EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 589
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 26. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 26. maj 2023

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 25. maj 2023

1. Modtagelse af deputation fra Optikerforeningen vedr. revision af kørekortsdirektivet

KOM (2023) 0127

KOM (2023) 0127 – Bilag 2 (henvendelse af 25/5-23 fra Optikerforeningen)

2. Politisk drøftelse og evt. afgivelse af betænkning over B 59 (om stop for optagelse af

muslimske lande i EU) (DF)

B 59 – Bilag 3 (udkast til betænkning)

3. Meddelelser fra formanden

4. Rådsmøde nr. 3953 (almindelige anliggender) den 30. maj 2023

Forelæggelse ved udenrigsministeren

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

5. Europa-Parlamentets kommende forslag til fordeling af sæder i Europa-Parlamentet 2024-

2029

Forelæggelse ved udenrigsministeren

−

Tidligt forhandlingsoplæg

INL (2021) 2229

INL (2021) 2229 – Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

Side 886

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

6. Forslag om forenkling af krav ifm. børsnotering

Forelægges ved økonomiministeren

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0760, KOM (2022) 0762

KOM (2022) 0760 – Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0761 – Bilag 5 (kopi af svar på ERU alm. del – spm. 103 om

forslagspakkens indflydelse på danske virksomheders mulighed for

børsnoteringer)

EU-note (20222) – E 16 (EU-note af 15/3-23)

7. Rådsmøde nr. 3952 (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

8. Rådsmøde nr. 3954 (transport, telekommunikation og energi – transportdelen) den 1. juni

2023

Forelægges ved transportministeren

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

9. Kommissionens forslag til forordning om godkendelse og markedsovervågning af mobile

ikke-vejgående maskiner, der kører på offentlig vej

Forelæggelse ved transportministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0178

KOM (2023) 0178 – Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

10. Rådsmøde nr. 3954 (transport, telekommunikation og energi – tele) den 2. juni 2023

Forelæggelse ved digitaliseringsministeren

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

11. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkt 4, 7, 8 og 10 nævnte møder.

Dagsordenspunkt 5 hører under Udenrigsministeriets ressort. Dagsordenspunkt 6 hører under

Erhvervsministeriet og Økonomiministeriets ressort.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Side 887

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 888

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Rådsmøde nr. 3953 (almindelige anliggender) den 30. maj 2023

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 29.-30. juni (udkast til dagsorden)

−

Præsentation/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3953 – Bilag 1 (samlenotat side 2)

2. Artikel 7-procedure (Polen)

−

Politisk drøftelse

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3953 – Bilag 1 (samlenotat side 4)

Rådsmøde 3902 – Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 13/10-22)

3. Artikel 7-procedure (Ungarn)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3953 – Bilag 1 (samlenotat side 7)

Rådsmøde 3908 – Bilag 1 (skriftlig forelæggelse af 16/11-22)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 889

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Rådsmøde nr. 3952 (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

1. Markedssituationen for landbrugsvarer

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3952 – Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222) – Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 684)

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om emballage og

emballageaffald

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2022) 0677

Rådsmøde 3952 – Bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2022) 0677 – Bilag 6 (henvendelse af 28/3-23 fra Tetra Pak)

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 7 om, i hvilket omfang

ministeren vil sikre et samarbejde med den finske minister og regeringen i forhold

til at sikre, at der gennemføres evidensbaserede livscyklusanalyser, fra

miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 6 om ministeren vil arbejde

for at sikre, at genanvendeligt papirbaseret emballage bliver undtaget fra de

foreslåede restriktioner, fra miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 5 om ministeren vil arbejde

for, at Kommissionen inddrager evidensbaserede livscyklusanalyser i forhold til at

vurdere den miljømæssige effekt, fra miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 4 om inddragelse af

livscyklusanalyser i forhold til Danmarks endelige stillingtagen til

forordningsforslaget, fra miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 3 om, at Kommissionens

forslag til forordning om emballage og emballageaffald ikke bygger på

tilbundsgående og evidensbaserede undersøgelser, fra miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 2 om ministerens

kommentar til resultaterne fra livscyklusanalyser foretaget af bl.a. Rambøll, fra

miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 1 om, hvilke

livscyklusanalyser der ligger bag Kommissionens forslag til forordning om

emballage og emballageaffald, fra miljøministeren

EUU alm. del (20222) – Bilag 496 (foreløbigt referat fra 12/5-23 vedr. deputation

fra Tetra Pak)

EUU alm. del (20222) – Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 453, deputation fra

Huhtamäki og side 487, senest behandlet i EUU 3/3-23)

Side 890

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

3. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2023/194 for

så vidt angår fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper

af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

−

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023,

men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde

Rådsmøde 3952 – Bilag 1 (samlenotat side 23)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Dagsordenpunkterne 1 og 3 hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris res-

sort. Dagsordenpunkt 2 hører under Miljøministeriets ressort.

Side 891

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Rådsmøde nr. 3954 (transport, telekommunikation og energi – transport) den 1. juni

2023

1. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort,

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2561 og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 og om ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr.

383/2012

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0127

Rådsmøde 3954 – Bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2023) 0127 – Bilag 2 (henvendelse af 25/5-23 fra Optikerforeningen)

2. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

direktiv (EU) 2015/413 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om

trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser

−

Politisk drøftelse (fremskridtsrapport)

KOM (2023) 0126

Rådsmøde 3954 – Bilag 2 (samlenotat side 28)

3. Eventuelt

4. Siden sidst

a) Orientering om Kommissionens forslag til direktiv om EU-dækkende virkning af visse

førerretsfrakendelser

KOM (2023) 0128

b) Orientering om Kommissionens forslag til forordning om infrastruktur for alternative

drivmidler (AFIR)

KOM (2021) 0559

EUU alm. del (20222) – Bilag 273 (udvalgsmødereferat side 440 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 2/12-21)

Dagsordenpunkterne 1 hører under Transportministeriets ressort.

Dagsordenpunkt 2 hører under Justitsministeriets ressort.

Side 892

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Rådsmøde nr. 3954 (transport, telekommunikation og energi – tele) den 2. juni 2023

1. Cyber Resilience Act

−

Præsentation

KOM (2022) 0454

Rådsmøde 3954 – Bilag 3 (samlenotat side 1)

KOM (2022) 0454 – Bilag 4 (opfølgning på teknisk gennemgang 12/4-23)

EUU alm. del (20222) – Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 686 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 21/4-23)

2. Interoperable Europe Act

−

Præsentation

KOM (2022) 0720

Rådsmøde 3954 – Bilag 3 (samlenotat side 22)

EUU alm. del (20222) – Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 691 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 21/4-23)

3. Fremtidens telesektor

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3954 – Bilag 3 (samlenotat side 37)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

a) Orientering om Kunstig intelligensforordningen

KOM (2021) 0206

b) Orientering om Dataforordningen

KOM (2022) 0068

c) Orientering om forordning om europæiske befolknings- og boligstatistikker

KOM (2023) 0031

Dagsordenspunkt 1 og 2 hører under Digitaliseringsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3 hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.

Side 893

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

Europaudvalget

Referat af 26

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 26. maj 2023

kl. 08.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Kim Valen-

tin (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alex Ah-

rendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL) og

Christian Friis Bach (RV).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, minister for fødevarer,

landbrug og fiskeri Jacob Jensen, transportminister Thomas Daniel-

sen, digitaliseringsminister Marie Bjerre og deputation fra Optikerfor-

eningen repræsenteret ved direktør Per Michael Larsen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Modtagelse af deputation fra Optikerforeningen vedr. revision af

kørekortsdirektivet

KOM (2023) 0127

KOM (2023) 0127 – Bilag 2 (henvendelse af 25/5-23 fra Optikerforeningen)

Per Michael Larsen, direktør i Optikerforeningen:

Det væsentligste handler om synskravene,

som vores branche arbejder med. Vi vil gerne have så meget sikkerhed i trafikken som muligt, og vi

vil gerne have, at bilisterne ser så godt som muligt – de to ting hænger sammen. I den seneste re-

vision af kørekortsdirektivet fjernede man kravet om regelmæssige lægetjek efter 70 år. I dag bety-

der det, at man kan få kørekort, når man er 18, og så kan man rent faktisk undgå at komme til læ-

getest resten af livet. Man skal fortsat have fornyet kørekortet, men det er en teknisk fornyelse.

Vi ved, at nedsat syn oftere forekommer, efter vi fylder 70. Vi lever længere end tidligere, og vi vil

gerne sikre folk i trafikken. Derfor synes vi, at det er væsentligt, at man stiller krav til en synsunder-

søgelse af en autoriseret sundhedsperson, f.eks. læger eller optikere, når man fylder 70, for i hvert

fald at sikre, at synet er i orden. Det vil læger sikkert også synes kunne være interessant at kigge

på. Vi er interesserede i, at det er kompetente personer, der tager sig af det, og at man har en bi-

nokulær synsstyrke, om nødvendigt med den nødvendige brille- eller kontaktlinsekorrektion, på

mindst 0,5 (decimalnotation).

Uhensigtsmæssigheden i forslaget er bl.a., at man kan spekulere i, hvornår man skal forny sit køre-

kort. Hvis man fornyr det, før man fylder 70 år, vil det gælde i 15 år, men hvis man fornyr det lige

Side 894

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

efter, man er fyldt 70 år, vil det kun gælde i 5 år. For erhvervskørekortene gælder det, at kørekortet

skal fornys hvert 5. år, før man fylder 70 år, og derefter med 1-4 års mellemrum afhængigt af alder.

I bilag 3 i forslaget står, at man ved en generhvervelse af kørekort skal selvevaluere sit helbred.

Det er et af de punkter, vi gerne vil fremhæve. Det kan man måske i mange henseender, men efter

vores erfaring kan man ikke, når man taler synet. Vi har eksempler på folk, som er svagtseende

med en synsevne på under 0,3 og skal have hjælpemidler på Hjælpemiddelcentralen. Bagefter bli-

ver de spurgt, hvordan de kom derhen, og så oplyser de, at de er kørt i bil. Vi synes, at det er ret

uhensigtsmæssigt, og det viser, at bilisterne ikke har nogen evne til selv at vurdere deres syns-

evne. Derfor bør man have autoriserede sundhedspersoner til at tjekke det. Jeg synes i øvrigt

også, at det er mærkeligt, at man stiller krav om, at bilerne skal synes hvert femte år, mens man er

ligeglad med synet hos dem, der skal køre bilerne.

Man skal kigge meget på, hvilke definitioner man bruger i et kørekortsdirektiv, som skal være ens-

artet i hele EU, hvilket jeg synes er en fantastisk løsning. Men det er vigtigt, at man præciserer, om

man bruger decimalnotationen i Snellentavlen eller LogMAR-ækvivalenten, for værdien 0,5 i Snel-

len svarer ikke til 0,5 i LogMAR.

For at sikre ensartethed i hele EU, når man konverterer direktiver til dansk, skal man prøve at

bruge de samme termer. I den danske kørekortsbekendtgørelse har man oversat medical authori-

ties til læger, og det gør man ikke, når man taler medicinsk udstyr eller den nye forordning. Der kal-

der man dem kompetente sundhedspersoner, hvilket betyder autoriseret efter national lov, og der-

for synes vi, at man skal ændre teksten til, at det er en autoriseret sundhedsperson, som skal fore-

tage de undersøgelser.

De sidste to ting er detaljer, som vi gerne så præciseret for at gøre direktivet ensartet og harmoni-

seret i hele EU.

Den fungerende formand:

Det var meget kontant og klart.

Christian Friis Bach:

Tak for en fin og meget præcis redegørelse. Jeg synes, at der er gode poin-

ter om autoriseret sundhedspersonale, og at standarden skal være ens. Ved vi, hvor stort proble-

met med synstest er? Der er en anekdotisk fortælling, men ved vi, hvor meget det fylder i uhelds-

statistikkerne? Man kunne godt umiddelbart antage, at folk sammen med f.eks. deres familie er op-

mærksomme på, om de kan se i tilstrækkelig grad til at køre. Har vi statistik, der kan sandsynlig-

gøre, at det er et problem, for ellers skal man vel ikke gøre så store anstrengelser for at løse det?

Bliver det opgjort, når man er i et uheld? Derudover kunne man i øvrigt hæve strafferammen, så

man får en ekstra bøde, hvis man ikke kan se, ligesom hvis man kører med hash i blodet. Så

kunne man få folk til at tage det mere alvorligt.

Søren Søndergaard:

Tusind tak, fordi du kom. Tjekkes afstandsbedømmelse også ved en syns-

test? Hvis I nu frit skulle vælge fra alle hylder, var der så noget, I godt ville have med af hensyn til

sikkerheden ud over det, der ligger i direktivet i dag, og det I har nævnt? Dengang kontrollen ved

70 år blev afskaffet, var argumentet, at kontrollen var fuldstændig ligegyldig, fordi de praktiserende

læger ikke kunne finde på at sige, at man ikke var i stand til at køre bil. Det var måske lidt hårdt

over for lægerne, men det var rent faktisk det, der blev sagt. Kan det samme argument blive brugt

med hensyn til synstest – at det bare vil være rent proforma? Skal det foregå hos egen læge?

Side 895

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Karin Liltorp:

Tak, for at komme og gøre os opmærksomme på de problemer, der kan være. Fin-

des der data om, at det ofte er synet, der giver ulykker? Jeg synes i virkeligheden, at 70-årsgræn-

sen er meget arbitrær. Hvis jeg kørte bil uden briller i dag, ville de andre trafikanter være ilde stedt.

Og der står ikke noget i mit kørekort om, at jeg skal have briller på, så på den måde synes jeg, at

det er en sjov grænse. Er der belæg for, at det lige skal være 70 år – måske var 40 år en mere re-

levant grænse?

Per Michael Larsen, direktør i Optikerforeningen:

Udfordringen er, at det ikke bliver undersøgt,

om folks øjne er dårlige eller ej i forbindelse med uheld, for der stilles ikke nogen spørgsmål om

det. Vi har spurgt uheldsanalysegruppen på Odense Universitetshospital, om der er belæg for det,

men det er ikke et spørgsmål man stiller. Desuden kan man ikke spørge dem, der ikke kommer til

at køre længere, om de så dårligt eller ej. Og man kan heller ikke vide, om folk har haft briller på

eller ej i forbindelse med uheldstilfældene. Jeg mener, at svenskerne har udarbejdet statistik, og

jeg skal prøve at finde det frem, så I kan få det med som dokumentation. Men vi har ingen statistik

på området herhjemme, så vi har ikke nogen validitet.

Aldersgrænsen på 70 år er ikke en tilfældighed, som Karin Liltorp spørger til. Vi har taget udgangs-

punkt i erhvervskortet, hvor man i dag har en grænse på 70 år. Vi ønsker bare, at det personlige

kørekort og erhvervskørekortet sidestilles, så der er krav om lægetest og synsundersøgelser, når

man fylder 70.

Søren Søndergaard spørger om afstandsbedømmelse bliver undersøgt i forbindelse med en syns-

undersøgelse, og det kan jeg bekræfte. En synsundersøgelse handler ikke bare om, hvor godt

man ser, men også hvordan kvaliteten er. Der spørges også til, hvad vi mere kunne ønske os. Det

er bl.a. kontrasttest, som er defineret i kørekortsdirektivet i bilag 3 under medicinske krav, hvor der

står, at man også skal have en ordentlig kontrasttest. Udfordringen er bare, at der ikke findes no-

gen standard på det, fordi den er svær at definere. Der er arbejdsgrupper, som arbejder på en defi-

nition af, hvornår man har dårlig kontrast. Dermed kunne man måske få nogle til at lade være med

at køre om aftenen, fordi de faktisk ikke kan se særlig godt.

Jeg tror ikke, at synstest bare ville blive proforma. Jeg tror, at kompetente autoriserede sundheds-

personer, som skal løse opgaven, vil leve op til det, man forventer de skal gøre. Ellers overholder

de i hvert fald ikke autorisationsloven, som foreskriver omhu og samvittighedsfuldhed, så det vil de

skulle leve op til.

Udfordringen hos lægerne er, at de i første omgang ikke ved, om patienterne har kørekort.

Jeg tror, at de praktiserende læger har rigeligt at gøre, så ligefrem at spørge om det ville være me-

get. Det kommer sandsynligvis frem under en samtale, og så skal lægen nok være opmærksom på

det. Vores udfordring som sundhedspersoner er, at det jo ikke er os, der kan gøre noget, hvis synet

eller helbredet ikke er godt nok. Vi skal indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed, for det er

kun politiet, der kan fratage kørekortet. Vi kan kun oplyse om, at man ikke længere opfylder kra-

vene, og så må andre se på det. Når folk kommer hos os, kan vi sige til dem, at vi godt kan se, at

du ikke kan se godt nok. Hvem skal vi henvende os til? Hvordan skal man sikre sig, at den henven-

delse bliver taget seriøst og håndteret? Det er også uklart i den situation. Det er ikke noget, vi bru-

ger meget tid på lige nu, men vi kan tale om det, når kørekortsdirektivet bliver implementeret. Vi er

opmærksomme på udfordringen.

Side 896

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Den fungerende formand:

Vi siger tak for besøget.

Side 897

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Punkt 2. Politisk drøftelse og evt. afgivelse af betænkning over B 59 (om stop for

optagelse af muslimske lande i EU) (DF)

B 59 – Bilag 3 (udkast til betænkning)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 898

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Punkt 3. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 899

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3953 (almindelige anliggender) den 30. maj 2023

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 29.-30. juni (udkast til dagsorden)

−

Præsentation/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3953 – Bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Som led i forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd den 29.-30. juni

2023 vil der på rådsmødet være en drøftelse af udkastet til dagsordenen for topmødet. Der lægges

indtil videre op til en meget omfattende dagsorden. Da der stadig væk er et stykke tid til topmødet,

forventer jeg, at flere af sagerne vil udvikle sig, og at der kan komme ændringer til dagsordenen.

Ruslands krig i Ukraine

Der forventes først og fremmest en drøftelse af Ruslands krig i Ukraine. Det støtter regeringen fuldt

op om støtte til Ukraine. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at udvise den største støtte til Ukraine på

alle måder. Jeg ved endnu ikke, præcis hvad drøftelsen vil handle om, men jeg formoder, at der vil

være fokus på EU’s fortsatte arbejde i de forskellige spor. Det gælder bl.a. den brede støtte til

Ukraine, præsident Volodymyr Zelenskyjs fredsformel og sanktioner mod Rusland.

Forsvar og sikkerhed

Derudover forventer jeg en drøftelse af forsvar og sikkerhed med overordnet fokus på EU’s mili-

tære støtte til Ukraine – bl.a. i forlængelse af beslutningen på topmødet i februar 2023 om at sikre

ammunition til Ukraine. Arbejdet er i god gænge. Fra dansk side bakker vi op om initiativerne, som

går på tre ben:

•

At vi sikrer ammunition nu og her med donationer fra vores egne lagre.

At vi går sammen om fælles indkøb.

At vi opskalerer produktionskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri.

EU’s relationer til Kina

Et væsentligt emne for topmødet forventes at være EU’s relationer til Kina. Jeg forventer, at drøftel-

sen især vil handle om, hvordan vi i praksis omsætter enigheden i EU om mere fokus på økono-

misk sikkerhed på en måde, som ikke fører til afkobling af vores økonomiske forbindelser med

Kina. Som kommissionsformanden har formuleret det: »we need to focus on de-risk – not de-cou-

ple«.

Regeringen bakker op om, at stats- og regeringscheferne får mulighed for at forholde sig til dette

vigtige spørgsmål. Vi arbejder for, at vi både skal kunne rumme de muligheder, der er for samar-

bejde med Kina, og håndtere de voksende udfordringer, som udgår fra Kina. EU-enighed er afgø-

rende her.

Side 900

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Migration

Et andet emne i løbende udvikling er migration. Der er for nuværende lagt op til en statusopdate-

ring om de tiltag, som stats- og regeringscheferne blev enige om på topmødet i februar 2023. I ly-

set af udviklingen i flygtninge- og migrationspresset på EU’s ydre grænse mener vi fra dansk side,

at det er vigtigt at gøre status og sætte en klar retning for migrationsområdet nu. Vi er særlig op-

mærksomme på, at der følges op på initiativer om øget samarbejde med tredjelande, styrket kon-

trol af EU’s ydre grænse og tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold.

Det økonomiske område

På det økonomiske område forventes Kommissionen kort før topmødet at præsentere to forslag –

dels forslag til en midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF), dels en suveræni-

tetsfond. Det kan også være, at man på topmødet vil komme ind på Kommissionens forslag til re-

form af EU’s finanspolitiske regler. Givet de mange andre emner på topmødet forventer jeg ikke en

substansdrøftelse, men sagerne vil givetvis fylde i efteråret.

Topmødet mellem EU og landene i Latinamerika og Caribien

Endelig forventes Det Europæiske Råd at forberede topmødet mellem EU og landene i Latiname-

rika og Caribien (CELAC), der finder sted den 17.-18. juli 2023 i Bruxelles.

Afslutning

Som det også var tilfældet i marts, bliver der formentlig tale om en lang dagsorden med mange vig-

tige emner. Dagsordenen afspejler, at vi står over for en række udfordringer, som der er behov for

at tage fælles hånd om i EU. Regeringen er i arbejdstøjet og vil deltage engageret og konstruktivt i

drøftelserne.

Søren Søndergaard:

Både Ukraine og Kina er på dagsordenen, og det rejser spørgsmålet om den

kinesiske fredsplan. Kravet om våbenhvile er fuldstændig uacceptabelt, men planen starter jo fak-

tisk med at anerkende Ukraines territoriale integritet, hvilket er positivt. Kina er lykkedes med at

sælge fredsplanen rundt omkring i verden. Vil det blive diskuteret på mødet? Uden selvfølgelig

overhovedet at give køb på spørgsmålet om våbenhvile, fordi det siger sig selv, at det udelukkende

er et spørgsmål, som Ukraine kan afgøre.

Udenrigsministeren:

Det er ret vigtigt, at vi bistår Ukraine i selv at sætte rammerne for en varig

fredsløsning. Det er sådan set derfor, at vi konceptuelt har omfavnet Zelenskyjs fredsplan, hvor

nogle af sporene godt kan gribes og forfølges, uden at man nødvendigvis griber de andre. Vores

outreach til det globale syd i øjeblikket er et forsøg på at engagere en række lande i forskellige ele-

menter af fredsplanen og fastholde et ukrainsk ejerskab for at minimere risikoen for, at andre plud-

selig vil tage teten og definere konceptet ud fra falske præmisser. Uanset hvad der er af formulerin-

ger i papirer, der lægges frem, så er realiteten den, at Kina opretholder en form for aktiv neutralitet,

og hvis man har en neutral tilgang, så har man i virkeligheden valgt side. Men det er en delikat dis-

kussion, som egner sig bedre til Nævnet.

Side 901

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

2. Artikel 7-procedure (Polen)

−

Politisk drøftelse

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3953 – Bilag 1 (samlenotat side 4)

Rådsmøde 3902 – Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 13/10-22)

Udenrigsministeren:

Jeg forelægger punkt 2 og 3 samlet. Punkterne er på Rådets dagsorden i

form af høringer af begge lande.

Regeringen ser med alvor på situationen i Polen og i Ungarn. Vi havde den seneste høring af Po-

len i februar 2022 og af Ungarn i november 2022. Jeg er derfor tilfreds med, at vi nu igen får lejlig-

hed til at stille spørgsmål til begge lande.

Det svenske formandskab har valgt et godt tidspunkt for Rådets nye høringer af Polen og Ungarn.

Det skyldes ikke mindst behovet for, at vi fortsætter med at fastholde det politiske fokus på efterle-

velsen af vores grundlæggende værdier og retsstatsprincippet i EU, og det gør vi netop med artikel

7-høringerne. Men det skyldes også, at det er de første høringer, siden Rådet og Kommissionen

tog nye økonomiske tiltag i brug mod Polen og Ungarn. Tiltag, som betinger udbetalingen af

mange milliarder euro mod reformer, der skal forbedre efterlevelsen af retsstatsprincippet og de

grundlæggende værdier.

Rådet godkendte i henholdsvis juni 2022 og i december 2022 Polen og Ungarns genopretningspla-

ner. Med godkendelserne blev udbetaling af genopretningsmidler betinget af, at Polen og Ungarn

opfylder en række retsstatsrelaterede milepæle.

Den kommende høring er den første høring af Ungarn, efter at Rådet i december vedtog foranstalt-

ninger under retsstatsmekanismen – eller konditionaliteten, som den også kaldes – der suspende-

rede Ungarns adgang til en række samhørighedsmidler.

Det betyder dog ikke, at vi med anvendelsen af de nye økonomiske tiltag løser alle problemerne.

Desværre er situationen i Polen og Ungarn grundlæggende ikke blevet forbedret, siden sidste gang

Rådet gennemførte høringer. Men med de nye økonomiske instrumenter er bolden nu sparket over

på Polens og Ungarns banehalvdel, og vi ser, at både den polske og den ungarske regering aktivt

forsøger at få adgang til midlerne gennem længe efterspurgte reformer og i dialog med Kommissio-

nen.

I Polen er der planlagt ændringer af disciplinærsystemet over for dommere. Hvis ændrin-

gerne træder i kraft, kan det ikke udelukkes, at det måske kan føre til en vis forbedring af forhol-

dene i det polske retsvæsen. Hvis det viser sig at være tilfældet, er det naturligvis meget positivt.

Den ungarske regering har netop i begyndelsen af maj vedtaget en ny retsreform efter for-

handlinger med Kommissionen. Den ser umiddelbart ud til at være et skridt i den rigtige retning,

men vi ser samtidig fortsat problemer med diskrimination og stigmatisering af LGBT+-personer.

Vi skal selvfølgelig ikke være naive. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige noget nær-

mere om, hvad de polske og ungarske bestræbelser på sigt vil få af betydning. Det kan vi først

sætte os helt ind i, når Kommissionen har haft lejlighed til at vurdere gennemførelsen af de polske

og ungarske tiltag.

Side 902

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Bestræbelserne, som vi ser nu, vil næppe være nok til at løse den fulde vifte af problemer, der un-

derminerer EU’s grundlæggende værdier og retsstatsprincippet i Polen og Ungarn. Selv om vi ser

nogle positive takter, er situationen i Polen og Ungarn fortsat meget bekymrende, og det skal vi

ikke acceptere. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter det politiske pres, som artikel 7-procedurerne

giver mulighed for. Derfor vil vi fra dansk side deltage aktivt i høringerne på rådsmødet, og vi vil fra

regeringens side naturligvis bakke op om høringerne af Polen og Ungarn på rådsmødet og støtte

op om artikel 7-procedurerne.

Kim Valentin:

Det er ret vigtigt for Venstre, at vi fastholder konditionaliteten over for de lande, der

ikke overholder retsstatsprincipperne. Der er tendenser til, at de bløder op for at få penge. Det er

vigtigt, at vi får dem til at forstå, at idéen med værdierne i traktaten og retsstatsmekanismen ikke

handler om, at man skal have penge – det handler om, at man forstår værdierne, og at man for al-

vor indarbejder dem i landets grundlove og juridiske systemer. Polen og Ungarn er nødt til at mene

det og ikke bare gøre det for at få nogle penge, og det skal man tage en alvorlig snak om med

dem. Det er også vigtigt i forbindelse med EU’s udvidelse, for det kommer virkelig til at teste værdi-

erne. Vi vil jo gerne optage Balkanlandene, Ukraine, Moldova, osv., men de skal jo også være med

på værdierne – ikke kun fordi det er en god forretning, men fordi de forstår det, og fordi de reelt vil

leve det ud i deres måde at sammensætte deres demokratiske system på. Den snak er man nødt

til at tage ved siden af konditionaliteten.

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre har med glæde noteret, at Danmark i den nye udenrigspo-

litiske strategi stiller sig meget positivt over for brug af kvalificeret flertal på udenrigsområdet. Kunne

traktatændringer gøre det nemmere at håndtere brud på retsstatsprincipperne, så vetoretten ikke

kan blokere?

Hvad er næste skridt i proceduren?

Der er forskel på formuleringerne for processerne omkring Ungarn og Polen. Der står, at forhol-

dene i Ungarn skal vurderes ud fra et solidt og velbelyst grundlag. Det står der ikke for Polen. Er

der en forskel på, hvordan vi tilgår de to lande i denne procedure?

Søren Søndergaard:

Jeg er enig med Kim Valentin. Under den tidligere regering var der flertal for,

at Danmark skulle spille en aktiv rolle og ikke bare bakke op om Kommissionen. Det havde vi ad-

skillige møder om med den daværende udenrigsminister, og det førte jo også til noget. Er det sta-

dig væk den nuværende regerings ambition, at Danmark skal være fremme i skoene og presse

Kommissionen og ikke bare bakke op om Kommissionen, når det gælder retsstatsprincipperne i

Polen og Ungarn? For jeg er fuldstændig enig i, at dette er en prøve på udvidelsen. Hvis ikke man

kan tackle Polen og Ungarn, så vent, til man får Albanien og lignende lande ind, så bliver der virke-

lig problemer.

De høringer, som ministeren snakkede om, hænger de sammen med udbetaling af penge fra fon-

den? Er de to ting forbundet, eller er det to adskilte processer?

Udenrigsministeren:

Det er selvfølgelig helt afgørende, at vi alle sammen erindrer os, hvilke vær-

dier vores fællesskab hvilet på. Københavnskriterierne fejrer 30-årsjubilæum i år, og vi holder en

stor konference i juni med bred international deltagelse. Det er ikke mindst vigtigt i den nuværende

geopolitiske situation. Udvidelsesprocessen har de facto været på pause i en årrække, fordi der

Side 903

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

ikke har været så meget appetit, og fordi der har været meget fokus på absorptionsevne. Nu står

det i et lidt andet lys, fordi det er i Europas geopolitiske interesse, at landene i køen får et perspek-

tiv, så udvidelsen fremstår mere realistisk og tættere på at blive realiseret, end den gjorde, hvis

man går bare få år tilbage. Derfor er jeg helt enig i, at den interne signalgivning om, at man står

vagt om principperne blandt den eksisterende medlemskreds, har betydning for, hvilke signaler

man sender til dem, der står i kø og har et ønske om at blive familiesammenført til den europæiske

familie. Så det ser vi ret ens på. Det vil også være en naturlig del af en argumentation, når man dis-

kuterer retsstatsprincipper med den eksisterende medlemskreds.

Det er et første vigtigt skridt for respekten for retsstatsprincipperne, at man trods alt er nået dertil,

hvor der aktuelt er tilbageholdt penge, selv om det principielt er to adskilte processer, altså hørings-

instrumentet og Kommissionens tilbageholdelse af ressourcerne – i hvert fald på det formelle plan.

Til Christian Friis Bach: Procedurerne omkring Polen og Ungarn er initieret forskellige steder fra.

Processen omkring Ungarn er initieret af Europa-Parlamentet, processen omkring Polen er initieret

af Kommissionen. Det er den samme proces, men det kan være derfor, at ordlyden er lidt forskel-

lig.

Christian Friis Bach strammer måske den udenrigspolitiske strategi ved at sige, at vi nu er positive

over for kvalificeret flertal. Vi har sagt, at vi ikke er så afvisende over for det, som vi har været før.

Vi er åbne for diskussionen. Regeringen er ikke tilhænger af traktatændringer, og derfor bør dis-

kussionen om kvalificeret flertal finde sted inden for rammerne af den eksisterende traktat.

I øvrigt har tyskernes arbejde med kvalificeret flertal i forbindelse med vennegruppen et

begrænset fokus, for det er der faktisk med den eksisterende traktat muligheder for bl.a. via pas-

serellebestemmelser. Men det er lidt en anden diskussion.

3. Artikel 7-procedure (Ungarn)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3953 – Bilag 1 (samlenotat side 7)

Rådsmøde 3908 – Bilag 1 (skriftlig forelæggelse af 16/11-22)

Punktet blev behandlet samlet med punkt 2.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 904

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Punkt 5. Europa-Parlamentets kommende forslag til fordeling af sæder i Europa-

Parlamentet 2024-2029

−

Tidligt forhandlingsoplæg

INL (2021) 2229

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

INL (2021) 2229 – Bilag 1 (samlenotat)

Udenrigsministeren:

Siden samlenotatet blev fremsendt i sidste uge er der sket en lille udvikling.

Det er nu besluttet, at europaparlamentsvalget vil finde sted den 6.-9. juni 2024.

Forslaget behandles efter en særlig proces, hvor Europa-Parlamentet har initiativret. Det Europæi-

ske Råd vedtager på baggrund heraf enstemmigt – og med forudgående godkendelse fra Europa-

Parlamentet – afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning.

Fordelingen af sæder skal på plads i tilstrækkelig tid inden europaparlamentsvalget næste år. For-

slaget drøftes dog fortsat i Europa-Parlamentet og er derfor ikke fremsat endnu. Det er forventnin-

gen, at forslaget fremsættes i de kommende uger eller måneder. Herefter kan det blive et kompri-

meret forløb frem til godkendelse i Det Europæiske Råd. Vi kender allerede i dag de forventede,

grundlæggende elementer i et forslag fra Europa-Parlamentet. På den baggrund forelægger jeg i

dag sagen til tidligt forhandlingsoplæg.

Udgangspunktet er, at der i dag er 705 sæder i Europa-Parlamentet. Før brexit var der 751 sæder,

som er det maksimale ifølge traktaten. Efter Storbritannien forlod EU, blev 28 af deres 76 pladser

omfordelt til andre lande. De resterende 48 sæder blev reserveret til kommende, mulige udvidelser

af EU.

Europa-Parlamentets kommende forslag forventes at tage udgangspunkt i de tre følgende princip-

per:

•

At princippet om degressiv proportionalitet overholdes.

At der ikke sker et tab af sæder for nogen medlemsstater.

At der fordeles et begrænset antal af de sæder, som blev frigivet, da Storbritannien trådte

ud af EU.

Princippet om degressiv proportionalitet skal ifølge traktaten respekteres, når sæderne i Europa-

Parlamentet fordeles. Grundlæggende betyder det, at antallet af sæder til hver medlemsstat skal

variere med befolkningens størrelse, og at et parlamentsmedlem fra en større medlemsstat repræ-

senterer flere borgere end et parlamentsmedlem fra en mindre medlemsstat. Sammenholdt med

den seneste udvikling i befolkningerne ventes Europa-Parlamentet at foreslå, at der fordeles 11

sæder ud over de nuværende 705 sæder. Det inkluderer også et ekstra sæde til Danmark, således

at Danmark vil få i alt 15 sæder.

Regeringen har sympati for bestræbelserne på at rette op på nuværende skævheder. Justerin-

gerne bør dog i udgangspunktet ikke medføre et øget antal sæder i Europa-Parlamentet og bør

derfor foretages inden for de nuværende 705 sæder. Reelt kan det dog blive svært at få opbakning

til en fordeling, som fratager nogle medlemsstater deres nuværende sæder.

Side 905

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Europa-Parlamentet ventes også at foreslå, at der reserveres 28 af de uallokerede sæder til trans-

nationale lister i valgperioden 2024-2029. Det vil sige 28 pladser til kandidater, som kan vælges af

EU's befolkning på tværs af nationale grænser og lister.

De transnationale lister vil dog kun blive en realitet, hvis Europa-Parlamentets forslag til en ny valg-

lov vedtages. Forslaget til en ny valglov behandles i en særskilt proces, og det er yderst tvivlsomt,

om den revision går igennem tids nok inden valget i juni næste år.

Regeringen er principielt meget skeptisk over for transnationale lister. EU’s demokratiske foran-

kring og legitimitet bør først og fremmest komme fra medlemsstaterne. Derudover mener regerin-

gen, at uallokerede sæder skal friholdes til eventuelle kommende udvidelser i EU.

På det grundlag vil jeg søge udvalgets opbakning til følgende forhandlingsoplæg:

•

Der lægges stor vægt på at respektere princippet om degressiv proportionalitet, og at ju-

steringer med henblik herpå ikke øger antallet af sæder i Europa-Parlamentet.

Der lægges afgørende vægt på, at der ikke reserveres sæder til transnationale lister.

Det er min klare forventning, at et flertal af medlemsstater også vil være imod at reservere sæder til

transnationale lister.

Jeg vil holde udvalget orienteret om udviklingen i sagen, når jeg forelægger rådsmødet for alminde-

lige anliggender i juni.

Kim Valentin:

Det er et godt, men kontroversielt forslag. Europa-Parlamentet ved jo godt, at trans-

nationale lister og spidskandidater ikke er mange landes kop te – for at sige det mildt. Det er rigtig

godt, at regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmark er imod transnationale lister og spids-

kandidatproceduren, som ligger i forlængelse af det. Venstre vil også gerne stemme imod det, men

vi er selvfølgelig for et 15. mandat til Danmark i Europa-Parlamentet.

Søren Søndergaard:

Med den tilføjede skærpelse af forhandlingsoplægget, hvor man lægger af-

gørende vægt på de transnationale lister, kan Enhedslisten også bakke op om forhandlingsoplæg-

get.

Det er et underligt forslag, for muligheden for at lave transnationale lister eksisterer jo allerede i

dag. Ingen forhindrer et parti i at opstille i flere lande eller at have folk fra andre lande på deres li-

ster. Problemet er bare, at nogle lande stiller meget store krav for at opstille. Danmark er et af de

lande, der stiller de allerskarpeste krav for at opstille i Europa-Parlamentet, og det er i øvrigt noget

vi diskuterer i Folketinget i øjeblikket. Måske er det i virkeligheden det, man bør kigge til, for hvis

der var nogenlunde rimelige muligheder for at opstille til Europa-Parlamentet, kunne man bare lave

en transnational liste ved at opstille dem i alle lande og koordinere kampagnerne.

Det hænger sammen med, at det i høj grad bliver et spørgsmål om de valgtes nationale

tilhørsforhold, når der skal argumenteres mod de transnationale lister. Men jeg synes også, at det

har noget at gøre med, hvem det kan være en fordel for. Små lande med afgrænsede sprogområ-

der har ikke de store muligheder for at føre kampagne udenlands. Det vil derfor de facto være en

kvote til de allerstørste lande. Diskussionen om det vil fortsætte, og man kan ligeså godt have argu-

mentationspaletten klar.

Side 906

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Jeg er enig i regeringens holdning til degressiv proportionalitet. Men det kan stille os i et forhand-

lingsmæssigt dilemma, og jeg synes ikke, ministeren kom ind på, hvordan man forholder sig til det.

Man kan få en bedre degressiv proportionalitet mod at opgive ønsket om at fastholde det nuvæ-

rende antal sæder. Hvis antallet fastholdes, får man ikke en bedre eller mere retfærdig degressiv

proportionalitet. De to ting står i modsætningen til hinanden, og vi forstår, at Venstre er meget inte-

resseret i det 15. mandat, hvilket der jo kan være mange grunde til, men det kunne være interes-

sant at høre, hvordan regeringen vil lægge vægten der.

Christian Friis Bach:

Vi støtter princippet om degressiv proportionalitet, men vi støtter ikke rege-

ringens holdning til transnationale lister. Vi ser transnationale lister og spidskandidatproceduren

som en fælles valgkreds og en mulighed for at styrke forankring af EU blandt borgerne i Europa.

Det var en af anbefalingerne fra Konferencen om Europas fremtid, og det bliver også støttet af Par-

lamentet. Hvis forhandlingsoplægget var formuleret lidt blødere, kunne vi have stået bag det, f.eks.

hvis der havde stået noget med, at man ville afvente udspillet til valgloven, eller at spørgsmålet ikke

var aktuelt i den nuværende situation. Men vi synes ikke, der er grund til at formulere indstillingen

så hårdt i forhandlingsoplægget.

Alex Ahrendtsen:

Måske skulle vi forklare eventuelle seere, hvad degressiv proportionalitet er. På

dansk betyder det, at små lande har flere pladser, end de er berettiget til. Det er en god ting og en

beskyttelse af de små lande, så der bliver skabt en balance mellem dem og de store lande. Søren

Søndergaard har fuldstændig ret i, at transnationale lister er en fordel for de store lande. Men der

er også en anden grund til, at man gerne vil have transnationale lister, og jeg kunne egentlig godt

tænke mig høre ministeren forklare den.

Transnationale lister er jo en uskik, hvis man vil fædrelandenes Europa. Oprindelig ville jeg

have stemt nej til forhandlingsoplægget, men det er jo glimrende, som vi får det præsenteret i dag.

Det er virkelig fornuftigt og tilfredsstillende, at regeringen vil lægge afgørende vægt, så derfor støt-

ter Dansk Folkeparti forhandlingsoplægget.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Jeg vil gerne rose ministeren for at have forhandlingsoplægget med i

samlenotatet. Det har gjort det meget nemmere for os at tage drøftelsen i gruppen på forhånd. Det

er også led i en igangværende diskussion om arbejdet i Europaudvalget – det er sådan, vi gerne

ser det.

Jeg er også ganske tilfreds med, at man har valgt at lægge afgørende vægt i forbindelse med de

transnationale lister, så Danmarksdemokraterne kan til fulde støtte forhandlingsoplægget.

Udenrigsministeren:

Jeg er meget tilfreds med den store opbakning. Det er rigtigt, at jeg i forhold

til samlenotatet har skærpet forhandlingsoplæg. Det er et direkte resultat af en demokratisk proces,

hvor jeg har taget synspunkter med. Det ville have været vanskeligere, hvis jeg ikke forlods havde

kommunikeret, hvad jeg forestillede mig. Hvis I først var blevet præsenteret for det her, havde det

måske været sværere af justere forhandlingsoplægget, så jeg synes, det har været en udmærket

proces.

Jeg er sådan set meget enig med Søren Søndergaard i, at partierne i princippet godt kan indgå

transnationale samarbejder nu, men at de facto-effekten af transnationale lister i denne reserve-

rede form vil være en konkurrencefordel for de store lande og store sprogområder.

Side 907

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Deri ligger der også et svar til Dansk Folkeparti, som spørger om en begrundelse for at indføre

transnationale lister. Når jeg ikke går ind for det, er det måske lidt underligt, jeg skal sidde og be-

grunde det, så måske kan man lave en modsætningsslutning: Vores begrundelse for at være imod

er, at vi synes, EU skal forankres i medlemsstaterne, og demokratiet omkring EU skal forankres

med nationalt ophæng. Da vi med det mener, at transnationale lister er en dårlig idé, kan man vel

af det lede, at de, der går ind for det, tænker, at man i højere grad bør have en føderal tilgang til det

europæiske samarbejde.

Søren Søndergaard har en pointe i, at det er lidt modstrid imellem, at vi både har synspunktet, at vi

på en gang støtter degressiv proportionalitet og ikke vil udvide antallet af sæder. Det er også der-

for, at vi lægger stor og ikke afgørende vægt på det. I min forelæggelse kom jeg ind på min forvent-

ning til, hvordan den del af sagen ender. Mon ikke det fremmer sandsynligheden for et 15. dansk

mandat. Hvem der så må have interesse i det, er ikke til at vide. Hvis vi havde haft det ved euro-

paparlamentsvalget i 2019, ville Marianne Vind fra Socialdemokratiet være blevet valgt ind på det

sæde. Men det er jo ikke en prognose for, hvordan det vil gå til juli.

Den fungerende formand:

Jeg synes, vi i dag har fået udfoldet betydningen af stor vægt og afgø-

rende vægt, som indimellem godt kan være lidt uoverskuelig.

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Radikale

Venstre har ytret sig imod det.

Side 908

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Punkt 6. Forslag om forenkling af krav ifm. børsnotering

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0760, KOM (2022) 0762

KOM (2022) 0760 – Bilag 3 (samlenotat)

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

KOM (2022) 0761 – Bilag 5 (kopi af svar på ERU alm. del – spm. 103 om

forslagspakkens indflydelse på danske virksomheders mulighed for

børsnoteringer)

EU-note (20222) – E 16 (EU-note af 15/3-23)

Den fungerende økonomiminister:

Det drejer sig om en pakke af forslag med fokus på reglerne

for virksomheders udstedelser af værdipapirer til offentligheden og oplysningsforpligtelser. For-

handlingerne er skredet hurtigt frem, og der kan muligvis opnås enighed om sagen på teknisk ni-

veau snart, og eventuelt inden jeg forelægger ecofinrådsmødet 16. juni 2023 for udvalget.

Pakken af forslag har overordnet til formål at mindske virksomheders omkostninger og byrder for-

bundet med at rejse kapital på de finansielle markeder, eksempelvis gennem udstedelse af aktier.

Pakken indeholder forslag til at ændre en række EU-retsakter på kapitalmarkedsområdet. Det gæl-

der reglerne om henholdsvis prospekter, markedsmisbrug, ordrebogsdata og investeringsanalyser.

Prospektforordningen

Revisionen af prospektforordningen har til formål at lette virksomhedernes byrder forbundet med at

udarbejde prospekter og samtidig sikre, at prospekterne er let tilgængelige og relevante for investo-

rer. Et prospekt er information til offentligheden om en virksomhed, herunder væsentlige risici, når

den udbyder eksempelvis aktier til salg på en børs.

Forslaget fastlægger en højere tærskel på 12 mio. euro for, hvornår værdien af en aktieudstedelse

udløser pligt til prospekt. I dag er tærsklen 8 mio. euro. Det vil betyde, at færre værdipapirudstedel-

ser vil blive omfattet af prospektpligt.

Kompromisforslaget fastholder, at der er prospektpligt efter EU-reglerne, når værdien af et udbud

overstiger 12 mio. euro, men tilføjer, at EU-landene kan vælge, at EU-prospektreglerne allerede

skal gælde ved udbud over 5 mio. euro. Den mulige lavere tærskel på 5 mio. euro tager hensyn til

de forskellige størrelser af nationale kapitalmarkeder inden for EU.

Der indføres en række standardiseringer og forenklinger af kravene til indholdet i prospekterne. Det

gælder krav vedrørende sideantal, format og indhold, herunder risikofaktorer, samt sprog. Kompro-

misforslaget præciserer, at virksomheder på frivillig basis kan rangere de væsentligste risikofakto-

rer i et prospekt, selv om de ikke længere vil være forpligtet hertil. Der indføres også mere strømli-

nede procedurer for godkendelse af prospekter hos tilsynsmyndighederne.

Forordningen om markedsmisbrug

Revisionen af forordningen om markedsmisbrug præciserer reglerne om insiderhandel og offentlig-

gørelse af intern viden. Forslaget præciserer bl.a. reglerne for, hvornår intern viden skal offentliggø-

res. Hovedreglen vil fortsat være, at intern viden skal offentliggøres til markedet. Insiderhandel er

Side 909

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

ulovligt og opstår f.eks., hvis en person har en informationsfordel i form af intern viden om en virk-

somhed, som personen udnytter ved køb eller salg af f.eks. aktier.

Kommissionen havde lagt op til justeringer af reglerne om insiderlister, dvs. lister over personer i en

virksomhed med intern viden, med henblik på at begrænse kredsen af personer og opnå byrdelet-

telser. Kompromisforslaget lægger dog op til generelt at fastholde de gældende regler på området

for insiderlister, der generelt anses for at være velfungerende.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om at hæve en minimumstærskel for, hvor-

når børsnoterede virksomheder skal offentliggøre ledende medarbejderes transaktioner. Tærsklen

hæves fra 5.000 euro til 20.000 euro. De nationale myndigheder kan beslutte at hæve tærsklen til

50.000 euro. Danmark har i dag en tærskel på 20.000 euro.

Markeder for finansielle instrumenter

Revisionen af reglerne for markeder for finansielle instrumenter lægger op til, at tilsynsmyndigheder

skal have bedre adgang til såkaldte ordrebogsdata, dvs. detaljerne for købs- og salgsordrer. Trans-

aktionsdata, som omfatter detaljer om gennemførte handler, indsamles og udveksles allerede i

dag. Finanstilsynet har således et samlet overblik over alle transaktioner i danske aktier m.v., uan-

set hvor de er handlet. Forslaget om, at myndighederne også skal have adgang til ordrebogsdata

skal forbedre mulighederne for at identificere markedsmisbrug i form af insiderhandel og markeds-

manipulation på tværs af grænser.

Kompromisforslaget gør det frivilligt, om tilsynsmyndigheder, som ikke fører tilsyn med grænse-

overskridende handelsplatforme, vil dele deres ordredata.

Investeringsinformation

Revisionen af reglerne om investeringsinformation vedrører oplysninger om omkostninger ved or-

dreudførelse, som investorer betaler for, og omkostninger ved investeringsanalyser, som værdipa-

pirudstedere betaler for. Kompromisforslaget fjerner det gældende krav om adskillelse af de to ty-

per omkostninger. Formålet er at lette byrder for investeringsfirmaer – f.eks. banker – og tilskynde

til, at der laves flere analyser af virksomheder i EU.

Der indføres derudover et adfærdskodeks som grundlag for investeringsfirmaers udbud af analyse-

tjenester, der er betalt af udsteder, såkaldt udstedersponsorerede analyser.

Regeringen støtter generelt forslaget, der bidrager til målrettet at reducere byrder forbundet med

virksomheders børsnotering, samtidig med at der fastholdes et højt niveau for investorbeskyttelse.

Regeringen beder udvalget tilslutte sig følgende forhandlingsoplæg:

•

Regeringen lægger stor vægt på, at forslaget bidrager til at gøre informationen i prospek-

terne tydelig, idet der fortsat skal være et højt investorbeskyttelsesniveau. Kompromisfor-

slaget imødekommer samlet set den prioritet.

Regeringen lægger vægt på, at væsentlige risici relateret til den specifikke udstedelse skal

identificeres og kommunikeres klart, samt at øvrige risici præsenteres på en måde, som

ikke slører virksomhedens risikobillede og generelt kan anvendes som en hjælp for inve-

storerne i deres gennemgang af risikofaktorerne. Kompromisforslaget imødekommer til

dels den prioritet.

•

Side 910

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

•

Regeringen lægger vægt på, at man så vidt muligt har en harmoniseret EU-tærskel for

prospektpligt for at sikre en mere ensartet anvendelse af EU-reglerne. Der skal være en

fornuftig balance mellem på den ene side effektiv investorbeskyttelse og på den anden

side et hensyn til håndterbare administrative byrder og nem adgang til kapitalmarkederne

for virksomheder i EU. Kompromisforslaget med en tærskelværdi på 12 mio. euro, alterna-

tivt 5 mio. euro, imødekommer den prioritet.

Regeringen lægger vægt på klarhed over, hvornår børsnoterede virksomheder skal offent-

liggøre information til markedet, så personer ikke tilsigtet eller utilsigtet overtræder reglerne

om insiderhandel og håndtering af intern viden, og så man understøtter, at markedet mod-

tager relevant information. Virksomheders insiderlister er her et vigtigt redskab. Kompro-

misforslaget fastholder i vid udstrækning eksisterende regler på området og imødekommer

den prioritet.

Regeringen lægger vægt på, at reglerne tilskynder til flere investeringsanalyser af selska-

ber i EU. Vi kan derfor tilslutte os, at kompromisforslaget fjerner krav om adskillelse af om-

kostninger ved henholdsvis ordreudførelse og investeringsanalyser. Det vil betyde, at inve-

steringsfirmaer fra tredjelande, herunder USA, fortsat skal kunne levere analyser af virk-

somheder i EU.

Regeringen lægger vægt på en fælles EU-ramme for regulering af udstedersponsorerede

analyser og kan støtte den foreslåede adfærdskodeks for sådanne analyser, som kan bi-

drage til mere saglige analyser til gavn for investorer.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget forbedrer myndighedernes muligheder for at

overvåge markedet, særlig når overvågningen sker på tværs af handelspladser og lande-

grænser. Udveksling af ordrebogsdata kan bidrage til dette, hvis krav til rapportering og

systemudvikling giver tilstrækkelig merværdi, og hvis udmøntningen tager hensyn til eksi-

sterende praksis i EU-lande. Kompromisforslaget imødekommer i nogen grad den prioritet.

•

Regeringen kan støtte det samlede kompromisforslag, der generelt vurderes at imødekomme prio-

riteterne i dette forhandlingsoplæg.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti er stærk tilhænger af det indre marked. Det er godt for Dan-

mark og den europæiske handel. Vi er også stærke tilhængere af aktiemarkeder, kapitalisme og

investorer. Det er godt for erhvervslivet, det er godt for os, det er godt for udviklingen. Det er en

knytnæve mod socialismen og andet, som ødelægger handel og innovation. Kompromisforslaget

er egentlig ganske godt. I de sidste mange uger har der været masser af bureaukrati og forøgelse

af papirnusseriet i mange af forslagene fra EU. Det her slækker lidt på papirnusseriet, og det er

godt. Man kan selvfølgelig sige, at det er problematisk, at man hæver tærsklen til 12 mio. euro, til

gengæld fastholder vi reglerne om insiderhandel, hvilket er godt. Samlet set kan Dansk Folkeparti

støtte forhandlingsoplægget.

Christian Friis Bach:

Forslaget finder bred opbakningen i sektoren, så Radikale Venstre støtter

forhandlingsoplægget.

Side 911

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Søren Søndergaard:

Så er det jo meget passende, at jeg siger det modsatte. Vi har set en lang

række forslag i den seneste periode, som godt nok skaber mere finanskapital, men mindre trans-

parens. Det er ikke noget, jeg siger – det er noget, man selv skriver fra Kommissionens side og i

regeringens gennemgang af Kommissionens forslag i samlenotatet. Forslaget om en højere

grænse for offentliggørelse af transaktioner i værdipapirerne »mindsker transparens om disse

transaktioner«. Forslaget om at fjerne grænsen for markedsværdien af udstedere »forringer trans-

parensen om omkostninger«. Så målet om mindre transparens med finanskapitalen er jo fuldstæn-

dig klart, og derfor er Dansk Folkeparti så glade, og vi er så kede af det. Enhedslisten mener, at det

går i den forkerte retning.

Kompromisforslaget er lidt mindre slemt end det oprindelige, men det ændrer ikke den fundamen-

tale retning. Det sagde ministeren også i sin fremlæggelse – det lemper stadig reglerne for pro-

spekterne. Vi mener, at retningen er forkert, og vi synes ikke, at regeringen sætter sig hårdt nok op

imod den retning, og derfor kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget.

Den fungerende økonomiminister:

Det er en balance mellem byrdelettelser på den ene side og

investorbeskyttelse på den anden side. Forslaget har fokus på at reducere byrderne på en række

områder for at nedbringe virksomhedernes omkostninger forbundet med at være noteret på bør-

sen. På den anden side trækker forslaget om at udveksle ordrebogsdata i den anden retning – det

øger gennemsigtigheden i markedet og giver mulighed for i højere grad at opfange markedsmani-

pulation, som jo ikke er til gavn for et velfungerende marked. Der bliver godt nok ændret på tær-

skelværdierne for prospekter, men noget så lavpraktisk som at sætte krav om et maksimalt sidean-

tal for prospekter gør det tydeligere for dem, der læser prospektet, hvad det vigtigste er. Så der er

balancer i det.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 912

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3952 (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Alle punkter er til orientering. Punkt 2 om embal-

lage hører under miljøministerens ressort.

1. Markedssituationen for landbrugsvarer

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3952 – Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222) – Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 684)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

De globale fødevarepriser er generelt stabile, og

de er væsentlig lavere end samme måned sidste år.

Ved forelæggelsen af rådsmødet for landbrug og fiskeri i april 2023 orienterede jeg om, at flere øst-

europæiske medlemslande havde indført nationale forbud mod import af korn fra Ukraine. Den 28.

april indgik Kommissionen en principaftale med medlemslandene om at løfte importforbuddene. Til

gengæld har Kommissionen vedtaget særlige regler, så ukrainsk korn kun må transporteres i tran-

sit gennem de pågældende lande.

Kommissionen har også fremsat et forslag til yderligere 100 mio. euro i særlig støtte til negativt

ramte landmænd i Polen, Ungarn, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien. Flere medlemslande i andre

dele af EU efterspørger særlig støtte på grund af lave priser, tørke eller andre udfordringer.

Vi er en større gruppe medlemslande, som ikke er helt tilfredse med Kommissionens håndtering af

sagen omkring importforbuddene – især med manglen på gennemsigtighed i processen. Det har vi

givet udtryk for i et brev til Kommissionen.

Det er afgørende, at vi i EU står sammen om vores støtte til Ukraine, også når det kommer til han-

del med korn og andre fødevarer. Heldigvis er FN-aftalerne om eksport af korn via Sortehavet i sid-

ste uge forlænget til den 18. juli 2023.

Den ukrainske landbrugsminister forventes at deltage i en frokostdrøftelse under rådsmødet.

Christian Friis Bach:

Jeg håber virkelig, at Danmark lægger sig meget solidt i debatten om korn

og Ukraine og virkelig hæver stemmen, når det gælder markedsadgang for Ukraine og ukrainsk

korn i den situation, landet står i. Det er den linje, vi bør tage, og den støtte, vi bør give Ukraine.

Jeg vil opfordre ministeren til at lægge afgørende vægt på det spørgsmål.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Vi deler synspunktet om, at vi ikke skal begynde

at indføre nationale tiltag, importforbud eller andet. Jeg har fuld forståelse for, at nabolandene er i

en særlig sårbar situation, når store mængder korn bliver placeret i det lokale marked, men vi er et

fælles EU, og vi skal stå sammen og finde fælles løsninger. Det har vi markeret over for Kommissi-

onen, ellers vil man kunne argumentere for tilskudsordninger i andre situationer også, som tørke-

perioder, og så begynder det indre marked at erodere. Det er vi fra dansk side absolut ikke interes-

serede i.

Side 913

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om emballage

og emballageaffald

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2022) 0677

Rådsmøde 3952 – Bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2022) 0677 – Bilag 6 (henvendelse af 28/3-23 fra Tetra Pak)

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 7 om, i hvilket omfang

ministeren vil sikre et samarbejde med den finske minister og regeringen i forhold

til at sikre, at der gennemføres evidensbaserede livscyklusanalyser, fra

miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 6 om ministeren vil arbejde

for at sikre, at genanvendeligt papirbaseret emballage bliver undtaget fra de

foreslåede restriktioner, fra miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 5 om ministeren vil arbejde

for, at Kommissionen inddrager evidensbaserede livscyklusanalyser i forhold til at

vurdere den miljømæssige effekt, fra miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 4 om inddragelse af

livscyklusanalyser i forhold til Danmarks endelige stillingtagen til

forordningsforslaget, fra miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 3 om, at Kommissionens

forslag til forordning om emballage og emballageaffald ikke bygger på

tilbundsgående og evidensbaserede undersøgelser, fra miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 2 om ministerens

kommentar til resultaterne fra livscyklusanalyser foretaget af bl.a. Rambøll, fra

miljøministeren

KOM (2022) 0677 – KOM (2022) 0677 – svar på spm. 1 om, hvilke

livscyklusanalyser der ligger bag Kommissionens forslag til forordning om

emballage og emballageaffald, fra miljøministeren

EUU alm. del (20222) – Bilag 496 (foreløbigt referat fra 12/5-23 vedr. deputation

fra Tetra Pak)

EUU alm. del (20222) – Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 453, deputation fra

Huhtamäki og side 487, senest behandlet i EUU 3/3-23)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Forslaget hører under miljøministerens ressort.

Formålet er at skabe et mere velfungerende indre marked for produktion og genanvendelse af em-

ballage. Drøftelsen på rådsmødet kommer til at fokusere på de aspekter af forslaget, der har med

fødevaresikkerhed og madspild at gøre.

Kommissionen lægger op til at begrænse mængden af emballage – også på fødevareområdet –

bl.a. ved at forbyde brug af engangsemballage til frisk frugt og grøntsager i størrelser under 1,5 kg.

Der kan være flere butikker, der sælger økologisk frugt og grønt, som kommer over bagatelgræn-

sen for at forhandle økologi i løs vægt. Bagatelgrænsen er fastsat i økologiforordningen. Butikkerne

Side 914

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

vil derfor blive omfattet af økologikontrol, hvis ikke de emballerer. Det kan give udfordringer for sal-

get af økologisk frugt og grønt. Det er jeg meget optaget af at finde en løsning på. Grundlæggende

er problemet opstået på grund af bestemmelserne i økologiforordningen.

Kommissionen foreslår også, at der fastsættes en række minimumskrav til indhold af genanvendt

plastik i plastemballage, herunder emballage til fødevarekontakt. Her er det vigtigt at have fokus på

tilgængeligheden af genanvendt plastik af den tilstrækkelige kvalitet på markedet.

Der foreslås også et nyt krav om, at medlemslandene skal indføre pant- og retursystemer for visse

typer drikkevarer. Det har vi allerede i Danmark.

Regeringen vil tage stilling til de enkelte elementer, når der er foretaget en grundig analyse af for-

slagets økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

Sagen blev senest forelagt for Europaudvalget i marts 2023 af miljøministeren, der som nævnt har

ansvaret for forhandlingerne af forslaget.

Karin Liltorp:

Er man opmærksom på ikke at få lavet nogle for firkantede regler for, hvilke embal-

lagetyper der kan bruges? Det kunne være meget relevant at inddrage livscyklusanalyser, så man

netop tager det mest optimale valg. Nogle gange kan engangsemballage måske være mere miljø-

venligt end andre typer, og vi skal undgå, at løsningerne faktisk ikke er til gavn for miljøet.

Christian Friis Bach:

Hvad er Danmark linje med hensyn til genbrugsmålet? En række parter har

anført, at der bør være et højere mål for genbrug i forslaget – vil Danmark arbejde for det?

Jeg har også noteret mig, at der er spørgsmål omkring mærkningsordningen, og hvorvidt der kan

ske noget med Svanemærket. Er der nogen bekymringer her, som vi skal have med?

Hvad vil skiftet til en forordning komme til at betyde? Vil det f.eks. påvirke vores mulighed for at

have et nationalt råderum, så vi kan supplere med nationale regler om producentansvar for embal-

lage og pant- og retursystemer?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Til Karin Liltorp: Plastemballagen er også et

spørgsmål om holdbarhed på de fødevarer, som den emballerer. Derfor lægger Kommissionen op

til, at man kan undtages for forbud, hvis man kan dokumentere, at det er nødvendigt for at forhin-

dre madspild. Miljøministeriet er i fuld gang med at blive klogere på konsekvenserne af forslaget, vi

bidrager selvfølgelig med viden relateret til fødevareområdet og madspildsproblematikken.

Christian Friis Bachs spørgsmål om genbrugsmål er meget relevant, men jeg vil henvise til miljømi-

nisteren.

Side 915

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

3. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2023/194 for så vidt angår fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande

−

Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023,

men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde

Rådsmøde 3952 – Bilag 1 (samlenotat side 23)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Punktet handler om fiskerimuligheder for brisling i

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra juli 2023 til juni 2024. Sagen er ikke på dagsordenen for råds-

mødet for landbrug og fiskeri den 30. maj, men da forslaget forventes vedtaget på et kommende

rådsmøde, forelægger jeg sagen nu.

Bestanden for brisling i Skagerrak og Kattegat er fælles forvaltet med Norge, mens bestanden i

Nordsøen er fælles forvaltet med Storbritannien. Danmark har størsteparten af EU’s kvote med 95

pct. i Nordsøen og 72 pct. i Skagerrak og Kattegat.

Rådgivningen for i år er heldigvis meget positiv. Der er tale om lidt over en fordobling i forhold til

sidste år. Det forventes, at kvotefastsættelsen vil følge den videnskabelige rådgivning. Det støtter

regeringen.

Regeringen mener desuden, at der bør fastsættes fleksibilitet mellem henholdsvis Skagerrak og

Kattegat på den ene side og Nordsøen på den anden side, så det ligesom tidligere vil være muligt

at fiske kvoten for Skagerrak og Kattegat i Nordsøen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 916

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3954 (transport, telekommunikation og energi – transportdelen)

den 1. juni 2023

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

kørekort, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2561 og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 og om ophævelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning

(EU) nr. 383/2012

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0127

Rådsmøde 3954 – Bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2023) 0127 – Bilag 2 (henvendelse af 25/5-23 fra Optikerforeningen)

Transportministeren:

Det helt overordnede formål med kørekortdirektivet er at forbedre færdsels-

sikkerheden og lette den frie bevægelighed i EU. Regeringen er generelt positivt indstillet over for

forslaget og ser det som en tiltrængt opdatering af reglerne for kørekort.

Forslaget lægger bl.a. op til at indføre digitalt kørekort som standardkørekort og ledsaget kørsel for

førere under 18 år. Begge dele er jo ikke ukendt her i Danmark.

Forslaget rummer også elementer, som regeringen er mere forbeholden over for. F.eks. foreslås

det at nedsætte gyldighedstiden for kørekort for personer over 70 år til 5 år. Regeringen mener, at

der mangler empirisk belæg for, at det har en betydning for trafiksikkerheden. Der er også lagt op

til, at der indføres en alkoholpromillegrænse på 0,0, i de første 2 år efter at man har erhvervet sit

kørekort. Regeringen anser det i udgangspunktet for at være et nationalt anliggende at fastsætte

alkoholpromillegrænser. Vi vil derfor være ekstra opmærksomme på denne del af forslaget.

Forslaget har været forhandlet på arbejdsgruppeniveau under svensk formandskab. Der er på nu-

værende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

Jeg vil komme tilbage og forelægge forhandlingsoplæg for udvalget, når forhandlingerne når lidt

længere, end de er nu.

Christian Friis Bach:

Tidligere i dag havde vi besøg af Optikerforeningen, som havde en række

gode præciseringer. Et af dem var jeg dog ikke enig i – det handlede om, hvor ofte de regelmæs-

sige optikereftersyn skal forekomme. Men jeg vil opfordre ministeren til at lytte til f.eks. forslaget

om, at der i stedet for at stå »læger« skal stå »autoriseret sundhedspersonale«, så man får bredt

det lidt ud i henhold til national lovgivning. Andre faggrupper end læger kan godt varetage nogle af

disse opgaver.

Vi har noteret os Dansk PersonTransports og Dansk Erhvervs kommentarer om, at hvem som

helst ret hurtigt kan trykke sig et falsk plastikkørekort, men at det nu med det digitale kørekort bliver

Side 917

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

nemmere for virksomheder at tjekke, om potentielle ansatte rent faktisk har kørekort og ikke har

fået det frataget.

En række af os har modtaget en henvendelse fra Diabetesforeningen, som præciserer, at personer

med diabetes i dag kan blive dækket virkelig godt ind af de moderne censorbaserede glukosemå-

linger. Derfor er der ingen grund til i så høj grad at diskriminere mod den gruppe. Man skal sikre, at

varighedsbegrænsningerne udvides, og at der i højere grad bliver taget et mere proportionalt hen-

syn til mennesker med diabetes. Hvad er ministerens reaktion på dette? Jeg er med på, at vi ikke

forhandler mandat, men det er jo nu, at vi kan påvirke forslaget.

Søren Søndergaard:

Der er god logik i, at kørekort anerkendes på tværs af EU-landene. Derfor

skal man også være enige om, hvor lave standarder man kan tillade for at kunne få et kørekort. Det

er interessant, om det kommer til at påvirke, hvilke krav man ellers kan stille. Optikerforeningen

nævnte, at de var interesseret i også at gøre brug af kontrasttest, når man kan foretage dem på en

ordentlig måde. Vil Danmark kunne stille et krav om en bestået kontrasttest for danske kørekort?

Det ville være logisk og det mest hensigtsmæssige hvad trafiksikkerheden angår.

Man må vel lægge afgørende vægt på, at kravet om en alkoholpromille på 0,0 ikke kommer med i

direktivet. Det er fuldstændig absurd og vil formentlig betyde en gigantisk forøgelse af folk, der kø-

rer alkoholkørsel. De steder, hvor man har eller har haft en grænse på 0,0, har det enten været,

fordi man ikke tjekker det, eller fordi man er ligeglad, når man tjekker. Ifølge en artikel i Ingeniøren

for et par år siden er det faktisk slet ikke muligt at have en promille på 0,0, fordi kroppens naturlige

promille er på 0,0015. Derfor kræver den grænse jo mange forklaringer om, hvad den reelt betyder.

Og hvad med dem, der vil køre hjem oppe ad dagen efter nytårsaften? Der vil være en masse pro-

blemer. Ministeren sagde, at det var et national anliggende, og det er jeg enig i. Men er det ikke

også gakgak?

Karin Liltorp:

Jeg synes, 70-årsgrænsen er meget arbitrær, hvilket også kom frem, da vi talte med

Optikerforeningen. Her kunne det digitale kørekort i virkeligheden lægge op til en mere evidensba-

seret tilgang, så man kan se på, hvor ulykkerne rent faktisk sker i stedet for at indføre en grænse

for ganske velfungerende 70-årige. Der er store muligheder i det digitale kørekort, men jeg tillader

mig også at betvivle, om harmonisering som sådan er nødvendigt. Det er supergodt, at det bliver

lettere at få kørekort, at det vil fungere bedre på tværs af Europa, og at det bliver lettere at tiltrække

udenlandsk arbejdskraft. Men der står samtidig, at bl.a. 70-årsgrænsen kommer til at have betyde-

lige statsfinansielle konsekvenser, og måske behøver det ikke blive reguleret på europæisk plan.

Jeg spændt på, hvor tæt de andre lande er på at kunne indføre et digitalt kørekort. Vi danskere er

jo helt med på dillen, men i Tyskland er betalingskortet stadig en lidt ny opfindelse.

Transportministeren:

Til Karin Liltorp: Det er endnu meget tidligt at sige noget præcist om de

samfundsøkonomiske konsekvenser. Der lægges dog op til, at det skal gå meget hurtigt. Der er

lagt op til, at fristen for kørekort skal være 4 år. Det er regeringen også noget skeptisk over for, for

at sige det diplomatisk.

Til Søren Søndergaard: Forslaget giver mulighed for at stille skærpede krav i de nationale syns-

krav. Vi er opmærksomme på spørgsmålet om, hvorvidt det er EU’s opgave at skulle fastsætte pro-

millegrænser. I mine øjne er det også noget af en stramning.

Side 918

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Til Christian Friis Bach: Detaljerne om helbredskrav vil blive forhandlet i ekspertgrupper, efter direk-

tivet er blevet ændret. Det er positivt, hvis tidsperioden for diabetikere bliver 10 år i stedet for 5, hvil-

ket man drøfter p.t. Det går i hvert fald den rigtige vej. På dette område er Danmark et foregangs-

land, også hvad angår behandlingen af diabetikere, så de kan få så frie muligheder som muligt.

Søren Søndergaard:

Jeg er klar over, at det i dag er muligt at stille strammere krav. Men vil det

også gælde fremover? Det vil også sige krav, som vi ikke kender i dag, men som vi senere gerne

vil bruge som grundlag for at få et kørekort i Danmark.

Transportministeren:

Det vil i fremtiden være muligt at stille skærpede nationale krav for at er-

hverve sig et kørekort i Danmark, også krav som vi ikke har fundet på endnu.

Karin Liltorp:

Jeg mangler svar på spørgsmålet om, i hvor høj grad de andre lande er klar til at im-

plementere løsninger som denne? Jeg frygter, at harmoniseringen vil skabe et stort administrativt

bøvl, også i Danmark, hvor det i virkeligheden kører meget godt.

Transportministeren:

Det er endnu for tidligt at sige noget om det. I Danmark er vi faktisk heller

ikke helt klar til at implementere løsningen, da vi ikke bare kan overføre vores elektroniske køre-

kort. Der ligger en opgave i at udarbejde et nyt system for det. Det er også derfor, jeg forholder mig

lidt skeptisk til tidsplanen på 4 år.

Side 919

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

2. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv (EU) 2015/413 om fremme af grænseoverskridende udveksling af

oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser

−

Politisk drøftelse (fremskridtsrapport)

KOM (2023) 0126

Rådsmøde 3954 – Bilag 2 (samlenotat side 28)

Transportministeren:

Forslaget hører under Justitsministeriets ressort, men da det behandles på

TTE-transportrådsmødet, forelægger jeg sagen til orientering på justitsministerens vegne.

CBE-direktivet sikrer, at politiet kan slå oplysninger om køretøjer op i øvrige medlemsstaters køre-

tøjsregistre, hvis de skal efterforske eller håndhæve grænseoverskridende sager om overtrædelser

af færdselsloven, der relaterer sig til trafiksikkerhed.

Formålet med revisionen af direktivet er at øge overholdelsen af færdselsregler, styrke samarbej-

det mellem medlemsstaterne og give os bedre kort på hånden, når vi skal håndhæve lovovertræ-

delser. Med revisionen udvides anvendelsesområdet med en række færdselslovovertrædelser. Det

drejer sig bl.a. om farlige overhalinger, farlig parkering og kørsel imod kørselsretningen. Det giver

myndighederne mulighed for at indhente oplysninger i andre EU-landes køretøjsregistre ved efter-

forskning og forfølgelse af disse forseelser. Derudover lægges der op til at indføre en pligt for med-

lemsstaterne til – i visse tilfælde – at yde hinanden gensidig bistand til at identificere lovovertræde-

ren. Sidst lægges der op til at indføre en række krav til det brev, der kan fremsendes til udenland-

ske lovovertrædere.

Overordnet er regeringen positivt indstillet over for forslaget, der understøtter den fælles EU-ind-

sats for at forbedre trafiksikkerheden i EU. Derudover ser regeringen meget positivt på muligheden

for, at direktivet kan udvides til også at omfatte generelle parkeringsforseelser. Hvis det lykkes, vil vi

i højere grad kunne få informationer om eksempelvis udenlandske personer, som har ubetalte par-

keringsafgifter i Danmark. Regeringen støtter også, at direktivet udvides til at omfatte ulovlig kørsel

i miljøzoner.

På det mere praktiske plan har Danmark gjort opmærksom på, at der bør sikres tilstrækkelig tid for

medlemsstaterne til at gennemføre de nye regler. Vedtagelse af revisionen kan forventes at inde-

bære behov for udvikling eller tilpasning af it-systemer hos politiet.

Jeg forsøger gerne at svare på overordnede spørgsmål til dette forslag, men beder udvalget om at

rette spørgsmål af teknisk karakter direkte til justitsministeren.

Christian Friis Bach:

Jeg vil gerne protestere over, at der på intet tidspunkt i nogen af disse trans-

port- og trafikrelaterede forslag henvises til min tidligere FN-organisation, UNECE (FN’s Økonomi-

ske Kommission for Europa) og Inland Transport Committee (ITC). Jeg er ret overbevist om, at en

række af disse forslag enten har deres oprindelse i UNECE eller skal måles op imod de organisati-

onens internationale transportkonventioner. Jeg vil på det kraftigste opfordre ministeren til at del-

tage i ITC, en stor del af EU-lovgivningen kommer direkte fra FN.

Findes der tal på, hvor stort et problem inddrivelse af gæld fra udenlandske chauffører udgør? Det

kunne være spændende at høre ministeren overvejelser med henblik på det fremtidige mandat.

Side 920

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Når der står, at det skal være trafiksikkerhedsrelaterede forseelser, gælder det så kun, hvis man

har parkeret sådan, at der kan ske uheld? I det hele taget ville det være en god idé at sørge for, at

vi kan inddrive gæld hos hinanden.

Transportministeren:

Vi er fuldstændig enige hvad angår gældsinddrivelse. Her har vi en meget

stor interesse i at få flyttet på, hvordan det fungerer i EU i dag. Der er nemlig ret forskellige måder

at gøre det på. Danmark udleverer oplysninger om alle forseelser til de lande, som ønsker at sende

en bøde eller afgift til en af vores borgere. Det går bare ikke den anden vej. Ubetalte bøder til uden-

landske chauffører i Danmark udgør en samlet gæld på 14 mio. kr. Fra 80 pct. af de udenlandske

chauffører får vi ikke indkrævet bøderne. Vognmændene ser det som en skævvridning af konkur-

rencen. Vi er jo et af de lande, som rent faktisk håndhæver parkeringsbøder til lastbiler, som har

langtidsparkeret i områder, hvor det ikke er tilladt.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 921

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

4. Siden sidst

a) Orientering om Kommissionens forslag til direktiv om EU-dækkende virkning af

visse førerretsfrakendelser

KOM (2023) 0128

Transportministeren:

Forslaget vil konkret betyde, at hvis en person med dansk kørekort fraken-

des førerretten i et andet medlemsland, skal frakendelsen også gælde i Danmark. Omvendt vil det

også betyde, at frakendes en person med udenlandsk kørekort førerretten i Danmark, gælder fra-

kendelsen i hele EU.

Der vil være tale om frakendelser, der sker på grund af hastighedsovertrædelser, spiritus- og nar-

kokørsel og færdselslovovertrædelser, der har medført dræbte eller alvorligt tilskadekomne.

Indholdet af forslaget er i regeringens optik fortsat uklart på mange områder. Det gælder navnlig

hjemmelsgrundlaget, omfanget af anerkendelsespligten og de tidsmæssige krav for anerkendelse.

Regeringen vil derfor forsøge at få disse forhold nærmere afklaret i de videre forhandlinger.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

b) Orientering om Kommissionens forslag til forordning om infrastruktur for

alternative drivmidler (AFIR)

KOM (2021) 0559

EUU alm. del (20222) – Bilag 273 (udvalgsmødereferat side 440 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 2/12-21)

Transportministeren:

Forslaget blev fremsat i juli 2021 som del af Kommissionens Fit for 55-

pakke og har til formål at sikre etablering af en minimumsinfrastruktur for alternative drivmidler i EU.

Den 27. marts 2023 blev trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet afsluttet med en foreløbig

aftale om forslaget. Forordningen afventer nu at blive stemt endeligt igennem i Europa-Parlamentet

og efterfølgende at blive formelt vedtaget på et rådsmøde, formentlig i juli.

Forslaget er centralt for den grønne omstilling af transportsektoren, og det glæder mig meget, at vi

nærmer os en endelig vedtagelse.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 922

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Punkt 9. Kommissionens forslag til forordning om godkendelse og

markedsovervågning af mobile ikke-vejgående maskiner, der kører på offentlig vej

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0178

KOM (2023) 0178 – Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren:

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om Kommissio-

nens forslag til forordning om godkendelse og markedsovervågning af mobile ikkevejgående ma-

skiner, der kører på offentlig vej. Forslaget blev fremsat den 30. marts 2023.

Mobile ikkevejgående maskiner omfatter maskiner fra sektorerne landbrug, skovbrug, bygge- og

anlægsvirksomhed, gartnervirksomhed, materialehåndtering, kommunalt udstyr osv. Maskinerne

kører på offentlig vej, eksempelvis når de skal køre mellem arbejdssteder.

Med forslaget indføres en ny EU-typegodkendelsesordning, hvor alene de dele af køretøjerne, der

vurderes at være mest kritiske for trafiksikkerheden, når de kører på offentlig vej, underlægges

prøvning ved en teknisk tjeneste, dvs. en prøvningsinstans udpeget af Færdselsstyrelsen inden en-

delig myndighedsgodkendelse.

I dag findes mange forskellige nationale ordninger og regelsæt for disse maskiner i EU. Med en

EU-typegodkendelse kan producenter af disse maskiner markedsføre og omsætte køretøjerne

uhindret på hele EU’s indre marked.

Det er forventningen, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positivt til lovforslaget.

Det vurderes umiddelbart, at forslaget samlet set ikke vil have væsentlige økonomiske omkostnin-

ger.

Regeringen støtter forslagets vision om at harmonisere de tekniske krav for denne type maskiner

for at sikre fri bevægelighed og mindske de erhvervsøkonomiske byrder ved typegodkendelse på

tværs af EU. Regeringen noterer sig desuden, at Kommissionen med forslaget ønsker at øge tra-

fiksikkerheden i EU. Regeringen vil dog have stærkt fokus på at vurdere de færdselssikkerheds-

mæssige konsekvenser, såfremt forslaget fører til, at tungere og langsommere kørende maskiner

kan køre på offentlige veje i Danmark end i dag.

Regeringen vil i det videre arbejde foreslå, at Kommissionen så vidt muligt lader de nærmere tekni-

ske krav fremgå af bilag, så medlemsstaterne har mulighed for at få indblik i kravene inden forsla-

get vedtages.

Forslaget omfatter også fuldautomatiserede ikkevejgående mobile maskiner. Det er dog ikke for-

ventningen, at det vil få stor praktisk betydning i den nærmeste fremtid. Regeringen vil dog have

fokus på, at medlemsstaterne fortsat har tilstrækkelig kompetence til selv at forbyde eller regulere

den nærmere anvendelse af den type maskiner på eget territorium.

Danmark lægger vægt på, at

Side 923

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

•

medlemsstaterne bevarer kompetencen til at fastsætte den nærmere retlige ramme for, at

EU-typegodkendte mobile ikkevejgående maskiner, som er fuldautomatiserede, kan fær-

des på offentlig vej, herunder til eventuelt at tilrettelægge denne færdsel som forsøgsord-

ninger.

Kommissionens beføjelser til ved brug af gennemførelsesretsakter og delegerede retsak-

ter at fastsætte de nærmere tekniske krav til mobile ikkevejgående maskiners færdsel på

offentlig vej ikke bliver for vidtrækkende, f.eks. ved i videst mulig omfang at supplere for-

ordningsforslaget med bilag med tekniske krav, som det kendes fra andre EU-typegodken-

delsesforordninger.

•

Idet der arbejdes for, at

•

de færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser ved, at tunge, store og langsomt kørende

maskiner mødes med andre hurtigere køretøjer på offentlig vej, er i fokus under de kom-

mende forhandlinger.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti har ikke umiddelbart lyst til at støtte forhandlingsoplægget,

medmindre ministeren kan overbevise mig om noget andet. Det er jo en fordel for visse virksomhe-

der, da det handler om det indre marked, og vores forbehold handler sådan set ikke om de delege-

rede retsakter, som jo hovedsageligt handler om tekniske detaljer. Vores forbehold handler snarere

om det øgede papirnusseri og bureaukratiet. Og hvorfor blander EU sig i dette område? Det kan vi

da selv håndtere i Danmark. Derudover frygter vi, at det går ud over mindre virksomheder. Er mini-

steren ikke selv bekymret for bureaukratiet, papirnusseriet og faren for, at det går ud over mindre

virksomheder?

Søren Søndergaard:

Det kunne være så rart, hvis udgangspunktet for dette var trafiksikkerheden,

men det er det tydeligvis ikke. Udgangspunkter er byrder for erhvervslivet, og i anden række kom-

mer trafiksikkerheden. Det mener Enhedslisten er en helt gal prioritering.

Der er tale om totalharmonisering. Det betyder på et tilsvarende område, at vi i Danmark ikke kan

indføre alkolåse. Jeg ved ikke, hvor mange menneskeliv det har kostet i Danmark, at vi ikke kan

indføre alkolåse. Det ville være rart, hvis vi kunne, men det må vi ikke, og det er det, totalharmoni-

sering betyder. Derfor bør man lægge afgørende vægt på, at selvkørende maskiner holdes ude af

forslaget, så vi selv kan regulere det. Ellers kan vi risikere at blive pålagt at acceptere noget, som vi

ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt i Danmark ikke mener er rimeligt.

De delegerede retsakter er mere alvorlige i dette tilfælde, end Alex Ahrendtsen lægger op til.

Spørgsmålet om vægt og køretekniske egenskaber er ret vigtige for trafiksikkerheden.

Enhedslisten støtter ikke forhandlingsoplægget.

Christian Friis Bach:

Radikale Venstre kan som udgangspunkt godt støtte forhandlingsoplægget.

Jeg har præcis det modsatte synspunkt af Søren Søndergaards: Dette skal være et internationalt

anliggende. Jeg vil henvise til World Forum for Harmonization of Vehicle Regulations (WP.29) un-

der Inland Transport Committee (ITC) i FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), som

er det internationale organ, hvor man godkender og forhandler typegodkendelser og standarder for

Side 924

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

køretøjer. Jeg vil opfordre til, at Danmark anfører, at man anser det for vigtigt, at den slags type-

godkendelser skal forhandles og stadfæstes internationalt, så det ikke fører til vilkårlige handels-

barrierer, men at alle producenter kan se ens internationale retningslinjer.

Transportministeren:

Vi forventer, at der vil komme mindre papir- og administrationsarbejde ud af

forslaget, så det skal Alex Ahrendtsen ikke være bekymret for. Det bliver også nemmere og billi-

gere for virksomhederne at indkøbe disse maskiner, og jeg forventer en bred positiv modtagelse af

forslaget.

Vi er langt fremme i skoene på dette område, så vi skal ikke forvente at blive pressede på at skulle

acceptere meget høj vægt og store dimensioner. Det er nogle af de andre lande, der har en udfor-

dring.

Til Søren Søndergaard: Ja, det er totalharmonisering, men vi kan bestemme nationalt, at visse ma-

skiner ikke må køre visse steder. Og det er ikke sådan, at der ikke er fokus på trafiksikkerhed. Jeg

ser det ikke som nogen modsætning.

Søren Søndergaard:

Jeg kan nævne en perlerække af eksempler. Buschauffører, der bliver over-

faldet af en flok møgunger, kan ikke slippe væk, fordi vi ikke må have døre i venstre side i bus-

serne. Ministeren siger, at vi kan forbyde maskinerne at køre visse steder, men så er vi tilbage til

vandscootersagen. Vi må ikke forbyde vandscootere i Danmark, men vi må gerne sætte skilte op

50.000 steder, hvor de ikke må sejle. Men bliver det gjort, og bliver det overholdt? Enhedslisten for-

står ikke grunden til det. Hvorfor kan man ikke kræve højere sikkerhedsstandarder i sit eget land,

end der er aftalt på fælles niveau? Så kan producenterne lade være med at producere til landet,

hvis de synes, at det er så besværligt. Ministeren overbeviste ikke mig om at støtte forhandlingsop-

lægget.

Alex Ahrendtsen:

Ministeren gjorde et godt forsøg på at overbevise os om at stemme for forhand-

lingsoplægget. Der var også en brøkdel af et sekund, hvor jeg vaklede. Men så hev jeg fat i mig

selv, og det er af hensyn til de små virksomheder, som det bliver sværere for med dette forslag.

Jeg har også lyttet meget nøje til Søren Søndergaards indlæg, som er mægtig overbevisende. Så

her gør jeg fælles front med Enhedslisten, og vi fastholder vores modstand mod forhandlingsop-

lægget – trods en god indsats fra ministeren.

Christian Friis Bach:

Mange tror fejlagtigt, at E-numrene, der sidder i hver eneste bilvindue, refe-

rerer til EU. Det gør de ikke – de refererer til UNECE, hvor man samarbejder internationalt om at

fastsætte standarder og typegodkendelser for køretøjer. Det er der, arbejdet foregår. EU adopterer

i vid udstrækning reguleringer og typegodkendelser derfra. Det er der, hele arbejdet med afprøv-

ning af køretøjer med henblik på at vurdere trafiksikkerheden finder sted. Vil ministeren opfordre

EU til også at tage sagen op i WP.29 med henblik på at fastsætte internationalt bestemte retnings-

linjer?

Der er tale om højeste standard for f.eks. airbags, børnestole og knallerthjelme. FN går foran, og

så kan EU vælge at indføre standarderne eller ej. Når standarden fastlægges internationalt, skaber

den ens og lige vilkår for industrien, fordi man kan beslutte, om man vil producere til den standard

og derved udvide sit marked til de lande, der indfører den standard. Det er efter min mening sådan,

det skal ordnes.

Side 925

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Transportministeren:

Jeg har en forventning om, at det bygger på standarderne fra FN, men jeg

vil under alle omstændigheder meget gerne spille det ind, så der ikke er nogen tvivl om, at det er

vores forventning.

Lars Damkjær Jespersen, kontorchef for Køretøjskontoret i Transportministeriet:

Vi forven-

ter, at de små virksomheder vil få gavn af de totalharmoniserede EU-typegodkendelsesordninger.

Den fælles godkendelsesramme og fælles sæt standarder vil gøre godkendelsesprocessen billi-

gere. Det bør få prisen på maskinerne til at falde. Vi har ikke den store produktion af maskiner i

Danmark, og derfor vil små danske virksomheder have gavn af billigere priser, når de aftager ma-

skiner.

I det omfang, at man som lille eller mellemstor virksomhed har behov for at få godkendt maskiner,

fordi man producerer dem i Danmark, er det vores forventning, at det kan holdes inden for ram-

merne af nationale godkendelsesordninger ved siden af EU-typegodkendelsesordningerne. EU-

typegodkendelsesordningerne går på masseproducerede maskiner og maskiner i serier over 50

styk. Vi kan holde nationale godkendelsesordninger for små serier under 50 styk og for individuelle

køretøjer. Det mener vi i høj grad kan imødekomme ønskerne fra den danske branche. Og hvis vi

holder os inden for rammerne af nationale godkendelsesordninger, vil vi kunne fastsætte de tekni-

ske krav selv, herunder alkolåse osv. Når vi er inden for rammerne af EU-typegodkendelsesordnin-

gerne, er det noget, vi vil spille ind i forhandlingerne af de delegerede retsakter, hvor de tekniske

krav bliver fastsat.

Marianne Bigum:

Jeg er kommet meget i tvivl efter Søren Søndergaards pointer, så Socialistisk

Folkeparti støtter ikke forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har ytret sig imod

det.

Side 926

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Punkt 10. Rådsmøde nr. 3954 (transport, telekommunikation og energi – tele) den 2. juni

2023

EUU alm. del (20222) – Bilag 495 (kommenteret dagsorden)

Digitaliseringsministeren:

Der er mange spændende emner på dagsordenen, herunder fremsæt-

telse af to fremskridtsrapporter på henholdsvis Cyber Resilience Act (forordningen om horisontale

cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer) og forordningen om et interoperabelt Eu-

ropa. Jeg forelagde begge sager til forhandlingsoplæg den 21. april 2023.

Jeg skal ikke lade det være en hemmelighed, at vi havde håbet på, at det svenske formandskab

var gået efter at opnå generelle indstillinger på disse sager. Jeg vil nu arbejde hårdt for, at vi når så

langt som muligt og får sagerne lukket hurtigst muligt under det kommende spanske formandskab.

Formandskabet lægger desuden op til en drøftelse af fremtidens telesektor, som jeg også vil orien-

tere om.

Dertil er gigabitforordningen på dagsordenen, og den orienterede klima-, energi- og forsyningsmini-

steren om den 12. maj. Endelig har jeg selv anmodet om, at vi på rådsmødet drøfter nationale tiltag

inden for kunstig intelligens. Det er kommet på dagsordenen med henblik på erfaringsudveksling

på det område, hvor udviklingen i øjeblikket går meget hurtigt.

1. Cyber Resilience Act

−

Præsentation

KOM (2022) 0454

Rådsmøde 3954 – Bilag 3 (samlenotat side 1)

KOM (2022) 0454 – Bilag 4 (opfølgning på teknisk gennemgang 12/4-23)

EUU alm. del (20222) – Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 686 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 21/4-23)

Digitaliseringsministeren:

Forslaget blev fremsat i september 2022 og har til formål at øge cyber-

sikkerheden i EU ved at indføre et harmoniseret minimumsniveau for cybersikkerhed i produkter

med digitale elementer. Disse produkter er eksempelvis webkameraer, mobiltelefoner og robot-

støvsugere. Det kan også være rene softwareprodukter som eksempelvis styresystemer, tekstbe-

handlingsprogrammer og mobile apps. Brugen af sådanne produkter er stærkt stigende, men cy-

bersikkerhedsniveauet i dem er ofte lavt, og der eksisterer ikke harmoniserede regler på området,

hverken i EU eller i Danmark.

Forslaget stiller krav til alle producenter, der gør produkter tilgængelige på EU’s indre marked,

både fysisk og i digital form. Det gælder også ikkeeuropæiske producenter og dermed produkter

produceret uden for EU. Producenterne gøres ansvarlige for at sikre cybersikkerheden i deres pro-

dukters design, udvikling og produktion samt løbende gennem produktets levetid.

Forhandlingssituationen

Det svenske EU-formandskab vil præsentere en fremskriftsrapport på rådsmødet. Rapporten gen-

Side 927

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

giver forhandlingerne i Rådet, hvor der er sket en række ændringer i forslaget. Bl.a. har man arbej-

det med definitionerne og anvendelsesområdet, så det står mere klart, hvilke produkter og tjenester

der er omfattet, og hvornår et produkt kan betegnes som særligt kritisk.

Man har også gjort samspillet med anden lovgivning tydeligere, så det er klart, hvordan man hånd-

terer eventuelle overlap. Det gælder eksempelvis digitale produkter såsom apps udbudt af offent-

lige myndigheder, som allerede er omfattet af anden lovgivning, der sikrer et højere beskyttelsesni-

veau gennem NIS2-direktivet. Det står nu klart i Rådets tekst, at de ikke er betragtet som kommer-

cielle og derfor ikke omfattes af Cyber Resilience Act. Dermed undgår vi dobbeltregulering og unø-

dige omkostninger for myndigheder.

Reglerne om rapportering af sårbarheder i produkter og brud på cybersikkerheden er også blevet

tilpasset, så man bygger videre på de eksisterende strukturer under NIS2-direktivet.

Endelig er der taget særligt hensyn til SMV’erne, så byrderne for dem kan lettes uden at gå på

kompromis med sikkerheden. Det er eksempelvis gennem ekstra vejledning og reducerede geby-

rer. Regeringen kan på den baggrund bakke op om fremskridtsrapporten.

Regeringens holdning

Udviklingen i forhandlingerne er i min og regeringens optik meget positiv og i tråd med de danske

prioriteter. Regeringen ser overordnet et stort behov for at løfte cybersikkerheden i EU, og støtter

op om forslagets ambition om at øge den igennem fælles minimumskrav til produkter på det indre

marked. Det er dog centralt for regeringen, at man af hensyn til både beskyttelsesniveau og om-

kostninger udformer reglerne på en måde, der også er hensigtsmæssig i praksis, flugter med an-

den lovgivning og ikke er unødigt omkostningsdrivende.

Alex Ahrendtsen:

I går havde Forsvarsudvalget besøg af KL (Kommunernes Landsforening), som

udtalte bekymring om cybersikkerheden i kommunerne. Hvilke konsekvenser får forordningen for

cybersikkerheden i kommunerne efter ministerens vurdering?

Christian Friis Bach:

Jeg kan meddele en tilsvarende bekymring fra regionerne, også for det an-

svar, de bliver pålagt om at varetage cybersikkerheden og omkostninger forbundet med det. I cy-

bersikkerhedskravet står der, at regeringen »finder det vigtigt, at forslaget ikke bliver en hindring for

en sikker udbredelse af etisk og ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens«. Kan ministeren ud-

dybe det synspunkt?

Søren Søndergaard:

Jeg hørte ministeren sige, at det skulle basere sig på gode minimumsstan-

darder. Det er godt, for så får man mulighed for at gå videre, hvis man finder det nødvendigt.

Spørgsmålet er imidlertid, om man kan få det minimum tilstrækkelig højt op – om man kan få alle

lande med. Er der nogen vurdering af det på nuværende tidspunkt? Under alle omstændigheder er

det vigtigt.

Når det gælder interoperabilitet, bliver spørgsmålet om cybersikkerhed og datasikkerhed pludselig

ekstrem konkret. Jo flere ting man får adgang til – apps, som kan give indgangsvinkler til forskellige

oplysninger – jo vigtigere er det, at man generelt har en høj cybersikkerhed og en høj datasikker-

hed. Men jeg ved ikke, i hvor høj grad diskussionen om cybersikkerhed og datasikkerhed er koblet

op på diskussionen om interoperabilitet.

Side 928

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Digitaliseringsministeren:

Til Alex Ahrendtsen og Christian Friis Bach: Det er vores forventning,

at Cyber Resilience Act vil have meget begrænsede konsekvenser for kommunerne, da forordnin-

gen kun stiller krav til produkter. Og de offentlige apps er omfattet af andre skærpende krav som

f.eks. NIS2-direktivet. Det samme gælder virkningerne for regionerne. Forordningen vil efter vores

vurdering heller ikke hindre udbredelsen af kunstig intelligens.

Søren Søndergaard spørger til minimumsstandarderne, og om vi kan få alle lande med. Det er vig-

tigt at få alle lande med, og det viser også meget godt, hvorfor der er behov for Cyber Resilience

Act: Der er ingen minimumsstandarder i dag, og mange – jeg mener, det er 60 pct. – cyberangreb

sker i produkter. Der er fremskridt i forhandlingerne i Rådet, hvor man har koncentreret sig om an-

vendelsesområdet, samspillet med anden lovgivning, klassificering af de kritiske produkter og be-

skyttelse af national sikkerhed.

Sammenhængen med interoperabilitetsforordningen viser også vigtigheden af minimumsstandar-

der i produkterne.

Søren Søndergaard:

Der er netop en sammenhæng, og den er meget tæt. Derfor vil det være rig-

tig dårligt, hvis man får store fremskridt på interoperabiliteten uden at få det på cybersikkerhed.

Især hvis standarderne ikke blive høje nok, for så åbnes der en ladeport. Det er ekstremt vigtigt, at

holde fast i den sammenhæng.

Digitaliseringsministeren:

Cyber Resilience Act gælder kun for produkter og ikke eksempelvis

offentlige apps som coronapasset, som ikke ville være omfattet af forordningen. De er til gengæld

omfattet af NIS2-direktivet, som har skærpede krav til sikkerhed. Så der er allerede regler på områ-

det i dag.

Søren Søndergaard:

Det er jo netop det, at man bruger det tekniske udstyr til at komme ind. Når

man så er inde, kan man begynde at gøre forskellige ting. Det er sådan, jeg opfatter det, og det er

der, jeg ser sammenhængen. Men det kan godt være, at det er misforstået.

Digitaliseringsministeren:

Det er ikke misforstået, der er bestemt sammenhænge. Det er også

derfor, det er vigtigt med Cyber Resilience Act. Men der er allerede regler i NIS2-direktivet, som

faktisk har skærpede krav til sikkerheden.

Side 929

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

2. Interoperable Europe Act

−

Præsentation

KOM (2022) 0720

Rådsmøde 3954 – Bilag 3 (samlenotat side 22)

EUU alm. del (20222) – Bilag 462 (udvalgsmødereferat side 691 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 21/4-23)

Digitaliseringsministeren:

Forslaget blev fremsat af Kommissionen i efteråret 2022, og jeg fore-

lagde den til forhandlingsoplæg den 21. april 2023.

Forslagets indhold

Forordningen om et Interoperabelt Europa har til formål at fremme effektive og sammenhængende

digitale offentlige tjenester på tværs af Europa. Et godt eksempel er det europæiske coronapas,

som gjorde det muligt for borgerne at rejse på tværs af landegrænser uden at installere mere end

én app. Det kunne kun lade sige gøre, fordi de europæiske offentlige myndigheder kunne udveksle

data mellem hinanden. Fremadrettet kunne det f.eks. være deling af eksamensbeviser på tværs af

landegrænser i EU.

Forslaget indebærer bl.a., at medlemslandene skal vurdere, om digitale systemer kan tale sam-

men. Ligeledes etableres der en samarbejdsmekanisme på EU-plan og en portal for deling af of-

fentlige løsninger til interoperabilitet. Selv om forslaget ikke har nogen umiddelbar indvirkning på

borgere eller virksomheder, kan det potentielt effektivisere administrative procedurer. Forslaget kan

generelt medvirke til besparelser i tid og omkostninger samt forbedret interaktion mellem forvaltnin-

gerne, borgerne og virksomhederne. Forslaget vil også gøre det muligt at udveksle data problemfrit

og elektronisk på tværs af grænser.

Forhandlingssituationen

Formandskabet vil på rådsmødet fremlægge en fremskridtsrapport, som opridser forhandlingerne i

Rådet. Forhandlingerne under det svenske formandskab har ikke rykket forslaget dramatisk. Der

synes generelt at være stor opbakning til forslaget i Rådet, hvor man arbejder på at præcisere for-

slagets anvendelsesområde, definitioner og samspil med anden lovgivning – f.eks. at de nye inter-

operabilitetsvurderinger ikke overlapper med eksisterende nationale tiltag.

Regeringens holdning

Regeringen er positiv over for forslagets formål og ambitioner om at fremme udviklingen af en inte-

greret tilgang til den offentlige sektors grænseoverskridende digitale sammenhæng i EU. Det er po-

sitivt, at myndigheder får mulighed for at lære af hinandens erfaringer på tværs af EU.

I den sammenhæng vil regeringen arbejde for, at forslaget udgør en ramme, som er let og velaf-

grænset at håndtere for offentlige myndigheder – f.eks. i forhold til interoperabilitetsvurderingerne.

Dertil skal delingen af interoperabilitetsløsninger ske på pålidelig og sikker vis.

Regeringen finder det helt centralt, at forslaget understøtter konkrete behov, og at medlemssta-

terne ikke pålægges unødige statsfinansielle og administrative byrder. I den forbindelse er det vig-

tigt for regeringen, at initiativer i regi af forslaget er berettigede, proportionelle og rettidige, samtidig

med at forslagets vilkår og forpligtelser også gælder EU’s institutioner.

Side 930

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt, men se eventuelt debatten under punkt 1.

Side 931

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

3. Fremtidens telesektor

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3954 – Bilag 3 (samlenotat side 37)

Digitaliseringsministeren:

Dette punkt forelægger jeg på vegne af klima-, energi- og forsynings-

ministeren.

Det svenske formandskab har med relativt kort varsel sat en politisk drøftelse af fremtiden for tele-

sektoren på dagsordenen for rådsmødet. Drøftelsen ligger i forlængelse af en offentlig høring om

samme emne, som Kommissionen netop har gennemført.

Formandskabet lægger op til en drøftelse af, hvordan den europæiske konkurrenceevne og pro-

duktivitet kan styrkes på lang sigt med fokus på betydningen af adgang til en sikker og pålidelig te-

leinfrastruktur. Digitalisering fremhæves som en af de vigtigste drivkræfter for langsigtet europæisk

konkurrenceevne. Derfor er adgang til en sikker og pålidelig teleinfrastruktur stadig mere afgø-

rende.

Formandskabet sætter fokus på spørgsmålet om, hvorvidt store udbydere af indhold som f.eks.

streamingtjenester og sociale medier skal bidrage til at finansiere udrulningen af teleinfrastruktur.

Regeringens holdning

Regeringen finder overordnet, at reguleringen af telesektoren bør sikre en fortsat markedsbaseret

udrulning af infrastruktur og bør hvile på et princip om teknologineutralitet.

Fremtidige initiativer må ikke gribe forstyrrende ind i markedet på en måde, som kan få negativ ind-

flydelse på teleudbydernes investeringer i infrastruktur.

Regeringen er derfor kritisk over for tiltag, der kan betyde, at indholdsudbydere bliver forpligtede til

at bidrage finansielt til teleselskaberne. Det kan få negativ betydning for markedsdynamikken, og

det kan have negative konsekvenser for forbrugerne i form af prisstigninger og forringede indholds-

tjenester.

Attraktivt indhold på nettet skaber efterspørgsel efter gode netforbindelser. Denne efterspørgsel er

medvirkende til at gøre det til en god forretning at udrulle infrastruktur med høj kapacitet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 932

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

5. Siden sidst

a) Orientering om Kunstig intelligensforordningen

KOM (2021) 0206

Digitaliseringsministeren:

Kunstig intelligens får stor opmærksomhed i medierne i øjeblikket – og

med god grund. Vi havde også et godt samråd i Digitaliseringsudvalget den 3. maj 2023. Det er en

vigtig teknologi med store potentialer, men også medfølgende risici, som skal adresseres.

Det er vi heldigvis godt i gang med, og den gode nyhed er, at Europa-Parlamentet tidligere i maj

2023 nåede til enighed internt. Vi afventer fortsat den formelle afstemning, men vi forventer, at den

finder sted i starten af juni 2023. Parlamentet har tilføjet en række interessante tiltag, bl.a. for at

sikre, at kunstig intelligens til generelle formål – f.eks. ChatGPT – adresseres, og at der bliver sat

fokus på kunstig intelligens' klimapåvirkning. Dertil udvides listen over forbudte anvendelser af kun-

stig intelligens.

Jeg ser meget frem til trilogforhandlingerne. Det kommende spanske formandskab har en stor op-

gave foran sig, men de har givet udtryk for, at de vil gå ambitiøst til værks og forsøge at opnå en

aftale inden årets udgang. Det vil vi gøre vores for, at de lykkes med, så vi hurtigt kan få de nye

regler ud at virke i alle medlemslandene.

Som jeg startede med at sige, har jeg desuden anmodet om, at vi på rådsmødet udveksler erfarin-

ger om nationale initiativer på området. Det har det svenske formandskab taget godt imod og jeg

ser frem til at dele erfaringer med mine kolleger fra de andre medlemslande.

Christian Friis Bach:

Jeg vil gerne høre regeringens linje om reguleringen af kunstig intelligens i

fremtiden. Sammen med lex.dk har jeg været initiativtager til en stor konference om kunstig intelli-

gens. Advokat og partner i Hausfeld Rechhtsanwälte Thomas Höppner deltog og anførte, at der er

brug for en reform af EU’s forordning om kunstig intelligens omkring ophavsretten, forordningen om

europæisk mediefrihed, forordningen om digitale markeder og forordningen om digitale tjenester,

ikke mindst med henblik på ophavsretten. Det bliver et afgørende parameter. Det andet er en ad-

skillelse af produktion og distribution af indhold, når det gælder kunstig intelligens. I hvor høj grad

ser man fra dansk side dette som et EU-spørgsmål, og i hvor høj grad bliver der taget hensyn til

national lovgivning?

Digitaliseringsministeren:

Jeg er generelt begejstret og optimistisk, når det gælder kunstig intelli-

gens. Det kommer til at løse mange af de udfordringer, vi står over for. I Danmark og i Europa bli-

ver vi nødt til at gribe mulighederne og den udvikling, der er, og understøtte, at vi får virksomheder,

der udvikler inden for dette område. Ellers bliver teknologien udviklet i andre dele af verden. Det er

vigtigt, at vi skaber gode rammevilkår for at udvikle kunstig intelligens, f.eks. ved regulatoriske

sandkasser, hvor man indgår et myndighedssamarbejde med udvalgte virksomheder eller en en-

kelt virksomhed for at finde den rigtige ramme omkring kunstig intelligens.

Samtidig har regeringen i høj grad bekymringer omkring kunstig intelligens. Det er vigtigt,

at det udvikles i menneskets interesse, og i et frihedsperspektiv, er det vigtigt, at mennesket styrer

teknologien, for det giver nogle udfordringer, når kunstig intelligens kan producere alting, og man

ikke kan skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert. I forordningen om kunstig intelligens arbejder

Side 933

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

man med mærkningsordninger, så man kan markere, hvad der er produceret med kunstig intelli-

gens.

Der er desuden immaterielle udfordringer ved kunstig intelligens, som vi bliver nødt til at

adressere, og vi mener grundlæggende, at dette bedst løses på EU-niveau. Der er ikke meget re-

gulering på området i andre dele af verden, så Europa vil kunne sætte et stærkt globalt aftryk og

sikre en ansvarlig og etisk udvikling af kunstig intelligens.

Vi ser også, at der skal være et bedre samarbejde med virksomheder om udviklingen. Det

skulle gerne være sådan, at virksomhederne selv har en god incitamentsstruktur til at udvikle kun-

stig intelligens, også på frivillig basis ligesom med CSR (corporate social responsibility). Derfor skal

vi også nationalt have en god dialog med virksomheder, interesseorganisationer, universitetsverde-

nen og på det politiske niveau med henblik på at sikre en god incitamentsstruktur, så vi får den rig-

tige udvikling – en etisk og ansvarlig udvikling inden for kunstig intelligens, både nationalt og euro-

pæisk.

b) Orientering om Dataforordningen

KOM (2022) 0068

Digitaliseringsministeren:

Jeg er glad for at kunne orientere jer om, at Rådet har vedtaget man-

dat for dataforordningen, hvor mange af regeringens ønsker er blevet indfriet. Vi kan dermed være

godt tilfredse med resultatet i Rådet. Det svenske formandskab har indledt trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet, som skrider godt fremad. Jeg vender tilbage på et senere tidspunkt med en

opfølgning.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt, men se eventuelt debatten under punkt 1.

c) Orientering om forordning om europæiske befolknings- og boligstatistikker

KOM (2023) 0031

Digitaliseringsministeren:

Forslaget blev fremsat den 20. januar 2023, hvorefter det svenske for-

mandskab har sat tempo på forhandlingerne i Rådet.

Forslaget har til formål at

•

sikre sammenhængende og sammenlignelige europæiske statistikker om befolkning og

boliger.

sikre rettidig og hyppig statistik for at imødekomme brugernes behov.

levere mere detaljerede statistikker.

sikre en fleksibel lovgivning, der kan imødekomme skiftende politiske behov og muliggør

udnyttelse af nye datakilder.

Da forhandlingerne er gået hurtigere end ventet efter fremsættelsen, regner jeg med at forelægge

sagen til forhandlingsoplæg snarest muligt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 934

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 589: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/5-23

26. europaudvalgsmøde 26/5 2023

Mødet sluttede kl. 11.19.

Side 935