912

–

Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender handel 25/11-22)

Udenrigsministeren:

Der ventes en kort orientering fra Kommissionen om status på forberedelsen

af den kommende WTO-ministerkonference i februar 2024. Der ventes ingen politisk drøftelse un-

der punktet. Jeg vil vende tilbage til udvalget om forberedelserne af ministerkonferencen på et se-

nere tidspunkt, når vi kommer tættere på.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 830

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

5. Siden sidst

Samhandlen med Ukraine

Udenrigsministeren:

Siden

krigen startede, er EU’s andel af Ukraines eksport steget markant, og

EU er uden sammenligning Ukraines største eksportmarked. Det er vigtigt, og det er i øvrigt også

et element i vores samlede støtte til Ukraine. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi i EU nu forlænger

de midlertidige handelsliberaliseringer for Ukraine. De blev indført sidste år og kommer nu til at

gælde for yderligere 1 år. Det har vi støttet fra dansk side.

Kim Valentin:

Jeg hørte, at Ukraines skatteindtægt er steget, på trods af at deres bnp er faldet.

Det viser lidt om, hvad der sker i landet i øjeblikket. Det er en super gunstig udvikling, og det viser

også, hvor hurtigt man kan løbe frem mod målstregen, som er at blive en del af EU. Det skal vi

hjælpe med, for de er meget motiverede for at ændre forholdene i Ukraine. Handel er måske løs-

ningen for dem til også at få arbejdet en masse på retsstaten, få fjernet al korruptionen og en stor

del af hindringerne for at være en del af Europa og vores værdier. Det er en lang snak, som vi kan

tage på et senere tidspunkt.

Udenrigsministeren:

Jeg er fuldstændig enig, og reformparatheden er helt klart accelereret oven

på den russiske invasion. Man kan godt blive lidt imponeret over, at et land i krig samtidig er i stand

til at bearbejde ret meget lovgivning, der fremmer en reformproces. Det forekommer mig også, at

man har stærkt fokus på implementering, og man kan også se med nogle af de fængslinger, der

har fundet sted, at det virker, som om man følger pænt hårdt op på det. Det er også helt nødven-

digt, for Danmark har haft et stort engagement i EU’s antikorruptionsindsats i Ukraine igennem en

årrække, som jeg også selv har fulgt i forskellige positioner. Der har været lange perioder, hvor det

har været svært at få øje på de store fremskridt. Med fuld respekt for ukrainerne var man langt fra

at være i mål, da krigen brød ud, og nu er der et anderledes tryk på. Der er nok også en helt an-

den, ny nationalfølelse, et andet blik på oligarkerne, og det handler om at holde dem til ilden. Derfor

er det klart, at det, at man kan forlænge handelsliberaliseringerne, er en vigtig nøgle.

Handelsmæssig støtte til Moldova

Udenrigsministeren:

Kommissionen har foreslået en tilsvarende 1-årig forlængelse af de midlerti-

dige handelsliberaliseringer i Moldova, som blev indført sidste sommer i lyset af presset afledt fra

Ruslands aggression mod Ukraine. Det støtter regeringen også.

Side 831

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

b) Indgåelse og undertegnelse af bilateral handelsaftale mellem EU og New Zealand

–

Orientering om indgåelse og undertegnelse

KOM (2023) 0082 og KOM (2023) 0087

KOM (2023) 0087

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Forhandlingerne om aftalen blev afsluttet i juni 2022. Siden da er teksten

blevet gennemgået af juristerne og oversat til alle EU’s officielle sprog, og den er nu klar til under-

tegnelse. Det er forventningen, at EU vil undertegne aftalen i løbet af sommeren 2023. Regeringen

støtter fuldt ud aftalen. Det er der flere tungtvejende grunde til.

Aftalen fremmer EU’s politiske og økonomiske interesser. Aftalen sikrer bedre markedsadgang og

bidrager til øget modstandsdygtighed og diversificering. Det vil også komme dansk erhvervsliv til

gode. Det er vigtigt, at vi styrker vores engagement i Indo-Stillehavet, at vi sender et vigtigt signal

om støtte til det regelbaserede handelssystem. Aftalen sætter desuden en pænt ambitiøs standard

for bæredygtighed

i EU’s handelsaftaler.

Det har været en dansk prioritet i forhandlingerne.

Regeringen tilslutter sig derfor, at aftalen ratificeres og træder i kraft snarest muligt.

Kim Valentin:

Jeg synes, at aftalen med New Zealand er interessant, og hvis ministeren planlæg-

ger en rejse til New Zealand for at få en god start på den, ville det være oplagt at invitere Euro-

paudvalget med.

Christian Friis Bach:

Jeg synes, at det er interessant, hvordan vi får klima integreret ordentligt i

det internationale handelssystem med den meget store krise, vi står over for. I hvor høj grad har

klimahensyn været integreret i frihandelsaftalen? Er der f.eks. potentiale for en CBAM-mekanisme?

New Zealand har ikke just ligget foran i klimakampen, og derfor kunne man godt forestille sig, at

der i handelsaftalen blev brug for at iværksætte en klimakompenseringsmekanisme.

NOT

Udenrigsministeren:

Vi kan sagtens sende et faktapapir om aftalen med fokus på bæredygtighed

og klima. Aftalen sætter faktisk en højere standard for bæredygtighed, end man har set tidligere.

Der er et bæredygtighedskapitel i frihandelsaftalen, som reflekterer Kommissionens meddelelse

»Handelspartnerskabernes styrke: sammen om en grøn og retfærdig økonomisk vækst« fra 2022,

der har ambitiøse bestemmelser om miljø, klima, sociale forhold, og derfor på mange måder er en

slags guldstandard for andre handelsforhandlinger. Men man bliver nok også her nødt til at være

pragmatisk med hensyn til, hvem man indgår aftalen med. Denne aftale med New Zealand er ret

ambitiøs, bl.a. ved, at den også præsenterer en mulighed for handelssanktioner ved alvorlige brud

på ILO’s (Den

Internationale Arbejdsorganisation) kernekonventioner og Parisaftalen. Det er selv-

følgelig sidste udvej.

I det omfang jeg selv rejser til New Zealand, skal jeg nok invitere udvalget med, men det skal ikke

få udvalget til at begynde at pakke kufferterne. Man skal aldrig udelukke noget, men det er ikke

planlagt. Udvalget kan jo overveje at invitere mig med.

Formanden:

Det vil vi overveje under punktet »Eventuelt«.

Side 832

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 6. Rådsmøde (udenrigsanliggender

–

forsvar) den 23. maj 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende forsvarsminister:

Den 23. maj 2023 mødes

EU’s forsvarsministre til formelt

rådsmøde i Bruxelles. For Danmark vil det være et rådsmøde lidt ud over det sædvanlige. En vigtig

milepæl for vores engagement i EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde. For det første

fordi jeg forventer, at Danmark stemmes ind i PESCO-samarbejdet. For det andet fordi Danmark

for første gang skal deltage i det såkaldte styringsrådsmøde som medlem af Det Europæiske For-

svarsagentur (EDA).

Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet sendte vi et stærkt signal om, at Danmark er klar til at løfte

vores del af ansvaret for vores fælles sikkerhed. Det seneste år har vi arbejdet for at omsætte det

signal i praksis. Det har været en stor omstilling for Danmark, og det vil det blive ved med at være

en rum tid endnu. Men den 23. maj er en vigtig markør, fordi vi med dansk deltagelse i PESCO

fuldt ud og ligeværdigt vil være med i de centrale dele af EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitiske sam-

arbejde. Med Danmarks medlemskab af Det Europæiske Forsvarsagentur

–

og nu forventeligt

PESCO

–

har vi rammerne på plads.

Beslutningen om at stemme Danmark ind i PESCO træffes ved kvalificeret flertal blandt de med-

lemsstater, der deltager i PESCO. Vi forventer, at de øvrige medlemslande vil støtte op om Dan-

marks deltagelse. Ved at deltage får vi mulighed for at deltage aktivt og præge den strategiske ret-

ning og deltage i konkrete projekter, der giver mening for Danmark og for europæisk sikkerhed. Vi

har i Folketinget behandlet B 30 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks deltagelse i Det Eu-

ropæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet om

det. Jeg er glad for den opbakning, forslaget mødte.

EU’s støtte til Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 23/5-23

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 408 (udvalgsmødereferat side 553, senest forelagt

17/3-23)

Den fungerende forsvarsminister:

Vi skal følge op på de beslutninger, der er truffet om at imøde-

komme Ukraines ammunitionsbehov og styrke produktionskapaciteten i den europæiske forsvars-

industri. Indsatsen skal bidrage til en hurtig, tilstrækkelig og vedvarende forsyning af ammunition til

Ukraine, der har et akut behov. Samtidig skal vi sikre genopfyldningen af vores egne ammunitions-

lagre.

Vi har en forsvarsindustri, der er indstillet på fredstid og ikke på krigstid. Vi står derfor over for et be-

tydeligt kapacitetsproblem. I EU ser vi på, hvordan vi kan imødekomme udfordringen på kort, mel-

lemlang og lang sigt. Det er den ammunitionspakke

–

eller tretrinsraket, om man vil

–

som jeg for-

venter, vi skal drøfte den 23. maj 2023 som opfølgning på drøftelse på rådsmødet den 20. marts.

På kort formel skal pakken understøtte:

Side 833

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

•

Donation nu og her af den ammunition, medlemslandene allerede har på lager.

Fællesindkøb af ny ammunition, der kan doneres til Ukraine, eller som kan anvendes til at

genopfylde medlemslandenes egne lagre.

Tiltag til opskalering af produktionskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri på den

længere bane.

Vi er allerede nået et godt stykke med implementeringen af pakkens tiltag. Vi er blevet enige om at

afsætte 2 mia. euro under den europæiske fredsfacilitet (EPF) til at refundere medlemslandene for

donation og indkøb af ammunition til Ukraine. Fra dansk side er vi i tæt dialog med Det Europæiske

Forsvarsagentur (EDA) og de nationer, som har påtaget sig en ledende rolle i fællesindkøb. Jeg

kan ikke i dag sige, hvordan vi ender med at placere ordrer fra dansk side. Men det er min forvent-

ning, at vi vil gøre det.

For det tredje har Kommissionen nu fremsat forslag til en forordning til støtte for ammunitionspro-

duktionen i Europa. Formålet med forslaget er at etablere et instrument, der kan skabe incitamen-

ter for europæiske virksomheder til at øge produktionen af ammunition og forkorte leveringstiden.

Forslaget blev fremsat for 2 uger siden, og vi er nu i gang med at gennemgå og vurdere detaljerne i

forslaget nærmere.

Men vi støtter målsætningen. Det er strategisk vigtigt for Ukraine og for Europa, at den europæiske

forsvarsindustri og forsyningssikkerheden på ammunitionsområdet styrkes. Kommissionen og Eu-

ropa-Parlamentet ønsker på grund af Ukraines akutte ammunitionsbehov at hastebehandle forsla-

get med henblik på vedtagelse allerede i juli 2023. Udvalget vil derfor snarest blive inddraget efter

vanlig praksis.

Fra dansk side støtter vi løsninger, der kan sikre forsyning af ammunition til Ukraine. På den korte

bane gennem donationer. På den mellemlange bane gennem fællesindkøb. Og på den længere

bane ved at opskalere produktionskapaciteten. Det vil vi fra dansk side engagere os aktivt i.

Kim Valentin:

En gang i mellem hører man, at der er flaskehalse, som gør, at de ikke har ammuni-

tion nok, mens det andre gange drejer sig om penge. Hvor stort er det ene problem, og hvor stort

er det andet? Skal vi have ammunitionsproduktionen op i et langt højere tempo end i dag? Og er

pengemanglen fortsat et problem? Gør vi nok på disse områder?

Christian Friis Bach:

Det er godt, at der i det europæiske fællesskab fortsat er et stærkt fokus på

at bakke op om Ukraine, og det er godt, at Danmark stadig støtter arbejdet.

Niels Flemming Hansen:

I morges fremgik det i pressen, at Nederlandene og Storbritannien var

gået sammen om at donere F16-fly til Ukraine. Kan man forvente, at Rusland skruer yderligere op

for deres aggressioner, og er vi i så fald i stand til at levere nok ammunition til Ukraine?

Den fungerende forsvarsminister:

Jeg ved ikke, hvad der stod i pressen i morges, men der på-

går en diskussion om, hvorvidt man skal bidrage med kampfly. Storbritannien flyver ikke F16, det

er kun Nederlandene, så der er tale om to forskellige typer af fly. Fra dansk side er vi åbne over for

at diskutere spørgsmålet om uddannelsesaktivitet.

Side 834

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet gør, at vi har bedre mulighed for at indgå i samarbejde, og at vi

har større muskler, når det gælder donationer og økonomi. Kim Valentin spørger, hvad der er mest

presserende, penge eller ammunition. I løbet af de seneste 2-3 uger har Storbritannien og Tysk-

land givet meget store donationer. Der er altså fortsat stor appetit på at støtte Ukraine. Udfordrin-

gerne ligger nok i højere grad på den mellemlange og lange bane. Det drejer sig om vores egen

forsyningssikkerhed og at få fyldt vores ammunitionslagre. Der er ingen tvivl om, at der stadig er

udfordringer med at skaffe den nødvendige ammunition til Ukraines frihedskamp, men det vigtigske

rent strategisk er, at vi i Europa får en større produktionskapacitet, så vi i højere grad kan være

herre i eget hus.

Det er i det lys, man skal se mine bestræbelser på at få en række breddevirksomheder til at

genetablere en ammunitionsproduktion i Elling. Det ville hjælpe os på den lidt længere bane ved at

skabe større forsyningssikkerhed i en kritisk situation som denne. Desværre forventer ingen, at kri-

gen i det østlige Ukraine slutter hverken i dag eller i morgen

–

vi må forvente en længerevarende

konflikt, og af den grund er det vigtigt, at vi gøre os fælles bestræbelser på at styrke vores ammuni-

tionsforsyningssikkerhed.

Christian Friis Bach:

Jeg bakker stærkt op om, at vi får genåbnet ammunitionsproduktionen i El-

ling, og det passer jo fint ind i de overvejelser, ministeren gør sig. Hvilken tidsplan opererer man

med i den forbindelse i lyset af lokale udfordringer?

Den fungerende forsvarsminister:

Min politiske ambition er at skabe rammerne for, at private

virksomheder kan etablere en produktion eller få tilkendegivet det. Jeg håber, vi kan få det på plads

i løbet af de kommende måneder, så jeg vil koncentrere nogle politiske kræfter til at få en afklaring

omkring den produktionsfacilitet.

Side 835

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

2. Rådsafgørelse om konsekvenser af afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold

−

Vedtagelse

Rådsmøde 23/5-23

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

Den fungerende forsvarsminister:

En række EU-retsakter vedtaget før afskaffelsen henviser fort-

sat til det danske forsvarsforbehold, og det kan give anledning til forvirring. Formålet med rådsafgø-

relsen er derfor at skabe juridisk klarhed ved at fjerne disse henvisninger som led i den praktiske

implementering af forsvarsforbeholdets ophævelse. Der er tale om en procedureretsakt, der fore-

lægges for udvalget til orientering.

Kim Valentin:

Det er vigtigt at diskutere, hvad konsekvensen af at fjerne forsvarsforbeholdet

egentlig er. Her ser vi et konkret resultat: Vi kan deltage og tage større ansvar, hvilket vi brugte

lang tid på at gå i dialog med den danske befolkning om sidste år. Det er supervigtigt at få foden

inden for i både EDA (Det Europæiske Forsvarsagentur) og PESCO (det permanente strukture-

rede samarbejde) og få vist lederskab fra dansk side. Vi kan så meget på området, så selvfølgelig

skal vi sidde med ved bordet.

Christian Friis Bach:

Jeg er enig med Kim Valentin. Findes der et samlenotat med overblik over,

hvilke ændringer og aftaler vi kommer til at tiltræde, og hvilken betydning det kan få for de kom-

mende forsvarsforhandlinger?

NOT

Den fungerende forsvarsminister:

Der findes et sådant notat. Jeg brugte det som forberedelse til

behandling af EDA og PESCO i Folketingssalen. Vi støver det af og sender det over, så man kan

se, hvad konsekvensen af medlemskabet af de to formationer er, og hvad det giver anledning til fra

dansk side, f.eks. hvilke arbejdsgrupper vi kommer til at melde os ind i.

Til Kim Valentin: Dette er konkret politik. Det sker på baggrund af en folkeafstemning og har en helt

konkret betydning. Det har aktualiseret behovet for, at vi i højere grad kan samarbejde i kredsen af

EU-lande om disse spørgsmål, som før ville have været behandlet i kredsen af Ramsteinlande,

som giver donationer.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 836

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 22. maj

2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren:

Jeg forelægger to sager, som er på dagsordenen til konkurrenceevneråds-

mødet den 22. maj 2023. Kommissionens forslag til forordning om kritiske råstoffer er på dagsorde-

nen for rådsmødet til politisk drøftelse, men forelægges til forhandlingsoplæg. Desuden forelægges

EU’s langsigtede konkurrenceevne

til orientering.

Derudover forelægger jeg fem andre forslag til forhandlingsoplæg. Det gælder Kommissionens for-

slag til forordning om et nødinstrument for det indre marked (SMEI), Kommissionens to omnibus-

forslag tilknyttet SMEI som både forordning og direktiv, Kommissionens forslag til designreform

samt delegerede retsakter om standarder for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Desu-

den vil jeg orientere om tre sager under punktet »Siden sidst«.

1. Kommissionens forslag til forordning om kritiske råstoffer

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0160

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 2)

Erhvervsministeren:

Forslaget blev fremsat den 16. marts 2023. Sagen forelægges til forhand-

lingsoplæg, hvilket skyldes, at vi forventer, at det svenske formandskab vil gå efter, at Rådet bliver

enige om deres mandat allerede inden udgangen af juni 2023.

Formålet med forslaget er at opstille en ramme for at styrke EU's adgang til sikre og bæredygtige

forsyninger af kritiske råstoffer.

Den europæiske økonomi er i dag afhængig af en lang række råstoffer. Dette gælder f.eks. de rå-

stoffer, der indgår i permanente magneter, som vi bruger i vindmøller, og materialer til de batterier,

vi bruger i elbiler. Mange af råstofferne importerer vi fra udlandet, og det skaber en række af-

hængigheder. F.eks. kommer langt størstedelen af de sjældne jordarter, vi skal bruge i EU, fra

Kina. Den slags afhængigheder gør os sårbare over for forsyningsforstyrrelser.

Samtidig øger den grønne omstilling kraftigt efterspørgslen efter kritiske råstoffer. Den globale ef-

terspørgsel efter sjældne jordarter forventes f.eks. at blive næsten femdoblet frem mod 2030. Det

kan skabe forsyningsudfordringer for danske og europæiske virksomheder.

Forslaget indeholder en række tiltag, som skal bidrage til mere robuste og bæredygtige værdikæ-

der for kritiske råstoffer. Heriblandt opstilles der måltal for, hvor stor en andel af de strategiske rå-

stoffer, som EU har brug for, der i 2030 bør dækkes af produktion i EU.

Forslaget indeholder også monitorerings- og rapporteringsforpligtelser for både medlemslande og

virksomheder. Oplysningerne skal bruges til at opdage sårbarheder tidligere og handle i tide, hvis

der opstår problemer med forsyning af kritiske råstoffer. Derudover skal medlemslande informere

Kommissionen om deres lagre af strategiske råstoffer.

Side 837

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Kommissionen kan vurdere, hvad der en tilstrækkelig lagerbeholdning af strategiske råstoffer og

bl.a. foreslå medlemslande at øge omfanget af deres strategiske lagre eller ændre reglerne for,

hvornår de lagre bliver frigivet.

Endelig har forslaget til hensigt at nedbringe sagsbehandlingstiden for råstofprojekter. Her er bl.a.

tale om, at virksomhederne skal have én indgang til myndighederne, strategiske projekter og lofter

over sagsbehandlingstider. Gennem fokus på cirkulær økonomi søger forslaget også at mindske

vores afhængigheder af kritiske råstoffer i fremtiden.

Regeringen støtter forslagets ambition om at opnå større forsyningssikkerhed inden for kritiske

værdikæder på råstofområdet.

Regeringen deler opfattelsen af, at der er nogle særlige udfordringer omkring kritiske råstoffer, hvor

vi skal forsøge at nedbringe vores afhængigheder. Erhvervspolitik er blevet til sikkerhedspolitik, og

geopolitik og kritiske afhængigheder er efterhånden højt på den politiske dagsorden alle steder.

EU er på nogle områder blevet for afhængig af omverdenen og af enkeltlande på råstofområdet.

Covid-19 og senest krigen i Ukraine har tydeligt vist, hvor sårbare vores forsyningskæder kan

være. Danmark kan ikke løse disse udfordringer alene, så det er positivt, at de nu adresseres på

tværs af EU.

Regeringens forhandlingsoplæg:

•

Regeringen støtter forslaget, der skal bidrage til en mere sikker og bæredygtig forsynings-

situation omkring kritiske råstoffer.

Regeringen lægger stor vægt på, at kravene til myndigheders strategiske reserver og virk-

somheders lagerbeholdninger skal være vidensbaserede, proportionale og primært inde-

bære informationsdeling, vidensudveksling samt uforpligtende forslag og holdningsfrem-

sættelse.

Regeringen lægger stor vægt på, at bestemmelser omkring monitorering og rapporterings-

krav for myndigheder og virksomheder er proportionale og ikke unødigt byrdefulde.

Regeringen lægger stor vægt på, at forslaget indeholder ambitiøse krav, der fremmer cir-

kulær økonomi og sikrer højere bæredygtighedsstandarder.

Dertil lægger regeringen vægt på, at de omfattede strategiske og kritiske råstoffer baseres

på transparente, faktabaserede og dataunderstøttede forhold og understøtter afgørende

samfundsmæssige strategiske målsætninger.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget indeholder ambitiøse tiltag for at nedbringe sags-

behandlingstider, men de skal være realistiske og overholde gældende forvaltningsretlige

principper.

Regeringen lægger vægt på, at bestemmelser om fællesindkøb ikke bliver for vidtgående

og medfører uforholdsmæssigt store forstyrrende effekter på velfungerende markeder.

•

Side 838

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

•

Regeringen lægger vægt på vigtigheden af diversificering gennem internationale partner-

skaber samt at oversøiske lande og territorier nævnes i relation til internationale partner-

skaber.

Regeringen lægger vægt på, at beregningen af det miljømæssige fodaftryk følger Kommis-

sionens generelle anbefaling om beregning af miljøfodaftryk.

Regeringen lægger vægt på, at forslagets bestemmelser er tænkt sammen med og er i

overensstemmelse med anden relevant lovgivning.

Og regeringen lægger vægt på, at måltal udgør overordnede, ikkebindende og realistiske

målsætninger.

•

Christian Friis Bach:

Hvordan forholder ministeren sig til Amnesty Internationals høringssvar? Be-

stemmelserne om due diligence og etik og miljø er utilstrækkelige i forslaget nu, og inddragelse af

lokalsamfund stiller stigende krav til virksomhederne. Dem skal vi også stille til os selv.

Jeg har været optaget af Extractive Industries Transparency Initiative (EITI), som handler om at

sikre, at skattebetaling for udvinding af kritiske råstoffer ender de rigtige steder. Kunne man over-

veje, at Danmark fuldt ud tilsluttede sig EITI og fik indarbejdet i forslaget, at man forventer, at man

lever op til standarderne i EITI, når man køber kritiske råstoffer fra andre?

Marianne Bigum:

Jeg bakker helt op om ambitionen om at mindske EU's afhængighed af kritiske

råstoffer. Men jeg synes, at forslaget fra Kommissionen med de hurtigere tilladelser er voldsomt

problematisk, og jeg er rigtig glad for regeringens indstilling om, at det selvfølgelig ikke skal gå ud

over de forvaltningsretlige principper. Jeg er helt overordnet enig i, at der skal være hurtigere tilla-

delser, men jeg synes virkelig, at det er bekymrende udmeldinger fra Kommissionen selv i disse

tider med kriser og klima, at man bare får lov, hvis man ikke får sagt ja eller nej. I princippet kan vi

lige pludselig se lande, hvor der ikke er administrativ kapacitet, blive opgravet, for nu skal man i

gang. Det synes jeg simpelt hen ikke er ok, så jeg er meget glad for regeringens indstilling på det

område.

Jeg synes også, at det er rigtig godt, at der er krav om tiltag, som øger genanvendelse. Dog er

målsætningen kun 15 pct. af EU's årlige behov i 2030, og det er alt for lavt, hvis vi rent faktisk skal

opnå en cirkulær økonomi og sikre en stigende uafhængighed af andre lande. Det er desuden

godt, at vi begynder at stille minimumskrav for at bruge de genanvendte materialer. Det er også

den helt rigtige vej at gå for at opnå cirkulær økonomi.

Der mangler et stort område, som Kommissionen misser, og som er virkelig vigtigt at få med. Vo-

res forbrug af råstoffer går bare opad. Vi bliver aldrig nogensinde uafhængige, hvis vi kun genan-

vender lidt i bunden. Genbrug, levetidsforlængelse og reparation af produkter er så vigtig en del af

den cirkulære økonomi, hvis vi skal beholde råstofferne i kredsløb, så vi ikke skal hive nyt ud hele

tiden.

For nogle år siden stod der i en EU-rapport, at vi i løbet af 10 år ville spare klimaet for 20-30

mio. ton CO

hvis alle EU-borgere brugte deres telefon i 1-2 år mere. Til sammenligning skal Dan-

mark spare 20 mio. ton CO

for at nå vores 70-procentsmål i 2030. Det er enorme mængder. Det

gælder kun klima, men for ressourcer vil det være det samme, for det er over 80, som er miljøpå-

virkningerne af produktionsfasen.

Side 839

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Noget så simpelt som at bevare vores produkter og bruge dem i længere tid er nøglen til at sikre

uafhængigheden og vores forsyningssikkerhed. De fleste skifter deres mobiltelefoner ud inden 2 år,

selv om de har en levetid på 4-5 år. Så vi burde gøre noget ved det, og det er en kæmpe mangel,

at det ikke er med i EU's oplæg. Kunne vi ikke kigge på at tage det med videre? Jeg bidrager gerne

fagligt

–

jeg har en ph.d. inden for området. Samtidig lægger Kommissionen op til kun at kigge på

enkelte miljøparametre, og det er også forkert. Jeg er glad for, at den danske regering siger, at det i

hvert fald skal være tre. Vi kan normalt ikke sammenligne miljøparametrene, for der er ikke et fæl-

les tal for det, så vi skal være meget mere grundige i vores arbejde, og jeg er trods alt glad for, at

regeringen også lægger op til noget andet end Kommissionen på det område.

Erhvervsministeren:

Til Christian Friis Bach: Amnesty Internationals fokus er vel grundlæggende

på bæredygtighedsforhold, arbejdstagerforhold osv. Det arbejde støtter vi, dels fordi vi selvfølgelig

tager det meget alvorligt, dels på grund af det sikkerhedspolitiske perspektiv om at gå fra af-

hængighed til en større grad af uafhængighed af enkelte stater, som sidder på en stor del af den

globale produktion af kritiske råstoffer. Men vi er selvfølgelig opmærksomme på, at det skal ske un-

der ordnede forhold. Derfor arbejder vi for at sikre, at de projekter og europæiske virksomheder,

som er med, opererer i overensstemmelse med de bæredygtighedskrav og -kriterier, menneskeret-

tighedshensyn, arbejdstagerrettigheder og lignende forhold, som er på feltet. Der er ingen tvivl om,

at det selvfølgelig er vigtigt.

Til Marianne Bigum: Det er vigtigt at huske, hvad udgangspunktet er. Her handler det om, at vi som

følge af den geopolitiske situation har behov for at skabe uafhængighed af især én stormagt, som

sidder på en rigtig stor mængde af de kritiske råstoffer i dag, hvor EU importerer meget. Det er rig-

tigt, at vi kan kombinere den langsigtede strategi med øget genanvendelse. Men i første omgang

handler det om at sikre egenforsyning og produktion af kritiske råstoffer. Man kan diskutere, hvor

stor den cirkulære del af det skal være, for der er en pointe i, at jo mere man genanvender i den

cirkulære økonomi, jo mindre produktion har man behov for. Men udgangspunktet her er forsy-

ningssikkerhed og et strategisk skifte i den måde, de globale markeder er indrettet på, hvor EU har

og skal have en større rolle at spille, når det handler om evnen til at forsyne eget erhvervsliv med

de kritiske råstoffer.

Karin Liltorp:

Jeg vil støtte op om Marianne Bigums kommentarer om genanvendelse, og da jeg

har en ph.d. i kemiske ligevægte, er mit spørgsmål meget konkret. Hvordan går det overordnede

regnskab op? Har man identificeret de steder, hvor vi kan få de kritiske råstoffer? Én ting er en

plan, noget andet er faktisk at vide, hvor vi skal skaffe dem fra, så vi ikke havner i en situation, hvor

vi alligevel må tigge og bede kineserne om at give os en lille smule af det, der mangler.

Søren Søndergaard:

Jeg har ikke en ph.d. i noget som helst, men jeg mener at kunne gennem-

skue, at det ender med, at regeringen støtter Kommissionens oplæg uanset hvad. Vi synes ikke, at

oplægget er godt. Amnesty International går så langt som til at sige, at forslaget ikke lever op til in-

ternationale standarder, og vi kan konstatere, at noget af det, der er vigtigst at lægge meget vægt

og afgørende vægt på, ikke er med her. Man kan godt lægge afgørende vægt på, at Kommissio-

nen skal lægge meget mere vægt på lønmodtagerrettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima osv.

Men det gør man ikke.

Vi kan sagtens forstå og er fuldstændig enige i, at man skal gøre sig uafhængig af Kina, men

Side 840

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

f.eks. kommer 68 pct. af råstoffet kobolt fra Congo. Så måske skulle man være meget tydelig om-

kring, under hvilke forhold kobolt bliver fremstillet i Congo. Det bliver måske dyrere, og det står lidt i

modsætning til alt det andet i regeringens forhandlingsoplæg om, hvordan det skal være lettere for

virksomhederne. Den grønne omstilling og respekt for menneskerettigheder osv. er nu engang no-

get, der koster, og jeg synes, at man ser bort fra det her. Derfor støtter Enhedslisten ikke regerin-

gens forhandlingsoplæg.

Erhvervsministeren:

Til Søren Søndergaard: Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på, at det

strategiske skifte sker under ordnede forhold. Det gælder både med hensyn til lønmodtagerret-

tigheder, bæredygtighedsstandarder, som vores fællesskab i øvrigt baserer sig på, menneskeret-

tigheder og andet. Men det er klart, at der i lyset af den geopolitiske udvikling er behov for, at EU

finder en vej til at blive mere uafhængig af visse landes mere eller mindre fuldstændige monopol på

afgørende kritiske råstoffer.

Til Karin Liltorp med hensyn til identificeringen af råstofferne: Forslaget er en ramme for et skifte,

og EU har allerede indgået forskellige aftaler via partnerskab, f.eks. med Canada, Ukraine og Na-

mibia. Det har til formål at sørge for, at selvforsyningen bliver bedre, og at man får en lidt mere for-

skelligartet tilgang til det, så man bliver mindre afhængig af enkeltlande.

Alex Ahrendtsen:

Der er ingen tvivl om, at Europa har sovet i timen, mens Kina har opbygget sine

strategiske reserver. Det har været et langsigtet projekt

–

det socialistiske diktatur har tænkt sig

godt om. EU kommer nu på banen

–

bedre sent end aldrig

–

og indholdet er langt hen ad vejen

godt, det er rigtigt tænkt, og det er også rigtigt, at det sker i EU-regi. Dansk Folkeparti kommer dog

ikke til at støtte forhandlingsoplægget på grund af muligheden for de delegerede retsakter, som vi

traditionelt er meget skeptiske over for.

Kim Valentin:

Venstre støtter selvfølgelig forhandlingsoplægget.

Kan ministeren bekræfte, at Europa faktisk har forekomster af langt de fleste af de 34 kritiske

sjældne jordarter, men at det bare er et spørgsmål om, at vi ikke ønsker at have minerne? I den

sammenhæng mener jeg selv, at vi mangler en grundlæggende diskussion af, om vi skal have de

store miner i Europa. Jeg synes, at vi skal, for det er vi nødt til. Ellers er vi fuldstændig afhængige

af verdensdele, som kan opføre sig underligt, som vi har set, og derfor er vi selvfølgelig også nødt

til at acceptere, at der er en anden tilgang. Men vi har ikke diskuteret, hvor meget det må svie

endnu. Den diskussion ligger bag denne diskussion. Derfor synes jeg også, at det er en lille smule

uambitiøst at sige 15 pct. genanvendelse. Er det muligt at sætte det tal højere? Hvis det mulige er

50 pct., men der er bare nogle østlande, der ikke gider, synes jeg, at vi skal være mere ambitiøse

på det felt.

Jeg kan faktisk godt lide princippet om, at der gives en godkendelse, hvis man er for langsom. Det

kunne vi også godt bruge meget mere herhjemme. Jeg tror, at mange ville være glade, hvis vi

kunne få det på bordet, for så ville man tvinge nogle til at samarbejde, for en møgsag ligger jo sta-

dig på godkenderens bord, og det er der i givet fald ikke nogen, der vil have interesse i. Det er

nogle vigtige emner, som sætter standarder for, hvordan vi gør fremadrettet, og jeg ønsker ministe-

ren rigtig god vind med forhandlingerne.

Side 841

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Marianne Bigum:

Ministeren opfordrede mig til at huske det store billede med den geopolitiske ud-

vikling, vores forsyningssikkerhed og globale markeder, og det har jeg husket. Den cirkulære øko-

nomi er sådan set nøglen til det, og det går længere end genanvendelse. Det handler også om

genbrug og levetidsforlængelse, for det, der lægges op til her, løser ikke vores problem med hen-

syn til at blive uafhængige og sikre forsyningssikkerheden for virksomheder i Europa. Derfor plæ-

derer jeg så hårdt for, at vi gør noget, som rent faktisk løser det. Som jeg umiddelbart læser forsla-

get, misser det totalt de åbenlyse ting, vi burde gøre for at sikre vores virksomheder og økonomi.

Min primære frygt er, at vi flår natur op, hvis folk ikke har svaret hurtigt nok, og at vi etablerer pro-

jekter, som også kan være miljøforurenende. Jeg er helt enig i, at hurtigere godkendelser er rigtig

vigtige. Der skal bare være nogle balancer, for det kan også være, at virksomheder sender man-

gelfuldt materiale ind, som myndighederne ikke ved, hvordan de skal forholde sig til, eller kan nå at

behandle ordentligt, fordi de er skåret så hårdt ned.

Jeg vil også godt have hurtigere sagsbehandling, men jeg synes virkelig, at Kommissionen og

lidt ministeren har ramt forkert her ved at få det til at fremstå, som om den cirkulære økonomi er flø-

deskum på kagen i forhold til klima, når det faktisk er en ret vigtig komponent i at sikre vores forsy-

ningssikkerhed og EU-økonomi.

Socialistisk Folkeparti kommer ikke til at støtte forhandlingsoplægget.

Erhvervsministeren:

Til Kim Valentin: Ud over at EU skal finde en vej til at bidrage til at styrke sin

egen forsyningssikkerhed ved at sikre produktion inden for EU's grænser, handler det også om at

prøve at finde et lidt mere forskelligartet marked og en strategi for det. Det er ikke kun inden for

rammerne af EU.

De forskellige procenter er selvfølgelig Kommissionens vurdering af, hvad der er realistisk, og

der er fundet en balance. F.eks. for minedrift vurderes det konkret, hvor meget man kan udvinde

inden for rammerne af EU i forlængelse af de behov, man har.

Vi er ikke uenige om, at cirkulær økonomi skal spille en rolle

–

tværtimod. Jeg tror, at det er svært

at finde en anden sammenslutning med større global økonomisk magt end EU, som i fællesskab

gør mere ud af, at klimainitiativer også er et svar på den måde, som geopolitikken har udviklet sig

på. Man kan mene, at det slet ikke er nok, eller man kan vælge at se det som et skridt i den rigtige

retning. Det gør vi med forhandlingsoplægget, og jeg har svært ved at se andre økonomiske sam-

arbejder i verden, som er så ambitiøse på det grønne, på muligheder for at finde veje til at være

mere selvforsynende, samtidig med at man respekterer klimahensyn, cirkulære økonomiske for-

hold osv. Hvis andre lande har kigget på, hvordan man skulle være selvforsynende med kritiske

råstoffer, ville nogle af dem nok glemme det, der står i forslaget om cirkulær økonomi, hvis man

skal være helt ærlig. Jeg synes, at det, der står, er meget positivt, så vi betragter det helt klart som

et skridt i den rigtige retning.

Marianne Bigum:

Jeg tror med al respekt, at ministeren har misforstået noget. Cirkulær økonomi

handler ikke kun om klima. For mig handler det rigtig meget om råstoffer og ressourcer. Jo mere vi

holder ressourcerne i kredsløb inden for EU og bruger produkterne lidt længere, jo mindre af-

hængige bliver vi af råstoffer uden for EU. At der så kommer klimagevinster ved siden af, er super-

fint, men hovedessensen i cirkulær økonomi er ressourcebevarelse og ressourcecirkulering, så vi

Side 842

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

bliver uafhængige af andre stater. Derfor er det så vigtigt, og det er ikke en lille ting

–

det er en

kæmpe ting.

Jeg er enig med Alex Ahrendtsen i, at EU har sovet i timen, for jeg tror, at vi havde en lignende rap-

port for 10-12 år siden, der sagde præcis det samme

–

vi glemte bare at gøre så meget ved den. Vi

startede debatten om cirkulær økonomi som en løsning på det, men det tager lang tid, før EU ryk-

ker.

Kim Valentin:

Jeg vil godt uddybe lidt, for jeg synes, at der er forhandlingspotentiale i sagen. Jeg

tror faktisk, at man godt kan gå et stykke vej med hensyn til genanvendelse og længere, end Kom-

missionen måske lige umiddelbart ønsker. Jeg oplever, at der er stort fokus på at blive selvforsyn-

ende på den lettest mulige måde, og jeg er godt klar over, at det ikke nødvendigvis er genanven-

delse. Men det er en nødvendig vej at gå, også fordi de venligsindede lande er venligsindede, indtil

de ikke er det længere. Der kommer 65 pct. fra et land uden for EU, og det synes jeg er forholdsvis

meget. Derfor synes jeg, at der er et forhandlingspotentiale.

Karin Liltorp:

Jeg synes, at Marianne Bigums pointe om genanvendelse er ultravigtig, og jeg tror

også, at det kan komme til at fylde meget mere. Jeg synes, at eksemplet med, hvor meget vi kunne

vinde ved at bruge vores telefoner i 2 år mere, er ultracentralt, og jeg synes, at det skal komme ind

i forhandlingerne.

Erhvervsministeren:

Jeg vil slutte af med at læse fra forhandlingsoplægget: »Regeringen lægger

stor vægt på, at forslaget indeholder ambitiøse krav, der fremmer cirkulær økonomi, og sikrer hø-

jere bæredygtighedsstandarder.« Vi lægger derfor allerede stor vægt på den cirkulære økonomi og

helhedssynet.

Erhvervspolitik er sikkerhedspolitik, klimapolitik er sikkerhedspolitik, genanvendelse er sikker-

hedspolitik

–

det er baggrunden for forslaget, så man kan ikke adskille det. Og jeg tvivler på, at

man kan finde andre samarbejder, hvor man er så ambitiøs i sit svar på det behov for uafhængig-

hed, som den geopolitiske situation skaber for EU nu. Jeg kan til gengæld pege på andre lande,

som vil klare spørgsmål om at sikre egen forsyningssikkerhed af kritiske råstoffer uden diskussio-

ner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima og uden hensyn til, at man samtidig

skal have en strategi for, hvordan men genanvender det, man får af øget import. Man kan vælge at

se det som for lidt

–

regeringen vælger at se det som et stort skridt i den rigtige retning. Vi vil med

det, som forhandlingsoplægget lægger op til, yderligere presse på for, at det bliver forbedret, f.eks.

når det handler om cirkulær økonomi.

Kim Valentin:

Udvalget brænder for emnet, så jeg tror, at man bare skal anerkende, at vi er ambiti-

øse og gerne vil hjælpe på området. En anden gang vil det være rigtig godt at være i lidt bedre tid

med forhandlingsoplægget og måske tage en bred drøftelse med udvalget i et lukket forum på en

sag som denne.

Marianne Bigum:

Jeg synes egentlig, at jeg kvitterede for de to ting, der stod i Kommissionens op-

læg omkring øget genanvendelse. Jeg kunne så godt tænke mig, at det var en højere genanven-

delsesprocent og minimumskrav for genanvendelse.

Det, jeg pointerede, der manglede i Kommissionens oplæg, som de kalder cirkulær økonomi, er

Side 843

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

genbrug, som er noget andet end genanvendelse. Det er levetidsforlængelse, at man reparerer no-

get og bruger det igen eller bare bruger produkterne lidt længere, indtil de rent faktisk går i stykker, i

stedet for at smide dem ud. Det er en nøglekomponent i cirkulær økonomi, som ikke fremgår af

Kommissionens oplæg. Det er dejligt, at Kommissionen bakker op om cirkulær økonomi, men den

måde, Kommissionen har defineret den cirkulære økonomi på, er mangelfuld, og derfor opfordrede

jeg ministeren til at tage den anden meget væsentlige halvdel med i forhandlingerne.

Erhvervsministeren:

Forslaget handler om kritiske råstoffer, det handler om at finde en pakke,

hvor vi kan sikre, at EU bliver mere uafhængig og får bedre muligheder for at spille på flere tangen-

ter. I det er der så også et element i forlængelse af EU's generelle strategi om cirkulær økonomi og

klimahensyn. Marianne Bigum spørger til genbrug, og jeg forstår, at det også er dækket af anden

lovgivning, hvor ambitionerne

–

så vidt jeg husker dem

–

også er temmelig stærke. Fordi det er er

en del af anden lovgivning, er det ikke med her.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har ytret sig imod det.

EU’s langsigtede konkurrenceevne

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 16)

Erhvervsministeren:

Drøftelsen skal ses i lyset af, at Kommissionen i marts 2023 offentliggjorde

to meddelelser. Den første omhandler EU’s konkurrenceevne på lang sigt efter 2023, og den an-

den omhandler 30-årsjubilæet for etableringen af det indre marked. Dertil har Det Europæiske Råd

opfordret Rådet og Kommissionen til at arbejde mere struktureret med at forbedre EU’s langsig-

tede konkurrenceevne samt årligt at evaluere EU’s konkurrenceevne.

Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være en drøftelse af målsætningerne i Kommissionens med-

delelser. Drøftelsen forventes også at omhandle, hvilken rolle Konkurrenceevnerådet skal spille

med hensyn til at gennemføre målsætningerne.

Regeringen støtter fuldt ud ambitionen om at

styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne.

Her udgør

et stærkt indre marked og en åben økonomi de primære redskaber til at sikre EU’s velstand og glo-

bale indflydelse. Det er vigtigt med et højt ambitionsniveau, og regeringen så derfor gerne, at Kom-

missionens meddelelser havde indeholdt konkrete initiativer, der kunne bidrage til at fremme lang-

sigtet vækst og produktivitet i EU.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 844

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

3. Kommissionens forslag til forordning om et nødinstrument for det indre marked

(SMEI)

−

Sagen er ikke på rådsmødet (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 22. maj

2023, men forventes vedtaget snarest

KOM (2022) 0459

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 19)

Erhvervsministeren:

Forslaget forelægges til forhandlingsoplæg.

Forslaget er fremsat som del af en pakke af i alt tre forslag, hvoraf de to øvrige forslag vil blive fore-

lagt samlet efter dette forslag. Vi forventer, at det svenske formandskab går efter, at Rådet vedta-

ger deres mandat i juni 2023 for at starte forhandlinger med Europa-Parlamentet.

For en lille åben økonomi som den danske er det vigtigt med et velfungerende indre marked

–

også når kriser opstår. Under både pandemien og nu med krigen i Ukraine er medlemslandenes

krisehåndtering mærket af manglende koordination på tværs af landene. Det fører til en fragmente-

ring af det indre marked, hvor det ikke på samme måde er muligt at handle på tværs af grænser.

Derfor har Kommissionen fremsat et forslag til et nødinstrument for det indre marked. Instrumentet

skal danne en fælles ramme for, hvordan vi på tværs af medlemsstaterne håndterer kriser for at

mindske indvirkningen på det indre marked.

Forslaget er struktureret efter en eskalationsmodel med tre tilstande, som hver indeholder en

række tiltag.

•

Den første tilstand

–

beredskabstilstanden

–

dækker over normale tider, hvor der ikke er

nogen krise. Her er der en permanent beredskabsramme, der sikrer fælles kriseprotokol-

ler, og at man i tide får delt viden om situationer, der potentielt kan eskalere til kriser.

Forslagets anden tilstand

–

overvågningstilstanden

–

kan aktiveres, når en krise formodes

at være på vej. Her skruer man op for monitoreringen af de dele af økonomien, der bliver

påvirket af krisen og har en betydning for et velfungerende indre marked. Ved aktiveringen

af tilstanden fastsætter Kommissionen via en gennemførelsesretsakt, hvilke varer der er

relevante. De kaldes strategisk vigtige varer.

Derudover indgår en mulighed for, at Kommissionen kan fastsætte landespecifikke mål for

opbygning af lagre af strategisk vigtige varer. Det gælder både, hvor store lagrene skal

være, og hvornår lagrene skal stå klar. Og i sidste ende kan de under særlige omstændig-

heder gøre det obligatorisk for lande at opfylde disse mål.

•

Forslagets sidste tilstand

–

nødsituationstilstanden

–

dækker over scenariet, hvor en krise

er i gang. Her vil en række generelle regler træde i kraft

–

f.eks. krav til, hvornår og hvor-

dan man må indføre nationale krisetiltag, der påvirker den frie bevægelighed.

•

Derudover rummer tilstanden mere målrettede værktøjer, der kan tages i brug under forskellige be-

tingelser. Det gælder f.eks., at Kommissionen kan anmode virksomheder om oplysninger eller i

særlige tilfælde pålægge dem at prioritere bestemte ordrer.

Side 845

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Endelig giver forslaget mulighed for, at Kommissionen kan gennemføre offentlige indkøb efter

mandat fra medlemslande. Det er muligt både under overvågnings- og nødsituationstilstanden med

offentlige indkøb efter mandat fra medlemslandene.

Regeringen støtter overordnet ambitionen om etablering af en fælles ramme til at sikre det indre

markeds funktions- og modstandsdygtighed. Det er vigtigt for regeringen, at forslaget omhandler

håndteringen af akutte og midlertidige kriser, frem for mere strukturelle udfordringer.

Regeringen støtter i den sammenhæng især tiltag målrettet sikring af, at det indre marked fortsat

fungerer i en krisesituation. Herunder er det også vigtigt, at forslagets tiltag bliver brugt på en

måde, der er proportional og ikke udsætter medlemslande eller virksomheder for unødige krav. Det

er nemlig også vigtigt for regeringen, at man husker og anerkender den velvilje, omstillingspara-

thed og fleksibilitet, som danske virksomheder har udvist i forbindelse med tidligere kriser, herun-

der covid-19-pandemien.

Regeringen er generelt skeptisk over for tilgangen til strategiske reserver. Her er det især vigtigt for

regeringen, at Kommissionen ikke kan pålægge medlemslandene at opbygge nationale strategiske

lagre. Opbygningen af sådanne lagre kan nemlig være meget omkostningstung, være markedsfor-

styrrende, og i sidste ende bliver de muligvis slet ikke brugt, hvis krisen ikke materialiserer sig.

For nødsituationstilstanden finder regeringen det generelt vigtigt at sikre integriteten af det indre

marked under kriser og støtter derfor op om klare retningslinjer for medlemsstaternes muligheder

for at indføre nationale restriktioner på den fri bevægelighed. Herunder er det centralt for regerin-

gen, at forslaget respekterer det nationale handlerum for implementering af nationale beredskabs-

planer, f.eks. for medicinlagre.

Regeringen ser generelt positivt på, at fælles og effektive notifikationsprocedurer for varer og tjene-

ster indgår i håndteringen af kriser. Der bør dog samtidig sikres tilstrækkeligt nationalt handlerum til

at indføre nationale tiltag i særlige tilfælde.

Regeringen finder tiltaget om, at virksomheder under nødsituationstilstanden kan blive pålagt at pri-

oritere ordrer eller behørigt begrunde, hvorfor det ikke er muligt, særligt indgribende. Det bør være

op til den enkelte virksomhed selv at beslutte, om man vil prioritere en ordre eller ej, og om man

ønsker at begrunde det.

Regeringens forhandlingsoplæg:

•

Det indstilles, at regeringen overordnet støtter forslagets ambition om at etablere en fælles

ramme, der skal sikre det indre markeds funktions- og modstandsdygtighed i en krise.

Der lægges dog afgørende vægt på, at Kommissionen ikke gives kompetence til at kunne

påtvinge medlemslande at opbygge lagre forud for en potentiel krise.

Derudover lægger regeringen stor vægt på, at forslaget respekterer implementeringen af

nationale beredskabsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at anvendelsesområdet og centrale definitioner afgræn-

ses, idet forslaget alene skal håndtere akutte og midlertidige kriser af vidtrækkende karak-

ter og konsekvenserne heraf for det indre marked.

Side 846

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

•

Regeringen lægger stor vægt på, at prioriterede ordrer kun kan påkræves i det omfang,

den økonomiske operatør selv accepterer forpligtelsen, og at manglende accept ikke skal

begrundes.

Regeringen lægger også stor vægt på, at prioriterede ordrer yder et væsentligt bidrag til

håndteringen af en krise, og at der sker tilstrækkelig involvering af medlemslandet, hvori

den økonomiske operatør er placeret.

Dertil lægger regeringen vægt på, at forslaget generelt kendetegnes ved proportionalitet

og ikke udsætter virksomheder og økonomiske aktører for unødige krav.

Der lægges vægt på, at aktivering af forslagets tilstande og tiltag sker på baggrund af på

forhånd fastsatte kriterier, fyldestgørende dokumentation og en transparent proces, hvor

medlemsstater inddrages rettidigt.

Og regeringen lægger vægt på, at der i beredskabstilstanden sikres synergier til allerede

eksisterende beredskabsforanstaltninger samt klare opdelinger af nationale og fælleskom-

petencer.

•

Kim Valentin:

Tak for en meget grundig gennemgang af et utrolig vigtigt område. Der er selvfølge-

lig brug for, at vi gør noget særligt, når der er en krise. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvornår der er

en krise, og hvordan man kan misbruge ordet krise. Jeg synes faktisk, at forhandlingsoplægget

rammer alle usikkerhederne meget godt ind med afgørende vægt og stor vægt de rigtige steder.

Jeg ønsker virkelig, at vi får en god forhandling, for det er så vigtigt, at man ikke kan misbruge en

krise, for så bliver der ikke respekt for det fremadrettet.

Det er vigtigt for mig at få præciseret, at man ikke pålægger virksomhederne regler, der er umulige

at efterleve, for så kan man lukke en virksomhed. I alarmtilstand tre kan man i et halvt år pålægge

virksomheden så store restriktioner, at den er nødt til at lukke, og derfor kan man godt diskutere,

om et halvt år er for lang tid.

Kan ministeren fortælle en smule mere om muligheder for kompensation og erstatning? En del af

områderne kan være i konflikt med grundlovene i Europa, og vi ved, at ejendomsretten er ukræn-

kelig i denne sammenhæng, så der kan komme ekspropriation ind i en del af krisebehandlingen. Er

det diskuteret overhovedet? Jeg synes, at man kommer lidt let omkring det.

Alex Ahrendtsen:

Normalt er Dansk Folkeparti en stærk tilhænger af det indre marked, og vi plejer

at stemme for alt, der handler om det indre marked, fordi det er godt for Danmark, og det er for så

vidt også godt for Europa. At vi ikke kommer til at støtte forhandlingsoplæggene skyldes to ting. Det

ene er de delegerede retsakter, og det andet er, at det er ret vidtgående og griber ind i virksomhe-

der. Jeg har noteret mig, at erhvervsorganisationerne også er meget bekymrede. Bekymrer det

ikke regeringen, at disse erhvervsorganisationer advarer?

Marianne Bigum:

Kommissionens forslag lægger måske op til at fjerne eksisterende lovgivning,

der eksplicit beskytter strejkeretten, og samtidig indeholder forslaget ikke nye tiltag, der indfører en

tilsvarende beskyttelse af strejkeretten. Er det en reel bekymring?

Erhvervsministeren:

Til Alex Ahrendtsen og Kim Valentin: Regeringen ser også på forslagene

med relativt stor alvor. Vi skal finde en balance imellem, hvordan vi reagerer på de kriser, vi har

Side 847

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

været i, og hvordan vi fastholder, at vi selv i krise kan have et velfungerende indre marked. Derfor

lægger vi i forhandlingsoplægget f.eks. afgørende vægt på, at Kommissionen ikke gives kompe-

tence til at påtvinge medlemslande at opbygge lagre forud for en potentiel krise. Jeg synes, at for-

handlingsoplægget er relativt hårdt og meget klart. Vores ønske er at sikre fælles fordele i håndte-

ring af kriser, men omvendt skal vi sørge for, at det indre marked stadig kan fungere. Der er et for-

hold mellem hensyn for Kommissionen, og de hensyn vi har især til vores erhvervsliv, for det skal

ikke blive for byrdefuldt for erhvervslivet. Hvis vi står i den ultimative krise, er der behov for tiltag,

men den generelle ramme skal efterleve, at vi stadig væk skal have et effektivt indre marked, som

skal hvile på virksomheder, der har hånd- og halsret over deres egne produktionsvilkår.

Kompensation, som Kim Valentin spørger til, er ikke en del af det. Det vil i givet fald være et stats-

støttespørgsmål. Men hvordan man tilkender kompensationen, ligger i forlængelse af disse regler.

Marianne Bigum nævner spørgsmålet om strejkeretten. Så vidt jeg husker, er den eksplicit adres-

seret i samlenotatet. Der har vi skrevet, at vi ikke vurderer, at der er grundlag for de bekymringer,

som Dansk Metal og FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) har fremført.

Marianne Bigum:

For Socialistisk Folkeparti vil det være helt afgørende, at Danmark stemmer nej,

hvis den vurdering viser sig ikke at holde vand. Kan ministeren garantere, at det ikke kommer op,

og hvis det gør, vil man så stemme imod, hvis det kompromitterer strejkeretten?

Erhvervsministeren:

Det er ikke et problem, som forslaget ligger nu. Og for at udviske den tvivl,

der har været hos aktører, har vi arbejdet for, at forslaget omvendt eksplicit henviser til at beskytte

både strejkeretten og de fundamentale rettigheder.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 848

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

4. Kommissionens Omnibusforslag tilknyttet SMEI:

a) Kommissionens forslag til SMEI Omnibus-forordning

–

Sagen er ikke på rådsmødet (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 22.

maj 2023, men forventes vedtaget snarest

KOM (2022) 0461

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 40)

Erhvervsministeren:

Kommissionens forslag til SMEI-omnibusforordning og Kommissionens for-

slag til SMEI-omnibusdirektiv forelægges samlet. De 2 forslag hænger sammen med punkt 3 om

Kommissionens forslag til forordning om et nødinstrument for det indre marked (SMEI).

Forslagene har til formål at indføre krisekapitler i en række sektorspecifikke retsakter, som f.eks.

byggevareforordningen og maskindirektivet. Forslaget fastsætter en række foranstaltninger, der har

til hensigt at lette forsyningen og tilgængeligheden af kriserelevante varer i forbindelse med en

nødsituation på det indre marked. Dette gøres ved at indføre en række ændringer i 5 forordninger

og 14 direktiver med hensyn til overensstemmelsesvurderinger, vedtagelse af fælles tekniske spe-

cifikationer og markedsovervågning.

For at kunne gøre brug af de nødforanstaltninger, som indføres i de pågældende retsakter, skal der

først foreligge en aktivering af hovedforordningens krisetilstand. Derudover skal de enkelte krisere-

levante varer fremgå af en gennemførelsesretsakt, der skal vedtages i forbindelse med tilstandens

aktivering.

Regeringen er positiv over for indførelsen af krisebestemmelser i relevant harmoniseret produkti-

onslovgivning, så de rette procedurer er på plads, hvis en krise opstår. Det er også positivt, at det

kræver særskilt aktivering af krisetilstanden, før krisebestemmelserne kan benyttes, så bestemmel-

serne kun benyttes ved reelle kriser.

Regeringen ser generelt positivt på prioriteringen af overensstemmelsesvurderinger for kriserele-

vante varer, da det kan fremskynde tilvejebringelsen af disse varer.

Regeringen anerkender, at det i særlige tilfælde kan være legitimt at gøre undtagelse fra krav om

involvering af et bemyndiget organ og i stedet benytte nationale myndighedsgodkendelser i de til-

fælde, hvor det ikke er muligt for de bemyndigede organer at prioritere overensstemmelsesvurde-

ringer af kriserelevante varer.

Regeringen finder det centralt, at kriserelevante varer godkendt af myndigheder kan cirkulere på

hele det europæiske marked for at undgå fragmentering af det indre marked. Samtidig er det vigtigt

for regeringen, at beskyttelsesniveauet så vidt muligt ikke svækkes.

Regeringen finder generelt, at det etablerede standardiseringssystem har vist sig både effektivt og

fleksibelt under kriser. Regeringen anerkender imidlertid, at der kan opstå situationer, hvor det er

nødvendigt med fælles specifikationer. Fælles specifikationer er det samme som en fælles stan-

dard, som blot er vedtaget af en offentlig myndighed.

Side 849

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Der bør dertil være klarhed omkring, hvordan man efter endt nødsituationstilstand håndterer varer,

der er markedsført efter fælles specifikationer.

Endelig finder regeringen, at obligatoriske fælles specifikationer er særligt indgribende og ikke skal

kunne finde anvendelse.

Regeringens forhandlingsoplæg:

•

Regeringen lægger stor vægt på, at kriserelevante varer tilladt ved undtagelse fra alminde-

lige overensstemmelsesprocedurer kan cirkulere på hele det europæiske marked, uden at

det kompromitterer mulighederne for at håndhæve beskyttelsesniveauet.

Regeringen lægger vægt på, at rammerne for prioritering af overensstemmelsesvurderin-

ger er klare og gennemskuelige med henblik på at undgå unødige byrder i efterlevelsen.

Regeringen lægger vægt på, at der ved undtagelse fra den almindelige overensstemmel-

sesprocedure sikres kvalitet i myndighedernes vurderinger, samt at muligheden for at und-

tage så vidt muligt begrænses til tilfælde, hvor prioriteringen af overensstemmelsesvurde-

ringer er utilstrækkelig.

Regeringen lægger vægt på, at der tages udgangspunkt i eksisterende harmoniserede

standarder, og at dette, hvis nødvendigt, suppleres af eksisterende internationale og der-

næst nationale standarder.

Regeringen lægger vægt på, at fælles specifikationer kun benyttes i strengt nødvendige og

behørigt begrundede tilfælde, og at obligatoriske fælles specifikationer ikke skal kunne

finde anvendelse.

•

Punkt 3, 4a og 4b blev behandlet samlet under punkt 3.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

b) Kommissionens forslag til SMEI Omnibus-direktiv

–

Sagen er ikke på rådsmødet (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 22.

maj 2023, men forventes vedtaget snarest

KOM (2022) 0462

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 48)

Punkt 4a og 4b blev forelagt samlet under punkt 4a. Punkt 3, 4a og 4b blev behandlet samlet under

punkt 3.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 850

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

5. Kommissionens forslag til design-reform

−

Sagen er ikke på rådsmødet (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 22. maj

2023, men forventes vedtaget snarest

KOM (2022) 0667, KOM (2022) 0666

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 57)

Erhvervsministeren:

Der er tale om en forordning og et direktiv, som er ens og behandles som ét

samlet forslag. Derfor forelægger jeg også ét samlet forhandlingsoplæg her i dag.

Forhandlingerne om designpakken går hurtigt fremad. Det svenske formandskab forventer at

kunne præsentere et kompromisforslag for hele designpakken, inden de giver stafetten videre til

det spanske formandskab.

Designpakken består af et direktiv og forordning, der skal modernisere og harmonisere lovgivning

om design i EU. Det skal gøre det nemmere og billigere for ikke mindst de små virksomheder at

søge om designbeskyttelse. Forslaget lægger samtidig op til at fjerne muligheden for at opnå de-

signbeskyttelse af reservedele til bl.a. biler. Det forventes at øge konkurrencen på reservedelsmar-

kedet til gavn for forbrugerne, der vil kunne se frem til lavere priser.

Dansk design har længe været med til at positionere Danmark som en førende designnation og

udgør en væsentlig del af dansk eksport. Danmark er samtidig et af de lande i EU, der har flest de-

signansøgninger i forhold til indbyggertallet.

Det er vigtigt for regeringen, at EU’s designlovgivning fremmer beskyttelsen af produkter til gavn for

danske og europæiske virksomheder.

Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag, der vil gøre det nemmere og billigere for danske

virksomheder

– og især de små og mellemstore virksomheder (SMV’er) –

at få beskyttet deres de-

sign.

•

Regeringen støtter Kommissionens forslag om en modernisering og yderligere harmonise-

ring af designreglerne.

I denne forbindelse lægger regeringen vægt på, at forslaget indeholder harmonisering af

designreglerne, der skal lette procedurer og omkostninger ved designregistrering til fordel

for SMV’er og individuelle designere.

Regeringen lægger desuden vægt på, at forslaget liberaliserer markedet for reservedele i

EU’s medlemsstater med henblik på at styrke konkurrencen på reservedelsmarkedet til

gavn for forbrugerne.

•

Søren Søndergaard:

Enhedslisten vil meget gerne støtte forhandlingsoplægget. Måske har mini-

steren opdaget, at vi er nogle, der er lidt bekymrede over delegerede retsakter. Delegerede retsak-

ter betyder afgivelse af politisk kompetence. Man kan leve med det, hvis det er tekniske spørgsmål,

men det er måske ikke ligegyldigt, hvis det er politiske spørgsmål som f.eks. afgørelse af, om

atomkraft eller sort gas ligger inden for taksonomien. Kan ministeren betrygge os i, at de delege-

rede retsakter på dette område er mindre, tekniske retsakter og ikke politiske retsakter?

Side 851

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

På et tidligere møde oplevede vi, at regeringen sagde, at man ønskede, at de delegerede retsakter

blev fremlagt til i hvert fald orientering og kommentering fra landene. Jeg synes i det hele taget, at

det er en god idé, og ikke bare noget, der kører mere eller mindre automatisk.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti kan støtte forhandlingsoplægget.

Erhvervsministeren:

De delegerede retsakter er fastsættelse af mindre, tekniske ting.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

ingen har ytret sig imod det.

Side 852

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

6. Delegerede retsakter om standarder for virksomhedernes

bæredygtighedsrapportering

−

Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3949

–

Bilag 2 (samlenotat side 64)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 263 (udvalgsmødereferat side 278 FO, direktiv om

virksomheders bæredygtighedsrapportering forelagt til FO i EUU 18/11-21)

Erhvervsministeren:

De delegerede retsakter kommer som følge af direktivet om virksomheders

bæredygtighedsrapportering (CSRD). Baggrunden for reglerne er behovet for handling på den

grønne dagsorden. Der skal leveres på den grønne omstilling, og bæredygtighed skal være en

konkurrencefordel for de virksomheder, der tager ansvaret på sig. Det kræver, at investeringer ka-

naliseres de rette steder hen. Derfor skal man som investor eller forbruger kunne kende forskel på

en grøn og en sort virksomhed. Den forskel skal de nye standarder for bæredygtighed tydeliggøre.

CSRD blev vedtaget i december 2022 og indeholder krav om, at alle store virksomheder og børs-

noterede virksomheder skal rapportere om bæredygtighed inden for miljø, sociale faktorer og ledel-

sesforhold. Det er de konkrete krav, som virksomhederne skal rapportere på, der nu fastsættes

gennem en række standarder.

Kommissionen skal senest den 30. juni 2023 fremsætte en delegeret retsakt, der fastsætter første

sæt af en række ikkesektorspecifikke standarder. De ikkesektorspecifikke standarder vil gælde for

de store virksomheder og omfatter alle de tre overordnede emner inden for bæredygtighedsrappor-

tering. Det er forventningen, at standarderne vil dække mange forskellige områder. Eksempelvis

kan de omfatte miljø og klimaforhold, menneskerettigheder, biodiversitet, cirkulær økonomi samt

forhold i virksomhedens værdikæde.

Herefter skal Kommissionen i 2024 fremsætte delegerede retsakter for en række sektorspecifikke

standarder, standarder tilpasset små og mellemstore børsnoterede virksomheder og standarder for

visse tredjelandsvirksomheder, der har aktiviteter i EU.

Det kan virke lidt utraditionelt, at regeringen forelægger sagen til forhandlingsoplæg nu, hvor vi ikke

har set retsakterne. Det skyldes, at der ved delegerede retsakter ikke er samme forhandling som

ved almindelige retsakter. Vi vurderer derfor, at danske interesser er varetaget bedst ved et tidligt

forhandlingsoplæg, så vi for alvor kan forsøge at påvirke indholdet, før Kommissionen fremsætter

retsakterne.

Det er vigtigt, at vi forsøger at gøre vores indflydelse gældende. De nye krav til bæredygtigheds-

rapportering vil nemlig kræve en meget stor transformation for de omfattede virksomheder. Det

skyldes bl.a., at mange af virksomhederne ikke i forvejen besidder de data, der kræves.

Kravene kommer også til at ramme SMV’erne hårdt. Selv om de ikke er direkte omfattet, vil de

skulle imødekomme dataefterspørgslen fra de store virksomheder, som SMV’er har som kunder og

samarbejdspartnere. Derudover er der en meget kort implementeringsperiode, hvilket gør det

svært for virksomhederne at tilpasse sig.

Side 853

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Det er helt centralt, at Kommissionen har disse betragtninger med i deres overvejelser, når de ud-

arbejder standarderne, så rapporteringskravene virker efter hensigten i praksis. Derfor har vi anmo-

det om at få sagen tilføjet som et eventueltpunkt på rådsmødet, så der kan sættes fokus på det.

Regeringen støtter CSRD og mener, at det er centralt for at omstille erhvervslivet mod en mere

bæredygtig økonomi. Men for, at CSRD kan blive en succes, er det vigtigt, at de kommende stan-

darder kan implementeres af virksomhederne i praksis.

Det er derfor vigtigt, at der med standarderne undgås unødvendige byrder. Det vil sige, at der ska-

bes en balance, hvor byrderne for virksomhederne står mål med de gevinster, som standarderne

skaber for den grønne omstilling.

Regeringens forhandlingsoplæg:

•

Regeringen lægger stor vægt på, at rapporteringskravene er proportionelle, således at

virksomhederne ikke pålægges unødigt store byrder, og at rapporteringskravene skaber

værdi for både brugerne af bæredygtighedsinformation, f.eks. den finansielle sektor, inve-

storer m.v., og for de rapporterende virksomheder.

Regeringen lægger stor vægt på, at oplysningskravene i bæredygtighedsstandarderne er

eksekverbare og så vidt muligt automatiserbare for de indberettende virksomheder og

samtidig hjælper virksomhederne til at gå foran i den grønne og bæredygtige omstilling.

Regeringen lægger stor vægt på, at Kommissionen parallelt med den fortsatte udvikling af

bæredygtighedsstandarder fremsætter initiativer, der kan lette de administrative byrder

hos både de omfattede virksomheder og særligt SMV’erne i deres værdikæder, f.eks. ved

standardisering af data og it-systemer, der kan automatisere virksomhedernes rapporte-

ringsprocesser.

Regeringen lægger stor vægt på, at rapporteringskravene er forenelige med behovene for

information fra de finansielle markedsdeltagere i forhold til de rapporteringskrav, som de er

pålagt efter anden finansiel EU-lovgivning,

f.eks. EU’s taksonomi.

Regeringen lægger stor vægt på, at afledte offentlige udgifter skal begrænses og kunne

stå mål med den forventede samfundsmæssige merværdi ved bæredygtighedsrapporte-

ringen.

Sluttelig lægger regeringen vægt på, at formålet med CSRD opfyldes ved, at rapporte-

ringskravene skal være implementerbare og nemme for virksomhederne at håndtere, og

at en indførelse af kommende rapporteringskrav sker trinvis.

•

Søren Søndergaard:

Problemet er, at regeringen læner sig op ad taksonomien, som er kulsorte

energiformer plus atomkraft. Det sidste kan man diskutere, det er jo mest uran, som selv i de nye-

ste modeller er problemet, men den sorte gas er der jo stadig væk. Enhedslisten kan ikke støtte

forhandlingsoplægget.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Der er meget papirnus-

seri forbundet med det

–

det er ret bekymrende for virksomhederne, og som bekendt er vejen til

helvede brolagt med gode hensigter.

Side 854

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre støtter forhandlingsoplægget. Jeg var lidt bekymret for, at

erhvervsministeren lagde så stor vægt på alt, der handlede om enklere rapportering og ingen admi-

nistrative byrder. Det kan måske komme til i sidste ende at bidrage til at udvande bæredygtigheds-

rapporteringen, som jeg mener tjener Danmarks og danske virksomheders interesser, men jeg no-

terer også, at regeringen finder, at det er et vigtigt område at styrke. Så det var bare lige balancen.

Det er afgørende, at vi gør det, og der er rigtig mange danske virksomheder, som er langt forud, og

derfor vil ens rammer for bæredygtighedsrapporteringen være en konkurrencemæssig fordel for

dem.

Vil udbudsloven blive revideret i implementeringen af bæredygtighedsrapporteringen, så det

også kommer til at omfatte offentlige indkøb? Det kunne skabe en lidt mere balanceret konkurren-

cesituation.

Karin Liltorp:

Selvfølgelig skal man være bekymret for unødigt bureaukrati og rapportering bare

for rapporteringens skyld. Kan man få skrevet ind i, at formålet med rapporteringen netop ikke bare

er rapportering, men at drive det i en mere grøn retning? Hvis man ender med bare at rapportere

for at have fine rapporter, så er det jo lidt spildt arbejde. Det er kun i det omfang, det faktisk fører til

ændringer, at det giver noget.

Marianne Bigum:

Socialistisk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget. Det er et virkelig vigtigt di-

rektiv og et centralt led i omstillingen af det europæiske erhvervsliv til en bæredygtig økonomi. Vi

synes, at regeringen har fundet en god linje for det.

Der står i samlenotatet: »I udarbejdelsen af de konkrete standarder finder regeringen det derfor vig-

tigt, at disse er proportionale, så virksomhederne ikke pålægges unødigt store byrder, og at rappor-

teringskravene skaber værdi for brugerne af bæredygtighedsinformation.« Det er vi helt enige i,

men jeg kunne godt tænke mig at høre et eksempel på, hvad regeringen ser som en afrapporte-

ring, der medfører unødigt store byrder.

Erhvervsministeren:

Flere af indlæggene var kommentarer, og jeg tager opbakningen til mig.

Som Karin Liltorp siger, skal der selvfølgelig findes en balance imellem, at vi på den ene side øn-

sker at bruge samarbejdet og dette nye instrument til at fremme bæredygtighed. Det er hele formå-

let med det. På den anden side genererer det administrative byrder for virksomhederne. Princip-

perne bliver en del af vores indre marked og vores måde at samhandle med hinanden på, så det er

meget stort, og i anden sammenhæng forsøger vi

–

f.eks. på erhvervsområdet

–

at kompensere for

de byrder, som virksomhederne får. Uanset hvordan vi vender og drejer det, er det nyt for mange

virksomheder

–

det vil være nye data, ny indrapporteringsform osv. Derfor er vi meget opmærk-

somme på, at det ikke bare ender med noget, man ikke kan bruge. Det er det, der groft sagt står i

forhandlingsoplægget.

Vi kompenserer på andre fronter på erhvervspolitikken

–

eksempelvis vil den automatiske er-

hvervsrapportering og digitalisering for små og mellemstore virksomheder være med til at gøre

hverdagen lettere, så vi hele tiden finder en balance. Det tror jeg er vigtigt, for hvis vi bare kører det

igennem uden at have det andet ben med, så tror jeg ikke, at vi får alle med. Derfor er der nødt til

at være balance. Men formålet er jo rigtig godt. Vi skal sørge for, at det kan implementeres, og det

vil direkte og indirekte betyde rigtig meget for små og mellemstore virksomheder

–

som Danmark

har mange af

–

selv om det er de store, der er pålagt det. Hvordan skal de små og mellemstore

Side 855

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

virksomheder håndtere det? Det er noget af det, vi lægger vægt på i forhandlingsoplægget. Det er

grundlæggende et rigtig positivt forslag, men implementeringen er virkelig vigtig.

Virksomhederne vil skulle indrapportere godt 1.100 datapunkter efter de nye krav. Det er en meget

stor mundfuld for dansk erhvervsliv. Derfor er det vigtigt, at vi holder meget godt øje med det, så vi

kan sørge for, at det rent faktisk bevæger sig i den rigtige retning.

Til Marianne Bigum: I udspillet kan man ikke helt afvise, at der er én, der er irrelevant. Så det er

det, der også er i vores forhandlingsoplæg, når vi kigger på, hvordan vi tilrettelægger det.

Til Christian Friis Bach: Offentlige indkøb er ikke omfattet. Reglerne er rettet mod virksomheder og

ikke offentlige indkøb.

Christian Friis Bach:

Kunne man overveje også at tage offentlige indkøb med i den danske imple-

mentering? Derudover vil jeg i øvrigt opfordre til, at man ser meget bredt på implementeringen i

Danmark og inddrager flest mulige aktører

–

ikke bare revisorer og konsulenter, men også det bre-

dere civilsamfund. Jeg tror, at det kan give en rigtig god og spændende dynamik.

Karin Liltorp:

Formålet er at gøre alle lidt grønnere og lidt mere bæredygtige. Kan man tænke no-

get ind, hvor man ser på, hvad vi kan lære af hinanden, så virksomhederne kan se, hvordan andre

har gjort og kan lære af det? Netop så afrapporteringen ikke bare ender et sted, hvor ingen får

glæde af den, ud over dem, der har afrapporteret.

Erhvervsministeren:

Hele pointen med at indsamle data er, at det bliver offentliggjort, så man kan

se, hvad andre gør, og hvad effekten af det er. Offentliggørelsen og den debat, der vil komme om

det, vil selvfølgelig være med til at drive udviklingen

–

forhåbentlig i retning af det, som er formålet

med forslaget.

Til Christian Friis Bach: Det her handler om, at vi skal finde den rigtige implementering af det, vi al-

lerede har vedtaget. Hvis grønne offentlige indkøb skal med, skulle det være med i hoveddirektivet,

som vi vedtog i december 2022. Men Christian Friis Bach kan læne sig op ad, at et bredt flertal i

Folketinget har vedtaget en meget grøn strategi for offentlige indkøb for dansk vedkommende. Jeg

tror, at det er svært at finde andre lande, der har en mere ambitiøs tilgang til offentlige indkøb.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 856

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

8. Siden sidst

a) Orientering om Kommissionens forslag om opgradering af den digitale

selskabsret

KOM (2023) 0177

Erhvervsministeren:

Forslaget blev præsenteret den 29. marts 2023. Formålet med forslaget er at

bidrage til et mere integreret og digitaliseret indre marked. Jeg vender tilbage til udvalget på et se-

nere tidspunkt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

b) Orientering om Kommissionens forslag til Patent-pakken

KOM (2023) 0232, KOM (2023) 0221 og KOM (2023) 0224

Erhvervsministeren:

Kommissionen præsenterede pakken den 27. april 2023, der består af tre

forordninger om:

•

Supplerende beskyttelsescertifikater.

Standardessentielle patenter.

Tvangslicenser i krisesituationer.

Formålet med patentpakken er at gøre det nemmere at søge om supplerende beskyttelsescertifi-

kater, sikre rimelige priser på produkter, som indeholder standardiserede teknologier, og skabe

bedre adgang til vigtige produkter i krisesituationer. Jeg vender tilbage til udvalget på et senere

tidspunkt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

c) Orientering om Kommissionens forslag om nettonulindustri

KOM (2023) 0161

Erhvervsministeren:

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen den 16. marts 2023.

Formålet med forslaget er at fremme produktionen af grønne teknologier i Europa, såsom vindmøl-

ler, solceller og elektrolyseanlæg. Det skal bl.a. ske gennem hurtigere tilladelser, testfaciliteter og

udpegelse af ikke mindst strategiske projekter. Jeg vender tilbage til udvalget på et senere tids-

punkt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 857

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

rapportering af miljødata fra industrianlæg og oprettelse af en portal for industrielle

emissioner

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0157

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren:

Vi forventer, at Coreper vil vedtage Rådets holdning til forslaget senere på måne-

den. Formålet med forslaget er at fremme adgangen til oplysninger om virksomheders miljøforhold.

Det er nyttigt for borgerne, der kan følge med i forurenende udledninger helt ned på lokalt niveau.

Og det er nyttigt for beslutningstagere, fordi vi hermed skaber et bedre vidensgrundlag for effektiv,

målrettet og systematisk regulering.

Regeringen er enig i den overordnede ambition bag forslaget. I dag er der allerede en omfattende

indberetning af miljøoplysninger fra danske og europæiske virksomheder, der bliver offentliggjort

på internettet. Det sker på baggrund af EU-regler, der implementerer den såkaldte Kyivprotokol un-

der Aarhuskonventionen. I Danmark er der i dag ca. 2.400 virksomheder, der er omfattet af de nu-

værende regler på området. Der er tale om virksomheder, som er kendetegnet ved at have stor

produktionskapacitet og dermed også et stort forurenings-potentiale.

Med forslaget ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelsesområde. Både med hen-

syn til hvor mange virksomheder der skal indberette data, og mængden af data, der skal indberet-

tes og offentliggøres. Bl.a. lægges der op til, at flere virksomheder og landbrug skal indberette op-

lysninger.

Med forslaget vil der således være op mod 6.234 danske virksomheder og spildevandsanlæg, der

bliver omfattet af kravene om indberetninger. Heraf er der ca. 4.800 husdyrbrug og 180 akvakultur-

anlæg. Det er altså noget mere end de nuværende 2.400.

Det er vigtigt at bemærke, at Miljøstyrelsen i det nuværende forslag vil få mulighed for at indberette

data på vegne af husdyrbrug og akvakulturanlæg. Det sker ved såkaldt top-down-rapportering.

Herved mindskes de administrative byrder for de enkelte brug og anlæg. Samtidig øger forslaget

kravene til, hvilke data der skal indberettes og offentliggøres.

Som noget nyt skal virksomhederne bl.a. indberette deres forbrug af energi, råvarer og vand. Virk-

somheder, der har udledninger under tærskelværdierne, skal årligt bekræfte, at dette er tilfældet.

Endelig vil Kommissionen få mulighed for at ændre, hvilke sektorer der omfattes af direktivet, og

hvilke typer udledninger der skal indberettes og offentliggøres.

Regeringen støtter den overordnede ambition med forslaget. Der er en klar opstramning og udvi-

delse af reglerne. Det er også vores holdning, at dataindberetningen skal gøres intelligent. Vi skal

undgå unødig administration. Administration og bureaukrati skal give mening. Regeringen mener,

at der skal være en bedre balance mellem de byrder, vi pålægger erhvervsliv og administrative

myndigheder, og den nytte, vi har af oplysningerne. Og vi mener, at medlemsstaterne i højere grad

Side 858

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

skal inddrages, hvis direktivets anvendelsesområde skal ændres. Vi forventer, at der er overordnet

enighed om denne linje blandt medlemsstaterne. Forhandlingerne går klart i den retning.

I sidste uge orienterede jeg Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) om forslaget. Jeg blev i den forbin-

delse spurgt om, hvad en eventuel overgangsperiode for indrapportering af vand, råvarer og energi

konkret skulle indebære, og hvor længe den skulle vare.

Jeg vil gerne bruge denne lejlighed til at uddybe, at overgangsperioden vil være kort, en til to ind-

rapporteringsperioder, og skal bruges til at få viden og erfaring med indrapportering af denne nye

type data. På den måde sikrer vi den mest effektive indrapportering, og at data kan sammenlignes

på tværs af lande og sektorer. Det vil give viden om, hvordan og hvilket format der vil være det

bedste. Formatet skal nemlig fastsættes i en efterfølgende retsakt.

Regeringen støtter forslaget, idet man

•

lægger stor vægt på, at byrder for myndighederne og erhvervslivet mindskes og er propor-

tionale i forhold til formålet.

lægger stor vægt på, at virksomhederne ikke skal bekræfte udledninger under tærskelvær-

dier for forurenende stoffer.

lægger stor vægt på, at top-down-rapportering for husdyrbrug og akvakulturanlæg kan an-

vendes ved indberetning af energi-, råvare-, og vandforbrug.

lægger stor vægt på, at der sker en klar afgrænsning af brugen af gennemførelsesretsak-

ter, og at Kommissionens beføjelser til at udvide forordningens anvendelsesområde ind-

skrænkes fra delegerede retsakter til gennemførelsesretsakter.

lægger vægt på, at forslaget inkorporerer en overgangsperiode, hvor indberetning af

energi-, råvare-, og vandforbrug bliver på forsøgsbasis, og at der gennemføres en evalue-

ring, inden det gøres obligatorisk.

lægger vægt på, at forslaget effektiviserer rapporteringen af virksomhedsdata gennem

genbrug af data.

•

Kim Valentin:

Nogle vil måske sige det modsatte, men jeg synes, at forslaget indebærer en risiko

for overimplementering. I Danmark er vi dygtige til at håndtere sådanne ting, vi går hurtigt til opga-

ven og gør det på en ordentlig måde. Selv om det er blevet nævnt, at alle gerne vil gøre det på

samme måde, er der en risiko for, at andre lande ikke gør det på samme måde som os, hvilket gør

det vanskeligt at sammenligne data på en pålidelig måde. Der er også en risiko for, at nogle lande

slet ikke gør det. Når det kommer til rapportering kan vores virksomheder derfor blive stillet i en

dårligere position. Især hvad angår de over 3.000 husdyrbrug ville det være en kæmpe fordel at

forenkle processen. Jeg tror også, at en mere simpel tilgang ville skabe større enstemmighed i da-

taindberetningen på tværs af Europa.

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Alex Ahrendtsen:

Jeg synes, at forhandlingsoplægget er slapt. Man burde i stedet have lagt afgø-

rende vægt. Desuden er de delegerede retsakter et problem. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor

erhvervsorganisationerne bliver ved med at finde sig i det. På individuelt plan kan de sikkert leve

Side 859

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

med det, men siden valget har erhvervslivet fået lagt stadig flere byrder på sig, og det er for meget.

Regeringen må tage sige sammen og banke i bordet over for EU. Det kommer til at gå ud over

dansk erhvervsliv. Dansk Folkeparti kommer ikke til at støtte regeringens forhandlingsoplæg. Hvor-

for bliver man ved med at lægge byrder over på erhvervslivet? Hvorfor siger regeringen ikke fra?

Miljøministeren:

Erhvervsorganisationerne støtter regeringens tilgang, som netop går ud på at

gøre det så simpelt som muligt. En del af dataene er allerede i myndighedernes besiddelse, hvilket

gør en top-down-indberetning mulig. Det er en forordning, og det betyder, at det ikke er op til hvert

enkelt medlemsland, hvordan det vil implementere den. Vi arbejder på at få etableret en over-

gangsperiode for den endelige implementering, hvor metoderne vil blive tilpasset, således at man

kan sammenligne landene imellem. Men jeg anerkender synspunktet.

For regeringen er det vigtigt at have viden om, hvor meget de enkelte virksomheder forurener,

og samtidig hjælpe dem med at reducere forureningen ved at stille krav om nedbringelse. Jeg er

sikker på, at det er godt for danske virksomheder, der er kendt for deres dygtighed og fremskridt

inden for forureningsbekæmpelse. Det er fint at være klassens duks, men da vi konkurrerer på det

internationale marked, mener regeringen også, at det vil være godt for danske virksomheder, at

alle spiller efter samme regler, når det gælder indberetning af forureningsdata. Dansk Industri,

Landbrug & Fødevarer og andre organisationer støtter, at vi sammen med et stort flertal af lande i

EU arbejder for at mindske byrderne med formålet om at gøre det nemmere at se de enkelte virk-

somheders forureningstilstand.

Karin Liltorp:

Moderaterne støtter naturligvis også regeringens forhandlingsoplæg, men her ven-

der vi tilbage til spørgsmålet om unødvendigt bureaukrati, som jeg tror flere er bekymrede for. Der-

for blev jeg glad, da ministeren talte om intelligent dataindsamling. Forslagets intention er smuk, for

vi ønsker at bevæge os i en grønnere retning. Men jeg kunne godt tænke mig, at det blev mere ty-

deligt, også for den enkelte, hvad det overordnede formål er med at pålægge denne byrde. Hvad

får den enkelte ud af det? Det kunne f.eks. være for at hjælpe den enkelte til at reducere emissio-

ner eller mindske vandforbruget osv. På den måde kommer det ikke til at virke som data for datas

skyld. Formålet skal være klart og skal føre os i den rigtige retning.

Søren Søndergaard:

Vi skal ikke tage stilling til Kommissionens forslag, men til regeringens for-

handlingsoplæg.

Jeg forstod det sådan, at regeringen lægger stor vægt på at begrænse beføjelserne i de delege-

rede retsakter til tekniske spørgsmål. Hvis det er korrekt, støtter Enhedslisten forhandlingsoplæg-

get.

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre støtter også regeringens forhandlingsoplæg. Jeg blev me-

get glad for at høre Århuskonventionen nævnt. Den var jeg ansvarlig for under min tid i FN, og det

er en fantastisk konvention. Spørgsmålet falder måske lidt uden for dagsordenen, men giver dette

anledning til at overveje en endnu stærkere implementering af Århuskonventionen i Danmark? Ef-

ter min mening kunne vi godt lægge os endnu tættere op ad den, især i forbindelse med domstols-

prøvelse og retspraksis.

Marianne Bigum:

Jeg synes faktisk, det er rigtig godt, at vi får mere data. Det handler ikke kun om

data for datas skyld, men om forsyningssikkerheden i Europa og den geopolitiske virkelighed. Det

Side 860

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

er vigtigt, at vi får et overblik over vores ressourcebehov for virksomheder, også for at sikre deres

fremtid. Ud over emissioner skal virksomhederne med forslaget nemlig også rapportere råvarefor-

brug.

Hvad angår Kommunernes Landsforenings høringssvar og DUT-krav (det udvidede totalbalance-

princip), er det

–

hvis jeg forstår det rigtigt

–

indregnet i forslagets samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Betyder det, at regeringen deler Kommunernes Landsforenings ønske?

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Mange af kommentarerne går på, at der skal sikres så lidt bureau-

krati som muligt, hvis vi skal gå med til dette, og ministeren lagde stor vægt på, at byrderne skulle

nedbringes. Danmarksdemokraterne mener imidlertid, at ministeren bør lægge afgørende vægt på

at mindske byrderne for erhvervslivet og myndighederne. Hvis ministeren ikke kan gå med til det,

kan Danmarksdemokraterne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg. Jeg håber, ministeren er

med på den, for det lyder, som om alle her er enige i, at det er den rigtige vej at gå.

Miljøministeren:

Formålet med forslaget er først og fremmest at give både borgere og beslut-

ningstagere en klarere, bedre og dybere indsigt i forurening, vandforbrug og energiforbrug hos en

større gruppe europæiske virksomheder. Jeg går ud fra, at den enkelte virksomhed som hovedre-

gel har ret godt styr på det, men det kunne jo være, at virksomhederne med dette nemmere kunne

lade sig inspirere af andre, som har haft mere held med at reducere forbruget. Derudover kan det

være en konkurrencefordel for dem, der præsterer godt, i forhold til dem, der ikke gør det lige så

godt.

Til Søren Søndergaard: Det er korrekt, at regeringen lægger stor vægt på at begrænse beføjel-

serne i de delegerede retsakter til tekniske spørgsmål.

Jeg er åben for idéer til yderligere implementering af Århuskonventionen, som Christian Friis Bach

foreslår, men det vil kræve input fra juristerne i ministeriet at foretage en egentlig vurdering af, om

det vil være muligt.

Til Marianne Bigum: Det er korrekt, at DUT-krav er med i den samfundsøkonomiske analyse, men

det må afvente forhandlingerne med Kommunernes Landsforening, så jeg kan ikke kommentere

på det her og nu.

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: I indledningen nævnte jeg, at de andre EU-lande er enige med

Danmark i, at bureaukratiet skal mindskes, og at det skal gøres så smart som muligt. Forhandlin-

gerne går i den rigtige retning, og derfor ville det uhensigtsmæssigt at lægge afgørende vægt på

det punkt. På den måde ville vi være forhindret i at deltage i forhandlingerne. Det er vigtigt, at vi sid-

der med ved bordet, når det hele går i den rigtige retning. Derfor kommer vi ikke til at lægge afgø-

rende, men stor vægt.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har ytret sig imod det.

Side 861

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 9. Direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer

−

Mulig generel indstilling

KOM (2022) 0689, KOM (2022) 0688

KOM (2022) 0688

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg forelægger sagerne til forhandlingsoplæg.

Kommissionens to direktivforslag om bindende standarder for ligestillingsorganer blev fremsat

samlet i december 2022. Det er sandsynligt, at det svenske EU-formandskab vil gå efter generel

indstilling til EPSCO-rådsmødet den 12. juni 2023.

Formålet med forslagene

–

der indholdsmæssigt er nærmest identiske, men har forskellige hjem-

melsgrundlag

–

er at skabe en stærkere ramme for at fremme ligebehandling og bekæmpe diskri-

mination i EU. Kommissionens ambition med forslagene er at sikre en mere ensartet håndhævelse

af de eksisterende EU-regler om forbud mod forskelsbehandling. Baggrunden er, at der ifølge

Kommissionen er en for stor forskel i de nationale ligestillingsorganers ressourcer, effektivitet, uaf-

hængighed og kompetencer

–

og dermed en for stor forskel i graden af beskyttelse mod forskels-

behandling i medlemslandene. Det vil Kommissionen gerne rette op på. Og det foreslår de at gøre

gennem bindende standarder for ligestillingsorganerne.

Det er et formål, som regeringen støtter. Øget ligebehandling og bekæmpelse af diskrimination er

vigtige dagsordener for regeringen. Både nationalt og på EU-plan. Derfor er vi også gået konstruk-

tivt ind i arbejdet med de to forslag.

Regeringen mener samtidig, at vi i Danmark allerede har et velfungerende system til at håndhæve

EU’s ligebehandlingslovgivning. Dels af Institut for Menneskerettigheder –

det danske ligestillings-

organ

–

som arbejder for at fremme ligebehandling gennem undersøgelser, rapporter og bistand til

ofre for diskrimination. Dels af Ligebehandlingsnævnet, som træffer bindende afgørelser i sager om

forskelsbehandling som et alternativ til at gå til domstolene.

Derudover har vi som noget særligt i Danmark det fagretlige system, som håndterer sager om for-

tolkning af og brud på kollektive overenskomster. Det fagretlige system er en hjørnesten i den dan-

ske arbejdsmarkedsmodel. Og den fagretlige behandling af sager om forskelsbehandling er essen-

tiel for vores måde at håndtere diskrimination på det danske arbejdsmarked.

Under forhandlingerne har regeringen været optaget af at sikre, at vi kan bevare disse, eksiste-

rende systemer. Det gælder kompetencefordelingen mellem Institut for Menneskerettigheder og

Ligebehandlingsnævnet. Og det gælder det fagretlige system, som ikke må blive udfordret af, at

ligestillingsorganet eksempelvis får ret til at føre sager på vegne af lønmodtagere ved de civile

domstole. Her er det afgørende for regeringen, at det fagretlige system bevarer sin fortrinsret, når

der er tale om overenskomstfastsatte rettigheder.

I forhandlingerne har regeringen kæmpet for en væsentlig mindre detaljeret og mere fleksibel tekst

end den, Kommissionen har fremlagt. Heldigvis har mange lande været på linje med Danmark i

denne sag. Og formandskabet har taget de mange ændringsforslag til efterretning.

Side 862

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Den seneste kompromistekst i Rådet er således blevet væsentligt justeret i forhold til Kommissio-

nens udkast. Teksten er nu langt mindre detaljeret og mere fleksibel i forhold til nationale admini-

strative og juridiske systemer.

Konkret betyder Rådets foreløbige position, at der nu udvises større respekt for forskellige tvistbi-

læggelsessystemer, herunder også for arbejdsmarkedets parters rolle. Forslagets udvidelse af lige-

stillingsorganers ret til at undersøge sager samt tilgå information og dokumenter er ligeledes blevet

indskrænket i Rådets foreløbige kompromis. Nu kan beføjelsen til at undersøge sager overlades til

nationale kompetente organer, herunder arbejdsmarkedets parter.

Disse ændringer i teksten er væsentlige set fra et dansk synspunkt. Især fordi det vil kunne under-

minere betydningen af at være medlem af en fagforening, hvis ligestillingsorganet kunne under-

søge og føre ens sag. Og den danske model forudsætter stærke, repræsentative fagforeninger for

at kunne fungere.

Der er også sket en væsentlig inddæmning af ligestillingsorganers ret til at handle i og selv føre

retssager. Forslaget om, at ligestillingsorganer får ret til at anlægge sager i eget navn for at imø-

degå strukturel diskrimination i samfundet, er nu ændret til, at medlemslandene kan indføre en ret

for ligestillingsorganer til at anlægge sager i eget navn for at forsvare offentlige interesser.

Ændringen er vigtig, fordi vi i dansk retspleje har et krav om retlig interesse, før man kan anlægge

en sag

–

et krav, som er motiveret i, at domstolene ikke skal tage stilling til strukturelle tendenser i

samfundet, som ofte er spørgsmål af mere politisk karakter. Med den nuværende formulering får

forslaget ikke betydning for dansk retspleje.

I forhandlingerne har regeringen til gengæld støttet op om bestemmelser, der skal sikre ligestil-

lingsorganers uafhængighed, samt bestemmelser, der skal sikre, at organerne har tilstrækkelige

ressourcer til at varetage deres opgaver. Fra dansk erfaring ved vi, at ligestillingsorganer kan spille

en vigtig rolle med hensyn til at fremme, evaluere og overvåge ligebehandling samt give støtte til

ofre for diskrimination.

Regeringen har ligesom mange andre offentlige og private aktører i Danmark stor gavn af de un-

dersøgelser og den rådgivning, som Institut for Menneskerettigheder leverer. Regeringen bakker

derfor også op om, at instituttet med forslagene vil få udvidet dets mandat til at omfatte religion eller

tro, handicap og alder.

Regeringen har stadig nogle enkelte ønsker til justeringer i teksten, men grundlæggende er vi me-

get tilfredse med det foreløbige resultat af forhandlingerne. Det betyder alt sammen, at forslagene

–

hvis de vedtages

–

vil medføre en række mindre lovgivningsmæssige konsekvenser. I Danmark

skal vi evt. ændre i lov om Institut for Menneskerettigheder. Det skyldes, at der skal findes en løs-

ning, hvor også religion, tro, handicap og alder omfattes af et ligebehandlingsorgan. Det skal dog

bemærkes, at instituttet

allerede i dag har et særligt mandat i forhold til FN’s Handicapkonvention.

Jeg vil også gerne understrege, at formandskabets kompromistekst fastholder, at det er op til med-

lemslandene at beslutte, om ligestillingsorganet skal kunne træffe bindende afgørelser eller ej. Det

kan Institut for Menneskerettigheder ikke i dag. Den kompetence ligger som bekendt hos Ligebe-

handlingsnævnet, og der kan den blive.

Side 863

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Lad mig til slut sige lidt om processen med de to forslag. Det svenske formandskab behandler de

to forslag sammen.

Det særlige i denne sag er, at det ene forslag følger den almindelige lovgivningsprocedure, som

alene kræver et kvalificeret flertal i Rådet, og som har Europa-Parlamentet som medlovgiver. Det

andet forslag følger den særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet, mens

Europa-Parlamentet alene høres.

Som det ser ud nu, er det sandsynligt, at det svenske formandskab vil gå efter at vedtage generel

indstilling med enstemmighed i begge forslag. Det kan dog også ske, at formandskabet alene vil gå

efter at opnå generel indstilling i forslaget, der kræver kvalificeret flertal. Hvad formandskabet gør,

afhænger af de næste ugers forhandlinger, og om formandskabet formår at lande en tekst, som

ingen lande vil gå imod.

På den baggrund søger jeg opbakning til følgende forhandlingsoplæg, som gælder for begge direk-

tivforslag:

Regeringen

•

arbejder for at fremme ligebehandling i EU gennem minimumsstandarder for ligestillingsor-

ganers virke.

lægger afgørende vægt på, at direktiverne ikke underminerer den danske arbejdsmar-

kedsmodel.

lægger stor vægt på, at direktiverne respekterer nationale civilretlige procesregler.

lægger stor vægt på, at direktiverne giver fleksibilitet med hensyn til, hvordan man natio-

nalt fordeler opgaver og kompetencer, som følger af direktiverne.

Kim Valentin:

Som jeg forstod det, er det et spørgsmål om anvendelse og håndhævelse og ikke

om nye rettigheder. Det er et spørgsmål om at hjælpe nogle lande til at få en højere minimums-

standard. Det er et minimumsdirektiv, som sætter standarder, og det kan vi faktisk hjælpe med. Vi

skal selvfølgelig passe på, at det ikke ødelægger noget for os, der i virkeligheden gør tingene rela-

tivt godt mange steder. Derfor kan Venstre selvfølgelig støtte forhandlingsoplægget.

Der er en masse gode ting, men man kan have nogle overvejelser om, hvorvidt Institut for Menne-

skerettigheders rent faktisk er i stand til at gøre noget. Personligt synes jeg ikke, at det ville have

gjort noget, at nogle med så rent et fokus på menneskerettigheder havde muligheder for at gøre

noget en gang imellem.

Alex Ahrendtsen:

Det lyder jo meget tilforladeligt, men når man kigger ned i det, er det langt fra

tilforladeligt. Man udstyrer faktisk nogle mennesker med en torshammer, som de kan slå sagesløse

borgere i Danmark med. Jeg synes, at det er ret problematisk. Man vil gudhjælpemig også give

mulighed for at ansætte endnu flere mennesker i menneskerettighedsinstituttet og ligebehandlings-

nævnet, så de også kan plage livet af almindelige danskere.

Vi lever i en tid med wokeisme og kønsidentitet, og det er den slags mennesker, der søger derhen,

og de får så en juridisk hammer til at plage livet af danskere med deres perfiditeter. Jeg synes godt

nok, at det er trist, at det bliver ved med at udvide sig. Jeg anerkender, at regeringen har taget

Side 864

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

nogle af de værste ting ud, og tak for det, men det er stadig væk en udvidelse. Det er ikke uskyl-

digt, det bliver bare ved, og det bliver værre.

Jeg tror, at vi

–

når vi om 20-30 år kigger tilbage på denne tid

–

bl.a. også vil se på EU, som med-

virkende til det vanvid, der sker. Ser regeringen slet ikke med bekymrede øjne på udviklingen? Det

kan ikke kun være os, der er bekymrede for kønsidentitet, wokeisme og den ideologiske retning,

der gør, at man udvider de juridiske redskaber til at plage borgerne med. Dansk Folkeparti kan ikke

støtte forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard:

Det kan være svært at fange, hvor meget vægt man lægger under oplæsnin-

gen, og vi får det desværre ikke på skrift. Jeg forstår det på den måde, at man lægger stor vægt

på, at den fagretlige behandling i Danmark går forud for Ligebehandlingsnævnet, og med det ud-

gangspunkt støtter Enhedslisten forhandlingsoplægget.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Danmarksdemokraterne kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Vi

mener ikke, at EU bør detailregulere på den måde hverken i Danmark eller i andre lande.

Christian Friis Bach:

Forhandlingsoplægget er meget fokuseret på danske forhold, og Danmark

lever jo stort set op til det hele. Jeg vil gerne opfordre ministeren til virkelig at tage et europæisk

perspektiv i sine kommentarer og understrege, hvor vigtigt det er, at vi i den grad hæver ambitions-

niveauet og sikrer ligestillingsorganer større muskler i hele EU. Vi mener, at det vil være en god

dansk mærkesag, og det er jeg sikker på, at ministeren er enig i og også fremfører i mange sam-

menhænge, men her er det særligt vigtigt.

I kompromisteksten står der om ligestillingsorganers ret til at anlægge og føre sager, at det skal

være i overensstemmelse med national lov og praksis. Det vil jeg gerne udfordre. National lov kan

jeg forstå, men jeg mener, at praksis er en problematisk tilføjelse til en tekst, i lyset af at vi har en

række centraløsteuropæiske lande i Europa, f.eks. Polen og Ungarn, som ønsker at udvande lige-

stillingsorganers muligheder for at føre sager. Jeg synes, at Danmark skal gøre indsigelse imod det

og prøve at få det ændret, så vi netop kan sikre en stærk rolle og stærke muskler for ligestillingsor-

ganer overalt i Europa.

Beskæftigelsesministeren:

Jeg ved, at Dansk Folkeparti er meget optaget af seniorers plads på

f.eks. arbejdsmarkedet. Vi har en høring forude om lige præcis det, og det er en ambition, jeg i den

grad deler. Derfor er jeg i hvert fald også tilfreds med at se, at aldersdiskrimination er noget af det,

der også bliver slået ned på her.

Jeg kan bekræfte det, Søren Søndergaard spørger om, at vi lægger afgørende vægt på, at direkti-

verne ikke underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel.

Til Christian Friis Bach: Jeg forstår til fulde ønsket om at få hævet hele EU, og dermed heller ikke

give for meget line til, at man bare følger den praksis, man plejer. Vi hæver også standarderne, og

ud over at tilføjelsen af praksis er gængs sprogbrug, er det også noget af det, der giver os fleksibili-

teten til at have plads til vores arbejdsmarkedsmodel.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 865

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 10. Direktivforslag om beskyttelse af arbejdstagere mod bly og diisocyanater

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0071

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg. Det er sandsynligt, at det

svenske EU-formandskab vil gå efter generel indstilling til EPSCO-rådsmødet den 12. juni 2023.

Det er en teknisk sag, men formålet er meget konkret og håndgribeligt at passe på helt almindelige

arbejdstagere. Med dette direktiv øger vi beskyttelsen af arbejdstagerne i EU mod farlige stoffer i

arbejdsmiljøet. Det gælder helt konkret bly og uorganiske blyforbindelser, som kan nedsætte men-

neskers reproduktionsevne. De kan også have skadelige virkninger på graviditeter, nervesystemet,

nyrerne og hjerte-kar-systemet

–

og være årsag til blodsygdomme. Flere af stofferne er i øvrigt

kræftfremkaldende. Så der er en række gode argumenter for at passe bedre på vores folk.

Bly og uorganiske blyforbindelser var tidligere bredt anvendt i bl.a. batterier, maling og blyhagl.

Men på grund af omfattende forbud bliver bly i dag kun anvendt i begrænset omfang i Danmark.

Det betyder, at udsættelse for bly og uorganiske blyforbindelser i arbejdsmiljøet i dag begrænser

sig til ansatte, der arbejder med renovering af bevaringsværdige bygninger og til håndtering af far-

ligt affald som f.eks. bilbatterier.

Diisocyanater bliver omvendt anvendt mange steder i industrien. Primært i fremstillingen af en sær-

lig type plast, polyurethan, som blandt andet bruges til at fremstille fjernvarmerør og vindmøllevin-

ger. Diisocyanater kan fremkalde hudallergi og allergisk astma.

For bly og uorganiske blyforbindelser skærper forslaget

EU’s grænseværdier på tre måder.

For det

første skærpes grænseværdien for luftens indhold af bly i arbejdsmiljøet. For det andet skærpes

grænseværdien for indholdet af bly i den ansattes blod, og for det tredje skærpes kravene til, hvor-

når der skal foretages helbredskontrol af ansatte med forhøjede niveauer af bly i blodet. Herudover

indeholder forslaget en anbefaling om, at koncentrationen af bly i blodet hos kvinder i den fødedyg-

tige alder ikke må overstige medlemslandets nationale referenceværdier for befolkningen.

For diisocyanater indfører forslaget en 8-timers grænseværdi for luftens indhold i arbejdsmiljøet og

en korttidsgrænseværdi.

Der foreslås en overgangsperiode frem til 31. december 2028, hvor der vil gælde to mere lempe-

lige værdier.

I Danmark vil forslaget medføre mindre skærpelser af de gældende danske grænseværdier. Ud

over grænseværdierne har vi i Danmark skrappe krav for arbejdet med bly. Derudover har vi som

udgangspunkt forbud mod at sælge og importere de fleste produkter, der indeholder bly. De skær-

pede grænseværdier vurderes derfor at få begrænset betydning i Danmark. Langt fra alle lande i

EU er dog på Danmarks beskyttelsesniveau.

Side 866

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

For så vidt angår diisocyanater skærpes de gældende danske grænseværdier tre gange. Men

også for de stoffer har vi i Danmark

–

ud over grænseværdierne

–

et omfattende sæt af arbejdsmil-

jøregler. Der er bl.a. krav til særlig uddannelse af ansatte, som skal arbejde med stofferne. Derfor

er det vurderingen, at vi i Danmark allerede efterlever de kommende skærpede værdier.

Medlemslandene har generelt taget positivt imod forslaget, og der er enighed om de foreslåede

skærpelser af grænseværdierne, selv om nogle lande stadig arbejder for at få længere overgangs-

perioder.

Fra dansk side har vi taget positivt imod forslaget, der bidrager til et vigtigt formål: at øge beskyttel-

sen af arbejdstagerne i EU.

Regeringen støtter de nye og skærpede grænseværdier og har arbejdet for, at Kommissionen bli-

ver forpligtet til at genbesøge grænseværdien for diisocyanater, hvis den teknologiske udvikling

fremadrettet giver mulighed for at skærpe yderligere.

Det skyldes, at den foreslåede grænseværdi for diisocyanater er fastsat på et niveau, som eksper-

ter har vurderet ligger så lavt, som det er teknisk muligt at måle på i dag. Men selv det niveau inde-

bærer en risiko for arbejdstageren. Derfor mener vi, at grænseværdien bør skærpes, når det er tek-

nisk muligt. Det har resten af Rådet taget positivt imod.

Jeg vil på den baggrund bede om udvalgets opbakning til følgende forhandlingsoplæg:

Regeringen

•

lægger vægt på, at direktivet sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og at grænseværdi-

erne for erhvervsmæssig eksponering af bly, uorganiske blyforbindelser skærpes, samt at

der indføres en fælleseuropæisk grænseværdi for diisocyanater.

lægger vægt på, at grænseværdien for diisocyanater så vidt muligt er opdateret i forhold til

den tekniske udvikling.

lægger vægt på, at Kommissionen forpligtes til at genbesøge den foreslåede grænseværdi

for diisocyanater, hvis den teknologiske udvikling fremadrettet muliggør en yderligere

skærpelse.

•

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Sagen har ikke været forelagt før. Vi har en regel om, at der skal forelægges en orientering, før der

bliver forelagt et forhandlingsoplæg. Der er ikke nogen kæmpe problemer her, men jeg synes lige,

at jeg vil bemærke det.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti støtter naturligvis forhandlingsoplægget.

I Danmark er vi ret gode til det. Det er man ikke altid andre steder. Det kunne bevirke, at man blev

fristet til at gøre noget, der gjorde det sværere for danske virksomheder at konkurrere, altså at ni-

veauet blev sænket, og det ville gå ud over det indre marked og Danmark. Det er faktisk et meget

fint forslag, og vi skal jo passe på vores arbejdere.

Søren Søndergaard:

Min forventning steg i takt med, at ministeren gennemgik alle de skadelige

virkninger, som bly har. Derfor syntes jeg, at det var lidt fladt, at ministeren kun kunne svinge sig op

Side 867

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

til at lægge vægt på, at standarderne forbedres. Det kan selvfølgelig være et temperamentsspørgs-

mål, men hvad er grunden til, at man ikke lægger stor vægt eller afgørende vægt på det? Det kan

jeg simpelthen ikke forstå. Bly er en nervegift, som ophobes i væv og knogler og er dybt skadelig.

Man kan da ikke andet end lægge gigantisk stor vægt på, at kravene skærpes, for at forhindre, at

folk bliver ødelagt af de giftstoffer.

Hvordan forholder ministeren sig til diskussionen i Europa-Parlamentet? Fra bl.a. kollegaer fra mini-

sterens parti er der et ønske om en yderligere skærpelse i forhold til det, der lægges op til fra Kom-

missionen. Jeg synes ikke, at Danmark skal placere sig et sted, hvor man er med til at afvise skær-

pelser fra Europa-Parlamentet. Man kan muligvis ikke få det igennem, men jeg synes, at Danmark

skal arbejde for det. Vil ministeren love, at man vil understøtte Europa-Parlamentets krav og øn-

sker for standarder på de områder?

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Danmarksdemokraterne støtter forhandlingsoplægget.

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Jeg mener, at der er sket en fuld udfasning af bly i jagt, og ellers skal det ske hurtigst muligt.

Beskæftigelsesministeren:

Til Kim Valentin: Jeg får lige dykket ned i processen, men så vidt jeg

er orienteret, har det været en meget komprimeret proces, og vi fik sagen den 13. februar 2023. Da

jeg var i udvalget i marts, tror jeg ikke, at vi vidste så meget. Det er også et spørgsmål om, hvornår

det overhovedet havde givet mening, men det er selvfølgelig taget til efterretning, at vi skal orien-

tere, inden der forelægges forhandlingsoplæg.

Søren Søndergaards kommentarer omkring Europa-Parlamentet og ambitionerne gør, at jeg note-

rer mig, at de er blandt vores bedste venner i denne sag. Danmark går også foran og presser på

for, at vi bliver mere ambitiøse. Vi foreslår også, at vi genbesøger muligheden for en endnu lavere

grænseværdi, så snart vi overhovedet har den teknologiske mulighed for at måle finere, end man

kan i dag. Man bliver potentielt vanvittigt syg af det her, og derfor ser vi meget alvorligt på det. Vi

presser på i alle tænkelige grader, så det bliver så ambitiøst, som det kan blive, og vi har også bi-

draget til, at det blev mere ambitiøst, end det oprindeligt var. Vi har blik for, hvad der foregår i Eu-

ropa-Parlamentet, og deres ambitioner.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

ingen har ytret sig imod det.

Side 868

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 11. Siden sidst:

Annullationssøgsmål Danmark mod Rådet og Europa-Parlamentet vedr.

mindstelønsdirektivet, C (2023) 0019

C (2023) 0019

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 474 (fortrolig orientering vedr. annullationssøgsmål

vedr. mindstelønsdirektivet)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 869

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om asylforvaltning og

migrationsstyring og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF og forslaget til

forordning (EU) XXX/XXX [Asyl- og Migrationsfonden] (forordning om asyl- og

migrationsforvaltning)

−

Tidlig forelæggelse/generel indstilling

KOM (2020) 0610

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

KOM (2020) 0610

–

Bilag 2 (samlenotat)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Forslaget blev fremsat i september 2020 som et led i

den såkaldte asyl- og migrationspagt.

Forslaget består af to dele. For det første ophæver og erstatter forslaget Dublinforordningen og in-

deholder bestemmelser, der skal sikre en effektiv ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne i hen-

hold til Dublinmekanismen. For det andet indeholder forslaget bestemmelser om en ny solidaritets-

mekanisme, der skal anvendes, hvis en medlemsstat kommer under pres.

Med hensyn til solidaritetsmekanismen er denne del omfattet af retsforbeholdet. Danmark vil derfor

ikke blive bundet af reglerne om solidaritet, og vi vil derfor ikke skulle yde solidaritet i form af f.eks.

omfordeling, hvis forslaget bliver vedtaget.

Med hensyn til Dublinreglerne har Danmark som bekendt en parallelaftale, og vi kan derfor inden

30 dage efter vedtagelsen beslutte, om vi ønsker at være bundet af ændringerne af Dublinreglerne.

Især kriterierne for, hvornår en medlemsstat er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, har

været genstand for intense forhandlinger. De ændringer, Kommissionen lægger op til, drejer sig

bl.a. om, at familie, barnets tarv og tilknytning til en medlemsstat kommer til at spille en større rolle

for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen. Der lægges derudover op til at

øge den tidsmæssige udstrækning af medlemsstaternes ansvar samt kortere frister for fremsæt-

telse af og svar på anmodninger om overtagelse af en asylansøger.

Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og ser gerne, at der hurtigst muligt

opnås enighed i Rådet. Det er vigtigt, at vi har et velfungerende Dublinsystem, der bekæmper de

sekundære bevægelser inden for EU.

Forhandlingerne om forordning om asyl- og migrationsforvaltning er nu så fremskredne, at der kan

forventes snarlig enighed i Rådet. Dette er grunden til, at jeg i dag søger opbakning til, at Danmark

kan tilkendegive, at Danmark støtter kompromisforslaget om en ny forordning om asyl- og migrati-

onsforvaltning, og at man efter vedtagelsen vil meddele Kommissionen, at Danmark vil gennem-

føre de dele af forslaget, der udgør en ændring af Dublinforordningen i dansk ret.

En manglende tilslutning vil betyde, at Danmark må udtræde af Dublinsamarbejdet, hvilket vil få

ganske vidtgående konsekvenser for illegal indvandring til Danmark, som man bl.a. også har set i

Storbritannien, efter de udtrådte af samarbejdet som en konsekvens af Brexit.

På den baggrund har jeg i dag et forhandlingsoplæg med til udvalget, som lyder, at

Side 872

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

•

man fra dansk side støtter op om formandskabets arbejde med at sikre politisk enighed

om migrations- og asylpagten.

man fra dansk side lægger vægt på,

at hovedformålet med EU’s asylsystem er at fore-

bygge irregulær migration til EU.

at man fra dansk side arbejder for at bekæmpe sekundære bevægelser i EU, især igen-

nem vedtagelse af et nyt Dublinsystem som foreslået med forordning om asyl- og migrati-

onsforvaltning.

at man fra dansk side arbejder for, at ansvarsperioden i forordningsforslag om asyl- og mi-

grationsforvaltning i forhold til Dublinreglerne ikke forringes i forhold til de nuværende reg-

ler i Dublinforordningen.

at Danmark efter en vedtagelse af forslaget i sin nuværende form giver meddelelse til

Kommissionen om, at Danmark i medfør af parallelaftalen mellem Danmark og EU ønsker

at tilslutte sig ændringerne i asyl- og migrationsforvaltningsforordningen på mellemstatsligt

niveau. Det vil i overensstemmelse med parallelaftalen blive anført i meddelelsen, at en

gennemførelse kræver Folketingets godkendelse, og at regeringen har til hensigt at frem-

sætte lovforslag til gennemførelse af den ændrede asyl- og migrationsforvaltningsforord-

ning.

•

Alex Ahrendtsen:

Vi kan være glade for vores retsforbehold, for det sikrer os imod solidaritetsreg-

lerne. Jeg vil gerne udfordre, at vi får flere illegale indvandrere, hvis vi ryger ud af aftalen, for så kan

vi bare beskytte vores grænse. Jeg synes ikke, at vi skal gå med til det, for det betyder flere ind-

vandrere og flygtninge. Hvis vi ryger ud af aftalen, kan vi bare beskytte vores grænse. Nu har rege-

ringen ophævet grænsen, så hvis vi sikrer vores grænse effektivt med overvågning, grænsekontrol,

betjente og evt. hegn, kan vi afvise, og dem, der kommer ind, sender vi til Grønland. Så er jeg sik-

ker på, at der i løbet af ganske kort tid ikke kommer nogen illegalt ind i Danmark. Er det bedste, vi

kan gøre, ikke at afvise forslaget?

Christian Friis Bach:

Det er rigtig godt, at der arbejdes på fælleseuropæiske løsninger, og vi deler

ikke regeringens bekymringer om kriterierne. Tværtimod mener vi, at den primære fordelingsmeka-

nisme skal være at understøtte, at asylansøgere kommer til et land, de har tilknytning til. Det gæl-

der om at holde familier sammen, retten til familieliv, uddannelsesmæssig tilknytning, som er vigtig,

og det gælder om ikke at sanktionere bevægelser inden for EU. Flygtningene vil nogle gange flytte

sig rundt, og det skal håndteres i stedet for at blive sanktioneret. Barnets tarv skal være bærende

hensyn i fordelingsmekanismen, og alle asylansøgere skal have en fair behandling i proceduren og

mulighed for at klage. Det er vores generelle bemærkninger til en fordelingsmekanisme med ud-

gangspunkt i asylansøgernes tilknytning og rettigheder.

Der er både en juridisk og en politisk del ved det lidt afgørende punkt om solidaritetsmekanismen

og dens relevans for Danmark. For den juridiske del vil jeg gerne spørge til vurderingerne af, hvor-

vidt det samlet kan ses som videreudvikling af Dublinforordningen eller en bestemmelse, der ligger

ud over Dublinforordningen? Hvis det juridisk vurderes, at solidaritetsmekanismen er en videreud-

vikling af Dublinforordningen, vil den så ikke også dermed komme til at kunne gælde for Danmark?

I hvor høj grad bliver solidaritetsmekanismen set som del af Dublinforordningen?

Side 873

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

For den politiske del vil jeg gerne spørge, i hvor høj grad man vurderer, at det politisk vil blive set

som en videreudvikling af Dublinforordningen? Hvis Danmark ikke tiltræder solidaritetsmekanis-

men, og det vurderes, at den politisk i hvert fald bliver set som en videreudvikling af Dublinforord-

ningen, risikerer Danmark så at ryge ud af Dublinforordningen? Måske endda med 6 måneders

varsel, som man kan, hvis vi ikke også tiltræder solidaritetsmekanismen.

Vurderer ministeren, at processen kan nå at lande inden Europa-Parlamentsvalget i 2024?

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Den markante holdning understreger den bekymring, jeg har. Hvis

man går ud ad den bane og snakker om solidaritetsmekanismer, står vi jo bare til at få flere til at

strømme hertil. Bl.a. på grund af det kan Danmarksdemokraterne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Niels Flemming Hansen:

Det Konservative Folkeparti kan af samme årsag heller ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg sagde i talen, at vi ikke kommer til at tiltræde det.

Det virker derfor bagvendt at lade være med at støtte forhandlingsoplægget, fordi man ikke vil til-

træde noget, som vi siger, at vi ikke kommer til at tiltræde.

Til Christian Friis Bach: Det skal selvfølgelig også betyde noget, hvilken familiær tilknytning man

har, hvis det er muligt inden for rammerne. Kommissionen vurderer ikke, at solidaritetsmekanismen

er en videreudvikling af Dublinsamarbejdet. Regeringen mener, at vi har haft god gavn af Dublin-

samarbejdet gennem de sidste mange år. Man kan teoretisk indrejse til Færøerne fra EU og deref-

ter sejle til Hanstholm, men i princippet har vi ingen direkte indgange fra EU ind i Danmark. Der er

det en stor fordel at kunne sende folk retur til det land, hvor de først bliver registreret.

Det er selvfølgelig åbenlyst, at der er udfordringer med Dublinforordningen. Nogle lande frasiger sig

tilbagesendelser både midlertidigt og igennem længere perioder. Vi har også haft sager i forbin-

delse med den belgiske flygtningesituation, hvor flygtningenævnet i fire tilfælde har undladt at tilba-

gesende mandlige asylansøgere til Belgien, fordi man ikke mente, at der var de fornødne garantier.

På den måde er der noget, der ikke fungerer, men Dublinforordningen er et afgørende element i

den fri bevægelighed i Schengensystemet. Det spiller sammen, og det skal vi selvfølgelig stå fast

på.

Vi vil fra regeringens side strække os langt for at blive i Dublinsamarbejdet, og situationen i

Storbritannien i øjeblikket er et meget tydeligt bevis på, at det har ret omfattende konsekvenser at

være uden for Dublinforordningen. Dem bliver man nødt til at håndtere på andre måder, hvilket

igen rejser nye problemstillinger.

Vi vil gerne blive i Dublinsamarbejdet, og vi tror ikke på, at vi kan opbygge et system, der fungerer

bedre ved at træde ud af det, som Alex Ahrendtsen foreslår. Hvis man går ind på præmissen om,

at vi ikke overholder EU-ret og internationale konventioner, er det selvfølgelig rigtigt, at man i es-

sensen kan bygge et system op, hvor man inden for rigsfællesskabet kan oversende eksempelvis

flygtninge, som ankommer ved den danske grænse. Jeg har ikke overblik over, hvor mange kon-

ventioner vi ville skulle opsige, men jeg tror, at det er nogle stykker, og det beror jo også på en vel-

villighed fra Grønland med hensyn til at etablere et sådant system. Så alt i alt er der for mange mel-

Side 874

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

lemregninger, som regeringen i hvert fald ikke er klar til at gå ind på, for at det system kan blive vel-

fungerende, og derfor synes jeg, at det giver bedre mening at fastholde, at vi udvikler Dublinsyste-

met.

Jeg synes, at det er afgørende, at vi tager skridt

–

også selv om vi ikke har det hele på plads

–

i ret-

ning af asyl- og immigrationspakken, for det handler også om f.eks. elektroniske systemer, deres

samvirke på tværs af landene, ordentlig registrering, hurtigere behandling af sagerne, og det har vi

en fordel ved. Men jeg forstår godt principielt synspunktet. Jeg ved, at vi ikke fra regeringens side

er klar til at tage de skridt, der er nødvendige for at kunne etablere det system som alternativ.

Til Christian Friis Bach: Jeg ved ikke, om det kan lande inden 2024. Det er ingen hemmelighed, at

der er grundlæggende uenigheder på området på tværs af geografi og politiske positioner, som

måske ikke er helt nemme at løse. Men vi håber, og vi gør i hvert fald alt, hvad vi kan, for at få det

på plads så hurtigt som muligt.

Alex Ahrendtsen:

Er det korrekt forstået, at regeringen ikke vil tilslutte sig solidaritetsreglerne?

Men regeringen vil sige ja til ændringerne af Dublinreglerne, og de ændringer vil

–

vurderer man

–

føre til flere indvandrere. Alligevel vurderer regeringen samlet set, at det er bedre at blive i Dublinaf-

talen, selv om der på sigt kommer flere indvandrere. Sådan har jeg forstået ministerens udlægning.

Det er fint, at man ikke vil tilslutte sig solidaritetsreglerne, og det er vi med på. Til gengæld er vi ikke

med på, at man tilslutter sig ændringen af Dublinreglerne, for det vil føre til flere indvandrere og

flygtninge i Danmark. Det står der i papirerne

–

man må gå ud fra, at det er rigtigt. Derfor er mit

spørgsmål igen, om det så ikke er bedre at stå fast på det gamle Dublinsystem, hvor man bare kan

sende dem tilbage? Bare være stærk, sikre grænsen, hegn, betjente, det hele

–

så kører det.

Christian Friis Bach:

Findes der andre juridiske vurderinger end Kommissionens af sammenhæn-

gen mellem Dublin og solidaritetspakken, og er der noget der, vi skal være opmærksomme på?

Udlændinge- og integrationsministeren:

Til Christian Friis Bach: Vi har ikke andre tilgængelige

åbne juridiske vurderinger for nuværende, men det er selvfølgelig interessant, hvis andre har andre

vurderinger af det. Vi læner os op ad det, som Kommissionen siger.

Til Alex Ahrendtsen: Jeg kan ikke se, at der står, at der kommer flere indvandrere ved at ændre sy-

stemet. Vi kan sagtens yde solidaritet i EU på den måde, at vi f.eks. støtter andre EU-grænse-

lande, som har brug for hjælp. Det kunne være, at man har brug for pigtråd for at bevogte sin

grænse i Litauen. Den form for solidaritet er vi jo meget interesserede i, og vi yder bidrag til Frontex

til patruljebåde osv. Vi vil gerne være solidariske, men vi er ikke interesserede i en omfordelings-

mekanisme, hvor vi ikke ved, hvor mange der bliver omfordelt. Det er svært at tage en procentdel

af noget, man ikke ved, hvad er. Det er vores overbevisning, at Dublinsystemet grundlæggende er

et sundt system, som gør, at migranter og flygtninge ikke kan shoppe imellem forskellige medlems-

stater undervejs. Det prøver vi at videreudvikle og tage flere værktøjer i brug på tværs af landene.

Hvis man skulle pege på problemer med Dublinforordningen

–

det er jo en ærlig sag

–

er det, at

nogle lande, f.eks. Italien, har sagt, at de ikke tager folk tilbage. Det udfordrer sammenhængskraf-

ten, hvis man i perioder siger, at man ikke er interesseret i det. Men omvendt tror jeg, at reglerne

her i Danmark har den største betydning for, det årlige antal af migranter, og vi er heldigvis i en me-

get behagelig position i Danmark i øjeblikket i forhold til f.eks. Tyskland, Østrig, Belgien og Holland,

Side 875

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

som vi ellers sammenligner os med. Der har vi en helt anden styr på folk, der kommer hertil, også

afviste asylansøgere. Det kan vi være glade for, og uanset at det formelt er sådan, at alle folk kan

vandre igennem Europa og gå direkte til Danmark, før de registrerer sig, synes jeg, at vi har rimelig

godt styr på det.

Alex Ahrendtsen:

Forklaringen er god, men som ministeren selv er inde på, er det ved at bryde

sammen, fordi Italien midlertidigt har suspenderet aftalen. Lur mig om ikke andre vil følge efter, og

så vil vi til sidst stå med aben. Derfor vil det være bedst at fastholde den nuværende ordning med

Dublinaftalen.

Vi frygter, at det vil føre til flere illegale indvandrere, og så står vi med håret i postkassen, fordi vi

har sagt ja, og af den grund kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget. Vi er tilfredse med, at regerin-

gen har sagt, at man ikke vil være med i solidaritetsaftalen. Men som ministeren godt ved, skal vi

have helt andre redskaber i brug

–

opsige konventioner, der gør, at vi skal tage imod dem, opsige

Schengen, etablering af grænsekontrol og så eventuelt oprettelse af steder på Grønland, som

kunne tage hånd om de mennesker og meget hurtigt få dem sendt ud af landet. Hvis Italien og an-

dre lande begynder at sige nej, trækker de det længste strå, for vi er så bløde og anstændige. Den

bedste beskyttelse, man kan give Danmark, er at sige nej.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Tak til Dansk Folkeparti for med en iskrystals klarhed at

sige, hvor man står. Jeg er ikke enig i præmisserne

–

jeg tror, at det er svært for dem at falde på

plads, men jeg synes, at der er en klarhed også med hensyn til vores tilslutning til internationale

konventioner.

Jeg har svært ved at se grunden til, at man ikke vil give mandat, fordi man ikke synes, at vi skal til-

slutte os solidaritetsmekanismen. Jeg sagde i talen, at man ikke skal tilslutte sig solidaritetsmeka-

nismen, så jeg kan ikke se den indre logiske sammenhæng i det synspunkt.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Dansk

Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 876

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 13. Siden sidst

a) Orientering om generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-689/21

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 324 (notat om afgivelse af indlæg i sagen)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Udvalget blev skriftligt orienteret om sagen i februar

2022. Der blev afholdt mundtlig forhandling i sagen i oktober 2022, og generaladvokaten har i ja-

nuar 2023 fremsat forslag til afgørelse i sagen.

Sagen omhandler en sag om bevarelse af dansk statsborgerskab. Ifølge indfødsretslovens § 8 mi-

ster en person, der er født i udlandet, sit danske statsborgerskab, når personen fylder 22 år, hvis

personen aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig i Danmark under forhold, der ty-

der på samhørighed med Danmark, medmindre personen bliver statsløs. Der er dog en adgang til

dispensation i form af, at statsborgerskabet kan tillades bevaret under visse omstændigheder, hvis

man ansøger om at bevare statsborgerskabet, inden man er fyldt 22 år.

I en tidligere dom fra EU-Domstolen, Tjebbesdommen, har Domstolen konkluderet, at i situationer,

hvor en unionsborger kun har statsborgerskab i et enkelt medlemsland, og som derfor ved fortabel-

sen af medlemslandets statsborgerskab samtidig fortaber sin status som unionsborger, skal myn-

dighederne vurdere, om fortabelsen overholder proportionalitetsprincippet efter EU-retten.

Denne vurdering kan eksempelvis bestå i, om den konkrete persons familie- eller beskæftigelses-

mæssige tilknytning til et eller flere EU-lande påvirkes uforholdsmæssigt, hvis personen fortaber

unionsborgerskabet, når personen allerede har opbygget tilknytning ved at udøve retten til fri be-

vægelighed i EU.

I dansk sammenhæng foretages denne EU-retlige proportionalitetsvurdering via den førnævnte

dispensationsadgang ved behandlingen af sager om bevarelse af statsborgerskab. Det vil sige, at

der alene i ansøgningerne indgivet forud for, at en person fylder 22 år, bliver foretaget en prøvelse

af virkningerne af en eventuel fortabelse af dansk statsborgerskab i forhold til EU-retten. Det har

været og er ministeriets opfattelse, at dette er foreneligt med EU-retten.

I den aktuelle sag, som er under behandling ved EU-Domstolen, vurderede Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet, at sagsøgeren havde erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen, men at hun

fortabte det danske statsborgerskab ved sit fyldte 22. år, idet hun ikke havde haft bopæl i Danmark

eller havde opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark.

Sagsøgeren havde indgivet sin ansøgning efter det fyldte 22. år, og Udlændinge- og Integrations-

ministeriet meddelte i forbindelse med afgørelsen derfor ansøgeren, at det ikke var muligt at an-

vende dispensationsadgangen. Der blev derfor ikke foretaget en EU-retlig proportionalitetsvurde-

ring af fortabelsen af dansk statsborgerskab.

I modsætning til Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering lægger generaladvokaten i sit

forslag op til, at EU-retten delvis er til hinder for den danske ordning om bevarelse af dansk stats-

borgerskab og forståelse af Tjebbesdommen. Det skyldes, at der i ordningen ikke bliver foretaget

en proportionalitetsvurdering, når en ansøgning om bevarelse først indgives, efter man er fyldt 22

år.

Side 877

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Jeg vil i den forbindelse fremhæve, at det er ministeriets vurdering, at det i den konkrete sag ikke er

godtgjort, hvordan fortabelsen af det danske statsborgerskab skulle være uproportionel efter EU-

retten. Spørgsmålet vil dog i sidste ende være op til de danske domstole at vurdere.

Generaladvokatens forslag til afgørelse er ikke bindende for EU-Domstolen. Det er derfor først, når

EU-Domstolen har afsagt dom i sagen, at den eventuelle betydning for dansk ret kan vurderes.

Der er endnu ikke udmeldt nogen dato for domsafsigelse, men det forventes, at der afsiges dom i

løbet af juni 2023.

Christian Friis Bach:

Får vi den juridiske redegørelse om de pågældende sager med statsborger-

skab på skrift?

NOT

Udlændinge- og integrationsministeren:

Ja, jeg sender det på skrift.

Side 878

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Punkt 14. Rådsmøde nr. 3949 (konkurrenceevne

–

forskning og rum) den 23. maj 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 471 (kommenteret dagsorden)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Rådskonklusioner om høj kvalitet, gennemsigtighed, åbenhed, troværdighed og

lighed i akademiske udgivelser

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3949

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Rådkonklusionerne vedrører fremme af åben videnskab

(open science) og åben adgang (open access). Begreberne åben videnskab og åben adgang dæk-

ker begge over idéen om at gøre offentligt finansieret forskning og forskningsdata og forskningsar-

tikler hurtigere, lettere og bedre tilgængeligt for andre forskere, for borgere og for virksomheder.

Rådkonklusionerne opfordrer Europa-Kommissionen til at se på mulighederne for at fjerne barrierer

for adgang til offentligt støttede forskningsresultater. De opfordrer også medlemslandene til at op-

datere deres nationale lovgivning om åben adgang til videnskabelige publikationer, så de indehol-

der en målsætning om øjeblikkelig åben adgang. I Danmark har vi haft en strategi for åben adgang

til videnskabelige artikler siden 2014, som er p.t. er under evaluering.

Rådkonklusionerne opfordrer også til brug af de såkaldte FAIR-principper for datamanagement

(findable, accessible, interoperable and reuseable). Det skal med andre ord være muligt for andre

forskere og virksomheder at finde, tilgå og arbejde med forskningsdata. Det er også noget, vi har

fokus på herhjemme. I 2021 fik vi således en national strategi for datamanagement baseret på

FAIR-principperne.

Regeringen finder det positivt, at Rådet har fokus på at fremskynde overgangen til åben videnskab

og til at fremme et system, der udnytter de teknologiske muligheder for at øge adgangen til forsk-

ningsdata og -resultater samt diversiteten i udgivelseskanaler. Regeringen er også enig i vigtighe-

den af at styrke tillid, gennemsigtighed og kvalitet i forskningsresultater og forskningsdata. Regerin-

gen mener dog også, at arbejdet med åben adgang skal ske med skyldig hensyntagen til udgiftsni-

veauet. Samtidig er regeringen optaget af, også når det gælder forskningspublikationer, at etiske

og sikkerhedsmæssig risici og dilemmaer overvejes.

Regeringen kan støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.

Karin Liltorp:

Det er nogle yderst fornuftige holdninger. Dagsordenen om åben adgang er eks-

tremt vigtig, og jeg er spændt på, hvor mange muskler EU i virkeligheden har at spille med i den

henseende. En af udfordringerne er, at forskere helst publicerer i anerkendte tidsskrifter, som be-

kendt tjener masser af penge på, at man kan få adgang til at læse indholdet. Samtidig får forskerne

flest point for at publicere i disse tidsskrifter. Det hele skal tale sammen i en større sammenhæng.

Forskerne får også tildelt midler efter, hvor de publicerer deres forskning. Er der ikke modstrid mel-

lem åben adgang og markedskræfterne? Hvilke muligheder har EU for at udbrede dagsordenen

om åben adgang?

Side 879

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Uddannelses- og forskningsministeren:

Jeg ved ikke, om der er tale om direkte modstridende

hensyn, men de er i hvert fald forskellige. På den ene side er der et politisk hensyn om tidlig ad-

gang og åbenhed om forskningsresultater. På den anden side er der et hensyn til den enkelte for-

skers indtjening ved at publicere i internationalt anerkendte tidsskrifter. I Danmark har vi indtil vi-

dere ikke haft et krav om umiddelbar åben adgang. Jeg mener, der er en embargo på 12 måneder,

hvor det ikke er frit tilgængeligt.

Med hensyn til EU’s muskler på området falder dette foreløbig under national kompetence, så det

drejer sig om drøftelser og hensigtserklæringer.

Christian Friis Bach:

Jeg støtter den frie adgang til videnskabelige udgivelser. Det er afgørende.

Vi bakker op om begge områder.

2. Videnssikkerhed og ansvarlig internationalisering

−

Drøftelse

Rådsmøde 3949

–

Bilag 1 (samlenotat side 5)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det svenske formandskab har sat drøftelsen på dagsor-

denen, og i lyset af den aktuelle geopolitiske situation rejser det internationale samarbejde om

forskning og innovation nye etiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige udfordringer. Det handler

bl.a. om risikoen for indblanding fra fremmede magter, om skævvridning af forskningsresultater og

uønsket overførsel af viden.

Det svenske formandskab lægger op til en drøftelse af balancen mellem på den ene side åbenhed

og transparens i videnskaben og på den anden side tiltag for at undgå uønsket indblanding i inter-

national forskning og innovation. Det er et emne, som optager den danske regering, og vi er alle-

rede godt i gang herhjemme med at manøvrere i den balance med forskellige initiativer.

Regeringen støtter et stærkere fokus på strategiske interesser i internationalt forsknings- og inno-

vationssamarbejde med blik for etiske og sikkerhedsmæssige risici og dilemmaer. Regeringen støt-

ter den fortsatte udveksling af idéer og erfaringer med ligesindede lande om, hvordan man bedst

håndterer udfordringer i forbindelse med internationale forsknings- og innovationssamarbejder.

Samtidig er det vigtigt, at det ikke leder til protektionisme. Internationalt samarbejde om forskning

og innovation bør være så åbent som muligt og så lukket som nødvendigt. Regeringen støtter der-

for en balanceret og realistisk EU-tilgang til internationalt samarbejde om forskning og innovation.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 880

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

Rådskonklusioner om ”Retfærdig og bæredygtig brug af rummet”

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3949

–

Bilag 1 (samlenotat side 7)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Der er en fortsat stigende brug af rummet. Rumtekno-

logi og rumbaserede tjenester som f.eks. positionstjenester spiller en stadig større rolle for borgere

og virksomheder i Europa.

Rådskonklusionerne understreger, at den stigende brug af rummet afstedkommer en række udfor-

dringer, især for brugen af rummet på sigt. Allerede i dag er nogle satellitbaner ved at blive overbe-

lastede, og den stigende mængde rumobjekter

–

både satellitter og rumskrot

–

udgør en risiko for

vores fremtidige adgang til og brug af rummet.

På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne Europa-Kommissionen til at undersøge mulighe-

derne for at håndtere udfordringerne. Regeringen finder rådskonklusionernes fokus på retfærdig og

bæredygtig brug af rummet væsentligt og støtter det. Vi støtter også, at der i EU arbejdes for en

fælles tilgang til at fremme en sikker og bæredygtig brug af rummet, og at det gøres med øje for

den europæiske rumindustris konkurrenceevne.

Regeringen er enig i at støtte arbejdet i FN-regi og arbejdet for global implementering af retningslin-

jer for bæredygtig brug af rummet. Også her støtter regeringen vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 881

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 565: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/5-23

25. europaudvalgsmøde 17/5 2023

EU’s rumpolitik i et nyt geopolitisk landskab

−

Drøftelse

Rådsmøde 3949

–

Bilag 1 (samlenotat side 9)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Rumsystemer og -tjenester er i stigende grad en del af

vores hverdag f.eks. til navigation, til kommunikation eller til jordobservation, og derfor er det vigtigt,

at systemerne er modstandsdygtige og beskyttede mod fjendtlige aktiviteter ligesom al anden væ-

sentlig infrastruktur.

For at adressere

den udfordring offentliggjorde EU i marts 2023 EU’s rumstrategi for sikkerhed og

forsvar. Strategien satte for alvor fokus på at opbygge en fælles forståelse af trusler fra rummet og

behovet for at udvikle passende modsvar og kapabiliteter. Vi skal i EU kunne reagere bedre og

hurtigere i krisesituationer og styrke modstandsdygtigheden i vores rumsystemer.

EU’s rumprogram har i dag systemer for position, navigation og tid for jordobservation samt for

rumovervågning og sikker satellitkommunikation. Det svenske formandskab lægger på den bag-

grund op til en drøftelse af, hvordan EU’s rumstrategi for sikkerhed og forsvar vil påvirke implemen-

teringen af EU’s nuværende rumprogrammer.

Regeringen er foreløbig positivt indstillet over for den nye rumstrategi, som bl.a. lægger op til en

styrkelse af EU’s adgang til sikker brug af rummet samt øget modstandsdygtighed og beskyttelse

af EU’s rumaktiviteter. Regeringen finder det vigtigt at overveje, hvordan EU’s nuværende rumpro-

grammer inden for de eksisterende rammer kan støtte rumstrategien for sikkerhed og forsvar.

Til sidst finder regeringen det væsentligt, at EU’s rumprogrammer udvikles med civil anvendelse og

europæisk konkurrenceevne for øje.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.49.

Side 882