EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 672: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/8-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 672
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

18. august 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-

Integrationsministeri

Kammeradvokaten

Proces-

skridt

Dom

Dato

05.09.23

C-689/21

Udlændinge- og Integrationsministeriet (forelagt af

Østre Landsret)

Emne: Fortabelse af statsborgerskab grundet mangelende

ophold i Danmark

Spørgsmål:

1. Er TEUF artikel 20 sammenholdt med EU-Chartrets artikel

7 til hinder for en medlemsstats ordning som den i hovedsagen

omhandlede, hvorefter statsborgerskab i denne medlemsstat

som udgangspunkt fortabes ex lege ved det fyldte 22. år for

personer, der er født uden for medlemsstaten, aldrig har boet

i medlemsstaten og heller ikke har opholdt sig i medlemsstaten

under forhold, der tyder på samhørighed med denne

medlemsstat, hvilket for personer, der ikke også har

statsborgerskab i en anden medlemsstat, medfører fortabelse

af deres status som unionsborger og de dertil knyttede

rettigheder, når henses til, at det følger af den i hovedsagen

omhandlede ordning,

a) at samhørighed med medlemsstaten navnlig antages at

foreligge ved samlet 1 års ophold i medlemsstaten,

b) at der, såfremt ansøgning om bevarelse af statsborgerskabet

indgives inden det fyldte 22. år, kan opnås tilladelse til at

beholde statsborgerskabet i medlemsstaten efter lempeligere

betingelser, og de kompetente myndigheder i den forbindelse

prøver følgerne af en fortabelse af statsborgerskab, og

c) at generhvervelse af et fortabt statsborgerskab efter det

fyldte 22. år alene kan ske ved naturalisation, hvorunder der

stilles en række krav, herunder om et uafbrudt ophold i

medlemsstaten af længere varighed, dog således at kravet til

længden af opholdet i nogen grad kan lempes for tidligere

statsborgere i medlemsstaten?

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 672: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/8-23

C-162/22

Lietuvos Respublikos generaline prokuratura

Spørgsmål:

Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af

personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den

elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt med artikel

7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for, at de kompetente

offentlige myndigheder anvender data, som er lagret af

udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, og som

kan tilvejebringe oplysninger om en brugers data og den

kommunikation, som denne har foretaget ved hjælp af et

elektronisk kommunikationsmiddel, i efterforskningen af

embedsmisbrug i forbindelse med korruption, uanset om der i

det konkrete tilfælde er givet adgang til de nævnte data med

henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af

alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed?

C-167/22

Kommission mod Danmark (max 25 timers parkering)

Påstande:

- Det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til den frie udveksling af

transportydelser som fastsat i artikel 1, 8 og 9 i Rådets og

Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1072/2009 ved at

begrænse den maksimale parkeringsvarighed på statsejede

rastepladser langs motorvejsnettet i Danmark til 25 timer.

- Kongeriget Danmark tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Erhvervsstyrelsen

Dom

07.09.23

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Beskæftigelsesminist

eriet

07.09.23

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Interessent

Justitsministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

07.09.23

C-216/21

Asociatia “Forumul Judecatorilor din România”

Sagen vedrører:

1) Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol

(MSK), der blev oprettet ved Kommissionens

beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006, anses

for en retsakt udstedt af en EU-institution som

omhandlet i artikel 267 TEUF, som kan fortolkes af

Den Europæiske Unions Domstol? Er indholdet,

karakteren og varigheden af MSK, der blev oprettet ved

Europa- Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet

for traktaten om Republikken Bulgariens og

Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, som

Rumænien undertegnede i Luxembourg den 25. april

2005? Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden

for rammerne af MSK, bindende for den rumænske

stat?

2) Kan princippet om domstolenes uafhængighed, der

er fastsat i artikel 19, [stk. 1], andet afsnit, i traktaten om

Den Europæiske Union (TEU), i artikel 47 i chartret

om grundlæggende rettigheder og i praksis fra Den

Europæiske Unions Domstol, med henvisning til

artikel 2 TEU, fortolkes således, at det også omfatter

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 672: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/8-23

procedurer vedrørende forfremmelse af aktive

dommere?

3) Tilsidesættes dette princip, såfremt der oprettes et

system for forfremmelse til den højere retsinstans

baseret udelukkende på en summarisk vurdering af

aktiviteten og adfærden, som foretages af en komité,

der består af præsidenten og dommere ved

retsinstansen med ansvar for retslig kontrol, og som

særskilt ud over den periodiske vurdering af dommere

også varetager vurdering af dommere med henblik på

deres forfremmelse og kontrol af deres domme?

C-701/21

Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE mod Europa-

Kommissionen, støttet af Mytilinaios AE

—

C-739/21

Omilos Epicheiriseon

Påstande:

—

Rettens dom i de forenede sager T-639/14 RENV,

T-352/15 og T-740/17 ophæves.

—

Sagen hjemvises, hvis nødvendigt, til Retten, med

henblik på at denne træffer afgørelse i sagen.

—

DEI AE tilpligtes at betale samtlige

sagsomkostninger.

C-822/21

Republikken Letland mod Kongeriget Sverige

Påstande:

Republikken Letland har nedlagt følgende påstande:

—Det

fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til

—artikel

14, stk. 3, i direktiv (1), for så vidt som

Kongeriget Sverige, ved at afvise at overføre bidrag

indbetalt af den lettiske filial af Nordea Bank AB,

beregnet for bidragsperioden i henhold til artikel 14,

stk. 3, i direktiv 2014/49/EU, til den lettiske

indskudsgarantifond, har handlet i strid med formålet

med direktiv 2014/49/EU og ikke har sikret den

effektive virkning af bestemmelserne i direktiv

2014/49/EU

—artikel

4, stk. 3, TEU, for så vidt som Kongeriget

Sverige, ved at afvise at overføre bidrag indbetalt af den

lettiske filial af Nordea Bank AB, beregnet for

bidragsperioden i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv

2014/49/EU, til den lettiske indskudsgarantifond,

udøver en negativ indflydelse på integrationen af det

indre marked og således skader den gensidige tillid

mellem Den Europæiske Unionsmedlemsstater, som er

en forudsætning for den grænseoverskridende

integration

Såfremt Domstolen fastslår, at Kongeriget Sverige har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 3,

i direktiv 2014/49/EU og artikel 4, stk. 3, TEU:

—Kongeriget

Sverige tilpligtes at bringe den

konstaterede tilsidesættelse til ophør, ved fra den

svenske indskudsgarantifond til den lettiske

indskudsgarantifond at overføre det samlede beløb af

bidrag indbetalt af den lettiske filial af Nordea Bank

AB, beregnet for bidragsperioden i henhold til artikel

14, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU

—Såfremt

artikel 14, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU skal

fortolkes strengt, angive bestemmelsens forenelighed

med formålet med direktiv 2014/49/EU og den

svenske indskudsgarantifonds forpligtelse til at

overføre bidrag indbetalt af den lettiske filial af Nordea

Bank AB til den lettiske indskudsgarantifond

Energistyrelsen

O-sag

07.09.23

Finanstilsynet

O-sag

07.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 672: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/8-23

—Kongeriget

Sverige

sagsomkostningerne.

tilpligtes

betale

Udlændinge-

Integrationsministeri

Indenrigs-

Sundhedsministeriet

O-sag

07.09.23

C-128/22

NORDIC INFO

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 2, 4, 5, 27 og 29 i unionsborgskabsdirektiv

2004/38, der gennemfører artikel 20 og 21 TEUF,

fortolkes således, at de ikke er til hinder for en ordning

i en medlemsstat (in casu i henhold til artikel 18 og 22 i

Ministerieel Besluit van 30 juni 2020 houdende

dringende maatregelen om de verspreiding van het

coronavirus COVID-19 (ministeriel bekendtgørelse af

30. juni 2020 om hasteforanstaltninger til begrænsning

af spredning af COVID-19), som ændret ved

henholdsvis artikel 3 og 5 i ministeriel bekendtgørelse

af 10. juli 2020), der som en generel ordning:

–

pålægger belgiske statsborgere og deres

familiemedlemmer samt unionsborgere, der opholder

sig på belgisk område og deres familiemedlemmer, et

principielt udrejseforbud med hensyn til ikke

nødvendige rejser fra Belgien til lande inden for EU og

Schengenzonen, som i henhold til en farvekode

udarbejdet på grundlag af epidemiologiske data er

farvet røde,

–

pålægger ikke belgiske EU-borgere og deres

familiemedlemmer (uanset om de har opholdstilladelse

på belgisk område) indrejsebegrænsninger (såsom

karantæne og tests) med hensyn til ikke nødvendige

rejser fra lande inden for EU og Schengenzonen, som i

henhold til en farvekode udarbejdet på grundlag af

epidemiologiske data er farvet røde?

2. Skal artikel 1, 3 og 22 i Schengen-grænsekodeksen

fortolkes således, at de ikke er til hinder for en ordning

i en medlemsstat (in casu i henhold til artikel 18 og 22 i

ministeriel bekendtgørelse af 30. juni 2020 om

hasteforanstaltninger til begrænsning af spredning af

COVID-19, som ændret ved henholdsvis artikel 3 og 5

i ministeriel bekendtgørelse af 10. juli 2020), som

indeholder et udrejseforbud med hensyn til ikke

nødvendige rejser fra Belgien til lande inden for EU og

Schengenzonen og et indrejseforbud fra disse lande til

Belgien, som ikke alene kan kontrolleres og

sanktioneres men også håndhæves ex officio af

ministeren, borgmesteren og politimesteren?

C-135/22

Breyer mod Det Europæiske Forvaltningsorgan

for Forskning

Påstande:

1. Rettens dom af 15. december 2021 i sag T-158/19,

Breyer mod REA, ophæves, og Det Europæiske

Forvaltningsorgan for Forsknings (REA) afgørelse af

17. januar 2019 [ARES (2019) 266593] annulleres i sin

helhed.

2. REA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-169/22 Groenland Poultry

Spørgsmål:

1) Skal artikel 47, stk. 1, i Kommissionens forordning

(EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) fortolkes

Ministeriet

for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

07.09.23

Ministeriet

for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

07.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 672: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/8-23

således, at tilfælde af »force majeure eller

ekstraordinære omstændigheder« også omfatter en

situation, hvor støttemodtageren mister brugsretten til

lejede aktiver, fordi lejeaftalen opsiges som følge af, at

ejeren af de udlejede aktiver (udlejeren) er insolvent?

2) Skal artikel 44, stk. 2, litra a), i Kommissionens

forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i lyset af

proportionalitetsprincippet fortolkes således, at

såfremt en støttemodtagers bedrift– i perioden, hvor en

forpligtelse, der er pålagt som betingelse for ydelse af

støtte, udføres

–

helt eller delvist overdrages til en

anden person, og denne anden støttemodtager, på

trods af, at vedkommende allerede har opfyldt en

betydelig del af den pågældende forpligtelse, indstiller

sin landbrugsvirksomhed, og det ikke er muligt for

efterfølgeren at overtage forpligtelsen, skal den person,

der overtog forpligtelsen [retteligt: støtten], da alene

tilbagebetale den støtte, som er ydet vedkommende

(for den periode vedkommende var støttemodtager),

eller tillige tilbagebetale den støtte, der er ydet til den

første støttemodtager?

3) Hvilke betingelser skal den nationale ret tage hensyn

til ved fortolkningen af artikel 44, stk. 2, litra a), i

Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15.

december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) med henblik på at afgøre, hvorvidt »det ikke

er muligt for efterfølgeren at overtage forpligtelsen«?

C-226/22

Nexive Commerve e.a.

Spørgsmål:

1) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, og

stk. 3, samt artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om

fællesregler for udvikling af Fællesskabets indre marked

for posttjenester og forbedring af disse tjenesters

kvalitet, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om

ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld

realisering af det indre marked for posttjenester i

Fællesskabet, fortolkes således, at de er til hinder for en

national lovgivning som den italienske (som fastsat i

artikel 1, stk. 65 og 66, i lov nr. 266 af 23.12.2005 og

artikel 65 i lovdekret nr. 50 af 24.4.2017, som ændret

og ophøjet til lov nr. 96 af 21.6.2017), hvorefter alene

virksomhederne inden for postsektoren, herunder

dem, som ikke leverer tjenester, der er omfattet af

befordringspligten, kan forpligtes til økonomisk at

bidrage til de driftsomkostninger, som afholdes af

forvaltningsmyndigheden for postsektoren, således at

det dermed bliver muligt at udelukke enhver form for

offentlig medfinansiering fra statens budget?

2) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, samt

artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for

udvikling af Fællesskabets indre marked for

Transportministeriet

O-sag

Dom

07.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 672: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/8-23

posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af

direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af

det indre marked for posttjenester i Fællesskabet,

fortolkes således, at de driftsomkostninger, som kan

dækkes med bidrag fra de postbefordrende

virksomheder, også kan inkludere omkostningerne

vedrørende regulering af posttjenester, der ikke er

omfattet af befordringspligten, og de omkostninger,

som afholdes af strukturer, der varetager opgaver

vedrørende administration og politisk styring (de

såkaldte »horisontale« strukturer), hvis aktivitet ikke

direkte er rettet mod regulering af markederne for

posttjenester, men alligevel udgør et middel til udøvelse

af alle myndighedens institutionelle opgaver, hvorfor

de respektive omkostninger indirekte og delvist (efter

proportionale andele) kan henføres til postsektoren?

3) Er proportionalitetsprincippet, princippet om

forbud mod forskelsbehandling, artikel 9, stk. 2, andet

punktum, fjerde led, og tredje punktum, samt artikel 22

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af

15. december 1997 om fælles regler for udvikling af

Fællesskabets indre marked for posttjenester og

forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved

Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF

af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF

med henblik på fuld realisering af det indre marked for

posttjenester i Fællesskabet, til hinder for en national

lovgivning som den italienske (som fastsat i artikel 1,

stk. 65 og 66, i lov nr. 266 af 23.12.2005 og artikel 65 i

lovdekret nr. 50 af 24.4.2017, som ændret og ophøjet

til lov nr. 96 af 21.6.2017), hvorefter virksomhederne

inden for postsektoren forpligtes til at bidrage til

finansieringen af forvaltningsmyndigheden for

postsektoren, uden mulighed for at sondre mellem

leverandører af kurer- og eksprestjenester på den ene

side og befordringspligtige virksomheder på den anden

side, og derfor uden mulighed for at tage højde for den

forskellige intensitet af reguleringsaktiviteten, som den

nationale forvaltningsmyndighed udfører ved de

forskellige typer af posttjenester?