Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 577
Offentligt
Den 19. juni 2023
FVM 286
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om tilladelse til markedsføring af produkter, der in-
deholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034
× 1507 × MIR162 × NK603 × DAS-40278-9 og underkombinationer i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk mo-
dificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end føde-
varer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034
× 1507 × MIR162 × NK603 × DAS-40278-9 og underkombinationer heraf i henhold til GMO-forord-
ningen (komitesag). Godkendelsen omfatter import og forarbejdning samt fødevare- og foderbrug på
lige fod med eksisterende produkter af majs. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning i EU. Majs MON
89034 × 1507 × MIR162 × NK603 × DAS-40278-9 er fremstillet ved krydsning af de tidligere god-
kendte genmodificerede majs MON 89034, 1507, MIR162, NK603 og DAS-40278-9. Hver af majsene
har fået indsat gener, der giver forskellige nye egenskaber i form af insektresistens og tolerance over
for ukrudtsmidler. Egenskaberne kombineres i krydsningen og underkombinationerne. Majsen inde-
holder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
har konkluderet, at den genmodificerede majs er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-gen-
modificerede majs med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet
ved de påtænkte anvendelser. De rådgivende danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus
Universitet er enige i denne vurdering. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret be-
skyttelsesniveau i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 3. juli 2023. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre produk-
ter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON
89034 × 1507 × MIR162 × NK603 × DAS-40278-9 og underkombinationer heraf efter reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modifice-
rede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.