Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2637892_0001.png
Den 9. november 2022
MIM 123-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens udkast til forslag om tilpasning af to EU-
miljømærkekriterier for produktgrupperne hhv. turistovernatningssteder og
rengøringsydelser. (komitesag)
Resumé
Kommissionen har den 20. oktober 2022 fremsendt forslag til afstemning i EU-miljømærkekomiteen
om tilpasning af kriterierne for to produktgrupper: Turistovernatningssteder og indendørs
rengøringsydelser. Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet, idet der er tale om en
tilpasning af miljømærkekriterierne, når der indkøbes energimærkede apparater til brug i driften af
de miljømærkede virksomheder. Tilpasningen sker pga. revision af EU-energimærkereglerne.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
regioner, kommuner eller erhvervslivet. Forslag om tilpasning af EU-miljømærkekriterierne
forventes til afstemning den 18. november 2022. Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har den 20. oktober 2022 fremsat forslag om at tilpasse kriterierne for EU-
miljømærkekriterierne for to produktgrupper: Turistovernatningssteder og indendørs
rengøringsydelser. Beslutningsforslaget forventes sat til afstemning den 18. november 2022 i
Kommissionens forskriftudvalg for EU’s miljømærke, Blomsten.
Forskriftudvalget træffer afgørelse i
sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med kontrol (art. 5a i Rådets afgørelse
1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i
miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for et forslag, udsteder
Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden
for tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger Kommissionen sagen for
Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod et
forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal
eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede
beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden for fire måneder
fra Kommissionens forelæggelse.
Formål og indhold
Kommissionens forslag medfører en tilpasning af de krav et EU-miljømærket turistovernatningssted
(fx hotel eller campingplads) eller en EU-miljømærket rengøringsvirksomhed skal leve op til, når der
foretages indkøb af energimærkede produkter til brug i driften/administrationen. Tilpasningen af
kriterierne skyldes en planlagt revision af EU’s energimærkeregler, og gælder for:
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Notat om komitésag om tilpasning af to EU-miljømærkekriterier for produktgrupperne hhv. turistovernatningssteder og rengøringsydelser
2637892_0002.png
Miljømærkede overnatningssteder:
De gældende miljømærkekriterier til indkøb af energimærkede
lyskilder, køleapparater,
husholdningsopvaskemaskiner, husholdningsvaskemaskiner
og
elektroniske skærme
tilpasses med
reviderede energiklasser (pga. revideret skala i energimærkningsforordningen).
De gældende miljømærkekriterier til indkøb af energimærkede
støvsugere
ophæves, da
energimærkning for denne produktgruppe er annulleret som følge af en sag ved EU-domstolen. Der er
i stedet indsat et konkret og tilsvarende krav til det årlige energiforbrug fra støvsugere.
De gældende miljømærkekriterier til energiforbruget fra
IT-kontorudstyr
(computere, printere,
kopimaskiner og scannere) samt
elektroniske skærme
har hidtil henvist til relevante krav fra Energy
Star (amerikansk energispareordning). Da EU's anerkendelse (EU/2015/1402) af Energy Star-
ordningen er ophørt, erstattes henvisningen i stedet med, at
IT-kontorudstyr
skal være i
overensstemmelse med miljømærkekravene i type I-miljømærker (der følger ISO 14024 standarden),
fx TCO (svensk/internationalt), Blaue Engel (tysk) eller Svanemærket (nordisk), samt at
elektroniske
skærme
skal opfylde EU’s
nye
energimærkekrav.
I Danmark er der én campingplads, men ingen hoteller, med licens
til EU’s miljømærke.
I EU er der
ca. 500 overnatningssteder (hotel og/eller campingpladser) med miljømærkelicens. De opdaterede
miljømærkekrav vedr. energimærkning vil gælde eksisterende licenshavere, når de køber nye
energimærkede produkter, samt nye virksomheder, der søger om licens fremover.
Miljømærkede rengøringsydelser:
De gældende miljømærkekriterier til indkøb af energimærkede
støvsugere
ophæves, da
energimærkning for denne produktgruppe er annulleret som følge af en sag ved EU-domstolen. Der er
i stedet indsat et konkret og tilsvarende krav til det årlige energiforbrug fra støvsugere.
De gældende miljømærkekriterier til indkøb af eller leasede energimærkede vaskemaskiner tilpasses,
således at kravet omfatter den reviderede energimærkeforordning.
I Danmark er der ingen virksomheder med licens til EU-miljømærkede rengøringsydelser. I EU er der
ca. 120 EU-miljømærkede rengøringsfirmaer. Tilpassede krav vedr. energimærkning vil gælde
eksisterende licenshavere, når de køber nye støvsugere eller vaskemaskiner, samt nye virksomheder,
der fremover søger om licens.
Kriterierne for turistovernatningssteder og rengøringsydelser forventes i øvrigt at skulle revideres
næste gang hhv. 30. juni 2025 og 31. december 2027. I en parallel sag til miljøspecialudvalget foreslås
en forlængelse af EU-miljømærkekriterierne for rengøringsydelser fra 3. maj 2023 til 31. december
2027. Indeværende tilpasning af miljømærkekriterierne til rengøringsydelser betragtes ikke som en
revision af kriterierne.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Notat om komitésag om tilpasning af to EU-miljømærkekriterier for produktgrupperne hhv. turistovernatningssteder og rengøringsydelser
2637892_0003.png
Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen
er frivillig. Beslutninger om miljømærkekriterier i medfør af EU’s
miljømærkeforordning er direkte gældende i EU-medlemslandene.
Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser, idet der med
forslaget er tale om forlængelse af gyldigheden af allerede vedtagne retsakter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen redegør ikke for de økonomiske konsekvenser i ændringsforslaget til
Kommissionsbeslutningen, men forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Nærværende forslag vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet neutralt, idet forslaget omhandler
tilpasning af kriterier, som resultat af reviderede
regler for EU’s energimærkeordning.
Høring
Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de øvrige EU-medlemslande støtter Kommissionens forslag om en tilpasning af EU-
miljømærkekriterier, idet der
er sket ændringer i EU’s energimærkeregler.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
3