Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 682
Offentligt
2742018_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
25. august 2023
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
Titel og kort sagsresumé
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge-
og
Integrationsministeri
et
Kammeradvokaten
Proces-
skridt
Dom
Dato
05.09.23
C-689/21
Udlændinge- og Integrationsministeriet (forelagt af
Østre Landsret)
Emne: Fortabelse af statsborgerskab grundet mangelende
ophold i Danmark
Spørgsmål:
1. Er TEUF artikel 20 sammenholdt med EU-Chartrets artikel
7 til hinder for en medlemsstats ordning som den i hovedsagen
omhandlede, hvorefter statsborgerskab i denne medlemsstat
som udgangspunkt fortabes ex lege ved det fyldte 22. år for
personer, der er født uden for medlemsstaten, aldrig har boet
i medlemsstaten og heller ikke har opholdt sig i medlemsstaten
under forhold, der tyder på samhørighed med denne
medlemsstat, hvilket for personer, der ikke også har
statsborgerskab i en anden medlemsstat, medfører fortabelse
af deres status som unionsborger og de dertil knyttede
rettigheder, når henses til, at det følger af den i hovedsagen
omhandlede ordning,
a) at samhørighed med medlemsstaten navnlig antages at
foreligge ved samlet 1 års ophold i medlemsstaten,
b) at der, såfremt ansøgning om bevarelse af statsborgerskabet
indgives inden det fyldte 22. år, kan opnås tilladelse til at
beholde statsborgerskabet i medlemsstaten efter lempeligere
betingelser, og de kompetente myndigheder i den forbindelse
prøver følgerne af en fortabelse af statsborgerskab, og
c) at generhvervelse af et fortabt statsborgerskab efter det
fyldte 22. år alene kan ske ved naturalisation, hvorunder der
stilles en række krav, herunder om et uafbrudt ophold i
medlemsstaten af længere varighed, dog således at kravet til
længden af opholdet i nogen grad kan lempes for tidligere
statsborgere i medlemsstaten?
1
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0002.png
C-162/22
Lietuvos Respublikos generaline prokuratura
Spørgsmål:
Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt med artikel
7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at
disse bestemmelser er til hinder for, at de kompetente
offentlige myndigheder anvender data, som er lagret af
udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, og som
kan tilvejebringe oplysninger om en brugers data og den
kommunikation, som denne har foretaget ved hjælp af et
elektronisk kommunikationsmiddel, i efterforskningen af
embedsmisbrug i forbindelse med korruption, uanset om der i
det konkrete tilfælde er givet adgang til de nævnte data med
henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af
alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed?
C-167/22
Kommission mod Danmark (max 25 timers parkering)
Påstande:
- Det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til den frie udveksling af
transportydelser som fastsat i artikel 1, 8 og 9 i Rådets og
Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1072/2009 ved at
begrænse den maksimale parkeringsvarighed på statsejede
rastepladser langs motorvejsnettet i Danmark til 25 timer.
- Kongeriget Danmark tilpligtes at betale sagens omkostninger.
T-525/20
ITD og Danske Fragtmænd mod Kommissionen
Emne:
Spørgsmål om annullation af Kommissionens afgørelse om
statsstøtte ydet til PostNord
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse C(2020) 3006 final af 12.
maj 2020 i statsstøttesag SA.52489 (2018/FC)
Danmark, og
i statsstøttesag SA.52658 (2018/FC)
Sverige (Påstået
statsstøtte til PostNord Logistics) annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes
omkostninger
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Til orientering:
Erhvervsstyrelsen
Dom
07.09.23
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transportministeriet
Erhvervsministeriet
Beskæftigelsesminist
eriet
GA
07.09.23
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transportministeriet
Erhvervsministeriet
Kammeradvokaten
Dom
13.09.23
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
Titel og kort sagsresumé
Interessent
Justitsministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
07.09.23
C-216/21
Asociatia “Forumul Judecatorilor din România”
Sagen vedrører:
1) Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol
(MSK), der blev oprettet ved Kommissionens
beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006, anses
for en retsakt udstedt af en EU-institution som
omhandlet i artikel 267 TEUF, som kan fortolkes af
Den Europæiske Unions Domstol? Er indholdet,
karakteren og varigheden af MSK, der blev oprettet ved
Europa- Kommissionens beslutning 2006/928/EF af
13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet
for traktaten om Republikken Bulgariens og
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0003.png
Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, som
Rumænien undertegnede i Luxembourg den 25. april
2005? Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden
for rammerne af MSK, bindende for den rumænske
stat?
2) Kan princippet om domstolenes uafhængighed, der
er fastsat i artikel 19, [stk. 1], andet afsnit, i traktaten om
Den Europæiske Union (TEU), i artikel 47 i chartret
om grundlæggende rettigheder og i praksis fra Den
Europæiske Unions Domstol, med henvisning til
artikel 2 TEU, fortolkes således, at det også omfatter
procedurer vedrørende forfremmelse af aktive
dommere?
3) Tilsidesættes dette princip, såfremt der oprettes et
system for forfremmelse til den højere retsinstans
baseret udelukkende på en summarisk vurdering af
aktiviteten og adfærden, som foretages af en komité,
der består af præsidenten og dommere ved
retsinstansen med ansvar for retslig kontrol, og som
særskilt ud over den periodiske vurdering af dommere
også varetager vurdering af dommere med henblik på
deres forfremmelse og kontrol af deres domme?
C-701/21
Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE mod Europa-
P
Kommissionen, støttet af Mytilinaios AE
C-739/21
Omilos Epicheiriseon
P
Påstande:
Rettens dom i de forenede sager T-639/14 RENV,
T-352/15 og T-740/17 ophæves.
Sagen hjemvises, hvis nødvendigt, til Retten, med
henblik på at denne træffer afgørelse i sagen.
DEI AE tilpligtes at betale samtlige
sagsomkostninger.
C-822/21
Republikken Letland mod Kongeriget Sverige
Påstande:
Republikken Letland har nedlagt følgende påstande:
—Det
fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til
—artikel
14, stk. 3, i direktiv (1), for så vidt som
Kongeriget Sverige, ved at afvise at overføre bidrag
indbetalt af den lettiske filial af Nordea Bank AB,
beregnet for bidragsperioden i henhold til artikel 14,
stk. 3, i direktiv 2014/49/EU, til den lettiske
indskudsgarantifond, har handlet i strid med formålet
med direktiv 2014/49/EU og ikke har sikret den
effektive virkning af bestemmelserne i direktiv
2014/49/EU
—artikel
4, stk. 3, TEU, for så vidt som Kongeriget
Sverige, ved at afvise at overføre bidrag indbetalt af den
lettiske filial af Nordea Bank AB, beregnet for
bidragsperioden i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv
2014/49/EU, til den lettiske indskudsgarantifond,
udøver en negativ indflydelse på integrationen af det
indre marked og således skader den gensidige tillid
mellem Den Europæiske Unionsmedlemsstater, som er
en forudsætning for den grænseoverskridende
integration
Såfremt Domstolen fastslår, at Kongeriget Sverige har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 3,
i direktiv 2014/49/EU og artikel 4, stk. 3, TEU:
—Kongeriget
Sverige tilpligtes at bringe den
konstaterede tilsidesættelse til ophør, ved fra den
Energistyrelsen
O-sag
GA
07.09.23
Finanstilsynet
O-sag
GA
07.09.23
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0004.png
svenske indskudsgarantifond til den lettiske
indskudsgarantifond at overføre det samlede beløb af
bidrag indbetalt af den lettiske filial af Nordea Bank
AB, beregnet for bidragsperioden i henhold til artikel
14, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU
—Såfremt
artikel 14, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU skal
fortolkes strengt, angive bestemmelsens forenelighed
med formålet med direktiv 2014/49/EU og den
svenske indskudsgarantifonds forpligtelse til at
overføre bidrag indbetalt af den lettiske filial af Nordea
Bank AB til den lettiske indskudsgarantifond
—Kongeriget
Sverige
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne.
C-128/22
NORDIC INFO
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 2, 4, 5, 27 og 29 i unionsborgskabsdirektiv
2004/38, der gennemfører artikel 20 og 21 TEUF,
fortolkes således, at de ikke er til hinder for en ordning
i en medlemsstat (in casu i henhold til artikel 18 og 22 i
Ministerieel Besluit van 30 juni 2020 houdende
dringende maatregelen om de verspreiding van het
coronavirus COVID-19 (ministeriel bekendtgørelse af
30. juni 2020 om hasteforanstaltninger til begrænsning
af spredning af COVID-19), som ændret ved
henholdsvis artikel 3 og 5 i ministeriel bekendtgørelse
af 10. juli 2020), der som en generel ordning:
pålægger belgiske statsborgere og deres
familiemedlemmer samt unionsborgere, der opholder
sig på belgisk område og deres familiemedlemmer, et
principielt udrejseforbud med hensyn til ikke
nødvendige rejser fra Belgien til lande inden for EU og
Schengenzonen, som i henhold til en farvekode
udarbejdet på grundlag af epidemiologiske data er
farvet røde,
pålægger ikke belgiske EU-borgere og deres
familiemedlemmer (uanset om de har opholdstilladelse
på belgisk område) indrejsebegrænsninger (såsom
karantæne og tests) med hensyn til ikke nødvendige
rejser fra lande inden for EU og Schengenzonen, som i
henhold til en farvekode udarbejdet på grundlag af
epidemiologiske data er farvet røde?
2. Skal artikel 1, 3 og 22 i Schengen-grænsekodeksen
fortolkes således, at de ikke er til hinder for en ordning
i en medlemsstat (in casu i henhold til artikel 18 og 22 i
ministeriel bekendtgørelse af 30. juni 2020 om
hasteforanstaltninger til begrænsning af spredning af
COVID-19, som ændret ved henholdsvis artikel 3 og 5
i ministeriel bekendtgørelse af 10. juli 2020), som
indeholder et udrejseforbud med hensyn til ikke
nødvendige rejser fra Belgien til lande inden for EU og
Schengenzonen og et indrejseforbud fra disse lande til
Belgien, som ikke alene kan kontrolleres og
sanktioneres men også håndhæves ex officio af
ministeren, borgmesteren og politimesteren?
C-135/22
Breyer mod Det Europæiske Forvaltningsorgan
P
for Forskning
Påstande:
1. Rettens dom af 15. december 2021 i sag T-158/19,
Breyer mod REA, ophæves, og Det Europæiske
Forvaltningsorgan for Forsknings (REA) afgørelse af
Udlændinge-
og
Integrationsministeri
et
Indenrigs-
og
Sundhedsministeriet
O-sag
GA
07.09.23
Ministeriet
for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
O-sag
Dom
07.09.23
4
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0005.png
17. januar 2019 [ARES (2019) 266593] annulleres i sin
helhed.
2. REA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
C-169/22 Groenland Poultry
Spørgsmål:
1) Skal artikel 47, stk. 1, i Kommissionens forordning
(EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af
landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) fortolkes
således, at tilfælde af »force majeure eller
ekstraordinære omstændigheder« også omfatter en
situation, hvor støttemodtageren mister brugsretten til
lejede aktiver, fordi lejeaftalen opsiges som følge af, at
ejeren af de udlejede aktiver (udlejeren) er insolvent?
2) Skal artikel 44, stk. 2, litra a), i Kommissionens
forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006
om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af
landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i lyset af
proportionalitetsprincippet fortolkes således, at
såfremt en støttemodtagers bedrift– i perioden, hvor en
forpligtelse, der er pålagt som betingelse for ydelse af
støtte, udføres
helt eller delvist overdrages til en
anden person, og denne anden støttemodtager, på
trods af, at vedkommende allerede har opfyldt en
betydelig del af den pågældende forpligtelse, indstiller
sin landbrugsvirksomhed, og det ikke er muligt for
efterfølgeren at overtage forpligtelsen, skal den person,
der overtog forpligtelsen [retteligt: støtten], da alene
tilbagebetale den støtte, som er ydet vedkommende
(for den periode vedkommende var støttemodtager),
eller tillige tilbagebetale den støtte, der er ydet til den
første støttemodtager?
3) Hvilke betingelser skal den nationale ret tage hensyn
til ved fortolkningen af artikel 44, stk. 2, litra a), i
Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15.
december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til
Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til
udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) med henblik på at afgøre, hvorvidt »det ikke
er muligt for efterfølgeren at overtage forpligtelsen«?
C-226/22
Nexive Commerve e.a.
Spørgsmål:
1) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, og
stk. 3, samt artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om
fællesregler for udvikling af Fællesskabets indre marked
for posttjenester og forbedring af disse tjenesters
kvalitet, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om
ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld
realisering af det indre marked for posttjenester i
Fællesskabet, fortolkes således, at de er til hinder for en
national lovgivning som den italienske (som fastsat i
artikel 1, stk. 65 og 66, i lov nr. 266 af 23.12.2005 og
artikel 65 i lovdekret nr. 50 af 24.4.2017, som ændret
og ophøjet til lov nr. 96 af 21.6.2017), hvorefter alene
Ministeriet
for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
O-sag
Dom
07.09.23
Transportministeriet
O-sag
Dom
07.09.23
5
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0006.png
virksomhederne inden for postsektoren, herunder
dem, som ikke leverer tjenester, der er omfattet af
befordringspligten, kan forpligtes til økonomisk at
bidrage til de driftsomkostninger, som afholdes af
forvaltningsmyndigheden for postsektoren, således at
det dermed bliver muligt at udelukke enhver form for
offentlig medfinansiering fra statens budget?
2) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, samt
artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for
udvikling af Fællesskabets indre marked for
posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af
direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af
det indre marked for posttjenester i Fællesskabet,
fortolkes således, at de driftsomkostninger, som kan
dækkes med bidrag fra de postbefordrende
virksomheder, også kan inkludere omkostningerne
vedrørende regulering af posttjenester, der ikke er
omfattet af befordringspligten, og de omkostninger,
som afholdes af strukturer, der varetager opgaver
vedrørende administration og politisk styring (de
såkaldte »horisontale« strukturer), hvis aktivitet ikke
direkte er rettet mod regulering af markederne for
posttjenester, men alligevel udgør et middel til udøvelse
af alle myndighedens institutionelle opgaver, hvorfor
de respektive omkostninger indirekte og delvist (efter
proportionale andele) kan henføres til postsektoren?
3) Er proportionalitetsprincippet, princippet om
forbud mod forskelsbehandling, artikel 9, stk. 2, andet
punktum, fjerde led, og tredje punktum, samt artikel 22
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af
15. december 1997 om fælles regler for udvikling af
Fællesskabets indre marked for posttjenester og
forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved
Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF
af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF
med henblik på fuld realisering af det indre marked for
posttjenester i Fællesskabet, til hinder for en national
lovgivning som den italienske (som fastsat i artikel 1,
stk. 65 og 66, i lov nr. 266 af 23.12.2005 og artikel 65 i
lovdekret nr. 50 af 24.4.2017, som ændret og ophøjet
til lov nr. 96 af 21.6.2017), hvorefter virksomhederne
inden for postsektoren forpligtes til at bidrage til
finansieringen af forvaltningsmyndigheden for
postsektoren, uden mulighed for at sondre mellem
leverandører af kurer- og eksprestjenester på den ene
side og befordringspligtige virksomheder på den anden
side, og derfor uden mulighed for at tage højde for den
forskellige intensitet af reguleringsaktiviteten, som den
nationale forvaltningsmyndighed udfører ved de
forskellige typer af posttjenester?
C-371/22
G
Spørgsmål:
1) Skal artikel 3, stk. 5 og stk. 7, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om
fælles regler for det indre marked for elektricitet og om
ophævelse af direktiv 2003/54/EF, der bestemmer, at
energikunders (mindre erhvervsdrivendes) rettigheder
ved skifte af energileverandør skal være i
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministerie
t
O-sag
GA
07.09.23
6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0007.png
C-71/21
overensstemmelse med princippet om, at privilegerede
kunder reelt let kan skifte leverandører, og at dette
skifte skal ske på en ikke-diskriminerende måde med
hensyn til priser, indsats og tid, fortolkes således, at
disse bestemmelser er til hinder for, at energikunden
pålægges en konventionalbod for at opsige aftalen om
levering af energi, der er indgået for en bestemt periode,
når kunden ønsker at skifte energileverandør, uanset
størrelsen af det lidte tab [(artikel 483, stk. 1, og artikel
484, stk. 1 og 2, ustawa z dnia 23 kwietnia 1964 r.
kodeks cywilny (lov af 23.04.1964, den civile lovbog)],
og uden at kriterierne for beregning og udmåling af en
sådan bod er specificeret i artikel 4j, stk. 3a i ustawa z
dnia 10 kwietnia 1997 r. prawo energetyczne
[(energiloven af 10.4.1997)]?
2) Skal artikel 3, stk. 5 og stk. 7, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om
fælles regler for det indre marked for elektricitet og om
ophævelse af direktiv 2003/54/EF, der bestemmer, at
energikunders (mindre erhvervsdrivende) rettigheder
ved skifte af energileverandør skal udøves på en ikke-
diskriminerende måde i forhold til priser, indsats eller
tid og overholde princippet om, at privilegerede kunder
reelt let kan skifte leverandører, fortolkes således, at
disse bestemmelser er til hinder for en sådan
fortolkning af aftalen, at der i tilfælde af førtidig
opsigelse af aftalen om levering af energi, der er indgået
med leverandøren for en bestemt periode, er mulighed
for at opkræve gebyrer fra kunderne (mindre
erhvervsdrivende), der de facto svarer til
omkostningerne ved den ikke-modtagne energi indtil
aftalens ophør i henhold til princippet »take or pay«?
Sofiyska gradska prokuratura
Spørgsmål:
1) Giver bestemmelserne i artikel 1, stk. 2 og 3, i
aftalen mellem Den Europæiske Union og
Republikken Island og Kongeriget Norge om
procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske
Unions medlemsstater og Island og Norge mulighed
for at udstede en ny arrestordre med henblik på
retsforfølgning mod en person, som en medlemsstat i
Den Europæiske Union har afvist at overgive på
grundlag af aftalens artikel 1, stk. 3, sammenholdt med
artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og
artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder?
2) Giver bestemmelserne i artikel 1, stk. 3, i aftalen
mellem Den Europæiske Union og Republikken
Island og Kongeriget Norge om procedurerne for
overgivelse mellem Den Europæiske Unions
medlemsstater og Island og Norge samt artikel 21, stk.
1, og artikel 67, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde og artikel 6 og artikel 45, stk.
1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder mulighed for, at en
medlemsstat, som har modtaget en arrestordre, træffer
fornyet afgørelse i en sag, hvor en anden medlemsstat
har afvist at overgive den samme person med henblik
på retsforfølgning i den samme sag, efter at den
eftersøgte har gjort brug af sin ret til fri bevægelse og
Justitsministeriet
O-sag
Dom
14.09.23
7
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0008.png
er flyttet fra den stat, hvor anmodningen om
udlevering blev afvist, til den stat, som har modtaget
den nye arrestordre?
C-508/21
Dansk Erhverv mod Kommissionen, pant i
P og C-
grænsebutikker
509/ 21 P Påstande:
1. Den appellerede doms konklusion ophæves.
2. Der afsiges dom i sag T-47/19, Danske Erhverv mod
Kommissionen, idet afsnit i den anfægtede afgørelse 1
annulleres.
3. Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale
omkostningerne i appelsagen.
4. Hver part og hver intervenient tilpligtes at bære deres
egne omkostninger i sagen i første instans
C-27/22
Volkswagen Group Italia et Volkswagen
Aktiengesellschaft
Spørgsmål:
1) Kan sanktioner for ukorrekt handelspraksis som
omhandlet i den nationale lovgivning til gennemførelse
af direktiv 2005/29/EF kvalificeres som administrative
sanktioner af strafferetlig karakter?
2) Skal artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er
til hinder for en national lovgivning, hvorefter en
administrativ bøde af strafferetlig karakter, som en
juridisk person er blevet pålagt for ulovlig adfærd i form
af ukorrekt handelspraksis, kan stadfæstes under en
retssag og blive endelig, såfremt samme person i
mellemtiden i en anden medlemsstat er blevet
domfældt ved en straffedom, som er blevet endelig, før
retsafgørelsen i søgsmålet til anfægtelse af den første
administrative bøde af strafferetlig karakter har fået
retskraft?
3) Kan bestemmelserne i direktiv 2005/29, navnlig
artikel 3, stk. 4, og artikel 13, stk. 2, litra e), begrunde
en fravigelse af forbuddet mod dobbelt strafforfølgning
(ne bis in idem), der er fastsat i artikel 50 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder (efterfølgende inkorporeret i traktaten om
Den Europæiske Union ved artikel 6 TEU) og
Schengen-konventionens artikel 54?
C-83/22
Tuk Tuk Travel
Spørgsmål:
Skal artikel 169, stk. 1, TEUF og artikel 169, stk. 2, litra
a), TEUF og artikel 114, stk. 3, TEUF fortolkes således,
at de er til hinder for artikel 5 i direktiv 2015/2302om
pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, da
denne artikel blandt de bindende oplysninger, der skal
gives til den rejsende forud for aftaleindgåelsen, ikke
omfatter den i direktivets artikel 12 anerkendte ret til at
opsige aftalen om en pakkerejse inden dens begyndelse
med fuld refusion af alle betalinger i tilfælde af
uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der i
væsentlig grad påvirker leveringen af pakkerejsen?
Er artikel 114 TEUF og 169 TEUF samt artikel 15 i
direktiv 2015/2302 til hinder for anvendelsen af
forhandlingsgrundsætningen og kongruensprincippet,
som er fastsat i artikel 216 og artikel 218, stk. 1, i Ley
de Enjuiciamiento Civil (lov om den civile retspleje,
herefter »civilprocesloven«), når disse processuelle
Udenrigsministeriet
Miljøministeriet
O-sag
Dom
14.09.23
Justitsministeriet
Rigsadvokaten
O-sag
Dom
14.09.23
Erhvervsministeriet
Transportministeriet
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministerie
t
O-sag
Dom
14.09.23
8
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0009.png
principper kan hindre den fulde beskyttelse af den
sagsøgende forbruger?
C-113/22
TGSS
Spørgsmål:
1. Skal det i Criterio de Gestión 1/2020
(forvaltningskriterium nr. 1/2020) af 31. januar 2020,
som er udstedt af Subdirección General de Ordenación
yAsistencia Jurídica (undergeneraldirektoratet for
juridisk planlægning og assistance) under INSS (det
nationale institut for social sikring, Spanien)
[...],omhandlede driftsorgans praksis, hvorefter der
altid gives afslag på det omtvistede tillæg til mænd, og
disse således bliver tvunget til at gøre deres rettighed
gældende ved domstolene, således som det er tilfældet
for sagsøgeren i den foreliggende sag, i henhold til
Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om
gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling
af mænd og kvinder med hensyn til social sikring anses
for en anden slags administrativ tilsidesættelse heraf
end den ved lov fastsatte tilsidesættelse, der blev
fastslået i Den Europæiske Unions Domstols dom af
12. december 2019, WA (sag C-450/2018), således at
denne administrative tilsidesættelse isoleret set udgør
en forskelsbehandling på grundlag af køn, henset til at
princippet om ligebehandling i henhold til direktivets
artikel 4 indebærer, at der ikke finder nogen
forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken
direkte eller indirekte, og at medlemsstaterne i henhold
til dets artikel 5 træffer de nødvendige foranstaltninger
til ophævelse af administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelser, som er i modstrid med princippet om
ligebehandling?
2. Alt afhængig af besvarelsen af det foregående
spørgsmål, og under hensyntagen til direktiv 79/7
(navnlig artikel 6 heri samt ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet i forbindelse med de retlige
konsekvenser af en tilsidesættelse af EU-retten), skal
det tidspunkt, hvor den retslige anerkendelse af
tillægget får retsvirkninger, da være tidspunktet for
ansøgningen (med 3 måneders tilbagevirkende kraft),
det tidspunkt, hvor WA-dommen blev afsagt eller
offentliggjort, eller tidspunktet for den begivenhed, der
udløste tildelingen af de ydelser ved varig
uarbejdsdygtighed, som det omtvistede tillæg vedrører?
3. Alt afhængig af besvarelsen af de foregående
spørgsmål, og under hensyntagen til det gældende
direktiv
(navnlig
artikel
6
heri
samt
ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet i
forbindelse med de retlige konsekvenser af en
tilsidesættelse af EU-retten), er der da grundlag for en
erstatning, som afhjælper skaden, og som har
afskrækkende virkning, når det tages i betragtning, at
den lidte skade ikke bliver afhjulpet fuldt ud ved
fastlæggelsen af det tidspunkt, hvor den retslige
anerkendelse af tillægget får retsvirkninger, og skal
sagsomkostningerne og advokatsalærerne i forbindelse
med sagens behandling ved Juzgado de lo Social
(domstol i arbejds- og socialretlige sager) og ved denne
afdeling for arbejdsret under alle omstændigheder
medregnes som en del af skadeserstatningen?
Miljøministeriet
O-sag
Dom
14.09.23
9
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0010.png
C-115/22
NADA e.a.
Spørgsmål:
I. Er oplysningen om, at en bestemt person har
overtrådt visse antidopingregler og som følge af denne
overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og
internationale) konkurrencer, en »helbredsoplysning«
som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (herefter »den generelle forordning om
databeskyttelse«)?
II. Er den generelle forordning om databeskyttelse
navnlig henset til artikel 6, stk. 3, andet afsnit, heri– til
hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken
navnene på de personer, der er berørt af USK’s
afgørelse, varigheden af udelukkelsen og grundene
hertil offentliggøres, uden at det er muligt at udlede
helbredsoplysninger om den registrerede? Spiller det i
den forbindelse en rolle, at der i henhold til den
nationale ordning kun kan ses bort fra offentliggørelse
af disse oplysninger over for offentligheden, såfremt
den registrerede er en motionsidrætsudøver, en
mindreårig person eller en person, der ved meddelelse
af oplysninger eller andre informationer i væsentligt
omfang har bidraget til at afsløre potentielle
overtrædelser af antidopingregler?
III. Kræver den generelle forordning om
databeskyttelse
navnlig henset til principperne i
artikel 5, stk. 1, litra a) og litra c), heri
før
offentliggørelsen under alle omstændigheder, at der
foretages en interesseafvejning for så vidt angår på den
ene side den registreredes personlige interesser, der
berøres af en offentliggørelse, og på den anden side
offentlighedens interesse i at få oplysninger om en
idrætsudøvers overtrædelse af antidopingregler?
IV. Er oplysningen om, at en bestemt person har
overtrådt visse antidopingregler og som følge af denne
overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og
internationale) konkurrencer, en behandling af
personoplysninger vedrørende straffedomme og
lovovertrædelser som omhandlet i artikel 10 i den
generelle forordning om databeskyttelse?
V. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:
Er USK, der er oprettet i henhold til § 8 i ADBG 2021,
en offentlig myndighed som omhandlet i artikel 10 i
den generelle forordning om databeskyttelse?
C-234/22
Roheline Kogukond e.a.
Spørgsmål:
1.1. Skal oplysninger såsom oplysningerne om
placeringen af den statistiske skovbestands permanente
observationsarealer kvalificeres som miljøoplysninger
som omhandlet i miljøoplysningsdirektivets artikel 2,
nr. 1), litra a) eller b)?
1.2. Såfremt der i henhold til besvarelsen af det første
spørgsmål er tale om miljøoplysninger:
1.2.1. Skal miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1,
litra d), da fortolkes således, at materiale under
udarbejdelse eller ufærdige dokumenter og data også
Miljøministeriet
O-sag
GA
14.09.23
Ministeriet
for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Miljøministeriet
O-sag
GA
14.09.23
10
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0011.png
omfatter oplysninger om placeringen af den statistiske
skovbestands permanente observationsarealer?
1.2.2. Skal miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2,
litra a), fortolkes således, at den i denne bestemmelse
fastsatte betingelse
at lovgivningen stiller krav om en
fortrolig behandling
er opfyldt, hvis kravet om
fortrolighed ikke er fastsat for en konkret type
oplysninger, men fremgår af en fortolkning af en
bestemmelse i en retsakt af generel karakter såsom lov
om offentlige oplysninger eller lov om statslige
statistikker?
1.2.3. Skal der konstateres en faktisk ugunstig
indvirkning på statens internationale forbindelser, idet
denne indvirkning muliggøres af udleveringen af de
anmodede
oplysninger,
for
at
miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra b),
finder anvendelse, eller er det tilstrækkeligt, at der
konstateres en risiko for dette?
1.2.4. Berettiger den i miljøoplysningsdirektivets artikel
4, stk. 2, litra h), anførte grund »beskyttelsen af det
miljø, oplysningerne vedrører« en begrænsning af
adgangen til miljøoplysninger for at sikre den statslige
statistiks pålidelighed?
1.3. Såfremt oplysninger såsom oplysningerne om
placeringen af den statistiske skovbestands permanente
observationsarealer i hovedsagen i henhold til
besvarelsen af det første spørgsmål ikke er
miljøoplysninger, skal en anmodning om sådanne
oplysninger da anses for en anmodning om adgang til
oplysninger
som
omhandlet
i
miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 1), litra b), idet
denne anmodning skal behandles i henhold til artikel 8,
stk. 2?
1.4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende,
skal oplysninger såsom oplysningerne om placeringen
af den statistiske skovbestands permanente
observationsarealer i hovedsagen da anses for
oplysninger om de fremgangsmåder for analyser,
prøveudtagninger og forbehandling af prøver, der er
anvendt ved tilvejebringelse af oplysningerne som
omhandlet i miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 2?
1.5.1. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares
bekræftende, kan den adgang til sådanne oplysninger,
der omhandles i miljøoplysningsdirektivets artikel 8,
stk. 2, da begrænses af nogen tungtvejende grund, som
følger af national lovgivning?
1.5.2. Kan en afvisning af at udlevere oplysningerne på
grundlag af miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 2,
mildnes, f.eks. af foranstaltninger, hvorved forsknings-
og udviklingsinstitutioner eller rigsrevisionen gives
adgang til de anmodede oplysninger med henblik på en
kontrol?
1.6. Kan en afvisning af at udlevere oplysninger såsom
oplysningerne om placeringen af den statistiske
skovbestands permanente observationsarealer i
hovedsagen begrundes med formålet om at sikre
miljøoplysningernes kvalitet som omhandlet i
miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 1?
1.7. Udgør 21. betragtning til miljøoplysningsdirektivet
et retsgrundlag for at udlevere oplysninger om
11
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0012.png
placeringen af den statistiske skovbestands permanente
observationsarealer?
C-246/22
Staatsanwaltschaft Köln et Bundesamt für
Güterverkehr
Spørgsmål:
Udgør transporten af tomme containere til [læsning]
henholdsvis til [losning] en
uadskillelig del af transporten af læssede containere,
således at transporten af
tomme containere er omfattet af den privilegerede
status, som transporten af
læssede containere har, fordi de sidstnævnte er
undtaget fra bestemmelserne om
cabotagekørsel i forbindelse med kombineret transport
C-436/22
ASCEL
Spørgsmål:
Idet formålet med enhver foranstaltning, der er
vedtaget af en medlemsstat i henhold til direktivet, i
overensstemmelse med dens artikel 2, stk. 2, bør være
at bidrage til at opretholde eller genoprette en gunstig
bevaringsstatus for dyrearter af fællesskabsbetydning,
såsom ulven (lupus canis)
[1] Er bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, artikel 4, 11,
12, 14, 16 og 17 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter til hinder for, at en regional lov (Ley 4/1996, de
12 de julio, de Caza de Castilla y León (lov nr. 4/1996
af 12.7.1996 om jagt i Castilla og León) og senere Ley
4/2021, de 1 de julio, de Caza y de Gestión Sostenible
de los Recursos Cinegéticos de Castilla y León (lov nr.
4/2021 af 1.7.2021 om jagt og bæredygtig forvaltning
af jagtressourcerne i Castilla og León)) erklærer ulven
for en vildtart, der må jages, og det følgelig er tilladt
regionalt at udnytte ulve i jagtområder i sæsonerne
2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022, når dens
bevaringsstatus er ugunstig/utilstrækkelig ifølge den
rapport for den seksårige periode 2013-2018, som
Spanien forelagde Europa-Kommissionen i 2019, og
hvorfor staten (medlemsstaten, jf. habitatdirektivets
artikel 4) inkluderede alle de spanske ulvebestande på
listen over vilde arter under en særlig
beskyttelsesordning og det spanske katalog over truede
arter og også gav streng beskyttelse til bestandene nord
for Duero?
[2] Er det foreneligt med dette formål, at der ydes ulven
forskellig beskyttelse, alt efter om den befinder sig nord
eller syd for Duero-floden, når
idet der tages hensyn
til, at i) denne sondring videnskabeligt set aktuelt er
uhensigtsmæssig, ii) at vurderingen af ulvens
bevaringstilstand i de tre regioner, hvor den befinder
sig i Spanien, Alperne, Atlanterhavet og Middelhavet, i
perioden 2013-2018 er ugunstig, iii) at ulven er en art,
der er undergivet streng beskyttelse i stort set alle
medlemsstater og navnlig, på grund af det delte
område, i Portugal, og iv) EU-Domstolens praksis om
det naturlige udbredelsesområde og det territoriale
anvendelsesområde der skal tages i betragtning ved
vurderingen af ulvens bevaringsstatus,
det i højere
grad er i overensstemmelse med nævnte direktiv, ikke
mindst bestemmelserne i artikel 2, stk. 3, at ulven
Transportministeriet
O-sag
Dom
14.09.23
Miljøministeriet
O-sag
GA
14.09.23
12
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 682: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/8-23
2742018_0013.png
indgår, uden at sondre mellem området nord for Duero
og området syd for Duero, i bilag II og IV, således at
dens indfangning eller drab kun ville være mulig, når
der ikke er nogen anden brugbar løsning i henhold til
og i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i
artikel 16?
I tilfælde af, at sondringen [efter om ulven befinder sig
nord eller syd for Duero] anses for at være berettiget,
[3] Omfatter begrebet »udnyttelse« i direktivets artikel
14 udnyttelse af denne art til jagt, dvs. jagten på den, i
betragtning af artens særlige betydning (den er
prioriteret i de øvrige territoriale områder), idet det
hidtil har været tilladt at jage den, og da dens status i
perioden 2013-2018 er blevet vurderet som ugunstig?
[4] Er det foreneligt med direktivets artikel 14, at ulven
nord for Duero ved lov erklæres for en vildtart, der må
jages (artikel 7 i og bilag I til lov nr. 4/1996 af 12.7.1996
om jagt i Castilla og León og artikel 6 i og bilag I til lov
4/2021 af 1.7.2021 om jagt og bæredygtig forvaltning
af jagtressourcerne i Castilla og León), og at der
godkendes en plan om regional udnyttelse af ulve i
jagtområderne nord for Duero-floden for sæsonerne
2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022, uden at der
foreligger data, der vil gøre det muligt at vurdere, om
den overvågning, der er fastsat i direktivets artikel 11,
er gennemført, uden optælling af populationen siden
2012-2013
og
uden
tilstrækkelig,
objektiv,
videnskabelig og aktuel information om ulvens tilstand
i de administrative sagsakter, der har tjent som grundlag
for udarbejdelsen af den regionale udnyttelsesplan, når
vurderingen af ulvens bevaringsstatus i perioden 2013-
2018 i de tre regioner, hvor den befinder sig i Spanien,
Alperne, Atlanterhavet og Middelhavet, er ugunstig?
[5] Følger det af bestemmelserne i habitatdirektivets
artikel 4, 11 og 17, at derapporter, der skal tages i
betragtning ved fastlæggelsen af ulvens bevaringsstatus
(aktuelle og reelle bestandsniveau, aktuelle geografisk
udbredelse, reproduktionsindeks osv.) er dem, der
udarbejdes af medlemsstaten hvert sjette år eller om
nødvendigt inden for en kortere periode gennem et
videnskabeligt udvalg som det, der blev oprettet ved
Real Decreto 139/2011 (kongeligt dekret nr.
139/2011), idet der tages hensyn til, at ulvenes bestande
findes inden for forskellige selvstyrende regioners
områder, og at det er nødvendigt at foretage en
evaluering af foranstaltningerne for en lokal bestand »i
større målestok«, jf. Domstolens dom af 10. oktober
2019 i sag C-674/17?
13