Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 634
Offentligt
2735145_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg
Dato
14. juli 2023
Kommissionens delegerede forordning om energimærkning af
smartphones og tablets i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017.
Resumé
Europa-Kommissionen har den 16. juni 2023 vedtaget Kommissionens delegerede
forordning om energimærkning af smartphones og tablets. Mærkningen giver for-
brugere mulighed for i en købssituation at træffe et informeret valg i forhold til
smartphones og tablets resource- og energieffektivitet, såsom holdbarheden af bat-
teriet og hvor reparerbart produktet er.
Den delegerede forordning er behandlet på et afsluttende teknisk ekspertgruppe-
møde for energimærkning den 18. november 2022.
Den delegerede forordning forventes at finde anvendelse i 2025.
Den delegerede forordning vurderes at have ikke væsentlige statsfinansielle konse-
kvenser i form af tab af elafgiftsprovenu. Den delegerede forordning vurderes at få
ikke væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Den delegerede forordning
vurderes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser og ikke at berøre
beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen er positiv over for den delegerede forordning og lægger vægt på,
at energimærkningskravene bidrager til EU's klima- og energimål og til de res-
sourceeffektivitetsmål, der er fastsat i handlingsplanen for cirkulær økonomi
2020 ved at fremme energi- og ressourceeffektiviteten for produktgrupperne.
Regeringen støtter, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delege-
rede forordning og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette
til grund.
1. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 16. juni 2023 vedtaget en delegeret forordning om
energimærkning af smartphones og tablets.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/5
www.efkm.dk
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 634: Notat om delegeret retsakt om energimærkning af smartphones og tablets
2735145_0002.png
Den delegerede forordning er vedtaget med hjemmel i Rådets og Europa-Parla-
mentets rammeforordning 2017/1369/EU af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for
energimærkning, som sammen den med tilhørende produktreguleringer fastlægger
energimærkningsreglerne for hver enkelt produktgruppe.
Den delegerede forordning blev behandlet på møde i ekspertgruppen for energi-
mærkning den 18. november 2022, hvor Kommissionen præsenterede den delege-
rede forordning.
Nærværende forslag til delegeret forordning fastsætter regler for energimærkning
af smartphones og tablets. Mærkningen giver forbrugere mulighed for i købssituati-
onen at træffe et informeret valg i forhold til energi- og ressourceeffektiviteten af
smartphones og tablets.
Kommissionen har efterfølgende forelagt den delegerede forordning for Rådet og
Europa-Parlamentet. Den delegerede forordning træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder
fra meddelelsen af den pågældende forordning til Europa-Parlamentet og Rådet,
eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har un-
derrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlæn-
ges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Det forventes, at den delegerede forordning finder anvendelse i 2025.
2. Formål og indhold
Energimærkning af energirelaterede produkter er et vigtigt redskab til at informere
forbrugere om energieffektivitet og andre miljømæssige påvirkninger fra produkter
på det europæiske marked.
Energimærkningskravene, herunder f.eks. informationskrav, har til hensigt at facili-
tere reparation og øge holdbarheden af produkterne og deres nøglekomponenter
(f.eks. batteri og skærm).
Energimærkningen skal desuden fremme produktdesign, som sigter efter omkost-
ningseffektive ressource- og energibesparelser.
De væsentligste elementer i den delegerede forordning
Den delegerede forordning indeholder en række krav til energimærket, som under-
støtter forbrugerens mulighed for at handle på et oplyst grundlag.
Formålet er at bidrage til EU's klima- og energimål samt de ressourceeffektivitets-
mål, der er fastsat i handlingsplanen for cirkulær økonomi 2020
.
Side 2/5
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 634: Notat om delegeret retsakt om energimærkning af smartphones og tablets
2735145_0003.png
Den delegerede forordning indeholder krav til en reparationsscore, som beregnes
på baggrund af en række aspekter inden for cirkulær økonomi, som har indflydelse
på produktets design ift. reparation. Reguleringens referencer og begreber, herun-
der fastgørelses- og samlemetoder, værktøjer, arbejdsmiljø og færdighedsniveau
er på linje med den harmoniserede industristandard inden for området (EN 45554).
Ud over produktets energieffektivitet, som vises på energiklasseskalaen fra A-G, vil
energimærket vise batteriets udholdenhed (i timer), skærmens holdbarhed, produk-
tet reparationsscore, batteriets levetid (i antal opladningscyklusser) samt tætheds-
grad mod støv og vand.
Den delegerede forordning indeholder krav om, at teknisk dokumentation og pro-
duktinformation inddateres i produktdatabasen European Registry for Energy La-
belling (EPREL).
Anvendelsesområdet i den delegerede forordning omfatter smartphones og tablets,
med visse undtagelser, herunder smartphones til højsikker kommunikation og pro-
dukter med fleksible skærme.
Ikrafttræden af krav og revision
Kravene introduceres på en sådan måde, at producenter og leverandører har tid til
at omstille deres design, produktion og mærkning. Ifølge delegerede forordning vil
de nye krav finde anvendelse 21 måneder efter reguleringens ikrafttrædelsestids-
punkt, som forventes i september 2023.
Ifølge den delegerede forordning skal Kommissionen senest 4 år efter ikrafttræ-
delse (dvs. 2027) fremsætte forslag til revision af kravene, hvis det kan begrundes i
den teknologiske udvikling, der måtte være sket.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke udtalelser fra Europa-Parlamentet. Der er endnu ikke fastsat
dato for, hvornår Europa-Parlamentet forventes at behandle sagen.
4. Nærhedsprincippet
For overholdelse af nærhedsprincippet henvises til, at den delegerede forordning er
udarbejdet med baggrund i energimærkningsforordningen 2017/1369. Derudover er
energieffektivisering og ressourceknaphed grænseoverskridende aspekter, hvor en
koordineret indsats på EU-niveau er nødvendigt. Det har klare fordele frem for selv-
stændig regulering i de enkelte medlemslande.
Derfor er det regeringens vurdering, at den delegerede forordning er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
Side 3/5
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 634: Notat om delegeret retsakt om energimærkning af smartphones og tablets
2735145_0004.png
5. Gældende dansk ret
Energimærkningsforordningen og tilhørende produktreguleringer har direkte juridisk
virkning i hele EU og skal ikke implementeres i dansk lovgivning.
Håndhævelse og strafbestemmelser i forbindelse med markedsovervågning af reg-
lerne om produktenergimærkning er nationale og er gennemført i dansk ret i pro-
duktenergimærkningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 2. februar 2022, samt
bekendtgørelse nr. 1322 af 9. juni 2021 om energimærkning af energirelaterede
produkter.
6. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal ikke implementeres i
dansk lovgivning. Forordningen medfører ikke behov for at foretage ændringer i
dansk lov eller tilknyttede bekendtgørelser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
De forventede besparelser i elforbruget, jf. ”Andre
konsekvenser”, vil hovedsageligt
fremkomme af ecodesign-reguleringen for produktgruppen, hvor provenutabet fra el-
afgifter i tidligere forelagt sag forventes gennemsnitligt at være 27 mio. kr. årligt fra
2024 frem til 2030, eksklusiv skatteforvridningstab. Effekten fra energimærkningsfor-
ordningen kommer af, at forbrugere i højere grad vælger mere energieffektive smart-
phones ud fra energimærket, hvilket vurderes at medføre ikke-væsentlige tab i pro-
venu fra elafgifter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Regeringen vurderer, at den delegerede forordning vil medføre positive samfunds-
økonomiske konsekvenser i form af energi- og omkostningsbesparelser for forbru-
gere.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Den delegerede forordning vurderes at få ikke væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Kommissionen har ud over denne delegerede forordning tidligere vedtaget gen-
nemførselsretsakten for ecodesign-regulering for smartphones, mobiltelefoner og
tablets. Produktområdet er prioriteret i Kommissionens arbejdsplan for ecodesign
og energimærkning.
Kommissionen forventer, at effekten af energimærkningsforordningen og tilhørende
ecodesign-regulering i 2030 vil være en primærenergibesparelse på 33 pct. ift. 2020,
hvilket svarer til ca. 12,9 TWh på EU-plan. Kommissionen anfører i den delegerede
Side 4/5
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 634: Notat om delegeret retsakt om energimærkning af smartphones og tablets
2735145_0005.png
forordning, at en betydelig andel af besparelserne er uden for EU (i råmaterialeud-
vindings- og produktionsleddet). På baggrund af Kommissionens forstudie estimeres
det, at 55-89 pct. af disse besparelser kan tildeles elforbruget i brugsfasen. Kommis-
sionen har ikke estimeret reduktionen af drivhusgasser som følge af den delegerede
forordning.
Den delegerede forordning for energimærkning vurderes ikke at få konsekvenser
for beskyttelsesniveauet i Danmark.
7. Høring
Kommissionens delegerede forordning er den 21. juni 2023 sendt i høring i Special-
udvalget for Energi-, Forsyning-, og Klimapolitik med frist den 28. juni 2022. Der er
ikke modtaget høringssvar.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene vil være positive over for den delegerede forord-
ning, og at ingen medlemsstater vil gøre indsigelse imod den.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslag, som er med til at fremme et velfungerende europæisk
marked for produkter med høj energieffektivitet og øgede energibesparelser. Ener-
gimærkning af energirelaterede produkter sikrer dette ved at styrke forbrugernes
oplyste valg af produkt i købssituationen. Fremme af energi- og ressourceeffektive
produkter resulterer i et lavere energiforbrug og en reduktion af CO
2
-udledningen
for samfundet. Desuden opnår virksomhederne lige konkurrencevilkår.
På den baggrund støtter regeringen, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen
af den delegerede forordning og vil fra 8 dage fra oversendelse af dette notat
lægge dette til grund.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets
Europaudvalg har tidligere fået forelagt sag om ecodesign for smartphones, mobil-
telefoner og tablets. Sagen blev oversendt den 9. november 2022.
Side 5/5