EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 695
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

22.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

mandag den 14. marts 2022

Kl. 11.00

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Anne Valentina Ber-

thelsen (SF), Rasmus Nordqvist (SF), Kathrine Olldag (RV), Søren

Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL), Kim Valentin (V), Louise

Schack Elholm (V) og Alex Ahrendtsen (DF).

Finansminister Nicolai Wammen, miljøminister Lea Wermelin og

udenrigsminister Jeppe Kofod.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3855 (økonomi og finans) den 15. marts 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 372 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg forelægger et forslag om EU-implementering af OECD-aftalen om mini-

mumsbeskatning samt et forslag om indførelsen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

i EU til forhandlingsoplæg. De øvrige sager forelægges til orientering. Jeg nævner ikke sagerne om

Rådets retningslinjer for EU’s 2023-budget og decharge for EU’s 2020-budget,

som blev forelagt

udvalget 11. februar 2022, men udvalget kan naturligvis spørge til sagerne.

1. Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

−

Drøftelse og eventuel vedtagelse af generel indstilling

KOM (2021) 0823

Rådsmøde 3855

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2021) 0823

–

svar på spm. 2 om, hvorvidt det vil være en fordel for

Danmark, at andelsselskaber undtages regler for minimumsbeskatning ifm.

implementering af OECD-aftalen, fra udenrigsministeren

KOM (2021) 0823

–

svar på spm. 1 om oversendelse af uddybende notat, der

redegør for OECD-principaftalens samlede provenuvirkning for Danmark, fra

skatteministeren

EUU alm. del (21)

–

bilag 56 (udvalgsmødereferat side 683, behandlet i EUU

11/3-21)

Finansministeren:

Jeg forelagde forslaget i udvalget før ecofinrådsmødet i januar 2022.

Side 810

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

Den samlede OECD-aftale er et historisk gennembrud i det internationale samarbejde. Den har to

parallelle spor:

Aftalens spor 1 indebærer, at de allerstørste og mest profitable globale koncerner, herunder også

techgiganter, skal betale en del af deres skat dér, hvor de har deres markeder.

Aftalens spor 2 indebærer en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. af indkomsten i multi-

nationale koncerner, som har en årlig omsætning over 750 mio. euro, og som opererer i bare ét af

de lande, som har implementeret OECD-aftalen.

Spor 1 vurderes at indebære et årligt mindreprovenu for Danmark, mens spor 2 vurderes at inde-

bære et merprovenu. Aftalen vurderes samlet set at indebære et mindre merprovenu for Danmark.

Ecofin skal nu drøfte og evt. nå til enighed om EU-implementering af aftalens spor 2 på basis af et

kompromisforslag fra formandskabet. Kompromisset fastholder forslaget om, at minimumsbeskat-

ningen på 15 pct. også skal gælde rent nationale koncerner med en omsætning over 750 mio. euro

(OECD-aftalen angår kun multinationale koncerner).

Der er, ligesom i OECD-aftalen, visse undtagelser, særligt at statslige virksomheder, non-profit or-

ganisationer, pensionskasser, rederivirksomhed mv. undtages fra minimumsbeskatning. Der er

enkelte andre begrænsede undtagelser.

Minimumsbeskatningen i spor 2 tilvejebringes ved to regler. Den primære regel giver moderselska-

bets hjemland ret til at pålægge moderselskabet en top up-skat, så man sikrer en effektiv beskat-

ning på 15 pct. af indkomsten i koncernens datterselskab, hvis datterselskabet ligger i et lavskatte-

land, som ikke er med i OECD-aftalen. Den sekundære regel giver datterselskabets hjemland ret til

at pålægge datterselskabet en top up-skat, i det omfang, at datterselskabet er koncernforbundet

med et selskab, hvis indkomst effektivt beskattes under minimumsniveauet. Reglen tages kun i

brug, hvis den lavt beskattede indkomst ikke beskattes efter den primære regel. Det kan f.eks. væ-

re tilfældet, hvis moderselskabet er placeret i et land, som ikke er med i OECD-aftalen.

For at kunne opgøre selskabernes effektive beskatning og top up-skat skal selskaberne indberette

en række oplysninger. Kompromisforslaget lægger op til at indføre sanktioner for selskaber, som

ikke indberetter korrekte oplysninger. Der er bred enighed blandt EU-landene om, at sanktionerne

skal fastlægges nationalt og være proportionale og afskrækkende.

OECD-aftalen er på linje med regeringens ambition om, at alle selskaber skal betale en retfærdig

skat og bidrage til finansieringen af vores velfærdssamfund. Skat er national kompetence, og lan-

dene vil fortsat selv fastlægge deres skatteregler, men OECD-aftalen lægger en bund under den

effektive selskabsbeskatning på mindst 15 pct. Det er netop en bund og ikke et loft. Man kan natur-

ligvis fortsat have en beskatning, der er højere, hvis medlemslandene måtte vælge det, og presset

for at nedsætte højere satser bør blive mindre, når der bliver sat en stopper for ræset mod bunden.

Regeringen er meget tilfreds med minimumsbeskatningen og det aktuelle kompromis, hvor regler-

ne også gælder for rent nationale koncerner. Det er usikkert, hvornår der kan opnås enstemmighed

i Ecofin, men vi håber at det lykkes den 15. marts 2022 eller på et snarligt kommende rådsmøde.

Regeringen beder derfor om udvalgets mandat til, at vi kan støtte et forslag på linje med det

aktuelle kompromis, hvor regeringen

Side 811

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

•

lægger vægt på rettidig samt konsistent og ensartet EU-implementering af OECD-aftalen

om minimumsbeskatning.

lægger stor vægt på effektive og proportionale sanktioner, som vi kan fastlægge nationalt i

overensstemmelse med dansk ret.

Anne Valentina Berthelsen:

Socialistisk Folkeparti har længe ønsket os en bund under den euro-

pæiske selskabsskat, så det er vi grundlæggende positive over for. Men vi ser, ligesom regeringen

tidligere har italesat, også huller og svagheder i forslaget. Det gælder bl.a. procentsatsen, og hvor

mange virksomheder der omfattes, altså omsætningstærsklen. Har regeringen en intention om

fortsat at kæmpe for en højere procentsats og en mere ambitiøs omsætningstærskel

–

også selv

om vi kan mærke, at det går lidt stærkt lige nu bl.a. på grund af det franske formandskab? Er hast-

værket en forhindring for at få hævet ambitionsniveauet yderligere? Selvfølgelig vil vi gerne have

det implementeret så hurtigt som muligt, men Socialistisk Folkeparti ønsker også at hæve ambiti-

onsniveauet, hvis vi kan. Jeg hører jeg egentlig også, at regeringen gerne vil, hvis det er muligt.

Det er vigtigt med fleksibilitet i det, og det synes jeg også, at ministeren får sagt

–

jeg vil bare gerne

have ham til at bekræfte det. Vi skal helst ikke ud i en situation, hvor man forhindrer enkeltlande i at

gå videre og sætte en højere procentsats eller omfatte flere virksomheder. Er det muligt, uden at

man kommer i konflikt med den nuværende udgave af forslaget? Kan vi f.eks. samarbejde med

Spanien, som gerne vil have omfattet flere virksomheder?

Endelig vil jeg bede ministeren bekræfte, at vi ikke bliver låst på 15 pct.

Victoria Velasquez:

Enhedslisten har i mange år arbejdet for og støttet indførelse af en mini-

mumsselskabsbeskatning i EU. Vores skatteordfører har fortalt, at Socialistisk Folkeparti og Soci-

aldemokratiet, der sad i regering, pure afviste det, da Enhedslisten i 2013 stillede forslag om, at

regeringen både i OECD og i EU skulle arbejde for en minimumsskat. Det skal vi ikke dvæle ved

–

det er bare fantastisk, hvis vi kan være endnu flere, som vil arbejde for sådan et forslag.

Jeg tror godt, at vi kan blive enige om, at en minimumsskat på 15 pct., som man er blevet enige om

i OECD, er laveste fællesnævner. Det er selvfølgelig alt for lavt, hvis man vil stoppe ræset mod

bunden. Derfor ærgrer det os, at Kommissionen har valgt så uambitiøs en tilgang, hvor man lige

akkurat vil implementere det, som er blevet aftalt i OECD. Aftalen giver mulighed for, at man ved

implementering kan vælge at være mere ambitiøse. I USA har præsident Joe Biden talt om, at vi

skulle op på 21 eller 28 pct., og det er brandærgerligt for at sige det mildt, at regeringen i sit for-

handlingsoplæg ikke er lidt mere ambitiøs og prøver at få hævet ambitionerne.

Samtidig vil vi gerne have en sikkerhed for, at EU ikke sænker ambitionsniveauet i implementerin-

gen lavere end aftalen i OECD. Det kommer ikke rigtig frem i forhandlingsoplægget, og der står i

samlenotatet, at der ikke er nogen forpligtigelser med hensyn til det. Det synes vi også er ærgerligt.

Derfor håber jeg, at regeringen er frisk på at stramme forhandlingsoplægget, så regeringen lægger

stor vægt på, at minimumsskatten skal sættes højere end 15 pct.

–

gerne f.eks. 21 pct., men aller-

helst 25 pct. Ledende økonomer og civilsamfundsorganisationer inklusive Den Uafhængige Kom-

mission for Reform af International Selskabsbeskatning (ICRICT) opfordrede til, at vi får en global

bund på 25 pct.

Side 812

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

Derudover bør regeringen lægge afgørende vægt på, at OECD-modellen ikke bliver svækket i for-

bindelse med EU-implementeringen. Det burde være nemt at få med i forhandlingsoplægget, hvis

der ikke bliver lagt op til det.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti støtter OECD-aftalen. Vi er for en minimumsbeskatning på 15

pct., men har meget svært ved at forstå, hvorfor EU skal ind over det, da det er en mellemstatslig

aftale. Hvorfor synes regeringen, at det er en god idé, at EU skal ind over det? Det betyder bare

øget bureaukrati. Som det står nu, kan Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget, med-

mindre ministeren kan komme med en fantastisk god forklaring.

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Jeg har stillet et skriftligt spørgsmål om andelsselskaber, som vi stadig ikke har fået svar på. Hvor-

dan er de påvirket af aftalen? Det er helt afgørende, at eksempelvis Danish Crown ikke bliver vold-

somt ramt. Det er rigtig mange arbejdspladser i Danmark, og derfor er det super vigtigt, at vi får et

præcist svar på det.

Finansministeren:

Jeg kan bekræfte til Anne Valentina Berthelsen, at der er tale om minimums-

regler, og at landene kan vælge højere niveauer. Danmark forsøgte i forhandlingerne at få et høje-

re niveau end 15 pct. Vi bakkede op om

USA’s forslag om

21 pct., men det var der ikke enighed

om. Jeg opfatter meget klart, at Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten gerne havde set en mere

ambitiøs aftale

–

det havde regeringen sådan set også. Men det er et kæmpe skridt i den rigtig ret-

ning. Man kan selvfølgelig godt vælge som Enhedslisten at sige, at det er den laveste fællesnæv-

ner, og at vi dermed ikke synes, at det er godt nok. Det er jo rigtigt i den forstand, at det var det,

man kunne blive enige om. Men det er et kæmpe fremskridt i forhold til tidligere. Ud fra devisen om

ikke at lade det bedste blive det godes fjende håber jeg, at Enhedslisten vil kunne tilslutte sig, når

man har haft lejlighed til at tænke over det.

Man kan ikke i første omgang ændre på OECD-aftalen. Aftalen skal implementeres, den skal gen-

nemføres, og det støtter Danmark op om. Når aftalen på et tidspunkt skal revideres, vil man kunne

prøve at få ændret noget, hvor man måtte mene, det er nødvendigt.

Alex Ahrendtsen sagde, at han sådan set var grundlæggende enig i OECD-aftalens indhold, men

syntes, at det er en dårlig idé, at det skal implementeres i EU-regi. Jeg ved ikke, om jeg kan kom-

me med en fantastisk forklaring på det. Måske vil Dansk Folkeparti overveje at støtte det alligevel,

for hvis man er enig i indholdet, ville det så ikke være et godt udgangspunkt at lade det være det

tungtvejende, frem for om det bliver gennemført via EU eller på anden vis? Jeg tror faktisk, at det

er mit bedste argument over for Alex Ahrendtsen.

Tanken bag den fælles EU-implementering er, at det skal bidrage til, at minimumsbeskatningen

implementeres ensartet og konsistent i EU. Dermed sikres mere lige konkurrencevilkår. Samtidig

undgår man tilfælde, hvor uens implementering skaber usikkerheder for skattemyndighederne og

pålægger erhvervslivet uhensigtsmæssige byrder. Ved et fælles EU-direktiv kan man fremme en

rettidig implementering i samtlige EU-lande, og det kan lægge pres på lande, som måtte være en

lille smule tøvende med at få fart på denne sag. F.eks. mener nogle lande, at implementeringen af

minimumsbeskatningen skal afvente EU-implementering af OECD-aftalens spor 1, hvor der er tek-

niske udeståender, og hvor der således ikke er stillet EU-forslag endnu.

Side 813

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

NOT

Kim Valentin spørger til andelsbevægelsen. Skatteudvalget har også spurgt til det, og vi har aftalt,

at der vil blive sendt et notat om problemstillingen omkring andelsselskaber via Skatteministeriet.

Det notat kan vi også sende til Europaudvalget.

Udgangspunktet er, at andelsselskaber er omfattet af forslaget. Den indkomst, som omfattes af

minimumsbeskatning kan dog i nogle tilfælde nedbringes, f.eks. vil visse betalinger til andelshave-

re, der er foretaget inden for 12 måneder efter udløb af indkomståret, kunne trækkes fra den ind-

komst, der minimumsbeskattes.

Anne Valentina Berthelsen:

Socialistisk Folkeparti har længe ønsket minimumsbeskatning, og for

at bruge ministerens egne ord skal man ikke lade det bedste blive det godes værste fjende. Det

skal desværre vedtages i enstemmighed, så hvis vi stiller et afgørende krav om, at skatten skal

være på 20 eller 25 pct., blokerer Malta eller Irland, og så har vi balladen. Det er besværet med

internationale forpligtende fællesskaber. Overordnet set er det dog positivt, og Socialistisk Folke-

parti støtter forhandlingsoplægget.

Victoria Velasquez:

Det er ærgerligt og kritisabelt, at udvalget er blevet inddraget så sent. Det er

selvfølgelig positivt, at regeringen har arbejdet for, at det skulle blive mere ambitiøst, og vi kan godt

bakke om forhandlingsoplægget, hvis ministeren bare kan garantere, at det i hvert fald ikke bliver

ringere end det, som OECD er kommet med.

Kim Valentin:

Problemstillingen med andelshavere er et stort problem for Danmark, hvis ikke vi

passer på i forhandlingen. Derfor vil jeg gerne præcisere, at det for det første er vigtigt for andels-

haverne, at det ikke bare er 12 måneder, men tidsubegrænset. Det er sådan et andelsselskab fun-

gerer, og det er sådan, det fungerer for andelshaverne. For det andet har f.eks. Danish Crown an-

delshavere i Storbritannien. De skal tælle med i det. Det er supervigtigt, at vi har den sammen-

hæng, at det ikke kun bliver inden for EU-landene, og det forhandles der også på i OECD-aftalen.

Det er vigtigt, at ministeren er opmærksom på det, når der forhandles.

Der et skema over de økonomiske konsekvenser af OECD-aftalen i den kommenterede dagsor-

den. Men man kunne forestille sig, at del 1 og del 2 har forskellige tempi. Det implementeres over

en periode, og man kan forestille sig, at del 1 slår hurtigere igennem end del 2, og derfor er der en

likviditetspåvirkning i Danmark. Jeg ved godt, at man samlet set kun kommer ud med 0,3 mia. kr.,

men der må være en forventning om, at del 1 går meget hurtigere end del 2. Det kunne være, at

man havde regnet på den forskydning af indtægterne over perioden, for der er relativt stor forskel

på tallene. Ministeren estimerer, at der er en forholdsvis lille positiv provenupåvirkning på 0,3 mia.

kr. over en længere periode, men det kan godt være, at der over perioden er relativt store spring i

likviditetspåvirkningen. Har man regnet på det? Hvis man ikke har, kunne det være interessant at

få en forklaring af, hvad der ligger af likviditetsspring over den periode, man implementerer.

Victoria Velasquez:

Jeg fik ikke en forsikring om, at det ikke bliver ringere end det, som man har

aftalt i OECD. Det er afgørende for, om vi kan bakke op om mandatet.

Finansministeren:

Jeg har ingen forventning om, at det bliver tilfældet. Er det en bekymring over

noget konkret, der ikke må blive ringere end det, som ligger i OECD-aftalen, eller er det en mere

generel bekymring? Vi forventer, at der kan opnås enighed om det, som vi beder om mandat til,

hvilket er den forventede landingsbane. Det vil være rigtig dejligt, hvis Enhedslisten kan støtte for-

Side 814

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

handlingsoplægget, men jeg kan ikke på forhånd vide med hundredeti procent sikkerhed, hvad

andre lande måtte bringe til bordet. Enhedslistens kunne også vælge, at såfremt det her bliver til-

fældet, så vil man kunne give mandat til det.

Victoria Velasquez:

Jeg behøver ikke hundredeti procent, men vi vil selvfølgelig bare være sikre

på, at det mandat, vi giver, ikke betyder, at regeringen indgår en aftale, som er ringere end det,

man har kunnet blive enige om i OECD. Hvis ministeren kan forsikre os om, at regeringen ikke gør

det, kan vi godt støtte forhandlingsoplægget, og ellers kan vi ikke.

Finansministeren:

Den EU-løsning, der kommer, vil respektere OECD-aftalen. Det ligger som et

fundament for hele EU-beslutningen. Hvis Enhedslisten ikke kan bakke op om forhandlingsoplæg-

get, fordi man ikke er hundrede procent sikker på, at der ikke kan ske nogen ændringer, er det fair

nok. Men forhandlingsoplægget afspejler det, jeg forventer.

EU’s aftale

ligger inden for den aftale,

som OECD har indgået. Derfor tror jeg, at det er en lidt teoretisk diskussion, vi er ude i, men jeg

forstår godt baggrunden for spørgsmålet. Jeg forventer ingen problemer med hensyn til den pro-

blemstilling, som Enhedslisten rejser.

Victoria Velasquez:

Jeg bliver nødt til at være lidt hård her og sige, at hvis regeringen ikke engang

kan forsikre, at det ikke kommer til at blive ringere, og at regeringen ikke kommer til at gå med i

noget ringere end det, som man har aftalt i OECD, så kan vi ikke give mandatet. Jeg synes selvføl-

gelig, at det er ærgerligt, at ministeren ikke kan give den forsikring, men Enhedslisten kommer for-

håbentlig til at kunne stemme for resultatet. Vi bakker i hvert fald meget op om forslaget, selv om vi

synes, at det burde være mere ambitiøst.

Næstformanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 815

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

2. Indførsel af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme

−

Drøftelse og eventuel vedtagelse af generel indstilling

KOM (2021) 0564

Rådsmøde 3855

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

KOM (2021) 0564

–

bilag 3 (udtalelse fra KEF og SAU vedr. forslag om en CO2-

grænsetilpasningsmekanisme)

EU-note (20)

–

E 42 (EU-nyt om klar til 55-pakken)

Finansministeren:

Forud for ecofinrådsmødet i december 2021 og senest i januar 2022 orientere-

de jeg udvalget om forslaget til en såkaldt CO

-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM). Det fore-

slås, at EU-importører af bestemte varer fremover skal betale en CO

-pris, der afspejler kvotepri-

sen i EU’s CO

-kvotehandelssystem, som betales af EU-producenter.

Formandskabet har presset på for hurtige forhandlinger, og det er muligt, at de vil sigte efter enig-

hed allerede på dette ecofinrådsmøde. Herefter vil man indlede forhandlinger med Europa-

Parlamentet om forslaget. Derfor vil jeg i dag bede udvalget om et forhandlingsmandat.

Forslaget er en del af Fit for 55-pakken og har grundlæggende til formål at modgå CO

-lækage.

Det vil sige,

at produktion og udledninger flytter uden for EU, i takt med at EU’s klimaambitioner

indfries. Konkret foreslås det, at importører af cement, jern, stål, aluminium, gødning og elektricitet

til EU fremover skal betale en pris for varens CO

-udledning gennem køb af certifikater. Prisen på

certifikaterne er bundet op på CO

-kvoteprisen i EU.

Parallelt med,

at mekanismen indfases, udfases gratiskvoter under EU’s kvotehandelssystem til de

omfattede sektorer. Det skal sikre, at europæiske virksomheder ikke forfordeles. Derfor skal forsla-

get ses i sammenhæng med resten af Kommissionens Fit for 55-pakke, især forslaget om revision

af EU’s kvotehandelssystem.

Kommissionen vurderer, at mekanismen i 2030 vil medføre en reduktion af EU’s CO

-udledning på

2,6 pct. og reducere CO

-lækagen med knap 30 pct. Mekanismen foreslås indfaset fra 2023 til

2036. Perioden 2023 til 2025 vil være en overgangsperiode, hvor Kommissionen og toldmyndighe-

derne skal opsætte systemet og indsamle data.

Forhandlingerne har især kredset om at finde en smidig model for implementering, der sikrer en

effektiv fordeling af ansvar for mekanismen mellem Kommissionen og EU-landene. Derfor har

Danmark og langt de fleste lande presset på for en såkaldt hybrid model, hvor ansvaret for data

især ligger hos Kommissionen.

Jeg vil nu præsentere regeringens forhandlingsoplæg.

Regeringen arbejder for en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU. EU skal have de

rette redskaber til at sikre, at den ambitiøse klimaindsats i EU ikke fører til udflytning af CO

udledninger og arbejdspladser til mindre klimaambitiøse lande. Regeringen ser derfor konstruktivt

på forslaget om en CO

-grænsetilpasningsmekanisme. Den kan netop reducere risikoen for CO

lækage ved at sikre, at virksomheder i lande uden for EU ved import til EU betaler for CO

Side 816

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

udledninger på linje med virksomheder i EU. Forslaget tilskynder dermed også til, at resten af ver-

den følger en mere ambitiøs klimaindsats.

Det er vigtigt, at forslaget lander rigtigt, så det kan få positiv betydning for klimaet og sikre fair og

bæredygtig handel. Danmark er en lille, åben økonomi, der i høj grad er afhængig af samhandel

med omverdenen. Derfor er det helt centralt, at forslaget overholder de internationale handelspoliti-

ske spilleregler, og at mekanismen ikke påfører erhvervslivet unødige byrder.

•

Konkret vil regeringen derfor lægge afgørende vægt på, at mekanismen indrettes i over-

ensstemmelse med formålet om at bidrage til klimaindsatsen, reducere CO

-lækage og er

i overensstemmelse med WTO’s regelsæt.

Regeringen vil ligeledes lægge stor vægt på, at mekanismen indføres gradvis, og at der er

tæt sammenhæng med den gradvise udfasning af gratiskvoter, herunder at løsningerne så

vidt muligt begrænser de økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Mekanismen er en ny og kompleks tilgang til håndtering af CO

-lækage. Regeringen læg-

ger derfor stor vægt på, at virkningstidspunkt og indfasningen fastsættes, så EU-landene

kan nå at implementere rettidigt, og så en gradvis indfasning fra 2026 er mulig.

Regeringen vil også lægge stor vægt på, at Kommissionens beføjelser understøtter forsla-

gets formål med henblik på en effektiv implementering og varetagelse af funktioner, som

sikrer en harmonisering af forslaget ved indførelsen i EU-landene. Og stor vægt på, at me-

kanismen implementeres i fælles eksisterende eller i planlagte EU-it-systemer, og at den

ikke vil kræve, at Skatteforvaltningen skal udvikle nye it-systemer i et betydeligt omfang.

Samtidig vil regeringen lægge vægt på, at der arbejdes for en løsning, hvor kompetence-

fordelingen mellem Kommissionen og EU-landene fastlægges efter en hybrid model med

henblik på at nedbringe administrative omkostninger.

Regeringen vil også lægge vægt på en grundig evaluering af mekanismens konsekvenser

med fokus på mulighederne for at udvide anvendelsesområdet til indirekte emissioner og

flere varegrupper med henblik på at hæve ambitionsniveauet på sigt. Regeringen vil lige-

ledes arbejde for, at der tages hensyn til de mindst udviklede lande.

•

Det franske formandskab har presset gevaldigt på for at få en hurtig proces. Vi har løbende gjort

tydeligt opmærksom på, at der er behov for tid til inddragelse af nationale parlamenter, og vi for-

venter på baggrund af den skitserede tilgang at kunne støtte en løsning på linje med det forelig-

gende kompromis, selv om vi gerne havde set, at der var bedre tid til at få detaljerne på plads. Jeg

håber, at udvalget kan støtte dette forhandlingsoplæg.

Anne Valentina Berthelsen:

Forslaget er rigtig godt, fordi vi grundlæggende skal i en grønnere

retning, og en klimatold kan hjælpe med det. Men vi synes, at man på sigt burde udforme meka-

nismen, så man får en høj CO

-pris i stedet for en told. Er ministeren enig i det, og hvordan kom-

mer vi i givet fald derhen?

Er der udsigt til, at man relativt hurtigt får udvidet produktgruppen? Det er jo en begrænset pro-

duktgruppe med rigtig vigtige produkter, som bliver ramt i første omgang, f.eks. stål, cement, gød-

ning

–

alt sammen produkter, som vi alle er enige om skal have et lavere klimaaftryk i fremtiden. Vi

Side 817

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

skal selvfølgelig starte med noget, der virker, og det er også det vigtigste for Socialistisk Folkeparti.

Men hvor hurtigt kan vi få udvidet til noget mere komplekst som f.eks. en bil?

Rasmus Nordqvist:

Ministeren lyder, som om der er forhandlinger i gang, men som jeg ser papi-

rerne fra Rådet blev sagen stort set afsluttet den 9. marts 2022, hvor formandskabet kunne se, at

der ikke var et kvalificeret flertal imod. Derfor skal sagen til orientering i Rådet næste gang, altså i

morgen. Er man færdig med en position i Rådet, så der er tale om et mandat til en stemmeafgivel-

se, eller er der stadig forhandlinger i gang, så man kan rykke ved det, man finder vigtigt? Vi er nødt

til at være helt åbne og ærlige over for hinanden, fordi det virker, som om det allerede er aftalt. Det

er ærgerligt, at regeringen forelægger forhandlingsoplæg så sent, især fordi det er en af de sager,

som Europaudvalget har valgt at give særlig opmærksomhed.

Som jeg ser det, virker det lidt besværligt at udvide produktgruppen. Der skal evalueres, og så kan

man tage det op til lovgivningsproces igen, hvilket er en meget lang proces. Er der nogen ambiti-

onsmekanismer i indfasningsperioden? Jeg tænker især på vedtagelserne på COP26, hvor Europa

var enige om, at vi hele tiden skal kunne højne vores ambitioner for at leve op til 1,5-gradsmålet, og

der vil denne mekanisme være af

EU’s

ret store redskaber. Kan man skrue på knapperne, hvis det

bliver nødvendigt at højne vores klimamål, eller ligger det fast?

Det har bl.a. været diskuteret, hvordan man understøtter verdens fattige lande, altså de mindst ud-

viklede lande. Det kan blive en stor byrde for dem og medføre decideret lukning af det europæiske

marked. Samtidig skal de heller ikke bliver green washing-land for andre lande, der kan placere

produktion eller andet i de lande. Hvad er man blevet enig om i Rådet på det område, som man

nikkede til den 9. marts 2022?

Victoria Velasquez:

Afhængigt af hvad svarene kommer til at være på nogle af de foregående

spørgsmål, kan det også ændre lidt for os.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Normalt er Dansk Fol-

keparti tilhænger af, at vi på EU-niveau aftaler at regulere klimahensyn, også for virksomheder,

fordi det skaber lige konkurrence. Men grænsetilpasningsmekanismen er ret dårlig for bl.a. virk-

somhederne, fordi der kommer øgede byrder på, og det kommer også til at begrænse konkurren-

ceevnen. Vi er heller ikke vildt imponerede af CO

-certifikatet på EU-importerede varer. Desuden

kan vi se, at reduktionstiltagene kommer til at fordyre tilværelsen for danskerne. Og ikke mindst er

det jo en snedig måde for Kommissionen at få en eller anden form for indtægtskilde, som de leder

efter med lys og lygte. Det er måske også i det lys, man skal se, at EU blander sig i OECD-aftalen,

fordi man dermed måske på sigt ville kunne tilrane sig en form for beskatning, som i dag er natio-

nal.

Kim Valentin:

Venstre støtter forhandlingsoplægget. Vi har en del tekniske spørgsmål, som vi vil

eftersende, medmindre vi får svar på dem i løbet af i dag. Jeg vil desuden oplæse en udtalelse:

Overordnet set må det ikke være sådan, at de europæiske virksomheder taber konkurrence-

kraft. Det er ret vigtigt for os, og det er der en risiko for, som forslaget lige præcis ligger nu.

Der er nogle principper, som Venstre mener skal tages med ind i CBAM-forhandlingerne.

•

CBAM skal tjene et klimaformål og ikke være en indtægtskilde.

Side 818

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

•

CBAM må ikke have et større scope end kvotehandelssystemet. Det må ikke blive en

told.

CBAM bør indrettes, så vi undgår CO

-lækage og sikrer konkurrenceevnen for euro-

pæiske virksomheder. Og det fordrer en level playing field.

CBAM skal være WTO-konvertibelt, og det er derfor forudsat, at de gratis ETS-kvoter

udfases.

Venstre støtter, at intentionen med CBAM er at sikre en global level playing field for europæiske

virksomheder og forbrugere, hvilket kan være et skridt på vejen til at få en global pris på CO

Venstre støtter CBAM som et værktøj, der skal forhindre CO

-lækage fra EU. Venstre mener, at

det er vigtigt, at EU er opmærksomme på i videst muligt omfang at undgå lækage fra produkti-

onsvirksomheder, der er afhængige af råvarer fra de sektorer, som er omfattet af CBAM. Det

gælder f.eks. Landbrug & Fødevarer, der er bekymrede for den del. Samtidig står Venstre fast

på, at CBAM skal indrettes som et klimaværktøj og være WTO-kompatibelt. Det kræver, at gra-

tis kvoter for EU’s kvotehandel udfases,

og at CBAM maksimalt kan dække de sektorer, som i

EU er dækket af kvotehandelssystemet, samt at indtægter fra CBAM skal bruges til at sikre op-

nåelse af ambitionerne i EU’s

grønne pagt, så CBAM ikke bliver en almindelig indtægtskilde til

EU’s budget eller medlemsstater.

Venstre mener, at disse elementer skal tillægges vægt.

Ellers er Venstre på linje med regeringen. Ministeren havde en stor del af det med i forhandlingsop-

lægget, så derfor er det blot en understregning af, hvor vi vil lægge vægt. Jeg vil bede om kom-

mentarer til det, og så har jeg et spørgsmål ud fra et eksempel. Indonesien eksporterer palmeolie til

Europa, og der indgår rigtig meget gødning i produktion af palmeolie. Hvordan vil det rent praktisk

foregå med CBAM-certifikater, når importøren skal sørge for at have papirerne i orden? Vil gødnin-

gen tælle med, selv om det ikke fremgår direkte, hvor meget gødning man har brugt på at fremstille

palmeolie f.eks.?

Finansministeren:

Anne Valentina Berthelsen spørger om en eventuel udvidelse af de produkt-

grupper, som er omfattet af mekanismen, er mulig. Med forslaget får Kommissionen mulighed for

at vedtage en række gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter for at kunne tilpasse for-

ordningen og dens gennemførsel. Det hænger sammen med, at CBAM vil blive indført gradvis i tre

perioder. Perioden fra 2023-2025 skal ses som en overgangsperiode, hvor der indsamles data på

importerede varer uden finansiel justering. Når man har set, hvordan det går i de 2 år, vil Kommis-

sionen på den baggrund evaluere CBAM og bl.a. tage stilling til udvidelse af mekanismens vare-

grupper. Det er proceduren, og jeg synes da bestemt, at det er værd at glæde sig over de vare-

grupper, der allerede er kommet med. Det er nogle af de tunge, også set i et klimamæssigt per-

spektiv, men det betyder ikke, at man ikke kan tilføre yderligere på baggrund af de erfaringer, man

måtte gøre sig, og det tror jeg bestemt kan blive tilfældet.

Med hensyn til om valget af sektorer ambitiøst nok, er det jo et første skridt, vi tager, og jeg synes,

at det er fornuftigt, at man starter med jern, stål, aluminium, cement, gødning og med visse be-

grænsninger elektricitet. Det er sektorer, som kræver høj energi- og CO

-intensiv produktion og

samtidig har en høj risiko for CO

-lækage, og derfor giver det rigtig god mening, at man kigger på

dem.

Side 819

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

NOT

Til Rasmus Nordqvist: Sådan som jeg er orienteret, pågår der stadig væk drøftelser. F.eks. er

kompromisforslag blevet drøftet hen over weekenden. Derfor kan jeg ikke umiddelbart genkende

billedet af, at det hele skulle være lukket og klappet af. Jeg skal gerne sende et notat over til Ras-

mus Nordqvist, der kan gå lidt mere ned i det.

Til gengæld vil jeg gerne give Rasmus Nordqvist ret i, at det er en sag, hvor ikke alene regeringen,

men også Europaudvalget har udtrykt særlig interesse. Vi har gjort det franske formandskab meget

tydeligt opmærksom på, at vi gerne så en proces, hvor der var mere tid til, at vi kunne behandle

det, bl.a. med henblik på inddragelse af nationale parlamenter. Regeringen har ikke haft noget øn-

ske om at haste det igennem, men det er det franske formandskab, der tilrettelægger møderne og

står for forhandlingerne. Jeg håber alligevel, at man kan se forslaget som et godt fundament for at

lande en aftale.

Rasmus Nordqvist spørger også om muligheder for en ens kvotepris, og CBAM er første skridt på

vejen mod en ens kvotepris. Første skridt er prisen på CO

i CO

-intensive varer inden for og uden

for EU

–

det leverer CBAM på. Næste skridt kunne være en egentlig kvoteprisregulering på sigt,

men det er ikke det, vi forholder os til her. Regeringen ser det som et skridt på vejen.

Med hensyn til påvirkning af udviklingslandene er EU i dialog med tredjelande i multilaterale og

bilaterale forbindelser. CBAM har til formål at fremme grønne produktionsprocesser, og derfor er

EU i dialog med udviklingslande om dekarbonisering af deres fremstillingsindustrier, og EU har til

hensigt at støtte mindre udviklede lande med den nødvendige tekniske bistand i deres grønne om-

stilling.

Konsekvenserne af CBAM er svære at kvantificere, og derfor arbejdes der for en grundig eva-

luering af mekanismen. De mindst udviklede lande er dog som udgangspunkt ikke blandt de lande,

der påvirkes mest markant af CBAM. Det skyldes, at deres eksport af de relevante varegrupper til

EU er begrænset. En undtagelse er dog Mozambique, der er blandt de ti største eksportører af

aluminium til EU. Regeringen arbejder for, at der i udformningen af mekanismen tages hensyn til

de mindst udviklede lande. Det kunne f.eks. være en overgangsordning for de mindst udviklede

lande i overensstemmelse med WTO-reglerne.

Bl.a. Alex Ahrendtsen og Kim Valentin spørger, hvordan vil CBAM vil påvirke dansk erhvervsliv.

Populationsdata fra toldstyrelsen viser, at ca. 2.000 danske virksomheder vil blive omfattet af me-

kanismen. De umiddelbare konsekvenser for de virksomheder vil for det første være køb af CBAM-

certifikater ved import af omfattede varer og for det andet udfasningen af gratiskvoter. Virksomhe-

dernes udgifter til køb af CBAM-certifikater og administrative byrder forventes at blive ført over i

priserne på importerede CBAM-varer. Det vil medføre prisstigninger for forbrugerne og producenter

af forarbejdede varer, der anvender underkomponenter omfattet af CBAM. For danske producen-

ter, der anvender underkomponenter, forventes det primært at vedrøre produktion, der anvender

stål. Enkelte brancher vil også blive påvirket af dyrere gødning og cement. Køb af CBAM-

certifikater skønnes at fordyre den danske import med i størrelsesordenen 1,4 mia. kr. i 2030. Det

er dog et skøn, der er forbundet med væsentlig usikkerhed, og isoleret set vil tiltaget styrke konkur-

renceevnen på det indre marked for EU’s producenter af

CBAM-omfattede varer.

Alex Ahrendtsen spørger, om det i virkeligheden bare er en måde, hvorpå EU kan få nogle EU-

skatter. EU kan ikke opkræve skatter direkte ved borgerne og virksomhederne, og det ændrer for-

Side 820

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

slagene ikke på. Den kompetence tilfalder alene medlemslandene, og det er vigtigt at slå fast, at

selv om det kaldes nye egne indtægter til EU’s budget,

så er det fortsat EU-landene, der både skal

opkræve alle skatter og betale dem igennem vores EU-bidrag. Der er alene tale om nye måder at

beregne bidragene fra landenes statskasser på.

I samme boldgade kan man spørge, hvad der sker med provenuet for CBAM. Det samlede prove-

nu for salg af CBAM-certifikater i hele EU skønnes til at være i størrelsesordenen 34 mia. kr. i

2030. Provenuet kommer fra importørernes køb af CBAM-certifikater ved import af CBAM-

omfattede varer fra tredjelande. Dette provenu tilgår som udgangspunkt EU-landene, alt efter hvor

varen importeres til. Kommissionen har dog i et separat forslag foreslået, at 75 pct. af indtægterne

fra salg af CBAM-certifikater

går som en indtægtskilde til EU’s budget,

mens de resterende 25 pct.

tilgår EU-landene til administration osv.

Til Kim Valentin: Jeg har ikke haft lejlighed til at se indlægget om Venstres holdning på forhånd, så

derfor vil jeg helt overordnet give nogle bemærkninger med på vejen.

Regeringen er enig i, at det er vigtigt, at vi lægger afgørende vægt på, at mekanismen indrettes i

overensstemmelse med formålet, nemlig at bidrage til klimaindsatsen, reducere CO

-lækage og i

overensstemmelse med

WTO’s

regelsæt. Regeringen vil lægge stor vægt på, at mekanismen ind-

føres gradvis, og at der er tæt sammenhæng med den gradvise udfasning af gratiskvoter, herunder

at løsningerne så vidt muligt begrænser de økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv. Det

hørte jeg som de overordnede hovedhensyn, som Venstre anser for meget vigtige, og regeringen

er enig

–

jeg tror, at vi på mange stræk ser denne sag i det samme lys.

Formålet skal netop være at forhindre eksempelvis klimalækage eksempelvis

–

det er ikke at påfø-

re vores virksomheder sværere konkurrencekraft og heller ikke bare at generere nye EU-indtægter.

Det er desuden helt afgørende, at det er WTO-medholdeligt, og at gratiskvoterne udfases. Der vil

senere komme et forhandlingsoplæg om brug af provenuet for CBAM.

NOT

Jeg vil foreslå, at vi udarbejder et skriftligt svar på spørgsmålet om indonesisk palmeolie. Jeg vil

nødigt komme med et meget fyldestgørende svar på netop den problemstilling i dag.

En dansk virksomhed vil fremover skulle betale for den CO

, der er udledt i forbindelse med varens

produktion, hvis man som virksomhed importerer varer inden for en af de sektorer, som CBAM

omfatter. Det foregår sådan, at man som virksomhed er oprettet som importør i et CBAM-register.

Virksomheder har dog som ved andre toldprocedurer mulighed for at lade sig repræsentere af en

anden professionel virksomhed, som kan stå for det praktiske. Virksomheden skal overlevere

CBAM-certifikater svarende til de indlejrede CO

-emissioner. Såfremt det ikke er muligt at opgøre

de faktisk indlejrede emissioner, vil der blive anvendt gennemsnitlige standardværdier for de 10

pct. EU-anlæg, der præsterer dårligst fra den pågældende sektor. Virksomheden skal sørge for, at

der hvert kvartal er CBAM-certifikater for mindst 80 pct., som virksomheden har importeret siden

begyndelsen af kalenderåret. Et CBAM-certifikat repræsenterer et ton udledt CO

, og det er told-

myndighederne, der gennemgår varerne og importørens information ved import.

Anne Valentina Berthelsen:

Er det rigtigt forstået, at Kommissionen lægger op til, at der af de 34

mia. kr. i provenu i 2030 skal bruges 75 pct. til egenindtægter og resten til administration i med-

lemslandene? Man kunne foreslå, at noget af provenuet kunne gå til at understøtte nogle af de

Side 821

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

konkurrenceudsatte virksomheder på eksportområdet, som ikke umiddelbart får afhjulpet de nega-

tive konkurrenceeffekter i forslaget. Det er kun på det indre marked, men det hjælper ikke eksport-

virksomhederne. Kunne man overveje nogle eksportkreditter eller noget i den dur til at understøtte

de virksomheder, som f.eks. har rigtig høje revisionsomkostninger?

Indfasningen ligger som jeg husker det i 2036. I Socialistisk Folkeparti har vi grundlæggende den

tilgang til klimaområdet, at det godt må gå lidt stærkere, hvis vi kan. Ser ministeren for sig, at man

kan indfase lidt hurtigere end 2036? Og hvis ikke, hvad er det så, der står i vejen? Overordnet set

støtter Socialistisk Folkeparti forhandlingsoplægget.

Victoria Velasquez:

Afhængigt af om det bliver udtalt på dansk eller engelsk, kommer CBAM til at

lyde enten som en blød bamse eller som en superhelt. Okay, så skidt da

–

vi bakker op om super-

helten, og Enhedslisten kan støtte forhandlingsoplægget. Enhedslisten mener, at det er glædeligt,

at man får flere og forskellige værktøjer til at forsøge at forhindre CO

-lækage, for der er brug for

superhelte, når det kommer til at få ændret den grønne omstilling.

Jeg vil gerne have bekræftet, at de delegerede retsakter, der er er nævnt, er tekniske og ikke væ-

sentlige dele af lovgivningen. På side 13 i samlenotatet står der, at det seneste kompromisforslag

præsenterer en alternativ kompetencefordeling mellem medlemslandene og Kommissionen. Vil

ministeren uddybe, hvad det indebærer, og om det har nogen tråde til spørgsmålet om delegerede

retsakter?

Jeg glæder mig til, når vi senere skal behandle den anden del, som handler om provenuet ved tol-

den, for vi er i hvert fald meget bekymrede for de konsekvenser en sådan klimatold kan få for nogle

af de fattigste lande. Vi synes, at det ville give rigtig god mening at bruge pengene på at hjælpe

dem med grøn omstilling, og vi synes ikke, at Kommissionens oplæg om, at pengene skal lande i

EU’s kasse,

er en god idé. Men det får vi lejlighed til at diskutere senere.

Rasmus Nordqvist:

Man kan se i et referat, at der på et møde den 9. marts 2022 blev udtrykt, at

der er et kvalificeret flertal for den nuværende tekst. Hvilke elementer er det, der bliver forhandlet

videre om, efter der er blevet konstateret et kvalificeret flertal for den tekst, der lå 9. marts? Det er

meget vigtigt at tale om, hvornår regeringen vælger at inddrage Folketinget. Det arbejder vi også

med i forskellige arbejdsgrupper, og det understreger nok behovet for, at vi ser på processerne, så

der sker en ordentlig inddragelse tidligere. Det er for sent at bede om mandat, dagen før der skal

stemmes.

Heldigvis er indholdet rigtig godt, og det er gået i den rigtige retning, men hvis der skal være en

parlamentarisk inddragelse og en parlamentarisk kontrol med arbejdet, skal der også være tid til

det, og det er ikke kun franskmændene, der presser. Det er snart et år siden, forslaget blev frem-

lagt, og vi har haft det oppe ved flere europaudvalgsmøder, så man kunne have valgt at gøre noget

på en anden måde.

Bemærkningerne om de mindst udviklede lande er positive, for vi skal huske på, at f.eks. Mozam-

bique også er et af de mest gældstyngede lande i verden. Hvis man også lægger stopklodser for

eksport af varer til Europa, står vi et slemt sted. Det er godt, at der er opmærksomhed på det.

Enhedslisten mener, at det er godt, at de delegerede retsakter kun er tekniske, men hvis ikke der

også er mulighed for delegerede retsakter med hensyn til at udvide omfanget, skal man igennem

Side 822

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

den langvarige lovgivningsproces i EU-regi. Jeg tror, at de fleste i lokalet ved, hvor lang tid det kan

tage. Det gør det svært at se en udvidelse til også at tage kemikalier osv. ind. Præcis hvilke red-

skaber er skrevet ind? Kan Kommissionen udvide med delegerede retsakter, når de er færdige

med den indledende analyseproces, eller er det den lange lovgivningsproces, der kommer?

Kim Valentin:

Venstre er enig i Rasmus Nordqvists pointe om, at det er afgjort i Rådet, hvis man

læser referatet. Derfor undrer jeg mig over, at der bliver sagt, at der alligevel er nogle forhandlinger.

Jeg synes, at vi må have undersøgt det lidt nærmere.

Finansministeren:

Til Anne Valentina Berthelsen: For regeringen er der vigtigt, at gratiskvoter for

de relevante sektorer i CBAM udfases, i takt med at mekanismen indføres, så vi sikrer, at meka-

nismen er i overensstemmelse med de internationale handelsregler. Generelt betræder vi med

CBAM jord, som vi ikke har været på før, også med de produkttyper, der er. Det er ikke nogen helt

enkel manøvre, man skal ud i, og derfor er der en overgangsperiode frem til 2026, hvorefter syste-

met træder i kraft. De folk, jeg taler med og Finansministeriet vurderer, at det implementerings-

mæssigt nok er det realistiske, selv om man kunne ønske sig, at det gik hurtigere. Skulle det vise

sig, at man kan gøre det endnu hurtigere, vil selvfølgelig bifalde det

–

jo før jo bedre.

Anne Valentina Berthelsen og Victoria Velasquez spørger til provenuet. En konkret drøftelse af

provenuet vil være et særskilt forslag med et særskilt forhandlingsoplæg, så det skal vi ikke tage

stilling til i dag.

Jeg er enig med Rasmus Nordqvist i, at procedurer er vigtige. Jeg er også enig i, at det er væsent-

ligt, at Europaudvalget bliver involveret så meget som overhovedet muligt, og det her er en af de

sager, man har tilkendegivet, at man gerne vil involveres i. Danmark står ikke alene med det syns-

punkt, at der er behov for bedre tid til at inddrage de nationale parlamenter. Men det er det franske

formandskab, der tilrettelægger arbejdet og også, hvornår man skal træffe beslutninger, medmin-

dre man selvfølgelig er uenig i forslaget. Som jeg hører det, siger Rasmus Nordqvist, at forslaget er

fornuftigt, men man ville gerne have haft lejlighed til at have en bedre inddragelse omkring det, og

det forstår jeg.

Med hensyn til hvad der er drøftet, er man på embedsmandsniveau nået til enighed om at indstille

forslaget til det politiske niveau. Embedsmændene har sagt, at de kan se en landingsbane. Men

teknisk enighed er ikke det samme som politisk enighed. Formel politisk enighed vil skulle opnås i

Rådet, og det er den drøftelse, der ligger foran os, når jeg i morgen mødes med mine kolleger.

Derfor beder jeg beder udvalget om mandat til den politiske drøftelse, hvor der skal tages politisk

stilling.

Danmark har selvfølgelig

–

bare for en god ordens skyld

–

tilkendegivet et parlamentarisk for-

behold også i drøftelserne på teknisk niveau. Vi kan ikke komme med en positiv melding, før vi har

haft lejlighed til at forelægge forhandlingsoplæg i Europaudvalget, som jeg skal forholde mig poli-

tisk til, når jeg sidder med mine kolleger i morgen. Såfremt der opnås enighed i Rådet, er vejen

derfra, at der indledes forhandlinger med Europa-Parlamentet. Der er fortsat drøftelser om en ræk-

ke tekniske detaljer i forslaget, f.eks. standardværdier for CO

-udledninger. Ligeledes forventes

spørgsmålet om forslagets sammenhæng med kvotehandelssystemet at fylde, og det handler om

at skabe den rette balance mellem udfasning af gratiskvoter og indfasning af CBAM. Det er et me-

get kompliceret forslag, som vi også selv har skullet bruge kræfter på at komme ned i.

Side 823

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

Der forhandles stadig om tekniske ændringer. F.eks. har Tyskland i dag sendt et ændringsforslag,

og det viser jo, at forhandlingerne fortsat pågår. Det ændrer ikke på, at jeg ville have ønsket, at der

havde været bedre tid til at behandle sagen, og det har vi også som sagt tilkendegivet over for

franskmændene.

Næstformanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

3. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2020

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3855

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (2021-22)

–

bilag 309 (beslutningsreferat fra EUU-mø-de 11/2-22

vedr. decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2022)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Retningslinjer for EU's budget for 2023

−

Godkendelse

Rådsmøde 3855

–

bilag 1 (samlenotat side 32)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

UDG

5. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Drøftelse

KOM (2022) 0075, KOM (2020) 0408

Rådsmøde 3855

–

bilag 1 (samlenotat side 36)

EU-note (20)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanen)

EUU alm. del (2020-21)

–

bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098 FO,

forhandlingsoplæg ved. genopretningsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

Punktet udgik.

Side 824

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

Status på Kommissionens offentlige konsultation om EU’s økonomiske og

finanspolitiske rammer samt retningslinjer for finanspolitikkerne i 2023

−

Drøftelse

KOM (2022) 0085

Rådsmøde 3855

–

bilag 1 (samlenotat side 46)

EUU alm. del (20)

–

bilag 714 (udvalgsmødereferat side 1448, evaluering af det

europæiske semester forelagt EUU 1/10-20)

Finansministeren:

Kommissionen skal på ecofinrådsmødet præsentere overordnede retningslinjer

for landenes finanspolitikker i 2023. Kommissionen ventes også at gøre foreløbig status over den

igangværende evaluering af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer. Der er stadig ikke forslag

om konkrete ændringer af rammerne.

Kommissionens retningslinjer for finanspolitikkerne i 2023 lægger op til, at lande med høj gæld skal

sikre gradvise budgetforbedringer under hensyntagen til økonomien, mens lande med lav gæld

skal føre omtrent neutral finanspolitik. Dette udmøntes nærmere i forslag om landeanbefalinger til

foråret.

Kommissionen oplyser, at den fortsat afventer, at den såkaldte generelle undtagelsesklausul om

fleksibilitet under et økonomisk tilbageslag deaktiveres i 2023, men at man i lyset af den aktuelle

usikkerhed vil konkludere på dette i forbindelse med forårsprognosen.

Kommissionen oplyser også, at man vil tage særlig højde for den økonomiske situation, når man

vurderer landenes nedbringelse af gæld, og at man aktuelt ikke vil foreslå henstillinger om under-

skud og gæld grundet den økonomiske usikkerhed. Man vil genoverveje behovet for henstillinger

senere.

For så vidt angår høringen i forbindelse med evalueringen af de finanspolitiske rammer, fremhæver

Kommissionen fire foreløbige temaer, som der eventuelt kan arbejdes videre med:

1. Sikring af gældsholdbarhed og vækst gennem investeringer og reformer.

2. Styrket fokus på mellemfristet planlægning.

3. Brug af erfaringerne fra genopretningsfaciliteten med nationale planer for reformer og in-

vesteringer.

4. Mere forenkling, ejerskab og bedre håndhævelse af de fælles spilleregler.

EU-landene ventes generelt at kunne tilslutte sig de overordnede retningslinjer for finanspolitikken i

2023 og at tage status for evalueringen af de finanspolitiske rammer til efterretning. Der ventes ikke

nogen større debat nu, men først senere i forbindelse med konkrete udspil fra Kommissionen.

Regeringen går konstruktivt ind i

drøftelserne om en reform af EU’s økonomiske og finanspolitiske

rammer og er åben for ændringer, der kan forbedre reglerne inden for rammerne af EU-traktaten.

Reglerne skal sikre stærke europæiske økonomier med sunde offentlige finanser, der skaber rum

til at investere i politiske prioriteter såsom klima, velfærd og forsvar. Regeringen kan tilslutte sig

retningslinjerne for finanspolitik og finder generelt, at der i tilrettelæggelsen af finanspolitikkerne bør

Side 825

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

tages højde for geopolitiske risici og tages hånd om risici opbygget under covid-19-krisen, især den

øgede gæld.

Medlemmerne have ingen kommentarer til dette punkt.

UDG

7. Opfølgning på G20-møde for finansministre og centralbankchefer 17.-18. februar

2022

−

Drøftelse

Rådsmøde 3855

–

bilag 1 (samlenotat side 56)

Punktet udgik.

8. Opfølgning på uformelt topmøde 10.-11. marts 2022

−

Drøftelse

Rådsmøde 3855

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

Finansministeren:

Formandskabet vil informere ECOFIN om drøftelsen på det uformelle topmøde

10.-11. marts 2022. Formandskabet ventes at fokusere på drøftelserne af de økonomiske politikker

i EU i lyset af Ruslands krig i Ukraine.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 826

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

10. Siden sidst

a) Sanktionerne mod Rusland

Finansministeren:

EU har i tæt partnerskab med USA og andre lande indført hårde og omfatten-

de sanktioner mod Rusland. De skærpede EU-sanktioner omfatter bl.a. markante finansielle re-

striktioner, herunder stop for transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser cen-

tralbankens adgang til dens valutareserver. Samtidig er syv russiske banker udelukket fra det in-

ternationale betalingsformidlingssystem, SWIFT. Der er også indført betydelige restriktioner i russi-

ske bankers og statsejede selskabers adgang til de europæiske kapitalmarkeder. Senest er det

blevet præciseret, at kryptoaktiver ikke kan anvendes som smuthul til at omgå sanktionerne.

Der er også vedtaget markante udvidelser af EU’s liste over

sanktionsdesignerede russere og rus-

siske virksomheder, som indebærer indrejseforbud, samhandelsforbud og indefrysning af aktiver

for personer knyttet til Kreml, inklusive præsident Vladimir Putin, udenrigsminister Sergey Lavrov,

russiske parlamentsmedlemmer og russiske oligarker.

Endelig er der indført en række sektorspecifikke sanktioner rettet mod især den russiske energi- og

flytransportsektor og skærpede EU-eksportrestriktioner for til såkaldte dual use-produkter og al-

mindelig moderne teknologi samt eksport til den russiske militærindustrielle sektor.

Situationen udvikler sig hurtigt, og i lyset af EU-topmødet i sidste uge forberedes der nu

–

i tæt

samarbejde med internationale partnere i G7

–

nye skærpede sanktioner og yderligere tiltag til iso-

lering af Rusland i det internationale økonomiske samarbejde.

Sagen blev drøftet på uformelt ecofinrådsmøde den 25. februar 2022 og på en uformel videokonfe-

rence den 2. marts 2022. Her drøftede vi bl.a. konsekvenserne for russisk økonomi og EU-

landenes økonomier af den aktuelle situation og sanktionerne mod Rusland.

EU’s sanktioner

forventes at bidrage til en markant svækkelse af Ruslands økonomi, både på kort

og lang sigt. Vi har over de seneste uger set et kraftigt fald i rublens kurs, børsen er lukket, renten

på russiske statsobligationer er steget betydeligt, ligesom prisen på forsikring mod russisk stats-

bankerot, og internationale kreditvurderingsbureauer har sænket vurderingerne af Ruslands kredit-

værdighed. Der er også tegn på, at økonomiske eksponeringer mod Rusland søges nedbragt væ-

sentligt, herunder private investeringer.

I et forsøg på at holde hånden under russisk økonomi, valutaen og den finansielle sektor, har den

russiske centralbank gennemført en markant rentestigning, indført omfattende kapitalkontrol over

for udlandet og begrænset russernes adgang til fremmed valuta. Der er samlet set ingen tvivl om,

at den russiske økonomi bliver hårdt ramt.

Udviklingen må også forventes at have negativ betydning for EU-landenes økonomier. Først og

fremmest via stigende energipriser, men også via svækket tillid og lavere samhandel. Samtidig vil

eventuelle russiske modforanstaltninger kunne have negative effekter på EU-landene og ramme

EU-landenes økonomier forskelligt.

Side 827

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

Drøftelserne i Ecofin-rådet har vist bred enighed om vigtigheden af samarbejde på tværs af EU-

lande for at imødegå konsekvenserne af krisen. Og som vi også blev enige om på det uformelle

ecofinrådsmøde den 25. marts 2022, er alle muligheder på bordet.

Regeringen arbejder for så stærke og hårde økonomiske sanktioner mod Rusland som muligt.

Omkostningerne for Rusland skal være så høje som muligt. Vi er derfor åbne over for yderligere

sanktioner for at isolere Rusland og Belarus internationalt.

Med hensyn til mulige yderligere sanktioner er det vigtigt for Danmark, at der er sammenhold i EU

og en tæt koordinering med transatlantiske partnere. Det udgør det stærkeste modsvar over for

Rusland. Samtidig vil vi løbende vurdere sanktionernes effektivitet med henblik på eventuelle styr-

kelser af sanktionerne.

For så vidt angår EU's arbejde med sanktioner over for Rusland generelt vil jeg i øvrigt henvise til

udenrigsministeren, som for den største dels vedkommende har ansvaret for sanktionsdelen.

Alex Ahrendtsen:

Tak for den gode orientering om sanktionerne imod det forbryderiske kleptokra-

tiske regime i Rusland. Det er en fornøjelse at se NATO tage førerrollen og dermed også få EU til

for en gangs skyld at arbejde sammen i enighed. Vi håber, at den krig snart er overstået.

Kim Valentin:

Der er målrettede sanktioner, og der er bl.a. målrettede sanktioner på SWIFT-

systemet. Hvorfor har man ikke lukket SWIFT-systemet 100 pct., men kun 70 pct., så vidt jeg hu-

sker? Det virker ikke helt rigtigt for mig at se. Man burde slå hårdere ned, for det er noget af det,

der virker rigtig godt.

Tænker man i forbindelse med SWIFT-systemet på, at der kan være europæiske banker, som kor-

responderer med banker andre steder i verden, der har korrespondance med Rusland? Man lukker

af for penge, der kan søge til tredjeverdenslande, som så kan søge ind i Rusland derfra. Har det

været med i forhandlingerne?

Finansministeren:

Danmark ønsker hårde og virksomme sanktioner mod Rusland, og vi ønsker,

at det skal foregå i EU-enighed

–

selvfølgelig også i tæt samarbejde med vores allierede i f.eks.

USA og Canada

–

så vi får det maksimale pres. For så vidt angår SWIFT har det været muligt at

blive enige om, at man anvender det redskab for en række russiske banker, mens man har vurde-

ret ikke at gøre det over for andre. Det er der forskellige bevæggrunde til hos de forskellige lande,

men det har været det, man har kunnet opnå enighed om i EU-kredsen.

Hvad der måtte komme fremadrettet skal diskuteres i EU-kredsen, og udvalget kan måske også

drøfte det med udenrigsministeren senere i dag, hvis der er et ønske om det.

Vi har at gøre med ret virksomme sanktioner. Jeg tror, det i hvert fald er kommet bag på russerne,

hvor hårde de sanktionerne har været, i den forstand at man har set ganske mange, der har for-

søgt at beskytte deres aktiver i Europa og resten af verden, som kommer i klemme lige nu. Renten

er gået markant i vejret

–

inden for de første dage af sanktionerne kom der en rentestigning i Rus-

land fra 9,5-20 pct. Det er ganske voldsomt. Vi har set rublens værdi styrtdykke, og de russiske

børser er ikke genåbnede. Man må formode, at man er meget bekymret for, hvad vil resultatet væ-

re med de russiske virksomheder, der handles. De af deres aktier, der handles på internationale

børser, har jo taget et virkelig stort smæk. Vi har også set køer ved hævemaskinerne. Hvis der er

Side 828

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

noget, der er et sikkert tegn på, at noget rumler i et land, så er det, når befolkningen forsøger at

hæve deres penge hurtigst muligt.

Sanktionerne har virkelig ramt

–

både på det øverste niveau, herunder den russiske centralbank,

som jo er blevet virkelig begrænset i sine aktiviteter, med hensyn til rublens værdi, med hensyn til

russiske virksomheders værdi, med hensyn til oligarkernes handlefrihed og med hensyn til den

almindelige russer. Så kan man hele tiden vurdere nye tiltag, og der står Danmark grundlæggende

for en linje, der går ind for så hårde sanktioner, som man kan blive enige om i EU-regi.

Side 829

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3856 (miljø

–

miljødelen) den 17. marts 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 372 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren:

Jeg forelægger alle punkter til orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende

batterier og udtjente batterier, samt ophævelse af direktiv 2006/66/ EF og om

ændring forordning (EU) nr. 2019/1020

−

Generel indstilling

KOM (2020) 0798

Rådsmøde 3856

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2020) 0798

–

spørgsmål 2 (om høringssvarene til forordningsforslaget)

KOM (2020) 0798

–

spørgsmål 1 (om kompensation for virksomheder)

KOM (2020) 0798

–

bilag 4 (beslutningsreferat fra EUU-møde 24/2-22)

Miljøministeren:

Jeg forelagde forhandlingsoplæg om sagen den 24. februar 2022. Jeg vil derfor

henvise til den forelæggelse samt supplere med at oplyse, at vi forventer at opnå generel enighed

på rådsmødet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 830

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

2. Kommissionens forslag Europa-Parlamentet og Rådets forordning om krav til visse

råvarer og produkter associeret med afskovning og skovforarmelse, før de gøres

tilgængelige på EU’s indre marked eller eksporteres, samt ophævelse af forordning

(EU) nr. 995/2010

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0706

Rådsmøde 3856

–

bilag 3 (samlenotat side 18)

KOM (2021) 0706

–

bilag 3 (henvendelse af 3/3-22 fra Greenpeace)

KOM (2021) 0706

–

bilag 2 (anmodning til MOF om behandling af forslaget)

Miljøministeren:

Jeg orienterede udvalget om sagen den 11. februar 2022, da sagen var på

rådsmødet for landbrug og fiskeri den 21. februar 2022. Formålet med forslaget er at dæmme op

for EU-drevet afskovning og pres på verdens skove ved at stille krav om, at en række råvarer og

produkter ikke må markedsføres i EU eller eksporteres ud af EU, hvis de har bidraget til skovryd-

ning og skovforringelse.

Regeringen er positiv over for forslaget. Vi arbejder for et højt ambitionsniveau til gavn for både

biodiversiteten og klimaet.

På miljørådsmødet den 17. marts 2022 har formandskabet lagt op til en drøftelse af due diligence

og definitioner af forslagets grundlæggende elementer, herunder skovrydning og skovforringelse.

Disse to spørgsmål rammer ned i to meget væsentlige elementer i forslaget, som skal sikre, at det

efterlever målsætningen om at beskytte verdens skove, og at en kommende lovgivning bliver effek-

tiv og operationel.

Klare definitioner er afgørende i den henseende, og regeringen arbejder for at styrke disse, bl.a. for

at sikre klarhed for danske og europæiske virksomheder, når forslagets krav træder i kraft. Ligele-

des arbejder vi for at styrke elementer i en due diligence-ordning for at sikre sporbarhed og det

nødvendige kendskab til produkternes oprindelse.

Blandt medlemsstaterne er der generel opbakning til forslaget. Men vi er fortsat i de indledende

faser, og forhandlingerne bærer derfor præg af, at der er behov for afklaring af en række vigtige

spørgsmål. Det gælder bl.a. med hensyn til en eventuel udvidelse af forslagets genstandsfelt til at

inkludere flere produktgrupper og flere naturområder end skove. Begge elementer ser regeringen

umiddelbart positivt på.

Som tidligere nævnt har forslaget en høj prioritet hos det franske EU-formandskab. Jeg forventer

derfor at forelægge forhandlingsoplæg på forslaget senere på året

–

muligvis allerede i forbindelse

med miljørådsmødet til juni 2022.

Kim Valentin:

Nogle af høringssvarene udtrykker ret stor bekymring for de erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Certificeringsordninger bliver nævnt som en del af løsningen. Hvordan ser ministe-

ren på at udvide de certificeringsordninger, der sådan set fungerer rigtig godt i dag, for at hjælpe

erhvervet?

Side 831

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

Dækker forslaget bredt nok? Vi har set en stor udryddelse af f.eks. mangrover og regnskov forskel-

lige andre steder i verden. Det kunne man godt udvide til meget andet end lige præcis det, der bli-

ver nævnt, også for at sikre en level playing field på de områder.

Der er sat en skæringsdato ultimo 2020, men afskovning i tredjeverdenslande f.eks. regnskove i

Indonesien er primært foregået før den dato. Derfor kan man sagtens sætte spørgsmålstegn ved,

om datoen skulle have været tidligere. Datoen stiller krav til, hvad vi så gør, og hvordan man ind-

regner den nye skovdannelse, der skal foretages i de forskellige områder.

Miljøministeren:

Det er klart, at indførelse af fælles regulering på EU-plan forventes at have øko-

nomiske konsekvenser. Præcis hvordan de øgede administrative krav vil spille ud, ved vi ikke helt

endnu. Vi forventer ikke, at der vil være den store konsekvens for danske virksomheders konkur-

renceevne, fordi det bliver en fælles regulering på tværs af hele EU. Vi er ikke kun optagede af at

kigge på, hvordan vi sikrer afskovningsfri værdikæder ind i EU, men hvordan vi får en bredere

strukturel forankring derude.

Vi oplever også, at de danske virksomheder selv har det højt på dagsordenen. Vi har vores na-

tionale plan om afskovning, og vi har desuden en interesse i at få resten af EU med. Frem mod

forelæggelsen af forhandlingsoplægget vil vi iværksætte et arbejde med henblik på at kunne frem-

lægge en vurdering af forslagets økonomiske konsekvenser for at kvalificere det. Det vil Folketinget

selvfølgelig også blive orienteret om.

Hvordan sikrer vi, at det dækker bredt nok? Definitionerne er bl.a. noget af det, der er vigtigt for

regeringen. Hvad betyder skovforringelser osv. egentlig? Intet må kunne slippe igennem sien.

Vi kigger positivt på udvidelse til andre værdifulde økosystemer, f.eks. mangrover. Vi er ikke ende-

ligt fastlagt på spørgsmålet, bl.a. fordi vi stadig er i gang med at bore forslaget fra Kommissionen

ud og se på, hvilken betydning det konkret ville få.

Vi skal også have kigget på, hvilken betydning skæringsdatoen får. Det vil også få betydning for

økonomien i det.

Kim Valentin:

Jeg spørger til certificeringsordningerne, fordi jeg synes det er relevant for at opnå

en level playing field. En certificeringsordning har meget objektive kriterier, og man overlader ikke

så meget til tilfældigheder. Det er jo meget forskelligt, hvordan man håndterer de forskellige forord-

ninger i EU. I Danmark er vi gode til at leve op til det, men det er alle andre ikke. Derfor kunne det

godt være, at man skulle holde lidt fast i de certificeringsordninger, der er med til at skabe ordentli-

ge konkurrencevilkår i Danmark.

Miljøministeren:

Jeg kan sagtens forstå spørgsmålet om, hvordan vi sikrer det fælles udgangs-

punkt, så der ikke bliver unfair konkurrence, når vi lægger mere udbygget regulering oven i den

eksisterende tømmerforordning. Man kan godt have forskellige holdninger til, hvordan andre lande

implementerer EU-regulering, men den måde, man går til problemfeltet med afskovning, er netop

en forordning, der får direkte retsvirkning. Dermed bliver det ens for alle lande, da reguleringen ikke

bygger på tilfældigheder, men på fælles EU-standarder.

Victoria Velasquez:

Enhedslisten er selvfølgelig også positive over for, at man arbejder for at

dæmme op for mængden af EU-drevet skovrydning. Også i lyset af handelsaftaler, hvor vi har dis-

kuteret afskovning rigtig meget f.eks. EU-Mercosur-handelsaftalen.

Side 832

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

Med hensyn til de konkrete definitioner risikerer vi, at forordningen reelt kommer til at beskytte me-

get lidt skov, og at der i praksis ville kunne forekomme mere afskovning til trods for denne forord-

ning. Det ville være trist, og det burde ikke være intentionen med forordningen. Det er selvfølgelig

positivt, at regeringen lægger op til, at vi skal have styrket definitionerne for bl.a. skovrydning og

bæredygtig skovhugst, men vi synes, at vi skal være endnu mere ambitiøse, og det håber vi også,

at regeringen har lyst til, så det bliver mere omfattende. Vil ministeren arbejde for, at definitionerne i

forordningen styrkes? Her tænker vi f.eks., at skov ikke omfatter plantage, og at afskovning inde-

holder al menneskelig aktivitet, som medfører fjernelsen af skov, så vi sørger for, at der ikke er no-

gen huller, som kan blive udnyttet.

Regeringen skriver i samlenotatet, at man afventer vurdering af Kommissionens udkast til due dili-

gence for så vidt angår menneskerettigheder osv. Der er så sket noget siden. Der er kommet et

udkast den 23. februar 2022, som vi mener er meget vagt. F.eks. bliver oprindelige folks rettighe-

der ikke sikret godt nok, der bliver ikke refereret til loven om afskovning, og initiativerne dækker i

meget lille omfang virksomheder. Vi ved jo godt, at når der er regler om, at man skal have over 500

medarbejdere og indtægter for 150 mio. euro, så er der nogle virksomheder, som er enormt dygti-

ge til at finde konstellationer, så de lige præcis kommer under det, f.eks. ved at bruge andre sel-

skaber. I den henseende vil jeg gerne spørge, om ministeren vil arbejde for, at menneskerettighe-

der eksplicit bliver skrevet

ind i afskovningsforordningen jævnfør FN’s retningslinjer om

erhverv,

især hvad angår oprindelige folk og lokalsamfund.

Miljøministeren:

Regeringen er enig i, at der er behov for at få styrket definitionerne. Og så kan

der selvfølgelig ligge forskellige ting i, præcis hvordan man skal gøre det, men vi deler i hvert fald

bekymringen for, at de definitioner, der er i forslaget i dag, ikke er stærke nok

–

hvad betyder skov-

rydning, skovforringelse, skovrydningsfri? Vi har behov for ensartede, klare definitioner. Det er en

række grønne ngo’er

også er meget optagede af og meget bekymrede omkring. Regeringen ar-

bejder f.eks. for, hvordan man kan sikre, at værdifuld natur ikke omlægges til landbrug eller planta-

ger og på den måde bliver talt med som skov.

Regeringen har haft fokus på menneskerettigheder fra starten. Det er vi bl.a. gode til at have med

som en dansk holdning helt generelt, og det skal vi selvfølgelig også sikre i dette forslag. Der er

kommet et forslag til den nye horisontale due diligence, og vi er i gang med at analysere, hvordan

afskovning specifikt spiller ind med hensyn til menneskerettigheder og lokalbefolkningers og oprin-

delige folks rettigheder. Det skal vi have vasket frem og på den baggrund afgøre, om vi mener, at

det er tilstrækkeligt.

Victoria Velasquez:

Det lyder enormt spændende og enormt relevant. Jeg håber, at det kommer

til at være et rigtig godt stykke arbejde og også noget, der kan bruges til fremskrivninger.

Side 833

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

3. Kommissionens strategi for årlig strategi for bæredygtig vækst 2022: Grønning af

det europæiske semester

−

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0740

Rådsmøde 3856

–

bilag 3 (samlenotat side 32)

Miljøministeren:

Punktet er ikke som sådan på dagsordenen. Det er taget af og bliver en frokost-

drøftelse i stedet.

Grønningen af det europæiske semester er et årligt tilbagevendende punkt på rådsmødet i marts.

Det europæiske semester indledes med offentliggørelsen af Kommissionens årlige strategi for bæ-

redygtig vækst året forinden. Formandskabet har på mødet lagt op til en kort drøftelse af, hvordan

semesteret bedre kan omfavne udfordringerne ved grøn omstilling og EU's mål inden for bl.a. klima

og biodiversitet. Det skal også diskuteres, hvordan socialt retfærdig grøn omstilling og fordelingen

af de afledte konsekvenser bedre kan blive reflekteret i semesteret.

I 2022 vil Kommissionen fortsætte det overordnede fokus på bæredygtighed samt de fire overord-

nede prioriteter for det økonomisk-politiske samarbejde i EU fra tidligere år. Det er miljømæssig

bæredygtighed, produktivitet, social retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet.

Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme genopretningen i EU. Det er vigtigt med et

stærkt fokus på miljømæssig bæredygtighed og udfordringerne med hensyn til klima, miljø, natur

og grøn omstilling i det økonomiske samarbejde, da de kommende års grønne omstilling kræver

store investeringer og omstilling til mere bæredygtig produktion.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 834

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

Punkt 3. Forslag om ændring af forordning (EU) 1303/2013 og forordning (EU) 223/2014

vedrørende anvendelse af samhørighedsmidler til støtte af flygtninge i Europa (CARE)

−

Generel indstilling

KOM (2022) 0109

–

bilag 1 (samlenotat)

Udenrigsministeren:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.

Vi står med krigen i Ukraine midt i en humanitær krise og må handle meget hurtigt. Forslaget blev

fremsat den 8. marts 2022, og formandskabet sigter på, at Rådets holdning til forslaget kan blive

fastlagt allerede senere i denne uge. Jeg beder derfor om udvalgets forståelse for, at det desværre

ikke har været muligt at overholde de normale tidsfrister for oversendelse af dokumenter i denne

sag.

Forslaget indeholder to dele:

•

For det første forslag om at give mulighed for at anvende strukturfondsmidler til at afholde

udgifter til modtagelse af ukrainske flygtninge.

For det andet forslag om med tilbagevirkende kraft at forlænge muligheden for 100 pct.

EU-finansiering af strukturfondstiltag til genopretning af økonomien efter covid-19-

epidemien.

Den tragiske baggrund for den første del af forslaget om at give mulighed for at anvende struktur-

fondsmidler til modtagelse af ukrainske flytninger er Ruslands meningsløse og brutale angreb på

Ukraine. Angrebet har medført store menneskelige lidelser i Ukraine med talrige dræbte og sårede.

Vi hører dagligt om nye russiske overgreb på den ukrainske befolkning.

Krigen mod Ukraine har allerede har tvunget over 2 mio. ukrainere på flugt ud af landet. De fleste

flygtninge ankommer til Ukraines vestlige nabolande i EU. De mest berørte grænseregioner i EU

hører samtidig til de økonomisk svageste egne i EU. Derfor vurderer Kommissionen, at der er be-

hov for at give landene en håndsrækning i det store og vigtige humanitære arbejde, som de allere-

de har påtaget sig gennem de seneste uger.

Covid-19-epidemien har forsinket gennemførelsen af strukturfondsprogrammerne i mange med-

lemslande. Landene har derfor store ikkeudnyttede bevillinger inden for strukturfondene. Med for-

slaget bliver der skabt en pragmatisk mulighed for meget hurtigt at omdirigere midlerne, som er til

rådighed nu, til at støtte modtagelse af ukrainske flygtninge.

Der er ingen, der ved, hvor længe den aktuelle krise kommer til at vare, eller hvor mange flere

ukrainske flygtninge, der vil søge til EU. Men det er klart, at vi står over for en kæmpe udfordring,

der kræver, at vi løfter i flok og udviser solidaritet.

Invasionen af Ukraine har mindet os om nogle af de mørkeste kapitler i Europas historie. Men den

har også vist, at EU kan handle hurtigt og effektivt, når det er nødvendigt for at træffe beslutninger,

der målrettet sanktionerer det russiske styre for dets overgreb, og beslutninger, der støtter Ukrai-

Side 835

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

nes ret til selvforsvar og hjælper mennesker i akut nød. Det er dét, som forslaget handler om, og

regeringen støtter helhjertet denne del af forslaget.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at stats- og regeringscheferne i erklæringen om Ukraine fra deres uformelle

møde i Frankrig den 10.-11. marts 2022 opfordrer til afsætte midler til de ukrainske flygtninge og de

lande, der huser dem via hurtig vedtagelse af forslaget.

Samtidig indeholder Kommissionens forslag et andet element. Det gælder et forslag om

–

med

tilbagevirkende kraft

–

at forlænge muligheden frem til 30. juni 2022 for, at programmer under

strukturfondene, der har til formål at fremme genopretning af økonomien efter covid-19-krisen, kan

modtage 100 pct. EU-medfinansiering. Muligheden blev oprindelig indført i begyndelsen af epide-

mien i april 2020 og var begrænset til den 30. juni 2021. Det er normalt et krav, at medlemslandene

medfinansierer strukturfondsprojekter for at sikre nationalt ejerskab og kvalitet i projekterne.

Kommissionen begrunder forlængelsen med, at covid-19-epidemien har varet længere end forud-

set i april 2020. Det er korrekt. Men lykkeligvis har vi i de seneste måneder oplevet, at covid-19-

smitten er på tilbagetog i Europa, og langt de fleste EU-lande har helt eller delvis ophævet deres

restriktioner eller har annonceret planer om at ophæve dem. Samtidig er forslaget ikke direkte for-

bundet med den russiske invasion af Ukraine.

Finansministeriet vurderer, at forslaget kan øge det danske bidrag til EU’s budget med ca. 900 mio.

kr. Regeringen er derfor særdeles skeptisk over for forslaget.

Forslagets to elementer til forhandlingsoplæg og regeringen beder om udvalgets opbakning til at:

•

støtte forslaget om at gøre det muligt at afholde udgifter til at håndtere flygtningestrømmen

ud af Ukraine som led i de nationale strukturfondsprogrammer.

lægge stor vægt på, at forslaget om at forlænge muligheden for 100 pct. EU-finansiering til

tiltag relateret til konsekvenserne af covid-19-epidemien ikke vedtages.

lægge vægt på, at forslaget

–

såfremt forslaget om forlængelse 100 pct. EU-finansiering

skulle blive vedtaget

–

finansieres via omprioritering af eksisterende midler, samt at varig-

heden af en eventuel forlængelse reduceres mest muligt.

Anne Valentina Berthelsen:

Det er selvfølgelig med kort varsel, men det må vi tage med i denne

forfærdelige situation. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe Ukraine og ukrainske flygtninge.

Det tror jeg, at de fleste partier bakker op om, og derfor støtter Socialistisk Folkeparti regeringens

forhandlingsoplæg.

Som jeg ser det, er der primært tale om at fremrykke udgifter, og det skal vi selvfølgelig være klar til

i denne situation, men af samme årsag har jeg lidt svært ved at forstå, at regeringen er så bekym-

ret. Kan ministeren uddybe det?

Kim Valentin:

Jeg har fuld forståelse for, at tingene i denne sammenhæng kommer i sidste øjeblik.

Jeg håber også, at ministeren husker på at cleare kalendere, når der indkaldes til møder med ord-

førerne, når det er med meget kort varsel. Nogle gange har vi simpelt hen ikke mulighed for at del-

tage, og det er selvfølgelig af ekstra vigtighed, at vi kan deltage, hvis der foregår noget f.eks. på

nettet, hvor man kan blive orienteret efterfølgende.

Side 836

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

900 mio. kr. er trods alt en sum penge, og hvis de ikke bliver fundet i budgettet, selv om ministeren

lægger op til det, kunne ministeren så anvise, hvor de kommer? I Venstre hænger vi os lidt i, hvil-

ken finansieringskilde man finder dem hos, hvis man ikke finder det i EU-budgettet.

For nylig talte jeg med en slovakisk parlamentariker, som boede 2 km. fra grænsen til Ukraine. Hun

fortalte, at den almindelige opfattelse var, at der var lige så store problemer på Ukraines side af

grænsen. Det er problematisk, hvis strukturfondsmidlerne

kun kan bruges inden for EU’s grænser,

for der er også problemer på den anden side af grænsen. Der opstår små flygtningelejre af folk, der

af forskellige årsager ikke kommer over.

Folk fra tredjeverdenslande, der opholder sig i Ukraine, bliver nægtet indrejse til Polen. Man må

antage, at lande

–

og her tænker jeg især på Polen og Ungarn

–

er villige til at lukke alle typer af

flygtninge ind, også folk der oprindeligt er fra tredjeverdenslande, hvis man bruger strukturfonds-

midler. Jeg vil bede ministeren bekræfte, at man kan forlange det i Polens tilfælde. De har sagt, at

man skal lade være med at blande sig. Jeg synes, at vi især skal fokusere vores hjælp på de lan-

de, som tager imod alle flygtninge, og ikke de lande, som bare tager de flygtninge, de selv synes,

at de kan hjælpe.

Alex Ahrendtsen:

Det er en mørk og utryg tid, vi lever i. Et af de få lyspunkter har selvfølgelig væ-

ret NATO og NATO-landenes sanktioner imod det forbryderiske regime i Rusland, herunder også

et sjældent enigt EU, der har fulgt i hælene på et meget stærkt agerende NATO. Det er fantastisk

at se, og det støtter Dansk Folkeparti, så vi kan få det forbryderiske Putinregime til at bide i græs-

set. Det vil være fantastisk.

Vi er også glade for, at regeringen så varmt har støttet ukrainerne på alle måder. Det er jo tapre

og modige mennesker, men vi er dog er lidt kede af, at man også fra visse sider kynisk har udnyttet

situationen og få ændret noget, som man måske ellers ikke ville kunne få ændret og dette er en af

dem. Det nationale kompromis om forsvaret er et eksempel, hvor man blander øgede forsvarsud-

gifter sammen med en folkeafstemning. Det har ikke været kønt at se. Et andet eksempel er den

ændring af en permanent nødhjælpsmekanisme, som regeringen i dag beder om opbakning til.

Hvis det bare handlede om at vi skulle finde penge til ukrainerne, havde Dansk Folkeparti været

med. Men det handler om at ændre noget, som på sigt kan betyde, at f.eks. uintegrerbare menne-

sker fra Mellemøsten vil blive lagt ind under den mekanisme, og det har vi meget svært ved at se.

Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg, og det er vi selvfølgelig

kede af.

Victoria Velasquez:

Tak for ordene om at få støttet og styrket ukrainernes ret til at forsvare sig og

hjælpe de mennesker, der flygter, og der, hvor de flygter til. Enhedslisten støtter forhandlingsop-

lægget.

Udenrigsministeren:

Til Anne Valentina Berthelsen: Der er to dele i forhandlingsoplægget, og den

første del handler om, at uforbrugte strukturfondsmidler for perioden 2014-2020 kan bruges til at

hjælpe flygtninge i ikke mindst de central- og østeuropæiske lande, hvor der er allermest behov for

det. Det handler ikke om den kommende periode f.eks. fra 2021 og frem, men om penge, der ikke

er brugt, som man kan frigive til dette formål. Jeg synes, at vi skal udvise maksimal fleksibilitet i en

situation, hvor der er desperat behov for midler og hjælp af forskellig karakter.

Side 837

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

Den anden del af forslaget handler om at Kommissionen har foreslået, at man skal kunne få 100

pct. kompensation i forhold til covid-19 og forlænge periode uden medfinansiering, som allerede er

blevet forlænget tidligere for EU-landene, og der er vi meget skeptiske. Vi synes generelt, set at det

er vigtigt, at man har en egenfinansiering, når man bruger strukturfondsmidler, fordi det er med til at

sikre kvaliteten, målrettetheden og ejerskabet for, at midlerne bruges effektivt. Det var en helt sær-

lig situation i 2020, da covid-19-krisen startede, og det er blevet forlænget til 2021, men vi synes

ikke, at man skal forlænge muligheden for 100 pct. kompensation med EU-finansiering. Derfor

lægger vi stor vægt på, at det forslag ikke vedtages.

Til Kim Valentin: Jeg tror, at vi alle sammen har behov for maksimal fleksibilitet i denne tid, hvor vi

bruger alle vores vågne timer på krisen. Vi koordinerer selvfølgelig med sekretariatet, når vi lægger

møder, og vi orienterer også skriftligt.

De 900 millioner er Kommissionens forslag. Nu skal vi fastlægge Rådets holdning, og så går vi ind i

en forhandling. Der er vores oplæg for det første, at vi er imod den del af forslaget, for vi mener

ikke, at man skal kompensere 100 pct. i forhold til covid-19-udgifter, som man gjort indtil juni 2021.

For det andet

skal man finde penge til det inden for EU’s eget budget, hvis det bliver vedtaget.

Det

vil sige, at det ikke skal belaste vores økonomi. Men hvis det ikke bliver til noget, kan det komme til

at belaste op til 900 mio. kr. ifølge beregninger, og derfor er regeringen særdeles skeptiske over for

forslaget. Vi ved ikke, hvor forslaget ender, men vi er ikke de eneste, der er skeptiske.

Strukturfondsmidler kan kun bruges i EU, men der heldigvis også er afsat en række andre midler til

at håndtere flygtninge. Jeg mener, at Kommissionen har afsat i hvert fald 500 mio. euro, som også

kan bruges i nabolandene. De enkelte EU-lande har også afsat mange penge til at hjælpe humani-

tært i og uden for EU, så dette er et supplement, der gør, at ikke mindst nogle af de øst- og cen-

traleuropæiske EU-lande kan bruge uforbrugte penge.

Hvad angår flygtninge og grænser mere generelt osv. er jeg nødt til at henvise til udlændinge- og

integrationsministeren. Der bliver fremsat et forslag onsdag den 16. marts 2022 i Folketinget om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Til Alex Ahrendtsen: Der er tale om støtte til at håndtere ukrainske flygtninge med uforbrugte midler

fra strukturfondene 2014-2020. Det giver mulighed for at støtte de øst- og centraleuropæiske EU-

lande, som har behov for at kunne hjælpe, på alle leder og kanter. F.eks. har Polen og Rumænien

meget store flygtningestrømme, og vi synes, at det er et meget venligt og derfor også godt forslag,

som regeringen bakker op om. Men jeg noterer mig, at Dansk Folkeparti ikke støtter forhandlings-

oplægget. Jeg kan bare nævne, at pr. 13 marts 2023 har Polen alene modtaget 1,7 millioner ukra-

inske flygtninge, så den hjælp, vi kan give, er med til at hjælpe Ukraine og ukrainske flygtninge i

særdeleshed.

Kim Valentin:

Venstre støtter selvfølgelig forhandlingsoplægget, for det handler primært om, hvor-

dan vi kan hjælpe flygtninge, og derfor går Venstre rimelig langt i den dagsorden. Men det ville

selvfølgelig have været rart, hvis man havde taget hul på den problemstilling, at man ikke fandt de

900 millioner i EU-budgettet, for det er trods alt en vis mængde penge.

Jeg vil godt lige forklare, hvad jeg har hørt, at Polen gør. Jeg vil ikke tage æren fra at dem for, at de

har modtaget 1,7 millioner flygtninge fra Ukraine. Men det er ikke særlig solidarisk med de andre

Side 838

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 695: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-22

22. europaudvalgsmøde 14/3 2022

EU-lande, hvis det er rigtigt, at de godt vil tage imod ukrainske statsborgere, men ikke folk, som bor

i Ukraine, men som er fra tredjeverdenslande. Polen afviser dem, og så må de gå til f.eks. Slovaki-

et eller Moldova og gå over grænsen der. Man kunne benytte lejligheden til at sige til Polen, at der

er en masse penge, men at de skal tage imod alle flygtninge i henhold til vores fælles aftaler. Vi

ved godt, hvor Polen er på nogle dagsordener, og de har med vilje sagt, at de godt kan håndtere

det selv. Måske ved ministeren mere om, hvad der er sket de sidste par dage, men de har indtil

videre bare sagt, at de vil gerne hjælpe ukrainere. De burde også kunne tage imod dem, der bor i

Ukraine fra tredjeverdenslande, og så hjælper alle de andre EU-lande selvfølgelig med det. Det har

vi også nationalt taget stilling til i denne sammenhæng.

Alex Ahrendtsen:

Jeg vil gerne bede ministeren bekræfte endnu en gang, at det ikke er en per-

manent ændring af en nødhjælpsmekanisme. Sådan har vi læst det, og det er derfor, vi er imod

forhandlingsoplægget, men hvis det ikke er det, og det virkelig er hundrede procent sikkert, at det

ikke er en permanent ændring af nødhjælpsmekanismen, vil vi gerne støtte forhandlingsoplægget,

for det er kun den del, vi har været usikre på. Vi er faktisk enige med regeringen med hensyn til

den anden del. Jeg lader mig gerne overbevise, og jeg har også lyttet til ministerens gode forkla-

ring. Det er muligt, at vi har læst forkert

Udenrigsministeren:

Til Kim Valentin: Jeg kan hverken be- eller afkræfte, at der skulle være sær-

lige udfordringer ved den ukrainsk-polske grænse, men det er noteret, og det må vi kigge nærmere

på.

Jeg vil gerne bekræfte til Alex Ahrendtsen, at der ikke er tale om en permanent nødhjælpsmeka-

nisme. Det er alene de uforbrugte strukturfondsmidler, som er i programmet for 2014-2020. Der er

alle mulige grunde til, at de ikke er brugt, og forslaget går på at stille de uforbrugte midler til rådig-

hed for at hjælpe ukrainske flygtninge, og regeringen støtter den fleksibilitet i det. Det handler ikke

om det fremtidige strukturfondsprogram, altså fra 2021 og frem, det handler alene om det bagud-

rettede. Det ville være meget fint, hvis Dansk Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplægget med

den indhegning, som jeg forstår er vigtig for Dansk Folkeparti.

Alex Ahrendtsen:

Man skal aldrig være for god til at ændre holdning, især når man har fået en

god forklaring på noget, man selv har fejllæst. Vi vil gerne ændre vores oprindelige indstilling og

støtte regeringens forhandlingsoplæg, så vi dermed også kan få hjulpet de østeuropæiske lande

og de mange ukrainske flygtninge, der er i en svær situation.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 13.07.

Side 839