Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 7
Offentligt
2637903_0001.png
Den 9. november 2022
MIM 122-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens udkast til forslag om forlængelse af syv EU-
miljømærkekriterier for produktgrupperne håndopvaskemidler, opvaskemidler
til industrielle og institutionelle opvaskemaskiner, maskinopvaskemidler,
rengøringsmidler, tekstilvaskemidler, industrielle og institutionelle
vaskemidler, og indendørs rengøringsydelser. (komitesag)
Resumé
Kommissionen har den 20. oktober 2022 fremsendt forslag til afstemning i EU-miljømærkekomiteen
om forlængelse af gyldighedsperioden for syv produktgrupper: Håndopvaskemidler, opvaskemidler
til industrielle og institutionelle opvaskemaskiner, maskinopvaskemidler, rengøringsmidler,
tekstilvaskemidler, industrielle og institutionelle vaskemidler, og indendørs rengøringsydelser.
Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet, idet der alene er tale om en forlængelse af
gyldigheden af allerede vedtagne retsakter. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske
og administrative konsekvenser for stat, regioner, kommuner eller erhvervslivet. Forslag om
forlængelse af gyldigheden for produktgrupperne forventes til afstemning den 18. november 2022.
Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har den 20. oktober 2022 fremsat forslag om at forlænge gyldighedsperioden for EU-
miljømærkekriterierne for syv produktgrupper: Håndopvaskemidler, opvaskemidler til industrielle og
institutionelle opvaskemaskiner, maskinopvaskemidler, rengøringsmidler, tekstilvaskemidler,
industrielle og institutionelle vaskemidler, og indendørs rengøringsydelser. Beslutningsforslaget
forventes sat til afstemning den 18. november 2022
i Kommissionens forskriftudvalg for EU’s
miljømærke, Blomsten. Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter
forskriftprocedure med kontrol (art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets
afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er
kvalificeret flertal for et forslag, udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har
gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden for tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i
komiteen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet.
Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny.
Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to
måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen, når Parlamentet har gennemført en
legalitetskontrol af forslaget inden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.
Formål og indhold
Forlængelse af gyldighed for kriterier.
Kommissionen vurderer, at de nuværende kriterier fortsat er miljømæssigt relevante for hver enkel af
produktgrupperne, og derfor kan forlænges som anført, indtil reviderede kriterier er vedtaget.
Forlænges kriterierne ikke, vil virksomhedernes licens være ugyldig fra udløbet af kriterierne.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Notat om komitésag om syv EU-miljømærkekriterier for produktgrupperne håndopvaskemidler, opvaskemidler til industrielle og institutionelle opvaskemaskiner m.v.
2637903_0002.png
Forslaget omhandler nedenstående produktområder med dato for, hvornår de forlænges til.
Produktområde/retsakt
Håndopvaskemidler
(2017/1214/EU)
Opvaskemidler til industrielle og
institutionelle opvaskemaskiner
(2017/1215/EU)
Maskinopvaskemidler
(2017/1216/EU)
Rengøringsmidler
(2017/1217/EU)
Tekstilvaskemidler
(2017/1218/EU)
Industrielle og institutionelle
tekstilvaskemidler
(2017/1219/EU)
Indendørs rengøringsydelser
(2018/680/EU)
#
Vedtaget
23. juni 2017
Udløber
26. juni 2023
Forlænges til
31. december 2026
Antal
#
licenser i DK / EU
4/170
23. juni 2017
26. juni 2023
31. december 2026
0/90
23. juni 2017
26. juni 2023
31. december 2026
7/64
23. juni 2017
26. juni 2023
31. december 2026
7/332
23. juni 2017
26. juni 2023
31. december 2026
6/102
23. juni 2017
26. juni 2023
31. december 2026
0/35
2. maj 2018
3. maj 2023
31. december 2027
0/122
Antal licenser er pr. september 2022 (seneste officielle opgørelse) beskriver antallet af danske licenser til miljømærkede
produkter DK, og europæiske licenser i EU for et produktområde. En licens kan dække over en til flere (5-100) produktvarianter.
Eupæiske licenser (produkter) kan sælges i hele EU og dermed også Danmark, uden at det er registreret i Danmark.
Kommissionen oplyser, at forslaget om forlængelse er i overensstemmelse med konklusionerne fra
Kommissionens fitness check af EU-miljømærket, per 30. juni 2017, hvor der lægges vægt på løsninger
til at forbedre synergien på tværs af produktgrupper og for at øge optagelsen af EU's miljømærke, og
sikre, at der under revisionsprocessen rettes opmærksomhed mod sammenhængen mellem relevante
EU-politikker, lovgivning og videnskabelig dokumentation.
Kommissionen anfører derudover som årsag til forlængelsen, at Kommissionen forventer at fremsætte
forslag til revision af de gældende regler for alle vaskemidler (EU-forordning EU/648/2004) i 4.
kvartal 2022, og at miljømærkekriterierne derfor bør revideres på baggrund af erfaringerne fra
revisionen af vaskemiddelforordningen.
Kommissionen anfører derudover som årsag til forlængelsen af EU-miljømærkekriterier for
rengøringsydelser, at kriterierne fortsat er vurderet tidssvarende og derfor kan afvente revisionen af
såvel vaskemiddelforordningen og de seks EU-miljømærkekriterier for vaske- og rengøringsprodukter,
da disse kriterier påvirker dele af kravene til miljømærkede rengøringsydelser.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Notat om komitésag om syv EU-miljømærkekriterier for produktgrupperne håndopvaskemidler, opvaskemidler til industrielle og institutionelle opvaskemaskiner m.v.
2637903_0003.png
Nærhedsprincippet
Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Beslutninger
om miljømærkekriterier i medfør af EU’s
miljømærkeforordning er direkte gældende i EU-medlemslandene.
Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser, idet der med
forslaget er tale om forlængelse af gyldigheden af allerede vedtagne retsakter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen redegør ikke for de økonomiske konsekvenser i ændringsforslaget til
Kommissionsbeslutningen, men forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Nærværende forslag vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet neutralt, idet forslaget omhandler
forlængelse af gyldigheden af en allerede vedtaget retsakt.
Høring
Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de øvrige EU-medlemslande støtter Kommissionens forslag om en forlængelse af
gyldigheden af EU-miljømærkekriterier, idet der endnu ikke foreligger reviderede kriterier.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
3