EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 570
Offentligt

Europaudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

20. juni 2023

Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om naturgenopretning

På grund af sagens aktualitet omdeles hermed et foreløbigt referat af Euro-

paudvalgets møde 14. juni 2023 vedr. Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning (pkt. 1 på rådsmø-

de (miljø) den 20. juni 2023), som blev forelagt til forhandlingsoplæg.

Med venlig hilsen

Europaudvalgets sekretariat

Side 1 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om naturgenopretning

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0304

Rådsmøde3959

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 11 (henvendelse af 9/6-23 fra

Danmarks Fiskeriforening)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 10 (henvendelse af 5/6-23 fra

Danmarks naturfredningsforening)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 9 (brev til Miljøministeriet fra

Naturgenopretningsfonden)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 8 (miljøministerens kommentar til

henvendelse af 27/3-23 fra Tænketanken Hav)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 7 (miljøministerens kommentar til

henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne Kontaktudvalg)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 6 (henvendelse af 27/3-23 fra

Tænketanken Hav)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 385 (henvendelse af 28/3-23 fra

KL's Internationale udvalg)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 4 (henvendelse af 22/3-23 fra Det

Grønne Kontaktudvalg)

Miljøministeren:

Punktet er på rådsmødet til generel indstilling. Jeg forelægger

punktet til forhandlingsoplæg.

Naturgenopretningsforordningens overordnede formål er at rette op på tilbage-

gangen i Europas natur og biodiversitet. Kommissionen foreslår overordnet, at

medlemsstaterne skal have iværksat genopretningsforanstaltninger, der dækker

20 pct. af EU’s land-

og havareal i 2030 og alle EU’s økosystemer med behov for

genopretning i 2050.

Med henblik på at nå de overordnede mål foreslår Kommissionen en række

konkrete delmål for medlemsstaternes indsatser i 2030, 2040 og 2050

–

fordelt

på forskellige økosystemer, naturtyper, levesteder og artsbestande.

Forslaget skærper også kravene til ikkeforringelse af en lang række naturtyper

og levesteder.

Som et centralt element skal medlemsstaterne udarbejde nationale naturgenop-

retningsplaner, der kvantificerer de områder, der skal genoprettes, og beskriver

indsatserne. Den første genopretningsplan skal udarbejdes, 2 år efter at forord-

ningen er trådt i kraft, og skal derefter revideres hvert 10. år.

Der er også en række løbende overvågnings- og rapporteringsforpligtelser, der

skal sikre, at medlemsstaterne er på rette kurs.

For regeringen er det helt centralt, at der tages effektive skridt til at styrke den

langsigtede genopretning og bevaring af biodiversiteten. Biodiversiteten er under

pres, og vores generation

skal

have løst biodiversitetskrisen, ligesom vi skal løse

Side 2 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

klimakrisen. Regeringen hilser det derfor velkommen, at Kommissionen har

fremsat forslaget. Vi støtter formålet om en langsigtet forbedring af naturen og

biodiversiteten i EU.

Kommissionens forslag adresserer de væsentlige problemstillinger. Det gælder

en styrket indsats for naturen på land og til havs, grønnere byer, genopretning af

vandløb, flere bestøvere og mere biodiversitet i landbrug og i vores skove. Det vil

bidrage til at sikre og forbedre biodiversiteten og have en positiv værdi for vores

samfund. Det kan være i form af renere luft og drikkevand, øget sundhed, sunde

og bæredygtige fiskebestande og landbrug. Det vil også bidrage positivt til klima-

indsatsen.

Forordningen vil også være et væsentligt skridt i EU’s efterlevelse af de internati-

onale aftaler på området, herunder Kunming-Montreal-aftalen fra biodiversitets-

konventionens COP15.

Kommissionens forslag er ekstremt ambitiøst. Men jeg skal også være ærlig og

sige, at forslaget ikke virker lige gennemtænkt på alle områder. Det forekommer

unødigt omkostningstungt, og det mangler en overordnet balance i forhold til

andre nødvendige samfundshensyn, som kan gøre det vanskeligt at realisere.

Naturgenopretning kan jo ikke stå alene i verden. Vi skal f.eks. også have løst

klimakrisen. Biodiversitetskrisen og klimakrisen går hånd i hånd, og det skal

løsningerne også gøre. Det har Kommissionens forslag ikke taget nok højde for.

Der er således en fare for, at forslaget kan spænde ben for Danmarks og andre

EU-landes ambitiøse klimaplaner. Herunder ikke mindst for opskaleringen af

vedvarende energi og vores planer om udbygning af havvind i Nordsøen og

Østersøen. Det er derfor ekstremt vigtigt, at vi finder en løsning, der tilgodeser

både biodiversiteten og vores klimaplaner. Det er nødvendigt for at lykkes med

den grønne omstilling, og for at bremse opvarmningen af kloden.

Der er ingen tvivl om, at det er vanskeligt at finde de rette balancer mellem for-

bedring af naturen og andre nødvendige samfundshensyn. Og det er langt fra

kun i Danmark, at vi er opmærksomme på dette. I de andre EU-lande og i Euro-

pa-Parlamentet er der også heftige debatter om forslaget, og forhandlingerne i

Rådet har været lange og vanskelige.

I forhandlingerne har regeringen fokuseret på at finde den rette balance mellem

biodiversiteten og andre væsentlige samfundshensyn. Vi har arbejdet for mere

fleksibilitet i forslaget på områder, hvor det er for byrdefuldt og indgribende

–

herunder for at Danmark fortsat kan prioritere væsentlige samfundsmæssige

hensyn som vedvarende energi, forsvarsaktiviteter og fødevareproduktion. Vi har

også arbejdet på at nedbringe forslagets betydelige økonomiske konsekvenser,

samtidig med at vi får en ambitiøs ramme for genopretningen af naturen og bio-

diversiteten.

Forhandlingerne er stadig væk i gang. På nogle områder har formandskabets

kompromisforslag bevæget sig i vores retning. Det gælder ikke mindst for ud-

bygning af havvind. Men som det ser ud nu, vil konsekvenserne af forslaget dog

stadig på nogle områder være meget byrdefulde.

Side 3 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

Forhandlingerne har været usædvanligt hårde, og de kommer til at løbe helt frem

til rådsmødet den 20. juni 2023. Om det vil lykkes for formandskabet at lande

sagen, er det for tidligt at sige noget om. Fra dansk side arbejder vi selvfølgelig

videre helt frem til målstregen. Hvis vi når i mål, vil vi få en balanceret og meget

ambitiøs regulering, der vil være et stort skridt i kampen for at løse biodiversitets-

krisen.

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget, idet der

•

lægges afgørende vægt på et tilfredsstillende resultat for Danmark ud

fra en samlet vurdering af imødekommelse af nedenstående vægte.

lægges stor vægt på, at erhvervsøkonomiske og statsfinansielle om-

kostninger nedbringes, herunder at administrative omkostninger reduce-

res, bl.a. ved at gøre kortlægning og tilstandsvurdering så risikobaseret

som muligt.

lægges stor vægt på, at kravet om at undgå forringelse af naturen juste-

res, f.eks. ved at der indføres en væsentlighedsgrænse for forringelse,

at undtagelser til kravet baseres på en generel vurdering frem for kon-

krete projekter, og kravet kun omfatter områder, som skal genoprettes

eller er i god tilstand.

lægges stor vægt på, at krav til genopretning af havnatur justeres, så

målene er i overensstemmelse med relevant EU-regulering og at marine

bløde sedimenttyper (gruppe 7) udgår af forslaget.

lægges stor vægt på, at sikre uændrede muligheder for VE-udbygning

(vedvarende energi), enten ved at VE undtages alle forordningens krav

eller ved tilsvarende løsninger, hvor der indføres tilstrækkelig fleksible og

smidige regler for VE.

lægges stor vægt på, at undtagelse af arealer medfører en tilsvarende

reduktion i det samlede genopretningsmål.

lægges stor vægt på, at mål for udtag af lavbundsjorder nedjusteres.

lægges stor vægt på, at biodiversitetsmål for landbrugsøkosystemer fra-

faldes eller justeres, herunder kulstoflager i dyrkede mineraljorder,

sommerfugleindeks og indeks for agerlandsfugle, samt at der er mulig-

hed for finansiering af nye krav via midler under den fælles landbrugspo-

litik.

lægges stor vægt på at opnå enten en generel undtagelse for arealer,

der benyttes af Forsvaret, eller at der i forordningen gives mulighed for

at gå uden om arealer der benyttes af Forsvaret i den nationale imple-

mentering.

•

Christian Friis Bach:

Forslaget viser, at det i høj grad er EU, der er drivende,

når det gælder indsatsen for natur og biodiversitet i Europa, og ikke mindst i

Danmark. Det skal man bemærke og anerkende.

Til gengæld er Radikale Venstre ikke helt så glade for forhandlingsoplægget, da

Danmark ikke går med på den ambitiøse linje. Ministeren har selv sagt på råds-

Side 4 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

mødet i december 2022, at det er vigtigt, at vi øger indsatsen. Vi mener ikke, at

ministerens budskaber i forhandlingsoplægget lever op til den ambition.

Er ministeren enig i, at Kommissionen lægger stor imødekommenhed og fleksibi-

litet ind i sit forhandlingsudspil?

Vil ministeren redegøre for eventuelle ændringer og forringelser i forhold til det

hidtidige svenske kompromisforslag?

Hvordan ser regeringen på udfordringerne i lyset af det svenske formandskabs

kompromisforslag og Kommissionens forhandlingsudspil fra 8. juni 2023? Og

tøver man med at stemme for at tilpasse forslaget til forordningen?

Arbejder regeringen for yderligere lempelser af forslaget ud over det, der er in-

deholdt i det svenske formandskabs kompromisforslag og i Kommissionens eget

forhandlingsudspil?

I lyset af, at regeringen fremlægger sine økonomiske betænkeligheder til forsla-

get, vil vi opfordre regeringen til at gennemføre en analyse af forslaget med det

nye redskab »Grøn REFORM«, som jo snart er klar. Kan vi få en analyse af de

bredere økonomiske konsekvenser, hvor vi også inddrager den positive sam-

fundsøkonomiske effekt af forslaget?

Angående det marine indhold: Hvilke andre EU-direktiver forpligter Danmark til at

opnå god miljøtilstand? Vil ministeren redegøre for Danmarks holdning til ambiti-

onsniveauet for marine naturtyper? Er det korrekt, at det er svækket i det sven-

ske kompromisforslag, og at det i høj grad er bundtrawlene, som regeringen har

fokus på? Det bliver fremført i høringssvarene, at man ved at tilgodese det ikke-

bundslæbende fiskeri kunne gøre det endnu stærkere og dermed bidrage til

økonomisk rentabilitet.

Støtter Danmark en udsættelse af tilstandsvurderingen af marine naturtyper til

2040? Og vil det indebære forsinkelser af de genopretningsforanstaltninger, som

er nødvendige for de naturtyper, hvor tilstanden viser sig at være ringe?

Radikale Venstre kan umiddelbart ikke støtte forhandlingsoplægget, men vi ser

frem til en positiv drøftelse.

Miljøministeren:

Jeg er helt enig i, at EU er en drivende kraft. Det har ikke været

sådan i hele EU’s tid, men det er det nu. EU er en meget ambitiøs og stærk dri-

vende kraft i den grønne omstilling. Det svenske formandskab har løftet opgaven

ekstremt flot. Jeg har været i tæt dialog med den svenske miljøminister, Romina

Pourmokhtari, og der er lydhørhed over for de danske synspunkter. Vi står ikke

alene med synspunkterne

–

mange andre lande vurderer situationen på samme

vis som os.

Det er korrekt, at der er kommet et kompromisforslag. Der er møde i Coreper i

dag den 9. juni 2023, og der er møde igen på fredag den 16. juni, hvor vi forven-

ter et nyt kompromisforslag. Vi kender dog ikke retningen for det nye kompromis-

forslag.

Angående de økonomiske konsekvenser: Det er helt klart, at bevarelse og for-

bedring af naturen indebærer betydelige samfundsøkonomiske værdier. Bereg-

Side 5 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

ninger viser, at der vil blive gjort stort indhug i det globale bnp, hvis ødelæggel-

sen af biodiversitet fortsætter. Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe regning

for samfundet. Det er ikke udelukkende derfor, vi skal arbejde for at bevare bio-

diversitet, men det betyder selvfølgelig noget.

Kommissionen gør selv opmærksom på usikkerheden ved estimatet af

de samfundsøkonomiske gevinster af forslaget. Vi har i Miljøministeriet vanske-

ligt ved at forholde os til Kommissionens skøn, bl.a. fordi Kommissionen ikke har

beskrevet, hvilke antagelser eller analysemetoder man har lagt til grund. Det er

altså uklart, hvordan Kommissionen er nået frem til disse tal, og vi har ikke en

regnemodel for det. I takt med, at man forhandler sig frem til et konkret forslag,

og at der bliver udviklet stærkere regnemetoder, er det helt oplagt interessant at

gøre brug af dem. Men det er komplekse problemstillinger, som væver ind i hin-

anden, så det er ikke nogen nem analyse.

Angående de marine naturtyper: Danmark støtter den fleksibilitet, som sven-

skerne har præsenteret. De bløde sedimenter er grus og sand, og vi har fokus

på netop det, fordi vi lige har lavet en fælles havplan i Folketinget, hvor vi fordob-

ler arealet til udbygning af vindmøller, som skal placeres på grus- og sandbund.

Så vi er nødt til at sikre os, at vi kan fortsætte med de planer. Herudover er der

fortsat 2030-mål for de øvrige naturtyper, altså ålegræs, stenrev og andet.

Niels Flemming Hansen:

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte den frem-

lagte linje for regeringen. De samfundsøkonomiske konsekvenser tager ikke

højde for EU’s tilskudsmidler til naturgenopretning ej heller vedtagne danske

indsatser såsom udtag af lavbundsjorder osv. Regeringen burde hellere se på en

ambitiøs forordning som et element af den samlede lov om natur og biodiversitet

med mål og virkemidler, som det står beskrevet i regeringsgrundlaget. Der er

masser af knaster i det oprindelige udkast til forordningen, men regeringens

ønske om at trække det i en mere uambitiøs retning kan vi desværre ikke støtte.

Alex Ahrendtsen:

Biodiversitet er godt og anerkendelse til regeringen for at

forsøge at nedtone noget af det værste ved denne forordning, som på nogle

punkter er ret ekstrem. Forordningen er sympatisk, men den er også virkelig dyr

og næsten illusorisk. Vi vurderer, at det vil lægge en kvælende dyne over dansk

erhvervsliv

–

især de erhverv, vi lever af. Det vil som minimum give en merudgift

på 1,5 mia. kr., så vidt vi vurderer.

Dertil kommer de delegerede retsakter. Jeg har svært ved at vurdere rækkevid-

den af dem. Hvad kommer det til at betyde for kystfiskeren eller landmanden i

Danmark, at Kommissionen får disse bemyndigelser?

Kommer reglerne for bundtrawl til at gælde for kystfiskernes bundtrawl, eller

kommer det til at gælde de nederlandske fiskeres bomtrawl, som jo stadig huse-

rer i danske farvande?

Dansk Folkeparti støtter ikke forhandlingsoplægget, som det foreligger nu.

Miljøministeren:

Regeringen arbejder stenhårdt på at opnå et resultat, som vi

kan stemme ja til. Der findes givetvis også lande, som har en anden interesse.

Side 6 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

Det er ikke regeringens holdning. Man kan ikke få alt, men ud fra en samlet vur-

dering ønsker vi at finde en fælles løsning.

Angående de delegerede retsakter vil det være Kommissionen, der vil kunne

tilpasse grupperne af naturtyper og de indikatorer, man skal overvåge. Det gæl-

der også de marine naturtyper. Regeringen mener, at bemyndigelser til Kommis-

sionen bør vedrøre ikkevæsentlige forhold og være afgrænsede i forhold til for-

mål, indhold, omfang og varighed.

Problemstillingen med de nederlandske bomtrawl håndteres i havstrategidirekti-

vet.

Marianne Bigum:

Regeringen sætter i sin beregning af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser kun værdi på tab fra trawlfiskeriet og ikke på det øgede potentiale

for garnfiskeriet. Ministeren nævner selv i forhandlingsoplægget behovet for at

nedbringe de erhvervsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger. Anerkender

ministeren, at det giver et skævt og ufuldstændigt billede af de erhvervsøkono-

miske konsekvenser alene at undersøge værdien af gevinsterne for trawlfiskeri-

et, og hvorfor har regeringen valgt at gøre det sådan?

Erling Bonnesen:

Venstre støtter forhandlingsoplægget. Vi finder det meget

vigtigt, at ministeren bliver udstyret med et bredt mandat, så ministeren har god

mulighed for at forhandle i en så vanskelig sag som denne.

Vi er i Venstre helt med på, at vi skal passe godt på vores natur, miljø og biodi-

versitet. Men vi skal altså også have en fødevareproduktion i bred forstand frem-

over. Her tænker jeg på primære landbrug og fiskeri, og i disse kriser er man

nødt til at sikre stabile fødevareforsyninger, så både landmænd og fiskere stadig

væk er interesserede i at investere i erhvervet i fremtiden.

Det samme kan man sige om produktionsskov. Det er jo fint, at der skal være

urørt skov, men vi skal også gerne have plantet mere skov, og det kniber, fordi

skovejerne er i en usikker situation. Vi er nødt til at have stabile forhold på områ-

det.

Udtag af lavbundsjorder blev nævnt, og det har vi nogle gode aftaler om at gøre

noget mere ved her i Danmark. Der er brug for at blive sat på plads, at der ikke

er tale om, at vi slækker på udtag af lavbundsjorder her i Danmark.

Miljøministeren:

Til Marianne Bigum: Det er uden for enhver tvivl, at det vil

fremme fiskebestandene, hvis man reducerer forskellige former for trawl og ind-

fører mere skånsomt fiskeri. Til gengæld er det enormt vanskeligt at lave en

præcis beregning af de økonomiske konsekvenser. Men din pointe er helt kor-

rekt. Vi kan se en meget positiv udvikling, de steder, hvor vi har beskyttet fiske-

bestandene.

Til Erling Bonnesen: Forordningen ændrer ikke på den allerede planlagte danske

indsats for udtag af lavbundsjorder. Vi har en meget stor opgave foran os. Man-

ge af Folketingets partier har aftalt en stor udtagning fra landbrugsproduktion, og

dermed sikrer vi biodiversitet og vandmiljø. Det er et vigtigt område, som der er

stor opbakning til mange steder.

Side 7 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

Theresa Scavenius:

Det er i udgangspunktet rigtig dejligt, at ministeren er enig

i, at vi har et problem med natur og biodiversitet, og at EU er et godt sted at ar-

bejde for det, og at forslaget adresserer en masse relevante indsatser. Derfor er

det bemærkelsesværdigt, at regeringen forsøger at udvande forslaget. Alternati-

vet er imod forhandlingsoplægget. Vi ser ikke natur og klima som et erhvervs-

økonomisk spørgsmål. Vi er nødt til at se det, ligesom når vi ser børneslaveri

–

så forbyder vi det. Det har nogle erhvervsmæssige økonomiske omkostninger.

Man kunne producere sko og tøj endnu billigere, hvis man kunne bruge 5-årige

til det, men det har vi nogle moralske og politiske standarder for. På samme

måde handler miljø, klima og natur ikke udelukkende om økonomi. Det er tyde-

ligt, at man stadig prioriterer landbrugets og fiskeriets økonomiske interesser

højest.

Angående tidsplaner: Der er kommet rigtig gode høringssvar fra vores ngo’er,

men det virker ikke til, at man lytter til det i Miljøministeriet. Det hænger godt

sammen med regeringens politiske linje, hvor man udarbejder en havplan i Er-

hvervsministeriet, hvor man netop beskytter det bundslæbende fiskeri frem for at

fremme alle de andre, som kan give flere fisk og dermed have nogle andre øko-

nomiske effekter.

Søren Søndergaard:

Det er et godt forslag fra Kommissionen. Det er ærgerligt,

at den danske regering ser det som sin opgave at gøre det mindre ambitiøst

–

samtidig med at man hævder, at man har en grøn profil. Det er tankevækkende,

at det første, man lægger vægt på, er de erhvervsøkonomiske interesser. Det er

også tankevækkende, når man ser, hvilke ting naturen i hvert fald ikke må stå i

vejen for. Det er udbygning af vedvarende energi, landbrugsproduktion, fiskeri,

klimatilpasning, råstofudvinding, anlæg og udvidelse af TREFOR-infrastruktur og

forsvarsaktiviteter. Det er stort set alt. Derfor kan man lige så godt sige, at den

danske regerings position er, at dette ikke skal have den effekt, som der er til-

tænkt.

Enhedslisten støtter Kommissionens udspil, men vi kan ikke støtte forhandlings-

oplægget.

Vi har det sædvanlige problem, at vi ikke har haft mulighed for at læse forhand-

lingsoplægget på forhånd. Så vidt jeg hørte, startede ministeren med at lægge

afgørende vægt på, at de øvrige vægte blev tilstrækkeligt imødekommet. Hvis

det er rigtigt, skal ministeren ikke gøre det igen, for så aner vi jo ikke, hvad vi

siger ja til. Det vil det meste af udvalget være enig i.

Miljøministeren:

Jeg er ikke enig i Theresa Scavenius’ og Søren Søndergaards

fremstilling af regeringens politik. Vi har i Danmark enorme ambitioner på VE-

området. Vi har lige aftalt en havplan, hvor vi fordobler arealet til vindmøller fra

15 pct. af Danmarks enorme havareal til 30 pct. Vi har også skrevet under på

dokumenter med andre lande for at få udbygget vores vedvarende energi i et

tempo, som i den grad haster. Det er vigtigt at sikre, at vi kan opføre havvindmøl-

leparker på de bløde sedimenttyper, fordi det er der, vinden er. Kommissionens

oprindelige forslag tog ikke højde for det, og man skal lave en række komplice-

rede, juridiske undtagelser for at kunne nå derhen. Derfor har vi kæmpet for det.

Side 8 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

Og jeg er glad for, at der er lydhørhed over for det. Mange lande har skrevet

under på de papirer, vi har underskrevet, så der er en fælles forståelse for, at vi

skal den vej. Jeg anerkender ikke, at man så ikke er optaget af at løse vores

natur- og biodiversitetsproblemer. Det skal kunne lade sig gøre i en sameksi-

stens, hvor vi stadig opnår god miljøtilstand i havet. Det er jo ikke helt nemt, men

det haster enormt meget at få løst klimaudfordringen, og derfor må regler for

biodiversiteten ikke gå ud over løsningerne på klimaudfordringerne.

Regeringen mener, at det er nødvendigt, at vi investerer i vores forsvar, og at

Forsvaret kan foretage øvelser på de arealer, der nu skal bruges til det. Ofte er

forsvarsarealer nogle af de mest fantastiske områder med høj biodiversitet, men

man skal jo også sikre, at man kan foretage de øvelser, der skal til. Man gør

selvfølgelig alt, hvad man kan, for at beskytte yngleperioder og andet, men det er

arealer til øvelser i Forsvaret.

Til Søren Søndergaard: Jeg kan godt forstå din pointe om afgørende vægt. Den

store udfordring er, at det er højpolitisk i øjeblikket, både i Europa-Parlamentets

fagudvalg og i Rådet. Det bevæger sig hele tiden. De lande, vi normalt arbejder

sæt sammen med på miljøområdet, står i den nøjagtig samme situation

–

de kan

heller ikke melde, hvordan man vil stille sig her. Jeg forstår godt, at det er be-

sværligt at være Europaudvalget i forbindelse med denne sag, men vi kan ikke

gøre det på anden måde, al den stund at der kommer nye kompromisforslag,

som forhåbentlig går i den rigtige retning. Vi arbejder stenhårdt for at opnå et

resultat, hvor Danmark vil kunne stemme ja, men vi er nødt til at bede om et

bredt mandat.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Det er jo en virkelig vidtgående forordning, og som

ministeren gav udtryk for, aner vi ikke, hvor det ender henne. Det mener Dan-

marksdemokraterne er et alvorligt problem, når vi skal tage stilling til et forhand-

lingsoplæg.

Jeg vil opfordre ministeren til på forhånd at sende vægte og vurderinger til udval-

get.

Forhandlingsoplægget er en smule bedre end det, vi har set på forhånd, men

grundlæggende mangler vi konsekvensvurderingerne af tiltagene

–

både for

landbrug, fiskeri og de byøkologiske tiltag. Når vi ikke har dem, synes jeg, det er

svært at give mandat, og derfor kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget.

Min fiskeforhandler har gjort mig opmærksom på udfordringen for fiskeynglen i

forhold til mængden af skarv. Vil dette forslag give bedre eller dårligere mulighed

for at regulere skarven af hensyn til fiskeynglen?

Henrik Møller:

Debatten viser, at der er nogle balancer. Nogle mener, det er for

uambitiøst i forhold til naturgenopretning, og andre mener, at det er for krævende

og omkostningsfyldt for erhvervslivet. Jeg tror, man har ramt balancen. Er vi i

mål? Nej, men det er et skridt i den rigtige retning. Jeg bakker op om regeringens

forhandlingsoplæg.

Marianne Bigum:

Socialistisk Folkeparti støtter ikke forhandlingsoplægget. Jeg

er uenig i, at der er ramt en balance. Jeg er enig i, at der mangler mange analy-

Side 9 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

ser, men grundlæggende undtager forhandlingsoplægget enhver forpligtelse til at

lave nogen form for naturbeskyttelse. Det er elastik i metermål, at man lægger

afgørende vægt på at blive imødekommet på en række parametre, der ikke går i

naturens retning. Det er for tyndt.

Ministeren har i et tidligere samråd sagt, at Danmark ikke kan støtte denne for-

ordning, fordi det sår usikkerhed om vores VE-mål og forsvarsarealer. Kommis-

sionen har sagt klart fra start, at deres oprindelige forslag ikke skaber problemer

for det. Jeg kan forstå, at ministeren kun vil forholde sig til det oprindelige forslag,

men der forhandles jo, og derfor er det enormt vigtigt, at vi tager stilling til, hvad

ministeren bringer med i de forhandlinger. Det, ministeren har bedt om, er skre-

vet ind i teksten nu. Det har hele tiden været intentionen, så det er ikke, fordi

man sådan set har fået noget, men nu er det skrevet ind. Så argumentet om, at

vi ikke kan støtte forslaget på grund af VE og Forsvaret, falder til jorden.

I kompromisforslaget står der: Produktionen og transporten af VE fra

fornybare ressourcer er i altoverskyggende offentlig interesse. Det er simpelt hen

samfundsmæssigt allermest vigtigt, og derfor kan medlemslandene undtage

disse projekter

–

det er rent åben dør. Det samme skriver de fuldstændig utvety-

digt om Forsvaret: Man antager, at det er i altoverskyggende offentlig interesse.

Man skal ikke en gang ansøge om det. Så regeringens bekymringer er allerede

skrevet ind i kompromisteksten.

Er ministeren enig i, at det nu står fuldstændig klart, at VE-udbygning

anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, der kan begrunde

fravigelse af forpligtelserne, og at regeringens bekymring i forhold til VE-

udbygning derfor nu må ses som manet til jorden?

Er ministeren ligeledes enig i, at det nu står fuldstændigt klart, at Forsva-

rets aktiviteter er af væsentlig samfundsmæssig interesse, som ikke vil blive

begrænset på nogen som helst måde som følge af den foreslåede artikel 5b?

Miljøministeren:

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Der er ingen indikatorer for

regulering af skarv i dette forslag.

Flere har nævnt proceduren i udvalget. Vi har fulgt de gældende procedurer i

overensstemmelse med procedureberetningen. Vi har oversendt samlenotat, vi

har beskrevet regeringens generelle holdning, og nu forelægger jeg de præcise

vægte mundtligt. Jeg kan forstå, at der er en proces i gang med udmøntning af

en ny procedureberetning. Den er ikke færdig endnu. Jeg vil henvise til Uden-

rigsministeriet, som er ressortministeriet for den proces. Vi følger bare de regler,

der foreligger.

Til Marianne Bigum: Jeg er helt enig i, at forhandlingerne går i den rigtige retning.

Det har vi arbejdet for

–

ikke alene, men med mange andre lande. Det er positivt.

Om det ender sådan, ved vi ikke

–

det er ikke det endelige forslag. Der forhand-

les stadig, så vi har ikke set den samlede pakke endnu. Derfor er det vigtigt, at

forhandlingsoplægget tager udgangspunkt i det oprindelige forslag. Det er helt

relevant at se på kompromiserne, og dem har jeg forsøgt at redegøre for, men

før vi har det endelige forslag til afstemning i Rådet, er det det oprindelige for-

slag, vi må tage stilling til.

Side 10 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

Jeg er med på, at dette ikke er et normalt forløb. Det fylder enormt. Jeg følger

med i debatten i Europa-Parlamentet og har set, hvordan det kløver partigrup-

perne. Og hvis forslaget kan vedtages

–

hvilket jeg håber

–

kommer næste

skridt, som er forhandlingerne mellem det næste formandskab, nemlig Spanien,

og Europa-Parlamentet, som også bliver meget kompliceret. Det er meget om-

fangsrigt og meget vigtigt. Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget,

men vi lægger vægt på en række ting i forhandlingerne.

Alexander Ryle:

Liberal Alliance kan ikke støtte regeringens forsøg på at mod-

arbejde EU’s ambition om mere natur. Derudover mener vi ikke, at forslaget er

godt nok belyst, bl.a. hvad angår de økonomiske gevinster ved f.eks. større fi-

skebestande.

Vi noterer os også, at en del af høringssvarene er kritiske, f.eks. fra Dansk Indu-

stri, Green Power Denmark og Landbrug & Fødevarer, som jo nærmest advarer

mod at støtte forslaget, fordi det ikke har været muligt at skønne de erhvervs-

økonomiske konsekvenser og forpligtelser. Derfor kan Liberal Alliance ikke støtte

forhandlingsoplægget.

Alex Ahrendtsen:

På den ene side har vi de røde partier, der synes, det er for

lidt, og på den anden side synes Dansk Folkeparti, at det går for vidt.

Som jeg forstår ministeren, vil EU’s store hammer falde over den stakkels kystfi-

sker på Sydfyn. Hans naturvenlige bundgarn vil blive ramt, mens den nederland-

ske bomtrawl ikke vil blive ramt, og han vil få lov til at køre sine store fabrikker ind

og ødelægge havmiljøet, sådan som han altid har gjort. Kan ministeren ikke se,

at det er helt galt? Den såkaldte naturgenopretning er jo ikke naturgenopretning.

Det er jo et bombardement med vandmeloner, som er grønne udenpå og røde

indeni. Det vil skade erhvervsmiljøet i Danmark

–

landbrug, fiskeri osv. Alene af

den grund burde regeringen bekæmpe forslaget indædt. Er ministeren ikke enig i

det?

Theresa Scavenius:

Ministeren opstiller et modsætningsforhold mellem havvind

og miljø, hvilket ikke er rimeligt. Grundproblematikken er jo ikke havvind, men

overfiskeri. Det grundlæggende problem

–

både klimapolitisk og miljøpolitisk

–

vores industrielle landbrugs- og fiskeproduktion.

Miljøministeren:

Jeg er ikke enig i, at regeringen modarbejder naturhensyn.

Regeringens hensyn er netop de hensyn, Alexander Ryle læser op lige derefter.

Til Alex Ahrendtsen: Hvis de sydfynske fiskere, du nævner, ikke ødelægger hav-

bunden, kan det jo fint fortsætte. Det skal i øvrigt adresseres i havstrategidirekti-

vet.

Til Theresa Scavenius: Det er vigtigt at få det ind på skrift i den endelige tekst, at

vi kan fortsætte med at opføre havvindmøller. Erfaringen er, at man faktisk kan

opføre havvindmøller og til en vis grad forbedre undervandsbiologien, i hvert fald

for visse dyrearter.

Christian Friis Bach:

Det lykkedes ikke at få ministeren til at justere forhand-

lingsoplægget som følge af debatten. Det lykkedes at få Søren Søndergaard til

Side 11 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

at storrose EU og Kommissionen. Det er faktisk et godt resultat af dagens drøf-

telse.

Når man lytter til udvalget og ikke mindst Marianne Bigums glimrende indlæg,

som redegjorde for, at regeringens bekymringer i stort omfang er imødekommet i

kompromisforslaget, vil jeg opfordre regeringen til at justere forhandlingsoplæg-

get og mere entydigt bakke op om det, der nu ligger. Hvad er det mere præcist,

regeringen nu vil arbejde for at få ændret i kompromisforslaget, når der er møde i

Coreper i dag og på fredag? Er vi ikke et sted, hvor regeringen burde bakke

entydigt op?

Marianne Bigum:

Jeg nævnte for ministeren forleden, at det havde været rigtig

godt at få lige præcis dette forhandlingsoplæg forud for mødet i dag, så vi kunne

have en bedre diskussion. Jeg er ked af, det ikke blev sendt over. Jeg er med

på, at vi har nogle procedurer, men ministeren kan jo gøre, som han vil, så han

kunne have sendt det over

–

det har andre ministre gjort tidligere.

Det er kritisabelt, at man siger, at man kan være med, hvis man kan få undtaget

stort set det hele. Ministeren siger selv, at de arbejder stenhårdt på et resultat,

som vi kan stemme ja til. Det er jeg lidt bekymret for, for det, man arbejder for,

kommer ikke til at bringe os i mål. Jeg er helt med på, at vi skal have nogle bedre

analyser af konsekvenserne, både for naturen og for erhvervslivet. Men forord-

ningen skal også bringe os fremad.

Angående det, at vi forholder os til det oprindelige forslag og ikke til kompromis-

forslagene: Jeg hører, hvad ministeren siger, men det er bare så vigtigt, at vi ved,

hvor regeringen står i forhold til det, der ligger nu, for ministeren kommer jo ikke

tilbage med et nyt forhandlingsoplæg, når det endelige forslag foreligger. Lige

præcis denne dagsorden er på en knivsæg i EU, og det er så vigtigt, at Danmark

stiller sig på den rigtige side, så vi får en naturgenopretningsforordning i EU,

ellers kommer den ikke.

Regeringen skriver i sin generelle holdning, at den ønsker, »at kravet om at und-

gå forringelse af naturen justeres, således at der indføres en væsentligheds-

grænse, og kravet ikke går videre end formålet om at sikre, at genopretningsbe-

hovet ikke stiger yderligere i fremtiden.« Hvad er regeringens definition af »en

væsentlig forringelse«, og anerkender ministeren, at en sådan formulering giver

elastik i metermål for medlemslandenes fortolkning af habitatdirektivets artikel 6

stk. 2, der forpligter medlemslandene til at undgå forringelser af Natura 2000-

områderne?

Hvordan stemmer det at indføre en væsentlighedsgrænse for forringelser af

natur, som EU’s medlemslande er forpligtet til at beskytte efter habitatdirektivet,

overens med habitatdirektivets artikel 6 stk. 2, hvor der står, at medlemslandene

skal træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne?

Alex Ahrendtsen:

Som jeg kan udlede af vores debat, vil nederlandske

bomtrawl ikke blive omfattet af naturgenopretningsforordningen, så de kan fortsat

ødelægge havbunden, mens kystfiskeren i Danmark heller ikke bliver omfattet af

forordningen, hvis EU vurderer, at deres fiskeri er i overensstemmelse med krite-

Side 12 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

rierne i naturgenopretningsplanen. Men EU vurderer, at kystfiskernes fiskeri ikke

er miljøvenligt, selv om det er det. Kystfiskernes bundtrawl skader ikke miljøet.

Hvorfor inddrager naturgenopretningsforordningen ikke de nederlandske

bomtrawl? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Miljøministeren:

Til Christian Friis Bach: Jeg er enig i analysen af, at der er

lydhørhed over for vigtige dele af bekymringerne i forhandlingsoplægget. Men vi

har ikke det endelige forslag, og derfor er opgaven for os at fastholde den udvik-

ling og få flere bekymringer imødekommet. Det er det, møderne i Coreper kom-

mer til at handle om for os.

Til Marianne Bigum: Jeg er helt enig i, at det er på en knivsæg, både i Europa-

Parlamentet og i Rådet. Derfor er forhandlingerne så højintense i øjeblikket. Jeg

mener, det ville være ulykkeligt, hvis vi ikke lykkedes med denne forordning. Vi

går ind i en sæson, hvor vi nærmer os valg til Europa-Parlamentet, så derfor er

det meget vigtigt, at vi får en afklaring nu. Ellers skal det spanske formandskab

tage over. Jeg har ikke noget dårligt at sige om det kommende spanske for-

mandskab, men Sverige har gjort et fremragende stykke arbejde, og vi vil meget

gerne have en afgørelse snart

–

og gerne en afgørelse, hvor Danmark spiller en

stor rolle.

Det er vigtigt at præcisere, at vi ikke lægger afgørende vægt på hver enkelt punkt

i forhandlingsoplægget

–

det er en samlet vurdering af imødekommelsen af de

enkelte elementer.

Marianne Bigum spørger også til ikkeforringelse. I dag har vi krav i Natura 2000-

områder om ikkeforringelse. Kommissionens forslag til naturgenopretningsfor-

ordningen indeholder en forpligtelse til at undgå forringelse af de omfattede na-

turtyper, uanset hvor de forekommer, samt for levesteder under genopretning.

Formålet er at sikre, at genopretningsbehovet ikke stiger yderligere i fremtiden. I

et kompromisforslag fra formandskabet indskrænkes kravet om ikkeforringelse,

så det ikke gælder for alle områder, hvor naturtyperne forekommer. Med det

forslag skal medlemsstaterne undgå væsentlig forringelse af områder, hvor der

er opnået god tilstand og tilstrækkelig kvalitet af levesteder, og de skal træffe

foranstaltninger med henblik på at undgå forringelse af naturarealer, som er

nødvendige for at opnå forpligtelsen til at træffe genopretningsforanstaltninger for

at opnå god tilstand. Dermed ændres bestemmelserne om berettiget manglende

opfyldelse, således at kravet om, at der ikke kan findes en mindre skadelig alter-

nativ løsning, ikke skal vurderes ud fra den enkelte sag.

Til Alex Ahrendtsen: Hvis de nederlandske bomtrawl går på de rev, som skal

beskyttes, kan de også blive omfattet af naturgenopretningsforordningen. Men

det er naturdirektiverne, der fortsat er gældende her. Derudover kan man regule-

re EU’s fælles fiskeripolitik, hvilket man gør –

også af nederlandske bomtrawl.

Marianne Bigum:

Det er rigtigt, at der kun lægges afgørende vægt på et til-

fredsstillende samlet resultat for Danmark, men der lægges til gengæld stor vægt

på alle de undtagelser, ministeren læste op. Så bliver det altså svært at finde

noget brugbart, og vi finder jo ikke en balance, når der lægges stor vægt på det

Side 13 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

hele. Det er derfor, forhandlingsoplægget er så uklart. Når man lægger stor vægt

på så mange ting, kommer naturen til at tabe.

Hvad er regeringens holdning til, at medlemslandene skal have en længere tids-

frist for udarbejdelse af nationale genopretningsplaner? Og hvordan stemmer det

overens med, at ministeren selv så sent som på rådsmødet i december 2022 om

EU’s naturgenopretningsforordning sagde, at EU skal komme op i omdrejninger,

hvis vi skal tackle natur- og biodiversitetskrisen: Vi skal styrke vores indsats i alle

medlemslandene signifikant, og vi skal øge og give bedre muligheder for natur-

og biodiversitet. Og samme måned sagde ministeren til FN’s biodiversitetskonfe-

rence i Montreal: »Naturen er i krise og har brug for akut førstehjælp. Det her

giver os noget at arbejde ud fra, og som ny miljøminister får jeg med aftalen

nogle redskaber og konkrete mål, som jeg vil bruge maksimalt. Retningen i afta-

len er rigtig, men min analyse er, at der er brug for markant mere, når det gælder

den konkrete opfølgning i de enkelte lande.« Hvordan harmonerer det med rege-

ringens forhandlingsoplæg?

Alex Ahrendtsen:

Hvis naturgenopretningen skal give mening, skal de neder-

landske bomtrawl forbydes. Det bliver de ikke med denne plan. Vil regeringen

lægge afgørende vægt på, at bomtrawl bliver forbudt i forbindelse med natur-

genopretningsforordningen?

Miljøministeren:

Til Marianne Bigum: Medlemsstaterne har 2 år til at udarbejde

planerne. Vi lægger ikke op til at få udskudt den 2-årige periode.

Vi ved godt, at man ikke kan få alt igennem i forhandlinger, og vægtene er ikke

ligestillede, for vi er nødt til at se på den samlede imødekommelse. På nogle af

punkterne kan vi få en masse indhold igennem

–

vi arbejder f.eks. hårdt for at

sikre uændrede muligheder for VE-udbygning. På andre punkter kan vi måske få

mindre igennem, og så laver vi en samlet vægtning af det.

Til Alex Ahrendtsen: Vi kommer ikke til at lægge afgørende vægt på et enkelt

element som bomtrawl eller andre ting. Havde vi gjort det, havde vi efter min

bedste overbevisning ikke været et relevant land i forhandlingerne. De andre

lande vil med en vis ret kunne sige, at det ikke er her, man skal regulere den

generelle fiskeripolitik. Jeg kan sagtens forstå, at du rejser sagen, for den er

relevant både politisk og miljømæssigt, men det er ikke det rette sted at rejse

denne sag.

Marianne Bigum:

Det er positivt, at ministeren ikke vil lægge op til at udskyde

de nationale genopretningsplaner, men ministeren bør arbejde for, at det ikke

sker. Nogle lande vil gerne udskyde det, og det er enormt vigtigt i forhold til vores

globale ansvar, at vi her i de rigeste lande selvfølgelig lever op til vores forpligtel-

ser og ikke udskyder dem.

Angående skovøkosystemernes tilstand: I kompromisforslaget fra det svenske

formandskab lægges der op til, at kun mængden af dødt ved og almindelige

fugle fastholdes som indikatorer for skovøkosystemernes tilstand. Det er helt

essentielt, at medlemslandene ikke kan vælge og vrage mellem indikatorerne,

hvis vi skal sikre gode skovøkosystemer. Indikatorerne skal reflektere både sko-

Side 14 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

vens komposition, struktur og funktion. Derfor bør aldersstruktur

–

dvs. skove

med uens alderssammensætning

–

sammenhæng af skove og lagre af organisk

materiale som minimum fortsat være obligatoriske indikatorer. Hvad mener mini-

steren om kompromisforslaget? Vil det være med til at sikre skovenes bedring,

når medlemslandene selv kan vælge og vrage mellem indikatorerne?

Miljøministeren:

Selvfølgelig skal det være realistisk at nå at udarbejde planer-

ne, men problemstillingen kræver, at vi ikke tøver. Derfor skal man være påpas-

selig med at udskyde planerne. Men det er ikke en del af regeringens forhand-

lingsoplæg at arbejde for, at planerne ikke bliver udskudt.

Som forslaget foreligger nu

–

og det kan jo være, at der kommer et nyt kompro-

misforslag på fredag

–

fastholder man dødt ved og skovfugle som obligatoriske

indikatorer. Det er positivt. Derudover kan man til- og fravælge et antal indikato-

rer ud fra en fælles bruttoliste, og man skal beskrive i sine planer, hvordan det

lever op til de overordnede krav. Den europæiske natur er forskellig, og derfor

synes vi, det er fornuftigt med en bruttoliste, samtidig med at de to obligatoriske

indikatorer sikrer det, der er helt afgørende væsentligt.

Marianne Bigum:

Men dødt ved og almindelige fugle er ikke nok til at vurdere

skovøkosystemer

–

ret meget skov uden høj biodiversitet kan leve op til de krav.

Ministeren skal være opmærksom på udvandingen, for vi har også interesse i, at

naturen skal hænge sammen i skovene.

Angående de samfundsøkonomiske gevinster af forslaget: Kommissionen har

skrevet, at det udgør 23,6 mia. kr. årligt for Danmark. Regeringen har regnet på

de statsfinansielle og de erhvervsøkonomiske konsekvenser, men ikke de sam-

fundsøkonomiske gevinster. Vi har snakket om det før på samråd, hvor ministe-

ren har sagt, at det kan man ikke regne på. Det er bekymrende, at vi affejer de

samfundsøkonomiske gevinster. Kommissionen vurderer det til at være 15 gan-

ge større end udgifterne. Regeringens forhandlingsoplæg lægger op til, at udgif-

terne skal nedbringes markant, men man tager ikke højde for, at vi kan få rigtig

store samfundsøkonomiske gevinster ved det. Svaret vil igen være, at man ikke

kan regne på det, så nu vil jeg stille mit opfølgende spørgsmål med det samme:

Skal det forstås således, at Danmark ikke lave naturpolitik, fordi Finansministeriet

ikke kan regne på det? Og skal det betyde, at vi underminerer den samlede EU-

politik på området? Ministeren anerkender, at skånsomt fiskeri giver flere fisk.

Det er godt for erhvervet og for den stabile fødevareproduktion, som jeg er helt

enig i, at vi skal støtte. Men i og med, at Finansministeriet ikke kan regne på det,

fortsætter vi med det, som vi ved er dårligt, og vi modarbejder ikke bare danske

tiltag men også europæiske tiltag for omstilling.

Jeg er helt enig i, at forhandlingerne er komplicerede, men den danske regering

har ikke gjort det nemmere. Ministeren sagde bl.a. på samrådet, at det kun er på

grund af VE og forsvar, at vi ikke kan støtte forslaget. Hvordan hænger det

sammen med det, Altinget skriver i dag om de komplekse forhandlinger: »For

danskerne og hollænderne er der særligt fokus på det følsomme i forhold

til landbrugsspørgsmål i lovgivningen«. Derudover skriver de, at de mest presse-

de medlemmer er fra den socialdemokratiske og liberale partigruppe. Vil ministe-

Side 15 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

ren bekræfte, at man i forhandlingsoplægget også prioriterer beskyttelse af det

eksisterende landbrug og trawlfiskeri, og at det ikke vil være med til at drive den

nødvendige omstilling, som vi har brug for?

Miljøministeren:

Angående skov: I kompromisforslaget definerer man to typer af

indikatorer. Derudover skal landene vælge tre indikatorer yderligere ud fra en

bruttoliste og begrunde, hvordan man vil arbejde med de tre indikatorer.

Jeg er ikke enig i præmissen om, at Danmark på nogen måde skulle undermine-

re eller modarbejde forslaget. Første linje i forhandlingsoplægget er, at man fra

dansk side støtter forslaget. Der er nogle elementer, som for os er vigtige at få

knæsat som klare regler og principper. Vi har brugt suverænt mest energi, tid og

politisk kapital på udbygningen af VE. Det

skal

kunne lade sig gøre at udbygge

VE og genoprette vores natur. Sådan stod det ikke i det oprindelige forslag. En

lang række lande tolkede det oprindelige forslag på samme måde, og derfor har

vi arbejdet hårdt for det, og vi har også nået nogle mål. Så det er positivt, at der

er lydhørhed over for det. Men det betyder da ikke, at Danmark har undermineret

forslaget. Vi har kvalificeret og forbedret forslaget, så naturgenopretningen ikke

spænder ben for, at vi skruer op for planerne om VE.

Vedrørende Finansministeriets regnemetoder: Man forsøger at udarbejde for-

skellige grønne mekanismer, hvilket jeg støtter. Men man må anvende de reg-

nemetoder, der nu er i et land. Der er masser af politisk debat om disse, og der

er mange forskellige holdninger til regnemetoderne, men det ændrer ikke på, at

det er dem, vi er nødt til at bruge. Betyder det så, at vi ikke kan lave naturgenop-

retning eller miljøtiltag? På ingen måde. Vi er lige blevet enige om en havplan,

hvor vi indfører 10 pct. strengt beskyttet natur på det danske havområde. Det er

et gigantisk område. Vi er et af de allerførste lande, der kan levere 31,5 pct. be-

skyttet område og 10 pct. strengt beskyttet område.

Marianne Bigum:

Problemet er, at ministeren og regeringen fra start har meldt

ud, at man ikke vil medregne nogen form for gevinst

–

man vil kun kigge på ud-

gifterne og ikke på indtægterne. Med den grønne bnp havde vi sådan set i efter-

året 2022 fået kvantificeret, at dette er en god forretning. Jeg synes, det er ær-

gerligt, at man ikke har forsøgt at kvantificere det, om det så var det ene, det

andet eller det tredje beløb. Det her er EU’s store naturlov. Det kommer til at

definere den måde, vi skal genoprette naturen de næste mange år. Og at en

manglende opdatering af en dansk regnemodel i Finansministeriet

–

som Socia-

listisk Folkeparti i øvrigt har presset på for i årevis

–

nu står i vejen for, at vi kan

vurdere, at indtægterne vil være større end udgifterne, er rigtig ærgerligt.

Angående havplanen: Ja, vi udlægger arealer til beskyttet og strengt beskyttet

område. Men vi udlægger dem. Den reelle beskyttelse halter gevaldigt, hvilket

også risikerer at ske med naturgenopretningsplanerne. Det er ikke nok bare at

udlægge arealer og sige, at her skal vi have natur. Man er nødt til rent faktisk at

genoprette, styrke og beskytte naturen, hvor den er. Det er der, regeringens

politik gang på gang halter.

Regeringens væsentlige betænkeligheder er de statsfinansielle konsekvenser,

som i rammenotatet angives til at være mere end 1 mia. kr. om året. Lad os an-

Side 16 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

tage, at det passer, og at vi mener, at det er for dyrt. Hvorfor er Danmark så ikke

blandt de lande, som har ønsket en ny EU-finansieringskilde, som skal medvirke

til at udmønte forpligtelserne? Der er en note fra corepermødet den 9. juni 2023,

hvor der oplyses, at delegationerne værdsætter forslaget om en ny artikel 18 om

finansiering, mens seks medlemslande

–

Cypern, Grækenland, Polen, Østrig,

Slovakiet og Letland

–

også støttede forslaget om at etablere en særlig fond til at

finansiere genopretningsmål. Men Danmark støttede ikke, at vi skulle have flere

EU-midler til at nedbringe de statsfinansielle økonomiske omkostninger, som er

en af de helt store barrierer for, at regeringen for alvor tapper ind på denne

dagsorden.

Miljøministeren:

Jeg kan ikke tro, at Socialistisk Folkeparti skulle mene, at disse

seks lande skulle være vores miljøalliancelande. Her gemmer der sig en anden

diskussion om, hvornår man tager hul på EU’s nye flerårige budget,

hvor der er

en meget klar sammenhæng mellem de lande, som er nettobidragydere og net-

tomodtagere. Af mange årsager har vi i Danmark ikke interesse i, at forhandlin-

gerne om EU’s flerårige budget åbnes nu. Så man skal lige overveje, hvilke mo-

tiver de forskellige lande bringer med sig. Vi lytter selvfølgelig til alle landes ar-

gumenter, og vi skaber gerne alliancer for at opnå vores mål. Men der er meget

klare grunde til, at Danmark ikke var blandt de seks lande, og det handler ikke

om miljøpolitik, det er en helt anden økonomisk diskussion i EU.

Marianne Bigum:

De seks lande støttede et forslag om at etablere en særlig

fond til at finansiere genopretningsmål, og det er lande, som ikke har de store

økonomiske muligheder for det. Hvis ministeren har lyst til at samarbejde med

andre lande om at etablere en særlig fond til at støtte naturgenopretningsforord-

ningen, så synes jeg, det er fantastisk. Og hvis der er noget i deres forslag, vi

ikke kan tilslutte os, vil jeg krydse fingre for, at ministeren laver sit eget forslag og

samler en gruppe lande, som ministeren hellere vil samarbejde med om at ned-

bringe de statsøkonomiske finansielle omkostninger.

I Danmark har vi tørke. Ifølge WHO havde vi 15.700 dødsfald i Europa under

sidste års hedebølge

–

læg dertil dødstal fra oversvømmelser. Det kommer kun

til at blive værre. Naturgenopretning er noget af det allervigtigste, vi kan gøre,

både i forhold til klimatilpasning og reduktion i udledning af vores klimagasser.

Urbane økosystemer er også en del af forslaget, hvilket man har problematise-

ret, fordi man synes, det er svært. Urbane økosystemer er f.eks. grønne tage og

grønne arealer, som kan være med til at sænke temperaturen i byerne og gøre

levevilkårene for mennesker bedre. 40 pct. af EU’s borgere lever i byer, så det

virkelig vigtigt, at vi gør byerne grønnere. Jeg oplever, at man helt generelt er

bange for at skulle omstille sig.

Jeg havde håbet, at vi havde fået et forhandlingsoplæg, der forholdt sig til æn-

dringsforslagene fra det svenske formandskab. Ser ministeren forslaget i sin

nuværende form som en væsentlig byrde for Danmark, eller ser ministeren, at

regeringen er imødekommet i så væsentlig en grad, at regeringen vil stemme for

forslaget?

Jeg kan se, at en del af forslagene udvander det oprindelige forslag

–

Side 17 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

det er jeg rigtig ked af. Støtter regeringen alle lempelserne? Og vil regeringen

arbejde for at presse nogle af dem i den anden retning?

Miljøministeren:

Regeringen har ikke en holdning til EU’s flerårige budget på

nuværende tidspunkt, eller om det kunne være relevant at have en sådan fond.

Vi forhandler EU’s flerårige budget, når det skal forhandles og ikke løbende

igennem perioden. Der er simpelt hen uenighed om det i EU. Nogle lande prøver

at tage forhandlingerne op igen og igen. Den holdning har regeringen ikke. Så

jeg kan sagtens forstå, hvad Marianne Bigum siger, men det er et paradigme-

brud, vi ikke tillader, for så risikerer vi, at kassen er tom, når vi skal løse andre

udfordringer.

Jeg er fuldstændig enig i de problemer, Marianne Bigum nævner. Forslagene om

mere bynatur hilser regeringen velkommen. Ud over den generelle velfærd er det

også sådan, at økosystemerne i byerne minimerer risiko for oversvømmelser og

luftforurening. Men der er kæmpe politiske kampe i byerne på grund af udfor-

dringer med areal. Man vil jo både rumme grøn natur, boliger, infrastruktur, er-

hvervsområder osv.

Forhandlingsoplægget, som jeg har læst op i dag, baserer sig på det oprindelige

forslag. Formandskabets kompromisforslag er flere gode skridt i den rigtige ret-

ninger. Det meste kan regeringen støtte, men forhandlingerne er ikke slut endnu,

og derfor ved vi ikke, om den bevægelse fortsætter, eller om den går den anden

vej. Det er for tidligt at konkludere på det

–

det er desværre vilkårene.

Marianne Bigum:

I Danmark har vi 2,5 pct. natur, så noget skal der jo ske, og

det kommer til at være rigtig svært. Nogle ting skal vi samtænke meget mere, og

nogle ting skal vi prioritere højere end andet. Det er det, en omstilling indebærer,

og vi skal ikke være bange for at tage politisk lederskab og guide omstillingen. Vi

ved, det giver god mening at have mere natur. Vi siger »krise« så ofte, at vi har

glemt, hvor alvorligt det er, men vi står over for et økosystemkollaps og svære

vilkår for vores børn. Så det er nu, vi skal handle og have de store omstillinger i

gang. Derfor er en fond en rigtig god idé, så det ikke bliver de lokale økonomier,

der spænder ben for de nødvendige store skridt, som skal til på EU-plan. Og det

er jo også det, regeringen siger.

Jeg har flere gange spurgt til, hvilke hensyn der skal tages. Ministeren har hele

tiden sagt, at det er VE og forsvar. Men vil ministeren ikke bekræfte, at det ikke

kun er VE og forsvar, men at det i forhandlingsoplægget også handler om land-

brug og bundtrawl?

Miljøministeren:

Jeg er helt enig i, at vi skal handle nu. Vi er ikke afvisende over

for en fond, men lad os tage den drøftelse, når vi tager hul på forhandlingerne

om EU’s flerårige budget. Der kan dog være fornuft i, at ansvaret ligger hos med-

lemslandene. Dette handler jo også om, at man ikke skal fortsætte med at øde-

lægge naturen. Så der er vis fornuft i, at de enkelte lande, erhvervslivet og de

enkelte borgere har ansvar for, at man ikke forringer yderligere og bare sender

regningen videre til andre, der skal rydde op, mens man fortsætter med at øde-

lægge naturen. Det har en vis form for opdragende effekt. Men lad os tage den

drøftelse, når det bliver aktuelt.

Side 18 | 19

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 570: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23 vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning

I forhandlingerne er det den store VE-udbygning, som har fyldt mest for os.

Marianne Bigum:

Jeg forstod ikke det med regninger og ansvar. Danmark er et

af de lande med mindst natur overhovedet i hele verden. 2,5 pct. Og det vil kun

koste os 1,1 mia. kr. om året at gøre noget ved det. Jeg synes, det er en rigtig

god idé med en fond, men ærlig talt mener jeg også, at Danmark som et rigt land

sagtens kunne byde ind selv. Det er ikke mange penge

–

selv hvis man ikke

regner gevinsterne med.

Vi skulle have bidt til bolle fra start, og regeringen har lagt en helt forkert linje fra

begyndelsen. Jeg håber virkelig for Europa, at Danmark er med til at lande en

aftale, som ikke er totalt udvandet. Det, at vi i Danmark ikke kan finde ud af at

regne det i Finansministeriet, skal altså ikke gå ud over resten af Europa og de-

res natur.

Miljøministeren:

Vi har prøvet alt, hvad vi kunne, for at bide til bolle i denne sag.

Mit håb er også, at vi kan lande en afgørelse. Det er ikke realistisk, at alle lande

kan blive enige om det hele, der vil være modstand lige til det sidste. Jeg håber,

at Danmark spiller en afgørende rolle i de videre forhandlinger.

Debatten om fonden må udestå. Min pointe var, at et af formålene med forord-

ningen er, at man ikke skal forringe naturen yderligere, for så er der bare endnu

mere at skulle genoprette. At sikre sig imod yderligere forringelser kræver inve-

steringer og politisk vilje. Dem, der skal foretage det, skal også have regningen

for at rydde op, så det hænger sammen. Nogle lande vil miste incitamentet til at

stoppe forringelse af naturen, hvis der er en fond til at rydde op for dem.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal

Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikal

Venstre og Alternativet har ytret sig imod det.

Side 19 | 19