Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 607
Offentligt
2732068_0001.png
27. juni 2023
Til miljøministeren samt Folketingets miljø- og fødevareudvalg
Kommentarer til det svenske rådsformandskabs forslag til forordning om
bæredygtig anvendelse af pesticider (SUR)
særligt kapitel om IPM
Rådet for Grøn Omstilling ønsker at udtrykke vores alvorlige bekymring over det lækkede IPM-
kompromiskapitel i det svenske rådsformandskabs forslag til forordning om bæredygtig
anvendelse af pesticider (SUR).
Ved at annullere de obligatoriske regler for integreret plantebeskyttelse (IPM) afskaffer
formandskabet kernen i SUR-forslaget fra Europa-Kommissionen. Netop effektive og
håndhævelige afgrødespecifikke IPM-regler for mindst 90% af det udnyttede landbrugsareal er
det allervigtigste i SUR og en forudsætning for, at SUR kan føre til effektive forbedringer. De 8
IPM-principper skal bl.a. sikre, at behovet for sprøjtning forebygges via god landbrugsmæssig
praksis, herunder sædskifte samt overvågning af skadevoldere, hvilket skal sikre, at kemisk
sprøjtning bliver sidste udvej, og at der i givet fald anvendes pletsprøjtning, dvs. kun sprøjtes på
steder, hvor der faktisk er betydelige angreb
Den svenske statsminister Ulf Kristersson udtalte ved starten af det svenske formandskab, at
"Et
grønnere, mere sikkert og friere Europa er grundlaget for vores prioriteter",
og grøn omstilling
er en af de erklærede prioriteter for det svenske formandskab. Men nu dropper det svenske
formandskab ambitionerne og nærmer sig business-as-usual.
Ved at fjerne obligatorisk IPM opnås kun ubetydelige pesticidreduktioner og ingen overgang til
bæredygtige, sunde landbrugssystemer. Landmændene og vores afgrødesystemer vil fortsat
være meget sårbare over for udbrud af skadedyr og ekstreme vejrbegivenheder. Svaghederne
i direktivet og manglen på ambitioner i de nationale handlingsplaner (NAP'er) blev understreget
i flere analyser fra EU-organer . Alle rapporter peger på manglen på obligatoriske IPM- og
pesticidreduktionsmål som hovedårsagen til direktivets fiasko.
1
Formålet med Kommissionens SUR-forslag var at rette op på den manglende på
implementering af IPM, da det haster med at håndtere sundhedspåvirkninger relateret til brug
af pesticider, behovet for at omstille til modstandsdygtige fødevareproduktionssystemer samt
genoprette de økosystemtjenester, de er afhængige af. Forskningen viser, at en overgang til
bæredygtige, naturvenlige fødevaresystemer og genoprettelse af økosystemer er en
forudsætning for langsigtet fødevaresikkerhed. I december 2022 underskrev over 700 forskere
et brev,
hvor de udtrykker deres bekymring over visse lobbygruppers forsøg på at forsinke og
udvande SUR. Som de skriver i deres brev, er "manglen på bindende mål præcis årsagen til, at
Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3.
1208 København K
Telefon +45 33 15 09 77
[email protected]
1
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 607: Kopi af MOF alm. del - bilag 482: Henvendelse af 27/6-23 fra Rådet for Grøn Omstilling om det svenske rådsformandskabs forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af pesticider (SUR)
2732068_0002.png
investeringer i integreret skadedyrsbekæmpelse har haltet bagefter siden vedtagelsen af
pesticiddirektivet i 2009".
Konsekvenserne og omkostningerne ved ikke at tackle sundhedspåvirkninger, miljøforringelse
og tilbagegangen af flere bestøvere og andre insekter, opvejer langt de forventede omkostninger
i forbindelse med pesticidreduktion og naturgenopretning. En nylig
undersøgelse
foretaget af
den tyske regerings miljøagentur viste, at de samfundsøkonomiske omkostninger i form af
forringet biodiversitet som følge af intensiv landbrugsdyrkning i Tyskland udgjorde 50 milliarder
euro, hvilket langt overstiger de forventede omkostninger ved at gennemføre den nødvendige
lovgivning for at beskytte og genoprette biodiversiteten.
Implementering af et system, der hjælper landmændene med at reducere pesticidforbruget og -
risikoen gennem implementering af IPM og teknisk støtte fra medlemsstaterne, er nødvendig
for at sikre, at denne overgang bliver en realitet. Det er nødvendigt at skabe en juridisk bindende
ramme for at skabe lige vilkår og sikre, at alle medlemsstater medvirker til at reducere brugen
af syntetiske pesticider og beskytter landmændenes og andre borgeres sundhed såvel som
miljøet.
Ved at foreslå, at IPM ikke gøres obligatorisk med afgrødespecifikke regler, forpasser det
svenske formandskab muligheden for at sikre en gradvist nedgang i brugen af kemiske
pesticider.
Vi opfordrer derfor kraftigt regering og Folketing til at Danmark kæmper for at sikre en
gennemførelse af pesticidreduktion i form af IPM ved gradvist at gøre brugen af IPM-
principperne obligatorisk.
Med venlig hilsen,
Christian Ege, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling
1
Referencer:
Implementeringsvurdering om SUD af
Europa-Parlamentets forskningstjeneste
(2018)
Rapport om SUD fra
Europa-Kommissionen
(2020)
Beretning om Den
Europæiske Revisionsrets
SUD (2020)
Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3.
1208 København K
Telefon +45 33 15 09 77
[email protected]
2