Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 605
Offentligt
2732061_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-1044
Den 28. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 623 MOF alm. del stillet 30. maj 2023 efter ønske fra
Carl Valentin (F).
Spørgsmål nr. 623
”Vil ministeren oplyse, hvilke muligheder der er for at indføre en mærkningsordning i Danmark, så
forbrugerne kan se, om der er PFAS i de produkter, de køber? Vil ministeren indføre en
mærkningsordning for PFAS i produkter, der sælges i Danmark?”
Svar
Under 1.behandling af B25 om et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter gav jeg udtryk for,
at jeg ikke ville udelukke andre konkrete forslag til håndtering af PFAS på nuværende tidspunkt,
herunder et forslag om en mærkningsordning.
Muligheden for at indføre en mærkningsordning som den foreslåede afhænger af en række forhold,
herunder forholdet til TEUF og EU's kemikalieregulering, der ville skulle fuldt afklares, før en sådan
ordning ville kunne indføres.
Først og fremmest vil en mærkningsordning skulle være i overensstemmelse med Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det er Miljøministeriets vurdering, at en
mærkningsforordning på produkter med PFAS sandsynligvis vil udgøre en national handelsrestriktion
i traktatens forstand.
Handelsrestriktioner såvel som foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt mellem
medlemsstater under TEUF artikel 34. Restriktioner kan dog indføres under henvisning til, at
restriktionerne forfølger et traktatbeskyttet hensyn til menneskers og dyrs liv og sundhed. Der
henvises her til TEUF artikel 37. Det ville skulle afklares nærmere, hvorvidt den foreslåede
mærkningsordning er i overensstemmelse med TEUF.
EU's generelle kemikalieforordning (REACH-forordningen) og EU’s klassificerings-, mærknings- og
emballeringsforordning (CLP-forordningen) udgør væsentlige kerneelementer i EU’s
kemikalieregulering.
Det vil derfor skulle afklares fuldt ud, hvorvidt en mærkningsordning vil være forenelig med
bestemmelser under disse forordninger.
Den generelle kemikalieregulering i EU er totalharmoniseret med REACH-forordningen. REACH-
forordningen regulerer kemiske stoffer som sådan, i blandinger og indeholdt i artikler. Det er ikke
tilladt for et medlemsland at indføre forbud mod fremstilling, import, markedsføring eller anvendelse,
af bl.a. stoffer, som falder ind under REACH-forordningens anvendelsesområde, og som opfylder
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 605: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 623 om, hvilke muligheder der er for at indføre en mærkningsordning i Danmark, så forbrugerne kan se, om der er PFAS i de produkter, de køber
kravene i forordningen, se hertil artikel 128, stk. 1 i REACH-forordningen. Som følge af en dom fra
EFTA-domstolen er Kommissionens fortolkning af REACH-forordningen, at det er muligt at indføre
midlertidige nationale regler, såfremt begrænsningsproceduren i REACH for en tilsvarende
begrænsning allerede er i gang, eller hvis medlemsstaten straks selv tager initiativ til at iværksætte
begrænsningsproceduren.
Jeg henviser desuden til min orientering af udvalget den 7. februar 2023 om handlerum for nationale
forbud mod PFAS under REACH, jf. MOF 2022-23 (2. samling), alm. del – bilag 128.
Det ville skulle yderligere afklares, hvorvidt en mærkningsordning vil være forenelig med
bestemmelserne under CLP-forordningen om klassificering, mærkning og emballering af farlige
stoffer. For at beskytte brugerne og miljøet mærkes farlige kemikalier med etiketter, der oplyser om
relevante farer samt sikker brug og bortskaffelse under CLP-forordningen. Hermed sikres, at
forbrugere og andre brugere af kemikalier får systematisk og synlig information om, hvordan farlige
kemikalier håndteres forsvarligt, og hvilke risici de udgør. Det er under CLP-forordningen ikke muligt
at indføre yderligere mærkningskrav, medmindre man anvender sikkerhedsklausulen. Klausulen giver
mulighed for foreløbige foranstaltninger, hvis en medlemsstat har berettiget grund til at mene, at et
stof eller en blanding, selv om kravene i CLP er opfyldt, udgør en alvorlig risiko for menneskers
sundhed eller miljøet som følge af klassificering, mærkning eller emballering. Såfremt Kommissionen
finder de midlertidige foranstaltninger berettigede, så skal medlemsstaten fremsætte forslag til
harmoniseret klassificering af stoffet indenfor 3 måneder efter Kommissionens afgørelse. På den
baggrund er det Miljøministeriets umiddelbare vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt
sikkerhedsklausulen ville kunne finde anvendelse på en mærkningsordning, som den foreslåede, og
dette ville skulle undersøges nærmere.
Dertil kommer, at en mærkningsordning som den foreslåede også vil forventes at have væsentlige
økonomiske konsekvenser for både producenter og importører af forbrugerprodukter, som ville skulle
kvantificeres. Det skyldes bl.a. de omkostninger, der følger af, at producenter, importører og
forhandlere ville skulle undersøge, om deres produkter indeholder PFAS f.eks. ved testning. Samtidig
vil der ikke som udgangspunkt være noget krav til udenlandske producenter eller leverandører f.eks.
EU krav om at oplyse til aktører på det danske marked om indholdet af PFAS i produkter. Det vil
således være svært for leverandører at leve op til en mærkningsordning.
Det er vigtigt for mig, at vi får styr på brugen af problematiske stoffer som PFAS og andre farlige
stoffer. Konkrete forslag til, hvordan vi når det mål, er bestemt velkomne. Jeg mener dog, at vi først og
fremmest skal sætte ind, hvor det er mest effektivt, nemlig at fjerne PFAS ved kilden. Som nævnt i
regeringsgrundlet vil regeringen arbejde for et forbud mod PFAS-stoffer på EU-plan og tage initiativer
til begrænsning af brugen i Danmark, ligesom regeringen vil sikre mindre brug af farlige kemikalier,
herunder i forbrugsvarer.
Magnus Heunicke
/
Henrik Søren Larsen
2