EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 628
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 29. europaudvalgsmøde

Mødedato:

onsdag den 14. juni 2023

Tidspunkt:

kl. 10.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Fortsat drøftelse af Europa-Nævnets bevilling

2. Meddelelser fra formanden

3. Rådsmøde nr. 3959 (miljø

–

miljødelen) den 20. juni 2023

Forelæggelse ved miljøministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

Den 13. juni 2023

4. Rådsmøde nr. 3958 (transport, telekommunikation og energi

–

energi) den 19. juni 2023

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

5. Rådsmøde nr. 3959 (miljø

–

klimadelen) den 20. juni 2023

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

FO/L

6. Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023

Forelæggelse ved økonomiministeren

Pkt. 1 er lukket

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

Side 1036

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Sager på Justitsministeriets område vedr. ”Kommissionens forslag om indsamling og

videregivelse af forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplysninger)”:

Forelæggelse ved Justitsministeren

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indsamling og

overførsel af forhåndsinformation om passagerer (API) med henblik på at forbedre og

lette kontrollen ved de ydre grænser, om ændring af forordningen (EU) 2019/817 og

forordning (EU) 2018/1726 og om ophævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0729

–

Bilag 2 (samlenotat)

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indsamling og

videregivelse af forhåndsinformation om passagerer med henblik på at forebygge,

opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, og om ændring

af forordning (EU) 2019/818

–

Orientering

KOM (2022) 0731

KOM (2022) 0729

–

Bilag 2 (samlenotat)

8. Drøftelse af evt. høringer og ekspertmøder i efteråret

9. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkt 3-6 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 1037

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Rådsmøde nr. 3959 (miljø) den 20. juni 2023

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

naturgenopretning

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0304

Rådsmøde3959

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 11 (henvendelse af 9/6-23 fra Danmarks

Fiskeriforening)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 10 (henvendelse af 5/6-23 fra Danmarks

naturfredningsforening)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 9 (brev til Miljøministeriet fra

Naturgenopretningsfonden)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 8 (miljøministerens kommentar til henvendelse af 27/3-

23 fra Tænketanken Hav)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 7 (miljøministerens kommentar til henvendelse af 22/3-

23 fra Det Grønne Kontaktudvalg)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 6 (henvendelse af 27/3-23 fra Tænketanken Hav)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 385 (henvendelse af 28/3-23 fra KL's Internationale

udvalg)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 4 (henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne

Kontaktudvalg)

2. Forslag om revision af luftkvalitetsdirektiverne 2004/107/EC og 2008/50/EC

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0542

Rådsmøde3959

–

Bilag 1 (samlenotat side 25)

3. Eventuelt

4. Siden sidst

Dagsordenspunkterne hører under Miljøministeriets ressort.

Side 1038

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Rådsmøde nr. 3958 (transport, telekommunikation og energi

–

energi) den 19. juni 2023

EU’s elmarkedsreform

−

Generel indstilling

Forslag til revision af EU’s elmarkedsdesign

KOM (2023) 0148

Rådsmøde 3958

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2023) 0148

–

Bilag 4 (beslutningsreferat fra EUU-mødet 2/6-23)

b) Forslag til revision af REMIT- og ACER-forordningerne

KOM (2023) 0147

Rådsmøde 3958

–

Bilag 1 (samlenotat side 20)

KOM (2023) 0147

–

Bilag 3 (beslutningsreferat fra EUU-mødet 2/6-23)

2. Eventuelt

3. Siden sidst

Dagsordenspunktet hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.

Side 1039

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Rådsmøde nr. 3959 (miljø

–

klimadelen) den 20. juni 2023

1. Forslag om revision af CO2-reduktionskrav til nye tunge køretøjer

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0088

Rådsmøde 3959

–

Bilag 2 (samlenotat)

2. Eventuelt

3. Siden sidst

Dagsordenspunktet hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.

Side 1040

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023

FO/L

1. Forslag til en reform af EU's finanspolitiske regler

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2023) 0241, KOM (2023) 0240, KOM (2023) 0242

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 456 (Baggrundsmateriale fra høring 3/5-23 om EU's

finanspolitiske regler)

EU-note (20222)

–

E 21 (EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 467, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

2. Moms i den digitale tidsalder

−

Drøftelse

KOM (2022) 0704, KOM (2022) 0703, KOM (2022) 0701

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 34)

UDG

3. Forslag om detailinvesteringer

–

præsentation

−

Drøftelse

KOM (2023) 0278, KOM (2023) 0279

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 46)

4. Implementering af genopretningsfaciliteten

−

Godkendelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2023) 0265

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 59)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 544 (udvalgsmødereferat side 778 FO, rev. FO

forelagt EUU 12/5-23)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 14 FO,

forhandlingsoplæg vedr. REPowerEU forelagt 22/11-22)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 718 (udvalgsmødereferat side 1272, samråd 16/6-

21 om Danmarks konvergensprogram)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,

forhandlingsoplæg vedr. genopretningsfaciliteten forelagt 16/6-20)

Side 1041

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

5. Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv.

−

Godkendelse

KOM (2023) 0631, KOM (2023) 0600, KOM (2023) 0604

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 70)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 467, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 140, behandlet i

EIUU 2/12-22)

6. Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Drøftelse

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 89)

7. Internationale møder: Forberedelse af G20-møde, 14.-18. juli 2023

−

Drøftelse

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 93)

8. Eventuelt

9. Siden sidst

Dagsordenspunkt 1, 3, 4, 5, 6 og 7 hører under Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 hører under Skatteministeriet og Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3 hører under Erhvervsministeriet og Økonomiministeriets ressort.

Side 1042

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

Europaudvalget

Referat af 29

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 14. juni 2023

kl. 10.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Kim Valen-

tin (V), Erling Bonnesen (V), Torsten Schack Pedersen (V), Karin Lil-

torp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex

Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Sigurd Agersnap (SF), Sø-

ren Søndergaard (EL), Christian Friis Bach (RV) og Theresa Scave-

nius (ALT).

Miljøminister Magnus Heunicke, klima-, energi- og forsyningsminister

Lars Aagaard, økonomiminister Stephanie Lose og justitsminister Pe-

ter Hummelgaard.

Desuden deltog:

Punkt 1. Fortsat drøftelse af Europa-Nævnets bevilling

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1043

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Punkt 2. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1045

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3959 (miljø

–

miljødelen) den 20. juni 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren:

Der er to sager på dagsordenen, hvoraf den ene er til forhandlingsoplæg.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

naturgenopretning

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0304

Rådsmøde3959

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 11 (henvendelse af 9/6-23 fra Danmarks

Fiskeriforening)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 10 (henvendelse af 5/6-23 fra Danmarks

naturfredningsforening)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 9 (brev til Miljøministeriet fra

Naturgenopretningsfonden)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 8 (miljøministerens kommentar til henvendelse af 27/3-

23 fra Tænketanken Hav)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 7 (miljøministerens kommentar til henvendelse af 22/3-

23 fra Det Grønne Kontaktudvalg)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 6 (henvendelse af 27/3-23 fra Tænketanken Hav)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 385 (henvendelse af 28/3-23 fra KL's Internationale

udvalg)

KOM (2022) 0304

–

Bilag 4 (henvendelse af 22/3-23 fra Det Grønne

Kontaktudvalg)

Miljøministeren:

Punktet er på rådsmødet til generel indstilling. Jeg forelægger punktet til forhand-

lingsoplæg.

Naturgenopretningsforordningens overordnede formål er at rette op på tilbagegangen i Europas

natur og biodiversitet. Kommissionen foreslår overordnet, at medlemsstaterne skal have iværksat

genopretningsforanstaltninger, der dækker 20 pct. af EU’s land-

og havareal i 2030 og alle EU’s

økosystemer med behov for genopretning i 2050.

Med henblik på at nå de overordnede mål foreslår Kommissionen en række konkrete delmål for

medlemsstaternes indsatser i 2030, 2040 og 2050

–

fordelt på forskellige økosystemer, naturtyper,

levesteder og artsbestande.

Forslaget skærper også kravene til ikkeforringelse af en lang række naturtyper og levesteder.

Som et centralt element skal medlemsstaterne udarbejde nationale naturgenopretningsplaner, der

kvantificerer de områder, der skal genoprettes, og beskriver indsatserne. Den første genopret-

ningsplan skal udarbejdes, 2 år efter at forordningen er trådt i kraft, og skal derefter revideres hvert

10. år.

Side 1046

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Der er også en række løbende overvågnings- og rapporteringsforpligtelser, der skal sikre, at med-

lemsstaterne er på rette kurs.

For regeringen er det helt centralt, at der tages effektive skridt til at styrke den langsigtede genop-

retning og bevaring af biodiversiteten. Biodiversiteten er under pres, og vores generation

skal

have

løst biodiversitetskrisen, ligesom vi skal løse klimakrisen. Regeringen hilser det derfor velkommen,

at Kommissionen har fremsat forslaget. Vi støtter formålet om en langsigtet forbedring af naturen

og biodiversiteten i EU.

Kommissionens forslag adresserer de væsentlige problemstillinger. Det gælder en styrket indsats

for naturen på land og til havs, grønnere byer, genopretning af vandløb, flere bestøvere og mere

biodiversitet i landbrug og i vores skove. Det vil bidrage til at sikre og forbedre biodiversiteten og

have en positiv værdi for vores samfund. Det kan være i form af renere luft og drikkevand, øget

sundhed, sunde og bæredygtige fiskebestande og landbrug. Det vil også bidrage positivt til klima-

indsatsen.

Forordningen vil også være et væsentligt skridt i EU’s efterlevelse af de internationale aftaler på

området, herunder Kunming-Montreal-aftalen fra biodiversitetskonventionens COP15.

Kommissionens forslag er ekstremt ambitiøst. Men jeg skal også være ærlig og sige, at forslaget

ikke virker lige gennemtænkt på alle områder. Det forekommer unødigt omkostningstungt, og det

mangler en overordnet balance i forhold til andre nødvendige samfundshensyn, som kan gøre det

vanskeligt at realisere. Naturgenopretning kan jo ikke stå alene i verden. Vi skal f.eks. også have

løst klimakrisen. Biodiversitetskrisen og klimakrisen går hånd i hånd, og det skal løsningerne også

gøre. Det har Kommissionens forslag ikke taget nok højde for.

Der er således en fare for, at forslaget kan spænde ben for Danmarks og andre EU-landes ambiti-

øse klimaplaner. Herunder ikke mindst for opskaleringen af vedvarende energi og vores planer om

udbygning af havvind i Nordsøen og Østersøen. Det er derfor ekstremt vigtigt, at vi finder en løs-

ning, der tilgodeser både biodiversiteten og vores klimaplaner. Det er nødvendigt for at lykkes med

den grønne omstilling, og for at bremse opvarmningen af kloden.

Der er ingen tvivl om, at det er vanskeligt at finde de rette balancer mellem forbedring af naturen og

andre nødvendige samfundshensyn. Og det er langt fra kun i Danmark, at vi er opmærksomme på

dette. I de andre EU-lande og i Europa-Parlamentet er der også heftige debatter om forslaget, og

forhandlingerne i Rådet har været lange og vanskelige.

I forhandlingerne har regeringen fokuseret på at finde den rette balance mellem biodiversiteten og

andre væsentlige samfundshensyn. Vi har arbejdet for mere fleksibilitet i forslaget på områder,

hvor det er for byrdefuldt og indgribende

–

herunder for at Danmark fortsat kan prioritere væsent-

lige samfundsmæssige hensyn som vedvarende energi, forsvarsaktiviteter og fødevareproduktion.

Vi har også arbejdet på at nedbringe forslagets betydelige økonomiske konsekvenser, samtidig

med at vi får en ambitiøs ramme for genopretningen af naturen og biodiversiteten.

Forhandlingerne er stadig væk i gang. På nogle områder har formandskabets kompromisforslag

bevæget sig i vores retning. Det gælder ikke mindst for udbygning af havvind. Men som det ser ud

nu, vil konsekvenserne af forslaget dog stadig på nogle områder være meget byrdefulde.

Side 1047

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Forhandlingerne har været usædvanligt hårde, og de kommer til at løbe helt frem til rådsmødet den

20. juni 2023. Om det vil lykkes for formandskabet at lande sagen, er det for tidligt at sige noget

om. Fra dansk side arbejder vi selvfølgelig videre helt frem til målstregen. Hvis vi når i mål, vil vi få

en balanceret og meget ambitiøs regulering, der vil være et stort skridt i kampen for at løse biodi-

versitetskrisen.

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget, idet der

•

lægges afgørende vægt på et tilfredsstillende resultat for Danmark ud fra en samlet vurde-

ring af imødekommelse af nedenstående vægte.

lægges stor vægt på, at erhvervsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger nedbringes,

herunder at administrative omkostninger reduceres, bl.a. ved at gøre kortlægning og til-

standsvurdering så risikobaseret som muligt.

lægges stor vægt på, at kravet om at undgå forringelse af naturen justeres, f.eks. ved at

der indføres en væsentlighedsgrænse for forringelse, at undtagelser til kravet baseres på

en generel vurdering frem for konkrete projekter, og kravet kun omfatter områder, som

skal genoprettes eller er i god tilstand.

lægges stor vægt på, at krav til genopretning af havnatur justeres, så målene er i overens-

stemmelse med relevant EU-regulering og at marine bløde sedimenttyper (gruppe 7) ud-

går af forslaget.

lægges stor vægt på, at sikre uændrede muligheder for VE-udbygning (vedvarende

energi), enten ved at VE undtages alle forordningens krav eller ved tilsvarende løsninger,

hvor der indføres tilstrækkelig fleksible og smidige regler for VE.

lægges stor vægt på, at undtagelse af arealer medfører en tilsvarende reduktion i det sam-

lede genopretningsmål.

lægges stor vægt på, at mål for udtag af lavbundsjorder nedjusteres.

lægges stor vægt på, at biodiversitetsmål for landbrugsøkosystemer frafaldes eller juste-

res, herunder kulstoflager i dyrkede mineraljorder, sommerfugleindeks og indeks for ager-

landsfugle, samt at der er mulighed for finansiering af nye krav via midler under den fælles

landbrugspolitik.

lægges stor vægt på at opnå enten en generel undtagelse for arealer, der benyttes af For-

svaret, eller at der i forordningen gives mulighed for at gå uden om arealer der benyttes af

Forsvaret i den nationale implementering.

•

Christian Friis Bach:

Forslaget viser, at det i høj grad er EU, der er drivende, når det gælder ind-

satsen for natur og biodiversitet i Europa, og ikke mindst i Danmark. Det skal man bemærke og an-

erkende.

Til gengæld er Radikale Venstre ikke helt så glade for forhandlingsoplægget, da Danmark ikke går

med på den ambitiøse linje. Ministeren har selv sagt på rådsmødet i december 2022, at det er vig-

tigt, at vi øger indsatsen. Vi mener ikke, at ministerens budskaber i forhandlingsoplægget lever op

til den ambition.

Side 1048

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Er ministeren enig i, at Kommissionen lægger stor imødekommenhed og fleksibilitet ind i sit for-

handlingsudspil?

Vil ministeren redegøre for eventuelle ændringer og forringelser i forhold til det hidtidige svenske

kompromisforslag?

Hvordan ser regeringen på udfordringerne i lyset af det svenske formandskabs kompromisforslag

og Kommissionens forhandlingsudspil fra 8. juni 2023? Og tøver man med at stemme for at til-

passe forslaget til forordningen?

Arbejder regeringen for yderligere lempelser af forslaget ud over det, der er indeholdt i det svenske

formandskabs kompromisforslag og i Kommissionens eget forhandlingsudspil?

I lyset af, at regeringen fremlægger sine økonomiske betænkeligheder til forslaget, vil vi opfordre

regeringen til at gennemføre en analyse af forslaget med det nye redskab »Grøn REFORM«, som

jo snart er klar. Kan vi få en analyse af de bredere økonomiske konsekvenser, hvor vi også inddra-

ger den positive samfundsøkonomiske effekt af forslaget?

Angående det marine indhold: Hvilke andre EU-direktiver forpligter Danmark til at opnå god miljøtil-

stand? Vil ministeren redegøre for Danmarks holdning til ambitionsniveauet for marine naturtyper?

Er det korrekt, at det er svækket i det svenske kompromisforslag, og at det i høj grad er bundtraw-

lene, som regeringen har fokus på? Det bliver fremført i høringssvarene, at man ved at tilgodese

det ikkebundslæbende fiskeri kunne gøre det endnu stærkere og dermed bidrage til økonomisk

rentabilitet.

Støtter Danmark en udsættelse af tilstandsvurderingen af marine naturtyper til 2040? Og vil det in-

debære forsinkelser af de genopretningsforanstaltninger, som er nødvendige for de naturtyper,

hvor tilstanden viser sig at være ringe?

Radikale Venstre kan umiddelbart ikke støtte forhandlingsoplægget, men vi ser frem til en positiv

drøftelse.

Miljøministeren:

Jeg er helt enig i, at EU er en drivende kraft. Det har ikke været sådan i hele

EU’s

tid, men det er det nu. EU er en meget ambitiøs og stærk drivende kraft i den grønne omstilling.

Det svenske formandskab har løftet opgaven ekstremt flot. Jeg har været i tæt dialog med den

svenske miljøminister, Romina Pourmokhtari, og der er lydhørhed over for de danske synspunkter.

Vi står ikke alene med synspunkterne

–

mange andre lande vurderer situationen på samme vis

som os.

Det er korrekt, at der er kommet et kompromisforslag. Der er møde i Coreper i dag den 9. juni

2023, og der er møde igen på fredag den 16. juni, hvor vi forventer et nyt kompromisforslag. Vi

kender dog ikke retningen for det nye kompromisforslag.

Angående de økonomiske konsekvenser: Det er helt klart, at bevarelse og forbedring af naturen

indebærer betydelige samfundsøkonomiske værdier. Beregninger viser, at der vil blive gjort stort

indhug i det globale bnp, hvis ødelæggelsen af biodiversitet fortsætter. Der er ingen tvivl om, at det

er en kæmpe regning for samfundet. Det er ikke udelukkende derfor, vi skal arbejde for at bevare

biodiversitet, men det betyder selvfølgelig noget.

Side 1049

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Kommissionen gør selv opmærksom på usikkerheden ved estimatet af de samfundsøkonomi-

ske gevinster af forslaget. Vi har i Miljøministeriet vanskeligt ved at forholde os til Kommissionens

skøn, bl.a. fordi Kommissionen ikke har beskrevet, hvilke antagelser eller analysemetoder man har

lagt til grund. Det er altså uklart, hvordan Kommissionen er nået frem til disse tal, og vi har ikke en

regnemodel for det. I takt med, at man forhandler sig frem til et konkret forslag, og at der bliver ud-

viklet stærkere regnemetoder, er det helt oplagt interessant at gøre brug af dem. Men det er kom-

plekse problemstillinger, som væver ind i hinanden, så det er ikke nogen nem analyse.

Angående de marine naturtyper: Danmark støtter den fleksibilitet, som svenskerne har præsente-

ret. De bløde sedimenter er grus og sand, og vi har fokus på netop det, fordi vi lige har lavet en fæl-

les havplan i Folketinget, hvor vi fordobler arealet til udbygning af vindmøller, som skal placeres på

grus- og sandbund. Så vi er nødt til at sikre os, at vi kan fortsætte med de planer. Herudover er der

fortsat 2030-mål for de øvrige naturtyper, altså ålegræs, stenrev og andet.

Niels Flemming Hansen:

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte den fremlagte linje for rege-

ringen. De samfundsøkonomiske konsekvenser tager ikke

højde for EU’s tilskudsmidler til natur-

genopretning ej heller vedtagne danske indsatser såsom udtag af lavbundsjorder osv. Regeringen

burde hellere se på en ambitiøs forordning som et element af den samlede lov om natur og biodi-

versitet med mål og virkemidler, som det står beskrevet i regeringsgrundlaget. Der er masser af

knaster i det oprindelige udkast til forordningen, men regeringens ønske om at trække det i en

mere uambitiøs retning kan vi desværre ikke støtte.

Alex Ahrendtsen:

Biodiversitet er godt og anerkendelse til regeringen for at forsøge at nedtone

noget af det værste ved denne forordning, som på nogle punkter er ret ekstrem. Forordningen er

sympatisk, men den er også virkelig dyr og næsten illusorisk. Vi vurderer, at det vil lægge en kvæ-

lende dyne over dansk erhvervsliv

–

især de erhverv, vi lever af. Det vil som minimum give en mer-

udgift på 1,5 mia. kr., så vidt vi vurderer.

Dertil kommer de delegerede retsakter. Jeg har svært ved at vurdere rækkevidden af dem. Hvad

kommer det til at betyde for kystfiskeren eller landmanden i Danmark, at Kommissionen får disse

bemyndigelser?

Kommer reglerne for bundtrawl til at gælde for kystfiskernes bundtrawl, eller kommer det til at

gælde de nederlandske fiskeres bomtrawl, som jo stadig huserer i danske farvande?

Dansk Folkeparti støtter ikke forhandlingsoplægget, som det foreligger nu.

Miljøministeren:

Regeringen arbejder stenhårdt på at opnå et resultat, som vi kan stemme ja til.

Der findes givetvis også lande, som har en anden interesse. Det er ikke regeringens holdning. Man

kan ikke få alt, men ud fra en samlet vurdering ønsker vi at finde en fælles løsning.

Angående de delegerede retsakter vil det være Kommissionen, der vil kunne tilpasse grupperne af

naturtyper og de indikatorer, man skal overvåge. Det gælder også de marine naturtyper. Regerin-

gen mener, at bemyndigelser til Kommissionen bør vedrøre ikkevæsentlige forhold og være af-

grænsede i forhold til formål, indhold, omfang og varighed.

Problemstillingen med de nederlandske bomtrawl håndteres i havstrategidirektivet.

Side 1050

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Marianne Bigum:

Regeringen sætter i sin beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser kun

værdi på tab fra trawlfiskeriet og ikke på det øgede potentiale for garnfiskeriet. Ministeren nævner

selv i forhandlingsoplægget behovet for at nedbringe de erhvervsøkonomiske og statsfinansielle

omkostninger. Anerkender ministeren, at det giver et skævt og ufuldstændigt billede af de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser alene at undersøge værdien af gevinsterne for trawlfiskeriet, og

hvorfor har regeringen valgt at gøre det sådan?

Erling Bonnesen:

Venstre støtter forhandlingsoplægget. Vi finder det meget vigtigt, at ministeren

bliver udstyret med et bredt mandat, så ministeren har god mulighed for at forhandle i en så van-

skelig sag som denne.

Vi er i Venstre helt med på, at vi skal passe godt på vores natur, miljø og biodiversitet. Men vi skal

altså også have en fødevareproduktion i bred forstand fremover. Her tænker jeg på primære land-

brug og fiskeri, og i disse kriser er man nødt til at sikre stabile fødevareforsyninger, så både land-

mænd og fiskere stadig væk er interesserede i at investere i erhvervet i fremtiden.

Det samme kan man sige om produktionsskov. Det er jo fint, at der skal være urørt skov, men vi

skal også gerne have plantet mere skov, og det kniber, fordi skovejerne er i en usikker situation. Vi

er nødt til at have stabile forhold på området.

Udtag af lavbundsjorder blev nævnt, og det har vi nogle gode aftaler om at gøre noget mere ved

her i Danmark. Der er brug for at blive sat på plads, at der ikke er tale om, at vi slækker på udtag af

lavbundsjorder her i Danmark.

Miljøministeren:

Til Marianne Bigum: Det er uden for enhver tvivl, at det vil fremme fiskebestan-

dene, hvis man reducerer forskellige former for trawl og indfører mere skånsomt fiskeri. Til gen-

gæld er det enormt vanskeligt at lave en præcis beregning af de økonomiske konsekvenser. Men

din pointe er helt korrekt. Vi kan se en meget positiv udvikling, de steder, hvor vi har beskyttet fiske-

bestandene.

Til Erling Bonnesen: Forordningen ændrer ikke på den allerede planlagte danske indsats for udtag

af lavbundsjorder. Vi har en meget stor opgave foran os. Mange af Folketingets partier har aftalt en

stor udtagning fra landbrugsproduktion, og dermed sikrer vi biodiversitet og vandmiljø. Det er et

vigtigt område, som der er stor opbakning til mange steder.

Theresa Scavenius:

Det er i udgangspunktet rigtig dejligt, at ministeren er enig i, at vi har et pro-

blem med natur og biodiversitet, og at EU er et godt sted at arbejde for det, og at forslaget adresse-

rer en masse relevante indsatser. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at regeringen forsøger at ud-

vande forslaget. Alternativet er imod forhandlingsoplægget. Vi ser ikke natur og klima som et er-

hvervsøkonomisk spørgsmål. Vi er nødt til at se det, ligesom når vi ser børneslaveri

–

så forbyder

vi det. Det har nogle erhvervsmæssige økonomiske omkostninger. Man kunne producere sko og

tøj endnu billigere, hvis man kunne bruge 5-årige til det, men det har vi nogle moralske og politiske

standarder for. På samme måde handler miljø, klima og natur ikke udelukkende om økonomi. Det

er tydeligt, at man stadig prioriterer landbrugets og fiskeriets økonomiske interesser højest.

Angående tidsplaner: Der er kommet rigtig gode høringssvar

fra vores ngo’er,

men det virker ikke

til, at man lytter til det i Miljøministeriet. Det hænger godt sammen med regeringens politiske linje,

Side 1051

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

hvor man udarbejder en havplan i Erhvervsministeriet, hvor man netop beskytter det bundslæ-

bende fiskeri frem for at fremme alle de andre, som kan give flere fisk og dermed have nogle andre

økonomiske effekter.

Søren Søndergaard:

Det er et godt forslag fra Kommissionen. Det er ærgerligt, at den danske re-

gering ser det som sin opgave at gøre det mindre ambitiøst

–

samtidig med at man hævder, at man

har en grøn profil. Det er tankevækkende, at det første, man lægger vægt på, er de erhvervsøko-

nomiske interesser. Det er også tankevækkende, når man ser, hvilke ting naturen i hvert fald ikke

må stå i vejen for. Det er udbygning af vedvarende energi, landbrugsproduktion, fiskeri, klimatilpas-

ning, råstofudvinding, anlæg og udvidelse af TREFOR-infrastruktur og forsvarsaktiviteter. Det er

stort set alt. Derfor kan man lige så godt sige, at den danske regerings position er, at dette ikke skal

have den effekt, som der er tiltænkt.

Enhedslisten støtter Kommissionens udspil, men vi kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Vi har det sædvanlige problem, at vi ikke har haft mulighed for at læse forhandlingsoplægget på

forhånd. Så vidt jeg hørte, startede ministeren med at lægge afgørende vægt på, at de øvrige

vægte blev tilstrækkeligt imødekommet. Hvis det er rigtigt, skal ministeren ikke gøre det igen, for så

aner vi jo ikke, hvad vi siger ja til. Det vil det meste af udvalget være enige i.

Miljøministeren:

Jeg er ikke enig i Theresa Scavenius’ og Søren Søndergaards fremstilling af re-

geringens politik. Vi har i Danmark enorme ambitioner på VE-området. Vi har lige aftalt en havplan,

hvor vi fordobler arealet til vindmøller fra 15 pct. af Danmarks enorme havareal til 30 pct. Vi har

også skrevet under på dokumenter med andre lande for at få udbygget vores vedvarende energi i

et tempo, som i den grad haster. Det er vigtigt at sikre, at vi kan opføre havvindmølleparker på de

bløde sedimenttyper, fordi det er der, vinden er. Kommissionens oprindelige forslag tog ikke højde

for det, og man skal lave en række komplicerede, juridiske undtagelser for at kunne nå derhen.

Derfor har vi kæmpet for det. Og jeg er glad for, at der er lydhørhed over for det. Mange lande har

skrevet under på de papirer, vi har underskrevet, så der er en fælles forståelse for, at vi skal den

vej. Jeg anerkender ikke, at man så ikke er optaget af at løse vores natur- og biodiversitetsproble-

mer. Det skal kunne lade sig gøre i en sameksistens, hvor vi stadig opnår god miljøtilstand i havet.

Det er jo ikke helt nemt, men det haster enormt meget at få løst klimaudfordringen, og derfor må

regler for biodiversiteten ikke gå ud over løsningerne på klimaudfordringerne.

Regeringen mener, at det er nødvendigt, at vi investerer i vores forsvar, og at Forsvaret kan fore-

tage øvelser på de arealer, der nu skal bruges til det. Ofte er forsvarsarealer nogle af de mest fan-

tastiske områder med høj biodiversitet, men man skal jo også sikre, at man kan foretage de øvel-

ser, der skal til. Man gør selvfølgelig alt, hvad man kan, for at beskytte yngleperioder og andet,

men det er arealer til øvelser i Forsvaret.

Til Søren Søndergaard: Jeg kan godt forstå din pointe om afgørende vægt. Den store udfordring

er, at det er højpolitisk i øjeblikket, både i Europa-Parlamentets fagudvalg og i Rådet. Det bevæger

sig hele tiden. De lande, vi normalt arbejder sæt sammen med på miljøområdet, står i den nøjagtig

samme situation

–

de kan heller ikke melde, hvordan man vil stille sig her. Jeg forstår godt, at det

er besværligt at være Europaudvalget i forbindelse med denne sag, men vi kan ikke gøre det på

anden måde, al den stund at der kommer nye kompromisforslag, som forhåbentlig går i den rigtige

Side 1052

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

retning. Vi arbejder stenhårdt for at opnå et resultat, hvor Danmark vil kunne stemme ja, men vi er

nødt til at bede om et bredt mandat.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Det er jo en virkelig vidtgående forordning, og som ministeren gav

udtryk for, aner vi ikke, hvor det ender henne. Det mener Danmarksdemokraterne er et alvorligt

problem, når vi skal tage stilling til et forhandlingsoplæg.

Jeg vil opfordre ministeren til på forhånd at sende vægte og vurderinger til udvalget.

Forhandlingsoplægget er en smule bedre end det, vi har set på forhånd, men grundlæggende

mangler vi konsekvensvurderingerne af tiltagene

–

både for landbrug, fiskeri og de byøkologiske

tiltag. Når vi ikke har dem, synes jeg, det er svært at give mandat, og derfor kan vi ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Min fiskeforhandler har gjort mig opmærksom på udfordringen for fiskeynglen i forhold til mængden

af skarv. Vil dette forslag give bedre eller dårligere mulighed for at regulere skarven af hensyn til

fiskeynglen?

Henrik Møller:

Debatten viser, at der er nogle balancer. Nogle mener, det er for uambitiøst i for-

hold til naturgenopretning, og andre mener, at det er for krævende og omkostningsfyldt for er-

hvervslivet. Jeg tror, man har ramt balancen. Er vi i mål? Nej, men det er et skridt i den rigtige ret-

ning. Jeg bakker op om regeringens forhandlingsoplæg.

Marianne Bigum:

Socialistisk Folkeparti støtter ikke forhandlingsoplægget. Jeg er uenig i, at der er

ramt en balance. Jeg er enig i, at der mangler mange analyser, men grundlæggende undtager for-

handlingsoplægget enhver forpligtelse til at lave nogen form for naturbeskyttelse. Det er elastik i

metermål, at man lægger afgørende vægt på at blive imødekommet på en række parametre, der

ikke går i naturens retning. Det er for tyndt.

Ministeren har i et tidligere samråd sagt, at Danmark ikke kan støtte denne forordning, fordi det sår

usikkerhed om vores VE-mål og forsvarsarealer. Kommissionen har sagt klart fra start, at deres op-

rindelige forslag ikke skaber problemer for det. Jeg kan forstå, at ministeren kun vil forholde sig til

det oprindelige forslag, men der forhandles jo, og derfor er det enormt vigtigt, at vi tager stilling til,

hvad ministeren bringer med i de forhandlinger. Det, ministeren har bedt om, er skrevet ind i tek-

sten nu. Det har hele tiden været intentionen, så det er ikke, fordi man sådan set har fået noget,

men nu er det skrevet ind. Så argumentet om, at vi ikke kan støtte forslaget på grund af VE og For-

svaret, falder til jorden.

I kompromisforslaget står der: Produktionen og transporten af VE fra fornybare ressourcer er i

altoverskyggende offentlig interesse. Det er simpelt hen samfundsmæssigt allermest vigtigt, og

derfor kan medlemslandene undtage disse projekter

–

det er rent åben dør. Det samme skriver de

fuldstændig utvetydigt om Forsvaret: Man antager, at det er i altoverskyggende offentlig interesse.

Man skal ikke en gang ansøge om det. Så regeringens bekymringer er allerede skrevet ind i kom-

promisteksten.

Er ministeren enig i, at det nu står fuldstændig klart, at VE-udbygning anses for at være af væ-

sentlig samfundsmæssig interesse, der kan begrunde fravigelse af forpligtelserne, og at regerin-

gens bekymring i forhold til VE-udbygning derfor nu må ses som manet til jorden?

Side 1053

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Er ministeren ligeledes enig i, at det nu står fuldstændigt klart, at Forsvarets aktiviteter er af væ-

sentlig samfundsmæssig interesse, som ikke vil blive begrænset på nogen som helst måde som

følge af den foreslåede artikel 5b?

Miljøministeren:

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Der er ingen indikatorer for regulering af skarv i

dette forslag.

Flere har nævnt proceduren i udvalget. Vi har fulgt de gældende procedurer i overensstemmelse

med procedureberetningen. Vi har oversendt samlenotat, vi har beskrevet regeringens generelle

holdning, og nu forelægger jeg de præcise vægte mundtligt. Jeg kan forstå, at der er en proces i

gang med udmøntning af en ny procedureberetning. Den er ikke færdig endnu. Jeg vil henvise til

Udenrigsministeriet, som er ressortministeriet for den proces. Vi følger bare de regler, der forelig-

ger.

Til Marianne Bigum: Jeg er helt enig i, at forhandlingerne går i den rigtige retning. Det har vi arbej-

det for

–

ikke alene, men med mange andre lande. Det er positivt. Om det ender sådan, ved vi ikke

–

det er ikke det endelige forslag. Der forhandles stadig, så vi har ikke set den samlede pakke

endnu. Derfor er det vigtigt, at forhandlingsoplægget tager udgangspunkt i det oprindelige forslag.

Det er helt relevant at se på kompromiserne, og dem har jeg forsøgt at redegøre for, men før vi har

det endelige forslag til afstemning i Rådet, er det det oprindelige forslag, vi må tage stilling til.

Jeg er med på, at dette ikke er et normalt forløb. Det fylder enormt. Jeg følger med i debatten i Eu-

ropa-Parlamentet og har set, hvordan det kløver partigrupperne. Og hvis forslaget kan vedtages

–

hvilket jeg håber

–

kommer næste skridt, som er forhandlingerne mellem det næste formandskab,

nemlig Spanien, og Europa-Parlamentet, som også bliver meget kompliceret. Det er meget om-

fangsrigt og meget vigtigt. Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget, men vi lægger

vægt på en række ting i forhandlingerne.

Alexander Ryle:

Liberal Alliance kan ikke støtte regeringens forsøg på at modarbejde EU’s ambi-

tion om mere natur. Derudover mener vi ikke, at forslaget er godt nok belyst, bl.a. hvad angår de

økonomiske gevinster ved f.eks. større fiskebestande.

Vi noterer os også, at en del af høringssvarene er kritiske, f.eks. fra Dansk Industri, Green Power

Denmark og Landbrug & Fødevarer, som jo nærmest advarer mod at støtte forslaget, fordi det ikke

har været muligt at skønne de erhvervsøkonomiske konsekvenser og forpligtelser. Derfor kan Libe-

ral Alliance ikke støtte forhandlingsoplægget.

Alex Ahrendtsen:

På den ene side har vi de røde partier, der synes, det er for lidt, og på den an-

den side synes Dansk Folkeparti, at det går for vidt.

Som

jeg forstår ministeren, vil EU’s store hammer falde

over den stakkels kystfisker på Sydfyn.

Hans naturvenlige bundgarn vil blive ramt, mens den nederlandske bomtrawl ikke vil blive ramt, og

han vil få lov til at køre sine store fabrikker ind og ødelægge havmiljøet, sådan som han altid har

gjort. Kan ministeren ikke se, at det er helt galt? Den såkaldte naturgenopretning er jo ikke natur-

genopretning. Det er jo et bombardement med vandmeloner, som er grønne udenpå og røde in-

deni. Det vil skade erhvervsmiljøet i Danmark

–

landbrug, fiskeri osv. Alene af den grund burde re-

geringen bekæmpe forslaget indædt. Er ministeren ikke enig i det?

Side 1054

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Theresa Scavenius:

Ministeren opstiller et modsætningsforhold mellem havvind og miljø, hvilket

ikke er rimeligt. Grundproblematikken er jo ikke havvind, men overfiskeri. Det grundlæggende pro-

blem

–

både klimapolitisk og miljøpolitisk

–

er vores industrielle landbrugs- og fiskeproduktion.

Miljøministeren:

Jeg er ikke enig i, at regeringen modarbejder naturhensyn. Regeringens hensyn

er netop de hensyn, Alexander Ryle læser op lige derefter.

Til Alex Ahrendtsen: Hvis de sydfynske fiskere, du nævner, ikke ødelægger havbunden, kan det jo

fint fortsætte. Det skal i øvrigt adresseres i havstrategidirektivet.

Til Theresa Scavenius: Det er vigtigt at få det ind på skrift i den endelige tekst, at vi kan fortsætte

med at opføre havvindmøller. Erfaringen er, at man faktisk kan opføre havvindmøller og til en vis

grad forbedre undervandsbiologien, i hvert fald for visse dyrearter.

Christian Friis Bach:

Det lykkedes ikke at få ministeren til at justere forhandlingsoplægget som

følge af debatten. Det lykkedes at få Søren Søndergaard til at storrose EU og Kommissionen. Det

er faktisk et godt resultat af dagens drøftelse.

Når man lytter til udvalget og ikke mindst Marianne Bigums glimrende indlæg, som redegjorde for,

at regeringens bekymringer i stort omfang er imødekommet i kompromisforslaget, vil jeg opfordre

regeringen til at justere forhandlingsoplægget og mere entydigt bakke op om det, der nu ligger.

Hvad er det mere præcist, regeringen nu vil arbejde for at få ændret i kompromisforslaget, når der

er møde i Coreper i dag og på fredag? Er vi ikke et sted, hvor regeringen burde bakke entydigt op?

Marianne Bigum:

Jeg nævnte for ministeren forleden, at det havde været rigtig godt at få lige præ-

cis dette forhandlingsoplæg forud for mødet i dag, så vi kunne have en bedre diskussion. Jeg er

ked af, det ikke blev sendt over. Jeg er med på, at vi har nogle procedurer, men ministeren kan jo

gøre, som han vil, så han kunne have sendt det over

–

det har andre ministre gjort tidligere.

Det er kritisabelt, at man siger, at man kan være med, hvis man kan få undtaget stort set det hele.

Ministeren siger selv, at de arbejder stenhårdt på et resultat, som vi kan stemme ja til. Det er jeg lidt

bekymret for, for det, man arbejder for, kommer ikke til at bringe os i mål. Jeg er helt med på, at vi

skal have nogle bedre analyser af konsekvenserne, både for naturen og for erhvervslivet. Men for-

ordningen skal også bringe os fremad.

Angående det, at vi forholder os til det oprindelige forslag og ikke til kompromisforslagene: Jeg hø-

rer, hvad ministeren siger, men det er bare så vigtigt, at vi ved, hvor regeringen står i forhold til det,

der ligger nu, for ministeren kommer jo ikke tilbage med et nyt forhandlingsoplæg, når det endelige

forslag foreligger. Lige præcis denne dagsorden er på en knivsæg i EU, og det er så vigtigt, at Dan-

mark stiller sig på den rigtige side, så vi får en naturgenopretningsforordning i EU, ellers kommer

den ikke.

Regeringen skriver i sin generelle holdning, at den ønsker, »at kravet om at undgå forringelse af

naturen justeres, således at der indføres en væsentlighedsgrænse, og kravet ikke går videre end

formålet om at sikre, at genopretningsbehovet ikke stiger yderligere i fremtiden.« Hvad er regerin-

gens definition af »en væsentlig forringelse«, og anerkender ministeren, at en sådan formulering

giver elastik i metermål for medlemslandenes fortolkning af habitatdirektivets artikel 6 stk. 2, der

forpligter medlemslandene til at undgå forringelser af Natura 2000-områderne?

Side 1055

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Hvordan stemmer det at indføre en væsentlighedsgrænse for forringelser af natur,

som EU’s med-

lemslande er forpligtet til at beskytte efter habitatdirektivet, overens med habitatdirektivets artikel 6

stk. 2, hvor der står, at medlemslandene skal træffe passende foranstaltninger for at undgå forrin-

gelse af naturtyperne?

Alex Ahrendtsen:

Som jeg kan udlede af vores debat, vil nederlandske bomtrawl ikke blive omfat-

tet af naturgenopretningsforordningen, så de kan fortsat ødelægge havbunden, mens kystfiskeren i

Danmark heller ikke bliver omfattet af forordningen, hvis EU vurderer, at deres fiskeri er i overens-

stemmelse med kriterierne i naturgenopretningsplanen. Men EU vurderer, at kystfiskernes fiskeri

ikke er miljøvenligt, selv om det er det. Kystfiskernes bundtrawl skader ikke miljøet. Hvorfor inddra-

ger naturgenopretningsforordningen ikke de nederlandske bomtrawl? Jeg forstår det simpelt hen

ikke.

Miljøministeren:

Til Christian Friis Bach: Jeg er enig i analysen af, at der er lydhørhed over for vig-

tige dele af bekymringerne i forhandlingsoplægget. Men vi har ikke det endelige forslag, og derfor

er opgaven for os at fastholde den udvikling og få flere bekymringer imødekommet. Det er det, mø-

derne i Coreper kommer til at handle om for os.

Til Marianne Bigum: Jeg er helt enig i, at det er på en knivsæg, både i Europa-Parlamentet og i Rå-

det. Derfor er forhandlingerne så højintense i øjeblikket. Jeg mener, det ville være ulykkeligt, hvis vi

ikke lykkedes med denne forordning. Vi går ind i en sæson, hvor vi nærmer os valg til Europa-Par-

lamentet, så derfor er det meget vigtigt, at vi får en afklaring nu. Ellers skal det spanske formand-

skab tage over. Jeg har ikke noget dårligt at sige om det kommende spanske formandskab, men

Sverige har gjort et fremragende stykke arbejde, og vi vil meget gerne have en afgørelse snart

–

gerne en afgørelse, hvor Danmark spiller en stor rolle.

Det er vigtigt at præcisere, at vi ikke lægger afgørende vægt på hvert enkelt punkt i forhandlingsop-

lægget

–

det er en samlet vurdering af imødekommelsen af de enkelte elementer.

Marianne Bigum spørger også til ikkeforringelse. I dag har vi krav i Natura 2000-områder om ikke-

forringelse. Kommissionens forslag til naturgenopretningsforordningen indeholder en forpligtelse til

at undgå forringelse af de omfattede naturtyper, uanset hvor de forekommer, samt for levesteder

under genopretning. Formålet er at sikre, at genopretningsbehovet ikke stiger yderligere i fremti-

den. I et kompromisforslag fra formandskabet indskrænkes kravet om ikkeforringelse, så det ikke

gælder for alle områder, hvor naturtyperne forekommer. Med det forslag skal medlemsstaterne

undgå væsentlig forringelse af områder, hvor der er opnået god tilstand og tilstrækkelig kvalitet af

levesteder, og de skal træffe foranstaltninger med henblik på at undgå forringelse af naturarealer,

som er nødvendige for at opnå forpligtelsen til at træffe genopretningsforanstaltninger for at opnå

god tilstand. Dermed ændres bestemmelserne om berettiget manglende opfyldelse, således at kra-

vet om, at der ikke kan findes en mindre skadelig alternativ løsning, ikke skal vurderes ud fra den

enkelte sag.

Til Alex Ahrendtsen: Hvis de nederlandske bomtrawl går på de rev, som skal beskyttes, kan de

også blive omfattet af naturgenopretningsforordningen. Men det er naturdirektiverne, der fortsat er

gældende her. Derudover kan man regulere

EU’s fælles fiskeripolitik, hvilket man gør –

også af ne-

derlandske bomtrawl.

Side 1056

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Marianne Bigum:

Det er rigtigt, at der kun lægges afgørende vægt på et tilfredsstillende samlet

resultat for Danmark, men der lægges til gengæld stor vægt på alle de undtagelser, ministeren læ-

ste op. Så bliver det altså svært at finde noget brugbart, og vi finder jo ikke en balance, når der

lægges stor vægt på det hele. Det er derfor, forhandlingsoplægget er så uklart. Når man lægger

stor vægt på så mange ting, kommer naturen til at tabe.

Hvad er regeringens holdning til, at medlemslandene skal have en længere tidsfrist for udarbej-

delse af nationale genopretningsplaner? Og hvordan stemmer det overens med, at ministeren selv

så sent som på rådsmødet i december 2022 om EU’s naturgenopretningsforordning

sagde, at EU

skal komme op i omdrejninger, hvis vi skal tackle natur- og biodiversitetskrisen: Vi skal styrke vores

indsats i alle medlemslandene signifikant, og vi skal øge og give bedre muligheder for natur- og

biodiversitet. Og samme måned sagde ministeren

til FN’s biodiversitetskonference

i Montreal: »Na-

turen er i krise og har brug for akut førstehjælp. Det her giver os noget at arbejde ud fra, og som ny

miljøminister får jeg med aftalen nogle redskaber og konkrete mål, som jeg vil bruge maksimalt.

Retningen i aftalen er rigtig, men min analyse er, at der er brug for markant mere, når det gælder

den konkrete opfølgning i de enkelte lande.« Hvordan harmonerer det med regeringens forhand-

lingsoplæg?

Alex Ahrendtsen:

Hvis naturgenopretningen skal give mening, skal de nederlandske bomtrawl for-

bydes. Det bliver de ikke med denne plan. Vil regeringen lægge afgørende vægt på, at bomtrawl

bliver forbudt i forbindelse med naturgenopretningsforordningen?

Miljøministeren:

Til Marianne Bigum: Medlemsstaterne har 2 år til at udarbejde planerne. Vi læg-

ger ikke op til at få udskudt den 2-årige periode.

Vi ved godt, at man ikke kan få alt igennem i forhandlinger, og vægtene er ikke ligestillede, for vi er

nødt til at se på den samlede imødekommelse. På nogle af punkterne kan vi få en masse indhold

igennem

–

vi arbejder f.eks. hårdt for at sikre uændrede muligheder for VE-udbygning. På andre

punkter kan vi måske få mindre igennem, og så laver vi en samlet vægtning af det.

Til Alex Ahrendtsen: Vi kommer ikke til at lægge afgørende vægt på et enkelt element som

bomtrawl eller andre ting. Havde vi gjort det, havde vi efter min bedste overbevisning ikke været et

relevant land i forhandlingerne. De andre lande vil med en vis ret kunne sige, at det ikke er her,

man skal regulere den generelle fiskeripolitik. Jeg kan sagtens forstå, at du rejser sagen, for den er

relevant både politisk og miljømæssigt, men det er ikke det rette sted at rejse denne sag.

Marianne Bigum:

Det er positivt, at ministeren ikke vil lægge op til at udskyde de nationale genop-

retningsplaner, men ministeren bør arbejde for, at det ikke sker. Nogle lande vil gerne udskyde det,

og det er enormt vigtigt i forhold til vores globale ansvar, at vi her i de rigeste lande selvfølgelig le-

ver op til vores forpligtelser og ikke udskyder dem.

Angående skovøkosystemernes tilstand: I kompromisforslaget fra det svenske formandskab læg-

ges der op til, at kun mængden af dødt ved og almindelige fugle fastholdes som indikatorer for

skovøkosystemernes tilstand. Det er helt essentielt, at medlemslandene ikke kan vælge og vrage

mellem indikatorerne, hvis vi skal sikre gode skovøkosystemer. Indikatorerne skal reflektere både

skovens komposition, struktur og funktion. Derfor bør aldersstruktur

–

dvs. skove med uens alders-

sammensætning

–

sammenhæng af skove og lagre af organisk materiale som minimum fortsat

Side 1057

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

være obligatoriske indikatorer. Hvad mener ministeren om kompromisforslaget? Vil det være med

til at sikre skovenes bedring, når medlemslandene selv kan vælge og vrage mellem indikatorerne?

Miljøministeren:

Selvfølgelig skal det være realistisk at nå at udarbejde planerne, men problem-

stillingen kræver, at vi ikke tøver. Derfor skal man være påpasselig med at udskyde planerne. Men

det er ikke en del af regeringens forhandlingsoplæg at arbejde for, at planerne ikke bliver udskudt.

Som forslaget foreligger nu

–

og det kan jo være, at der kommer et nyt kompromisforslag på fredag

–

fastholder man dødt ved og skovfugle som obligatoriske indikatorer. Det er positivt. Derudover

kan man til- og fravælge et antal indikatorer ud fra en fælles bruttoliste, og man skal beskrive i sine

planer, hvordan det lever op til de overordnede krav. Den europæiske natur er forskellig, og derfor

synes vi, det er fornuftigt med en bruttoliste, samtidig med at de to obligatoriske indikatorer sikrer

det, der er helt afgørende væsentligt.

Marianne Bigum:

Men dødt ved og almindelige fugle er ikke nok til at vurdere skovøkosystemer

–

ret meget skov uden høj biodiversitet kan leve op til de krav. Ministeren skal være opmærksom på

udvandingen, for vi har også interesse i, at naturen skal hænge sammen i skovene.

Angående de samfundsøkonomiske gevinster af forslaget: Kommissionen har skrevet, at det udgør

23,6 mia. kr. årligt for Danmark. Regeringen har regnet på de statsfinansielle og de erhvervsøkono-

miske konsekvenser, men ikke de samfundsøkonomiske gevinster. Vi har snakket om det før på

samråd, hvor ministeren har sagt, at det kan man ikke regne på. Det er bekymrende, at vi affejer

de samfundsøkonomiske gevinster. Kommissionen vurderer det til at være 15 gange større end

udgifterne. Regeringens forhandlingsoplæg lægger op til, at udgifterne skal nedbringes markant,

men man tager ikke højde for, at vi kan få rigtig store samfundsøkonomiske gevinster ved det. Sva-

ret vil igen være, at man ikke kan regne på det, så nu vil jeg stille mit opfølgende spørgsmål med

det samme: Skal det forstås således, at Danmark ikke lave naturpolitik, fordi Finansministeriet ikke

kan regne på det? Og skal det betyde, at vi underminerer den samlede EU-politik på området? Mi-

nisteren anerkender, at skånsomt fiskeri giver flere fisk. Det er godt for erhvervet og for den stabile

fødevareproduktion, som jeg er helt enig i, at vi skal støtte. Men i og med, at Finansministeriet ikke

kan regne på det, fortsætter vi med det, som vi ved er dårligt, og vi modarbejder ikke bare danske

tiltag men også europæiske tiltag for omstilling.

Jeg er helt enig i, at forhandlingerne er komplicerede, men den danske regering har ikke gjort det

nemmere. Ministeren sagde bl.a. på samrådet, at det kun er på grund af VE og forsvar, at vi ikke

kan støtte forslaget. Hvordan hænger det sammen med det, Altinget skriver i dag om de kom-

plekse forhandlinger: »For danskerne og hollænderne er der særligt fokus på det følsomme i for-

hold til landbrugsspørgsmål i lovgivningen«. Derudover skriver de, at de mest pressede medlem-

mer er fra den socialdemokratiske og liberale partigruppe. Vil ministeren bekræfte, at man i for-

handlingsoplægget også prioriterer beskyttelse af det eksisterende landbrug og trawlfiskeri, og at

det ikke vil være med til at drive den nødvendige omstilling, som vi har brug for?

Miljøministeren:

Angående skov: I kompromisforslaget definerer man to typer af indikatorer. Der-

udover skal landene vælge tre indikatorer yderligere ud fra en bruttoliste og begrunde, hvordan

man vil arbejde med de tre indikatorer.

Side 1058

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Jeg er ikke enig i præmissen om, at Danmark på nogen måde skulle underminere eller modarbejde

forslaget. Første linje i forhandlingsoplægget er, at man fra dansk side støtter forslaget. Der er

nogle elementer, som for os er vigtige at få knæsat som klare regler og principper. Vi har brugt su-

verænt mest energi, tid og politisk kapital på udbygningen af VE. Det

skal

kunne lade sig gøre at

udbygge VE og genoprette vores natur. Sådan stod det ikke i det oprindelige forslag. En lang

række lande tolkede det oprindelige forslag på samme måde, og derfor har vi arbejdet hårdt for

det, og vi har også nået nogle mål. Så det er positivt, at der er lydhørhed over for det. Men det be-

tyder da ikke, at Danmark har undermineret forslaget. Vi har kvalificeret og forbedret forslaget, så

naturgenopretningen ikke spænder ben for, at vi skruer op for planerne om VE.

Vedrørende Finansministeriets regnemetoder: Man forsøger at udarbejde forskellige grønne meka-

nismer, hvilket jeg støtter. Men man må anvende de regnemetoder, der nu er i et land. Der er mas-

ser af politisk debat om disse, og der er mange forskellige holdninger til regnemetoderne, men det

ændrer ikke på, at det er dem, vi er nødt til at bruge. Betyder det så, at vi ikke kan lave naturgenop-

retning eller miljøtiltag? På ingen måde. Vi er lige blevet enige om en havplan, hvor vi indfører 10

pct. strengt beskyttet natur på det danske havområde. Det er et gigantisk område. Vi er et af de al-

lerførste lande, der kan levere 31,5 pct. beskyttet område og 10 pct. strengt beskyttet område.

Marianne Bigum:

Problemet er, at ministeren og regeringen fra start har meldt ud, at man ikke vil

medregne nogen form for gevinst

–

man vil kun kigge på udgifterne og ikke på indtægterne. Med

den grønne bnp havde vi sådan set i efteråret 2022 fået kvantificeret, at dette er en god forretning.

Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har forsøgt at kvantificere det, om det så var det ene, det

andet eller det tredje beløb.

Det her er EU’s store naturlov. Det kommer til at definere den måde, vi

skal genoprette naturen de næste mange år. Og at en manglende opdatering af en dansk regne-

model i Finansministeriet

–

som Socialistisk Folkeparti i øvrigt har presset på for i årevis

–

nu står i

vejen for, at vi kan vurdere, at indtægterne vil være større end udgifterne, er rigtig ærgerligt.

Angående havplanen: Ja, vi udlægger arealer til beskyttet og strengt beskyttet område. Men vi ud-

lægger dem. Den reelle beskyttelse halter gevaldigt, hvilket også risikerer at ske med naturgenop-

retningsplanerne. Det er ikke nok bare at udlægge arealer og sige, at her skal vi have natur. Man

er nødt til rent faktisk at genoprette, styrke og beskytte naturen, hvor den er. Det er der, regerin-

gens politik gang på gang halter.

Regeringens væsentlige betænkeligheder er de statsfinansielle konsekvenser, som i rammenotatet

angives til at være mere end 1 mia. kr. om året. Lad os antage, at det passer, og at vi mener, at det

er for dyrt. Hvorfor er Danmark så ikke blandt de lande, som har ønsket en ny EU-finansierings-

kilde, som skal medvirke til at udmønte forpligtelserne? Der er en note fra corepermødet den 9. juni

2023, hvor der oplyses, at delegationerne værdsætter forslaget om en ny artikel 18 om finansie-

ring, mens seks medlemslande

–

Cypern, Grækenland, Polen, Østrig, Slovakiet og Letland

–

også

støttede forslaget om at etablere en særlig fond til at finansiere genopretningsmål. Men Danmark

støttede ikke, at vi skulle have flere EU-midler til at nedbringe de statsfinansielle økonomiske om-

kostninger, som er en af de helt store barrierer for, at regeringen for alvor tapper ind på denne

dagsorden.

Miljøministeren:

Jeg kan ikke tro, at Socialistisk Folkeparti skulle mene, at disse seks lande skulle

være vores miljøalliancelande. Her gemmer der sig en anden diskussion om, hvornår man tager

Side 1059

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

hul

på EU’s nye flerårige budget, hvor

der er en meget klar sammenhæng mellem de lande, som

er nettobidragydere og nettomodtagere. Af mange årsager har vi i Danmark ikke interesse i, at for-

handlingerne om EU’s flerårige budget åbnes nu. Så man skal lige overveje,

hvilke motiver de for-

skellige lande bringer med sig. Vi lytter selvfølgelig til alle landes argumenter, og vi skaber gerne

alliancer for at opnå vores mål. Men der er meget klare grunde til, at Danmark ikke var blandt de

seks lande, og det handler ikke om miljøpolitik, det er en helt anden økonomisk diskussion i EU.

Marianne Bigum:

De seks lande støttede et forslag om at etablere en særlig fond til at finansiere

genopretningsmål, og det er lande, som ikke har de store økonomiske muligheder for det. Hvis mi-

nisteren har lyst til at samarbejde med andre lande om at etablere en særlig fond til at støtte natur-

genopretningsforordningen, så synes jeg, det er fantastisk. Og hvis der er noget i deres forslag, vi

ikke kan tilslutte os, vil jeg krydse fingre for, at ministeren laver sit eget forslag og samler en gruppe

lande, som ministeren hellere vil samarbejde med om at nedbringe de statsøkonomiske finansielle

omkostninger.

I Danmark har vi tørke. Ifølge WHO havde vi 15.700 dødsfald i Europa under sidste års hedebølge

–

læg dertil dødstal fra oversvømmelser. Det kommer kun til at blive værre. Naturgenopretning er

noget af det allervigtigste, vi kan gøre, både i forhold til klimatilpasning og reduktion i udledning af

vores klimagasser. Urbane økosystemer er også en del af forslaget, hvilket man har problematise-

ret, fordi man synes, det er svært. Urbane økosystemer er f.eks. grønne tage og grønne arealer,

som kan være med til at sænke temperaturen i byerne og gøre levevilkårene for mennesker bedre.

40 pct.

af EU’s borgere lever i byer, så det

er virkelig vigtigt, at vi gør byerne grønnere. Jeg oplever,

at man helt generelt er bange for at skulle omstille sig.

Jeg havde håbet, at vi havde fået et forhandlingsoplæg, der forholdt sig til ændringsforslagene fra

det svenske formandskab. Ser ministeren forslaget i sin nuværende form som en væsentlig byrde

for Danmark, eller ser ministeren, at regeringen er imødekommet i så væsentlig en grad, at regerin-

gen vil stemme for forslaget?

Jeg kan se, at en del af forslagene udvander det oprindelige forslag

–

det er jeg rigtig ked af.

Støtter regeringen alle lempelserne? Og vil regeringen arbejde for at presse nogle af dem i den an-

den retning?

Miljøministeren:

Regeringen har ikke

en holdning til EU’s flerårige budget

på nuværende tids-

punkt, eller

om det kunne være relevant at have en sådan fond. Vi forhandler EU’s flerårige budget,

når det skal forhandles og ikke løbende igennem perioden. Der er simpelt hen uenighed om det i

EU. Nogle lande prøver at tage forhandlingerne op igen og igen. Den holdning har regeringen ikke.

Så jeg kan sagtens forstå, hvad Marianne Bigum siger, men det er et paradigmebrud, vi ikke tilla-

der, for så risikerer vi, at kassen er tom, når vi skal løse andre udfordringer.

Jeg er fuldstændig enig i de problemer, Marianne Bigum nævner. Forslagene om mere bynatur hil-

ser regeringen velkommen. Ud over den generelle velfærd er det også sådan, at økosystemerne i

byerne minimerer risiko for oversvømmelser og luftforurening. Men der er kæmpe politiske kampe i

byerne på grund af udfordringer med areal. Man vil jo både rumme grøn natur, boliger, infrastruk-

tur, erhvervsområder osv.

Side 1060

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Forhandlingsoplægget, som jeg har læst op i dag, baserer sig på det oprindelige forslag. Formand-

skabets kompromisforslag er flere gode skridt i den rigtige retninger. Det meste kan regeringen

støtte, men forhandlingerne er ikke slut endnu, og derfor ved vi ikke, om den bevægelse fortsætter,

eller om den går den anden vej. Det er for tidligt at konkludere på det

–

det er desværre vilkårene.

Marianne Bigum:

I Danmark har vi 2,5 pct. natur, så noget skal der jo ske, og det kommer til at

være rigtig svært. Nogle ting skal vi samtænke meget mere, og nogle ting skal vi prioritere højere

end andet. Det er det, en omstilling indebærer, og vi skal ikke være bange for at tage politisk leder-

skab og guide omstillingen. Vi ved, det giver god mening at have mere natur. Vi siger »krise« så

ofte, at vi har glemt, hvor alvorligt det er, men vi står over for et økosystemkollaps og svære vilkår

for vores børn. Så det er nu, vi skal handle og have de store omstillinger i gang. Derfor er en fond

en rigtig god idé, så det ikke bliver de lokale økonomier, der spænder ben for de nødvendige store

skridt, som skal til på EU-plan. Og det er jo også det, regeringen siger.

Jeg har flere gange spurgt til, hvilke hensyn der skal tages. Ministeren har hele tiden sagt, at det er

VE og forsvar. Men vil ministeren ikke bekræfte, at det ikke kun er VE og forsvar, men at det i for-

handlingsoplægget også handler om landbrug og bundtrawl?

Miljøministeren:

Jeg er helt enig i, at vi skal handle nu. Vi er ikke afvisende over for en fond, men

lad os tage den drøftelse, når vi tager hul på forhandlingerne om EU’s flerårige budget. Der kan

dog være fornuft i, at ansvaret ligger hos medlemslandene. Dette handler jo også om, at man ikke

skal fortsætte med at ødelægge naturen. Så der er vis fornuft i, at de enkelte lande, erhvervslivet

og de enkelte borgere har ansvar for, at man ikke forringer yderligere og bare sender regningen

videre til andre, der skal rydde op, mens man fortsætter med at ødelægge naturen. Det har en vis

form for opdragende effekt. Men lad os tage den drøftelse, når det bliver aktuelt.

I forhandlingerne er det den store VE-udbygning, som har fyldt mest for os.

Marianne Bigum:

Jeg forstod ikke det med regninger og ansvar. Danmark er et af de lande med

mindst natur overhovedet i hele verden. 2,5 pct. Og det vil kun koste os 1,1 mia. kr. om året at gøre

noget ved det. Jeg synes, det er en rigtig god idé med en fond, men ærlig talt mener jeg også, at

Danmark som et rigt land sagtens kunne byde ind selv. Det er ikke mange penge

–

selv hvis man

ikke regner gevinsterne med.

Vi skulle have bidt til bolle fra start, og regeringen har lagt en helt forkert linje fra begyndelsen. Jeg

håber virkelig for Europa, at Danmark er med til at lande en aftale, som ikke er totalt udvandet. Det,

at vi i Danmark ikke kan finde ud af at regne det i Finansministeriet, skal altså ikke gå ud over re-

sten af Europa og deres natur.

Miljøministeren:

Vi har prøvet alt, hvad vi kunne, for at bide til bolle i denne sag. Mit håb er også,

at vi kan lande en afgørelse. Det er ikke realistisk, at alle lande kan blive enige om det hele, der vil

være modstand lige til det sidste. Jeg håber, at Danmark spiller en afgørende rolle i de videre for-

handlinger.

Debatten om fonden må udestå. Min pointe var, at et af formålene med forordningen er, at man

ikke skal forringe naturen yderligere, for så er der bare endnu mere at skulle genoprette. At sikre

sig imod yderligere forringelser kræver investeringer og politisk vilje. Dem, der skal foretage det,

Side 1061

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

skal også have regningen for at rydde op, så det hænger sammen. Nogle lande vil miste incita-

mentet til at stoppe forringelse af naturen, hvis der er en fond til at rydde op for dem.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikal Venstre og Alternativet har ytret sig imod det.

Side 1062

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

2. Forslag om revision af luftkvalitetsdirektiverne 2004/107/EC og 2008/50/EC

−

Politisk drøftelse

KOM (2022) 0542

Rådsmøde3959

–

Bilag 1 (samlenotat side 25)

Miljøministeren:

Punktet er på rådsmødet til politisk drøftelse og forelægges til orientering.

Forslaget udspringer af Kommissionens handlingsplan for nulforurening. Formålet er at nedbringe

luftforureningen til et niveau, der ikke er skadelig for vores sundhed og økosystemer. Der er god

grund til handling. Selv om luftkvaliteten er blevet forbedret over de sidste årtier, er luftforurening

fortsat den største miljømæssige årsag til for tidlige dødsfald i EU. I Danmark alene er der ca.

4.000 for tidlige dødsfald om året på grund af luftforurening. En stor del af luftforureningen i Dan-

mark er grænseoverskridende. Ca. 80 pct. kommer fra vores nabolande, lige så vel som at det, vi

forurener, ryger videre til vores nabolande. Derfor giver det god mening, at vi forsøger at reducere

forureningen samlet på europæisk plan.

Forslaget til revision af luftkvalitetsdirektivet sænker grænseværdierne markant for en række stof-

fer, og

det indebærer dermed et stort skridt hen imod WHO’s

(Verdenssundhedsorganisationen)

anbefalinger. I forslaget stilles også yderligere krav til overvågning. I de tilfælde, hvor grænseværdi-

erne ikke kan overholdes, er der nye krav om luftkvalitetsplaner, erstatningsansvar og information

til offentligheden.

Regeringen støtter Kommissionens forslag. Vi støtter ambitionsniveauet, og vi arbejder hårdt på, at

det opretholdes.

Jeg forventer, at der skal tages forhandlingsoplæg senere på året.

Theresa Scavenius:

Det er vigtigt, at vi sørger for mindre luftforurening. Mange steder lever vi ikke

op til de internationale standarder. Vi er et uland. Det er beskæmmende at se, at vi går tilbage frem

for at være det såkaldte foregangsland.

Søren Søndergaard:

Videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at flere mennesker blev smit-

tet med covid-19, blev alvorligt syge og døde i områder med stærk luftforurening. Det viser, hvor

alvorligt spørgsmålet om luftforurening er. Der dør 4.000 om året. Københavns Universitet anslår,

at der er et samfundsøkonomisk tab på 95 mia. kr. om året på grund af luftforurening. Hvad ville

det ikke betyde for vores sundhedssektor, hvis vi gjorde noget ved luftforureningen? Det er jo et

enormt vigtigt spørgsmål.

WHO’s krav til grænseværdier er det halve af de værdier,

som Kommissionen lægger op til, hvilket

absolut ikke er ambitiøst. Her støtter Enhedslisten WHO og ikke EU. Vil ministeren i disse forhand-

linger

presse på for, at EU’s ambitioner bliver større? For EU’s ambitionsniveau betyder faktisk, at

vi ikke skal iværksætte yderligere tiltag i Danmark end dem, vi næsten er i mål med. Hvis ikke EU

kan lægge en mere ambitiøs linje, skal vi under alle omstændigheder gøre det i Danmark

–

vil mini-

steren være med til det?

Side 1063

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Miljøministeren:

Selv om vi har store problemer med luftforurening i Danmark, er vi langt foran.

De nye grænseværdier har vi for nuværende nået i Danmark. De store problemer med luftforure-

ning findes jo andre steder i Europa.

Udfordringen er, at 80 pct. af Danmarks luftforurening kommer fra andre lande, lige så vel som vi

skal være ærlige at sige, at vi eksporterer en del af vores luftforurening til andre steder også. Der er

ingen tvivl om, at Danmark gerne havde set, at forslaget var endnu mere ambitiøst. Vurderingen fra

vores forhandlere er, at det ikke er realistisk, fordi der er flere EU-lande, som simpelt hen ikke vil

kunne opnå det. Hvis vi melder os ud af forhandlingerne, kan vi ikke være med til at trække det i en

mere ambitiøs retning.

Det er helt korrekt

–

og det synes jeg ikke er tilfredsstillende

– at EU’s forslag er langt fra WHO’s

grænseværdier, som jeg er stor tilhænger af. Der er i forslaget lagt op til, at der fra 2030 er en me-

kanisme, som årligt presser grænseværdierne længere ned, indtil

man når WHO’s grænseværdier,

og det er vigtigt, at der sidder nogle ved bordet og holder fast i det.

Jeg har også læst artikler om det pågældende studie om, at der er større risiko for alvorlige luftvejs-

sygdomme, hvis man bor i et område med luftforurening.

Christian Friis Bach:

Luftforurening er et stort samfundsøkonomisk og sundhedsmæssigt pro-

blem. Vi taber sandsynligvis 2-3 pct. af vores bnp på grund af luftforurening. Jeg hørte ministeren

sige, at Danmark ønsker et højere ambitionsniveau, men at man har lagt sig ned i kraft af andre

landes positioner. Kunne Danmark ikke lægge sig i overhalingsbanen og kræve et højere ambiti-

onsniveau?

Jeg er meget tilfreds med, at Århuskonventionen bliver sikret, og jeg vil opfordre til en ambitiøs linje

for implementeringen konventionen. Men jeg er skuffet over, at man ikke nævner FN’s

konvention

for langtrækkende grænseoverskridende luftforurening (CLRTAP), som jo faktisk er motoren i sam-

arbejdet. Det er godt nok WHO, der teknisk set sætter grænseværdien, men motoren er CLRTAP,

så det er vigtigt, at regeringen engagerer sig stærkt der. Danmark har ikke været helt så stærkt til

stede, som man kunne ønske sig. En del af vores luftforurening kommer fra Canada, USA og Rus-

land, som er med i konventionen, men som ikke er med i EU, og derfor er det afgørende vigtigt, at

man fra regeringens side løfter ambitionsniveauet i CLRTAP.

Miljøministeren:

Jeg vil meget gerne undersøge CLRTAP nærmere. For mig har det været over-

raskende, hvor langt luftforureningen kommer fra. Det er et globalt problem, som vi er nødt til at

løse. I EU kan man risikere at være uden for forhandlingerne, hvis der ikke er brug for et land til at

få et forslag igennem, og derfor er det vigtigt, at vi sidder med ved bord og sikrer, at de ambitiøse

dele af forslaget bliver til virkelighed. Det er det, vi forsøger. Det har nogle økonomiske konsekven-

ser for nogle lande, og derfor må man gå ud fra, at det bliver en hård kamp at få forslaget igennem.

Marianne Bigum:

Kommissionen lægger op til en tærskel, der er dobbelt så høj som det, WHO

anbefaler. Jeg synes, vi skal gå længere i EU og herhjemme i Danmark.

Miljøministeren:

Jeg kan bekræfte, at EU ikke er i nærheden af WHO’s tærskler

i 2030. Danmark

er blandt de lande, som er klart mest ambitiøse, også på det område. Vurderingen fra forhandlerne

er, at der er så stor modstand imod det, at vi er nødt til at acceptere niveauet, hvis forslaget overho-

vedet skal lykkes. Efter 2030

–

og jeg ville gerne have gjort det før

–

vil en mekanisme skridt for

Side 1064

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

skridt sænke niveauerne ned på

WHO’s tærskelværdier. Sådan lyder forslaget

nu. Om det ender

sådan efter drøftelserne, ved vi ikke, men det er vigtigt, at Danmark er med ved bordet og sikrer, at

ambitionerne fastholdes i videst muligt omfang.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Revision af detergentforordningen

Miljøministeren:

Forordningen omhandler krav til vaske- og rengøringsmidler. Revisionen skal

øge beskyttelsen af sundhed og miljø, sikre lige markedsvilkår og reducere byrderne for detergent-

producenter. Forslaget kom i april 2023, og udvalget vil snart modtage grund- og nærhedsnotat.

Jeg forventer at skulle tage forhandlingsoplæg i sagen senere på året eller i starten af 2024.

Grønne anprisninger

Miljøministeren:

Formålet er at afskaffe hindringer, der hæmmer forbrugerne i at træffe miljømæs-

sigt bæredygtige valg. Og der stilles krav til miljømærkeordninger med henblik på at sikre deres

gennemsigtighed og troværdighed.

Direktivet er netop kommet i en dansk sprogversion, og udvalget vil derfor snart modtage et grund-

og nærhedsnotat.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1065

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3958 (transport, telekommunikation og energi

–

energi) den 19.

juni 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg forelægger begge punkter til orientering. Jeg fore-

lagde de to sager til forhandlingsoplæg den 2. juni 2023. Det svenske formandskab arbejder stadig

hårdt på at opnå en politisk aftale om forslagene på rådsmødet. Det vurderes også umiddelbart at

være muligt.

EU’s elmarkedsreform

−

Generel indstilling

Forslag til revision af EU’s elmarkedsdesign

KOM (2023) 0148

Rådsmøde 3958

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2023) 0148

–

Bilag 4 (beslutningsreferat fra EUU-mødet 2/6-23)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Regeringen er generelt tilfreds med, at Kommissionen

endte med at fremsætte en målrettet reform, der ikke ændrer grundlæggende på den måde, som

elmarkedet er indrettet på. Det europæiske elmarked er generelt velfungerende. Det er ikke kun

med til at sikre EU’s forsyningssikkerhed, men er også vigtig

for at understøtte den grønne omstil-

ling og sikre fortsatte investeringer i VE-udbygningen (vedvarende energi) i Europa.

Der er allerede taget hånd om en række af de danske prioriteter i de kompromisforslag, der er på

bordet. Der arbejdes fra dansk side dog stadig aktivt på at få tilpasset visse elementer i forslagene.

Det drejer sig særlig om forslaget om, at alle nye VE-anlæg og repoweringprojekter, der modtager

støtte fra staten, skal være udformet som en tosidet CfD (differencekontrakt). Vi er ikke imod brug

af CfD’er,

og at de fremmes på europæisk

niveau. Obligatoriske krav om CfD’er

må dog ikke be-

grænse handlerummet for medlemsstaterne i forhold til udbygningen af VE og dermed skabe for-

sinkelser i udrulningen af grøn energi. Det kan vi sikre ved enten at få fuld valgfrihed, eller ved at

landene får mest mulig fleksibilitet i designet af den valgte støttemekanisme for projekter med

statsstøtte. Projekter under forberedelse, eller som er sendt i udbud, bør således kunne undtages.

Heldigvis går kompromisteksten i vores retning på dette punkt.

Det er også vigtigt at få sikret, at de statslige indtægter, der kommer ind ved brug af CfD’er

i til-

fælde af høje priser, ikke kun øremærkes til elforbrugerne. Det bryder med et mangeårigt forde-

lingsprincip. Det bør således være op til landene selv at beslutte, om statslige indtægter skal kom-

pensere forbrugerne, bidrage til udbygning af energiinfrastruktur eller lignende. Fra dansk side ar-

bejder vi stadig for at få en højere grad af fleksibilitet ind i teksten.

Theresa Scavenius:

Angående de tosidede CfD’er: Ministeren

siger, at han vil arbejde for mere

fleksibilitet, men det er jo et vidt begreb. Vil man udvande dem eller gøre dem strammere? Hvilke

hensyn vil man tage? Vi taler tit om balancerne mellem økonomiske hensyn og andre hensyn.

Hvor ligger regeringen i den balance?

Side 1066

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Der er forskellige fleksibilitetselementer i spil. Jeg

havde møde med kommissæren forleden, og vi drøftede bl.a., hvilke omkostninger der skal indgå i

projekterne. Vi har lige indgået en aftale om Energiø Bornholm, hvor VE-opstiller betaler en del af

infrastrukturen. Normalt betaler VE-opstiller ikke den fulde omkostning ved en udlandsforbindelse,

som tilfældet er på Bornholm. Så fleksibiliteten handler bl.a. om, hvilke omkostninger man tæller

med som værende omfattet af det obligatoriske krav om CfD. Nogle steder kan det give fleksibilitet,

men andre steder får medlemsstaterne udstrakt mulighed for at definere, hvor top og bund skal

ligge i forhold til CfD. Hvis den teoretisk ligger meget højt i loftet, og den ligger meget lavt i bunden,

så vil støttemekanismen via CfD’en meget sjældent blive bragt i anvendelse. Så det er et andet

sted at have fleksibilitet.

Endelig skal man holde sig for øje, at det kun vedrører fremtidige VE-projekter, hvor der skal ydes

statsstøtte. Selv om vi principielt er imod, at man får krav om brug af CfD, vil den praktiske implika-

tion for fremtidig udbygning i Danmark ikke være så stor, da udbygningen forventes at kunne drives

uden støtte.

Theresa Scavenius:

Det kunne være interessant at få et overblik over de forskellige muligheder.

Vi skal have en kæmpe udbygning af VE, både i Danmark og i Europa. Har ministeriet et overblik

over de forskellige mulige forretnings- og indtjeningsmodeller? Hvilket fagligt grundlag bygger rege-

ringen sin vurdering af, hvilket leje vi skal ligge på?

Energifællesskaber bliver nævnt i samlenotatet, hvilket Alternativet ser meget positivt på, og vi hå-

ber, at regeringen vil arbejde for at få det i Danmark også.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Regeringen har ingen problemer med, at forbrugerne

kan udveksle el med hinanden. Da jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg, blev spørgsmålet om

betaling for forbrugernes brug af det kollektive elnet og afgiftsbetaling også rejst. Det påvirker for-

slaget ikke. Det er dejligt, at individer engagerer sig i at etablere grøn energi, men det er vigtigt at

huske på, at vi er del af et stort fællesskab. Så trækker man omkostninger på det kollektive elnet,

skal man selvfølgelig bidrage til at betale det, for ellers lander omkostningerne hos andre forbru-

gere. Det har mere noget at gøre med den danske regulering og ikke med den europæiske.

NOT

Angående spørgsmålet om forskellige støttemetoder, og hvordan de bringes i anvendelse: Vi

havde i forbindelse med havvindsudbuddene en teknisk gennemgang af forskellige modeller for

støtte. Det kan vi sende over i notatform.

Det skal vurderes ud fra et konkret projekt, hvis man leder efter niveauet af et pristillæg i stedet

for en CfD, men vi har selvfølgelig noget materiale, der på et generelt plan kan beskrive forskel-

lene, herunder også hvorfor en CfD kan have lidt uheldig incitamentsvirkning på f.eks. VE-produ-

centens interesse for at levere strøm til ptx-anlæg og lignende.

Side 1067

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

b) Forslag til revision af REMIT- og ACER-forordningerne

KOM (2023) 0147

Rådsmøde 3958

–

Bilag 1 (samlenotat side 20)

KOM (2023) 0147

–

Bilag 3 (beslutningsreferat fra EUU-mødet 2/6-23)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det er vigtigt at sikre fokus på, at bekæmpelsen af ma-

nipulation og insiderhandel på tværs af grænserne skal styrkes. Det gør vi bl.a. ved at styrke

ACER’s rolle i grænseoverskridende problemstillinger.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1068

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3959 (miljø

–

klimadelen) den 20. juni 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Sagen forelægges til orientering.

1. Forslag om revision af CO2-reduktionskrav til nye tunge køretøjer

−

Politisk drøftelse

KOM (2023) 0088

Rådsmøde 3959

–

Bilag 2 (samlenotat)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Forslaget blev fremsat i februar 2023. Det svenske for-

mandskab har lagt op til, at der skal være en første indledende drøftelse af forslaget på rådsmødet.

Kommissionen lægger med forslaget op til en mere ambitiøs omstilling af tunge køretøjer, end der

gælder nu. CO

-reduktionskravet i 2030 foreslås således hævet til 45 pct. Der sættes et nyt CO

reduktionskrav i 2035 på 65 pct. og et krav i 2040 på 90 pct. Med revisionen foreslås desuden at

udvide kravene til flere typer af tunge køretøjer som eksempelvis mindre lastbiler og busser.

Regeringen ser positivt på, at CO

-reduktionskravene øges til nye tunge køretøjer og udvides til at

gælde flere typer lastbiler. Lastbilerne i Danmark står for ca. 15 pct. af transportsektorens drivhus-

gasudledninger. I EU har vi opnået et stop i 2035 for salg af nye fossile person- og varebiler. Et lig-

nende skridt bør også tages for lastbilerne. I januar 2023 opfordrede vi derfor Kommissionen til at

sætte et 100-procentsudfasningsmål på sigt. Det kom dog ikke med i forslaget, men det hindrer os

ikke i fortsat at arbejde for det. Det er vigtigt, at kravene øges tilstrækkeligt til at sende et stærkt sig-

nal til markedet om at fremskynde udbredelsen af nulemissionskøretøjer og til at fremme innovatio-

nen inden for nulemissionsteknologi på en omkostningseffektiv måde. Der er behov herfor i hen-

hold til at sikre en rettidig omstilling af den tunge transport.

Christian Friis Bach:

Jeg vil gerne kvittere for, at Danmark er blandt de absolut mest ambitiøse

lande her.

Hvad vil regeringen igangsætte af initiativer for at sikre, at bybusser er nulemissionsbusser allerede

fra 2030?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

En del af svaret må jeg overlade til transportministeren,

da han er ansvarlig for snart at udmønte tilskudsmidlerne til ladeinfrastrukturen i forbindelse med

AFIR-forordningen (Forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer).

Reduktionskravet for busserne gælder fra 2030. Det bliver altså et vilkår fremadrettet, at busserne

skal være nulemissionsbusser, når der skal købes busser til den kollektive trafik. De busser er på

vej, og deres omkostningsniveau er fornuftigt, så det påfører ikke den kollektive trafik væsentlige

omkostninger.

Det er svært at sige noget generelt om behovet for at understøtte elnettet, ladefaciliteter osv., da

det typisk vil bero på en konkret vurdering af det geografiske område.

Side 1069

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1070

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

FO/L

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3957 (økonomi og finans) den 16. juni 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 551 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren:

Jeg forelægger punkt 1 til forhandlingsoplæg og de øvrige punkter til oriente-

ring.

FO/L

1. Forslag til en reform af EU's finanspolitiske regler

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2023) 0241, KOM (2023) 0240, KOM (2023) 0242

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 456 (Baggrundsmateriale fra høring 3/5-23 om EU's

finanspolitiske regler)

EU-note (20222)

–

E 21 (EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 467, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 1071

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

2. Moms i den digitale tidsalder

−

Drøftelse

KOM (2022) 0704, KOM (2022) 0703, KOM (2022) 0701

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 34)

Økonomiministeren:

Forslaget skal digitalisere momssystemet i EU, reducere administrative byr-

der for virksomheder og håndtere udfordringer ved momsopkrævning i platformsøkonomien.

Pakken indeholder således forslag om digitale rapporteringskrav for virksomheders grænseover-

skridende handel i EU, ændrede momsregler for platformsøkonomien (f.eks. moms på udlejning af

sommerhuse og ferieboliger bl.a. via platforme som Airbnb) samt forslag om, at virksomheder med

aktiviteter i flere EU-lande i endnu højere grad kun behøver at blive momsregistreret i ét EU-land.

Regeringen støtter generelt en modernisering og digitalisering af momssystemet, der kan føre til

færre administrative byrder og mindsket momssvig. Regeringen er således positiv over for flere af

pakkens elementer, herunder især indførelsen af digitale rapporteringskrav og én momsregistre-

ring.

Forslagets indførelse af momspligt på korttidsudlejning af ejendom, f.eks. moms på udlejning af

sommerhuse, og flytningen af momspligten fra sælgeren til platformen vurderes at kunne medføre

udfordringer for de eksisterende danske regler for sommerhuse. Danmark har i dag ingen moms-

pligt på kortidsudlejning af ejendomme, herunder sommerhuse. Regeringen finder det mest hen-

sigtsmæssigt, at hvert EU-land får en vis fleksibilitet til at fastsætte, hvornår korttidsudlejning anses

for at være momspligtig.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Jeg hører ministeren sige, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis de

danske regler skal ændres på det punkt. Jeg synes, at det er mere end uhensigtsmæssigt. Vil man

ikke arbejde seriøst for at få det fjernet?

Økonomiministeren:

Det er rigtigt, at det vil give udfordringer for de eksisterende danske regler.

Derfor arbejder regeringen sammen med andre EU-lande for en løsning, hvor der vil være et vist

frirum for de enkelte lande til at undtage korttidsudlejning. Det kunne være i landzoner, i sommer-

husområder, mindre byer osv. Men sagen er til orientering på rådsmødet, og derfor kommer vi til at

vende mere konkret tilbage.

UDG

3. Forslag om detailinvesteringer

–

præsentation

−

Drøftelse

KOM (2023) 0278, KOM (2023) 0279

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 46)

Punktet var udgået.

Side 1079

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

4. Implementering af genopretningsfaciliteten

−

Godkendelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2023) 0265

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 59)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 544 (udvalgsmødereferat side 778 FO, rev. FO

forelagt EUU 12/5-23)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 14 FO,

forhandlingsoplæg vedr. REPowerEU forelagt 22/11-22)

EUU alm. del (20211)

–

Bilag 718 (udvalgsmødereferat side 1272, samråd 16/6-

21 om Danmarks konvergensprogram)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,

forhandlingsoplæg vedr. genopretningsfaciliteten forelagt 16/6-20)

Økonomiministeren:

Ecofin-rådet skal i den kommende tid behandle flere EU-landes opdaterede

genopretningsplaner inklusive REPowerEU-kapitler

med tiltag, der skal styrke EU’s uafhængighed

af russiske fossile brændsler. Nogle lande, herunder Danmark, har allerede afleveret REPowerEU-

kapitler til Kommissionen, og flere ventes at følge.

Ecofin-rådet skal godkende en revideret rådsbeslutning om Estlands opdaterede genopretnings-

plan, der som den første også indeholder et REPowerEU-kapitel. Kommissionen tildeler planen en

samlet positiv vurdering, herunder med hensyn til de fastsatte vurderingskriterier. Det gælder bl.a.

kravene vedrørende klimatiltag og »do no significant harm«-princippet samt opfølgning på landean-

befalinger under det europæiske semester. Det konkluderes ligeledes, at Estlands REPowerEU-

kapitel generelt ventes at bidrage effektivt til energisikkerheden i EU og diversificering af EU’s ener-

giforsyning. Det gør det bl.a. ved at fremme offshore vindenergi og energieffektivitet.

Regeringen kan på den baggrund

–

og på basis af det generelle mandat fra Europaudvalget fra

den 12. maj 2023

–

tilslutte sig beslutningen, som der ventes bred opbakning til i Ecofin-rådet.

Christian Friis Bach:

Arbejdsgruppen

om EU’s klimapolitikskrev

i et brev til finansministeren den

3. april 2023: »Hvis regeringen vælger at lade tiltag, der allerede er besluttet og finansieret med

danske midler, indgå i REPowerEU-kapitlet, vil det frigøre ressourcer. Arbejdsgruppen opfordrer

regeringen til at afsætte sådanne eventuelle frigjorte midler til klima- og energitiltag og bidrager

gerne ved at pege på, hvordan de kan anvendes, ligesom arbejdsgruppen gerne indgår i en dialog

herom.«

Ønsker regeringen at imødekomme opfordringen?

Økonomiministeren:

Der er dialog med finansministeren om spørgsmålet vedrørende REPower-

EU, så jeg vil tillade mig at henvise til finansministeren for et svar.

Theresa Scavenius:

Regeringen arbejder meget for den restriktive økonomiske politik. Det gælder

også med hensyn til genopretningspakken, hvor der er ekstremt mange kriterier og krav, som kan

sørge for, at vi er meget restriktive, og at pengene kun bliver brugt til det, der faktisk er formålet.

Med Letlands rapport kan man se, at det bliver evalueret meget systematisk, og det er rigtig posi-

tivt, for så er vi sikre på, at pengene går til det, de skal. Min bekymring og mit spørgsmål går på,

Side 1080

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

hvordan vi bruger pengene herhjemme. Som det er lige nu, har regeringen ikke fundet nogen nye

tiltag, så spørgsmålet er, om vi overhovedet må bruge EU's penge på den måde? Hvordan vurde-

rer ministeren det? Måske kan ministeren ikke svare på det lige nu, men jeg vil i hvert fald forfølge

det, og jeg håber, at arbejdsgruppen og andre har lyst til at belyse det via f.eks. samråd eller hørin-

ger. Jeg mener virkelig, vi skal have belyst, hvorvidt vi fra dansk side faktisk også gør det, som vi

beder andre om.

Økonomiministeren:

Kommissionen har 2 måneder til at vurdere Danmarks REPowerEU-kapitel,

så man behøver ikke at vente så længe på svar. Det er selvfølgelig regeringens forventning, at det

indsendte kapitel vil blive godkendt.

5. Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv.

−

Godkendelse

KOM (2023) 0631, KOM (2023) 0600, KOM (2023) 0604

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 70)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 343 (udvalgsmødereferat side 467, senest

behandlet i EUU 3/3-23)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 140, behandlet i

EIUU 2/12-22)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

−

Drøftelse

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 89)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Internationale møder: Forberedelse af G20-møde, 14.-18. juli 2023

−

Drøftelse

Rådsmøde 3957

–

Bilag 1 (samlenotat side 93)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1081

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1082

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Punkt 7. Sager på Justitsministeriets område vedr. ”Kommissionens forslag om

indsamling og videregivelse af forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplysninger)”:

Formanden:

Vi modtog punkterne meget sent i går, og sagen er ikke tidligere forelagt udvalget.

Jeg håber, ministeren kan give en god gennemgang af forslagene, og jeg vil henstille til, at det ikke

sker igen, at tingene kommer så sent.

Justitsministeren:

Jeg er pinligt bevidst om, hvor stor gene det er for udvalgets arbejde, når man

får forelagt sagerne sent. Som tidligere medlem af Europaudvalget gør jeg meget ud af at komme

ind i sagerne så tidligt som muligt. I dette tilfælde er forhandlingerne simpelt hen gået meget hurti-

gere end forventet, og vi har fejlvurderet forløbet. Jeg lægger mig så fladt ned, som man kan.

Jeg forelægger i dag to forordningsforslag om brug af API-oplysninger til henholdsvis grænsekon-

trol og retshåndhævelsesformål til henholdsvis forhandlingsoplæg og orientering, da forordningerne

forventes at blive forelagt i Coreper den 21. juni 2023 med henblik på at opnå en generel indstilling.

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

indsamling og overførsel af forhåndsinformation om passagerer (API) med

henblik på at forbedre og lette kontrollen ved de ydre grænser, om ændring af

forordningen (EU) 2019/817 og forordning (EU) 2018/1726 og om ophævelse af

Rådets direktiv 2004/82/EF

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0729

–

Bilag 2 (samlenotat)

Justitsministeren:

Begge forordningsforslag er forbeholdsramt, hvorfor de som hovedregel skal

forelægges til orientering. Da forslaget om brug af API-oplysninger (avanceret passagerinforma-

tion) til grænsekontrol udgør en udbygning af Schengenreglerne, og regeringen agter at meddele,

at Danmark efterfølgende vil tilslutte sig forslaget på mellemstatsligt grundlag, forelægges det for-

slag dog til forhandlingsoplæg, mens forslaget om brug af API-oplysninger til retshåndhævelse fo-

relægges til orientering.

Det har på baggrund af tidligere tilkendegivelser fra formandskabet været Justitsministeriets opfat-

telse, at formandskabet ikke ville søge at opnå en generel indstilling på forslagene under deres for-

mandskabsperiode, og forslagene var heller ikke på dagsordenen for det nylige RIA-rådsmøde.

Formandskabet har imidlertid nu oplyst, at de vil sætte forslagene på dagsordenen for corepermø-

det den 21. juni 2023, hvor de vil søge tilslutning til en generel indstilling på deres kompromisfor-

slag.

Generelt om forslagene

API-oplysninger er oplysninger om flypassagerer, der registreres ved checkin, dvs. bl.a. den an-

vendte rejselegitimations nummer og type, personens nationalitet, fulde navn, fødselsdato, det

grænseovergangssted, der vil blive benyttet med henblik på indrejse i landet m.v.

Side 1083

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Med forordningsforslagene lægges der grundlæggende op til at etablere en central router for API-

oplysninger, der skal fungere som et enkelt forbindelsespunkt mellem medlemslandene og luftfarts-

selskaberne. Det betyder konkret, at luftfartsselskaberne fremover skal sende oplysninger ét sted

hen i stedet for til alle de enkelte landes myndigheder. Oplysninger fordeles herefter ud til landenes

myndigheder fra den centrale router.

Forordningsforslaget om brug af API-oplysninger til grænsekontrol vedrører flyvninger til Unionen,

hvorimod forordningsforslaget om brug af API-oplysninger til retshåndhævelsesformål vedrører

både flyvninger til EU og

–

som noget nyt

–

udvalgte flyvninger inden for EU. Da Danmark ikke vil

deltage i denne forordning, vil Danmark ikke

–

som de øvrige EU-lande

–

få adgang til de centralt

indsamlede API-oplysninger på flyvninger inden for EU.

Forslagene er som nævnt omfattet af retsforbeholdet. Forordningsforslaget om brug af API-oplys-

ninger til grænsekontrol udgør imidlertid en udbygning af Schengenreglerne, hvorfor Danmark kan

beslutte at gennemføre forordningen i dansk ret på mellemstatsligt grundlag efter vedtagelsen.

Forordningsforslagene rejser spørgsmål om begrænsning af den nuværende brug af API-oplysnin-

ger til retshåndhævelsesformål, idet det følger af forordningsforslaget om brug af API-oplysninger til

grænsekontrol, at oplysninger indsamlet efter denne forordning alene må anvendes til grænsekon-

trolsformål. Danmark vil således som udgangspunkt ikke kunne anvende de API-oplysninger, som

sendes til Danmark via den centrale router, til retshåndhævelsesformål, men vil skulle opretholde

en national ordning med henblik på at indsamle oplysninger til det formål.

Det gør sig også gældende for de Schengenassocierede lande. Formandskabet har dog for de

landes vedkommende lagt op til at give mulighed for brug af routeren på baggrund af en internatio-

nal aftale mellem Unionen og de pågældende lande. Det er artikel 4 e, litra c, om eksklusiv brug af

routeren i forordningsforslaget om brug af API-oplysninger til retshåndhævelsesformål.

Denne mulighed omfatter ikke Danmark, hvorfor Danmark således

–

som kompromisteksten er

affattet

–

ikke umiddelbart vil kunne få adgang til at gøre brug af routeren på baggrund af en inter-

national aftale herom i fremtiden. Når Danmark ikke er omfattet, skyldes det, at både Kommissio-

nen og Rådets Juridiske Tjeneste har afvist, at Danmark kan få sådan en mulighed med henvis-

ning til vores retsforbehold. Det er ikke en vurdering, regeringen deler, og helt generelt synes jeg,

det er problematisk, hvis Danmark i enkelte situationer ikke bliver givet samme muligheder for at

samarbejde med EU, som de Schengenassocierede lande eller andre tredjelande i øvrigt.

Regeringens holdning

Regeringen har til hensigt, at Danmark efter en vedtagelse af forslaget om brug af API-oplysninger

til grænsekontrol giver meddelelse til Kommissionen om, at Danmark på mellemstatsligt grundlag

vil gennemføre forordningen om brug af API-oplysninger til grænsekontrol i dansk ret.

Forhandlingsoplægget

•

Regeringen lægger vægt på, at API-oplysninger udgør et vigtigt redskab i forhold til græn-

sekontrol og bekæmpelse af terror og grov kriminalitet.

Regeringen lægger vægt på, at der ved etablering af en central router sikres større harmo-

nisering og ensartethed ved indsamling af API-oplysninger i Unionen.

Side 1084

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Regeringen har arbejdet aktivt for at afklare forslagenes betydning for Danmarks stilling i API-sam-

arbejdet, herunder at forordningerne ikke får negativ betydning for Danmarks adgang til at ind-

samle og anvende API-oplysninger i samme omfang som de øvrige EU-lande.

Regeringen finder det i den forbindelse problematisk, at Danmark ikke er omfattet af den foreslå-

ede artikel 4 e, litra c, i forordningsforslaget om brug af API-oplysninger til retshåndhævelsesfor-

mål, idet dette umiddelbart har den konkrete betydning, at Danmark ikke får samme mulighed for

samarbejde med EU på det område, som de Schengenassocierede lande. Regeringen har aktivt

og vil fortsat aktivt arbejde for, at Danmark ikke får en ringere stilling i samarbejdet på dette område

end de Schengenassocierede lande.

Afslutning

Det forventes, at medlemslandene vil nå til enighed om forordningsforslagene ved mødet i Coreper

den 21. juni 2023, og der har overordnet set været støtte til Kommissionens to forordningsforslag

blandt medlemslandene.

Med de ord håber jeg, at udvalget vil tilgive den sene forelæggelse og støtte regeringens forhand-

lingsoplæg.

Christian Friis Bach:

Vi havde selvfølgelig også gerne set, at det var blevet tilsendt tidligere.

Vi bliver med høj sandsynlighed stillet ringere efter vedtagelsen af disse forordninger. Mener rege-

ringen ikke, at dette er et klokkeklart eksempel på, at vi bør afskaffe retsforbeholdet hurtigst muligt?

Niels Flemming Hansen:

Det vil endda stille Danmark dårligere end ikke-EU-lande, som f.eks.

Norge. Vil ministeren kommentere på det?

Justitsministeren:

Vi vil have mulighed for at tilslutte os det, men det er rigtigt, at vi ikke får ad-

gang til den tekniske del, og det er problematisk. Derfor vil vi fortsat arbejde for, at Danmark ikke

bliver stillet dårligere end de Schengenassocierede lande i samarbejdet med EU på dette område.

Til Christian Friis Bach: Det er et godt eksempel på, hvorfor Socialdemokratiet og Venstre i 2015

gik til valg på at ophæve de retsakter, der var i spil. Vi er nødt til at have en løbende overvejelse

om, hvordan Danmark er stillet med de forbehold, vi har. Regeringen har ingen aktuel plan om at

udskrive folkeafstemninger, hverken om at afskaffe hele retsforbeholdet eller de 22 retsakter, der

var til afstemning i 2015, men det er værd at have en politisk diskussion og refleksion over det.

Marianne Bigum:

Jeg er glad for, at ministeren anerkender, at sagen er kommet for sent, og at det

gør det besværligt for os her i udvalget.

Kan man antage, at forordningerne omfattes af GDPR og Charteret om grundlæggende rettighe-

der?

Såfremt regeringen laver den påtænkte mellemstatslige overførsel af forordningen i dansk ret, skal

det gennemføres, så der er mindst samme retssikkerheds- og databeskyttelsesniveau som i forord-

ningerne, da dette ikke er tilfældet for PNR-direktivet (direktiv om passagerlisteoplysninger). Er mi-

nisteren enig i det?

Justitsministeren:

Danmark skal leve op til databeskyttelsesreglerne på EU-området. Og ja, for-

ordningerne skal leve op til GDPR og Charteret om grundlæggende rettigheder.

Side 1085

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 628: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/6-23

29. europaudvalgsmøde 14/6 2023

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

indsamling og videregivelse af forhåndsinformation om passagerer med henblik

på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov

kriminalitet, og om ændring af forordning (EU) 2019/818

–

Orientering

KOM (2022) 0731

KOM (2022) 0729

–

Bilag 2 (samlenotat)

Punkt 7a og 7b blev behandlet samlet under punkt 7a.

Mødet sluttede kl. 14.15.

Side 1086