Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 659
Offentligt
2737609_0001.png
Europaudvalget
Referat af
18.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 11. februar 2022
Kl. 11.00
vær. 2-133
Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Anne Valentina Ber-
thelsen (SF), Anne Sophie Callesen (RV), Søren Søndergaard (EL),
Christoffer Aagaard Melson (V), Erling Bonnesen (V), Kim Valentin
(V), Ulla Tørnæs (V), Torsten Schack Petersen (V) og Alex Ahrendt-
sen (DF).
Finansminister Nicolai Wammen, udenrigsminister Jeppe Kofod,
sundhedsminister Magnus Heunicke, minister for fødevarer, landbrug
og fiskeri Rasmus Prehn, erhvervsminister Simon Kollerup og miljø-
minister Lea Wermelin.
Desuden deltog:
Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet
Punkt 1. Sager på Finansministeriets område
Finansministeren:
Jeg forelægger Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetim-
plementering i 2020 til forhandlingsoplæg. De øvrige punkter forelægges til orientering.
FO
a) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
Tidlig forelæggelse/generel indstilling
EUU alm. del (20211)
Bilag 277 (samlenotat)
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren:
Den 4. november 2021 forelagde jeg Revisionsrettens årsberetning til udval-
gets orientering. I mellemtiden er vi i Rådet begyndt at drøfte udkast til rådshenstilling på arbejds-
gruppeniveau. Vi forventer, at der kan opnås enighed om rådshenstilling inden ecofinrådsmødet
den 15. marts 2022. Det er i sidste ende Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til
Kommissionen, og rådets henstilling indgår som en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrund-
lag. Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i
både Europa-Parlamentets afgørelse og Rådets henstilling. Kommissionen følger altså op på vores
henstilling.
Side 626
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
2737609_0002.png
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Revisionsretten giver for 14. år i træk en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og konklu-
derer dermed, at regnskabet i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's indtægter samt
finansielle stilling.
I mere end halvdelen af alle reviderede udgifter lå fejlforekomsten dog over væsentlighedsgrænsen
på 2 pct., og Revisionsretten afgiver derfor negativ erklæring om de samlede 2020-betalinger. Det
var også tilfældet i 2019. Revisionsretten vurderer, at den mest sandsynlige fejlforekomst i 2020
var 2,7 pct., og det er samme niveau som i 2019.
Revisionsretten har for andet år i træk udarbejdet en særskilt rapport om EU-budgettets perfor-
mance. Dvs. de resultater, der er opnået med EU-budgettet. Her peges bl.a. på, at der er behov for
bedre data på en række områder.
FO
Jeg vil nu præsentere regeringens forhandlingsoplæg.
Regeringen finder det utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate fortsat ligger over væsentlig-
hedstærsklen på 2 pct., og meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har afgivet en negativ erklæ-
ring for betalingerne som helhed.
Regeringen vil lægge vægt på, at der fra Kommissionens og medlemslandenes side fort-
sat er stigende fokus på fejl og svig, både i de ordinære EU-budgetter og i den finansielle
støtte, der ydes via genopretningsfaciliteten.
Regeringen vil derfor lægge vægt på, at problemer med fejlbehæftede betalinger adresse-
res tilstrækkeligt af Kommissionen og medlemslandene.
Regeringen vil ligeledes lægge vægt på, at Kommissionen og medlemslandene får større
fokus på de områder, der typisk er fejlbehæftede, i særdeleshed når udgifterne på de om-
råder vokser i både absolut størrelse og som andel af budgettet.
Vi skal også se på årsagerne til, at fejl opstår. Derfor vil regeringen lægge vægt på, at der
fokuseres på årsagerne til kompleksiteten i reglerne, og at der arbejdes hen imod enklere
regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.
Regeringen vil ligeledes lægge vægt på, at de primære kilder til uopdagede fejl adresseres
ved at fremme nødvendige foranstaltninger i samarbejde med de relevante forvaltnings-
myndigheder.
Effektmålingen er central for at sikre, at EU's budget opnår de ønskede resultater, og vi ser
derfor positivt på, at Revisionsretten har opprioriteret sit arbejde på dette område. Rege-
ringen vil lægge vægt på et stærkt fokus på effektmålingen i henstillingen.
Samtidig lægger regeringen vægt på, at en øget performancevurdering skal stå mål med
den administrative byrde forbundet hermed.
Endelig vil regeringen lægge afgørende vægt på, at danske interesser samt vores kerneal-
lieredes interesser er tilstrækkeligt afspejlede i henstillingen. Det betyder bl.a., at det sam-
lede sprog i hensigten skal afspejle alvorligheden af den negative erklæring om betalin-
gerne som helhed, samt at fokus på effektmåling og opfølgning fremstår som en central
prioritet.
Side 627
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Jeg forventer, at de danske prioriteter vil blive tilstrækkeligt afspejlede i rådshenstillingen til, at vi fra
dansk side vil kunne støtte op om det. Jeg håber, at udvalget vil støtte forhandlingsoplægget, der
følger den traditionelle danske tilgang.
Kim Valentin:
Jeg har tekniske spørgsmål, som jeg sender skriftligt. Venstre støtter forhandlings-
oplægget, og vi synes, at det er godt, at man følger den skabelon, vi har valgt. Det vil jeg gerne
rose finansministeren for.
Alex Ahrendtsen:
Nogle gange har jeg en følelse af, at det er en 90-årsfødselsdag, når det drejer
sig om svig og svigt i EU. Var det ikke på sin plads at tale lidt barskere over for EU? Som forhand-
lingsoplægget er fremlagt, kan Dansk Folkeparti ikke støtte det.
Anne Sophie Callesen:
Jeg synes, at det er lidt bredt, når man lægger vægt på så mange ting
uden at præcisere, hvad man lægger stor vægt på, og så lægger man selvfølgelig afgørende vægt
på danske interesser og vores allieredes interesser. Hvad er vigtigst for regeringen? Er det at få
enklere regler, eller er det at finde de grundlæggende årsager? Der må være noget, der er vigtige-
re end andet.
Hvem betragter regeringen som vores kerneallierede med hensyn til den afgørende vægt?
Søren Søndergaard:
Dette er jo en tilbagevendende begivenhed, som jeg kan huske tilbage fra
1994. Vi har fået en decharge, som er en regnskabsgodkendelse eller en ansvarsfrigivelse, man
giver til dem, som er ansvarlige for EU's regnskaber. Det er trods alt betryggende, at revisionen har
konstateret, at tallene er lagt rigtigt sammen. Men indholdsmæssigt kan man konstatere, at det er
voldsomt fejlbehæftet, og derfor giver man en negativ erklæring for 27. år i træk. Man har i et par år
brugt en lidt anden formulering, men i 27 år har man ikke været i stand til at få en ren revisionspå-
tegnelse.
Jeg ved ikke, hvordan ministeren ville stille sig, hvis der i den socialdemokratiske vælgerforening i
Aarhus var en kasserer, der i 27 år var kommet med et regnskab, der var så fejlbehæftet. Hvis der i
min fagforening Dansk Metal København kom en revisionsrapport, der påviste så mange fejl og
oven i købet 27 år i træk, ville stikket blive trukket, og man ville ikke godkende den. Jeg fatter ikke,
hvorfor regeringen ikke meddeler, at vi ikke kan godkende dechargen. Man kan indvende, at det
går i den rigtige retning, men problemet er, at det ikke går i den rigtige retning. I 2017 var fejlpro-
centen 2,4, i 2018 var den 2,6, i 2019 var den 2,7 og igen i år 2,7. De formanende ord, som denne
minister og andre ministre før ham har brugt, har altså ikke hjulpet. Derfor skulle man måske prøve
at sige, at det ikke går længere.
Jeg foreslår derfor, at ministeren ændrer forhandlingsoplægget til, at Danmark stemmer imod de-
chargen. Selvfølgelig giver vi ikke decharge for noget, der er så fejlbehæftet. Fordi jeg er i vældig
godt humør i dag, kunne vi eventuelt aftale, at Danmark kan undlade at stemme mod at afgive en
virkelig skarp erklæring om, at det er helt uacceptabelt
det må da være det mindste.
Anne Valentina Berthelsen:
Jeg vil ikke gentage Søren Søndergaards bemærkninger. Vi synes
selvfølgelig også, at det er utilfredsstillende, at fejlraten stadig ligger over det acceptable, men det
synes finansministeren også, så vi er på bølgelængde.
Side 628
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Vi plejer at se problemer med Frontex, men jeg kan ikke rigtig se, at der er nogen pip om det. Skyl-
des det, at man betragter de problemer som løst?
Som forsvarsordfører studsede jeg også lidt over formuleringerne om Fonden for Intern Sikkerhed.
Det forekommer mig, at man har svært ved at vurdere, om den egentlig bidrager til intern sikker-
hed. Hvis det er forstået korrekt, hvad tænker finansministeren så om det, og hvad i alverden bi-
drager den så til, hvis ikke det er intern sikkerhed?
Socialistisk Folkeparti kan støtte forhandlingsoplægget.
Finansministeren:
Forhandlingsoplægget giver ikke mandat til at sige, at det er fint, at der ikke er
bedre styr på tingene, som man næsten kunne få indtryk af, når man hører Søren Søndergaard og
til dels Alex Ahrendtsen. Vi er meget klare i spyttet om, at der skal rettes op, og vi har engageret os
i det arbejde. Der skal ske yderligere tiltag, og det skal følges tæt.
Både Alex Ahrendtsen og Søren Søndergaard er inde på, om det er bedst at stemme nej og der-
med miste muligheden for indflydelse, og så håber vi, at andre tager sig af det. Eller om det er bed-
re at stemme ja og gå ind i lokalet for at påvirke og presse på. Regeringens tilgang er, at det er
bedst at sidde inde i lokalet og presse på for en positiv udvikling.
Søren Søndergaard kan huske helt tilbage til 1994, og det er jo en imponerende hukommelse. I
1994 var jeg ikke meget engageret i sagen, men det fylder rigtig meget, når man er finansminister.
Vi vil bestemt arbejde meget målrettet på at opnå bedre resultater, for det er der behov for. Rådet
får med denne henstilling understreget på en konstruktiv og saglig måde, at der ses alvorligt på
fejlraten, som fortsat er over væsentlighedstærsklen, og at der skal tages skridt for at forbedre situ-
ationen fremadrettet. Det gør Rådets henstilling, fordi vi sammen med vores kerneallierede har fået
væsentlige indrømmelser i forhandlingerne. Det er vores indtryk, at vi gennem en konstruktiv til-
gang opnår væsentlige indrømmelser, som vi ikke havde fået, hvis vi bare stillede os ud på sidelin-
jen og stemte imod. Samlet set mener jeg, at den danske indstilling er en fornuftig tilgang til noget,
som bestemt skal blive bedre
det er vi jo ikke uenige om. Diskussionen går på, hvordan vi bedst
muligt kan påvirke det til at blive bedre. Der har vi forskellige tilgange til det, og det er jo helt fair.
Anne Sophie Callesen siger, at der er mange hensyn i forhandlingsoplægget, og at vi lægger vægt
på en række ting. Det gør vi, fordi vi ser dem alle sammen som værende vigtige elementer til at få
forbedret procedurerne og få en balance. Jeg tror måske, at enklere regler kan bidrage til at få fejl-
raten ned for nu at tage et konkret eksempel blandt dem, der blev nævnt. Der bliver spurgt til, hvem
vores kerneallierede er, når det gælder på dette område. Det er eksempelvis lande som Tyskland,
Østrig, Nederlandene, Finland og Sverige
NOT
Til Anne Valentina Berthelsen: Frontex har i år ligesom tidligere fået kritik af Revisionsretten på
flere områder, og i år har Revisionsretten bl.a. konstateret svagheder i forbindelse med transaktio-
nernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten peger bl.a. på rapporter om 13 krænkelser
af grundlæggende rettigheder, og desuden er der for 2020 kritik angående intern kontrol samt for
budgetforvaltning, hvor Frontex bl.a. havde fastlagt bidraget for højt. Det er selvfølgelig ikke godt
nok, at der fortsat sker fejl i det omfang, og det skal skarpt adresseres i Rådets henstilling. Jeg vil
gerne sende et notat om Frontex-delen, hvis der er interesse for det, så man har mulighed for at
dykke længere ned i det.
Side 629
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
NOT
Der var også et spørgsmål om Fonden for Intern Sikkerhed, som ligger inden for forsvarsområdet
og måske mindre for mig som finansminister. Men jeg vil meget gerne foranledige, at I får sendt et
skriftligt svar på det.
Søren Søndergaard:
Finansministeren undlod at forholde sig til, hvordan han ville stille sig i den
socialdemokratiske vælgerforening i Aarhus, hvis der i 27 år var kommet et regnskab, der var ble-
vet påtegnet fejlbehæftet af revisionen. Jeg tror ikke, at den kasserer ville vedblive at være kasse-
rer. Jeg har respekt for, at ministeren for 27 år siden var et andet sted, og derfor er det selvfølgelig
heller ikke ministerens skyld, hvad der er foregået i de 27 år, men jeg hæfter mig ved, at ministeren
siger, at nu skal man slå i bordet og virkelig sige det klart. Gjorde ministeren ikke også det sidste
år? Og har tidligere ministre ikke gjort det samme? Ellers er det jo relativt alvorligt, hvis man bare
har ladet nåde gå for ret.
Der var en periode, hvor det gik fremad, men i de sidste 4 år er det gået i den forkerte retning, og
det vil sige, at det, man har gjort, ikke har hjulpet. Nu vil man gøre mere af det samme, medmindre
man indrømmer, at man har egentlig ikke gjort noget i de tidligere år, og nu vil man så gøre noget,
som man håber hjælper. Hvis det er tilfældet, vil finansministeren så lægge hånden på kogepladen
og sige til Europaudvalget, at han forventer, at det er bedre næste år eller i hvert fald næste år
igen, for så hurtigt går det jo heller ikke? Ellers rejser det jo et andet spørgsmål
hvor lang tid skal
vi vente? 37 år? 57 år? 107 år? Er der overhovedet ikke nogen grænse for, hvor lang tid vi opere-
rer i en organisation med et regnskab, hvor revisionen siger, at man ikke kan godkende det?
Alex Ahrendtsen:
De allierede lande, som ministeren nævnte, er alle er fra Nordeuropa. Bekymrer
det ikke ministeren, at øvrige lande slet ikke kan være allierede i sagen?
Anne Sophie Callesen:
Uden at være dybt inde i sagens substans lyder det fornuftigt at fokusere
på at få enklere regler, hvis der skal ske noget, for det er selvfølgelig dybt problematisk, at der i så
mange år ikke er sket særlig meget
i hvert fald ikke nok. Selv om jeg synes, at forhandlingsop-
lægget måske var formuleret lidt bredt kan Radikale Venstre godt bakke op om det med de be-
mærkninger om, hvilken retning man ser for at komme videre fra problematikken.
Anne Valentina Berthelsen:
Ja tak til notat om Frontex. Jeg synes, at det manglede i materialet.
Finansministeren:
Til Alex Ahrendtsen: Jeg så gerne, at vi kunne sige, at alle EU-lande var fuld-
stændig allierede i denne sag. Jeg tror ikke som udgangspunkt, at der er nogen lande, der synes,
at det er godt, at der ikke er hundrede procent orden i penalhuset, men der er nogle lande, der går
mere krasbørstigt til sagen end andre. Det her er så de lande, der er stærkest i mælet i lighed med
den danske finansminister. Skulle flere lande have lyst til at melde sig ind i den klub, vil det kun
glæde mig.
Til Søren Søndergaard: Jeg sætter pris på interessen for Socialdemokratiet i Aarhus. Den hypoteti-
ske situation er dog ikke forekommet, og der er heller ingen forventninger om, at det vil forekomme.
Desuden takker jeg for, at jeg ikke af Søren Søndergaard bebrejdes for, hvad der sket i 1994, hvor
jeg var en glad studerende på Aarhus universitet. Men jeg tager i sagens natur gerne på mig, hvad
der foregår nu, og hvad den danske position er. Jeg kan bekræfte, at jeg også tidligere bl.a. sidste
år med meget klar røst har sagt, at det skal blive bedre, og at vi ikke er fremme ved målet ved end-
nu.
Side 630
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Man kan selvfølgelig sige, at man skal lade være med at prøve igen, hvis man sagde det sidste år,
og det ikke er lykkedes på 1 år, hvad man ikke er lykkedes med i 27 år. Jeg tror, at Søren Sønder-
gaard
som den meget erfarne mand han er også ud i EU-systemet
ved, at det kan tage tid at
ændre ting. Jeg tænker også, at Søren Søndergaard
selv om han i sit politiske virke har opnået
mange resultater
vil sige, at der er ting, han har argumenteret for i mange år, der endnu ikke er
opnået for Enhedslisten, og derfor engagerer han sig fortsat i det politiske arbejde og vælger ikke
at sætte sig ud på sidelinjen og sige, at så kan det også være lige meget.
Danmark og jeg har det på samme måde her
vi er ikke i mål endnu, men vi bliver ved med at
presse på for, at vi kommer det. Kan jeg love, at alt er godt til næste år eller om 2 år? Det ville da
være dejligt, hvis jeg kunne give sådan en garanti, men det er jeg ikke i stand til, fordi det ikke be-
sluttes af det danske Folketing eller den danske regering. Det angår alle medlemslandene og hele
EU-systemet. Men jeg kan love Søren Søndergaard, at jeg som finansminister for Danmark vil ar-
bejde målrettet på, at det bliver rettet op så hurtigt som overhovedet muligt.
Jeg kunne forstå, at Søren Søndergaard var parat til at give en tidsfrist op til 107 år. Det synes jeg
er at sætte barren lidt lavt
jeg håber, at vi kommer i mål længe inden da. Vi giver den fuld gas og
håber, at vi kan presse på i den rigtige retning.
Den fungerende formand:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ytret sig imod det.
Side 631
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
b) Makrofinansiel assistance til Ukraine 2022-2023
Tidlig forelæggelse/generel indstilling
KOM (2022) 0037
KOM (2022) 0037
Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren:
Kommissionen har foreslået makrofinansiel assistance til Ukraine i form af et
lån på 1,2 mia. euro. Forslaget begrundes med den ustabile situation i landet, der har medført, at
Ukraine i realiteten ikke kan opnå finansiering på de internationale markeder. Kommissionen anslår
at der derfor er et udækket finansieringsbehov i Ukraine på ca. 2,5 mia. euro. Forslaget indebærer,
at EU-lånene dækker cirka halvdelen af det ukrainske finansieringsbehov. Det øvrige finansie-
ringsbehov forventer Kommissionen dækket af andre bidragsydere.
Regeringen støtter forslaget om makrofinansiel assistance til Ukraine, der står i en meget svær
situation. For regeringen er det samtidig vigtigt, at eventuelle udgifter til lånene afholdes inden for
EU's eksisterende budgetramme. Derudover støtter regeringen, at EU presser på for reform og
overholdelse af retsstatsprincippet i låneaftale mellem EU og Ukraine.
Kim Valentin:
Man har afsat 1,2 mia. euro, og det er sandsynligvis ikke nok. Venstre er meget be-
kymrede over udviklingen i Ukraine, og det ved jeg, at regeringen også er. Vi er indstillede på at
drøfte rammerne for, hvordan man kan hjælpe Ukraine fremadrettet.
Finansministeren:
Det er en meget alvorlig situation, vi ser omkring Ukraine netop nu, som har
mange aspekter. Der er militære, udenrigspolitiske og økonomiske aspekter, som er det, vi forhol-
der os til i dag.
Danmark har leveret substantiel støtte til Ukraine i en længere årrække, og i januar 2022 blev næ-
ste fase af naboskabsprogrammet for 2022-2026 lanceret med 550 mio. kr. til Ukraine. Nabo-
skabsprogrammet understøtter bekæmpelse af korruption og støtter op om reformdagsorden, de-
mokrati, unge, civilsamfundet og energiuafhængighed. Derudover støtter Danmark Ukraine gen-
nem freds- og stabiliseringsprogrammet for 2022-2025 med et budget på 154. mio. kr., og endelig
støtter Danmark Ukraine med betydelige lån og anden assistance via både EU, Den Internationale
Valutafond (IMF) og andre multilaterale institutioner. Dette står derfor ikke alene
det er et yderli-
gere bidrag. Jeg vil også gerne sige meget klart, at dette er Kommissionens vurdering af behov på
nuværende tidspunkt. Skulle det behov vise sig at ændre sig, vil regeringen have et åbent sind
over for det. Men vi forholder os til det, som ligger nu, og ser det som udgangspunktet.
Side 632
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
c)
Kommissionens forslag til ændringsbudget 1 til EU’s 2022-budget
Vedtagelse
KOM (2022) 0081
KOM (2022) 0081
Bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren:
Kommissionen foreslår en udgiftsneutral og teknisk justering af udgiftslofterne
som ikke har konsekvenser for det danske EU-bidrag i 2022. Lofterne justeres som følge af en sen
vedtagelse af en række sektorretsakter på især strukturfondsområdet. Konkret betyder det, at ud-
giftslofterne for forpligtelser reduceres med ca. 49 mia. euro i 2021 og fordeles i lige andele til hvert
af årene for 2022 til og med 2025.
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 1. Forslaget følger af artikel 7 i
MFF-forordningen og er derfor af rent teknisk karakter. Samtidig vedrører forslaget reprogramme-
ring af forpligtelseslofterne og har altså ikke betydning for betalingsniveauet. Derfor har forslaget
ingen konsekvenser for det danske EU-bidrag i 2022.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 633
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
d) Siden sidst
Finansministeren:
Der er uformelt ecofinrådsmøde den 25.-26. februar 2022, som jeg deltager i.
Et emne på mødet ventes at være, hvordan vi i EU kan fremme investeringer især i den grønne og
digitale omstilling. Det handler bl.a. om prioritering af offentlige investeringer, hvor vi samtidig skal
sikre sunde offentlige finanser. Og det handler i høj grad om, hvordan vi kan understøtte private
investeringer. Derudover skal vi også drøfte, hvordan man sikrer en grøn omstilling, der også er
socialt retfærdig.
Vi kommer tilbage til de centrale temaer på normale rådsmøder, hvor sagerne naturligvis vil blive
forelagt udvalget i henhold til gældende procedure.
i) Orientering om revision af forordning om metoderne og proceduren for
overdragelse af traditionelle egne indtægter og egne indtægter og om
foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav
Finansministeren:
Det handler om den tekniske håndtering af EU-landenes betaling af EU-bidrag
og altså ikke om, hvor meget EU-landene skal betale, men forudsigelighed om, hvad vi skal betale,
og hvornår det skal betales. Jeg vil generelt henvise til det grund- og nærhedsnotat, som blev
sendt til udvalget den 16. juli 2021. Vi har tidligere drøftet behovet for at øge forudsigeligheden i
EU-bidraget i udvalget. Det bidrager denne revision af forordningsgrundlaget til.
Vi har fra dansk side fremsat et teknisk forslag om at udskyde betalingen af den årlige bagudrette-
de korrektion af EU-bidraget. Kommissionen har taget det danske forslag med i deres forslag til
revision af forordningen. Det er godt, for det betyder, at vi får mere forudsigelighed i budgetteringen
af EU-bidrag. Hidtil har justeringen fundet sted, så vi ikke kunne nå at medtage det i budgetteringen
af EU-bidraget på finansloven, og i Kommissionens forslag udskydes betalingen til året efter, hvil-
ket muliggør, at justeringen kan håndteres på finansloven.
Det er måske en anelse teknisk, men set ud fra et budgetteringshensyn er det det en rigtig positiv
justering, som i hvert fald vil glæde utrolig mange mennesker i Finansmisteriet. Det er vigtigt for os
at have fokus på, hvordan vi kan sikre mindst mulig diskrepans mellem det, som vi budgetterer, og
de faktiske udgifter, og derfor har regeringen løbende fokus på øget forudsigelighed.
Jeg forventer, at vi under det nuværende franske formandskab kan nå til enighed i Rådet, og at det
danske forslag vil være en del af det endelige kompromis.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 634
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
ii) Orientering om
Kommissionens forslag til nye indtægtskilder til EU’s budget
og revision af MFF’en
KOM (2021) 0566, KOM (2021) 0569
Finansministeren:
Kommissionen har den 22. december 2021 fremlagt en pakke, der indeholder
forslag til nye indtægtskilder til EU's budget samt forslag til revision af
EU’s flerårige finansielle
ramme (MFF’en). Der er tale om forslag til nye indtægtskilder baseret på provenu fra CO
2
-
kvotehandelssystemet
den såkaldte CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme
samt søjle 1 i OECD-
aftalen om international selskabsbeskatning.
Kommissionen skønner, at de nye indtægtskilder samlet vil kunne generere et provenu på 12-13,5
mia. euro årligt i gennemsnit over 2023 til 2030. Vi kan endnu ikke med tilstrækkelig sikkerhed
skønne over den danske finansieringsandel heraf. Der pågår et teknisk arbejde på embedsmands-
niveau for at kunne beregne konsekvenserne.
Med revisionen af MFF’en
foreslår Kommissionen for det første at øge udgiftslofterne i
2025-2027
med i alt 20 mia. euro for at få plads til udgifterne til den nye sociale klimafond, og for det andet
øges udgifterne i 2024-2027 med henblik på at skabe rum til tidlig tilbagebetaling af lånene til gen-
opretningsmidlerne.
Der er tale om komplicerede tekniske forslag, og der udestår som nævnt tekniske afklaringer med
Kommissionen. Forslagspakken kan have væsentlige konsekvenser, som vi endnu ikke kan skøn-
ne præcist over. Jeg er meget opmærksom på, at udvalget generelt har stor interesse for disse
sager, og jeg ønsker derfor også en tæt og løbende inddragelse af udvalget. Derfor vil jeg gerne
tilbyde udvalget en teknisk gennemgang af forslagspakkens indhold og konsekvenser, så snart vi
har en rimelig sikkerhed for tallene, så vi kan sikre en løbende og tæt dialog om indholdet i forsla-
gene. Jeg håber, at der vil være interesse for det, og det vil jeg selvfølgelig gerne bidrage til.
Den fungerende formand:
Tak for tilbuddet om teknisk gennemgang. Med det engagement, der
normalt er i udvalget, er jeg sikker på, at vi vil gerne vil tage imod tilbuddet.
Kim Valentin:
Kommissionen melder indtægtsrammer ud for enkelte dele af Fit for 55. Hvordan
kan de egentlig det, når man ikke engang er blevet enige om Fit for 55? Og det er, så vidt jeg kan
se, yderst tvivlsomt, om man overhovedet kan blive enige om CBAM (EU’s CO
2
-
grænsetilpasningsmekanisme).
Anne Valentina Berthelsen:
Det er rigtig fint at få en teknisk gennemgang af en eventuel gen-
nemåbning af MFF’en. Jeg tror, at det bliver ret sprængfarligt, så det vil vi se meget frem til og glæ-
de os til at drøfte. Måske kan finansministeren lokkes til at sætte lidt flere ord på, hvornår den tek-
niske gennemgang kommer til at ligge? Vi har selvfølgelig lidt tid at løbe på.
Finansministeren:
Kim Valentin spørger til nye indtægtskilder og Fit for 55-komplekset. Det er
forventningen, at vi først drøfter substans i klimaforslagene, når det er på plads, og så skal vi selv-
følgelig også der drøfte, hvordan vi håndterer provenuet. Det er desuden forventningen, at et sam-
let kompromis skal landes i forbindelse med mødet i Det Europæiske Råd, så der bliver lejlighed til
at vende tilbage til det.
Side 635
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Til Anne Valentina Berthelsen: Vi arbejder benhårdt på at kunne regne på konsekvenserne. Jeg
må samtidig sige, at det er meget komplicerede beregninger, hvor vi også har haft brug for en del
afklaringer fra Kommissionen. Derfor kan jeg desværre ikke give en dato, men vi arbejder på høj-
tryk. Lige så snart vi er klar og har noget, vi synes er rimelig konsoliderede tal, vil vi indkalde til den
tekniske gennemgang. Vi har kun et ønske om at kunne dele med jer så hurtigt som muligt. Om-
vendt har vi også et ønske om at føle os rimelig sikre på, at det, vi deler, også holder. Det er vel en
fælles interesse.
Anne Valentina Berthelsen:
Jeg har fuld forståelse for, at der lige skal tastes noget ind på lomme-
regneren, før vi kan få teknisk gennemgang. Men belært af diskussionen om, hvornår tal er konso-
liderede, kan ministeren overveje, om han hurtigst muligt kan finde en dato, hvor vi kan komme
over, og hvor han tænker, at man har regnet tilstrækkeligt færdigt, for det kommer til at optage os
ret meget.
Finansministeren:
Lige så snart det er færdigt, vil vi meget gerne indkalde til teknisk gennem-
gang. Det lyder så frisk, at der lige skal tastes lidt ind på lommeregneren
det er en lidt større
øvelse end det, fordi der også skal nogle afklaringer til i EU-systemet, hvor man skal være sikker
på, hvordan forskellige dele skal fortolkes. Jeg deler ønsket om, at vi så snart som muligt kan have
det klar, og det håber vi også at få.
iii)
Orientering om Rådets retningslinjer for EU’s 2023-budget
Finansministeren:
Rådets retningslinjer for EU’s 2023-budget
fungerer som input til Kommissio-
nen om, hvordan Rådet ønsker, at budgetudkastet udformes. Jeg forventer, at retningslinjerne som
vanligt vil henvise til de klassiske budgetprincipper, som Danmark traditionelt har forsvaret i bud-
getforhandlingen. Dertil er der bl.a. indarbejdet en henvisning til behovet for at stabilisere antallet af
ansatte i EU's institutioner. Jeg forventer, at der opnås enighed om retningslinjerne på embeds-
mandsniveau.
Side 636
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
L
Punkt 2. Samråd med finansministeren om indholdet af det danske konvergensprogram
2022 og nationale reformprogram, og herunder rapporteringen til Kommissionen om
gennemførelsen af den danske genopretningsplan (enslydende samrådsspørgsmål er
stillet på FIU alm. del - samrådsspørgsmål K)
EUU alm. del (20211)
Samrådsspørgsmål M
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 637
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3847 (udenrigsanliggender) den 21. februar 2022
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Alle punkter forelægges til orientering.
1. Klimadiplomati
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3847
Bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20201)
Bilag 735 (udvalgsmødereferat side 478, senest
behandlet i EUU 21/1-21)
Udenrigsministeren:
Formålet er for det første at gøre status for COP26, for det andet at skærpe
EU’s klimadiplomatiske indsats og
for det tredje at sikre konkret implementering af de ambitioner,
der blev udmeldt ved COP26.
Der er sket meget siden rådskonklusionerne og den seneste rådsdrøftelse af EU’s klima-
og ener-
gidiplomati i januar 2021. Sidste år kæmpede vi fra dansk side for at få udfasning af kul ind i råds-
konklusionerne, og gennem godt diplomatisk håndværk sørgede Danmark for, at kuludfasning stod
tydeligt i rådskonklusionerne.
COP26 til COP27
Rådsdrøftelsen skal
medvirke til at følge op på COP26 og sikre konkret implementering af EU’s
ambitioner. COP26 var et vigtigt skridt i den rigtige retning, og der blev for første gang opnået enig-
hed om, at 1,5 grad er det mål, verden arbejder efter. Der blev indleveret ambitiøse reduktionsfor-
pligtelser fra flere store udledere, men meget mere skal gøres, både for at hæve ambitionerne og
for at sikre, at de bliver efterlevet. Rådsdrøftelsen skal derfor også medvirke til at se frem mod
COP27 i Egypten. Her forventer vi, at fokus vil være på klimafinansiering
både tilpasning, men
også kompensation for tab og skader.
Jeg vil på rådsmødet tale for, at EU bidrager endnu mere aktivt til at løfte det globale ambitionsni-
veau. EU skal gå forrest og skabe alliancer og samarbejder med andre lande og partnere for at
fremme højere ambitioner, øget klimahandling og energiomstilling gennem grønne løsninger.
Endelig vil vi understrege behovet for at drøfte geopolitiske aspekter af klimaforandringerne og
grøn omstilling, bl.a. når kampen om knappe naturressourcer skærpes. En sådan udvikling skal
forebygges ved at understøtte en retfærdig grøn omstilling
ikke mindst i Afrika.
Klimaforandringer puster også til sikkerhedspolitiske spændinger i lande, der ligger tæt op ad Eu-
ropa. Det er vigtigt, at EU anvender hele værktøjskassen for at imødegå de nye udfordringer.
Der venter et spændende år forude for klimadiplomatiet. Med COP26 har vi lagt et stærkt funda-
ment for, at EU og Danmark kommer til at spille en vigtig rolle op til COP27.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 643
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
2. Bosnien-Hercegovina
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3847
Bilag 1 (samlenotat side 4)
Udenrigsministeren:
Situationen i landet er stærkt bekymrende. Selv om der på det seneste er
kommet lidt mere forsonende meldinger fra bosnisk-serbisk side, er truslen om løsrivelse ikke ovre.
I november 2021 sidste år tog lederen af de bosniske serbere, Milorad Dodik, igen skridt i retning af
en løsrivelse fra Bosnien. Det kom efter, at det bosnisk-serbiske parlament i juli 2021 havde beslut-
tet at boykotte de statslige bosniske strukturer, dvs. det bosniske parlament, regeringen og det ro-
terende præsidentskab.
Den 1. februar 2022 besluttede det bosnisk-serbiske parlament heldigvis at ophæve boykotten og
genindtræde i de centrale institutioner. Det er en god nyhed, men det ændrer ikke ved, at den poli-
tiske situation i landet er skrøbelig. Dodik har ikke opgivet sine tanker om at overføre centrale stats-
lige myndighedsopgaver til Republika Srpska, og det vil i givet fald være et første skridt mod en
reel løsrivelse.
Den højspændte politiske situation i Bosnien efterlader ingen tvivl om, at der er et påtrængende
behov for en ny forfatning i landet. Den nuværende forfatning bygger på Daytonaftalen, der i 1995
afsluttede krigen i Bosnien. Aftalen skabte en kompliceret institutionel magtdeling, der stadig
hæmmer landets udvikling, men det var det, der var muligt dengang. I dag er der behov for en for-
fatning, der tager livtag med de kringlede beslutningsprocesser, der lammer landets handleevne.
Initiativet til forfatningsændringer må og skal komme fra de bosniske ledere selv. De er de eneste,
der har legitimiteten til det. Men Danmark arbejder for, at EU skal fortsætte med at presse på og
tilskynde Bosniens ledere til at gennemføre de nødvendige reformer. Først og fremmest af forfat-
ningen og valgloven.
Såfremt Dodik fortsætter sine forsøg på løsrivelse, vil jeg finde det rigtigt, at EU ser på, hvilke pas-
sende tiltag man kan iværksætte. Det kan også indebære indførelsen af sanktioner mod bosnisk-
serbiske ledere.
Det er vigtigt, at EU finder sammen om at hjælpe Bosnien ud af det nuværende morads. Ikke kun
for bosniernes skyld, men også for vores egen, for vi har en interesse i at skabe stabilitet i et hjørne
af Europa, der jo desværre ofte har været præget af det modsatte.
Alex Ahrendtsen:
Jeg vil gerne udfordre den politiske kurs, som EU og dermed Danmark fasthol-
der. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide at begynde på en anden tilgang. Bosnien-Hercegovina
er på mange måder et multikulturelt fallitbo, og det virker omsonst på mig, at man bliver ved med at
fastholde en model, som er dømt til at mislykkes. De fleste i landet ønsker ikke at bo sammen, og
der er kulturelle, religiøse og historiske grunde til det. Meget af det skyldes selvfølgelig også den
enormt brutale tyrkiske besættelse i mange århundreder. Ville det klogeste ikke være at opgive
Daytonaftalen og i stedet sørge for en fornuftig overgang, som f.eks. fører til, at de bosniske serbe-
re bliver forenede med Serbien, hvis de ønsker det efter en folkeafstemning?
Side 644
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Jeg har meget svært ved at se, at de nogen sinde kommer til at ønske at bo sammen
dertil er
sårene alt for dybe, og vi risikerer bare, at der udbryder borgerkrig om 25, 30 eller 40 år igen. Ville
det ikke være klogere at begynde at tænke nyt og tage bestik af situationen, som den er, i stedet
for at drømme om en multikulturel fremtid i Bosnien-Hercegovina, der er dømt til at mislykkes?
Søren Søndergaard:
Man kan fremføre det kætterske synspunkt, at risikoen for den næste krig i
Europa nok er større i Bosnien-Hercegovina end i Ukraine, men det behøver ministeren ikke be-
kræfte.
Det, der er på spil i Bosnien-Hercegovina, er en opsplitning af landet ud fra etniske og kulturelle
grænser bare med det lille problem, at det ikke kan lade sig gøre, fordi folk bor mellem hinanden i
de større byer som f.eks. Sarajevo og Mostar. Selv i Republika Srpska er der store enklaver af
bosniakker, så en opdeling kan ikke komme til at foregå fredeligt
den kan kun komme gennem
krig. Alligevel er der centrale kræfter i EU, der taler for den opdeling. Vi har set udspil fra den kroa-
tiske og ungarske regering, fra ledende politikere, som også spiller en rolle i Bosnien-Hercegovina,
bl.a. i den militære del af Bosnien-Hercegovina, og fra Det Østrigske Frihedsparti, som taler for en
opdeling. Derfor er det klart, at alternativet ikke bare er at gentage, at vi skal forsvare Daytonaftalen
og multietniske samfund osv. Man bliver nødt til at tage initiativer.
Det helt store problem er, at folk ikke får lov til at deltage som borgere i Bosnien-Hercegovina, hvis
de bor i en entitet, der ikke svarer til deres etniske udgangspunkt. De kan ikke vælge en kroat, der
bor i Republika Srpska, de kan ikke vælge politikere, som man føler repræsenterer sig og så frem-
deles. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har gang på gang slået fast, at det ikke gik,
og det skaber spændinger hele tiden. Det skyldes også, at den opdeling oven i købet er forbundet
med økonomiske incitamenter, hvor bander fordeler midlerne alt efter, hvor linjerne gik, da man
indgik Daytonaftalen
helt ned til gadeniveau.
Derfor bliver jeg nødt til at spørge ministeren igen
jeg har også gjort det skriftligt
hvilke initiativer
der kommer fra EU for at presse på for, at Menneskerettighedsdomstolens afgørelser på området
efterleves? Hvilke initiativer kommer der fra den danske regering for at man tager klart afstand fra
de dele af EU, som rent faktisk taler for en krig i Bosnien-Hercegovina? Ellers kan vi bare vente på
den situation, som Alex Ahrendtsen skitserer, for den kommer jo, hvis ikke der sker noget andet.
Så kan man ønske den situation, som Alex Ahrendtsen gør, men jeg ønsker den ikke, og det er
derfor, jeg ønsker, at der skal ske noget andet.
Udenrigsministeren:
Det er en rigtig vigtig diskussion, som vi med god grund har haft på flere eu-
ropaudvalgsmøder på det seneste. Situationen er virkelig bekymrende. Jeg tror desværre ikke, at
den vej, som Alex Ahrendtsen anviser, vil føre til det, som jeg tror, at Alex Ahrendtsen er optaget
af, altså stabilitet, fred og fordragelighed mellem de befolkningsgrupper, etniske grupper og religiø-
se grupper, der bor i Bosnien-Hercegovina i dag. Det gør jeg ikke af den grund, som Søren Søn-
dergaard nævnte
folk bor mellem hinanden.
Hele problemet med Daytonaftalen fra 1995 er, at den opsplitter folk ud fra etniske og religiøse
grupper, og det har på en måde cementeret opsplitningen, og derfor er der kun én vej. Det er at få
indført egentlige reformer inklusive valgreformer i landet, så man kommer væk fra den etniske op-
deling af landet. Jeg mener, at det er helt afgørende, hvis det skal lykkes. Det er et etnisk klude-
Side 645
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
tæppe, så jeg er enig med Søren Søndergaard i, at det er umuligt at fordele det fair, og i øvrigt ville
det gå imod ånden i Daytonaftalen.
Det er ikke nogen hemmelighed, at nogle ville opfatte det som en belønning af serberne, som var
de primære aggressorer i 90’erne. Derfor tror jeg,
at det er essentielt, at vi fortsat støtter op om
Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet og sammenhængskraft, både på grund af Bosnien-
Hercegovina og situationen i landet, men også for hele Balkan. Hvis vi gør noget andet, tror jeg, at
vi åbner Pandoras æske, og så tør jeg ikke at sige, hvilke konsekvenser det vil få i hele regionen.
Jeg er enig i hele Søren Søndergaards analyse, og Det Udenrigspolitiske Nævn
og jeg tror også
Europaudvalget
planlægger at besøge Bosnien-Hercegovina meget snart. Det er jeg rigtig glad
for, og jeg har taget initiativ til at tage ordførere med. Man må erkende, at hele situationen på Vest-
balkan i virkeligheden har ligget i skyggen af andre store konflikter igennem de seneste 5-20 år i
virkeligheden, så det er bekymrende.
Søren Søndergaard stiller flere relevante spørgsmål, og jeg har svaret på mange af dem den 18.
januar 2022. Med hensyn til hvad EU kan gøre, har EU konsekvent krævet, at de politiske ledere i
Bosnien-Hercegovina efterlever dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I
Kommissionens udtalelse fra 2019 i forbindelse med Bosnien-Hercegovinas ansøgning om EU-
medlemskab opstiller Kommissionen desuden 14 nøgleprioriteter, som Bosnien-Hercegovina skal
efterleve, før landet kan få tildelt kandidatstatus. Her er vi inde på noget centralt, for initiativerne til
reformer i landet skal komme fra de bosniske ledere selv, men EU kan give det strengest mulige
incitament til at indføre reformer.
Specifikt
Sejdić-Finci-dommen
var en af nøgleprioriteterne. Vi har fra dansk side også konsekvent
fremhævet behovet for ny forfatning og en ny valglov i samtaler med de bosniske regeringsrepræ-
sentanter. Det vil vi fortsat gøre, og derfor tror jeg også, at det er klogt at vi besøger Bosnien-
Hercegovina. Jeg tror, at det gør en forskel på Vestbalkan, at vi er politisk til stede og taler med de
ansvarlige for situationen.
Bosnien-Hercegovina ved godt, at vi prøver at lægge politisk pres. Jeg holdt f.eks. en tale til en
konference, som Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder afholdt om Bosnien-
Hercegovinas fremtid efter 30 års uafhængighed. Bosnien-Hercegovinas herværende ambassade
holdt den 13. januar 2022 et arrangement, hvor også Bosnien-Hercegovinas udenrigsminister del-
tog. Vi deler bekymringen og er enige i behovet for, at EU engagerer sig endnu mere i fremtiden.
Alex Ahrendtsen:
Der er noget forunderligt ved Bosnien-Hercegovina. Etnisk set er menneskene
fuldstændig ens, og de taler stort set samme sprog. Kulturen er også næsten den samme, i hvert
fald når det drejer sig om dagligdagslivet, og musiksmagen er ens
de stemmer oftest på de
samme kunstnere til Eurovision Song Contest. Alligevel vil de ikke bo sammen. Hvorfor skal vi blive
ved med at tvinge dem til at bo sammen?
Danmark har gode erfaringer fra 1920, hvor Danmark havde de samme problemer med Tyskland.
Vi kunne heller ikke finde ud af at bo sammen. Der var to ulykkelige krige, og Danmark mistede
næsten sig selv. Alligevel fandt vi en måde at komme ud af den misere på, og i dag bliver det
fremhævet som en lykkelig skilsmisse overalt i verden. Det er lykkedes os at skabe fred og at få et
fantastisk forhold til Tyskland, som vi virkelig havde det problematisk med. Der er stadig væk min-
Side 646
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
dretal i både Danmark og Tyskland, og København-Bonn-erklæringerne fra 1955 sørger for, at de
har det godt. Der er mange gode eksempler i det dansk-tyske samarbejde, som man ville kunne
sætte i værk i Bosnien-Hercegovina.
Jeg siger det helt klart: Der kommer krig igen i Bosnien-Hercegovina
det er bare et spørgsmål om
tid. Det skyldes også, at der er udenlandske stormagtskræfter, der har en interesse i det. Rusland
har en interesse i at understøtte de kræfter, der ønsker en opsplitning eller en krig, for det vil også
svække EU. Hvorfor ikke sørge for at få sat en proces i gang, der fører til en lykkelig og fredelig
skilsmisse, så godt det nu kan lade sig gøre? Jeg forstår simpelt hen ikke EU og den danske rege-
ring. Der er ingen grund til at tro, at det bliver anderledes. Jeg ville ønske, at det var anderledes
jeg ønsker ikke det her.
Søren Søndergaard:
Jeg ved ikke, hvor Alex Ahrendtsen har det fra, at bosnierne ikke vil bo
sammen. Mig bekendt er der ingen undersøgelser, der viser det. Det er rigtigt, at der er nationalisti-
ske kræfter, som i høj grad er forbundet med kriminelle. For det ulyksalige resultat af Dayton er, at
man næsten ned til gadeniveau begyndte at fordele pengene efter dem, der tilfældigvis havde
magten over f.eks. det lokale vandværk. De folk styrer i dag med de penge, de får ind, og ønsker at
få mere kontrol over dem. Men de udgør ikke flertallet af den bosniske befolkning. Man skal skille
mange ægteskaber ad, hvis man skal skille den bosniske befolkning ad, for folk er gift på kryds og
tværs og bor på kryds og tværs i storbyerne.
Bosnien-Hercegovina ønsker ikke at blive opdelt, men der er nationalistiske kræfter, der ønsker
det, og problemet er, at de får støtte fra EU-lande. De får støtte fra Ungarn, Østrig og Kroatien. Jeg
er fuldstændig enig i alt, hvad ministeren siger, og vi er også enige om, at hvad man skal sige i
sammenhænge med Bosnien-Hercegovina.
Men hvornår tager den danske regering et initiativ, der får EU til at tage et initiativ, der ikke bare
handler om at sige noget? I øjeblikket bliver de kroatiske nationalister understøttet af Kroatien på et
niveau, hvor Kroatien ikke vil anerkende den kroatiske præsident for Bosnien-Hercegovina, fordi
han ikke er nationalistisk nok. Det viser, hvor fuldstændig absurd situationen er. Det kommer til at
gå på den måde,
at nationalisterne ligesom under borgerkrigen i 90’erne får kuet de antinationali-
stiske kræfter gennem mord, overfald og etnisk udrensning, hvis ikke EU får sagt fra over for de
lande, og hvis ikke EU på en helt anden måde tager initiativer.
Ministeren henviser til Rådets konklusioner om Kommissionens udtalelse om Bosnien-
Hercegovinas ansøgning om medlemskab af EU, 10. december 2019. Hvor er initiativerne for at
følge op her og nu?
Udenrigsministeren:
Jeg er enig med Alex Ahrendtsen i, at der er stormagter, som prøver at ska-
be splittelse både i Bosnien-Hercegovina og på Vestbalkan som sådan. Jeg tror ikke, at vi skal gø-
re os nogen naive forestillinger om, at bl.a. Rusland ikke forsøger at spille en destruktiv rolle ved at
skubbe til etniske spændinger og skabe konflikter. Derfor er det også så vigtigt, at vi arbejder for, at
der ikke udbryder nye etniske og voldelige konflikter og sikkerhedskollaps i enklaven, der ligger
midt mellem EU-lande, for det vil også true vores sikkerhed i sidste ende. Jeg er derfor glad for
interessen for sagen.
Side 647
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Hvorfor er en deling stærkt problematisk for at sige det mildt? For det første er landet, som Søren
Søndergaard forklarede, et etnisk kludetæppe med sammenblandede familier osv. Det vil også
være umuligt at lave en fair deling langs etniske skillelinjer. For det andet ville delingen gå imod
ånden i Daytonaftalen, idet den ville validere den etniske opsplitning, som Daytonaftalen netop for-
søgte at modgå og især belønne serberne, som var de primære aggressorer
i 1990’erne.
For det
tredje er det territorium, Republika Srpska kontrollerer, delt i to, hvor den vestlige del ville ligge som
en ø mellem resten af Bosnien-Hercegovina og Kroatien, så det ville også blive mærkeligt.
En deling ville desuden have helt uforudsigelige konsekvenser for det øvrige Vestbalkan, hvor lan-
degrænser sjældent følger etniske grænser. Det er derfor at åbne Pandoras æske i en region, som
havde en forfærdelig og blodig historie
i 90’erne.
Jeg anerkender, at Alex Ahrendtsen er optaget af
en løsning, men af de grunde tror jeg ikke, at den løsning vil skabe fred, sikkerhed og stabilitet til
gavn for alle befolkningsgrupper på Vestbalkan og selvfølgelig i Bosnien-Hercegovina i særdeles-
hed.
Til Søren Søndergaard: Det er rigtigt, at EU skal presse på, tage initiativer og bruge sine forskellige
magtredskaber, f.eks. det forhold, at Bosnien-Hercegovina gerne vil være kandidat til at være med-
lem af EU. Men det er også vigtigt, at initiativerne til reformer skal komme fra de serbiske ledere
selv, hvis det skal lykkes, for det er vigtigt, at der er et ejerskab til det. Danmark arbejder konkret
sammen med andre medlemslande i EU for at få den høje repræsentant Josep Borrel til at præ-
sentere en oversigt over mulige optioner, så vi får et overblik og kan rykke for forskellige initiativer.
Det tror jeg er vigtigt, ligesom det er vigtigt, at der er ejerskab hos de bosniske ledere selv, hvis det
skal lykkes, men det ene behøver ikke at udelukke det andet.
Side 648
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
3. Cybersikkerhed/øvelse
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3847
Bilag 1 (samlenotat side 6)
Udenrigsministeren:
Rådet vil indgå i afslutningen på en større cyberøvelse, som blev igangsat af
EU-formandskabet i starten af januar 2022.
Øvelsens formål er at teste EU’s cyberberedskab og
medlemslandenes evne til at støtte hinanden, formulere fælles kommunikation og iværksætte kon-
krete modsvar i tilfælde af cyberangreb. Der er med andre ord ikke tale om et vanligt diskussions-
punkt, men alene en øvelse.
Fra dansk side byder vi øvelsen velkommen og værdsætter muligheden for at teste EU’s krisesty-
ringsinstrumenter på cyberområdet. Det seneste cyberangreb i Ukraine
der af USA anses som
del af et større russisk forsøg på at destabilisere Ukraine
viser med al tydelighed vigtigheden af
cybersikkerhed og solide krisestyringsinstrumenter.
Jeg ser derfor frem til at deltage i øvelsen og håber, at denne type øvelser kan bidrage til at styrke
EU-samarbejdet på cyberområdet.
Anne Valentina Berthelsen:
Det er rigtig godt, for vi er i mine øjne lidt bagefter på cyberforsvar,
og jeg mener, at vi skal opruste på det. Men hvad kommer der ud af den øvelse? Hvordan forven-
ter man, at det kommer til at gå, og hvad vil der efterfølgende komme af konklusioner fra EU? Der
er ingen tvivl om, at vi skal være opmærksomme på cyberangreb
ikke kun i denne situation men
også i fremtiden
og jeg går også ud fra, at der i den nuværende situation vil komme en enorm
spillover af cyberangreb fra russisk side på dansk infrastruktur og dansk erhvervsliv, som ikke nød-
vendigvis er direkte målrettet os, men som vil ramme os alligevel. Hvordan håndterer man det i EU
lige nu?
Udenrigsministeren:
Jeg er helt enig og både EU's og EU-medlemslandenes kapacitet til at mod-
stå cybertrusler og -angreb er vigtig. Det bør vi alle sammen arbejde benhårdt med. Jeg synes, at
det er entydigt positivt, at det nu kommer helt op på rådsniveau, hvor ministrene skal drøfte det og
gennemføre en cyberøvelse. Jeg tror, at vi skal vænne os til at leve i den verden, fordi teknologi og
cyber er blevet så stor en del af det, der kan bruges positivt, men også bruges sikkerhedsmæssigt
til at angribe os og vores åbne og demokratiske samfund. Jeg er også enig i, at vi i virkeligheden
skal bygge større resiliens.
Forhåbentlig kommer der læringspunkter ud af det, så EU kan blive endnu bedre til krisestyring,
såfremt man måtte være udsat for cyberangreb. Den slags øvelser er ret gode til at afdække even-
tuelle svagheder, og hvor kan man gøre tingene bedre.
Anne Valentina Berthelsen:
Jeg er glad for, at ministeren er enig. Det havde jeg sådan set også
regnet med, og det var kommet lidt bag på mig, hvis han ikke var. Ministeren siger, at der sandsyn-
ligvis kommer det ud af øvelsen, at man får afdækket nogle svagheder. Der er jo svagheder over
det hele. Nu taler jeg bare som forsvarsordfører, så jeg er interesseret i, om der er noget på tegne-
brættet på europæisk plan med hensyn til at få dækket svaghederne ind? Vi kender jo en række af
Side 649
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
dem i forvejen. Hvad ligger der ude i fremtiden af muligheder for at tage initiativer på europæisk
plan for at få lappet nogle af de huller?
Udenrigsministeren:
Alle har undervurderet betydningen af i cybersikkerhed i den verden, vi lever
i, så vi er fuldstændig enige om det. EU har igennem de seneste år styrket cybersikkerheden igen-
nem en række initiativer, bl.a. oprettelsen af det første net- og informationssikkerhedsdirektiv (NIS-
direktivet), oprettelsen af EU's cyberagentur (ENISA) og opstillingen af EU's cyberdiplomatiske
værktøjskasse. Desuden ventes den kommende opdatering af net- og informationssikkerhedsdi-
rektivet (NIS2) at stille yderligere krav til cybersikkerheden hos flere myndigheder til virksomheder,
der leverer tjenester til kritiske funktioner i EU's medlemsstater, og medlemsstaternes tilsyn med
cybersikkerheden.
Men jeg er enig i, at cybertruslen løbende udvikler sig, og derfor skal vi hele tiden gøre mere for
at sikre, at det både er så besværligt og omkostningsfuldt som muligt at udføre cyberangreb mod
EU. Begge dele er helt afgørende. Derfor presser vi fra dansk side på for, at cybersikkerhed får en
prominent plads i det strategiske kompas. Her kan I jo virkelig spille en ret central rolle i, at kom-
passet indeholder en målsætning om at styrke EU's evne til at besvare cyberangreb.
Medlemslandene er jo også selv ansvarlige for at skærpe deres cybersikkerhedssystemer, som
jeg ved, at forsvarsordføreren er optaget af, så vi helt enige.
Side 650
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
4. Eventuelt
Situationen i Ukraine
Udenrigsministeren:
Der er selvsagt tale om en flydende situation, som derfor kan blive tilføjet
dagsordenen med kort varsel. I så fald vil jeg naturligvis sørge for at holde udvalget orienteret.
Der pågår i disse dage intense diplomatiske bestræbelser på at deeskalere situationen. Som jeg
tidligere har orienteret udvalget om, forberedes der samtidig i EU meget markante sanktioner mod
Rusland, såfremt der skulle blive behov herfor. Det er et arbejde, vi fra dansk side aktivt bakker op
om. Det er klart, at sanktioner kan få omkostninger, også for dansk erhvervsliv. Men omkostninger-
ne ved ikke at gøre noget
eller ved at reagere for svagt
kan vise sig langt større. Kommissionen
har endnu ikke fordelt de konkrete sanktionsforslag. Når det måtte ske, vil udvalget selvfølgelig
blive inddraget, forventeligt med kort varsel.
Anne Valentina Berthelsen:
Hvad kommer der foreløbigt ud af måske især den franske præsi-
dent, Emmanuel Macrons, bestræbelser på at skabe dialog i situationen? Vi følger det time for
time, og der er ingen tvivl om, at vi i Socialistisk Folkeparti mener, at man skal spille på samtlige
diplomatiske og dialogbaserede tangenter, også selv om vi står i den ret alvorlige situation, vi nu
gør. Tror ministeren, at der er mulighed for at rykke noget fra fransk side i konflikten?
Udenrigsministeren:
Emnet er endnu ikke kommet på dagsordenen, men jeg vil ikke blive overra-
sket, hvis det kommer på i sidste øjeblik, fordi vi står i den situation og den krise, vi gør, med hen-
syn til Rusland og Ukraine.
Der bliver spurgt til Macrons besøg hos Putin og den dialog, der foregår. Russerne har opbyg-
get over 100.000 styrker langs grænsen til Ukraine, og som statsministeren sagde forleden, kan
Putin iværksætte militær invasion nu, hvis han beslutter sig for det. Det er ret skræmmende, når
man tænker på historien
hvad der skete i 2014
og også hvilket ultimatum russerne er kommet
med over for Ukraine. I den forbindelse er det vigtigt, at vi gør alt det, vi kan, for at undgå, at der
kommer en krig.
For EU's vedkommende er det vigtigste selvfølgelig at koordinere tæt med NATO-landene og
transatlantisk med vores partnere, men vi er også klar til at iværksætte de meste omfattende sank-
tioner mod Rusland, de nogensinde har set, såfremt de skulle gå militært ind i Ukraine og invadere
landet. Det har regeringen sagt meget klart, for det er vigtigt for at undgå krigen, at Putin kan se, at
det vil have en stor omkostning for Rusland, for deres økonomi og for ham selv, hvis han måtte gå
den vej.
Dialogsporet er foregået i forskellige spor
der er USA-Rusland, Rusland-NATO og et OSCE-spor,
hvor Rusland ikke har bidt til bolle for at løse problemerne eller være i dialog. Derudover er der en
række bilaterale dialoger, bl.a. med Macron. Jeg synes, at det er godt, at vi har en dialog, og jeg
tror på diplomatiet. Det skal selvfølgelig prøves, og vi er altid åbne for at finde løsninger, så længe
de løsninger ikke indbefatter, at man tager friheden fra et suverænt europæisk land som Ukraine
eller begynder at skulle omkalfatre hele den europæiske sikkerhedsorden.
Som jeg forstod det, var det et langt møde mellem Putin og Macron, og nu må vi se, om der
Side 651
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
kom noget ud af det. Ud fra hvad man kan læse i medierne, var opfattelsen af det lidt forskellig i
Kreml og hos Macron bagefter. Med andre ord: Vi arbejder for det bedste, og vi håber, at der ikke
kommer krig, at Rusland stopper sine trusler, og at vi kan vende tilbage til mere sikkerhed i Europa
for alle, men vi forbereder os på det værste. Det tror jeg at vi gør med god grund, også historien
taget i betragtning.
Anne Valentina Berthelsen:
Kan ministeren lokkes til at sætte lidt flere ord på Macrons besøg,
den europæiske stilling i ukrainekonflikten og det, Rusland foretager sig lige nu? Der er jo nogle,
der får det indtryk, at EU har en lidt mudret og ikke så samlet front i spørgsmålet, når man læser
aviserne. Macron kører bilaterale dialoger og forsøger måske også lidt inspireret af sin egen valg-
kampssituation at rykke noget. Og så har vi Tyskland, som hænger lidt i håndbremsen, i hvert fald
med hensyn til hvad jeg ville synes var hensigtsmæssigt i konflikten.
Vi har den betragtning, at et samlet EU og et samlet NATO er absolut nødvendigt for at af-
skrække Rusland i situationer som denne. Ministeren har også selv ved flere lejligheder sagt, at
der fra russisk side også er et ønske, der er større end bare Ukraine, som handler om at splitte den
vestlige verden i flere forskellige institutioner og på flere forskellige måder. Hvordan ser ministeren
på det billede, der tegner sig af den europæiske indsats i konflikten? Taler Macron på vegne af EU,
eller taler han mere på vegne af sin valgkamp?
Udenrigsministeren:
I Normandietformatet forhandler Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine for
at finde en løsning for konflikten i Østukraine. Hvad der kan gøres i det format for at bidrage til dels
at implementere Minskaftalen, dels finde løsninger på konflikten i det østlige Ukraine, er rigtig vig-
tigt. Frankrig og Tyskland spiller selvfølgelig en rolle, for det er dem, der faciliterer. Det er fuldt ud
støttet af USA, så som en der tror på diplomati, og at der skal findes løsninger, tror jeg, at det er
vigtigt.
Den danske regerings holdning er, at alt det, som EU, NATO, USA og OSCE gør, skal koordine-
res, for det er vigtigt, at vi står stærkt i en fælles front over for Ruslands helt uhørte provokationer
mod Ukraine i særdeleshed, men også europæisk sikkerhed i almindelighed. Man kan håbe på, at
der kommer gang i Normandietformatet igen
det er desværre ikke lykkedes. Der har været ek-
sperter samlet, men der er ikke kommet noget ud af det, men jeg synes, at det er vigtigt at skubbe
på for fremgang i det format også.
Side 652
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
5. Siden sidst
a) Orientering om EU's strategiske kompas
EUU alm. del (20211)
Bilag 191 (fortroligt udkast til EU's strategiske kompas)
Udenrigsministeren:
Eftersom udvalget har udvist interesse for udviklingen af EU’s strategiske
kompas, vil jeg helt kort give en status på processen.
Vi drøftede kompasset i udvalget den 13. november 2021 i forbindelse med forelæggelsen af
rådsmødet den 15. november. Efterfølgende har regeringen oversendt det første udkast til det stra-
tegiske kompas til udvalget.
På det uformelle udenrigsministermøde den 13.-14. januar 2022 drøftede vi et revideret udkast af
kompasset, som mange medlemslande fandt ramte en god balance både med hensyn til geografi
og ambitionsniveau. I tråd med regeringens holdning bød jeg det reviderede udkast velkommen og
støttede op om, at EU tager mere ansvar for egen sikkerhed
især i nærområderne. Samtidig un-
derstregede jeg sammen med mange andre vigtigheden af, at kompasset komplementerer NATO
og medvirker til at styrke det transatlantiske samarbejde.
Forhandlingerne fortsætter nu i Bruxelles, og vi forventer at modtage et endeligt udkast til det stra-
tegiske kompas senere denne måned.
Kompasset forventes at skulle vedtages på rådsmødet for udenrigsanliggender i marts 2022 forud
for den forventede endossering af stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd
den 24.-25. marts 2022. Jeg vil selvsagt orientere udvalget forud for den forventede vedtagelse af
kompasset.
Søren Søndergaard:
Får vi det endelige udkast tilsendt, før vi tager debatten op til mødet i marts?
Kim Valentin:
Udenrigsministeren brugte formuleringen, at det strategiske kompas komplemente-
rer NATO. Hvorfor lige det ord? Hvilken definition ligger der i ordet komplementering, og hvorfor er
det ikke supplement eller noget tredje?
Er vi ikke udfordrede på forsvarsforbeholdet, når vi sidder med de problemstillinger?
Udenrigsministeren:
Til Kim Valentin: NATO skal forny det strategiske koncept i juni 2022 til top-
mødet med stats- og regeringschefer efter mere end 10 år. Der er det vigtigt, at de to organisatio-
ner komplementerer hinanden.
NATO er verdens største og stærkeste militære alliance og den mest succesfulde i historien
over halvdelen af verdens militærudgifter kan tilskrives de 30 NATO-lande. Heraf står USA alene
for 40 pct. af de samlede militærudgifter i verden, så den transatlantiske alliance er helt afgørende
for både Danmarks og Europas sikkerhed. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at vi ikke begynder at
kopiere strukturer. Europa skal tage mere ansvar for egen sikkerhed, og vi mangler ikke strukturer,
men kapaciteter til at være aktive i verden for at forsvare os selv mod de trusler, vi står over for. Det
gælder f.eks. cyberforsvar, fordi vores samfund og vores kritiske infrastruktur er enormt sårbart
over for cyberangreb eller hybridangreb. Her kan vi arbejde tæt sammen i EU.
Side 653
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
EU er ikke nogen stor militærmagt. Kun 20 pct. af NATO's militære udgifter kommer fra EU-lande
80 pct. kommer fra lande uden for EU. Til gengæld er EU en kæmpe økonomisk magt
den næst-
største efter USA
og den magt kan vi bruge til at fremme sikkerhed og værdier i verden. Det skal
det strategiske kompas også afspejle.
Allerhelst vil jeg gerne se en ny erklæringstekst mellem EU og NATO, hvor de to organisationer
bliver enige om, hvordan rollefordelingen er, og hvordan vi kan styrke hinanden med hensyn til sik-
kerhed og værdier i den kamp, der er. Det er det, der menes med, at man skal komplementere
hinanden.
Vi drøfter jævnligt forsvarsforbeholdet, og jeg gentager gerne, at det må sættes til folkeafstemning,
hvis det står i vejen for den udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, som Danmark skal føre for at
passe på vores land. Så er der nok også sandsynlighed for, at danskerne vil stemme ja til at fjerne
det. Der er vi slet ikke endnu. Derfor er alle vores kræfter sat ind på at skabe et stærkt samarbejde
mellem EU og NATO.
Danmark deltager i rigtig meget, og vi er en meget aktiv sikkerhedsaktør også i europæisk sam-
menhæng. Det er rigtigt, at vi kan ikke deltage i EU-ledede militæroperationer på grund af forsvars-
forbeholdet, men vi kan deltage i mange andre europæiske missioner, og det har vi gjort
også de
vanskeligste af dem. Vi havde et eksempel med Mali for nylig, hvor vi deltog i taskforce Takuba.
Omkring 10 lande har militære bidrag pt., men kredsen er op imod 15 lande i Takuba. Jeg synes,
at det er en vigtig debat, og jeg anerkender behovet for at tage den.
Lige nu og her handler det om at styrke vores kapaciteter til forsvar i bredere forstand end militært,
også cyber, misinformation, disinformation og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det handler i virke-
ligheden også om at gøre EU i stand til at bruge sin økonomiske vægt til udenrigspolitisk indflydel-
se i verden. NATO tager de forholdsregler, vi skal, med hensyn til Ukrainekonflikten, f.eks. at vi
afpudser vores afskrækkelses- og forsvarsprofil og samtidig forsøger en dialog med Rusland for at
deeskalere. Jeg tror simpelt hen ikke, at tiden er til en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, men
der kan vi have forskellige holdninger, og det respekterer jeg fuldt ud.
Til Søren Søndergaard: Udvalget får oversendt det nye udkast til det strategiske kompas i fortrolig
form, når det kommer.
Side 654
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3848 (almindelige anliggender) den 22. februar 2022
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Alle punkter forelægges til orientering.
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Status/politisk drøftelse
Rådsmøde 3848
Bilag 1 (samlenotat side 2)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet vil den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæi-
ske Råd den 24.-25. marts 2022 blive præsenteret. Det er for tidligt at sige, hvad der vil blive ho-
vedemnet på Det Europæiske Råd, og dagsordenen er forsat under overvejelse.
På nuværende tidspunkt er der lagt op til en drøftelse af sikkerhed og forsvar, hvor Det Europæiske
Råd forventes at endossere
EU’s strategiske kompas.
Derudover vil der være en drøftelse af en
række økonomiske og sociale emner. På nuværende tidspunkt forventes drøftelsen at fokusere på
økonomisk genopretning, det europæisk semester, den sociale dagsorden samt det indre marked
og industripolitik. Endelig vil Det Europæiske Råd have en statusdrøftelse af covid-19 med afsæt i
den seneste udvikling.
Det er forventningen, at Rådet for Almindelige Anliggender vil tage den kommenterede dagsorden
til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner for mødet i
Det Europæiske Råd vil først finde sted på rådsmødet for almindelige anliggender den 22. marts
2022.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 655
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
2. Styrket kollektivt beredskab, indsatskapacitet og modstandsdygtighed over for
fremtidige kriser
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3848
Bilag 1 (samlenotat side 4)
Udenrigsministeren:
Formålet med drøftelsen er at følge op på konklusionerne fra Det Europæi-
ske Råd den 16. december 2021 og rådskonklusionerne fra Rådet for Almindelige Anliggender den
23. november 2021 om samme emne. Det fremgår bl.a. af konklusionerne fra mødet i november,
at Rådet jævnligt vil vende tilbage til emnet. Der er lagt op til en bred drøftelse, som vil tage afsæt i
en diskussionsnote.
Fra dansk side støtter vi arbejdet med at styrke europæisk modstandsdygtighed over for fremtidige
kriser. Covid-19 har vist os, at vi er sårbare, og selvom vi forhåbentlig snart kan lægge pandemien
bag os, er der udfordringer nok at tage af. Det gælder f.eks. forsyningssikkerhed, cyberangreb eller
for stor afhængighed af tredjelande, når det gælder visse kritiske teknologier
blot for at nævne
nogle få områder. Det kræver også efter regeringens opfattelse et europæisk svar, og derfor hilser
jeg drøftelsen velkommen.
Samtidig er det vigtigt, at arbejdet med at mindske europæisk afhængighed på kritiske områder
ikke sker på bekostning af princippet om en åben økonomi, hvilket Danmark som lille, eksportorien-
teret land har en stor interesse i.
Jeg forventer ikke, at vi på mødet vil skulle træffe operative beslutninger. Men vi vil forhåbentlig på
mødet kunne sætte en retning for det videre arbejde på området og sende et klart signal om beho-
vet for at ruste EU bedre til fremtidige kriser.
Christoffer Aagaard Melson:
For mig at se er en robust økonomi og ikke for meget gæld altafgø-
rende for, at man kan stå imod kriser. Forventer man, at det vil blive diskuteret, hvordan vi sørger
for, at folk rent faktisk får sparet op i gode tider, så vi kan modstå fremtidens kriser og være i stand
til at hæve renterne, når inflationen går amok, uden at vi risikerer en gældskrise i Sydeuropa? Hvil-
ken debat forventer ministeren om økonomien, og hvad er Danmarks holdning til at få strammet
op, så vi ikke risikerer, at vi står økonomisk sårbart, hvis vi bliver ramt af en krise i fremtiden?
Udenrigsministeren:
Jeg er fuldstændig enig i, at det er helt afgørende at have fokus på, hvordan
vi øger modstandsdygtigheden i Europa. Den økonomiske diskussion er én ting, men begrebet
resiliens anvendes i stigende grad i en række forskellige kontekster i EU og i andre samarbejder.
Det handler grundlæggende om evnen til at stå imod trusler, pres eller kriser uden at give køb på
sine grundlæggende demokratiske principper eller fundamentale interesser.
Der er to plan i diskussionen om modstandsdygtighed i EU
et langsigtet strategisk plan og et
operativt plan. Jeg er helt enig med Christoffer Aagaard Melson i, at stærke økonomier er et vigtigt
element. EU er verdens næststørste økonomi efter USA. Vi er stadig foran Kina, men det ændrer
sig jo nok. EU er på mange måder verdens mest attraktive marked, og den økonomiske vægt er et
vigtigt element i at beskytte os selv, som også kan bruges til indflydelse i verden. På det strategiske
plan handler det også om, at vi bliver bedre til at omsætte EU's økonomiske styrke til global indfly-
Side 656
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
delse for at fremme vores værdier og interesser. De værdier er under pres, både med hensyn til
retsstat internt i EU, og der er flere autokratiske regimer og kræfter, som underminerer de åbne og
demokratiske værdier, vi står for. Derfor er det vigtigt, at vi omsætter det til indflydelse.
På det operative plan er fokus i høj grad på at udfærdige konkrete beredskabsplaner. Vi har lige
haft covid-19-krisen, som ikke er helt overstået, men det gælder også krisestyringsmekanismer, så
vi er bedre rustet til den næste krise, der rammer. Det arbejde ligger i høj grad hos en række af
mine kolleger, men det er vigtigt, at vi lærer af den krise, vi har været igennem, og samtidig er op-
mærksomme på, at historien ikke nødvendigvis gentager sig en til en. Men fremtiden rimer nok på
historien, så vi kan lære noget af det, vi har været igennem på sundhedsområdet med covid-19.
Der kan også være andre typer kriser. Vi står over for eller midt i en Rusland-Ukraine-krise, og her
skal vi også ruste os. Noget af det handler også om at beskytte vores kritiske infrastruktur mod cy-
berangreb
det er jo bare én måde at være beredt på de kriser, vi står over for.
Den mere økonomiske del ligger i Ecofin-rådet hos finansministeren, så der kan man tage nogle af
de mere langsigtede diskussioner bl.a. om vækst- og stabilitetspagten og de elementer, der ligger
der.
Side 657
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
3. Artikel 7-procedure (Polen)
Høring
KOM (2017) 0835
Rådsmøde 3848
Bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (20211)
svar på spm. 58, om den polske regerings udpegning af
dommere i december 2015, fra udenrigsministeren
EUU alm. del (20211)
svar på spm. 57, om Europa-Kommissionens kritik af
Polen vedr. manglende efterlevelse af de grundlæggende retsstatsprincipper, fra
udenrigsministeren
KOM (2018) 0324
svar på spm. 5, om hvorvidt Europa-Kommissionen endnu
ikke har gjort brug af den såkaldte retsstatsmekanisme (forordning (EU)
2020/2092) i forbindelse med Polens manglende efterlevelse af grundlæggende
retsstatsprincipper, fra udenrigsministeren
Udenrigsministeren:
Regeringen og jeg selv personligt ser med stor alvor på situationen i Polen.
Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi nu igen får lejlighed til at stille kritiske spørgsmål til Polen.
Vi havde den seneste høring af Polen i juni 2021, og i december 2021 var der en statusdrøftelse af
Polen. Derudover har der været dybdegående drøftelser i Det Europæiske Råd i juni og oktober
2021 om forholdene i både Ungarn og i Polen. Samlet set er der derfor ikke tvivl om, at der er stort
politisk fokus på området i EU.
Situationen er desværre ikke forbedret, siden jeg senest forelagde sagen for udvalget i december
2021. Den polske regerings retsstatsreformer underminerer fortsat retssystemets uafhængighed.
De seneste afgørelser fra den polske forfatningsdomstol
på anmodning fra den polske regering
er meget bekymrende.
Derudover efterlever Polen ikke EU-Domstolens vigtige afgørelser fra juli 2021. Først fastslog EU-
Domstolen, at Polen skulle suspendere disciplinærkammerets monopol på at behandle sager om
polske dommeres manglende uafhængighed. Dernæst blev Polen dømt for traktatbrud, fordi ind-
holdet af retslige afgørelser fra polske dommere kunne blive genstand for en disciplinærsag. Sagt
på en anden måde: Polske dommere risikerer at blive straffet for indholdet af deres domme. Det er
svært at forestille sig noget ret meget mere direkte brud på princippet om uafhængige domstole
end netop det.
Fakta taler fortsat for sig selv. Den bekymrende udvikling i Polen ses tydeligt i Kommissionens årli-
ge retsstatsrapport.
Og ifølge World Justice Project’s Rule of Law Index er Polen faldet fra en 21.-
plads i 2015 til en 36.-plads i 2021.
Derudover er Polen faldet fra en 18.-plads i 2015 til en 64.-plads i 2021 på Worlds Press Freedom
Index. Det er en farlig kombination. Uafhængige domstole er afgørende for at opretholde en vel-
fungerende retsstat, og en fri og kritisk presse spiller en afgørende rolle i at understøtte retsstaten
og i at sikre reel demokratisk kontrol. Derfor er det virkelig bekymrende, at Polen på begge områ-
der rutsjer ned ad listerne.
Side 658
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Udviklingen understreger, hvor vigtigt det er, at vi opretholder det politiske pres
bl.a. gennem arti-
kel 7-proceduren, og vi skal blive ved med at insistere på, at der bliver fundet tilfredsstillende løs-
ninger på problemerne. Vores fælles værdier og retsstatsprincippet skal simpelt hen efterleves i
alle medlemslande.
Jeg skylder retfærdigvis at sige, at der på det allerseneste har vist sig et muligt lyspunkt. Den pol-
ske præsident, Andrzej Duda, har således for en uge siden bebudet et lovforslag vedrørende det
såkaldte disciplinærkammer. Det kan ikke udelukkes, at forslaget måske kan føre til en vis forbed-
ring af forholdene i det polske retsvæsen. Hvis det viser sig at være tilfældet, er det naturligvis me-
get positivt. Men det er på nuværende tidspunkt stadig for tidligt at sige noget nærmere om, hvad
forslaget kommer til at betyde. Samtidig er det også fortsat uklart, om den polske regeringskoalition
overhovedet vil støtte vedtagelsen af forslaget. Endelig må man nok umiddelbart sige, at forslaget i
sig selv næppe vil være nok til at løse den fulde vifte af problemer, der underminerer uafhængig-
heden af det polske retsvæsen. Derfor vil jeg advare meget mod at drage forhastede konklusioner.
Selv om der måske er tændt et lille lys af håb, er situationen for den polske retsstat fortsat sådan,
at vi kan ikke acceptere, at udviklingen bliver ved med at gå i den forkerte retning. Derfor vil vi fra
dansk side naturligvis på rådsmødet deltage aktivt i høringerne og stille kritiske spørgsmål til Polen.
Anne Valentina Berthelsen:
Det er virkelig lang tid siden, man har igangsat artikel 7-proceduren.
Det er tilfældigvis sådan, at der er en stor check på vej til Polen fra genopretningsfonden. Jeg ville
elske at se udenrigsministeren rive den check over. Det er faktisk ret alvorligt det, der sker i Polen
det hører jeg også, at ministeren er enig i. Det går i den helt forkerte retning. Bør der ikke snart
komme lidt hårdere sanktioner på bordet?
Søren Søndergaard:
Jeg er meget enig med ministeren i, at vi ikke kan regne med det bebudede
forslag fra Duda. The proof of the pudding is in the eating. Det er fint, hvis de vedtager noget godt
og ændrer fundamentalt på tingene. Men så længe de bare snakker om det, er det bare ligegyldigt
det har de gjort før. Det var vist den 23. december 2015, Kommissionen første gang skrev et brev
til Polen angående retsstatsudviklingen. Det er over 6 år siden, og så har vi haft forskellige former
for høringssessioner i juni, september og december 2018 samt i juni 2021. Hvornår skal det stop-
pe? Hvad er ministerens grænse for, hvor lang tid det cirkus kan fortsætte?
Vi er vel enige om, at Danmark under ingen omstændigheder stemmer for eller godkender udbeta-
ling til Polen fra genopretningspakken, så længe der er de problemer med retssikkerheden i Polen?
Udenrigsministeren:
Hvis jeg egenhændigt skulle rive checken i stykker, som Anne Valentina
Berthelsen beskrev, ville jeg med rette kunne blive beskyldt for at være magtfuldkommen. Det vil
denne regering ikke have på sig. Men jeg vil slå min politiske holdning helt klart fast. Der bør være
stærk sammenhæng mellem efterlevelse af retsstatsprincippet og adgangen til EU-midler, og jeg
synes grundlæggende ikke, at vi skal betale til nogen, der ikke lever op til deres forpligtigelser.
Samtidig skal vi huske, at det ikke er et mål i sig selv at smække kassen i. Vores mål er sådan set
at rette op på forholdene i Polen som en nabo, som en tæt EU- og NATO-partner og som et stort
vigtigt land også for Danmark.
Det er rigtigt, som Søren Søndergaard er inde på, at artikel 7-processen har kørt i mange år. Men
konditionerne for at bringe den i anvendelse er, at to medlemslande kan blokere for, at vi kan drage
Side 659
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
de rigtige konklusioner, om man kan sige det sådan. Jeg tror dog
og det er også min oplevelse i
de dialoger, jeg har haft på baggrund af artikel 7 i Rådet
at det lægger et pres på de pågældende
to lande, som er underlagt den procedure. Jeg tror ikke, at vi skal opgive det. Det kan trække ud i
tid, men der kan også ske ændringer i landene, som ændrer forholdene. Jeg synes, at vi skal bru-
ge alle de forskellige spor, vi har, til at lægge pres på opretholdelse af de retsstatsprincipper og
fundamentale principper, som man forpligtede sig til, da man blev medlem af EU.
Regeringen har arbejdet benhårdt på at udvikle retsstatsmekanismen. Den har ikke været aktiveret
endnu, fordi Polen og Ungarn har lagt sag an ved EU-Domstolen for at få mekanismen annulleret.
Som Folketinget tidligere har været orienteret om, deltager regeringen i retssagerne, hvor vi argu-
menterer for, at mekanismen er i overensstemmelse med EU-retten, og i december 2021 foreslog
EU-Domstolens generaladvokat, at EU-Domstolen opretholder retsstatsmekanismen. I næste uge
kommer EU-Domstolens dom, og vi må håbe, at man følger generaladvokatens forslag. Hvis det
sker, er det virkelig et vigtigt og positivt skridt, for så er det en blåstempling af den nye mekanisme.
Derefter er det op til Kommissionen at tage de nødvendige skridt for at aktivere mekanismen.
Vi har desuden de årlige retsstatsrapporter og andre ting, som også er med til at sætte fokus på
forholdene i medlemslandene. Jeg synes, at det hele er godt, for det er vigtigt, at vi selv i Europa
lever op til den traktat, vi alle sammen har undertegnet, hvis vi vil være en troværdig aktør i verden
for retsstatsprincipper og demokratiske værdier.
Søren Søndergaards andet spørgsmål er på finansministerens ressort. Han kommer i udvalget og
forelægger forhandlingsoplæg, når det er klar, men regeringens holdning er, som jeg lige har be-
skrevet.
Søren Søndergaard:
Det lyder, som om Jeppe Kofods holdninger enten er ud fra et EU-
perspektiv, et politikerperspektiv eller et udenrigsministerperspektiv. Skal vi ikke prøve at få koordi-
neret de tre udgaver af Jeppe Kofod i én, forstået på den måde, at udenrigsministerens holdning
og dermed regeringens holdning er, at vi naturligvis ikke stemmer for udbetaling af noget fra gen-
opretningspakken, før Polen lever op til de retsstandarder, vi nu har defineret.
Udenrigsministeren:
Regeringens holdning er, at medlemslandene skal overholde spillereglerne.
Vi har støttet retsstatsmekanismen varmt. Vi ved ikke, hvad der sker i Polen og Ungarn, men læn-
gere fremme kommer finansministeren i udvalget og drøfter de konkrete konsekvenser. Det er re-
geringens klokkeklare holdning, at der skal være en sammenhæng mellem overholdelse af rets-
statsprincipper og det at modtage penge fra EU.
Side 660
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
4. Konferencen om Europas Fremtid
Orientering fra formandskabet/politisk drøftelse
KOM (2020) 0027
Rådsmøde 3848
Bilag 1 (samlenotat side 9)
KOM (2020) 0027
Bilag 5 (brev fra EUU til udenrigsministeren om nationale
parlamentets rolle i Konferencen om Europas fremtid)
KOM (2020) 0027
Bilag 4 (non-paper om Konferencen om Europas fremtid)
KOM (2020) 0027
svar på spm. 4 om initiativer for øget åbenhed i EU, fra
udenrigsministeren
KOM (2020) 0027
svar på spm. 3 om, hvem der repræsenterer Danmark i de
fire borgerpaneler i Konferencen om Europas fremtid, fra udenrigsministeren
KOM (2020) 0027
svar på spm. 1 om, hvad regeringen gør for at leve op til
folketingsvedtagelse V61 (samling 2019-20)
om EU’s fremtid, fra
udenrigsministeren
Udenrigsministeren:
Som jeg nævnte på forelæggelsen i udvalget i januar 2022, er den planlagte
plenarforsamling i februar blevet udskudt til marts, hvor der til gengæld nu lægges op til at gennem-
føre hele to plenarforsamlinger.
Jeg forventer, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om status for konferencen. Derudover
er det muligt, at formandskabet vil komme ind på, hvordan Rådet skal inddrages i processen om-
kring udarbejdelse af konferencens endelige rapport.
Det ser jeg frem til. Jeg finder det vigtigt, at alle medlemslande i Rådet får mulighed for at blive hørt
i processen, så alle i sidste ende også kan se sig selv i den endelige rapport.
Anne Valentina Berthelsen:
Hvordan går det egentlig med Konferencen om Europas fremtid? Får
vi en ny traktatforhandling, eller skal vi sætte ambitionsniveauet lidt lavere?
Udenrigsministeren:
Det er en idékonference, som giver mulighed for en bredere drøftelse af
EU's fremtid med inddragelse af borgere, især de unge, nationale parlamenter, arbejdsmarkedets
parter og andre relevante aktører. Sigtet er derfor, at vi sammen får formuleret visionen for fremti-
dens Europa med fokus på politikområder, der optager borgerne. Herefter er det så op til Europa-
Parlamentet, Kommissionen og Rådet at tage bestik af de endelige anbefalinger. Det franske for-
mandskab har lagt op til, at det arbejde indledes umiddelbart efter konferencens afslutning, men
hele arbejdet med konferencen er blevet forsinket på grund af covid-19.
En åbning af traktaten kræver, at alle 27 medlemslande er enige om, at der er et behov og skal
være enige om en ændring af traktaten, og det ser jeg ikke på nuværende tidspunkt. Mange med-
lemslande har ligesom Danmark udtrykt, at det ikke er traktatforhandlinger, der er brug for. Der er
brug for, at vi styrker EU's indsats inden for områder, der optager borgerne. Det gælder f.eks. kli-
makampen, som vi synes, at vi skal levere på. Det er irregulær migration og Europas håndtering af
det. Det er spørgsmålet om Europas rolle i verden. Derudover er der nogle institutionelle spørgs-
mål, hvor Danmark også er gået i front for større åbenhed i EU, fordi det er med til at sikre bedre
processer, større kontrol og bedre mulighed for at få EU mere demokratisk forankret.
Side 661
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Jeg er lidt bange for, at konferencen kan blive overtaget af andre interesser end borgernes, men
det vil vi gøre alt for at undgå. Jeg har været med til flere af plenarerne, og vi kaster os over debat-
ten
den er vigtig. Jeg synes bare, at vi skal være enige om, at hele formålet med projektet var at
lytte til borgernes ønsker, for vi kan altid lytte til Europa-Parlamentets, Kommissionens og med-
lemslandenes ønsker.
5. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Siden sidst
Omarbejdning af forordningen om europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde
Udenrigsministeren:
I har tidligere på ugen fået tilsendt grund- og nærhedsnotat om forslaget, og
vi drøftede det også på vores seneste møde forud for Rådet for Almindelige Anliggender i januar
2022 i forbindelse med punktet om den samlede demokratipakke.
Fra dansk side er vi gået aktivt ind i forhandlingerne og søger sammen med ligesindede at trække
teksten i vores retning. Vi har bl.a. stort fokus på forslaget om at tillade europæiske politiske partier
at føre kampagne med midler fra EU-budgettet i forbindelse med folkeafstemninger.
Det franske EU-formandskab sigter umiddelbart mod at vedtage et forhandlingsmandat i Rådet
allerede i marts. Det er en meget ambitiøs tidsplan, og det er ikke sikkert, at det går sådan. Men
det er en mulighed, at jeg kommer til præsentere et forhandlingsoplæg om sagen for udvalget i
marts.
Inden da vil jeg
som jeg også nævnte sidst
gerne invitere udvalget til en teknisk briefing om
denne omfattende sag. Så kan vi folde detaljerne ud, og I vil få god mulighed for at stille tekniske
spørgsmål.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 662
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
FO
Punkt 5. Sager på Sundhedsministeriets område
Sundhedsministeren:
Jeg forelægger henstillingen til Rådets afgørelse vedrørende de kommen-
de forhandlinger om en international pandemiaftale og supplerende ændringer af det internationale
sundhedsregulativ til forhandlingsoplæg.
Dernæst vil jeg orientere udvalget om en pakke af tre retsakter om lægemidler, som skal sikre læ-
gemiddelforsyningen til Nordirland, Cypern, Irland og Malta som led i forhandlingerne mellem EU
og UK om den såkaldte Nordirlandsprotokol.
FO
a) Henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til på Den
Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om indgåelse af en
international aftale om pandemiberedskab og -indsats og om forhandlinger om
supplerende ændringer af det internationale sundhedsregulativ (2005)
Orientering
KOM (2021) 0766
EUU alm. del (20211)
Bilag 270 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Sundhedsministeren:
Der lægges med henstillingen op til, at medlemslandene giver mandat til
Kommissionen til at forhandle den kommende pandemiaftale i regi af WHO og en mulig revidering
af sundhedsregulativet på vegne af EU-medlemslandene.
Jeg forelægger i dag sagen til forhandlingsoplæg
på trods af, at der endnu ikke er konkret viden
om indholdet af den kommende pandemiaftale. Det gør jeg, da der skal tages stilling til den danske
holdning til Kommissionens henstilling
om at forhandle på vegne af EU’
medlemslande i de kom-
mende forhandlinger om en pandemiaftale.
Men først vil jeg give lidt baggrund til udvalget om, hvordan denne pandemiaftale er kommet på
bordet. Forslaget om en pandemiaftale blev først introduceret af formanden for Det Europæiske
Råd, Charles Michel, i november 2020. Siden har et uafhængigt evalueringspanel under WHO haft
til opgave at evaluere det globale pandemiberedskab med udgangspunkt i covid-19. Panelet ar-
gumenterede for, at en styrkelse af det globale pandemiberedskab kræver mere robust ledelse i
global sundhed. Dertil anbefalede panelet etableringen af en international pandemiaftale med for-
ankring i WHO’s forfatning, som anvendes til aftaler
med bindende karakter. På en ekstraordinær
session i november 2021
vedtog WHO’s medlemslande en beslutning om rammerne for de fremti-
dige forhandlinger om en international pandemiaftale.
Når så mange lande skal blive enige om en ramme for en fremtidig aftale, tager det tid. Den videre
proces herfra er, at der nu er nedsat et mellemstatsligt forhandlingsorgan i WHO-regi. Forhand-
lingsorganet skal mødes første gang inden den 1. marts 2022 og vil på sigt udforme et arbejdsdo-
kument om indholdet af en pandemiaftale. Efter planen vil forhandlingsorganet præsentere det en-
delige resultat af forhandlingerne om en ny pandemiaftale i maj 2024, altså om ca. 2 år.
Side 663
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Sideløbende vil der formentlig være forhandlinger blandt WHO’s medlemslande om målrettede
ændringer af det internationale sundhedsregulativ. USA har nemlig foreslået, at man genbesøger
regulativet, fordi der ikke er nok fokus blandt alle landene på at overholde og implementere indhol-
det. Men vi er, som det fremgår, stadig meget tidligt i forhandlingerne omkring pandemiaftalen og
revisionen af sundhedsregulativet. Der foreligger endnu ikke et udkast til en aftale, og det er derfor
begrænset, hvad vi kan sige om indholdet af en kommende pandemiaftale på nuværende tids-
punkt.
Jeg er her i dag, fordi der er fremsat forslag til forhandlingsdirektiv, hvor Kommissionen skal for-
handle på vegne af EU medlemslandene. Kommissionen henviser til artikel 218 (TEUF) i henstil-
lingens retsgrundlag. Den muliggør, at Kommissionen kan udforme henstillinger til Rådet med
henblik på afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger og om udpegelse af Unionens
forhandler. I henhold til artiklen kan Rådet desuden give forhandleren direktiver og udpege et sær-
ligt udvalg, som der skal føres samråd med under forhandlingerne.
Kommissionen tager forbehold for, at det konkrete indhold af en kommende pandemiaftale endnu
ikke er kendt. Men Kommissionen fremhæver, at formålet med aftalen er at adressere grænse-
overskridende sundhedstrusler med potentiale til at udvikle sig til en pandemi. Kommissionen vur-
derer derfor, at en kommende pandemiaftale kan have betydning for Unionens kompetencer eller
for EU-lovgivning på områder som sundhed, handel, fri bevægelse, databeskyttelse, det indre mar-
ked og udviklingssamarbejde.
Kommissionen understreger også, at der endnu ikke foreligger en beslutning om konkrete ændrin-
ger i det internationale sundhedsregulativ. Vurderingen er dog, at eventuelle ændringer kan have
betydning for Unionens juridiske rammer vedrørende grænseoverskridende sundhedstrusler. Der-
for anfører Kommissionen, at det er vigtigt, at Unionen deltager i fremtidige forhandlinger, herunder
om sundhedsregulativet.
Indholdsmæssigt lægger forhandlingsdirektivet fra Kommissionen op til, at pandemiaftalen skal
bidrage til et styrket pandemiberedskab med fokus på forebyggelse og overvågning af grænse-
overskridende sundhedstrusler. Bl.a. skal der være fokus på
retten til at nyde det højest mulige sundhedsniveau.
lige adgang til sundhedsprodukter i forbindelse med sundhedskriser, herunder værnemid-
ler, vacciner og lægemidler.
øget fokus på en One Health-tilgang
altså sammenhængen mellem menneskers, dyrs
og miljøets sundhed.
international solidaritet.
Dertil er et vigtigt fokus, at der sikres bedre kapacitetsopbygning
i alle WHO’s medlemslande.
Kommissionen fremhæver også, at FN’s medlemsstater
og organisationer for regional økonomisk
integration bør gives mulighed for at blive parter i pandemiaftalen, ligesom der bør indføres sær-
ordninger for samarbejde med relevante internationale organisationer og ikkestatslige interessen-
ter. Med henstillingen lægges der desuden op til, at ændringer af sundhedsregulativet skal være
Side 664
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
målrettede samt præcisere og skærpe det nuværende indhold. Det skal i sidste ende gerne sikre
en mere effektiv implementering af sundhedsregulativet.
Fra dansk side støtter vi etableringen af en international pandemiaftale med forankring i WHO. Det
er vigtigt, at der kommer øget fokus på global sundhed, og at der mobiliseres ressourcer til en
stærkere global beredskabsindsats.
Det fremgår også af grund- og nærhedsnotatet, at Kommissionen overordnet lægger op til, at pan-
demiaftalen skal sikre følgende:
Sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse.
Påvisning og rapportering.
Beredskab og indsats over for pandemitrusler.
Monitorerings- og håndhævelsesmekanismer.
Beredskabsstrategier, der involverer hele regeringer eller er tværsektorielle.
Teknisk bistand og kapacitetsopbygning i lav- og mellemindkomstlande.
Efter covid-19 må man konstatere, at det har haltet med nogle af disse elementer, og netop derfor
er det vigtigt, at vi får oprustet i hele verden.
Regeringen finder generelt, at der vil være stor merværdi i at styrke WHO. Covid-19 har i den grad
vist os, at der er behov for et mere effektivt, robust og retfærdigt globalt pandemiberedskab, så
verden bliver bedre rustet til at håndtere fremtidige sundhedskriser. Covid-19 har også tydeliggjort
et behov for at styrke implementering og overholdelse af sundhedsregulativet. Regulativet er i dag
17 år gammelt, og det giver god mening at genbesøge indholdet og se, om vi kan gøre mere for, at
det bliver implementeret i hele verden.
For Danmark er det dertil vigtigt, at man ikke arbejder i parallelle spor, og der skal derfor være
overensstemmelse mellem ændringer af sundhedsregulativet og indholdet af den kommende pan-
demiaftale. Derfor giver det rigtig god mening, at Kommissionen arbejder for, at pandemiaftalen og
en eventuel revision af sundhedsregulativet er i overensstemmelse med både EU-lovgivningen og
EU’s forpligtelser i andre internationale aftaler.
Henstillingen lægger op til, at der vil være tale om delt kompetence og derfor en blandet aftale. Det
betyder, at aftalen indgås af EU som union
såvel som af EU-medlemslandene. Og at medlems-
landene hver især også skal give deres samtykke til aftalen. Jeg vil i denne sammenhæng bemær-
ke, at det ikke er usædvanligt, at Kommissionen forhandler på vegne af medlemslandene om inter-
nationale traktater og aftaler
også på områder, hvor der kan være national kompetence. Det er jo
en af idéerne i Lissabontraktaten
nemlig at man muliggjorde, at EU kan forhandle med én samlet
stemme med henblik på at øge EU’s, og dermed også medlemslandenes, gennemslagskraft og
sikre konsistens i internationale forhandlinger. Eksempler kan være WTO-aftaler og tobaksområ-
det, hvor Kommissionen har forestået forhandlinger på vegne af medlemslandene.
I denne situation lægger regeringen op til at støtte Unionens deltagelse i forhandlingerne om en
international pandemiaftale og målrettede ændringer i sundhedsregulativet. Fra dansk side mener
Side 665
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
2737609_0036.png
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
vi, at det både vil styrke EU’s rolle i global sundhed, og dermed også WHO’s rolle, samtidig med at
danske interesser bliver varetaget med størst tyngde.
Men når Danmark og de øvrige medlemslande giver Kommissionen mandat til at forhandle pan-
demiaftalen, betræder vi i et vist omfang ny grund på sundhedsområdet. Der foreligger nemlig ikke
»traktatkompetence« for Europa-Kommissionen på sundhedsområdet, som der er på andre områ-
der. Vi har derfor ikke tidligere stået i en helt tilsvarende situation på sundhedsområdet. Det er re-
geringen meget bevidst om. Derfor vil regeringen have fokus på, at der sættes klare rammer for
Kommissionens forhandlingsmandat via de forhandlingsdirektiver, som EU’s medlemslande skal
beslutte.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg er derfor, at Danmark tilslutter sig henstillingen til Rådets afgørelse
om at give Kommissionen mandat til at forhandle en kommende pandemiaftale og en revision af
det internationale sundhedsregulativ.
Fra dansk side lægger regeringen
vægt på vigtigheden i arbejdet med etablering af en juridisk bindende pandemiaftale med
forankring i WHO.
stor vægt på, at Kommissionen under forhandlingerne respekterer medlemslandenes nati-
onale kompetencer og ikke går ud over de grænser, der er sat for Unionens kompetencer
på sundhedsområdet, herunder det forhandlingsmandat, som Kommissionen gives af
medlemslandene.
vægt på, at medlemslandene løbende bliver orienteret om og inddraget i forhandlingerne,
eventuelt gennem nedsættelsen af et af Rådet udpeget særligt udvalg. Dette sikrer med-
lemsstaternes tætte involvering i forhandlingerne.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten er stor tilhænger af internationale aftaler og især forpligtende
aftaler. Det elsker vi. Derfor er vi også hundrede og ti procent bag den aftale, man forsøger at ind-
gå i WTO. Jeg havde for nylig mulighed for at diskutere det i Genève med generaldirektøren for
WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, og jeg synes, at argumenterne for at forpligte en række
lande er ekstremt vigtige.
Men hvor kommer EU ind? Jeg er i hvert fald ikke tryg ved, at vi giver Kommissionen så omfatten-
de rammer til at forhandle på vegne af Danmark. Vi ved ikke, præcis hvor det ender. Nu skal jeg
ikke nævne taksonomien, men vi ved ikke, hvad der kommer ud af det. Sundhedsområdet falder
under medlemsstaternes kompetence. På det grundlag kan Enhedslisten ikke umiddelbart støtte
forhandlingsoplægget. Jeg vil slet ikke afvise, at vi kunne gøre det på et senere tidspunkt.
Hvad er begrundelsen for, at Kommissionen skal forhandle på vegne af Danmark? Jeg synes ikke,
at argumenterne med, at det gør man også andre steder, er så gode. Det er sikkert fint, når det
gælder handel, det er jo Kommissionens prærogativ osv., og der er sikkert også mulighed for det i
henhold til en eller anden paragraf. Det er vel stadig væk et mellemstatsligt samarbejde i WHO-
regi?
Side 666
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Vil Folketinget skulle godkende en endelig aftale? Eller formuleret på en lidt anden måde: Får
Kommissionen mulighed for at indgå en aftale, og så er løbet kørt, så vi reelt kun kan sige ja eller
melde os ud af EU? Bliver der forelagt forhandlingsoplæg for den endelige aftale i udvalget?
Det fremgår af samlenotatet, at der er tale om en blandet aftale, fordi sundhedsområdet er en nati-
onal kompetence. Betyder det, at den skal vedtages i Folketinget, inden den kan ratificeres i EU?
Det gælder for andre blandede aftaler. Eller vil dele af aftalen kunne behandles, uden at Folketinget
bliver involveret?
De spørgsmål ændrer nok ikke ved, at Enhedslisten på nuværende tidspunkt ikke kan støtte for-
handlingsoplægget med den usikkerhed om, hvad vi egentlig giver mandat til. Hvis ministeren
kommer igen om 1 måned, når der er lidt mere klarhed over, hvad ministeren egentlig ønsker, at
EU skal gøre i denne forbindelse, kan vi muligvis ændre holdning.
Anne Valentina Berthelsen:
Jeg synes egentlig, Søren Søndergaard rejser nogle meget interes-
sante spørgsmål, så det ser jeg også frem til at høre svaret på.
Hvor ender vi henne med hensyn til f.eks. lige og retfærdig adgang til vacciner og gennemsigtighed
i medicinalvirksomheder? Det har fyldt enormt meget i vores covid-19-håndtering, også på interna-
tionalt plan.
Alex Ahrendtsen:
Søren Søndergaard stillede nogle spørgsmål, som virkelig sætter tingene på
spidsen, og som er meget præcise. Dansk Folkeparti kan heller ikke støtte forhandlingsoplægget af
den enkle årsag, at EU får mandat til at forhandle på bl.a. Danmarks vegne om en global pandemi-
aftale. Vi mener ganske enkelt ikke, at vi skal lægge dansk sundheds- og krisepolitik i fremmede
hænder.
Vi er for et mellemstatsligt samarbejde, når det kommer til vidensdeling om et pandemiredskab,
men denne overstatslige aftale kan jo spænde ben for Danmarks muligheder i en ny pandemisitua-
tion. Vi så, at det var nationalstaterne, som reagerede hurtigt og effektivt i pandemiens første fase,
mens EU overhovedet ikke kunne finde sine ben at stå på. Det var ret pinligt at se. Vi kommer ikke
til at kunne støtte mandatet, selv om vi selvfølgelig ser frem til at få svar på Søren Søndergaards
virkelig præcise og gode spørgsmål.
Kim Valentin:
Jeg støtter Søren Søndergaards spørgsmål. Venstre kan støtte forhandlingsoplæg-
get, for selvfølgelig skal vi forhandle den aftale. Men jeg håber også, at ministeren kommer tilbage
til udvalget og fortæller os, hvad indholdet er i den aftale, som Danmark indgår, og spørger udval-
get, når der er noget at spørge om. Som ministeren selv siger, er der jo ikke noget indhold i det
endnu. Det er reelt lidt en blankocheck, vi giver regeringen på tillidsbasis.
Anne Sophie Callesen:
Radikale Venstre er absolut indstillet på at støtte forhandlingsoplægget. Vi
synes, det er meget vigtigt, at EU får forhandlet en aftale. Vi har egentlig den modsatte bekymring:
Om man med denne aftale, også når pandemien klinger af i resten af verden, stadig væk vil have
et tilstrækkelig stærkt fokus på betydningen af at have et beredskab. Man har tidligere diskuteret, at
det var vigtigt, men der var ikke nogen overhængende trussel. Hvordan vil man sikre, at der stadig
væk er fokus på det, det øjeblik en overhængende trussel er væk igen? Vi mener, at det er vigtigt,
at regeringen giver et stærkt mandat til Kommissionen at forhandle ud fra, men også at man holder
Side 667
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
øje med, at man virkelig har et stærkt beredskab for kommende pandemier
også når der er gået
et stykke tid.
Hvad vil ministeren gøre for at holde fokus på også at lære af forskellige landes erfaringer med
forskellige strategier til håndtering af pandemien? Der har jo været mange diskussioner om strategi
undervejs. Var den svenske eller den danske strategi mest fornuftig? Det kan vi jo først se, når vi
for alvor er på den anden side. Selv om vi egentlig skal diskutere noget andet i dag må ministeren
gerne kommentere på, om man på kommende rådsmøder vil drøfte, hvad man kan lære af hinan-
dens erfaringer i de forskellige europæiske lande.
Sundhedsministeren:
De af jer, som ikke kunne støtte forhandlingsoplægget, anerkendte det
fuldstændig afgørende i at styrke det globale samarbejde på området. I satte også fingeren på nog-
le af de steder, hvor det ikke er lykkedes. Jeg er helt enig med Alex Ahrendtsen i, at man sagtens
kan kritisere EU for i starten ikke at tage nok ansvar. Danmark pressede på for, at EU skulle tage
ansvar. Jeg sad selv om natten og fik nådigst lov til at tale med en af de meget store globale vacci-
neproducenter. Det var fuldstændig håbløst at komme igennem og lægge indkøb ind, og det sam-
me oplevede mange andre lande. Norge kom med i EU’s indkøb, for de kunne heller ikke købe på
egen hånd, selv om det er et meget rigt land.
Vi pressede på for, at EU skulle tage ansvar for at købe vacciner f.eks. og være med til at udvikle
vaccine, og det lykkedes. EU er nu det sted i verden med den største vaccineudrulning og også
den region i verden, der har doneret flest vacciner. Men i forhold til den situation, vi stod i, gik der
for lang tid. Det er vores forpligtelse at lære af det og undersøge, hvad vi skal bygge op i WHO og
EU, således at der ikke er strukturer, der forhindrer, at man kan tage det ansvar, når sådan noget
sker igen. Sundhed er en national kompetence, og skal også være det fremover, men vi er nu ble-
vet mindet om, at sundhed i den grad er grænseoverskridende for en række truslers vedkommen-
de.
Til Søren Søndergaard: Hvorfor skal Kommissionen overhovedet forhandle på Danmarks vegne?
Man kan godt sige, at vi synes, hvert land skal forhandle for sig selv. Men det var ikke et land, der
kom med idéen
det var EU, der kom med idéen, og der er nu gået 1 år. Efter at have vurderet det
og haft eksperter inde har man så besluttet sig for at gøre det, men der går 2 år mere, så vi kom-
mer ind i 2024, før vi har noget færdigt.
I kender og har stor erfaring med internationale fora, og I ved, hvor ekstremt vanskeligt og tungt
det er, og derfor tror regeringen, at det kun vil styrke vores interesser og vores mulighed for at løfte
det globalt, at EU taler med én stemme og trækker i den rigtige retning. Man må konstatere, at det
er takket være EU, som har trukket dagsordenen indtil nu, at vi overhovedet har den proces, der nu
er sat i gang. Derfor synes vi, at det er fornuftigt.
Der spørges også til, om Folketinget vil skulle godkende en endelig aftale, og svaret er ja. Dette
forhandlingsoplæg angår strukturen for, hvordan forhandlingerne starter, mere end det angår ind-
holdet. Jeg vil meget gerne tilkendegive, at vi kommer tilbage til udvalget, når vi kender indholdet
og kan se en landingsbane. Det kan være, at den ikke er så ambitiøs, som vi kunne håbe
det har
vi jo nok erfaring for. Vi skal vurdere, om det er ambitiøst nok og selvfølgelig også forholde os til,
hvad vi ellers har.
Side 668
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Anne Valentina Berthelsen spørger til, om transparens og gennemsigtighed i medicinalvirksomhe-
derne bliver en del af det, og det kan jeg på nuværende tidspunkt simpelt hen ikke svare på. Den
diskussion må vi også have med hinanden.
Jeg kan selvfølgelig godt se Alex Ahrendtsens pointe, men der er stor forskel på situationen nu og
de første 3 måneder, for det var frustrerende. Status nu er, at der ikke er andre regioner i verden,
som har klaret det bedre end EU med hensyn til vacciner og deling af data osv. Systemet var ikke
sat op til at reagere hurtigt, så det skal vi drøfte konkret i EU-regi. Vi skal også drøfte, hvordan vi
gør det på en måde, som ikke fjerner national kompetence, men som sikrer, at vi er transparente
om, hvad vi finder, og at vi deler data og køber fælles ind af de ting, der pludselig er knaphed på,
på det globale marked, når det er relevant.
Danmark er ekstremt optaget af One Health, og det forventer jeg, at EU også vil være. Superbakte-
rier, som er resistente over for antibiotika, stiger og stiger i antal, og vi ved, at det koster millioner af
dødsofre hvert eneste år. Vi ved også, at det vil udløse det, som Verdensbanken kalder the slow
motion tsunami, hvis vi ikke får løst det problem. Det vil være en tsunami, som om få årtier vil koste
10 millioner dødsfald om året og globalt set vil koste det samme som en ny finanskrise. De største
ofre for det er lande i lav- og melleindkomstgruppen, som begynder at have animalsk produktion
osv., men som slet ikke har den sikkerhed, vi har i Danmark.
De bakterier, som bliver resistente, breder sig til resten af verden. Det vil sige, at det er en ny
sundhedskrise, som allerede er i gang, og som kun vil blive større. Vi har jo ICARS (International
Centre for Antimicrobial Resistance), som Danmark støtter og er medlem af, som en af de vigtige
spillere på det område, men det er helt oplagt, at WHO også skal fokusere på det. Det er ikke en
garanti for, at det kommer med, men jeg mener, at det vil være utilfredsstillende, hvis det ikke
kommer med.
Til Anne Sophie Callesen: Søren Søndergaard havde talt med Tedros Adhanom Ghebreyesus,
som har holdt taler om den næste pandemi i cirka 10 år. Verdenssamfundet har lukket ørerne for
det, indtil han så fik ret. Nu er vi simpelt hen nødt til at have fokus på det manglende beredskab på
alle områder
vaccineproduktion og værnemidler, men også på deling af data, fund og transpa-
rens om, hvad de forskellige lande finder. Det er stærkt frustrerende. Fra Danmarks side har vi i
den grad delt al data, vi havde, men al data skal jo deles overalt lynhurtigt, for tid er en stor faktor.
Jeg er enig i din analyse af, at det er vigtigt, at der sidder nogle ved det forhandlingsbord, som vil
rykke på det, og det beder vi EU om at levere.
Der spørges også til, hvad vi kan lære af forskellige andre landes håndtering. Det er helt oplagt, at
vi skal det se på det. Der har været temmelig meget debat i danske medier om forskellen mellem
Danmark og Sverige. Men jeg har lige været til uformelt rådsmøde, og der står Danmark og Sveri-
ge ikke som de store modsætninger. Hvis man ser på, hvor mange nedlukninger og tiltag, vi har
haft i Danmark og Sverige på 2 år, er vi faktisk temmelig ens. Sverige har haft høje dødstal og des-
værre længere perioder med overdødelighed, men andre lande i Europa har haft udgangsforbud
og meget strikse nedlukninger. Danmark var lidt hurtigere til at lukke ned end Sverige, men nu er vi
hurtigere til at lukke op. Der er altså ikke kæmpestor forskel mellem Danmark og Sverige. På de
vigtige tal som overdødelighed ligger vi et lidt andet sted end Sverige, men i europæisk og globalt
Side 669
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
perspektiv ligger vi i den samme kategori. Der er masser at lære af hinanden, og vi skal helt sikkert
også sikre, at det arbejde sker i EU med hjælp fra internationale eksperter.
Anne Valentina Berthelsen:
Det er rigtig fint, hvis ministeren kommer tilbage til udvalget, og vi
også får drøftelsen i salen. Kan ministeren bekræfte, at det selvfølgelig respekterer kompetence-
fordelingen mellem Danmark og EU? Og kan ministeren bekræfte, at regeringen har tænkt sig at
fortsætte med at kæmpe for mange af de ting, som vi har drøftet ved flere forskellige lejligheder i
dansk kontekst, der godt kunne have gået bedre i forbindelse med covid-19-håndteringen? Især for
os er lige og retfærdig fordeling af vacciner, adgang til vacciner for andre lande end bare Danmark
og gennemsigtighed og transparens i forbindelse med medicinalvirksomhedernes fremstilling af
dem ret vigtigt.
Socialistisk Folkeparti kan støtte forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten er hundrede procent for, at artikel 19 i
WHO’s
forfatning udnyt-
tes i det mellemstatslige samarbejde WHO, der giver mulighed for at udarbejde en juridisk binden-
de aftale. Det kommer vel også til at omfatte spørgsmålet om udveksling af oplysninger om pan-
demier. F.eks. hvor mange oplysninger Kina har givet og hvor hurtigt
det er vel også en del af
det.
Vi er også for, at Kommissionen med henvisning til FN får mulighed for at indgå som part i afta-
len, men det løser ikke det problem, jeg formulerede: Hvad er det egentlig Kommissionen skal for-
handle? Det er stadig meget uklart, men det kan vi måske komme ind på. Hvis vi i dag overdrager
magten til at forhandle til Kommissionen, kan vi så trække den magt tilbage? Er det i dag, vi beslut-
ter, at Danmark ikke forhandler mere, og nu forhandler Kommissionen på Danmarks vegne, eller er
der mulighed for at trække det tilbage?
Hvis Kommissionen indgår en aftale, er vi så forpligtede af den, eller hvad skal der til for, at vi
kan få den ændret i Kommissionen? F.eks. har vi
i EU’s taksonomi
overgivet retten til at bestem-
me, om a-kraft og sort gas skal betegnes som grøn energi til Kommissionen, og så er det ikke nok
med et flertal for at trække det tilbage. Så skal der være et superflertal for at trække det tilbage, og
der skal være et absolut flertal i Europa-Parlamentet. Jeg ved ikke, om de samme regler gælder
her, men det er en problematik, jeg godt vil have afklaret.
Sundhedsministeren:
Jeg kan bekræfte, at kompetencefordelingen mellem Danmark og EU re-
spekteres, og at vi kæmper for nogle af de elementer, som har været vigtige, nemlig lige og retfær-
dig fordeling af og adgang til vacciner. Det er global solidaritet og desuden beskyttelse af Dan-
marks borgere, for globale sundhedskriser rammer selvfølgelig også Danmark. Danmark er et vel-
stillet land, så vi har langt bedre kort på hånden, når sådan noget rammer. Men sundhedstrusler
kender overhovedet ingen grænser, og derfor er det selvfølgelig også på alle måder i Danmarks
interesse. Der kan også være sundhedskriser andre steder på jorden, som af forskellige årsager
ikke rammer Danmark, men der har vi også et ansvar for at hjælpe og for at sikre folkesundheden
globalt. Det er der utallige gode argumenter for ud over det helt grundlæggende menneskelige ar-
gument.
Til Søren Søndergaard: Det er korrekt, at vi vender tilbage, når vi når lidt mere ned i indholdet, men
udveksling af oplysninger er helt fundamentalt. Der nævnes også forskellige problematikker, som
Side 670
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
har været i spil, og man kan næsten regne ud, at globale forhandlinger i WHO-regi ikke bliver nemt.
Vi må se, hvor langt vi kan nå, men det siger sig selv, at vi er nødt til at forbedre det.
Der spørges også, om vi kan trække mandatet tilbage, hvis de om et år forhandler om noget, vi
ikke er trygge ved. Vi siger ja til, at de tager opgaven og informerer og inddrager medlemslandene
undervejs, bl.a. gennem det særlige udvalg. Derefter skal Danmark godkende resultatet, før EU
kan godkende det.
Jeg kan genkende den grundlæggende røde tråd i diskussionerne i udvalget i diskussionerne mel-
lem EU's medlemslande om, at vi i store træk alle sammen har et stort ønske om og et behov for
en oprustning af det internationale arbejde, som peger i de retninger, vi drøfter her. Og jeg går selv-
følgelig ud fra, at Kommissionen har en interesse i at være lydhør over for det.
Søren Søndergaard:
Hvis resten af Folketinget føler sig overbevist om klarheden i det, der bliver
sagt, betyder det jo mindre, hvad Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener
så har ministeren sit
mandat. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår det. Jeg kan ikke gennemskue processen i,
hvad vi godkender i dag, og hvilken konsekvens det har. Der er jo en grund til, at ministeren ønsker
et mandat
det skyldes, at vi afgiver noget, men jeg har svært ved at se, hvad det er. Jeg kan ikke
se andet, end at Kommissionen må få en kompetence, som vi ikke kan tage tilbage. Når Kommis-
sionen senere skal forhandle i Rådet, kan vi selvfølgelig give et mandat til, hvad den danske rege-
ring skal mene i de forhandlinger, men jeg kan ikke se, at vi kan trække det tilbage, at Kommissio-
nen har fået kompetencen, så jeg forstår ikke, hvad forhandlingsoplægget går ud på.
Enhedslisten kan ikke støtte forhandlingsoplægget, men vi må komme tilbage til det for at se, om
det holder vand.
Den fungerende formand:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ytret sig imod det.
Side 671
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
af direktiv 2001/20/EF og 2001/83/EF, for så vidt angår undtagelser fra visse
forpligtelser vedrørende visse humanmedicinske lægemidler, der gøres
tilgængelige i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland samt Cypern,
Irland og Malta
Orientering
KOM (2021) 0997
EUU alm. del (20211)
Bilag 270 (samlenotat side 8)
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Punkt b, c og d blev behandlet samlet.
c) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) nr. 536/2014 for så vidt angår en undtagelse fra visse
forpligtelser vedrørende forsøgslægemidler, der gøres tilgængelige i Det
Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland såvel som i Cypern, Irland og
Malta
Orientering
KOM (2021) 0998
EUU alm. del (20211)
Bilag 270 (samlenotat side 13)
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Punkt b, c og d blev behandlet samlet.
d)
Kommissionens delegerede forordning (EU) …/… af 17.12.2021 om ændring af
delegeret forordning (EU) 2016/161 for så vidt angår undtagelsen fra grossisters
forpligtelse til at deaktivere den entydige identifikator for produkter, der
eksporteres til Det Forenede Kongerige
Orientering
EUU alm. del (20211)
Bilag 270 (samlenotat side 17)
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Sundhedsministeren:
Jeg vil orientere udvalget om de tre retsakter, fordi de spiller en vigtig rolle i
forhandlingerne om implementeringen af Nordirlandsprotokollen.
De tre retsakter udgør Kommissionens samlede løsningsforslag til en af de konkrete udfordringer,
som vi ser i forbindelse med brexit. Løsningsforslaget er med til at vise, at løsninger faktisk er muli-
ge inden for rammerne af Nordirlandsprotokollen.
Nordirlandsprotokollen er en del af aftalen mellem EU og Storbritannien og vilkårene for Storbritan-
niens udtræden af EU, som trådte i kraft 1. januar 2021. Protokollen har til formål at tage hånd om
problemstillinger vedrørende bl.a. varehandel mellem Irland og Nordirland, der er opstået, efter at
Side 672
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Nordirland
som en del af Storbritannien
ikke længere er medlem af EU. Siden oktober 2021 er
der pågået forhandlinger mellem EU og Storbritannien for at løse konkrete udfordringer med im-
plementeringen af Nordirlandsprotokollen.
Den samlede pakke af retsakter skal sikre lægemiddelforsyningen til Nordirland, Cypern, Irland og
Malta. Fælles for de tre retsakter er, at de indeholder forskellige tekniske undtagelser for lægemid-
delaktiviteter og lægemidler, der distribueres fra Storbritannien til de fire små lande.
Den første retsakt er et direktiv, hvor det foreslås, at der kan udføres udvalgte lægemiddelaktivite-
ter i Storbritannien for lægemidler, der distribueres til de fire små lande. Aktiviteterne vedrører bl.a.
fremstilling og batchtestning.
Den anden retsakt er en forordning, hvor det foreslås, at der ikke skal kræves fremstillings- og im-
porttilladelse til forsøgslægemidler, der importeres til de fire små lande fra Storbritannien.
Den tredje retsakt er en delegeret forordning, hvor det foreslås at fravige forpligtelsen til at deakti-
vere identifikationskoden på lægemiddelpakninger, når pakningerne distribueres fra EU til Storbri-
tannien.
Undtagelserne er af teknisk karakter og er nærmere beskrevet i de tre notater, som er oversendt til
udvalget.
Regeringen noterer sig, at Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at indholdet af lægemiddelpakken
ikke har væsentlig betydning for lægemiddelforsyningen eller patientsikkerheden i Danmark.
Regeringen støtter derfor op om den foreslåede lægemiddelpakke. Det gør vi især, fordi den vil
være med til at sikre lægemiddelforsyningen i Nordirland, Cypern, Irland og Malta. Den er dermed
et vigtigt element i at beskytte folkesundheden i de fire engelsktalende lande.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til disse punkter.
Side 673
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Punkt 6. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Jeg forelægger alle punkter til orientering.
1. Markedssituationen for landbrugsvarer
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 21/2-22
Bilag 1 (samlenotat side 2)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Markedssituationen er generelt god for de fleste
produkter. Svinekødssektoren er dog en undtagelse med meget lave priser. Det er bl.a. på grund
af en lavere efterspørgsel i Kina og et meget stort udbud i EU.
Derudover er der også eksportbegrænsninger for europæisk svinekød på en række markeder på
grund af afrikansk svinepest. Der har været udbrud af afrikansk svinepest i Tyskland og senest i
Italien, hvilket har øget udbuddet endnu mere på de europæiske markeder. Der er derfor et pres fra
nogle medlemslande for at igangsætte støtteordninger, og flere er begyndt med national statsstøtte
til at hjælpe deres sektor. Det er ikke optimalt.
Grundlæggende er det en svær situation for mange danske og europæiske svineproducenter uden
lette løsninger. Der er dog tegn på, at svinekødsmarkedet er i gang med at tilpasse sig den nye
markedssituation.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 674
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
2. Sammenhængen mellem den europæiske grønne pagt, den fælles landbrugspolitik
og handelspolitikken
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 21/2-22
Bilag 1 (samlenotat side 6)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
I forbindelse med landbrugsreformen ønskede
Europa-Parlamentet
fokus på EU’s produktionsstandarder og importerede fødevarer. Kommissio-
nen skal derfor komme med en rapport om problemstillingen i juni 2022.
Det franske formandskab ønsker på den baggrund en drøftelse af, hvordan man sikrer større
sammenhæng mellem de standarder, man sætter for europæiske landmænd og EU’s handelspoli-
tik.
Fra dansk side støtter vi en ambitiøs, fair og bæredygtig europæisk handelspolitik, der er baseret
på åbne markeder, og som samtidig understøtter den grønne omstilling. Det er samtidig vigtigt, at
konkrete tiltag er i overensstemmelse med de internationale regler fastlagt i Verdenshandelsorga-
nisationen (WTO), samt at EU arbejder for indgåelse af ambitiøse handelsaftaler med omverden-
en. Det er også vigtigt, at der tages højde for de mindst udviklede lande.
Det er ikke en ny diskussion. Det er indlysende, at vi skal fremme høje globale standarder fra EU’s
side. Men det må heller ikke udvikle sig til protektionisme.
Anne Sophie Callesen:
Jeg ved fra ministerens tidligere virke som udviklingsminister, at spørgs-
målet om udviklingslandenes muligheder ligger ham meget på sinde, og det gør det også for Radi-
kale Venstre. Det er svært at være uenig i det, ministeren siger. Men det bliver interessant, når
man forholder sig konkret til det. Jeg kan forstå, at Frankrig ønsker, at de importerede landbrugs-
og fødevarer skal leve op til de produktionsstandarder, som gælder for EU's egen landbrugs- og
fødevareproduktion. Er regeringen enig i den franske tilgang til det?
Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:
Det er en svær balancegang. På den ene side vil
man gerne sikre, at der er en ordentlig standard og en ordentlig fødevaresikkerhed. På den anden
side vil man gerne hjælpe nogle markeder i gang, som har brug for at komme i gang, og være med
til at løfte udviklingslande, som i den grad har brug for samhandel, job og økonomi i det hele taget.
Derfor er vi selvfølgelig inspirerede af også den franske tilgang, men vi kommer til at kigge på det
fra sag til sag for at sikre, at der er den helt rigtige balance mellem ordentlig sikkerhed og en inklu-
derende tilgang til handel med udviklingslande, så de får en chance for at opbygge en selvstændig
økonomi. Vi ved, at det er afgørende vigtigt for at kunne få et bæredygtigt samfund på sigt, hvor
der er mulighed for jobskabelse, uddannelse osv.
Anne Sophie Callesen:
Den balance, ministeren skitserer, lyder fornuftig, men hvis formålet var at
være præcis, synes jeg faktisk ikke, at det var så præcist. Ligger der noget konkret fra det franske
formandskab? Det gør der vel, når ministeren siger, at man vil forholde sig fra sag til sag?
Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:
På sidste møde den 20. januar 2022 orienterede
vi om vores forventninger til det franske formandskab og redegjorde for, at formandskabet jo er
påvirket af, at der er præsidentvalg lige rundt om hjørnet efterfulgt af parlamentsvalg med udsigt til
Side 675
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
op til flere regeringsdannelser. Derfor er det også ret sparsomt, hvad der ligger af ambitioner fra det
franske formandskab. På et uformelt rådsmøde i Strasbourg mandag og tirsdag fik jeg lejlighed til
at tale med den franske minister, og deres betragtninger er meget overordnede indtil videre. Der
foreligger ikke udførlige dokumenter
heller ikke i forhold til samhandel med udviklingslande. Så
der er ikke noget helt konkret fra franskmændene endnu. I det omfang, der er det, vil vi selvfølgelig
dele det med udvalget.
Vi synes, at det er en god idé at arbejde mere kvalificeret med, hvordan vi kan skabe modeller,
hvor vi øger den samhandel, vi har, men også bruger den til at udvikle, kvalificere og styrke de for-
hold, der er i udviklingslandene. Det vil være hensigtsmæssigt, men der ligger ikke noget udførligt
arbejde nu. Det er meget overordnet og har form af hensigtserklæringer.
Anne Sophie Callesen:
Jeg er klar over, at det selvfølgelig også kan blive lidt ømtåleligt. Er det
ministerens indtryk, at Frankrig ønsker en større grad af protektionisme eller det modsatte?
Søren Søndergaard:
Jeg vil gerne komme med en politisk melding til det, ministeren skitserer,
som man måske kan karakterisere som et dilemma. Det er i hvert fald min opfattelse, at man må
finde andre måder at understøtte udviklingslande på, end ved at lade dem sende fødevarer, som
ikke er sikre, til EU-området. Når det gælder fødevarestandarder og -sikkerhed osv., kan der ikke
indgås kompromiser.
Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:
Til Søren Søndergaard: Jeg tror ikke, at der var
nogen, der lagde op til at gå på kompromis med fødevaresikkerhed på den måde. Men der var lagt
op til at finde en balance, hvor man kan tage nogle behørige hensyn.
Til Anne Sophie Callesen: Jeg siger ikke, at franskmændene lægger op til protektionisme, og jeg
siger heller ikke det modsatte. Det er en beskrivelse af, at der er en balance, der skal holdes, hvor
vi vil værne om vores fødevaresikkerhed, men også er klar over, at der er behov for at tage nogle
hensyn i forhold til udviklingslande. Det er overhovedet ikke for at underminere den fødevaresik-
kerhed, der er. Men at være bevidst om det gør, at man i konkrete sager kan kigge på, om der er
steder, hvor vi kan tage nogle hensyn. Det bliver lidt teoretisk, for man er nødt til at sidde med den
konkrete sag for at tage stilling til, om det giver mening. Det er et meget svært dilemma, for vi kan
heller ikke leve med, at man skal gå på kompromis med sikkerheden, som også Søren Sønder-
gaard er inde på.
Side 676
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
3. Rådskonklusioner om Codex Alimentarius 60 års jubilæum: muligheder og
udfordringer for EU
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 21/2-22
Bilag 1 (samlenotat side 9)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Codex Alimentarius er et selvstændigt organ un-
der FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation (FAO) og Verdenssundhedsorganisationen
(WHO).
Den udarbejder globale standarder og retningslinjer for sikre, sunde fødevarer og global samhan-
del med dem.
Fra dansk side kan vi støtte rådskonklusionerne, som sætter en retning for den fremadrettede EU-
indsats i Codex Alimentarius. Det gælder i forhold til de primære formål om at fremme global føde-
varesikkerhed og fair praksis i handlen med fødevarer. Men også for globalt at fremme aktuelle
EU-prioriteter særligt inden for bæredygtighed.
5. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 677
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
FO
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3849 (konkurrenceevne) den 24. februar 2022
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Erhvervsministeren:
Jeg forelægger tre sager til forhandlingsoplæg. De øvrige sager forelægges
til orientering.
FO
1. Forslag til forordning om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR)
Tidlig forelæggelse
KOM (2021) 0346
Rådsmøde 3849
Bilag 1 (samlenotat side 2)
Erhvervsministeren:
Forslaget drejer sig om en ny produktsikkerhedsforordning, der skal styrke
europæisk forbrugersikkerhed og gøre europæisk forbrugerregulering mere tidssvarende. Vores
nuværende direktiv er over 20 år gammelt, og det siger sig selv, at mange produkter i dag kan en
masse ting, vi overhovedet ikke havde tænkt på dengang. Telefonen kan mere end
pc’en
kunne
dengang, og fjernsyn, køleskabe osv. kan være online. Det stiller nye krav til lovgivningen og især
til forbrugersikkerheden, f.eks. med hensyn til cybersikkerhed i relation til produkter og usikre pro-
dukter, der er købt gennem e-handel.
Forslaget skal samtidig være med til at skabe større overensstemmelse mellem reglerne for pro-
dukter, der er omfattet af harmoniseringslovgivningen og ikkeharmoniserede produkter. De harmo-
niserede produkter er dem, vi har vedtaget fælles EU-regler om bl.a. sikkerhed for. Det kunne
f.eks. være personlige værnemidler, som vi alle har stiftet bekendtskab med de seneste par år.
Den kommende maskinproduktforordning, som jeg har fortalt om i efteråret 2021, er også et ek-
sempel på det harmoniserede område.
Men der er også produktgrupper, hvor vi ikke har vedtaget fælles regler. Her er produktsikkerheds-
forordningen helt central, fordi den sørger for at spænde et sikkerhedsnet ud, der gør, at produkter
uden fælles regler stadig skal være sikre. Lad mig give jer et eksempel på et produkt, der er omfat-
tet: batteriprodukter til børn f.eks. hårclips med LED-lys, hvor batterierne er tilgængelige med risiko
for alvorlige indre skader, hvis produktet sluges.
Regeringen hilser forslaget velkommen. Den teknologiske udvikling har ganske enkelt skabt nye
muligheder, der ikke er håndteret i det nuværende direktiv.
Vi skal som forbrugere kunne forvente et både ensartet og selvfølgelig også højt beskyttelsesni-
veau, uanset om et produkt er fyldt med ny teknologi eller ej. Og forbrugerbeskyttelsen skal ikke
være afhængig af, om man køber i en fysisk butik eller på nettet. Derfor er vi positive over for for-
slaget om at indføre specifikke forpligtelser for online markedspladser i relation til produktsikkerhed.
Ligesom i forbindelse med forordningen om digitale tjenester (DSA’en), som vi tidligere har drøftet i
udvalget, vil vi også her kæmpe for et såkaldt importøransvar. Det ser svært ud at få løftet impor-
tøransvaret i forhandlingerne om DSA’en, men vi kæmper fortsat for, at DSA’en ikke bliver en hin-
dring for, at vi kan gøre noget i dette forslag. Men vi så gerne, at produktforordningsforslaget var
Side 678
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
2737609_0049.png
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
endnu mere ambitiøst, så niveauet af forbrugerbeskyttelse på online markedspladser kommer op
på samme niveau som fysiske butikker, og at sælgere fra tredjelande via online markedspladser
ikke kan omgå reglerne for produktsikkerhed.
Vi mener også, at cybersikkerhed og risici ved produkter med kunstig intelligens bør tilføjes som
nye aspekter i vurderingen af produkters sikkerhed, men at der skal sikres overensstemmelse med
øvrige relevante EU-retsakter og tiltag. Det er vigtigt, at vi undgår overlap og uoverensstemmelser,
der kan skabe juridisk usikkerhed for forbrugere og virksomheder. Endelig støtter regeringen for-
slagets målsætning om generelt at styrke informationsniveauet til forbrugerne og sikre mere effek-
tive tilbagekaldelser af farlige produkter.
På ovenstående baggrund støtter regeringen forslaget, herunder at reglerne for markedsovervåg-
ning ensrettes på tværs af de harmoniserede og ikkeharmoniserede produktområder. Det må dog
ikke begrænse medlemsstaternes muligheder for at fastsætte regler uden for det harmoniserede
område.
FO
Regeringen
støtter, at det fælles EU-system til udveksling af oplysninger om farlige produkter viderefø-
res.
støtter målsætningen om at styrke informationen til forbrugerne om farlige produkter.
lægger stor vægt på, at niveauet af forbrugerbeskyttelse ikke afhænger af, om forbrugere
køber i fysisk butik eller online, herunder særligt at sælgere fra tredjelande via online mar-
kedspladser ikke kan omgå reglerne for produktsikkerhed.
lægger stor vægt på, at der altid findes en aktør i EU, der kan stilles til ansvar.
lægger vægt på, at de nye sanktionsbestemmelser ikke unødigt fratager medlemsstaterne
juridiske kompetencer.
lægger stor vægt på, at de forpligtelser, erhvervslivet og myndigheder pålægges, står mål
med gevinsterne i forhold til den forøgede forbrugersikkerhed.
Forslaget vil samlet set modernisere EU-reglerne om produktsikkerhed og styrke forbrugerbeskyt-
telsen i Europa. Jeg håber derfor, at udvalget kan støtte regeringens linje i denne sag.
Alex Ahrendtsen:
Dansk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget, men ikke uden bekymringer. Vi
er ikke sikre på, at det faktisk kommer til at beskytte danske og europæiske forbrugere, når det
kommer til varer, som er købt på markedspladser som f.eks. Amazon og Wish osv. Vi kan desuden
se, at online markedspladser egentlig ikke har nogen pligt til at sikre, at produkterne er lovlige, før
de bringes til salg og markedsføres til danske og europæiske forbrugere. Det er heller ikke så godt.
Derudover så vi også gerne, at online markedspladser blev kategoriseret som økonomiske opera-
tører. Dermed bliver de ligestillet med de aktører, som også er importører og distributører. Endelig
er vi lidt ærgerlige over, at det er kommet så sent i processen.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Det er klart, at der er et
kæmpe problem med åbningen af de indre grænser og kontrol med de ydre grænser, som ikke
fungerer, men vi synes ikke, at det er tilstrækkelig løsning på det. Ligesom Dansk Folkeparti mener
Side 679
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
vi, at manglende importøransvar for online markedspladser er et problem, som en del også gør
opmærksom på. Det ville hjælpe på vores indstilling, hvis ministeren ville lægge afgørende vægt på
det i forhandlingerne. Så kan vi godt overveje at skifte.
Desuden er det totalharmonisering og indskrænkning af det nationale råderum, fordi man bruger
artikel 114. Og endelig er det igen det med de mange delegerede retsakter, hvor vi lige har haft en
kedelig sag om, hvad det kan føre til.
Desuden vil jeg gerne vide, hvordan regeringen kan skrive i samlenotatet, at der ikke er problemer
med nærhedsprincippet for lige derefter at skrive, at der eventuelt kan være problemer med subsi-
diaritetsprincippet? Det kan jeg ikke helt gennemskue.
Men de tre andre problematikker fører frem til, at vi ikke kan støtte forhandlingsoplægget, medmin-
dre ministeren vil skifte til at lægge afgørende vægt på importøransvar for online platformene.
Erhvervsministeren:
Både Søren Søndergaard og Alex Ahrendtsen rører ved importøransvar.
Jeg håber også, at I lagde mærke til, at vi er det samme sted. Måske ikke med hensyn til vægtens
tyngde, men med hensyn til efterspørgslen af et egentligt importøransvar. Det er jo en reprise af
debatten om
DSA’en,
hvor vi også har lagt en ambitiøs linje fra dansk side og har kæmpet bravt,
men vi må bare konstatere, at importøransvaret ikke er på vej derhen, hvor vi synes, at det skal
være på vej hen. Derfor kæmper vi på DSA’en for,
at den forordning i hvert fald ikke kommer til at
stå i vejen for, at vi kan gøre noget tilsvarende med hensyn til produktsikkerhedsforordningen. Det
er også derfor, vi går ind i arbejdet med produktsikkerhedsforordningen med ønske om at få gjort
importøransvar gældende.
Jeg deler Alex Ahrendtsens syn på problemstillingen omkring online markedspladser, for det er
store produktmængder, der bliver importeret via online markedspladser. Derfor vil vi selvfølgelig
også gøre, hvad vi kan, for at der bliver opstillet regler og krav til, at de produkter, som kommer ind
på det danske og det europæiske marked via online markedspladser, er sikre. Vi har stort fokus på,
at markedspladserne ikke må blive en kattelem ind på det indre marked for farlige produkter. Derfor
er det vores holdning, at online markedspladser
og den tror jeg vi deler
skal pålægges mange
flere proaktive forpligtigelser. F.eks. at man får et ansvar for at sikre, at produkterne er i orden, når
de kommer ind ligesom på importøransvaret. Vi må se, hvor det ender, men det lyder, som om
vores holdninger ligger meget op og ned af hinanden, og det er jo som udgangspunkt rigtig godt.
Som på DSA’en mener regeringen, at det rigtige er at lægge den vægt på det, som vi har lagt, og
ikke en afgørende vægt på importøransvaret for at præge sagen i længst tid og bedst muligt. Det er
en gammelkendt diskussion, og der ser vi bare forskelligt på vægtenes betydning.
Vi har umiddelbart lidt svært ved at få Søren Søndergaards spørgsmål om samlenotatet til at give
mening, men vi vil gerne prøve at dykke lidt ned i det. Jeg tror, at der var en konkret sidehenvisning
til det.
Søren Søndergaard:
Regeringen skriver i samlenotatet på side 17: »Regeringen vurderer på det
foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.« I afsnittet med regeringens egen hold-
ning omkring beføjelser til Kommissionen står der: »Særligt i forhold til sanktioner, som historisk er
medlemsstaternes kompetence, vurderes det, at de meget detaljerede bestemmelser og kriterier
for fastlæggelse af bødesanktioner, afrapporteringer mv., udfordrer det traditionelle hensyn til med-
Side 680
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
lemsstaternes respektive juridiske systemer og eventuelt også subsidiaritetsprincippet«. Hvordan
harmonerer de to ting?
Der står i samlenotatet: »Forslaget slår fast, at medlemsstater ikke må forhindre, at produkter, der
er bragt på markedet før forordningens ikrafttrædelse og er i overensstemmelse med produktsik-
kerhedsdirektivet, fortsat gøres tilgængelig på markedet.« Det synes vi er lidt underligt. Det betyder
jo, at vi ikke kan indføre strammere regler på et område, hvis vi ønsker det. Hvad er grunden til, at
man slår det fast?
Erhvervsministeren:
Hver gang vi vedtager indgribende lovgivning, uagtet at den i sin karakter er
beskyttende og positiv, og vi gerne vil have den, er det også klogt, at der er en indfasning, så man
kan nå at omstille sig. Det er det hensyn, som jeg forstår ligger til grund for, at de nævnte produkter
fortsat skal gøres tilgængelige på markedet.
I forhold til at screene markedet for farlige produkter i dag har vi et fyrtårnsprojekt i vores sikker-
hedsstyrelse i Esbjerg, som screener nettet med avanceret kunstig intelligens og algoritmer for far-
lige produkter, der skal tages ned. Danmark er blandt de stærke på det felt, og vi har derfor allere-
de noget at byde på inden for de gældende produktsikkerhedsregler. Vi synes så, at det er en god
idé at lægge nye regler oven på det, og her vil det så i endnu højere grad også være muligt at gøre
os gældende.
Som jeg forstår teksten på side 17, handler den om, at vi jo har arbejdet for, at det ikke skulle på-
lægges at udstede administrative bøder. Hele forslaget som sådan vurderes ikke at have proble-
mer med hensyn til nærhedsprincippet, men delen vedrørende de administrative bøder ville blive
problematisk for Danmark, hvis det måtte ende der. Det ser dog ud til i den generelle indstilling, at
man lander et sted, hvor der ikke bliver tale om, at Danmark skal udstede administrative bøder.
Dermed er problemet med de juridiske aspekter løst. Jeg lægger til grund, at det er den eventuali-
tet, der er nævnt som en risiko, som udvalget skal være opmærksom på, men som vi politisk nu
forventer ikke bliver relevant alligevel i den nuværende indstilling.
Den fungerende formand:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Enhedslisten har ytret sig imod det.
Side 681
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
2737609_0052.png
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
FO
2. Forslag til forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked
Tidlig forelæggelse
KOM (2021) 0223
Rådsmøde 3849
Bilag 1 (samlenotat side 28)
Erhvervsministeren:
Sagen er på som politisk drøftelse til rådsmødet.
Forslaget hastebehandles af det franske formandskab, og derfor forelægges sagen nu til forhand-
lingsoplæg.
Forslaget har til formål at sikre mere kontrol med unfair subsidier fra tredjelande. EU har i dag ikke
de nødvendige værktøjer til at gribe ind i de situationer, hvor f.eks. kinesiske virksomheder med
statsstøtte i ryggen overtager eller køber sig ind i europæiske virksomheder. Det er et problem,
fordi det skævvrider markedet og gør, at nogle virksomheder på unfair vis kan udkonkurrere euro-
pæiske virksomheder, der spiller efter EU's statsstøtteregler.
Med forslaget forpligter vi virksomhederne til at anmelde udenlandske subsidier til Kommissionen,
hvis de skal fusionere, eller hvis de deltager i offentlige udbud.
FO
Regeringen anerkender, at europæiske virksomheder udfordres af unfair konkurrence fra
udenlandsk subsidierede konkurrenter, som ikke mødes af samme regler, som de europæiske er
underlagt.
Forslaget vil være et godt instrument til at håndtere disse udfordringer og skabe mere fair konkur-
rence. Derfor støtter regeringen generelt Kommissionens forslag. Men vi skal også huske på, at
udenlandske investeringer er nødvendige for det indre marked.
Derfor lægger regeringen stor vægt på, at forslaget ikke kan anvendes til protektionistiske
formål, og at det kun kan benyttes i konkrete og beviselige tilfælde, hvor konkurrencen for-
vrides.
Det er ligeledes vigtigt, at håndhævelsen af de kommende regler bliver både effektiv og
ensartet. Derfor lægger regeringen vægt på, at Kommissionen skal være enehåndhæven-
de myndighed.
Men regeringen lægger også vægt på, at Kommissionen ikke tildeles kompetence til at
vedtage delegerede retsakter i forbindelse med fastsættelse af tærskelværdier og tidsfri-
ster for undersøgelserne.
Derudover lægger regeringen vægt på, at forslaget fastlægges under hensyntagen til an-
den regulering, bl.a. ved at benytte relevante aspekter og begreber fra eksisterende regu-
lering.
For at mindske de administrative byrder for erhvervslivet lægger regeringen vægt på, at
reguleringen målrettes de udbud, hvor der er størst sandsynlighed for, at tredjelandssubsi-
dier vil forvride konkurrencen.
Side 682
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
2737609_0053.png
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Regeringen arbejder endvidere for, at længden af den foreslåede undersøgelsesproces på
op til 200 dage i forbindelse med offentlige udbud gøres kortere.
Regeringen lægger vægt på, at der etableres en mulighed for at undtage udbud i tilfælde,
hvor der er én eller ganske få tilbudsgivere. Det kan f.eks. konkret have betydning, hvis
der på en stor og vigtig offentlig opgave kun viser sig at være én tilbudsgiver, der byder på
opgaven.
Regeringen støtter forslagets tærskelværdier med hensyn til anmeldelsespligten i forbin-
delse med fusioner samt offentlige udbud.
Regeringen støtter, at fusioner og offentlige udbud under tærsklerne også kan undersø-
ges, hvis der eksempelvis formodes at være udenlandske subsidier involveret, som risike-
rer at fordreje den effektive konkurrence på det indre marked.
Endelig støtter regeringen en overgangsordning, således at subsidier ydet af tredjelande
før forordningens anvendelsesdato omfattes, hvis sådanne subsidier stadig har konkur-
rencefordrejende virkninger på det indre marked, efter at forordningen er trådt i kraft.
Alex Ahrendtsen:
Dansk Folkeparti kan støtte forhandlingsoplægget. Vi synes faktisk, at det er
godt, at EU styrker håndteringen af den ret væsentlige konkurrencefordrejning fra lande, der stats-
subsidierer.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten støtter forhandlingsoplægget, men vil vedtagelsen af denne
forordning afgrænse Danmarks mulighed for at indføre egne regler på området? Er der tale om en
totalharmonisering?
Den fungerende formand:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet ingen partier har ytret sig imod det.
Side 683
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
2737609_0054.png
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
FO
3.
Forslag om afgørelse til etablering af 2030 programmet for ”Vejen
mod det digitale
årti”
Tidlig forelæggelse
KOM (2021) 0574
Rådsmøde 3849
Bilag 1 (samlenotat side 48)
Erhvervsministeren:
Forslaget kaldes også Det digitale politikprogram.
Europa-Kommissionens forslag til et digitalt politikprogram indeholder tre hovedelementer. Det før-
ste er målsætninger for, hvor EU skal være med hensyn til digitalisering i 2030. Det andet er en
ambition om større samarbejde omkring at følge op på målene gennem en årlig statusrapport. Og
det tredje element er et nyt investeringsinstrument til at iværksætte større digitale projekter, som
understøtter indfrielsen af de digitale målsætninger.
FO
Regeringen finder, at der mangler fokus på den grønne omstilling, cybersikkerhed og tillid til digitale
teknologier i programmet.
Regeringen lægger derfor vægt på, at disse tre aspekter i højere grad afspejles i forslaget,
f.eks. i nye konkrete målsætninger afspejlet i den årlige rapportering. Samtidig bør målene
understøtte en bred og teknologineutral indsats, der styrker borgernes digitale kompeten-
cer og virksomhedernes konkurrenceevne. Her er det også vigtigt, at teknologifokus inde-
bærer et mål for robotteknologi.
Regeringen lægger derfor vægt på, at de konkrete målsætninger er resultatbaserede,
fremtidssikre og skaber reel værdi for borgere og virksomheder.
Regeringen lægger vægt på, at forvaltningen af det digitale politikprogram bygger på eksi-
sterende strukturer, og at forvaltningen giver medlemsstaterne et nationalt politisk råderum
samt fleksibilitet, hvad angår den konkrete indfrielse af målsætningerne.
Regeringen støtter yderligere tiltag, der muliggør et øget samarbejde og skaber mere
sammenhæng mellem medlemslandenes og Europa-Kommissionens investeringer i digi-
tale teknologier.
Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at nye finansielle instrumenter er åbne,
transparente og i overensstemmelse med konkurrence- og statsstøttereglerne og eksiste-
rende finansieringsinstrumenter.
Sidst, men absolut ikke mindst, lægger regeringen vægt på, at det endelige forslag skal
tage højde for potentielle store statsfinansielle omkostninger, der kan være i forbindelse
med indfrielsen af målsætningerne.
Alex Ahrendtsen:
Dansk Folkeparti støtter ikke forhandlingsoplægget, og vi synes egentlig ikke, at
det tilkommer EU at opsætte den slags målsætninger og færdigheder for erhvervslivet. Danmark er
et foregangsland, når det kommer til en digital offentlig sektor
det skal EU ikke blande sig i.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Vi støtter selvfølgelig, at
man arbejder på området, og vi kan sagtens se idéen i, at man udstikker retningslinjer, men vi be-
Side 684
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
mærker, at hjemlen er artikel 173, stk. 3 (TEUF), altså spørgsmålet om EU-industriens konkurren-
ceevne. Vi synes, at det er et mærkeligt udgangspunkt at tage i denne sag. Det er et meget sindrigt
system, der bliver opstillet, så selv om vi i princippet sagtens kan støtte fælles retningslinjer på om-
rådet, kan vi ikke støtte det konkrete forslag.
Erhvervsministeren:
Overordnet synes jeg, at det er positivt, at Kommissionen faktisk prøver at
give et bud på en fælles og ambitiøs retning for, hvor vi skal hen som EU-fællesskab
som vi jo
altså indgår i. Vi er EU's mest digitale land, så jeg mener, at vi både har en forpligtigelse og en mu-
lighed for at være med til at præge denne dagsorden, og derfor synes jeg, at vi skal gå positivt ind i
det, når EU også vil løfte barren på det digitale.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at et øget samarbejde europæisk og bredt i EU på digitaliserings-
området vil være positivt, men selvfølgelig skal der også tages højde for, at vi har nationale digitale
ambitioner og evner, som er meget forskellige inden for det europæiske fællesskab. Der ligger vi
rigtig godt i Danmark. Jeg mener derfor, at det er helt fint at få lavet en politik, jeg synes vi skal væ-
re med til at præge den, og jeg synes også, at vi selvfølgelig skal arbejde for, at der er mulighed
for, at landene nationalt kan lade egne ambitioner og evner have et spillerum stadig væk. Jeg me-
ner, at det ligger inden for rammerne af forhandlingsoplægget.
Den fungerende formand:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.
Side 685
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
4. Forslag til direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)
Generel indstilling
KOM (2021) 0189
Rådsmøde 3849
Bilag 1 (samlenotat side 67)
KOM (2021) 0189
KOM (2021) 0189
svar på spm. 3, om hvordan regeringen
vil arbejde i Rådet for, at sektorspecifikke krav kommer til at indgå direkte i
direktivteksten, fra erhvervsministeren
KOM (2021) 0189
KOM (2021) 0189
svar på spm. 2, om hvorvidt det vil være
muligt for Kommissionen via delegerede retsakter at udvide anvendelsesområdet
til også at indeholde særlige retningslinjer for specifikke sektorer i forhold til
bæredygtighedsrapportering, fra erhvervsministeren
KOM (2021) 0189
KOM (2021) 0189
svar på spm. 1, om hvordan
sektorspecifikke krav i standarder kan blive en del af direktivet om bæredygtig
virksomhedsrapportering, fra erhvervsministeren
Rådsmøde 3830
Bilag 4 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde konkurrenceevne
25-26/11-21)
Erhvervsministeren:
Sagen var på konkurrenceevnerådsmødet den 25. november 2021, hvor en
fremskridtsrapport om rådsforhandlingerne blev vedtaget. Før det drøftede vi sagen i Europaudval-
get, og regeringen fik forhandlingsmandat. Men det franske formandskab har sat tempoet gevaldigt
op på forhandlingerne. Så vi kan nu forvente, at Rådet allerede skal godkende en generel indstil-
ling på rådsmødet den 24. februar 2022.
I regeringen er vi tilfredse med resultatet af forhandlingerne. Vi har opnået en ambitiøs tilgang til
virksomheders bæredygtighedsrapportering, som vil understøtte omstillingen af europæisk er-
hvervsliv til en bæredygtig økonomi. Med det nye direktiv har vi nemlig sikret os, at bæredygtig-
hedsrapporteringen bliver et konkurrenceparameter
og en konkurrencefordel for de ægte bære-
dygtige virksomheder.
Vi har i forhandlingerne lagt vægt på gennemsigtighed, så der vedtages et ambitiøst forslag, der
reelt kan fremme den grønne omstilling
bl.a. gennem et lovkrav om CO
2
-rapportering. Vi har
desuden lagt afgørende vægt på at få ændret forslagets del om sanktioner. Det lader til, at Dan-
mark med den generelle indstilling ikke vil blive forpligtet til at udstede administrative bøder, da det
ville have medført forfatningsmæssige problemstillinger.
Parlamentet er i gang med forhandlinger, og vi forventer, at de vedtager deres holdning i marts
2022. Vi ser frem til at få dette vigtige forslag vedtaget hurtigst muligt.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 686
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
5. EU's industripolitik
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3849
Bilag 1 (samlenotat side 91)
Erhvervsministeren:
Formandskabet har lagt op til en drøftelse om fremtiden for det industrielle
økosystem for mobilitet
lad os for nemheds skyld blot kalde det transportsektoren. Vi støtter ge-
nerelt Kommissionens hensigt om at sætte øget fokus på behovet for og udfordringerne ved grøn
og digital omstilling af transportsektoren. Men vi har også nogle forbehold.
De mest relevante prioriteter i dansk perspektiv er udvikling af alternative drivmidler, omstillingen til
nulemissionskøretøjer og udviklingen af den infrastruktur, der hører til. Her arbejder vi i regeringen
for, at vi i EU har et højt ambitionsniveau.
Dels fordi vi har travlt med den grønne omstilling, men også fordi fælleseuropæiske krav til trans-
port kan være en markant fordel for Danmark og danske virksomheder. Vi er allerede ambitiøse på
området. Og EU-krav kan bidrage til at drive den teknologiske udvikling og dermed understøtte en
mere omkostningseffektiv omstilling mod det grønne og bæredygtige.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
6. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 687
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
7. Siden sidst
a) Orientering om nyt handelsinstrument til beskyttelse af EU og dens
medlemsstater mod tredjelandes økonomiske tvang (”anti-coercion” instrument)
KOM (2021) 0775
Erhvervsministeren:
Der er oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. februar 2022. Med forsla-
get lægger Kommissionen op til indførelsen af et nyt handelsinstrument, som har til formål at be-
skytte EU og dens medlemsstater mod tredjelandes økonomiske tvang.
Økonomisk tvang henviser til en situation, hvor et tredjeland forsøger at presse EU eller en med-
lemsstat til at træffe et bestemt politisk valg ved at anvende, eller true med at anvende, handels- og
investeringsforanstaltninger over for EU eller en medlemsstat. Det har vi desværre set konkrete
eksempler på de seneste år.
Det er vigtigt for regeringen, at en dialog- og forhandlingsbaseret tilgang stadig er EU's udgangs-
punkt. Formålet med forslaget skal derfor først og fremmest være forebyggelse og afskrækkelse.
Det gør det ekstra vigtigt, at instrumentet bliver balanceret og proportionalt
så instrumentet ikke
eskalerer konflikter unødigt, men i stedet understøtter en regelbaseret international handelsorden.
Indførelsen af EU-modforanstaltninger mod et tredjeland må og skal være en sidste udvej.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 688
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
b) Orientering om sag C-161/20 vedr. Europa-Kommissionens kompetence i forhold
til den internationale søfartsorganisation (IMO)
EUU alm. del (20191)
Bilag 953 (notat om intervention i sag ved EU-Domstolen)
Erhvervsministeren:
Som det sidste vil jeg orientere om en verserende sag ved EU-Domstolen
på søfartsområdet, hvor Europa-Kommissionen den 14. april 2020 stævnede Rådet.
Danmark har sammen med en række andre lande interveneret i sagen til støtte for Rådet. Jeg ori-
enterede udvalget skriftligt om sagen den 14. september 2020.
Sagens stridspunkt er, hvem der har kompetence til at indgå aftaler med IMO (International Mariti-
me Organization) på EU's vegne. Er det Kommissionen eller er det Rådet?
For den danske regering handler denne sag om vores mulighed for effektivt at kunne varetage
Danmarks og EU's fælles interesser på søfartsområdet.
Regeringen støtter den nuværende ordning, hvor formandskabet for Rådet præsenterer emner af
fællesskabskompetence under møder i IMO, og medlemslandene herefter loyalt støtter op om det.
På den måde tilgodeses både fællesskabets interesser på effektiv vis og de fastlagte arbejdsforde-
linger i Lissabontraktaten.
Der er endnu ikke faldet dom i sagen, men det forventes at det sker i løbet af dette forår.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 689
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
FO/L
Punkt 8. Forslag til forordning vedr. instrument til begrænsning af adgang til offentlige
udbud i EU (IPI-forordningen)
Revideret forhandlingsoplæg
KOM (2012) 0124
KOM (2012) 0124
Bilag 3 (samlenotat)
EUU alm. del (20211)
Bilag 286 (fortrolig kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20191)
Bilag 544 (udvalgsmødereferat side 721 FO, revideret FO
forelagt 21/2-20)
EUU alm. del (20141)
Bilag 194 (udvalgsmødereferat side 208 FO,
forhandlingsoplæg forelagt i EUU 14/11-14)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 690
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
Punkt 9. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022
EUU alm. del (20211)
Bilag 290 (kommenteret dagsorden)
Miljøministeren:
Jeg forelægger begge punkter til orientering.
4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til
visse råvarer og produkter associeret med afskovning og skovforarmelse, før de
gøres tilgængelige på EU’s indre marked eller eksporteres, samt ophævelse af
forordning (EU) nr. 995/2010
Udveksling af synspunkter
KOM (2021) 0706
Rådsmøde 21/2-22
Bilag 1 (samlenotat side 11)
KOM (2021) 0706
Bilag 2 (anmodning til MOF om behandling af forslaget)
Miljøministeren:
Afskovningsforslaget udspringer af
EU’s grønne
pagt og Kommissionens medde-
lelse om intensivering
af EU’s indsats for at beskytte og genoprette verdens skove. Formålet med
forslaget er at dæmme op for EU-drevet afskovning og skovforarmelse både i og uden for EU og
dermed mindske tabet af biodiversitet og nedbringe drivhusgasudledningerne.
I forslaget stilles der krav om, at en række råvarer som træ, soja og palmeolie samt afledte produk-
ter heraf ikke må markedsføres i EU eller eksporteres ud af EU, hvis de har bidraget til afskovning
og skovforarmelse.
Indsatsen mod afskovning og skovforarmelse er en prioritet for regeringen, hvilket også understre-
ges af handlingsplanen mod afskovning fra september 2021. Regeringen er derfor generelt positiv
over for Kommissionens forslag og ambitionerne. Regeringen mener, at ambitiøse og effektive fæl-
les EU-tiltag er nødvendige for at opnå den ønskede effekt. I den henseende har afskovningsfor-
ordningen potentiale til at få en reel og positiv effekt til gavn for biodiversiteten og kampen mod
klimaforandringer samt til fremme af bæredygtighed generelt. Vi hilser derfor forslaget velkommen
og vil arbejde for, at forordningen bliver så ambitiøs og effektiv som muligt inden for rammerne af
EU’s internationale forpligtelser og en fortsat åben, fair og bæredygtig handelspolitik.
Forhandlingerne om forslaget er først lige gået i gang. Det er generelt blevet godt modtaget i Rå-
det, men der er selvfølgelig en del elementer, som fortsat skal uddybes
herunder bl.a. vedrøren-
de handelspolitikken, det administrative setup og de juridiske aspekter.
Forslaget er også på dagsordenen til udveksling af synspunkter på miljørådsmødet 17. marts 2022.
Forud for det møde vil jeg derfor igen forelægge sagen for udvalget den 14. marts.
Det franske formandskab prioriterer sagen højt, så jeg forventer at skulle forelægge forhandlings-
oplæg om forslaget senere på året
muligvis allerede i forbindelse med miljørådsmødet i juni.
Søren Søndergaard:
Det skal sikres, at begrebet afskovning kommer til at indeholde
al
afskovning
forårsaget af menneskelig aktivitet. Der er også behov for, at alle økosystemer skal dækkes
ikke
kun skov. Plantageskov og produktionsskov tæller ikke med i definitionen på skov, så vidt jeg kan
Side 693
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
forstå. Det betyder, at der fortsat er en konvertering af naturskov og andre naturlige økosystemer til
plantager. Vil ministeren arbejde for, at definitionen af afskovning konkretiseres?
Enhedslisten mener, at det er meget vigtigt for lovgivningen, at varer, der importeres og eksporte-
res til og fra EU, er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedskonventioner. Net-
op afskovning og rydning af andre økosystemer er meget ofte forbundet med lige præcis krænkel-
ser af menneskerettighederne. Brasilien er et meget oplagt eksempel. Vil ministeren arbejde for, at
menneskerettigheder bliver inkluderet i forslaget?
Miljøministeren:
Jeg er meget enig i, at der er behov for klare definitioner
også på tværs af om-
råder
og derfor kommer vi til at kigge meget grundigt på det.
Det er rigtigt, at der kan være store værdier forbundet med andre økosystemer. Det er sådan, vi er
gået til det i den danske handlingsplan. Vi har ikke besluttet en endelig holdning til spørgsmålet.
Det kommer an på, hvad der kan lade sig gøre i EU-arbejdet. Skal man starte med et mere snæ-
vert fokus og så folde det ud, som Kommissionen lægger op til, eller er det allerede nu håndterbart
at udvide til flere økosystemer fra starten?
Det er også meget relevant, hvordan vi kan passe godt på menneskerettighederne og oprindelige
folks rettigheder, og det har fyldt i høringssvarene fra de grønne organisationer. Kommissionen har
ikke inkluderet hensyn til menneskerettigheder i det nærværende forslag om skovforarmelse, fordi
menneskerettigheder omfattes af kommende forslag om horisontal due diligence, som forventes at
blive lanceret meget snart. Når det er lanceret, vil vi vurdere, om det leverer tilstrækkeligt af det, vi
gerne vil fra dansk side. Det er jo som regel en dansk prioritet at løfte dette spørgsmål, og derfor
kan der være behov for at gøre noget mere.
Søren Søndergaard:
Det lyder godt, for det har vel en afsmittende effekt på f.eks. EU-Mercosur-
aftalen. Der er vel en række steder, hvor disse definitioner og denne beslutning kan få ret stor be-
tydning. Derfor er det vel vigtigt, at vi får gjort det rigtigt fra starten. Jeg forstår, at ministeren i hvert
fald i princippet deler synspunkterne og vender tilbage, når det bliver mere konkret.
Miljøministeren:
Det er rigtigt, at vi nu kommer til at dykke ned i det. Det kan være, at der allerede
vil være behov for at forelægge et forhandlingsoplæg inden rådsmødet i juni, så der er nogle ting,
der skal afklares frem mod det.
Vedrørende handelsdelen: Det er helt oplagt, at EU tager afskovningsproblemet alvorligt i handels-
politikken, og vi kigger også på WTO’s regler.
Jeg hører, at vi er meget på linje, og jeg vender til-
bage til udvalget.
Side 694
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 659: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/2-22
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab..
europaudvalgsmøde 11/2 2022
6. Siden sidst
Miljøministeren:
Jeg vil afslutningsvis benytte lejligheden til at informere udvalget om to sager. Det
drejer sig om batteriforordningen og POP-forordningen (persistente organiske miljøgifte). Det fran-
ske formandskab har meddelt, at man formentlig allerede går efter generel enighed på mødet i Co-
reper den 8. marts 2022. Det betyder, at jeg højst sandsynligt forelægger disse to sager til forhand-
lingsoplæg den 24. februar.
Batteriforordningen er også på dagsordenen på miljørådsmødet den 17. marts. Forud for det møde
vil jeg forelægge sagen for udvalget den 14. marts som led i den almindelige rådsmødeforelæggel-
se.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 15.37.
Side 695