EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 698
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

24.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 17. marts 2022

kl. 09.30

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), næstformand, The-

is Kylling Hommeltoft (S), Jens Joel (S), Rasmus Nordqvist (SF), An-

ne Sophie Callesen (RV), Victoria Velasquez (EL), Kim Valentin (V),

Alex Ahrendtsen (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Chri-

stensen (NB).

Udenrigsminister Jeppe Kofod, kulturminister Ane Halsboe-

Jørgensen, forsvarsminister Morten Bødskov og minister for fødeva-

rer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under punkt 4 og 10.

Punkt 1. Drøftelse af Folketingets aktiviteter ifm. folkeafstemningen om

forsvarsforbeholdet

EUU alm. del (21)

–

bilag 394 (notat om oplysning om folkeafstemning m.v.)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 849

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Punkt 2. Fortsat drøftelse af forslag (EL) til politisk udtalelse om Kommissionens

forslag om europæiske politiske partier og fonde

KOM (2021) 0734

–

bilag 2 (udkast til politisk udtalelse)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 851

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Punkt 3. Drøftelse af udtalelse fra Erhvervsudvalget om Kommissionens forslag til

gennemførelse af Basel III-standarderne i EU-lovgivningen

KOM (2021) 0664

–

bilag 6 (Erhvervsudvalgets udtalelse om Kommissionens

forslag til gennemførelse af Basel III-standarderne)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 853

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Punkt 4. Åbent samråd med udenrigsministeren og kulturministeren om 50-året for

Danmarks tiltræden af det Europæiske Fællesskab

EUU alm. del (21)

–

samrådsspørgsmål H

EUU alm. del (21)

–

bilag 239 (brevveksling med kulturministeren vedr. midler til

markering af 50-året)

Samrådsspørgsmål H

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

»Ministrene bedes redegøre for, hvordan regeringen vil arbejde på at fremme folkelig debat og be-

vidsthed om dansk EU-medlemskab i anledningen af 50-året for Danmarks tiltræden af det Euro-

pæiske Fællesskab samt belyse, hvilke midler der afsættes til formålet. Ministrene bedes herunder

besvare, hvorfor regeringen ikke prioriterer, at Europa-Nævnet kan anvende sine opsparede midler

til at give ekstra tilskud til at fremme en bred folkelig debat, nu hvor 50-året tilbyder en ekstraordi-

nær mulighed for at debattere og skabe bevidsthed om Danmarks EU-medlemskab.«

Eva Kjer Hansen:

Samrådsspørgsmålet blev stillet i december 2021, og der har siden været pro-

blemer med at få kalenderne til at passe. Det er forklaringen, hvis det virker lidt spøjst, at samrådet

afholdes nu, hvor folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet fylder mest i diskussionerne.

I anledning af at vi nu har været medlem af EU i 50 år, synes vi, det er vigtigt at få skabt et folkeligt

engagement. Derfor har vi som en markering planlagt en række aktiviteter. Det falder sammen

med Konferencen om Europas fremtid, som også er vigtig at få inddraget folk i, og heraf kommer

interessen for, hvor mange midler der bliver afsat, og herunder spørgsmålet om, hvorvidt dette ikke

er det mest optimale tidspunkt at få aktiveret Europa-Nævnets midler?

Udenrigsministeren:

Tak for anledningen til at drøfte et emne, som ligger både mit og regerin-

gens hjerte nært: Danmarks placering i Europa. Vi tilrettelægger besvarelsen sådan, at jeg indleder

ved at fokusere på de bredere perspektiver af 50-året. Kulturministeren besvarer efterfølgende de

spørgsmål, som mere specifikt omhandler finansiering og Europa-Nævnet.

2022 er på mange måder et europæisk år i dansk politik. Det er året, hvor vi kan fejre 50-året for

den danske beslutning om at blive en del af det daværende Europæiske Fællesskab. Desværre er

det samtidig året, hvor krig igen er brudt ud i Europa. Det kalder på både handlekraft og eftertænk-

somhed.

Med Ruslands invasion af Ukraine har verden forandret sig. Der var et Europa før den 24. februar

–

og et andet Europa efter. Vi kommer derfor af mange grunde til at diskutere Danmarks rolle i EU og

det fremtidige forhold til vores europæiske naboer. Det første store skridt i den retning er netop ta-

get med det nationale kompromis om dansk sikkerhed, der indebærer en folkeafstemning om for-

svarsforbeholdet den 1. juni 2022.

Med den største sikkerhedspolitiske krise i årtier på vores eget kontinent skal vi i Europa være

stærkere og mere parate til at håndtere de trusler, vi står over for. Vi ser ind i en fremtid, hvor EU

Side 854

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

bliver et stærkere supplement til den sikkerhed, som NATO og USA i dag garanterer. Hvor EU-

landene rykker tættere sammen om et styrket sikkerhedssamarbejde i forsvar for demokrati og

fred. Vi skal ikke som det eneste medlemsland stå uden for det samarbejde. Det er ikke holdbart,

når der er er krig i Europa. Danmark er kendt som en aktiv sikkerhedspolitisk aktør. Vi tager an-

svar, når der er brug for det, og nu er der brug for det i Europa.

Regeringen mener klart, at forsvarsforbeholdet ikke længere er i Danmarks interesse, og vi anbefa-

ler danskerne at stemme for at afskaffe forsvarsforbeholdet, når der afholdes folkeafstemning den

1. juni 2022. Vi har haft et udkast til europapolitisk aftale på vej, men i lyset af omstændighederne

er det aftalt med partilederne, at den må vente til efter folkeafstemningen.

Den kommende folkeafstemning er en god mulighed for at se fremad og drøfte, hvad danskerne

ønsker sig af EU-samarbejdet. Samtidig fejrer vi 50-året for vores medlemskab af EF og EU. Det er

en mulighed for at se tilbage på, hvad medlemskabet har betydet

–

og betyder

–

for Danmark. Den

chance skal vi gribe, og det er vi i fuld gang med.

Jeg har selv taget initiativ til en række større begivenheder. Først og fremmest til en serie af tema-

drøftelser med jer for at drøfte, hvad vi hver især har af visioner for EU på en række udvalgte om-

råder. Jeg har sat pris på gode debatter med jer i det forgangne år, bl.a. om klima og grøn omstil-

ling, EU’s globale rolle og det sociale Europa.

For det andet har jeg lanceret Eigtvedsdialogerne. Desværre har vi på grund af covid-19 måttet

udskyde nogle af dem, men i september 2020 gennemførte vi én om retsstatsprincippet, som jeg

oplevede som en stor succes med mange nyttige bidrag og synspunkter. Tidligere i år fik vi mulig-

hed for at afvikle endnu én om, hvordan EU kan omsætte sin økonomiske magt til global indflydel-

se. Det må siges at have været et rettidigt tema: Med sanktionerne mod Rusland har EU vist bety-

delig handlekraft og indflydelse.

Som led i det danske bidrag til Konferencen om Europas fremtid kickstartede regeringen og Folke-

tinget i fællesskab en styrket dansk EU-debat i sommeren 2021 i tæt samarbejde med en bred vifte

af organisationer. Den debat fortsætter, og jeg og regeringen er meget glade for, at det i fællesskab

med Europa-Nævnet er lykkedes at mobilisere midler til at gennemføre flere end 200 debatarran-

gementer og aktiviteter om fremtidens Europa i Danmark.

Regeringen vil løbende i år bygge på indsatsen og prioritere at debattere og markere 50-året ved

forskellige anledninger. Vi har især fokus på mærkedagene

–

den 9. maj, hvor det er Europadagen;

den 2. oktober, hvor folkeafstemningen om EF-medlemskabet fandt sted; og den 1. januar, hvor vi

blev optaget i EF i 1973.

Derudover forestiller vi os en løbende indsats for at skabe bevidsthed om 50 års medlemskab.

F.eks. med en aktiv indsats på de sociale medier. Konkret vil vi sætte fokus på, hvad EU betyder

for Danmark. F.eks. ved at dele fakta om EU-løsninger på problemer, vi har stået over for, og ek-

sempler på, hvilken forskel EU helt konkret har gjort for danskernes hverdag. Derudover vil vi fort-

sat stille op til debatter. Både jeg

–

og også øvrige ministre i regeringen

–

vil gerne løbende indgå i

et samarbejde med Folketinget om at deltage i nogle af de begivenheder, som jeg forstår, at Folke-

tinget har planlagt i løbet af i år.

Side 855

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Jeg vil se frem til et fortsat godt samarbejde med Folketinget og partierne om markeringen af 50-

året. Alt i alt er jeg overbevist om, at vi kommer til at indfri visionen om, at 2022 for alvor bliver et

europæisk år i dansk politik

–

ikke mindst, når vi den 1. juni 2022 går til stemmeurnerne. 2022 bør

blive året, hvor Danmark igen demonstrerer sit engagement i Europa og tager et stort medansvar

for vores fælles sikkerhed.

Kulturministeren:

Det er hele tiden relevant at diskutere, hvordan vi har en god og grundig debat

om EU, og hvordan EU er til stede i vores folkelige diskussion i Danmark. Den netop udskrevne

folkeafstemning har aktualiseret den debat, og det gør måske også, at hele markeringen af 50-året

kommer til at stå i et andet lys og kommer til at forløbe anderledes.

I de næste måneder kommer meget nok til at handle om forsvarsforbeholdet

–

det håber jeg i hvert

fald. Både i relation til det og i det hele taget må man konstatere, at vi i Danmark har ret fantastiske

rammer for at få finansieret EU-debatten. Det gælder selvfølgelig ikke mindst via Europa-Nævnet,

som årligt uddeler over 20 mio. kr. i ordinære midler til det formål. Jeg synes, at det er godt

–

det er

en vigtig debat, også løbende, når der ikke er folkeafstemning. Det er også via Europa-Nævnet,

der uddeles midler til oplysning i forbindelse med folkeafstemninger. Ud over de ordinære midler

kommer nævnet i de kommende måneder også til at uddele ekstraordinære midler til partier og

aktører i forbindelse med den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

I går den 16. marts 2022 godkendte finansudvalget aktstykket, der sikrer midlerne til folkeafstem-

ningsdebatten og aktiviteterne. Aktstykket indebærer at Europa-Nævnet tilføres 16,3 mio. kr. med

henblik på uddeling. De er fordelt med 5,4 mio. kr. til alle partier i Folketinget og 10,9 mio. kr. til op-

lysningsaktiviteter, der uddeles efter ansøgning.

Jeg er samtidig også meget glad for, at Europa-Nævnet allerede har bevilliget midler til brug for

den bredere debat om Europas fremtid. Konkret noterer jeg mig, at Europa-Nævnet i sin ordinære

Pulje C har tilføjet et indsatsområde til markering af 50-året for Danmarks medlemskab af EF/EU.

Andre projekter vil også kunne få tilskud, men ansøgninger inden for netop det indsatsområde vil

blive prioriteret. Både foreninger, organisationer, privatpersoner, institutioner og kommercielle virk-

somheder er i spil til at kunne søge puljen. I den første uddelingsrunde af puljen for 2022 har 18

projekter om markeringen af 50-året fået i alt knap 1,7 mio. kr. i tilskud. De 18 projekter indeholder

over 110 debatter og over 200 videointerviews med borgere.

Som jeg forstår det, er forventningen, at et lignende beløb vil kunne udmøntes til indsatsområdet i

puljens anden uddelingsrunde i løbet af foråret 2022. Der er i øvrigt indsat et krav om indskrivnin-

gen af indsamlede borgersynspunkter og -fortællinger på Folketingets store kampagneside i for-

bindelse med markeringen som ekstra betingelse i de 18 tilskudsmodtageres tilsagn. Der er altså

allerede afsat midler fra Europa-Nævnet til markeringen, og der kommer flere midler, som i høj

grad går til initiativer, der skal fremme den folkelige debat på området.

Hvad angår Europa-Nævnets opsparede midler kan det være svært at forstå, hvorfor man ikke

bare får lov at bruge dem, når der er en opsparing, og man gerne vil bruge pengene. Men bevil-

lingsreglerne er nu en gang sådan, at der skal anvises andre steder, der bruger færre penge i et

givent finansår for at kunne bruge ekstra midler. Derfor har Kulturministeriet ikke bevillingsmæssigt

kunnet garantere et rum for at kunne imødekomme ønsket fra Europa-Nævnet i 2022. Men vi er i

Side 856

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

en situation, hvor Europa-Nævnet via sine ordinære midler støtter initiativer til fremme af den folke-

lige debat på området, og hvor der er igangsat en stribe af andre initiativer med samme formål. Jeg

er derfor fuld af fortrøstning om, at 2022 ikke bare bliver et europæisk år i dansk politik, men at det

også bliver med en rig folkelig debat i forbindelse med både afstemning og markering af 50-året.

Eva Kjer Hansen:

Det er herligt at mærke ministrenes engagement omkring de opgaver, der står

foran os. Jeg vil gerne spørge uddybende til midlerne. Kunne Kulturministeren oplyse det samlede

beløb afsat til markeringen af 50-året? Ministeren siger, at der kommer flere midler, men er det nye

midler, der kunne komme i spil, eller er det dem, som allerede er afsat? Hvordan er samspillet med

de 16,3 mio. kr.? Kunne man tænke sig, at de indefrosne midler kunne anvendes i forbindelse med

folkeafstemningen? Hvis nu hele beløbet på 16,3 mio. kr. ikke bliver brugt, kan de så anvendes til

andre ting?

Kulturministeren:

I den første runde af puljen for 2022 har 18 projekter fået i alt 1,662 mio. kr. de-

cideret til markering af 50-året i tilskud. Det bliver fulgt op af en yderligere runde, hvor forventningen

er, at et lignende beløb vil blive udmøntet. Derudover er der selvfølgelig penge til at understøtte

dialog og oplysning omkring folkeafstemningen. Det er Europa-Nævnets afgørelse, hvordan man

benytter de midler, og om man kan lade noget flyde over. Politisk vil jeg helst ikke have stærke

holdninger til det, fordi kompetencen ligger i Europa-Nævnet med armslængde til mig. Derudover

godkendte Finansudvalget i går et aktstykke decideret til folkeafstemningsoplysningsmidler.

Eva Kjer Hansen:

Vil det sige, at Europa-Nævnet har mulighed for at disponere over f.eks. de 10,9

mio. kr. til oplysningsaktiviteter, hvis de ikke bliver anvendt i forbindelse med folkeafstemningen?

Hvad skal der til, for at ministeren ville synes, at det var relevant at anvende de opsparede midler?

Hvornår kunne ministeren forestille sig, at Europa-Nævnet kunne få tilladelse til at anvende de op-

sparede midler?

Kulturministeren:

Jeg vil godt understrege, at jeg ikke har sagt, at det ikke kunne være relevant.

Det kunne det godt, men vi har rent budgetteknisk ikke rum til at give den tilladelse. Det ville kræve,

at vi allerede på nuværende tidspunkt vidste, at andre havde et mindreforbrug. Jeg tænker bestemt

ikke, at det er et skørt ønske

–

jeg kan godt forstå det. Jeg synes, at det ville være oplagt af Euro-

pa-Nævnet at bede om det, men budgetteknisk har vi ikke rum til det.

De 10,9 mio. kr. skal bruges til lige præcis folkeoplysning. Der er forskel på de almene midler, som

Europa-Nævnet løbende uddeler, og de målrettede midler, som Finansudvalget har godkendt mål-

rettet folkeoplysning på et aktstykke i går. De skal bruges til folkeafstemning.

Kim Valentin:

Hvad drejer det budgettekniske sig om? Vi kunne jo få lavet det om, hvis det er mu-

ligt.

Eva Kjer Hansen:

Der er i hvert fald fundet plads til at reservere 16,3 mio. kr. til oplysningsaktivite-

ter. Hvor ryger de resterende midler hen, hvis ikke alle 10,9 mio. kr. bruges til oplysningsaktiviteter i

kampagnen?

Vil ministeren stille Europa-Nævnet i udsigt, at man f.eks. kan få frigivet midlerne næste år eller om

2 år? Hvad skal der til for, at ministeren vil være indstillet på, at Europa-Nævnet får mulighed for at

anvende de opsparede midler? Jeg synes, at det er særligt vigtigt, når nu ministeren siger, at det

Side 857

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

absolut kunne være relevant at gøre her, hvor vi skal markere 50-året. Jeg har svært ved at se en

mere oplagt lejlighed end 50-året og Konferencen om Europas fremtid, men så får man bare at

vide, at midlerne ikke kan anvendes af budgettekniske grunde.

Kulturministeren:

Regeringens samlede budgetlov tilsiger, at der skal være et mindreforbrug ét

sted, hvis man skal have et merforbrug af opsparede midler et andet sted. Det afholder ikke Folke-

tinget fra løbende at kunne disponere yderligere midler via aktstykker eller ad anden kanal, men

der er meget stor budgetteknisk forskel på at få lov til at bruge opsparede midler og på merbevil-

ling. Merbevilling kan vi altid give. Som jeg forstår det, er der en merbevilling lagt ind i forbindelse

med folkeafstemningen, som nogenlunde flugter med, hvad vi er vant til og også tidligere har set

fra andre lignende begivenheder. Det er en politisk beslutning, og det er bredt vedtaget i Finansud-

valget i går. Jeg synes, at det er klogt, men det er en anden diskussion, end hvorvidt man må bru-

ge opsparede midler.

Der kan godt være tilfælde, hvor man har udsigt til et mindreforbrug, men som regel ved man

det først sidst på året. Vurderingen er i dette tilfælde, at det giver meget lidt gevinst for Europa-

Nævnet at få at vide sidst på året, at der var et mindreforbrug, og at de godt må bruge de opspare-

de midler

–

så er markeringen jo kørt. Samtidig er det også min opfattelse, at man

–

i særdeleshed

på ryggen af covid-19

–

oplever, at der er en markant mindre sandsynlighed for mindreforbrug,

fordi der er så meget tryk på de forskellige institutioners områder.

Kim Valentin:

Det lyder som en lille budgetøvelse

–

man må kigge på kontiene og se, hvad der er

tryk på, og hvad der ikke er tryk på. Ellers kan de opsparede midler blive ved med at blive skubbet

og skubbet. Jeg synes, at der er en god lejlighed nu

–

vi skal jo ikke have gemt dem i 50 år. Lad os

prøve at finde en konto, som ikke bliver overforbrugt, hvor vi kan spare lidt, og så bruger vi de op-

sparede midler, for der er ikke et bedre formål end dette år.

Eva Kjer Hansen:

Kulturministeren gav mig ikke svar på, hvad der skulle til, for at man kunne få

lov til at frigive midlerne. Nu kan jeg høre, at ministeren ud over budgettekniske begrundelser også

mener, at der er færre aktiviteter. Der er et konkret ønske fra Europa-Nævnet om at bruge de op-

sparede midler og dermed også en vurdering om, at de kan blive anvendt. Hvad skal der så til?

Ministeren vil ikke frigive midlerne i et år, hvor der sker så meget. Hvornår vil ministeren så frigive

dem?

Hvordan har udenrigsministeren det med, at der på et for udenrigsministeren så vigtigt område

bliver indefrosset midler, der ellers kunne anvendes til at skabe den debat og engagement, som

ministeren indledningsvis gav udtryk for var vigtig? Hvordan har udenrigsministeren det med, at der

ikke er det samspil i regeringen, som kunne øge aktiviteten?

Kulturministeren:

Jeg tror ikke, at jeg kommenterede på noget om færre aktiviteter. Tværtimod

anerkendte jeg fuldt ud, at jeg godt kan forstå Europa-Nævnets ønske om at bruge ekstra midler i

denne anledning. Men jeg er glad for, at vi både har de almene midler, som Europa-Nævnet i

gængse år uddeler, og folkeafstemningen til at sætte ekstra skub i at forholde os til og diskutere EU

i Danmark.

Frigivelsen af midlerne kræver et mindreforbrug et andet sted. Det kan man enten afvente i slutnin-

gen af året og se, om nogen der helt af sig selv havde et mindreforbrug, og så kan man give lov,

Side 858

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

eller man kan tvinge nogen til at have et mindreforbrug. Spørgeren må så sige, hvem der skal bru-

ge mindre, hvis midlerne skal frigives, for det er sådan det hænger sammen i budgetloven. Og sidst

jeg tjekkede, havde den også opbakning fra Venstre.

Udenrigsministeren:

I år bliver der måske bliver afholdt flere EU-debatter end nogen sinde før,

når man ser bort fra valgår til Europa-Parlamentet og andre folkeafstemningsår. Jeg er glad for, at

vi sidste år afsatte penge til Konferencen om Europas fremtid. Der blev, så vidt jeg ved, uddelt en

pulje på 3,8 mio. kr. i september 2021. Det er blevet fordelt fra Europa-Nævnet ud på 34 projekter

og forventes at resultere i over 180 arrangementer på tværs af Danmark, hvoraf 115 forventes at

finde sted i små- og mellemstore byer. Omtrent halvdelen af arrangementerne henvender sig spe-

cifikt til de unge.

Europa-Nævnet har også bevilliget 600.000 kr. til en gruppe af fire EU-oplysningsorganisationer

–

Nyt Europa, Europabevægelsen, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) og Folkebe-

vægelsen mod EU

–

med formålet om at afholde 28 debatarrangementer spredt over landet alene i

relation til Konferencen om Europas fremtid. Dertil kommer folkeafstemningen om forsvarsforbe-

holdet og de almindelige aktiviteter og midler fra Europa-Nævnet. Det glæder mig rigtig meget, for

jeg synes, at vi skal debattere EU-spørgsmålet og Danmarks rolle heri, ikke bare når der er folke-

afstemninger og valg til Europa-Parlamentet, men også i alle de andre år, og 2022 bliver et vigtigt

år, hvor vi også markerer 50-året for det danske medlemskab. Jeg er overbevist om, at det kom-

mer i fokus også på større begivenheder, som f.eks. folkemødet på Bornholm og EU-dagen i Mari-

ager. Det er regeringens intention at sætte disse spørgsmål højt på dagsordenen, og det gør vi i et

godt og tæt samarbejde med Folketinget.

Eva Kjer Hansen:

Det er rigtig flot med alle de aktiviteter. Men skal ministerens svar forstås sådan,

at ministeren synes, at Europa-Nævnets anmodning er uvæsentlig? At det er pjattet af Europa-

Nævnet at ville prioritere endnu flere aktiviteter og få anvendt de opsparede midler? Dette handler

om de opsparede midler, og hvorvidt de kan bruges til noget.

Jeg vil gerne spørge både udenrigsministeren og kulturministeren, om de vil indstille, at midlerne

går til andre EU-aktiviteter, hvis ikke alle de merbevilligede 10,9 mio. kr. til oplysningsaktiviteter

bliver brugt inden den 1. juni 2022?

Jeg kan forstå, at EU-oplysningsaktiviteter kommer sidst i rækkefølgen hos kulturministeren, for

ministeren nævner flere gange, at man må se, om der er plads til et forbrug, når året er omme, og

det kan Europa-Nævnet ikke bruge til noget. Vi taler om et område, hvor man har sparet midler op,

som kan gå til EU-oplysningsaktiviteter. Vi har et år, hvor der sker vildt meget, og så siger ministe-

ren bare, at alt andet inden for mit budget er vigtigere, end at vi øger aktiviteterne i EU-debatten.

Det synspunkt kan man have. Jeg ville rigtig gerne bidrage med, hvor man skulle spare, hvis jeg

var minister på området. Jeg stiller netop samrådsspørgsmålet for at høre, hvordan ministeren sy-

nes, det skal håndteres. Jeg er ked af, at ministeren bare fortæller, at det budgetteknisk ikke kan

lade sig gøre i år

–

kan det heller ikke lade sig gøre næste år eller om 2 år? Det er simpelt hen ikke

prioriteret for kulturministeren, at pengene skal aktiveres.

Kulturministeren:

Det kommer på ingen måde sidst i rækkefølgen. Tværtimod har vi en finanslov

og faste bevillinger, som er ude i vores kulturliv, og som også tilfalder Europa-Nævnet med mere

end 20 mio. kr. Vi diskuterer så, om de opsparede midler

–

lidt over 10 mio. kr.

–

skal kunne brin-

Side 859

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

ges i spil, og hvis man skal kunne det og samtidig overholde de internationale budgetregler, vi har

bundet os til, skal der være et tilsvarende mindreforbrug et andet sted. Det ved man først sidst på

året, hvis man ikke tvinger nogen til det. Jeg har vurderet, at 50-året var markeret med de midler,

der allerede er derude, så det ville have en mindre værdi for Europa-Nævnet i den givne sammen-

hæng. Alternativet er at tvinge andre til at bruge tilsvarende færre midler undervejs i et budgetår.

Det har jeg som minister vurderet ikke var den rigtige vej at gå

–

det står jeg gerne på mål for, men

man kan sagtens have det modsatte holdning.

Det er ikke et spørgsmål om, at man giver til alle andre, før man kommer til Europa-Nævnet

–

tværtimod. Europanævnet får jo en fast bevilling fra årets start, som jeg er stolt over og glad for,

fordi det giver en levende løbende EU-debat i vores land. Det er bl.a. noget af det, der gør, at vi

står på et solidt fundament i et år som nu, der gerne skal blive et europæisk år i dansk politik. De-

batten forsvinder aldrig helt i vores samfund, fordi der er kræfter, der holder den i gang. Det er jeg

rigtig glad for.

Med hensyn til det konkrete spørgsmål om aktstykket er det udmøntet, så det er målrettet de aktivi-

teter. Der skal vedtages et nyt aktstykke, hvis det skal bruges til andet, men det kan Finansudval-

get i virkeligheden svare endnu bedre på.

Udenrigsministeren:

Sidste år gennemførte vi en række aktiviteter i forbindelse med Konferencen

om Europas fremtid, og vi har flere linet op. Vi har 50-året for dansk medlemskab, og vi har en

kommende folkeafstemning. Det er lykkedes os i fællesskab at skabe et rigtig godt og styrket fun-

dament for en bred, god og folkelig EU-debat. Mit ønske er også en debat, hvor vi kommer ud og

lytter og får debatteret med folk i hele Danmark, så det ikke bare bliver en debat i lukkede cirkler.

Jeg har noteret mig, at rigtig mange af de planlagte arrangementer er ude i landet. Jeg har selv

deltaget i EU-dagen i Mariager, og jeg synes, det er en rigtig god tradition at flytte noget væk fra

hovedstaden, i dette tilfælde til Jylland.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad det er for en efterspørgsel, vi ikke kan imødekomme. Regeringens hold-

ning er klar

–

vi vil meget gerne understøtte en folkelig EU-debat, og vi har en enestående mulig-

hed for det i 2022, som bliver et europæisk år i Danmark. Hvis der er konkrete ønsker, vil regerin-

gen selvfølgelig gerne lytte til dem.

Kim Valentin:

Der er jo et konkret ønske fra Europa-Nævnet

–

det er ikke noget, vi opfinder. Det er

et år, hvor der er virkelig mange begivenheder på EU-dagsordenen, så hvis de penge skal i spil, er

det et fantastisk år at gøre det i, og det er den opfordring, vi gør opmærksom på.

Det er ikke min, men ministerens opgave at udføre budgetøvelsen, og det vil jeg opfordre ministe-

ren til at gøre. Jeg hjælper til, hvis jeg bliver inviteret, for vi respekterer budgetloven.

Kulturministeren:

Kim Valentin siger, at det er en ministerøvelse at skabe rum inden for budgetlo-

ven til et merforbrug af opsparede midler i den givne sag. Det kræver, at jeg siger til nogen, at de

alligevel ikke må bruge de penge, de troede, de havde i år. Det ønsker jeg ikke at gøre, og dermed

er det ikke en opgave for kulturministeren.

I min optik er 2022 spækket med EU-aktiviteter, og det glæder mig. Jeg har stor forventning til den

første runde, der er kørt, og jeg synes, at det vidner om en meget stor energi i EU-debatten. For-

ventningen til anden runde er, at det bliver endnu større, fordi der nu også er sat ekstra fokus på

Side 860

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

EU i 2022. Derudover har vi de ekstraordinære midler til selve afstemningen, som Finansudvalget

godkendte aktstykke på i går, og som selvfølgelig også kommer til at danne et solidt bagtæppe for

at fejre både 30-året for Maastrichttraktaten og 50-året for dansk medlemskab i 2022. Jeg er fuld af

forhåbning om, at 2022 bliver et europæisk år i dansk politik, og at vi nok skal få diskussionen og

alle meninger og holdninger til stede i alle dele af landet, sådan som det skal være, når man bl.a.

har en folkeafstemning og en markering.

Der er udsigt til en rig debat og et godt år med de europæiske briller på. Jeg kan godt forstå ønsket

om at ville gøre endnu mere, men jeg synes ikke, at det kalder på at bede andre om at bruge færre

penge, end de er blevet lovet. Man kan godt have en anden holdning, men så står det for Venstres

regning, ligesom Venstre også skulle have finansieret det, hvis Venstre synes, at man skulle have

disponeret anderledes i finansloven.

Eva Kjer Hansen:

Jeg konstaterer, at Europa-Nævnet ikke på nogen måde får stillet i udsigt, at de

opsparede midler kunne anvendes

–

heller ikke i kommende budgetår. Kulturministeren er jo me-

get optaget af, hvordan det er i indeværende budgetår, men der er ikke noget til hinder for, at mini-

steren kunne tænke mere langsigtet med hensyn til de opsparede midler. Jeg kan dog høre på

besvarelserne, at der ikke er et ønske om at gøre det i dag, hverken fra kulturministerens eller

udenrigsministerens side.

Der er kommet tal frem og god viden om mange aktiviteter, der finder sted, og jeg vil gerne kvittere

for, at især udenrigsministeren synes, at der foregår rigtig meget. Der er et stort engagement, og

det er rigtig godt, at udenrigsministeren engagerer sig så meget og tager med ud til de forskellige

projekter og begivenheder. Jeg tror, at det betyder meget for at få engageret danskerne, at rege-

ringen sætter sig i spidsen for aktiviteterne.

Side 861

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3859 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 21. marts 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 385 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Russisk aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3859

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Rusland fortsætter sine hensynsløse militære angreb på Ukraine, og situati-

onen udvikler sig hele tiden. Det planlagte fokus for rådsmødet kan derfor ændre sig, men for nu-

værende har jeg følgende forventninger til drøftelserne.

For det første ventes fokus at være på koordination af diplomatisk outreach, ikke mindst i multilate-

rale fora. Afstemningen i FN’s

Generalforsamling den 2. marts 2022, hvor 141 lande stemte for en

resolution, der fordømmer Ruslands invasion af Ukraine, var en vigtig manifestation. Også det for-

hold at kun 3 lande ud over Rusland og Belarus stemte imod resolutionen. Rusland står dermed

meget isoleret. Men der er behov for opfølgning

–

ikke mindst med de 35 lande, der afstod fra at

stemme. Fra EU’s side skal vi fortsætte og intensivere dialogen med disse lande og understrege, at

det er Rusland som aggressor, der har valgt denne konfrontationskurs med store sikkerhedspoliti-

ske, menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge.

For det andet ventes drøftelserne at omhandle bekæmpelse af misinformation og arbejdet med at

sende budskaber til den russiske offentlighed. De russiske løgne skal aktivt imødegås. Med den

nyligt vedtagne lovgivning kan man nu i Rusland få op til 15 års fængsel for at sige sandheden om

Ruslands militære invasion af Ukraine. Den russiske statsanklager har dertil meddelt, at støtte til

lande, der kan skade Ruslands sikkerhed under invasionen, vil blive betragtet som højforræderi.

Ytrings- og pressefrihed i Rusland har således nu endnu mere trange vilkår end hidtil, og antallet af

uafhængige journalister, intellektuelle og repræsentanter for civilsamfundet, der forlader Rusland,

er stigende.

Jeg vil på rådsmødet arbejde for, at et samlet EU yder et aktivt og koordineret bidrag til, at sandhe-

den om Ruslands militære aggression i Ukraine med mange uskyldige ofre til følge kommer frem

–

også til den russiske befolkning. Desuden skal vi se på, hvordan vi bedst kan støtte det meget

trængte russiske civilsamfund i denne yderst vanskelige situation.

Som udvalget er blevet skriftligt orienteret om den 15. marts 2022, blev EU den 14. marts 2023

enige om en fjerde sanktionspakke

–

i tillæg til de omfattende sanktioner, der allerede er indført

mod Rusland. Men så længe Rusland fortsætter sine krigshandlinger i Ukraine, er vi fra dansk side

klar til at se på yderligere sanktioner i samarbejde med vores europæiske partnere.

Vi skal i det hele taget fortsætte arbejdet med at øge prisen for præsident Vladimir Putin, så længe

han fortsætter sin uacceptable og aggressive fremfærd. Jeg ser derfor frem til at drøfte de videre

skridt med mine kolleger på rådsmødet.

Side 862

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Endelig planlægges en uformel frokost med deltagelse af den moldoviske udenrigsminister, Nicu

Popescu. Vi vil drøfte den aktuelle situation i Moldova i lyset af den russiske invasion af Ukraine. I

Moldova vokser bekymringen for afledte effekter af konflikten. Derfor var jeg i fredags i Moldova,

hvor jeg drøftede den sikkerhedspolitiske situation

–

herunder energiforsyning

–

med præsident

Maia Sandu og udenrigsminister Nicu Popescu.

Udenrigsministeren og jeg havde desuden lejlighed til sammen at besøge grænseovergangen Pa-

lanca, der krydses af mange ukrainere på flugt. I Moldova yder man en imponerende indsats for at

modtage ukrainerne ved grænsen. Men man erkender også, at flygtningekrisen udgør et hårdt

pres, der vanskeligt kan håndteres uden massiv støtte udefra. Moldova har indtil videre modtaget

et godt stykke over 300.000 flygtninge, hvoraf mere end 100.000 stadig opholder sig i landet.

Kim Valentin:

At kalde det »russisk aggression mod Ukraine« er nok en underdrivelse. Det, Putin

kalder dissidenter, altså folk, der sætter sig imod hans vilje eller idé om, hvad krigen er til, bliver der

slået hårdt ned på i Rusland. Der er 15 års fængsel, og det bliver kaldt højforræderi. Det skaber

helt klart flygtninge, og de vil også i højere grad begynde at bede om asyl i Danmark. Skal vi gøre

noget særligt i forhold til det?

Der er også ved at danne sig nogle andre flygtningestrømme i Ukraine, hvor der hober sig flygtnin-

ge op på ukrainesiden af grænsen. En del kommer ikke over af forskellige årsager, og der bor er

en del mennesker på den side, og der er EU lidt ude af stand til at agere. Hvad gør vi egentlig der?

Vi ser i udtalelser rundt omkring, at nogle har lyst til at desertere fra den russiske hær, og der er

relativt dårlig moral. Hvad er

EU’s

holdning til de desertører fra hæren? Skal vi forholde os på en

særlig måde til dem?

Anne Sophie Callesen:

Der har været et forslag om, at russiske skibe ikke skulle lægge til i euro-

pæiske havne, som ikke blev en del af den vedtagne sanktionspakke. Måske skal vi slukke for ka-

meraerne, men jeg kunne godt tænke mig en status på den drøftelse. Der er selvfølgelig i forvejen

begrænsninger på, hvad man kan bestille af varer fra Rusland, men hvad vil betydningen være, og

hvordan vil det kunne ramme Rusland, hvis vi lukker muligheden for, at de kan sejle varer ind til

Europa? Hvordan spiller det sammen med de andre sanktioner?

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti er glade for, at regeringen forfølger en så markant linje, og

den kan ikke blive stram nok. Vi er med hele vejen.

Udenrigsministeren:

Kim Valentin nævner det russiske civilsamfund, menneskerettighedsfor-

kæmpere, oppositionspolitikere, frie medier, kritiske stemmer men jeg må bare lige slå fast, at det

er ukrainerne der lider nu. Dem skal vi have øje for og derfor indfører vi de hårdeste sanktioner

som også har en effekt på den russiske befolkning. Det gælder også den del af befolkningen som

måske ikke støtter krigen men det er nødvendigt at tage med for at lægge maksimalt pres på Putin

for at stoppe krigen.

Vi ønsker også at drøfte hvordan vi støtter det russiske civilsamfund for støtten til det russiske civil-

samfund

er en af grundpillerne i EU’s politik over for Rusland. Det er enormt vigtigt og jeg ser gerne

at man arbejder videre med det og styrker det her fokus og indsats. Problemet er at putinregimet

har strammet det lovgivningsmæssige greb så man kan få meget alvorlige straffe for at ytre sig

kritisk om krigen eller styret. Bare det at have en mulighed for at operere som menneskeret-

Side 863

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

tighedsorganisation eller oppositionsparti i Rusland er meget svært. Aleksej Navalnyj bliver åben-

bart nu betragtet som terrorist og russerne har forsøgt at likvidere ham. Jeg mødtes med stabsche-

fen for Navalnys kampagne sidste år i sommeren før Dumavalget, som også blev forpurret fra

Kreml.

Det er meget vanskeligt at støtte, og derfor er det også vigtigt for mig som dansk udenrigsmini-

ster at diskutere med mine kolleger i EU, hvad EU kan gøre for at hjælpe det russiske civilsamfund,

de kritiske stemmer, dissidenterne, de frie medier og modige journalister, som går op mod propa-

gandaen. Pres ovenfra med sanktioner og hjælp nedefra til den del af befolkningen, der ikke øn-

sker Rusland i den retning, som vi ser nu.

Kim Valentin spørger til den humanitære indsats for flygtninge fra Ukraine og i Ukraine. Det er vig-

tigt at understrege, at vi giver rigtig mange midler til de humanitære indsatser i Ukraine via humani-

tære organisationer, FN, Røde Kors, civilsamfundspartnere og deres samarbejdspartnere. Der

hjælpes altså ikke kun uden for landet, men også i landet. EU har annonceret, at man vil omdirige-

re 500 mio. euro fra EU-budgettet til de humanitære konsekvenser af krigen. Heraf er afsat 785

mio. euro til Ukraine og 5 mio. euro til Moldova, som går til fødevarehjælp, vand, indkvartering og

anden basal støtte.

Flere end 3 millioner mennesker er nu er flygtet til de omkringliggende lande, f.eks. til Moldova,

som er et land med 2,6 millioner indbyggere. De har haft over 310.000 flygtninge, hvoraf omkring

105.000 stadig opholder sig i landet

–

det er en kæmpe opgave. Danmark har også bidraget helt

målrettet til hjælpen i Moldova via

UNHCR (FN’s Flygtningeorganisation)

med 25 mio. kr.

Deserterer fra den russiske hær osv. er også en problemstilling. Vi har ikke drøftet det endnu i EU,

men det er jo en del af, hvordan man kan støtte civilsamfundet og folk, der tager afstand fra det,

der sker i Rusland.

Anne Sophie Callesen spørger specifikt til havneanløb, og i den sammenhæng vil jeg tilføje vej-

transport fra Rusland og Belarus. Den danske holdning er kendt, og jeg har fremført den mange

gange, også offentligt: vi arbejder for de videst mulige sanktioner i EU, også hvad angår havnean-

løb og vejtransport. Jeg kan ikke gå i detaljer om den nye sanktionspakke, men vi vil fortsætte ar-

bejdet for at få enighed i EU omkring havneanløb for russiske skibe i europæiske havne. Jeg har

rejst det over for mine EU-kolleger, og det vil jeg fortsat gøre, fordi jeg tror, at det er et af de ele-

menter, der kan have en betydning. I det hele taget vi går ind for så omfattende sanktioner, som vi

kan blive enige om, men det er selvfølgelig også vigtigt, at vi kan blive enige om dem, så vi opnår

den effekt, som det skal have.

Kim Valentin:

Der er stor utilfredshed i nogle kredse i hvert fald og også i hæren med den måde,

det foregår på. Hvis EU melder ud på det, kan man få en større støtte til den interne opstand mod

Putins regime. I tilfælde af at man bliver dømt for f.eks. højforræderi, kunne man se på de menne-

sker med nogle særlige øjne

–

jeg vægter mine ord, for det er ikke blevet drøftet endnu. Men ved at

hjælpe de mennesker, der gør opstand, får vi også en bedre mulighed for at afgøre krigen hurtigere

og hjælpe Ukraine til bedre vilkår på længere sigt. Der har EU en rolle at spille. Hvis ministeren ikke

kan svare på det hele, forstår jeg det godt, men jeg ønskede bare at forklare, at en sådan udmel-

ding også giver mening for Ukraine og alle de flygtninge, der kommer derfra, fordi man hjælper

man den anden side med at gøre opstand.

Side 864

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Theis Kylling Hommeltoft:

Der sker en vertikal eskalering af krigen internt i Ukraine. Har vi nogen

risikovurderinger for den horisontale eskalering

–

kan krigen sprede sig til f.eks. lande som Mali?

Historien har lært os, at når vi presser den store bjørn, så puster den sig op, og det er ikke nød-

vendigvis lige i samme område, men også andre steder i verden. Kan det udvikle sig til decideret

stedfortræderkrig andre steder i verden?

Anne Sophie Callesen:

Jeg er bekendt med regeringens holdninger, som jeg deler, men jeg vil

gerne have en status for drøftelserne. Vi må overveje, om vi på et tidspunkt skal have et lukket

punkt, hvor vi kan blive delagtiggjort i, hvad årsagen er til, at det indtil videre ikke har kunnet lade

sig gøre, og hvad ministeren ser af muligheder for, at det kommer til at ske, hvis ikke ministeren har

mulighed for at svare nu.

Jeg kunne godt tænke mig mere viden om, hvad ministeren og ministeriet vurderer, at det vil kunne

bidrage med i forhold til de sanktioner, der allerede ligger. Bare for at få udpindet, hvilken betydning

det faktisk vil have, og hvor omfattende virkningerne vil være på russisk økonomi, for der er allere-

de begrænsninger på, hvad man kan købe.

Udenrigsministeren:

Til Kim Valentin: Jeg tror, at vi er enige om, at al fokus lige nu er på at få

stoppet Putins krig og eventuelle andre overvejelser, han måtte have for at gå videre end Ukraine.

Alt, der kan hjælpe til, er sådan set på bordet

–

sanktioner, støtte til at imødegå den russiske pro-

paganda, hjælp til folk, som modigt stiller sig op mod krigen, og russere, der tager afstand fra den.

Det er vigtigt hele tiden at understrege, at det Putin og hans folks krig, og de skal mærke hoved-

konsekvenserne, men hele den russiske befolkning mærker jo konsekvenserne af det. Det kan i sig

selv være med til at skabe en nødvendig debat i Rusland om, hvad Putin og folk omkring ham har

gang i, og stoppe det.

Jeg har ikke meldinger om f.eks. opstand eller deserteringer i den russiske hær. Der er forskellige

vurderinger derude. Man må bare sige, at ukrainerne har vist en modstandskraft, -vilje, og -evne,

som jeg er i næsegrus beundring over. Modsat nogle forudsigelser har de holdt Ruslands militære

overmagt stangen, bl.a. med den støtte, vi giver, herunder selvfølgelig også våbenstøtte. Men det

er noteret.

Som udenrigsminister presser jeg på i EU-kredsen, for at vi får en ruslandsstrategi, hvor vi også

hjælper dem, der i opposition til Putin. Dem, der gerne vil en demokratisk udvikling i Rusland og vil

vende den udvikling, som Rusland har været i igennem flere år nu. Det er bl.a. menneskeret-

tighedsforkæmpere, medier, dissidenter, og vi er helt enige om det fokus.

Til Theis Kylling Hommeltoft: Der er allerede forsøg på at destabilisere andre steder, og f.eks. Mali

og Syrien er vigtige eksempler på det. Man har tidligere set nogle af de militære taktikker, der bliver

brugt i Ukraine i bl.a. Aleppo i Syrien med store konsekvenser. Vi kan se f.eks. i Belarus og på

Vestbalkan, at det at skabe rav i den fra russisk side er en del af en strategi for dels udenrigspoli-

tisk opmærksomhed dels at skabe distraktion fra det, der foregår.

Alle er opmærksomme på, at der er desinformation og misinformation, men der er også konstante

cyberangreb på mange samfund i verden. Wagnergruppen bliver også brugt som instrument. Selv

om det er en såkaldt privat lejehær, er der tætte forbindelse til Rusland. Det vigtigste er, at vi står

Side 865

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

samlet i vesten, og at EU har en strategi over for Ruslands forsøg på at ødelægge de værdier,

normer og regler, som vi har bygget vores samarbejde op på internationalt.

Til Anne Sophie Callesen: Den danske position er klar, og det er rigtigt, at jeg ikke kan gå i detaljer

om, hvad andre lande mener på et åbent møde. Vi presser på for sanktioner for både havneanløb

og landtransport, men de allerede vedtagne sanktioner har også kæmpe implikationer for dem, der

transporterer varer. Det er i praksis umuligt for mange virksomheder at handle med Rusland, når

man f.eks. sanktionerer banker og SWIFT-betalingssystemer. Dermed er der heller ikke så mange

varer at transportere.

Men vi kæmper videre, og vi presser på for at sanktionere anløb til havne. Vi orienterer løbende

udvalget i fortrolighed om de forskellige sanktionspakker, senest den fjerde, og det vil vi selvfølgelig

fortsætte med. Der står lidt mere om indholdet, som vi ikke kan dele her.

Side 866

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

2. Mali

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3859

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

I tillæg til væbnet konflikt og humanitær nød er landet også ramt af en svær

politisk krise. Det militærledede overgangsstyre bevæger sig i stigende grad i en autoritær retning

og har påbegyndt en strategisk orientering mod Rusland.

Overgangsstyrets handlinger har tydeliggjort, at der ikke længere er de tilstrækkelige betingelser til

stede for en europæisk antiterrorindsats i Mali gennem Operation Barkhane og Task Force Taku-

ba. Derfor er det fra europæisk side besluttet at trække operationerne fra Mali, mens man nu ser

på mulighederne for, at antiterrorindsatsen får udgangspunkt et andet sted i regionen.

Situationen har også vist et klart behov for at tilpasse EU’s engagement i Mali. EU er klart den

største udviklingspolitiske aktør i landet og har sat alle aktiviteter, der implementeres gennem cen-

trale myndigheder, i bero. Dertil har EU to CSDP-missioner i Mali, der vil blive drøftet under råds-

mødet.

Den dybt problematiske adfærd fra det maliske overgangsstyre ændrer imidlertid ikke ved, at

Danmark og EU har en klar interesse i, at situationen i Mali ikke forværres yderligere. For det første

på grund af risikoen for en yderligere destabilisering af Mali og Sahel, som kan føre til øget fordri-

velse og dermed risiko for større flygtningestrømme og irregulær migration. For det andet er Rus-

lands indflydelse voksende, hvilket vi ser med Wagnergruppens tilstedeværelse og omfattende

russiskstøttede påvirkningskampagner rettet mod Vesten. For det tredje har vi en klar interesse i, at

ustabiliteten og autokratisk indflydelse eller styreformer ikke spreder sig yderligere i regionen og til

de vestafrikanske kyststater.

Derfor er der behov for at tilpasse EU’s engagement, så vi siger klart fra over for et tiltagende auto-

ritært styre, samtidig med at vi ikke lader den maliske befolkning i stikken eller risikerer yderligere

destabilisering af Sahel og Vestafrika. Rådsmødet på mandag vil være en anledning til at drøfte

netop dette.

Rasmus Nordqvist:

Kan ministeren sige mere om, hvad det betyder for det udviklingspolitiske

engagement

fra EU’s side? Vi ser desværre,

at mange lande inklusive Danmark står over for nogle

store bevægelser i budgetterne.

Er der en udvikling i EU’s budgetter,

og bevarer man budgetterne

til udviklingsarbejdet i Mali, Sahel osv., eller er man også i gang med at skære og flytte på det?

Situationen er ikke blevet bedre med den militære tilbagetrækning, vi er nødsaget til at foretage,

men hvad gør man så? Ser vi ind i en fødevarekrise, der kun forværres af, at mange af de fødeva-

rer, der plejer at blive brugt i de områder, og som fordeles fra udviklingshjælp og humanitær hjælp,

kommer fra Rusland og Ukraine? Fødevarepriserne ændrer sig også.

Anne Sophie Callesen:

Hvad kommer det til at betyde både for Danmarks bidrag og EU-landenes

bidrag i det hele taget til Mali? Drøfter man muligheden for at kunne omlægge indsatsen, så man

kan give det uden om regeringen og direkte til civilsamfundet eller til multilaterale organisationer, så

vi stadig er til stede i Mali?

Side 867

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Alex Ahrendtsen:

Et eventuelt bortfald af forsvarsforbeholdet vil få konsekvenser. Danmark har

støttet Frankrigs indsats i Mali, fordi vi har vedtaget det i Folketinget, og forsvarsforbeholdet har

ikke forhindret os i at deltage. Hvis forsvarsforbeholdet skulle falde ved folkeafstemningen

–

hvad

Dansk Folkeparti ikke håber

–

vil det medføre, at Danmark vil være forpligtet til at deltage i EU-

baserede indsatser i f.eks. Mali. Jeg kan godt forstå, at Frankrig vil have hjælp til at håndtere deres

tidligere kolonier, for de er hårdt spændt for, og de gør et fremragende stykke arbejde. Men er det

ikke rigtigt, at når eller hvis et forsvarsforbehold falder bort, vil Danmark være forpligtet til at bidrage

med militære styrker herunder soldater i en EU-indsats et eller andet sted i verden?

Udenrigsministeren:

Til Rasmus Nordqvist og Anne Sophie Callesen: Den militære regering i Mali

er kommet til ved et kup, som har udskudt hele den demokratiske tradition trods massivt pres ikke

mindst fra Vestafrika selv, men selvfølgelig også bakket op af Europa. Derudover har vi en befolk-

ning, som lider, som ikke har adgang til services, som er fattige, og som har behov for en velfunge-

rende stat. Det er et dilemma, hvordan vi håndterer, sanktionerer og tager afstand fra kupmagerne

og samtidig hjælper befolkningen.

Danmark har sat aktiviteter, der støtter eller gennemføres i samarbejde med centralregeringen i

bero, ligesom vi har sat forberedelse af nye programmer på pause. Vi vil fortsætte med at støtte

befolkningen med indsatser, der udmønter sig igennem civilsamfundsorganisationer, privatsekto-

ren, internationale og multilaterale organisationer som f.eks. FN. Det gør vi for at afhjælpe nød og

skabe håb for den enkelte malier og for at støtte de kræfter, der egentlig ønsker at fremme demo-

krati og menneskerettigheder i landet. Vi skal heller ikke lade kupgeneraler eller russisk indflydelse

være det, der gør, at vi trækker os fra engagementet, for så vil Rusland og generalerne have op-

nået det, de ønsker.

Det er derfor en vigtig drøftelse på EU-plan fordi EU og medlemslandene spiller en kæmpe rolle

for Mali og Sahel som sådan. Den samlede støtte fra EU og medlemslandene til de fem Sahellan-

de beløber sig i perioden 2014-2020 til hele 8,5 mia. euro. EU har i forbindelse med militærkuppet

omlagt den direkte budgetstøtte til Mali, som i stedet går til at støtte befolkningen bl.a. med humani-

tær nødhjælp. Jeg vurderer, at den løsning giver mening at fastholde på nuværende tidspunkt.

Der er to FSFP-missioner (fælles sikkerheds- og forsvarspolitik) i Mali. Det drejer sig om en civil

mission, EUCAP (EU Capacity Building Mission), som Danmark har haft 6-7 danskere udsendt til,

og så den militære træningsmission EUTM (European Union Training Mission), som vi grundet

forsvarsforbeholdet ikke deltager i. Det er nu uklart, om den seneste udvikling kommer til at påvirke

den indsats. Det er bl.a. noget af det, vi skal drøfte på rådsmødet.

Til Alex Ahrendtsen: Vi kommer nok til at diskutere forsvarsforbeholdet i den kommende tid, og det

er helt naturligt, når et nationalt kompromis af partier nu har sat det til afstemning.

Jeg kan klart afvise, at deltagelse i

EU’s forsvarssamarbejde på linje med de 26 andre lande vil

forpligte Danmark til at deltage i EU’s militære

indsatser. Uanset om vi har et forsvarsforbehold eller

ej, er det Danmark, der beslutter, om man skal deltage i en militær operation. Men i dag kan vi slet

ikke deltage i EU-ledede militæroperationer på grund af forbeholdet, og det vil en fjernelse af for-

beholdet ændre. Selv lande uden for EU f.eks. Norge ville kunne vælge at deltage i en EU-ledet

militær operation, hvis de måtte ønske det, og EU-landene godkender det. Ethvert medlemsland

Side 868

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

kan afstå fra at stemme og afgive en erklæring om

EU’s

militærledede operationer, så det betyder,

at et medlemsland ikke juridisk er bundet af det.

Derudover træffes afgørelser om at iværksætte en EU-militær mission med enstemmighed. Ethvert

medlemsland har dermed principielt mulighed for at forhindre vedtagelsen af en EU-mission, men

den vetoret anvendes sjældent i praksis, fordi man bare kan lade være med at deltage, selv om det

er blevet besluttet. I dag har vi ikke mulighed for at nedlægge veto mod en EU-ledet militæroperati-

on. Men hvis vi deltager i forsvarssamarbejdet, ville vi kunne nedlægge veto mod at iværksætte en

EU-ledet militæroperation, hvilket ville give os mere direkte indflydelse på, hvilke militærledede

operationer EU skulle påtage sig.

Rasmus Nordqvist:

Ministeren har nok helt ret i, at vi kommer til at snakke om forsvarsforbehold i

alle mulige andre diskussioner. Det er også dejligt, at ministeren kan være så tydelig i sit sprog

omkring, hvad det egentlig går ud på. Vi er nok mange, der kan bruge ministerens svar, da mod-

standerne jo gerne får det til at fremstå på anden måde.

Det er ikke så meget, hvad Danmark gør, men hvad den europæiske position er, som jeg er nys-

gerrig på. Med den nye MFF fik vi et stort budget til udvikling fra EU, og hvad gør man der? Lige nu

er regeringen i gang med at tilpasse vores indsatser internationalt med 2 mia. kr. Er man i gang

med den samme manøvre, når man siger, at man skal tilpasse sig situationen fra europæisk side?

Er der sket en ændring i, hvor mange penge der er allokeret til udvikling af Sahel? Selvfølgelig går

man ikke igennem militærregimet

–

man kan allokere midler igennem civilsamfund og multilaterale

organisationer. Hvis ministeren ikke kan svare på det nu, vil jeg gerne have en tilbagemelding, fordi

ministeren netop selv peger på den russiske indflydelse. Det er ikke kun i Mali, men i flere afrikan-

ske lande, og det understreger behovet for en endog meget stærk europæisk tilstedeværelse. Jeg

taler ikke nødvendigvis om militær tilstedeværelse, for det kan have sine udfordringer, men om ud-

viklingspolitiske investeringer osv., så vi ikke overlader det til den russiske indflydelse at stå for ud-

viklingen i Afrika.

Alex Ahrendtsen:

Det er altid fornøjeligt at høre EU-tilhængerne beskylde EU-modstanderne for

at pynte på virkeligheden, når realiteten er, at vi gang på gang har haft ret. Jeg skal bare nævne to

eksempler. Hvis vi stemte nej til euroen, ville det koste os penge

–

virkeligheden var, at vi har tjent

400 mia. på det. Med hensyn til Europol blev det fremført, at vi ikke ville kunne være med

–

det har

vi så kunnet alligevel. Der har ikke været nogen forhindringer overhovedet.

I dag er Danmark ikke medfinansierende, fordi vi står uden for forsvarssamarbejdet. Er det ikke

rigtigt, at Danmark skal medfinansiere indsatsen, hvis forsvarsforbeholdet bliver ophævet? Hvor

meget vil vi skulle medfinansiere med? Vil det blive taget fra NATO-bidraget, eller vil det komme

oven i det NATO-bidrag, hvor vi ad åre kommer op på 2 pct.?

Udenrigsministeren:

Til Rasmus Nordqvist: Vi har endnu ikke nogen melding om omallokering af

bistanden i EU til f.eks. Mali, men det kan selvfølgelig ændre sig.

Jeg deler en til en Rasmus Nordqvists betragtninger om russisk indflydelse. Det er jo hele Sahel

–

der har også været militærkup i Burkina Faso

–

og det er i hvert fald påfaldende, at der bl.a. bliver

vist russiske flag på gaderne. Jeg er derfor helt enig i, at det handler om at finde en klog strategi for

at undgå, at hele Sahel og Vestafrika inklusive kyststaterne på sigt bliver overtaget af autokrater og

Side 869

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

destabiliseret, og at den russiske indflydelse kommer til at ødelægge mulighederne for, at befolk-

ningen kan udvikle det stabile demokratiske samfund. Det er en vigtig drøftelse, for når vi gør noget

i fællesskab i EU, kan vi rykke. Hvert enkelt land har selvfølgelig udviklingsprogrammer osv., men

den store effekt kommer, hvis vi gør noget koordineret med hensyn til både det politiske, det øko-

nomiske og sanktioner osv.

Til Alex Ahrendtsen: Vi kan godt tage en lang debat, og det kommer vi nok også til. Al respekt for

det. Jeg kan ikke se, at der er særlige fordele for Danmark ved at have forsvarsforbeholdet, der

betyder, at Danmark er afskåret fra en vigtig del af EU-samarbejdet. Der er også tale om samar-

bejde om konkrete missioner af frivillige, hvor beslutninger i øvrigt træffes med opbakning fra alle

lande osv.

Deltagelse i forsvarssamarbejdet vil ganske rigtigt medføre ekstra udgifter. Men vi vil også have

indflydelse på, hvordan pengene bliver brugt, hvis vi vælger at deltage, og vi vil få mulighed for at

vælge, hvad vi vil deltage i, hvilket vi ikke kan i dag. Alle de øvrige 26 lande ud af de 27 er med i

forsvarssamarbejdet

–

Danmark er det eneste land, der ikke er med. Når jeg drøfter det med mine

kolleger fra f.eks. de tre baltiske lande eller Polen, som også er stærke tilhængere af NATO og det

transatlantiske samarbejde, synes de, at det er fuldstændig uproblematisk, at vi har et tæt samar-

bejde, der komplementerer NATO. Jeg tror, at det vil være godt, at Danmark er med sammen med

andre ligesindede til at forme,

hvordan EU’s forsvarssamarbejde skal se ud de

kommende år.

Side 870

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

EU’s strategiske kompas

−

Politisk drøftelse/vedtagelse

HR (2021) 0174

Rådsmøde 3859

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (21)

–

bilag 337 (fortroligt 2. udkast til strategisk kompas)

Udenrigsministeren:

Der

afholdes et fælles møde blandt EU’s udenrigs-

og forsvarsministre. Her

forventer vi at drøfte og vedtage EU’s strategiske kompas.

Udvalget har hørt om sagen mange

gange, og nu er vi kommet til den endelige vedtagelse. Herefter er forventningen, at stats- og rege-

ringscheferne vil endossere kompasset et par dage senere under mødet i Det Europæiske Råd

den 24.-25. marts 2022.

I lyset af Ruslands overfald på Ukraine har nogle lande ønsket at udskyde vedtagelsen for at give

mere tid til refleksion over situationen. Fra dansk side synes vi netop, at den nuværende situation

understreger behovet for at vedtage kompasset. Det er nu, EU skal vise handlekraft og sammen-

hold, især på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område.

Vi har fra start bakket op om udviklingen af kompasset. Det er vigtigt, at EU er i stand til at tage et

større sikkerhedspolitisk ansvar. Samtidig har vi flere gange understreget vigtigheden af, at kom-

passet skal komplementere NATO og medvirke til at styrke det transatlantiske samarbejde mellem

EU og USA. Det mener jeg er fuldt ud reflekteret i den endelige udgave. Derudover har vi bakket

fuldt ud op om markant skærpet sprog på Rusland efter den brutale invasion af Ukraine. Det er

klart, at EU’s forhold til Rusland nu er et andet end det var før den 24. februar

2022. Det skal selv-

følgelig afspejles.

Der er dele af kompassets fokusområder, som vi ikke kan deltage i på grund af forsvarsforbehol-

det. Det gælder blandet andet

EU’s militære operationer og missioner samt PESCO-samarbejdet

og forsvarskapabilitetsudvikling. Men det håber jeg selvsagt, at vi kan lave om på med den histori-

ske aftale om at sætte forsvarsforbeholdet til folkeafstemning 1. juni 2022.

EU’s strategiske kompas

vil give retning til et endnu tættere og styrket samarbejde i EU på sikker-

heds- og forsvarsområdet til forsvar for vores værdier, demokrati og fred. I den skærpede sikker-

hedspolitiske situation, vi befinder os i nu, skal Danmark ikke stå udenfor. Det er regeringens øn-

ske, at vi kan deltage aktivt og fuldt ud i samarbejdet og derigennem bidrage til sikkerhed, fred og

stabilitet i Europa, som selvfølgelig også er i vores egen danske interesse.

Anne Sophie Callesen:

Det er selvfølgelig godt, at vi får forbeholdsafstemningen, for det er rigtig

ærgerligt, at vi ikke har mulighed for at deltage i de dele. Man kunne selvfølgelig godt argumentere

for, at det ville være bedre at vente, til Danmark også kunne have indflydelse på de dele af det stra-

tegiske kompas, som vi i dag ikke kan deltage i. Men jeg støtter ministerens tilgang om, at det er

bedst, at vi hurtigt får en afklaring og får et styrket samarbejde i det hele taget. Så må vi håbe, at

Danmark efterfølgende kan deltage fuldt og helt i det.

Udenrigsministeren:

Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at vi nu får det på plads som en slags strate-

gisk rammesætning af, hvor EU skal hen i samarbejdet, og hvilken verden vi står i. Det supplerer

Side 871

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

også det nye strategiske koncept, vi skal vedtage i juni 2022 på NATO-topmødet, som jo i den grad

er tiltrængt. I det gamle strategiske koncept, som er 11-12 år gammelt, bliver Rusland beskrevet

som en partner til NATO, og Kina er slet ikke nævnt. Vi står i en helt anden virkelighed nu. Men det

er vigtigt for os, at EU og NATO gensidigt styrker vores fælles sikkerhed, og derfor tror jeg, at det er

vigtigt at få det europæiske strategiske koncept på plads nu.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 872

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Punkt 6. Rådsmøde (almindelige anliggender) den 22. marts 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 385 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Forslaget om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og

fonde forelægges til forhandlingsoplæg, mens de øvrige punkter forelægges til orientering. Jeg vil

ikke gå nærmere i detaljer med det europæiske semester, men jeg svarer naturligvis gerne på

spørgsmål. Jeg forventer, at forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd bliver hovedpunktet

sammen med forslaget om europæiske politiske partier og fonde.

1. Forslag til omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU,

Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af

europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

−

Delvis generel indstilling

KOM (2021) 0734

Rådsmøde 22/3-22

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Vi har tidligere drøftet forslaget i januar 2022, hvor hele Kommissionens

demokratipakke

–

som forslaget om europæiske partier og fonde indgår i

–

var på dagsordenen for

rådsmødet for almindelige anliggender.

Jeg nævnte i februar, at det kunne blive nødvendigt at forelægge et forhandlingsoplæg om sagen

allerede i marts i lyset af det franske formandskabs ambitiøse tidsplan for forhandlingerne. Det har

vist sig at holde stik. Forhandlingerne er skredet hurtigt frem, og det franske formandskab har sat

en delvis generel indstilling på dagsordenen for det kommende rådsmøde. Derfor vil jeg i dag præ-

sentere regeringens forhandlingsoplæg.

Som jeg tidligere har nævnt i udvalget, indeholder forslaget mange gode elementer. Jeg vil især

gerne fremhæve tre.

For det første ønsker Kommissionen at øge gennemsigtighed og kontrol med finansiering. Det be-

tyder bl.a., at donorer, som giver over 3.000 euro til et parti, skal angive identifikationsoplysninger.

Samtidig åbnes der mulighed for, at der kan kræves yderligere oplysninger, hvis der er grund til at

formode, at en donation er blevet givet i strid med forordningen.

For det andet er der lagt op til, at det skal være muligt hurtigere og mere målrettet at sanktionere

partier, der bryder reglerne. På den ene side skal det være muligt hurtigere at lukke kassen i for

partier, der bryder reglerne så markant, at de helt mister retten til at modtage tilskud. På den anden

side skal sanktioner for mindre forseelser bedre kunne gradueres og tilpasses den konkrete situati-

on.

For det tredje styrker forslaget efterlevelsen af

EU’s grundlæggende værdier. Fremover er det ikke

kun de europæiske partier og fonde, der skal overholde EU’s grundlæggende værdier. De nationa-

le medlemspartier skal også efterleve de grundlæggende værdier, og der skal årligt følges op på,

Side 873

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

om det stadig er tilfældet. Ellers kan et parti ikke blive registeret, og dermed opnå støttemidler fra

EU-budgettet.

Jeg har samtidig ikke lagt skjul på, at det oprindelige forslag også indeholder bekymrende elemen-

ter. Det gælder for det første, at Kommissionen foreslår at afskaffe det eksisterende totalforbud

mod, at europæiske partier kan anvende midler fra EU-budgettet i forbindelse med folkeafstem-

ningskampagner. Som jeg tidligere har understreget i udvalget, forholder regeringen sig stærkt kri-

tisk til det forslag. Danmark er aktivt gået i front for at samle tilslutning i Rådet til vores modstand.

Den indsats har båret frugt, og blandt medlemslandene er der nu samlet bred opbakning til at bibe-

holde det eksisterende totalforbud mod, at europæiske politiske partier kan anvende midler fra EU-

budgettet i forbindelse med folkeafstemningskampagner.

For det andet ønsker Kommissionen at åbne op for, at europæiske partier og fonde kan modtage

økonomiske bidrag fra deres medlemmer uden for EU. Det synes regeringen er skævt. I en tid,

hvor vi forsøger at beskytte vores demokrati mod påvirkning udefra, dur det ikke, at vi åbner op for

pengestrømme fra lande som f.eks. Rusland, Tyrkiet og Aserbajdsjan. Heldigvis tegner der sig og-

så her et billede af betydelig modstand blandt medlemslandene.

For det tredje har Kommissionen foreslået at sænke medfinansieringskravet for europæiske partier

fra 10 pct. til 5 pct. og yderligere til 0 pct. i de år, hvor der er valg til Europa-Parlamentet. Det synes

vi er en dårlig idé. Hvis de europæiske partier ikke selv skal skaffe et minimum af finansiering, er

der en risiko for, at de lukker sig om sig selv, og at pengene ikke bliver brugt så godt, som de kun-

ne. Heller ikke på det punkt er der blandt medlemslandene opbakning til Kommissionens forslag.

Endelig foreslår Kommissionen nye gennemsigtighedskrav til europæiske partiers brug af politisk

reklame. De få dele af forslaget, der vedrører regulering af politisk reklame, er imidlertid ikke mod-

ne til beslutning, før man er kommet længere i de separate forhandlinger om det særskilte forord-

ningsforslag om politisk reklame, som hører under kulturministeren. Derfor skal der ikke træffes

beslutning om den del på rådsmødet.

Samlet set er det regeringens opfattelse, at de vigtigste danske prioriteter indtil videre i meget høj

grad er blevet imødekommet i Rådet. Vi håber det holder, når der skal træffes beslutning i næste

uge. Men det er klart, at vi derefter går ind i forhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissio-

nen. Der vil også i den fase blive behov for en aktiv dansk indsats.

Forhandlingsoplæg

•

På den baggrund lægger regeringen afgørende vægt på at undgå en ophævelse af for-

buddet mod, at europæiske politiske partier og fonde kan finansiere kampagner i regi af

nationale EU-folkeafstemninger.

Regeringen lægger stor vægt på, at forordningen ikke åbner op for økonomiske bidrag fra

medlemspartier i ikke-EU-lande.

Regeringen lægger også stor vægt på tiltag, der hos partierne har til formål at fremme re-

spekten for EU’s grundlæggende værdier.

•

Side 874

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

•

Regeringen lægger vægt på øget transparens og kontrol omkring finansielle donationer og

partiernes anvendelse af midler, samt at der indføres mulighed for mere graduerede sank-

tioner.

Regeringen lægger desuden vægt på at sikre et niveau for medfinansieringsgraden, der

sikrer kvaliteten af de forskellige udgifter.

Endelig lægger regeringen vægt på, at ændringer af forordningen bør finansieres inden for

de eksisterende økonomiske rammer på EU-niveau.

•

Samlet set forventer regeringen i lyset af forhandlingernes udvikling at kunne støtte det foreliggen-

de udkast til delvis generel indstilling på rådsmødet.

Victoria Velasquez:

Det er ikke specielt demokratisk, at europæiske partier kan få mulighed for at

blande sig og f.eks. finansiere kampagner, og det ville være forkert, hvis europæiske partier på den

måde skal blande sig i national valgkampsføring. Vil regeringen lægge afgørende vægt på, at det

skal ud?

Desuden fremstår det lidt absurd, at man skal detailregulere, at logoet skal være øverst oppe på

hjemmesider. Kan vi ikke også få den del ud?

Det undrer mig lidt, hvem der beslutter, om man lever op til værdierne? Det synes vi ikke fremstår

klart. Er det Kommissionen, der skal se det, og hvornår lever man op til værdierne? Hvis man f.eks.

er modstander af, at lønmodtagere bliver udbyttet og udnyttet i arbejdskraftens frie bevægelighed,

og hvis man er kritisk over for Lavaldommen, og hvordan lønmodtagere bliver stillet endnu mere

svækkede i forhold til at kunne kæmpe for deres rettigheder, lever man så ikke op til en værdi, hvis

Kommissionen vurderer det?

Kan vi få klarlagt det med de politiske reklamer?

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti er ikke længere med i noget europæisk parti eller fond. Det

skyldes, at vi har haft en sag i mange år, og det er meget svært at holde styr på de regler, der fin-

des. Kontrolfunktionerne er også meget lemfældige, så vi hilser udspillet fra Kommissionen vel-

kommen. Vi er også tilfredse med regeringens forhandlingsoplæg og synes, at regeringen har fat i

den lange ende med hensyn til kritikpunkterne. Vi støtter øget kontrol og bedre regler, for det fun-

gerer ikke. Fordi Dansk Folkeparti har valgt at stå uden for de finansieringsmuligheder, er vi på

mange måder ladt tilbage på perronen i sammenligning med vores kolleger dernede, som vælter

sig i penge. Men vi har vi simpelt hen valgt det, fordi det er så lemfældigt, hvad der foregår.

Når det er sagt, er det også lidt svært at støtte forhandlingsoplægget. Det skyldes bl.a. indholdet af

Kommissionens forslag. F.eks. har man en tendens til at blande noget, som egentlig ikke har noget

at gøre med en kontrolfunktion, ind i det. Lad mig bare nævne dokumentation af kønsfordeling

blandt de opstillede kandidater. Hvad skal det til for? Hvorfor hører det til her? Dansk Folkeparti og

Liberal Alliance var de eneste partier, der havde en 50-50-fordeling af kvindelige og mandlige kan-

didater. Alle de meget europæiske indstillede partier kunne ikke selv finde ud af det

–

vi kan godt,

så hvorfor skal EU blande sig i det i en sag, der handler om kontrol? Kunne regeringen ikke få det

ud og over et sted, hvor det hører hjemme?

Side 875

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Det andet handler bl.a. om unionens grundlæggende værdier, som Enhedslisten også har fremført.

Hvad betyder grundlæggende europæiske værdier her? Betyder det, at man ikke lever op til euro-

pæiske værdier, hvis man er modstander af EU? Det er elastik i metermål, og vi er meget bekym-

rede for det.

Kim Valentin:

Venstre er meget godt tilfreds med vægtningen i forhandlingsoplægget. Det er et

helt uforståeligt forslag fra Kommissionens side. Selvfølgelig skal man lukke for snyd og bedrag og

have mere kontrol, men i den anden ende prøver man at åbne op for noget, der sagtens kunne

være eksponent for det. Det er uforståeligt, og derfor er det også godt at høre, at der i hvert fald

indtil videre er enighed. Det håber jeg at man bliver ved med, og derfor er jeg også glad for, at der

er afgørende vægt på nogle dele og stor vægt på et par andre dele.

Vil ministeren komme ind på politisk reklame? Det har indflydelse på den politiske udtalelse, som vi

vil komme med bagefter, om der står noget om det eller ej.

Udenrigsministeren:

Til Victoria Velasquez: Der bliver lagt afgørende vægt på, at forordningen

ikke åbner op for økonomiske bidrag fra medlemspartierne i ikke-EU-lande. Regeringen lægger

afgørende vægt på, at man ikke kan bruge EU-budgettet til at føre kampagner i forbindelse med

folkeafstemninger

–

det er vigtigt.

Jeg tror ikke, at vi specifikt har kigget på logo på hjemmesider, men jeg tror, at det er rigtig vigtigt

med et generelt princip for politisk reklame og andet, der er finansieret, om, at man deklarerer, hvor

finansieringen kommer fra. Jeg tror også, det er vigtigt i forbindelse med misinformation og desin-

formation, at vi deklarerer, hvem der står bag informationen. Så kan man selv tage stilling til det.

Kommissionens forslag indebærer på enkelte punkter krav til de europæiske medlemspartier. Der

er en del tekniske detaljer, men grundlæggende handler det f.eks. om, hvordan det europæiske

partilogo også skal vises på de nationale partiers hjemmesider. Det gælder bl.a. også offentliggø-

relse af kønsstatistikker for bl.a. kandidater til og medlemmer af Europa-Parlamentet som Alex Ah-

rendtsen spørger til.

Både Victoria Velasquez og Alex Ahrendtsen spørger til de grundlæggende værdier, og hvordan

de ændrede regler forbedrer efterlevelsen af de grundlæggende værdier. I virkeligheden er der tale

om en forbedring i forhold til den nuværende forordning. Det tydeliggøres ved, dels at værdierne

gælder for de europæiske partier som helhed inklusive deres nationale medlemmer, dels at de eu-

ropæiske partier og fonde er ansvarlige for at holde orden i egne rækker, og de skal stå inde for og

erklære, at både de selv og deres medlemspartier overholder værdierne. Forslaget vil derfor ind-

skærpe over for de europæiske partier, at de har et ansvar, og det vil øge deres incitament til

håndhævelse over for deres medlemmer. Man må heller ikke glemme, at manglende efterlevelse

af værdier både nationalt og på EU-niveau i yderste konsekvens kan føre til, at kassen bliver

smækket i.

Der refereres til artikel 2 i EU-traktaten: »Unionen bygger på værdierne respekt for den menne-

skelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne,

herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal.« Helt grundlæggende værdier, som vi

mange gange har drøftet i f.eks. udvalget, om, hvor vigtigt det er, at vi også er et politisk værdifæl-

lesskab i Europa. Især i en tid hvor nogle af de værdier trædes kraftigt under fode. Vi ser det med

autokrater, hvor det værste eksempel p.t. er Putin.

Side 876

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Hvis der opstår tvivl om et europæisk partis overholdelse af værdierne, forelægges sagen for et

udvalg af uafhængige fremtrædende personer, der sagligt og objektivt bidrager til at belyse sagen.

Fra dansk side har professor Rebecca Adler-Nissen tidligere været medlem af det udvalg. Udval-

get kan ikke selv træffe nogen beslutning, men alene afgive udtalelse. Hvis der er tale om en mas-

siv og alvorlig overtrædelse, kan partiet blive frataget sin støtte, såfremt hverken Rådet eller Euro-

pa-Parlamentet gør indsigelse mod det. Desuden er det vigtigt at understrege, at den slags sager i

sidste ende kan indbringes for EU-Domstolen.

Til Kim Valentin: Forslagets dele om politisk reklame indgår ikke i den delvis generelle indstilling,

som vi skal drøfte på rådsmødet. Det er ikke taget ud, men det indgår ikke, fordi det hænger sam-

men med forslaget om en ny særskilt forordning om politisk reklame, som hører under kulturmini-

steren. Overordnet kan jeg oplyse, at der lægges op til nye gennemsigtighedskrav, som europæi-

ske partier skal følge. Uden at gå ned i for mange detaljer handler det bl.a. om, at der skal være

styr på, hvilke reklamer de europæiske partier offentliggør eller sponsorerer, hvor mange penge de

bruger på det, og også hvor pengene stammer fra. Desuden skal de europæiske partier bl.a. efter-

leve en række regler, hvis de bruger såkaldte målretningsteknikker, som trækker på følsomme per-

sonoplysninger.

Victoria Velasquez:

Jeg synes stadig, at det virker mærkeligt, at de skal bestemme, hvordan

hjemmesiderne skal se ud. Jeg synes, at det er et godt argument, at man selvfølgelig skal vide,

hvor pengene kommer fra, men kan vi ikke arbejde for, at det ikke skal detailreguleres, hvordan en

hjemmeside skal se ud? Helt ærligt, det synes jeg ikke giver mening.

Udenrigsministeren:

Hele demokratipakken er bl.a. vokset ud af Europa-Parlamentets forskellige

betragtninger, og det er også et ønske fra Europa-Parlamentet og partierne, at deres logo fremgår

tydeligt. Så jeg tror, at det er noget af det, der er taget med på den baggrund. Når man drøfter den

slags ting, lytter man til de forskellige og finder kompromiser. Hvis der er et stort ønske fra partierne

i Europa-Parlamentet, tager man det jo med

–

det gælder også krav om kønsstatistik osv. Vi kan

fint leve uden, men der er andre gode elementer i forslaget

–

at øge transparens i forhold til hvor-

dan penge bruges, kontrol, ansvarlighed osv.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Jeg skal hilse fra den konservative ordfører og sige, at transparensen også bør gælde fagbevæ-

gelser og andre organisationer.

Side 877

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022 (udkast til

konklusioner)

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 22/3-22

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Det Europæiske Råd 24-25/3-22

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Som led i forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts

2022 vil vi på rådsmødet drøfte udkast til konklusioner for topmødet.

Topmødet vil selvfølgelig være præget af Ruslands invasion af Ukraine. Både krisen og dens afled-

te konsekvenser vil være omdrejningspunktet for drøftelserne, og det er muligt, at der afhængigt af

udviklingen vil blive ændret i dagsordenen frem imod mødet.

På nuværende tidspunkt forventer jeg, at mødet vil blive indledt med en drøftelse af Ruslands mili-

tære aggression mod Ukraine. Det er endnu uklart, præcis hvad fokus for drøftelsen vil være. Det

vil også afhænge af udviklingen over den næste uge. Men jeg forventer, at Det Europæiske Råd

bl.a. vil drøfte den humanitære situation i Ukraine, flygtningesituationen, genopbygning, elektricitet-

og gasforbindelser samt nuklear sikkerhed.

Fra dansk side vil vi fortsat arbejde for at øge prisen for Putins uacceptable og aggressive frem-

færd mod Ukraine. Samtidig er det vigtigt, at EU i tæt koordination med allierede støtter Ukraine på

bedst mulig vis. Vi skal også intensivere arbejdet for såvel at modgå den omfattende russiske des-

information som for at øge energisikkerheden i Europa.

Dernæst vil der være en strategisk

drøftelse af EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitik med afsæt i den

nye sikkerhedspolitiske virkelighed i Europa. Jeg forventer i den forbindelse, at Det Europæiske

Råd vil endossere EU’s strategiske kompas, som bliver vedtaget den 21. marts

2022

af EU’s

uden-

rigs- og forsvarsministre.

Fra dansk side har vi bakket op om udviklingen af kompasset, for vi ønsker, at EU skal tage mere

vare på egen sikkerhed

–

især i vores nærområder. Det er kun blevet endnu mere aktuelt efter

Ruslands overgreb på Ukraine. Derudover

har vi konsekvent fremhævet, at EU’s strategiske kom-

pas skal komplementere NATO og søge at styrke det transatlantiske forhold mellem især EU og

USA.

Også afledt af Ruslands invasion af Ukraine vil et andet vigtigt emne på topmødets dagsorden væ-

re energi.

Jeg forventer, at drøftelsen vil fokusere på EU’s udfasning af russisk gas og olie og følge

op på den drøftelse af energiuafhængighed, der fandt sted på det uformelle topmøde den 10.-11.

marts 2022. På den korte bane handler det bl.a. om, hvordan vi sikrer, at vores gaslagre bliver fyldt

op inden næste vinter. Det handler også om diversificering af energiforsyning, energieffektivitet og

optimering af energiproduktion, herunder vedvarende energi.

Derudover forventer jeg, at der igen vil være fokus på de fortsat høje energipriser. Der vil være be-

hov for at drøfte håndtering af de høje priser, især over for de sårbare borgere og små og mellem-

store virksomheder.

Side 878

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Som opfølgning på det uformelle topmøde på Versailles vil der derudover være en drøftelse af

økonomiske emner. Jeg forventer, at drøftelsen vil fokusere på at sikre en mere robust økonomisk

base, fremme investeringer og reducere vores strategiske afhængigheder. Derudover vil der bl.a.

være fokus på at styrke det indre marked.

Fra dansk side støtter vi fokus på at sikre stærke og sunde europæiske økonomier. EU’s svar på

Ruslands angreb på Ukraine understreger, hvor vigtig en stærk europæisk økonomi er

–

også for

vores globale indflydelse.

Der vil på topmødet også være en statusdrøftelse af covid-19

samt en drøftelse af EU’s eksterne

relationer.

Alt i alt er der lagt op til et topmøde med en særdeles tung og vigtig dagsorden. Fra regeringens

side vil vi som altid gå aktivt ind i forhandlingerne og søge at fremme danske interesser mest mu-

ligt.

Rasmus Nordqvist:

Det er en vigtig dagsorden med hensyn til Ukraine og energiuafhængighe-

den. Men den alvorlige situation, vi står i med krigen i Ukraine, og de tiltag, der skal til, må ikke be-

tyde, at vi slår bak på den grønne omstilling. Jeg tror, at det er meget vigtigt, at Danmark er tydelig

om det. Jeg kan se, at visse lande prøver at få skruet på landbrugspolitikken, fordi vi står i en alvor-

lig situation. Andre vil gerne skrue på energi osv., og jeg synes, at vi har en oplagt chance for netop

at vise, at vedvarende energi vil skabe uafhængighed for Europa. Det er også regeringens position,

så det var egentlig bare for at understrege vigtigheden af det.

Udenrigsministeren:

Jeg er hundrede procent enig i, at der både er et klimasynspunkt, men selv-

følgelig også et sikkerhedspolitisk synspunkt i energiuafhængighed også i lyset af Rusland. Hele

situationen skal efter regeringens opfattelse bruges til at accelerere den grønne omstilling, og støt-

teordninger osv. skal have det mål for øje.

Side 879

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

3. Det europæiske semester

−

Præsentation

KOM (2021) 0740

Rådsmøde 22/3-22

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Konferencen om Europas Fremtid

−

Orientering fra formandskabet/politisk drøftelse

KOM (2020) 0027

Rådsmøde 22/3-22

–

bilag 1 (samlenotat side 13)

KOM (2020) 0027

–

bilag 5 (brev fra EUU til udenrigsministeren ved. nationale

parlamentets rolle i konferencen om Europas fremtid)

KOM (2020) 0027

–

bilag 4 (non-paper vedr. konferencen om Europas fremtid)

KOM (2020) 0027

–

svar på spm. 4 om initiativer for øget åbenhed i EU, fra

udenrigsministeren

KOM (2020) 0027

–

svar på spm. 3 om, hvem der repræsenterer Danmark i de

fire borgerpaneler i Konferencen om Europas fremtid, fra udenrigsministeren

KOM (2020) 0027

–

svar på spm. 1 om, hvad regeringen gør for at leve op til

folketingsvedtagelse V61 (samling 2019-20)

om EU’s fremtid, fra

udenrigsministeren

Udenrigsministeren:

Vi har fået borgerforslagene på bordet, og de er alle blevet præsenteret og

drøftet på plenaren. Det markerer afslutningen på konferencens første fase. Nu starter den anden

og afsluttende fase. Jeg forventer, at formandskabet på rådsmødet vil redegøre for, hvordan de ser

processen udfolde sig frem mod konferencens afslutning.

Jeg vil gerne sige klart, at der er forskellige opfattelser

–

også internt i Rådet

–

af, hvordan den sid-

ste del af processen skal forløbe. Uenigheden afspejler for det første, at nogle kræfter i konferen-

cen

–

navnlig Europa-Parlamentet

–

ønsker, at borgernes idéer skal omformes og komprimeres,

inden de forelægges plenarforsamlingen. For det andet er der uenighed om, hvorvidt konferencen

fortsat er en idékonference, eller om det er meningen, at institutionerne samt de nationale parla-

menter skal tage aktivt stilling til de enkelte forslag, allerede mens konferencen står på.

For mig

–

og mange andre medlemslande

–

er svarene på de to spørgsmål klare. Det er afgøren-

de, at Konferencens endelige rapport rent faktisk afspejler borgernes idéer og forslag. Derfor er jeg

–

og en række af mine kolleger– skeptiske over for en proces, hvor andre aktører bidrager til at

omformulere og trække borgernes idéer i en bestemt retning. Dét synes jeg strider mod hele tan-

ken med konferencen, som jo skulle have fokus på borgernes input og holdninger.

Derudover mener jeg, at det er afgørende at holde fast i, at der er tale om en idékonference. Og at

de enkelte institutioner og medlemslande først tager stilling til den konkrete opfølgning, når konfe-

Side 880

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

rencens konklusioner foreligger. Det betyder ikke, at vi ikke kan diskutere de enkelte forslag.

Tværtimod. Det gør vi allerede. Men vi må ikke give indtryk af, at konferencen i sig selv har beføjel-

ser til at træffe beslutninger. Beslutninger må og skal naturligvis træffes efter de almindelige proce-

durer i EU og med inddragelse af de nationale parlamenter. Det er i øvrigt også det, som vi har

aftalt i det regelsæt for konferencen, der blev fastlagt fra starten.

Jeg vil gerne afslutningsvis kort orientere om den seneste indsats for at fremme åbenhed i EU

gennem konferencen. I sidste uge var jeg vært for et arrangement om åbenhed i EU sammen med

min tyske og nederlandske kollega samt udvalgte borgerrepræsentanter og den europæiske om-

budsmand. Vi drøftede de anbefalinger, som et af borgerpanelerne har lagt frem samt det bredere

behov for øget åbenhed. Det blev til en god drøftelse af, hvad der skal til for at muliggøre øget de-

mokratisk deltagelse i EU, og mange gode indspil kom på banen. Drøftelsen bekræftede, hvad jeg

med åbenhedsalliancen har ønsket at belyse: Der kan

–

og skal

–

stadig gøres fremskridt på tværs

af institutionerne. Men vi har også allerede en række redskaber, som vi skal blive bedre til at benyt-

te og reklamere for.

Jeg håber, at de gode ideer og diskussioner nu finder vej til konferencens endelige rapport, så vi

konkret kan skabe yderligere fremskridt i retning af mere åbenhed.

Rasmus Nordqvist:

Jeg deltager selv som en del af plenaren og har brugt tid og energi på konfe-

rencen over det sidste års tid. For det første må jeg pointere, at problemerne, med hensyn til hvad

der nu skal ske, stammer fra dengang, Rådet besluttede at nedsætte denne konference. Jeg ved

jeg godt, at det kom, fordi der nogen holdt en tale, og de skulle have nogle stemmer osv., men når

der ikke er nogen beslutning om, hvad man skulle med konferencen, og hvad processen og be-

slutningskompetencen er, så svæver det hele rundt i det uvisse.

Derfor står vi i dag med et meget stort problem, som jeg synes, at man skal tage endog meget

alvorligt i Rådet. Det handler om, at de mange borgerpaneler både på europæisk og nationalt plan

p.t. står tilbage med en følelse af ikke at blive taget alvorligt, for vi går videre, som vi plejer. Det kan

være en intention eller ikke, men det er det, vi står med. På plenaren i lørdags

–

jeg ved ikke, om

ministeren deltog eller havde repræsentanter, der har orienteret

–

var der meget stor frustration

blandt borgerne og ambassadørerne. De måtte rejse sig op og protestere fysisk og verbalt imod

den behandling, de synes, deres forslag får.

Derfor er dette en opfordring til, at Rådet ret hurtigt finder ud af, hvordan har man har tænkt sig at

komme med feedback til det. Og det skal ikke handle om beslutningsprocesser, men handle om at

vise, at man tager det alvorligt, at nogle borgere river en weekend ud af deres kalender hver 14.

dag for at deltage i arbejdet, mens meget få fra Rådet, meget få fra Kommissionen og desværre

også meget få fra de nationale parlamenter deltager. Borgerne er ikke tilfredse, og jeg synes, at

ansvaret for at finde en løsning på det p.t. ligger meget tungt på Rådets mødebord.

Kim Valentin:

Jeg er i store stræk meget enig med Rasmus Nordqvists vurdering af situationen.

Jeg synes, at det er helt urimeligt, at vi i sidste øjeblik får stukket retningslinjer ud til en erklæring,

som vi så kan skrive under på, lade være, eller hvad det ender med. Det har intet med ministeren

at gøre, men det er et indspark, at jeg synes, at det er forkert, og det skal man tage med tilbage til

Rådet. Det ville efter min mening være meget bedre, hvis man forlængede processen og fik det

Side 881

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

landet på en rolig og ordentlig måde i løbet af det næste halve år. Man kunne sagtens finde en god

måde at gøre det på, i stedet for at stresse noget igennem her til sidst.

Udenrigsministeren:

Hvis jeg skal sige det lidt firkantet, afspejler erklæringen lige nøjagtig det,

som regeringen indledningsvis advarede imod. Vi har drøftet mange gange, at nogle kræfter i kon-

ferencen forsøger at omforme borgernes idéer for at fremme egne interesser, og det kan politikere

være gode til. Vi kender det politiske spil. Men jeg tror virkelig, man skal tænke over, hvordan man

holder fast i, at det er en idekonference, der skal munde ud i en rapport, som loyalt afspejler de

idéer og drøftelser, der stammer fra borgerne. Det er helt afgørende. Samtidig er vi nødt til at holde

fast i, at det efter konferencen vil være op til institutionerne og medlemslandene med inddragelse af

nationale parlamenter at beslutte, hvad der konkret skal gennemføres. Sådan er beslutningsproce-

durerne i EU, og det er vigtigt, at vi overholder de demokratiske beslutningsprocedurer.

Der er grundlæggende to uenigheder omkring den afsluttende proces. Det første er, at der er kræf-

ter i konferencen

–

navnlig Europa-Parlamentet

–

som ønsker, at borgernes idéer skal omformes

og komprimeres, før de forelægges plenarforsamlingen. Det er jeg og mange andre medlemslande

dybt imod. Vi er nødt til at høre borgernes egne idéer og undgå, at det bliver omformet til at tjene

helt andre interesser. For det andet er der uenigheden om, hvorvidt konferencen fortsat er en idé-

konference, eller om det er meningen, at institutionerne og de nationale parlamenter osv. skal tage

stilling til de enkelte forslag, når de ligger eller i løbet af konferencen. Konferencen har ikke en be-

slutningskraft

–

det ligger også i kommissoriet for konferencen, hvordan det er tilrettelagt. Den dan-

ske linje er klar, og vi vil holde fast i, at det er en idékonference, og at vi efterfølgende tager stilling

til forslagene.

Det ligger i kommissoriet for konferencen, hvordan den skal afvikles, og hvad målet er. Det betyder

ikke, at alle de gode idéer, borgerne har, ikke skal debatteres, også under konferencen. Men jeg

synes, at det er vigtigt, at ideerne er afspejlet i den konferencerapport, der kommer, så det er bor-

gernes idéer, der bliver fremhævet. Jeg har overvejende deltaget virtuelt, når borgernes idéer er

blevet fremlagt, og derudover har jeg deltaget i forskellige sammenhænge og plenarer.

Rasmus Nordqvist:

Konferencen slutter lige om lidt, og det er på dette rådsmøde, der skal tages

beslutning om, hvordan man leverer på det. Det handler ikke om, hvad der skal ske med borgernes

forslag, før de forelægges for plenaren

–

det er de blevet. Vi har brugt 2-2,5 dage, hvis ikke hver

14. dag, så en gang om måneden på at få forelagt idéerne fra borgerne og borgerpanelerne i

Strasbourg. Der er skriftlige rapporter og anbefalingsrapporter fra alle overpaneler. Plenarens op-

gave er så at diskutere det.

Det er en meget stærk opfordring til den danske regering om at sige til Rådet, at vi står med et

problem, hvis ikke vi tager det alvorligt, for borgerne ser det som en skinproces. Så kan der stå nok

så mange uklarheder i hele kommissoriet for konferencen, for det er blevet bygget, mens vi er kørt

afsted. Først måtte der ikke være arbejdsgrupper, så måtte der godt alligevel, der måtte ikke være

referater fra arbejdsgrupper, så blev arbejdsgruppemøderne lige pludselig offentlige, der måtte ikke

være noget på skrift, men gerne nonpapers, så måtte man diskutere ét, men ikke diskutere andet,

og så måtte man gerne det hele alligevel i sidste ende. Der har ikke været nogen klarhed på noget

tidspunkt om konferencen, og det synes jeg, at vi skylder hinanden at indrømme.

Lige nu står vi tilbage med cirka halvanden måned, inden der på en eller anden måde skal afle-

Side 882

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

veres noget den 9. maj 2022. Mange lande har taget det meget alvorligt og brugt meget energi på

det, og vi skylder at give ordentlige svar til de 800 borgere, der har deltaget i de europæiske natio-

nale borgerpaneler.

Jeg forventer ikke, ministeren kan svare mig her og nu, men det skal tages alvorligt, for den ople-

velse, jeg havde i weekenden i Strasbourg, var meget alvorlig. Vi står med nogle mennesker, som

synes, at det er mere end dybt kritisabelt, hvordan de bliver behandlet, og så nytter det ikke noget,

at Rådet og Europa-Parlamentet bruger det til en klassisk situation, hvor de kan skændes med

hinanden.

Eva Kjer Hansen:

Det har været dybt frustrerende for os, at det er blevet ændret hele tiden. Som

nationalt parlament har vi også haft virkelig vanskelige vilkår for overhovedet at komme i spil. Man-

ge af møderne har været online, og så har vi ikke kunnet koordinere og snakke godt nok på kryds

og tværs. Man får bare ikke den samme drøftelse, når man mødes i det virtuelle rum, som hvis

man mødes fysisk. Vores oplevelse er i høj grad, at Europa-Parlamentet har taget os som gidsler,

og så er de kommet med deres gamle forslag, som vi tidligere har skudt ned.

Jeg er måske ikke helt så begejstret som Rasmus Nordqvist omkring borgernes inddragelse og

forslag. Det er ikke sådan, at der tegner sig en samling af gode forslag, og så er vi alle sammen

enige. Det er vidt forskellige forslag, og jeg synes bare, at det er problematisk i den forstand, at det

hele nemt fuser ud. Der er en række mennesker, der synes, at de har engageret sig, og hvad blev

det så overhovedet til? Det er virkelig et kritisabelt forløb, og det synes jeg er vigtigt at give videre.

De, der har kunnet mødes nemt, har rottet sig sammen, og vi drøfter i vores firemandsdelegation

herfra, hvordan hulen vi skal håndtere det, for vi er også i en vanskelig situation med, hvordan vi

bygger bro imellem de forskellige synspunkter. Europaudvalget var på et tidligt tidspunkt meget

klare om, at vi vil gerne diskutere mere åbenhed om retsgrundlaget og vores rolle som nationalt

parlament, og det synes vi faktisk ikke er kommet ordentligt i spil.

Udenrigsministeren:

Jeg deler sådan set Eva Kjer Hansen betragtninger. Vi er fuldstændig enige

om,

at det er en konference om EU’s fremtid,

hvor man skal tage borgerne og deres input alvorligt.

Spørgsmålet er så, hvordan man bedst gør det. Det gør man ikke ved, at forslag bliver omformule-

ret, når man f.eks. får at vide, at borgerne allermest ønsker sig, at Europa-Parlamentet skal have

initiativret til forslag. Vi synes i virkeligheden, at vi kommer til at ødelægge borgernes forslag, og det

er også uklart, hvad de nationale parlamenter og EU-institutionerne skal tage stilling til bagefter.

Der har været debatter om rigtig mange spændende forslag. Jeg har selv debatteret med borgere

om åbenhed, og vi har taget initiativ til at debattere det sammen med f.eks. Tyskland og Nederlan-

dene. Det vil vi fortsat gøre, men rapporten skal afspejle borgernes forslag, og så er det op til Rå-

det, Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemslandene at tage de forskellige forslag videre

og forholde sig til dem. Jeg er meget enig i, at vi skal tage det alvorligt, og for mig er det at lytte til,

hvad borgerne siger.

Hvad angår kritikken af processen har jeg også været rimelig frustreret fra starten. Covid-19 har

ramt os på en måde, så vi ofte ikke har kunnet mødes fysisk. Man kan ikke udføre den type arbej-

de seriøst, hvis det foregår over stor distance, og man ikke har mulighed for at tale sammen på

kryds og tværs. Derfor vil jeg give cadeau til Rasmus Nordqvist, som faktisk har deltaget fysisk,

Side 883

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

hvor det var muligt. Jeg er helt enig i betragtningerne om kritik af både processen og indholdet. Nu

må vi så se, om vi kan lande det på den bedst mulige måde. Det skal jeg nok gøre mit for.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 884

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Punkt 7. Handelspolitisk redegørelse

Udenrigsministeren:

Regeringens årlige redegørelse om handelspolitikken kommer desværre på

en dyster og dybt bekymrende baggrund af krig i Europa.

Hvis man zoomer ind på krisens konsekvenser for handelspolitikken og de globale rammevilkår,

kan man helt overordnet konstatere to ting: Dels at krisen kommer på et tidspunkt, hvor der i forve-

jen var betydeligt pres på de internationale forsyningskæder, og hvor global økonomi endnu ikke

havde genfundet ligevægten efter covid-19. Dels at Ruslands uacceptable adfærd og de afledte

reaktioner fra Vesten kommer til at påvirke handelspolitikken og de internationale rammevilkår for

dansk erhvervsliv i betydeligt omfang.

Udvalget er godt bekendt

med EU’s sanktioner mod

Rusland

–

dem har vi drøftet flere gange. En

del af tiltagene knytter sig dog direkte til samhandlen med Rusland og er værd at nævne igen i

denne handelspolitiske sammenhæng: Det gælder bl.a. styrket eksportkontrol med produkter fra

EU, der har både civil og militær anvendelse, og en række sektorsanktioner.

Desuden har EU

–

i tæt koordination med G7-gruppen

–

iværksat en proces om at fratage Rusland

de handelsfordele, der følger af det russiske WTO-medlemskab. I den handelspolitiske jargon taler

man om at fratage Rusland sine MFN-fordele (opkaldt

efter WTO’s

most-favoured-nation-princip

om, at man som WTO-medlem skal give alle andre medlemmer enslydende gunstig behandling). I

praksis betyder det, at EU kan forskelsbehandle russiske varer og tjenesteydelser

–

f.eks. hæve

tolden eller indføre importforbud på russiske varer. Til gengæld er det næppe muligt helt at eksklu-

dere Rusland fra WTO. Det vil kræve opbakning fra to tredjedele

af WTO’s medlemmer, og det

vurderes ikke som sandsynligt.

Vi kan allerede nu se, at sanktionerne har en stor og meget mærkbar effekt på russisk økonomi

–

helt som tilsigtet. Samtidig vil Ruslands invasion af Ukraine og de afledte sanktioner samt russiske

modtiltag også påvirke vores egen økonomi og få erhvervsøkonomiske konsekvenser. Danmarks

direkte samhandel med Rusland er begrænset, men en række danske virksomheder med store

investeringer i Rusland er alligevel sårbare.

Situationen understreger et behov, som allerede stod tydeligt efter covid-19: EU skal kunne mere

selv. Vi skal arbejde målrettet

for at styrke EU’s modstandskraft. Vi skal reducere kritiske af-

hængigheder og hjælpe virksomhederne til at diversificere deres forsyningskæder. Og vi skal sikre

effektive instrumenter til at beskytte os mod unfair adfærd fra vores internationale partnere.

Det kræver en bredspektret indsats. Bl.a. en mere strategisk tilgang til handelspolitikken, baseret

på princippet om åben strategisk autonomi. Det har EU allerede sat gang i, og det vil blive accele-

reret i den kommende tid.

Jeg lægger vægt på at finde en balance, hvor EU både udvikler nye instrumenter til at beskytte os

mod økonomisk tvang og unfair adfærd fra omverden. Og samtidig forfølger en offensiv handelspo-

litisk dagsorden om at styrke EU’s rolle i verden,

gøre vores forsyningskæder mere robuste og bæ-

redygtige og finde nye afsætnings- og markedsmuligheder for vores virksomheder.

Side 885

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Regeringen ønsker, at EU fører en åben, fair og bæredygtig handelspolitik. For en lille åben øko-

nomi som den danske er det centralt at fastholde en grundlæggende åbenhed og styrke vores for-

syningskæder gennem økonomisk samarbejde og handelsaftaler med omverdenen, navnlig part-

nere, der deler vores grundlæggende værdier.

Det skal ske på fair og bæredygtige vilkår. EU’s handelsaftaler

indeholder allerede i dag ambitiøse

bestemmelser om bæredygtighed

–

både hvad angår miljø, klima og arbejdstagerrettigheder

–

men det er vigtigt løbende at se på, om der kan gøres endnu mere. Selvom vi også må være reali-

stiske om, at der kan være en risiko for at overlæsse vores handelsaftaler med så mange krav og

betingelser, at vores handelspartnere foretrækker at indgå aftaler til anden side. Også på det om-

råde er der brug for en balance, så det perfekte ikke bliver det godes fjende.

Derfor ser jeg frem til Kommissionens gennemgang af

strategien om bæredygtighed i EU’s han-

delsaftaler, som nu er i en afsluttende fase. Fra dansk side har vi aktivt spillet ind med input, og jeg

håber, at der bliver mulighed for at drøfte gennemgangens anbefalinger med udvalget på et senere

tidspunkt.

Parallelt har regeringen skruet op for bæredygtighedsaspektet i dialogen med erhvervslivet her-

hjemme. Med den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra januar 2022 slår vi fast, at Dan-

marks økonomiske diplomati og internationale erhvervsfremme skal skubbe på for en global bære-

dygtig omstilling med grønne danske løsninger som løftestang og fokus på gode arbejdstagerfor-

hold.

Til sidst et par ord om udviklingen inden for et par store handelspolitiske emner, jeg ofte orienterer

udvalget om: handelsrelationerne til USA og situationen i WTO.

USA er vores vigtigste allierede og strategiske partner. Ruslands adfærd i Ukraine viser behovet og

styrker argumentet for, at EU og USA og andre demokratisk sindede lande går sammen om at ud-

vikle fælles regler og standarder baseret på fælles værdier. Det finder konkret udmøntning i arbej-

det i det transatlantiske handels- og teknologiråd (TTC), der blev nedsat sidste år. Det er forvent-

ningen, at det næste TTC-møde medio maj 2022 i Frankrig vil fokusere på samarbejde om ek-

sportkontrol og tilsvarende emner, som indgår i de vestlige sanktioner mod Rusland. Samtidig ar-

bejder vi fra dansk side på, at TTC også bruges til at styrke samarbejdet med USA om bl.a. klima

og arbejdstagerrettigheder i handelspolitikken.

Ruslands invasion af Ukraine påvirker også WTO og forberedelserne af MC12-

ministerkonferencen (Twelfth WTO Ministerial Conference). MC12 skulle have været afholdt i no-

vember sidste år, men måtte udskydes på grund af omikronvariantens fremkomst. Nu er det for-

ventningen, at MC12 afholdes medio juni 2022 i Geneve.

De vigtigste forhandlingsspor for EU er fortsat begrænsning af miljøskadelige fiskerisubsidier, sik-

ring af bedre global adgang til covid-19-vacciner og WTO-reform. Hertil kommer forhandlinger om

landbrug, som især mange udviklingslande prioriterer højt.

Alle forhandlingsprocesserne er vanskelige, men ikke uden lyspunkter. Bl.a. er der tegn på frem-

skridt i forhandlingerne om global vaccineadgang, også kaldet TRIPS-waiver. EU, USA, Indien og

Sydafrika har arbejdet på et muligt kompromis, og det er forventningen, at et konkret forslag sna-

rest vil kunne præsenteres i den fulde WTO-medlemskreds.

Side 886

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Kompromisset vurderes at kunne give et meningsfuldt bidrag til vaccineproduktion i udviklingslan-

dene uden grundlæggende at underminere beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Jeg

har hele tiden sagt, at vi er villige til at se på alle tiltag, der kan gøre en forskel, og umiddelbart ser

regeringen derfor positivt på et sådant kompromis og håber, der kan opnås enighed om det hurtigt.

Jeg vil snarest oversende et orienterende notat til udvalget om forslaget, når det er lidt mere konso-

lideret, forhåbentlig allerede i næste uge.

På trods af denne positive udvikling skaber Ruslands stigende isolation i WTO usikkerhed om

MC12. Det vil være en alvorlig udfordring for det regelbaserede handelssystem, hvis WTO paraly-

seres og ikke kan tage hul på fremadrettede reformer, der kan sikre langsigtet effektivitet og rele-

vans.

Victoria Velasquez:

Enhedslisten bakker helt op om, at vi skal gå hårdt mod Putin og den russiske

elite. Jeg tror også, at det kan være med til at vende den russiske befolkning imod eliten og Putin.

Hvordan rammer man den balance, ministeren taler om, så man ikke stiller for mange krav i han-

delsaftaler, som kan føre til, at der søges andre samarbejder? Vil ministeren arbejde for positive

incitamenter til lande, der løfter en særlig indsats i den grønne omstilling, så klimalederskab bliver

belønnet? Det gør måske, at vi kan få mere konkrete tiltag i tråd med den betoning i Parisaftalen

og den grønne pagt.

Udenrigsministeren:

Man kan fremme bæredygtighed gennem handelsaftaler via flere spor. For

det første kan man lette adgangen til bæredygtige produkter og tjenesteydelser, og det skal vi gø-

re. Det vil sætte fart på teknologioverførsler og transition til mere grøn og bæredygtig økonomi.

Derfor presser Danmark også på for gunstige vilkår for handel med grønne varer og tjenesteydel-

ser både i WTO og

i EU’s bilaterale aftaler.

For det andet arbejder vi for, at klima, miljø og arbejdstagerrettigheder kommer højere op på

dagsordenen i WTO. For

det tredje skal EU’s handelsaftaler have stærke bæredygtighedskapitler.

Handelsaftalerne skal bidrage til bæredygtigheden, og de indeholder ambitiøse forpligtigelser om

internationale standarder om arbejdstagerrettigheder, klima og miljø. Handelspolitikken kan være

med til at fremme både klima, miljø og arbejdstagerrettigheder, fordi vi stiller krav om det i vores

handelsaftaler. Kommissionen ventes i juni 2022 at fremlægge resultatet af deres gennemgang af

bæredygtighed i handelsaftaler. Danmark har spillet aktivt ind i processen, bl.a. med forslag om

udarbejdelse af tidsplaner for implementering af aftalernes bæredygtighedsforpligtigelser. Det kan

vi vende tilbage til i udvalget.

Side 887

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Punkt 8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af et

arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 (GSP-forordningen)

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0579

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (21)

–

bilag 385 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Udvalget blev orienteret om forslaget den 18. november 2021.

Den nye forordning skal erstatte den nuværende GSP-forordning, der udløber med udgangen af

2023. Forslaget indeholder en række begrænsede justeringer. Disse omfatter bl.a. en tilpasning af

betingelserne for at kunne opnå GSP, en opdatering af konventionslisten og en justering af grund-

lag og procedure for tilbagetrækning af præferencer.

Siden offentliggørelsen af Kommissionens forslag i 2021 år er forhandlingerne skredet frem i Rådet

og Europa-Parlamentet, hvor udvalget om International Handel (INTA) forventes at komme med

deres betænkning senere i marts. Det kan således forventes, at Rådet inden for de kommende

måneder vil give formandskabet mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Regeringens udgangspunkt er, at GSP-ordningen skal bevares

som et af EU’s vigtigste handelsin-

strumenter til at bistå udviklingslandene med at blive integreret i international handel og til at frem-

me bæredygtig udvikling, herunder respekt for arbejdstagerrettigheder.

For at bevare et stærkt udviklingsfokus lægger regeringen vægt på, at den præferentielle

markedsadgang under GSP-forordningen forøges og som minimum ikke begrænses i forhold til

Kommissionens forslag. Forhandlingerne i Rådet har dog vist sig vanskelige, idet en gruppe med-

lemslande har trukket i modsat retning med ønske om en mere omfattende beskyttelsesmekanis-

me, der skal beskytte sensitive industrisektorer i EU mod store importstigninger. Dette vil alt andet

lige kunne begrænse adgangen til EU-markedet. Det er derfor vigtigt for regeringen, at et eventuelt

kompromis om en styrket beskyttelsesmekanisme omfatter en modsvarende lettelse af den præfe-

rentielle markedsadgang. Dette kunne f.eks. være i form af yderligere toldliberalisering, især for

grønne produkter.

Regeringen finder opdateringen af konventionslisten vigtig. Med Kommissionens forslag udvides

listen fra 27 til 32 konventioner. Regeringen lægger i den forbindelse stor vægt på, at Parisaftalen,

som er tilføjet, forbliver på den endelige liste. Det er også positivt, at Kommissionen har tilføjet

yderligere to ILO-konventioner. Forhandlingerne i Rådet peger ikke i retning af, at der tilføjes yder-

ligere konventioner, mens der i Europa-Parlamentet er fremsat forslag om at tilføje yderligere fem.

Regeringen vil i dette spørgsmål lægge vægt på, at der bliver tale om en balanceret opdatering af

konventionslisten, der tager hensyn til udviklingslandenes kapaciteter.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at der er fokus på efterlevelse og håndhævelse af forpligti-

gelser i overensstemmelse med det generelt øgede fokus på dette aspekt i handelspolitikken. Det-

te fokus styrkes bl.a. ved, at der kan klages over overtrædelser af GSP-forpligtigelser til klageme-

Side 888

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

kanismen under Kommissionens Øverste Ansvarlige for Håndhævelse af Handelsaftaler (CTEO).

Endvidere indføres der en hastetilbagetrækningsprocedure i tilfælde af særligt alvorlige overtræ-

delser af de GSP-relevante konventioner, hvor der er behov for en hurtig reaktion. Det er ligeledes

tilfredsstillende, at civilsamfundet inddrages i overvågningsprocessen.

Der er i Rådet forskellige syn på et indeholdt forslag om, at manglende overholdelse af et lands

forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere tilføjes som en af de årsager, der kan medføre tilba-

getrækning af præferencer. I Europa-Parlamentet er der blevet stillet forslag om, at bestemmelsen

herom fjernes. Regeringen lægger i den henseende vægt på, at der tages hensyn til behovet for

øget sammenhæng mellem EU’s politikker, herunder migrationspolitikken, under forudsætning af

WTO-medholdelighed. Derfor støtter vi, at GSP på en WTO-medholdelig vis kan anvendes til at

lægge pres på stater til at overholde deres forpligtigelse til at tilbagetage egne statsborgere.

Lad mig slutte af med at konstatere, at det for regeringen er vigtigt, at der kan opnås enighed om et

kompromis, der kan sikre, at der er en ny forordning på plads i god tid inden den nuværende for-

ordning udløber den 31. december 2023. Det vil skabe forudsigelighed for udviklingslandene og

erhvervslivet.

Victoria Velasquez:

Konventioner som Parisaftalen og den grønne pagt er kommet med i forord-

ningen, og det synes vi er rigtig godt.

Under punkt 7 kom ministeren ind på, at vi til juni vil få mere transparens og indsigt i bæredygtig-

hed og handelsaftaler. Vil ministeren arbejde for, at vi får transparente konsekvensanalyser i GSP-

landene af, hvilke handelspræferencer der vil resultere i negative konsekvenser for f.eks. arbejde-

re, miljøet og lignende, så vi har et mere oplyst grundlag?

Enhedslisten bakker op om forhandlingsoplægget.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti har siden partiets stiftelse været stærk tilhænger af det indre

marked. Vi har også været en stærk tilhænger af at have et handelssamarbejde med lande fra den

tredje verden, fordi handel som regel er hjælp til selvhjælp. Det er en fantastisk måde at få løftet et

lands udviklingsniveau på i stedet for f.eks. udviklingshjælp. Derfor kan Dansk Folkeparti støtte

forhandlingsoplægget, som vi mener ligger meget fint. Det er glimrende, at EU har den ordning,

hvor man ved hjælp af krav til landene for at kunne handle i EU giver privilegerede tilgange. Det

styrker selvfølgelig deres land, det styrker det indre marked, og frem for alt beskytter det danske

virksomheder mod ublu konkurrence.

Kim Valentin:

Venstre støtter også forhandlingsoplægget. Det er vigtigt at få udvidet konventionen,

samtidig med, at man har den konditionalitet, at man rent faktisk skal leve op til noget, og at man

f.eks. tager imod udviste asylansøgere f.eks. fra Danmark. Det er meget rimeligt

–

vi har kæmpet

med det længe, så det er vi meget glade for.

Udenrigsministeren:

Victoria Velasquez spørger til konsekvensanalyser af, hvordan tiltagene i

bæredygtighedskapitlerne om klima, miljø, arbejdstagerrettigheder virker på GSP-landene. Grun-

den til, at vi har det med i handelsaftaler er jo for at fremme bæredygtighed i de lande, vi samhand-

ler med. EU er en handelspolitisk stormagt i verden

–

vi er suverænt den region i verden med flest

handelsaftaler, og dette vigtige instrument støtter det generelle mål, som EU nemlig leverer på,

nemlig Parisaftalen. Det leverer også på, at ILO-konventionerne er grundlæggende arbejdstager-

Side 889

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

rettigheder, som f.eks. retten til at organisere sig i fagforeninger, forhandle kollektive overenskom-

ster og forbud mod tvangsarbejde. Vi skal bruge de muskler, vi har handelspolitisk og økonomisk,

til at fremme de ting. Jeg vil gerne se på konsekvensanalyser, men jeg tror, at vi må bede Kommis-

sionen om det med den kapacitet, de har på området, og at de kan se, om vi kan få forskellige ting

frem i den anledning. Det vil jeg vende tilbage til.

Til Alex Ahrendtsen: Jeg deler en til en opfattelsen af

vigtigheden af EU’s

indre marked. Det er ver-

dens største indre marked, men EU har også handelspolitisk magt i verden. Det indre marked og

vores økonomiske politik og handelspolitik er en stor del af det, som EU er. Hvis man melder sig ud

af det fællesskab, som f.eks. briterne har gjort, skal man selv forhandle handelsaftaler, og jeg tror

ikke, at man på nogen måde ville have så stor indflydelse og sikre så gode regler for både bære-

dygtighed og virksomhederne, som man kan, når man er en del af et stort stærkt fællesskab.

Til Kim Valentin: Der

skal være sammenhæng mellem EU’s

politikker. Vi forventer, at tredjelande

tager imod deres udviste borgere fra EU. Det bruger vi de forskellige instrumenter til, og det reflek-

teres også i handelspolitikken.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

ingen har ytret sig imod det.

Side 890

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Udg.

Punkt 9. Rådsmøde nr. 3859 (udenrigsanliggender - forsvar) den 21. marts 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 385 (kommenteret dagsorden)

Udvalget besluttede at lade punkt 9 udgå af dagsordenen. Se eventuelt punkt 5.1.

Side 891

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Punkt 10. Rådsmøde nr. 3858 (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 385 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Status for udarbejdelse af

rapport om anvendelse af EU’s sundheds-

miljøstandarder på importerede landbrugsprodukter

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3858

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Punktet er taget af dagsordenen og vil blive drøf-

tet på et senere tidspunkt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

2. Status for de strategiske planer under landbrugspolitikken

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0846

Rådsmøde 3858

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Kommissionen vil orientere om status for arbejdet

med de strategiske planer, og hvordan det går med processen for godkendelse af de strategiske

planer.

Vi afventer lige nu Kommissionens bemærkninger til den danske plan, som vi fremsendte den 22.

december 2021. Jeg forventer, at Kommissionen godkender den danske strategiske plan i løbet af

efteråret 2022.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 892

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

3. Markedssituationen for landbrugsvarer

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3858

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Videokonference 2/3-22

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af videokonference

landbrug og fiskeri 2/3-22)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Krigen i Ukraine medfører mange udfordringer,

også for landbrugs- og fødevaresektoren. Den humanitære situation og behovet for nødhjælp for

flygtningene fra Ukraine må være vores hovedfokus i disse dage og uger. Men vi begynder at kun-

ne se konsekvenser for fødevareforsyningen i EU og globalt. I Danmark forventer vi ikke, at der vil

opstå nævneværdige forsyningsproblemer på kort eller mellemlang sigt. Men vi må regne med

yderligere prisstigninger på visse fødevarer.

Den europæiske fødevaresektor er heldigvis stærk. EU havde i de første 10 måneder af 2021 et

handelsoverskud på landbrugsvarer på ca. 57 mia. euro eller næsten 430 mia. kr. Det indre mar-

ked er med til at sikre, at EU ikke burde få problemer med fødevareforsyningen. Vi har dog allerede

fra ungarsk side set eksempler på, at det indre marked kan blive udfordret. Det håber jeg at Kom-

missionen vil gribe hårdt ind over for.

Situationen forventes at blive yderligere påvirket af højere priser på handelsgødning, hvor Rusland

er en stor producent, og på foder, hvor den manglende eksport fra Ukraine og Rusland medfører

store prisstigninger. Det er særligt bekymrende, at der hurtigt kan komme mangel på basisvarer

som hvede og majs på markeder i EU’s nærområde, der er direkte afhængige af import fra Rus-

land og Ukraine.

Et andet emne er markedssituationen på svinekød. Kommissionen har nu foreslået at indføre støt-

te til privat oplagring af svinekød. Altså støtte til, at virksomhederne lægger kødet på lager i en pe-

riode. Priserne på svinekød er stigende, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at indføre privat

oplagring nu. Det kan også medføre en højere efterspørgsel efter foder, der vil kunne presse korn-

priserne endnu højere op.

En række andre emner må forventes at kunne komme op. Kommissionen foreslår nu også en an-

vendelse af krisereserven. Reserven finansieres ved at tilbageholde en del af den direkte støtte.

Jeg er ikke sikker på, at det er en god idé at etablere nye støtteordninger, der blot betyder en om-

fordeling af støtten. Det bliver hurtigt tungt og uden effekt.

Kommissionen har nu også foreslået at give mulighed for at dyrke proteinafgrøder på brakarealer.

Det er jeg heller ikke sikker på er en god idé. Det vil kræve pløjning og sprøjtning. Det vil være bed-

re at se på at anvende disse arealer til afgræsning. Det vil være mindre indgribende. Hvad angår

protein ser jeg hellere fokus på f.eks. udnyttelse af græsprotein.

Det er selvfølgelig en helt exceptionel situation, hvor vi må gøre, hvad vi kan, for at afhjælpe situa-

tionen. Samtidig skal vi dog være opmærksomme på ikke at tage initiativer, der gør mere skade

end gavn.

Side 893

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 698: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/3-22

24. europaudvalgsmøde 17/3 2022

Fødevareforsyning er med et slag blevet sikkerhedspolitik. Vi står i en helt ny situation, hvor vi er

nødt til at kunne agere hurtigt og håndtere mange forskellige problemstillinger. Der hersker meget

stor usikkerhed lige nu.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2022/109 om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og

grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse

andre farvande

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. marts 2022,

men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2022) 0054

Rådsmøde 3858

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:

Det er en tidlig forelæggelse, som handler om

implementering af fiskeriaftalen mellem EU og Storbritannien for 2022, samt fiskerimuligheder for

tobis for 2022.

Ligesom sidste år skal EU og Storbritannien efter brexit konsultere om kvoten for tobis. Også for

2022 arbejder vi på en fastsættelse af fiskerimulighederne i overensstemmelse med den videnska-

belige rådgivning, med grundlag i de syv forvaltningsområder for tobis.

Brexit har givet stor bekymring om industrifiskeriets fremtid, da Storbritannien sidste år var af den

holdning, at kvoten for tobis i britiske farvande skulle fastsættes til nul. Heldigvis er der nu landet en

aftale mellem Storbritannien og EU, der følger den videnskabelige rådgivning.

Det er vigtigt, at forslaget kan vedtages formelt i Rådet inden udgangen af marts 2022, så tobis-

fiskeriet kan starte fra den 1. april 2022.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 13.06.

Side 894