EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 700
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

25.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 22. marts 2022

5 min. efter mødet i UPN ca. kl. 15.45

vær. 2-133

Jens Joel (S), Søren Søndergaard (EL) og Christoffer Aagaard Mel-

son (V).

Statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke

og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Desuden deltog:

Jens Joel fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022

Det Europæiske Råd 24-25/3-22

–

bilag 1 (fortroligt udkast til kommenteret

dagsorden)

Det Europæiske Råd 24-25/3-22

–

bilag 3 (fortroligt revideret udkast til

konklusioner)

Krigen i Ukraine

Statsministeren:

Vladimir Putins krig i Ukraine kommer til at fylde det hele. Konflikten er nu i sin 4.

uge og er kun blevet værre og mere brutal, som dagene er gået. Vi kommer selvfølgelig til at disku-

tere, hvordan vi kan øge presset på Rusland og Belarus. Vi går ind for de hårdest mulige sanktio-

ner i EU-sporet, og vi skal bruge mødet til at genbekræfte det vigtige, nemlig ambitionen om hur-

tigst muligt at gøre os uafhængige af russisk energi. Det er det helt store diskussionsemne. Vi

kommer givetvis også til at diskutere flygtningesituationen. De fleste ukrainske flygtninge er stadig

væk i nærområderne og nabolandene. Ligegyldigt hvor flygtningene ender, har vi behov for at

hjælpe dem, og hvis der vedbliver at være mange i Polen, har Polen også behov for vores andres

hjælp.

Søren Søndergaard:

Det er fuldstændigt rigtigt, at Ukraine må og skal spille en central rolle. Der

har været en kampagne for eftergivelse af Ukraines gæld. Ukraine har en gæld på 850 mia. kr.

–

det er sådan set det mindste af det. Hovedproblemet er, at det kræver et årligt afkast i renter og

afdrag på 42,3 mia., og det sluger 12 pct. af Ukraines statsbudget. Det er selvfølgelig tal fra før kri-

gen, men det siger noget om problemets omfang. Det er selvfølgelig meget pænt, at Danmark har

givet 150 mio. til den offentlige sektor i Ukraine som en del af et verdensbankprojekt, og jeg støtter

det fuldstændig. Men det tal blegner jo lidt. Kunne statsministeren overveje at rejse en diskussion

af spørgsmålet om gældseftergivelse til Ukraine? Så de står i en bedre økonomisk situation, hvis

Side 899

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

de f.eks. ønsker at gå ud og optage meget store lån. Det kunne man godt forestille sig, at de ville

gøre til indkøb af fornødent.

Statsministeren:

Jeg har ikke overvejet eftergivelse af gæld, men det er et fuldstændigt relevant

spørgsmål. Jeg tror, at vi skal tage det i forskelligt tempi, for der er først og fremmest behov for

humanitær hjælp og militær bistand, hvad vi også har ydet fra dansk side, samt finansiel støtte di-

rekte ind i Ukraine. Men der kommer en dag, hvor der skal ryddes op, og landet skal genopbygges.

Ud over de menneskelige lidelser bliver meget ødelagt i det vidunderlige land lige nu, og det kom-

mer til at koste utrolig meget at genoprette. I den sammenhæng vil det da være naturligt at diskute-

re gæld, og vi får behov for at investere massivt i Ukraine for at reetablere Ukraine ovenpå krigen.

Søren Søndergaard:

Russernes taktik er desværre ikke ny. Vi kender den fra Tjetjenien, hvor

Grosnyj blev jævnet med jorden

–

desværre stort set uden reaktioner fra resten af verden. I f.eks.

Aleppo og andre steder i Syrien har vi også set, hvordan har russerne har bombet fuldstændig

uden hensyntagen til hverken tab eller omfanget af deres ødelæggelser. Det er rigtigt, at der kom-

mer et tidspunkt for genopbygning, men hvis statsministeren ikke har tænkt over eftergivelse af

gæld, skal jeg ikke insistere på det. Men jeg kunne forestille mig, at Ukraine i øjeblikket har brug for

at låne rigtig mange penge, og det bliver altså vanskeliggjort af, at man slæber rundt på en gæld

der kræver 42,3 mia. om året. Men vi kan også vente med det, og jeg skal ikke afkræve et svar.

EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitik

Statsministeren:

kommer til at diskutere EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitik på den lidt længere

bane, det, man kalder et strategisk kompas. Det er i virkeligheden bare et politisk dokument, en

strategi for de næste 5-10 år. Regeringen støtter overordnet set strategien. NATO er udgangs-

punktet for Danmarks sikkerhed, og det er den vigtigste sikkerheds- og forsvarspolitiske alliance, vi

overhovedet har. Det kommer intet i EU nogensinde til at ændre på eller udfordre. Men med alle de

uroligheder, der er i Europa, har vi behov for, at Europa kan mere og gerne hurtigere, og derfor er

vi enige i det perspektiv.

Søren Søndergaard:

Hvad skal reaktionsstyrken på op til 5.000 mand, der er vedtaget som en del

af det strategiske kompas? På en eller anden måde bliver det nævnt i forbindelse med Ukraine.

Det lyder næsten som noget, der har en betydning i morgen. Hvornår er det meningen, at den skal

træde i kraft? Med al respekt for min manglende viden om militære forhold

–

jeg har trods alt kun

været værnepligtig på Bornholm i 12 måneder

–

er 5.000 mand jo ingenting. Det er meget, hvis

man skal gå ind i et afrikansk land, og det er meget, hvis man skal holde Kabul lufthavn, men i en

konfrontation med Rusland

–

hvis det er det, man forestiller sig

–

er det absolut ingenting.

Statsministeren:

Der lægges ikke op til at skabe en EU-hær. Det var heller ikke det, der blev sagt

herfra, men det bliver der sagt fra anden side. Hvordan reaktionsstyrken konkret skal opbygges, er

ikke defineret endnu. Jeg har faktisk ikke hørt nogen omtale den i relation til situationen i Ukraine,

men snarere i relation til den meget dramatiske situation i Kabul, hvor vi havde behov for at evaku-

ere statsborgere og andre ud af Afghanistan. Der kunne en reaktionsstyrke have gjort en indsats

for at passe på både civilbefolkningen og vores statsborgere.

Energipriser

Side 900

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

Statsministeren:

Energipriser er en stor udfordring i alle medlemslande. Kommissionen kommer i

maj 2022 med forslag til, hvordan vi gør os uafhængige af den russiske gas, men allerede nu skal

vi igen diskutere nogle af de umiddelbare konsekvenser. Inden mødet vil vi få et diskussionsoplæg

med forskellige forslag til, hvordan vi kan komme videre.

Økonomi

Statsministeren:

Vi står over for kæmpestore både beslutninger og udfordringer. Vi skal bruge

flere penge på forsvar og sikkerhed. Vi skal videre med den grønne omstilling, og spørger man den

danske regering, skal det jo ske på en måde, så vi ikke sætter vores velfærdssamfund over styr.

Det bliver svært og en rigtig svær balancegang.

EU’s eksterne relationer

Statsministeren:

Ukraine er den helt afgørende diskussion, men også forholdet til Kina. Vi skal

forberede topmødet mellem EU-institutionerne og Kina den 1. april 2022. Desuden forventer jeg, at

vi kommer til at vende Balkan, og de problemer, som vi kan se i Bosnien, hvor nogle af os jo også

er bekymrede for, om det kan blive en blodig konflikt på det tidspunkt.

Søren Søndergaard:

Jeg er meget enig i, at der virkelig skal gøres meget for at pålægge Rusland

stærkest mulige sanktioner, men opgaven må også være at undgå, at der kan komme flere af den

slags situationer. Det er ikke vores opfattelse, at der er risiko for, at Sverige, Danmark, Finland,

Polen eller de baltiske lande bliver overfaldet. Derimod er der en stor risiko i Moldova og Georgien.

Der er måske også risiko for, at man kan spille ind andre steder i Europa, hvor der i forvejen er sto-

re problemer. Derfor glæder det mig, at man skal diskutere Balkan.

Hvad vil regeringens input være i diskussionen om Balkan? Jeg ved, at Lars Aslan Rasmussen

(S) lige har været dernede på vegne af Europarådet og besøge repræsentanter for den bosniske

regering. Det helt store problem er, at nationalisterne på Balkan får lov til at splitte landet, så det

ikke kan fungere. De gamle krigsherrer får lov til at dele landet, og de menneskerettighedsdom-

stolsafgørelser, der har været, er ikke blevet respekteret. Desuden har

EU’s

kommissær mildest

talt optrådt som en elefant i en glasbutik ved at holde møder med de serbiske nationalister og ud-

trykke forståelse for deres synspunkter. Derfor synes jeg, at det er vigtigt. Vi har også diskuteret det

med udenrigsministeren flere gange.

Jeg synes, at det er meget vigtigt, at Danmark tager ordet under den diskussion og klart tager

afstand fra de nationalistiske opdelingsplaner af Bosnien og forsvarer, at hver person har én

stemme

–

én person, én stemme. Det må være udgangspunktet og ikke, at man er tvunget til at

stemme på en eller anden galning, fordi man tilfældigvis er født ind i en eller anden bestemt etnisk

befolkningsgruppe.

Statsministeren:

Det er ikke så tit, jeg er enig med Søren Søndergaard, men jeg er ret enig i me-

get af det, der blev sagt om Balkan. Først og fremmest er jeg og vi meget bekymrede for det, vi ser

med Republika Srpska i Bosnien, hvor Putin også spiller en rolle i opbygning af konflikten. Derfor er

et større europæisk engagement afgørende. Det er afgørende, at vi holder Balkan tæt på os, og at

vi ser på andre potentielle konflikter og gør, hvad vi kan for at hjælpe til der, selv om vi alle sammen

Side 901

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

er meget fokuserede på det, der sker omkring Ukraine. I øvrigt skal man lægge mærke til, at Serbi-

en har udtalt sig ganske tvetydigt omkring konflikten i Ukraine, nærmest lidt prorussisk, så vi har

nogle ret store udfordringer.

Søren Søndergaard:

Jeg går også meget ind for europæiske og internationale værdier, men

spørgsmålet er, hvem der repræsenterer de europæiske værdier? Er det

EU’s

repræsentant, der

holder møde med nationalisterne i Republika Srpska? Er det Milorak Dodik, der repræsenterer eu-

ropæiske værdier? Er det Ungarn, som meget klart har sagt, at de støtter Republika Srpska og de

vilde idéer, de har, om at løsrive sig fra Bosnien? Er det de værdier, eller er det værdier, der går ind

for at sige, at Bosnien er en enhed, skal respekteres som en enhed, folk skal have lov at leve

sammen, og det skal være én person, én stemme?

Hvis det kommer op på topmødet som andet end en overskrift, hvis der kommer en reel diskus-

sion, så bliver den diskussion voldsom. Det bliver ikke nogen let diskussion, for der er fuldstændig

fundamentalt forskellige synspunkter fra de forskellige lande. Desværre er der lande, som allerede

opererer i Bosnien med et splittelsesperspektiv. Det gælder i øvrigt også Kroatien, som nægter at

anerkende den kroatiske præsident for republikken, fordi han ikke tilhører det nationalistiske kroati-

ske parti.

Det bliver en meget alvorlig snak, og jeg vil være meget glad, hvis Danmark står på den rigtige

side. Danmark støttede Daytonaftalen i sin tid, og det er den, som giver mange af problemerne.

Daytonaftalen havde den store fordel, at den skabte fred, men den fastlåste også konflikten. De

forskellige krigsherrer fik lov til at regere, og de sidder der endnu. Så vi skal på en eller anden må-

de have noget efter Dayton. Det er virkelig en stor opgave. Jeg ser meget frem til det, for jeg ved,

at Udenrigsministeriet diskuterede det meget. Så jeg håber virkelig, at man vil tage det op på mø-

der, og jeg ser frem til, at vi får et referat af det efterfølgende.

Statsministeren:

Jeg tror sådan set stadig ikke, at vi er så uenige lige præcis på det område. Men

det er rigtigt, at der er europæiske uenigheder, og der er ikke enighed blandt landene om, hvordan

vi skal gå til denne sag. Vi støtter ikke den løsrivelse, der kan lyde som noget positivt, hvad det ikke

er. Jeg tror ikke, der er nogen dansk uenighed om det spørgsmål. Men det er rigtigt, at der ikke er

en europæisk enighed, og der er stærke kræfter på spil i den del af Europa. Men jeg synes, at den

danske position er meget klar, og jeg har også tænkt mig at engagere mig i spørgsmålet, fordi jeg

er oprigtig bekymret for, om vi kigger ind i en ny konflikt, og vi ved, hvad konflikter på Balkan har af

potentiale af negativ karakter. Desværre.

Formand for Det Europæiske Råd

Statsministeren:

Jeg går ud fra, at vi skal forlænge perioden for Charles Michel som formand for

Det Europæiske Råd. Han skal vælges halvvejs i perioden.

Side 902

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3861 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

sundhedsdelen) den 29. marts 2022

EUU alm. del (21)

–

bilag 396 (kommenteret dagsorden)

Sundhedsministeren:

Jeg forelægger alle punkter til orientering.

1. Den europæiske reaktion på sjældne sygdomme: en første praktisk anvendelse af

folkesundhedsunionen?

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3861

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Sundhedsministeren:

Det handler om, hvordan man skal styrke sundhedssamarbejdet i EU i

fremtiden. De sidste år med pandemien har sat fokus på merværdien i samarbejdet mellem med-

lemslandene på sundhedsområdet.

På rådsmødet er der lagt op til at drøfte, hvorvidt sjældne sygdomme skal være et muligt første

konkret indsatsområde i arbejdet med at styrke sundhedssamarbejdet. Sjældne sygdomme kan

eksempelvis være cystisk fibrose eller rygmarvsbrok.

Regeringen er grundlæggende positiv over for at styrke det internationale samarbejde omkring

sjældne sygdomme. En af udfordringerne med sjældne sygdomme er, at der selvsagt er et be-

grænset antal af patienter og samtidig også et begrænset antal fagfolk med specialisereret viden.

Samarbejde mellem medlemslandene er derfor vigtigt for at sikre, at data og ekspertise samles og

anvendes til at forbedre patientpleje og -behandling og udvikle innovative løsninger.

Formandskabet vil i den sammenhæng gerne drøfte, hvorvidt der skal implementeres tiltag for at

forbedre klinisk forskning og innovation på området, og om der kan gøres mere for at sikre mere

lige adgang til behandling af patienter med sjældne sygdomme. Dertil vil drøftelsen også komme

ind på, hvorvidt den kommende regulering på sundhedsdataområdet (European Health Data

Space) bør give bedre muligheder for at anvende sundhedsdata til forskning og innovative behand-

lingsformer for sjældne sygdomme.

Vi mener, at det giver god mening, at man i EU-sammenhænge dykker mere ned i de områder,

hvor der kan være konkret gavn af, at vi arbejder sammen på tværs i EU. Og det må man jo sige,

at udvikling af behandling til patienter med sjældne sygdomme er. Disse patienter har ofte ikke no-

gen behandlingsmuligheder overhovedet. Hertil kommer, at netop sjældne sygdomme er et områ-

de, hvor vi skal udnytte, at der er forskellig ekspertise i de enkelte lande.

Danmark deltager allerede i det eksisterende EU-samarbejde på området. Sundhedsstyrelsen del-

tager bl.a. i de såkaldte europæiske referencenetværk. I disse netværk kan speciallæger med ek-

spertise inden for et givent område drøfte mulige diagnoser og behandlingsformer for patienter.

Hvad angår sikring af innovative løsninger til behandlingen af mennesker med sjældne sygdomme,

mener vi fra dansk side, at det er afgørende, at der etableres en europæisk infrastruktur for deling

af relevante data, som samtidig sikrer, at data beskyttes ordentligt. I Danmark har vi desuden stær-

ke erfaringer på området, som kan bidrage til at udvikle en infrastruktur, der både er sikker og

Side 903

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

kommer patienterne til gavn. Det kan være med til at gøre ny forskning til udvikling og forbedring af

patientbehandling mulig, hvilket kan medføre en bedre og mere individuel behandling til patienter.

Dette er særligt relevant for patienter med sjældne sygdomme, da de små patientgrupper gør det

vanskeligt at indsamle viden og data nok om de konkrete sygdomme i de enkelte lande

–

og det

skader både mulighederne for at uddanne specialister og for at udvikle behandlingsformer til syg-

dommene.

Derfor vil regeringen støtte op om arbejdet med at sikre, at udvikling af behandlingsformer til pati-

enter med sjældne sygdomme fortsat er synlig på dagsordenen, herunder også, at sjældne syg-

domme kan være et godt sted at starte, når vi konkret skal styrke det europæiske sundhedssamar-

bejde.

Dette skal samtidig ses i lyset af det kommende forslag om en forordning om udvikling af sund-

hedsdataområdet

–

det såkaldte European Health Data Space

–

som skal være med til at opbygge

en styrket infrastruktur for netop videndeling til forskning og behandling. Det vil være en vigtig brik i

arbejdet med at styrke indsatsen for patienter med sjældne sygdomme. Derfor ser regeringen også

frem til, at EU-kommissionen fremsætter et udkast til forordningen.

Der ventes desuden et forslag om lægemidler til behandling af sjældne sygdomme. Det ser vi også

frem til, da det er vigtigt at sikre flere nye produkter på markedet til behandling af mindre patient-

grupper.

Søren Søndergaard:

Det virker næsten, som om covid-19 er forsvundet ud af dagsordenen. Er

det korrekt forstået, at den store trussel er, at en variant pludselig optræder i Europa og smitter

meget voldsomt eller er meget farlig eller en kombination? Er det den situation, man prøver at for-

holde sig til gennem samarbejdet? Jeg spørger, fordi jeg ikke helt kan helt gennemskue, om vi er

ved at opbygge et alternativt system til WHO. Der tales om en styrkelse af ECDC (Det Europæiske

Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme), og der står i samlenotatet, at Statens Se-

rum Institut har et samarbejde med dem. Har vi en totalt enstrenget model, når det gælder varsling

af farlige varianter, eller er der ved at blive opbygget et parallelt system i EU?

Sundhedsministeren:

Vi ved ikke, om der kommer nye varianter, men virussen har muteret me-

get. Der er nu varianter, som betyder, at der i mange lande i Europa og Asien og forventeligt også i

Nordamerika vil komme nye stigninger. Det er formentlig undervarianten BA2, eller måske en kom-

bination af forskellige varianter, som betyder, at man begynder at se stigninger igen. De seneste tal

for Danmark viser ikke de stigninger, formentlig fordi vi faktisk har haft den variant, så vi er igennem

den bølge. Men det er selvfølgelig helt umuligt at sige, at der ikke kommer en ny bølge eller nye

varianter, og som vi alle ved nu, behøver det ikke engang at komme fra mennesker. Det er jo en

zoonose, der springer mellem mennesker og dyr. Det er en ny sygdom, som kan slå med forskellig

kraft, og som indtil nu ser ud til at være sæsonbestemt, selv om også det er usikkert. Men vi forbe-

reder os på, at den næste trussel kan blive til efteråret og vinteren.

Omikronvarianten var meget mere smitsom, men var langt mildere, især for vaccinerede. Så der

skal noget til for, at virussen kan mutere til noget, der er mere smitsomt end Omikron var, og også

mere sygdomsfremkaldende. Men ingen eksperter tør lægge hovedet på blokken om noget, så det

tør jeg selvfølgelig heller ikke. Det er helt korrekt, at vi skal forberede os på at reagere hurtigt, hvis

Side 904

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

der er brug for det, f.eks. med en vaccineindsats. Meget tyder på, at det værste er bag os, men der

er ingen garantier. Jeg prøver virkelig ikke at male fanden på væggen, men når der bliver spurgt

sådan, er jeg nødt til at svare. Plus at der også kan komme nye sundhedstrusler.

ECDC har i min optik været ekstremt gode og hjælpsomme, og deres data er delt med WHO. Mit

helt klare indtryk er, at WHO er meget begejstrede for ECDC, og de data, der er kommet derfra. Vi

har for nogens vedkommende meldepligt til begge instanser. ECDC er ikke noget nyt agentur, men

det er blevet styrket, og det mener jeg kun er fornuftigt, så der er ikke et parallelt element. WHO

har også sagt, at deres store meldinger skal oversættes til en national kontekst og til det regionale

setup, man nu er i. Søren Brostrøm sidder i disse

år i WHO’s globale bestyrelse og Hans Kluge

rådgiver hele den europæiske region fra København. Men ECDC har nogle andre muskler og kan

rådgive meget mere specifikt om EU’s problemstillinger. Man styrker ECDC og vores sundheds-

samarbejde, og det er ikke i stedet for WHO. De er ikke hinandens modsætninger

–

man må næ-

sten sige, at det er hinandens forudsætninger.

Søren Søndergaard:

Det lyder betryggende, netop i denne internationale situation, vi befinder os i,

og sundhedsministeren har overbevist mig om, at det er ikke tilfældet her.

Side 905

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

2. COVID-19: De kommende udfordringer i forbindelse med EU's

vaccinesolidaritetsstrategi

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3861

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Sundhedsministeren:

De sidste 2 år har fokus været på at løse udfordringerne forbundet med

covid-19-pandemien. Selv om man i EU er kommet langt med vaccination og immunisering, er der

stadig store globale udfordringer med at bekæmpe pandemien. Det er heller ikke alle lande i EU,

som er nået lige langt i at vaccinere deres befolkning, men globalt er udfordringen langt større. Det

er i det lys, formandskabet lægger op til en drøftelse af en ny europæisk strategi for vaccinedonati-

oner.

Det franske formandskab har forud for drøftelsen præsenteret en række centrale områder, som de

foreslår, at landene arbejder videre med for at få en mere koordineret og fælles indsats for indkøb

og donation af vacciner mod covid-19. Det franske formandskab foreslår bl.a., at de eksisterende

indkøbsaftaler bliver opdateret således, at det bliver nemmere at donere eksisterende vacciner og

dertil udvikle nye vacciner.

Der har været udfordringer med bilateralt at donere vacciner, som er købt ind fælles i EU, fordi

virksomhederne skal godkende donationen i sidste ende. Det medfører tunge og langvarige pro-

cesser for donation. Dertil er der bestemmelser i de eksisterende indkøbsaftaler med producenter-

ne af covid-19 vacciner, som gør det svært for andre virksomheder at anvende vaccinerne som

reference i udviklingen af nye og opdaterede vacciner. Det gør det vanskeligt at sikre nye og inno-

vative sundhedsteknologier.

Samtidig er der efterhånden opbygget store lagre for vacciner i medlemslandene, som vil give god

mening at benytte inden de næste leverancer kommer fra producenterne. Disse problematikker har

Danmark rejst ved tidligere lejligheder, og vi ser fordele ved fortsat at arbejde for løsninger i forbin-

delse med fremtidige indkøbsaftaler.

Formandskabet vil også drøfte, hvordan man kan styrke den europæiske tilgang til vaccinedonati-

on, og der lægges op til, at man skal arbejde for en mere koordineret vaccinedonation. Dertil vil

man gerne skabe mere forudsigelighed i, hvilke mængder af vacciner donorlandene har mulighed

for at donere. Det skal sikre en mere stabil fordeling, og at COVAX (COVID-19 Vaccines Global

Access) ikke bliver overbelastet.

Fra dansk side donerer vi løbende covid-19-vacciner, som sundhedsmyndighederne vurderer

kommer i overskud. Danmark har indtil videre givet tilsagn om at donere samlet set 10 millioner

vaccinedoser, hvoraf omkring 8,8 millioner doser allerede er blevet leveret. Størstedelen af vacci-

nerne er blevet leveret gennem COVAX.

Vi arbejder for at kunne give en høj grad af forudsigelighed om, hvor mange donationer vi kan afgi-

ve til COVAX. Desværre kræver producenterne flere måneders varsling på donationer til COVAX,

hvilket gør planlægningen meget svær. Der er tit uforudsigelige situationer under denne pandemi,

f.eks. nye varianter, som gør, at man skal fremrykke ting, så det er en vanskelig opgave, vi står

Side 906

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

med. Dertil har COVAX oplyst, at de har sværere og sværere ved at få afsat vacciner til udviklings-

landene grundet manglende udrulningskapacitet

–

det kan man gøre noget ved

–

og manglende

lyst til at lade sig vaccinere

–

det er vanskeligere, men man kan gøre noget ved det.

Der er derfor en reel risiko for, at COVAX snart ikke kan modtage flere omdirigerede doser. Dette

kan betyde, at mange europæiske lande, herunder Danmark, får svært ved at komme af med

overskydende vacciner i tide. Det er en alvorlig problemstilling, som er helt ny, i forhold til hvad vi

havde bare for et halvt år siden.

Danmark vil generelt byde en drøftelse af en mere koordineret indsats og fælles strategi for vacci-

nesolidaritet velkommen. Det er centralt for mig og regeringen, at vi får løst nogle af de problema-

tikker om kontrakter, som vi er blevet klogere på efter de første runder af indkøb. Konkret går vi

efter at sikre, at vi har de tilstrækkelige værktøjer til donation og udvikling af nye produkter, så vi

kan sikre, at grænseoverskridende sundhedstrusler kan håndteres bedre

–

også uden for EU's

grænser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 907

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overgangsbestemmelser

vedrørende emballering og mærkning af veterinærlægemidler, der er godkendt i

henhold til direktiv 2001/82/EF og forordning (EF) nr. 726/2004

−

Sagen er p.t. ikke på dagsordenen for rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed

og forbrugerbeskyttelse) den 29. marts 2022, men forventes sat på dagsordenen for et

snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2022) 0076

Rådsmøde 3861

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Sundhedsministeren:

Forslaget er en tilføjelse til veterinærlægemiddelforordningen, der trådte i

kraft den 28. januar 2022.

Kommissionens fortolkning af den nye forordning betød bl.a., at alle godkendte veterinærlægemid-

ler skulle overholde de nye krav til emballage og mærkning. Medlemslandene har været uenige i

denne fortolkning. Den kan bl.a. føre til store forsyningsvanskeligheder, da allerede godkendte læ-

gemidler ikke vil kunne sælges mere, og derfor går til spilde.

Efter markant pres fra mange sider har Kommissionen hastefremsat et forslag, der sikrer, at det

indtil januar 2027 fortsat er muligt at markedsføre veterinærlægemidler, der opfylder kravene til

emballage og mærkning i henhold til de gamle regler.

Regeringen er derfor generelt positiv over for forslaget, da det sikrer forsyningen og undgår spild

med veterinærlægemidler i EU. Forslaget er derfor med til at sikre både dyresundheden, dyrevel-

færden

–

og til at sikre retssikkerheden.

Forslaget til overgangsregler løser derimod ikke de problemstillinger, vi fra dansk side har rejst om-

kring forbruget af antibiotika i forhold til nye krav i forordningen om, at dyrlægerne skal følge betin-

gelserne i veterinærlægemidlets produktresume. Regeringen arbejder derfor på, at der findes en

løsning. Sundhedsministeriet har efter ønske fra Fødevareministeriet konkret stillet ændringsfor-

slag til Kommissionens forslag om overgangsbestemmelser for emballering og mærkning. Med

forslaget foreslår regeringen, at der tilføjes en bestemmelse, som i visse tilfælde gør det muligt, at

fravige produktresumeet i situationer, hvor det er fagligt velbegrundet, og hvor det ikke vil føre til et

merforbrug af antibiotika. Vi håber at få opbakning til det danske forslag.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 908

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

5. Siden sidst

a) Tidlig orientering omkring forslag til forordning om Den Europæiske Unions

Narkotikaagentur

KOM (2022) 0018

Sundhedsministeren:

Baggrunden for forslaget er, at ulovlig narkotika er et komplekst sikker-

heds- og sundhedsproblem, der påvirker millioner af mennesker i EU og resten af verden. Som

eksempel fremgår det af den europæiske narkotikarapport 2021, at der i 2019 var mindst 5.150

overdosisdødsfald i EU. De fleste overdosisdødsfald involverer opioider, navnlig heroin sammen

med andre stoffer.

Udviklingen i antallet af overdosisdødsfald og andre udfordringer på narkotikaområdet kræver en

effektiv indsats på EU-plan. Med EU’s narkotikastrategi 2021-2025, som sammen med EU’s narko-

tikahandlingsplan udgør den strategiske ramme for indsatsen på EU-plan, blev Kommissionen op-

fordret til snarest muligt at fremlægge et forslag til revision af mandatet for Det Europæiske Over-

vågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA). Målet med revisionen er at sikre, at

agenturet kan spille en større rolle i håndteringen af nuværende og fremtidige udfordringer.

Kommissionens forslag vil bl.a. medføre, at agenturet skifter navn til det lidt mere mundrette Den

Europæiske Unions Narkotikaagentur (EUDA) og indebærer en målrettet revision af mandatet.

Formålet med revisionen er også, at agenturet kan reagere effektivt på nye udfordringer, yde bedre

støtte til medlemslandene og bidrage positivt til udviklingen på internationalt plan.

Fra dansk side anerkender vi både baggrunden for og formålet med forslaget. Vi er derfor overord-

net set positive. Men da forhandlingerne kun lige er gået i gang, er det for tidligt at lægge sig ende-

ligt fast på en holdning.

Udvalget vil snarest muligt få oversendt et grund- og nærhedsnotat om forslaget.

b) Tidlig orientering omkring den kommende revision af direktiverne omkring blod,

væv og celler

Sundhedsministeren:

Der forventes et forslag fra Kommissionen om revision af direktiverne for

blod, væv og celler. Direktiverne regulerer bl.a. kravene til blodbanker og sædbanker. Revisionen

forventes at blive fremsat i første halvår af 2022. Baggrunden for den er en evalueringsrapport,

som Kommissionen udgav i oktober 2019. Evalueringen viste overordnet set, at de gældende di-

rektiver har bidraget til at forbedre sikkerheden og kvaliteten af blod, væv og celler i EU. Men eva-

lueringen viste samtidig, at der er områder, som kan forbedres.

Vi kender endnu ikke det konkrete indhold af forslaget. Vi regner dog med, at forslaget bl.a. vil fo-

kusere på fire områder, som også blev fremhævet i evalueringen:

•

At sikre, at reglerne kan følge med den videnskabelige og teknologiske udvikling.

Side 909

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

•

At lære af erfaringerne fra covid-19 med henblik på at kunne håndtere smitsomme syg-

domme.

At skabe rammer for den øgede kommercialisering og globalisering af sektoren.

At fjerne en række tekniske bestemmelser fra lovgivningen, hvilket vil gøre det nemmere

og hurtigere at opdatere standarderne på området.

Fra et dansk perspektiv er det positivt, hvis der med forslaget bliver skabt mere fleksible rammer,

som tager højde for den videnskabelige og teknologiske udvikling på området. Det vil skabe en

større fleksibilitet til at indføre nye, innovative produkter til gavn for patienterne.

Vi ser derfor frem til at modtage forslaget fra Kommissionen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 910

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

Punkt 3. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3863 (indre anliggender) den 28. marts 2022

Udlændinge- og integrationsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Europæisk koordinering for modtagelse af flygtninge fra Ukraine

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3863

–

bilag 1 (samlenotat)

Udlændinge- og integrationsministeren:

Jeg deltager i næste uge i et ekstraordinært rådsmøde

for retlige og indre anliggender indkaldt af det franske formandskab. Baggrunden er selvfølgelig

udviklingen i og omkring Ukraine.

Rådsmødedagsordenen foreligger endnu ikke i en endelig udgave, men det er forventningen, at

formandskabet vil lægge op til en drøftelse af europæisk koordinering af modtagelse af flygtninge

fra Ukraine.

a) Implementering af materiel og finansiel støtte til medlemsstaterne

Udlændinge- og integrationsministeren:

Vi befinder os i en ekstremt alvorlig situation. Millioner

er blevet fordrevet og fordrives fortsat og søger beskyttelse i EU. Mange ukrainere har søgt mod

Danmark de sidste uger.

Danmark og EU har et særligt ansvar, og regeringen har gjort det klart, at vi selvfølgelig er klar til at

hjælpe fordrevne ukrainere, for vi skal selvfølgelig løfte vores rimelige andel af ansvaret. Vores dør

står åben, men vi har også gjort det klart, at der står en myndighedsperson i døren, som registrerer

folk.

Samtidig er der lande i EU, hvis modtagekapacitet er overbelastet. Her tænker jeg især på Polen,

der har modtaget over 2 millioner ukrainere. Derfor har der været stor efterspørgsel på hurtig og

fleksibel finansiel støtte, især for at kunne opretholde den nødvendige modtagekapacitet i Polen.

Vi skal nu sikre, at vi i EU står sammen om at hjælpe de lande, der anmoder om finansiel og mate-

riel støtte. Det arbejder vi løbende for, og der er allerede gode finansieringsmuligheder

under EU’s

eksisterende fonde. Samtidig står Danmark også klar til at hjælpe. Krisen i Ukraine er en krise i

vores eget nærområde, og derfor har vi også et helt særligt ansvar for at træde til med hjælp og

beskyttelse. Vi følger derfor situationen og de humanitære behov meget tæt.

Indtil nu er godt en halv mio. kr. afsat til at imødekomme de humanitære og akutte behov i Ukraine

og nabolandene. Hjælpen går via FN, Internationalt Røde Kors samt danske ngo’er

og deres inter-

nationale partnere, og vi har også meldt ud, at vi er klar med yderligere hjælp om nødvendigt.

Side 911

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

b) Overvågning og koordinering af rejser inden for EU

Udlændinge- og integrationsministeren:

Et tæt og velkoordineret EU-samarbejde er nødvendigt

for at sikre en så organiseret og forsvarlig håndtering af situationen som muligt. EU har derfor alle-

rede etableret flere koordinationsfora, hvor danske eksperter og eksperter fra EU’s medlemslande,

Kommissionen og EU’s agenturer mødes flere gange om ugen og koordinerer forskellige indsatser.

Vi ser allerede nu, at der etableres transportsystemer, som giver ukrainerne mulighed for at bevæ-

ge sig fra Ukraines nabolande videre ind i EU. Det er vigtigt, at denne transport kan ske så ordent-

ligt som muligt, f.eks. via offentlige, gratis togforbindelser.

Herudover påhviler det også EU at tage særlige forholdsregler over for sårbare, bl.a. børn. Samti-

dig skal enhver EU-koordineret indsats være baseret på identificerede behov. Det er hele denne

koordinationsindsats, som vi skal drøfte.

Søren Søndergaard:

Er der eksempler på uledsagede flygtningebørn, og er der nogen særlig me-

kanisme til at tage sig af det? Vi begynder at høre rygter om risiko for trafficking, og det behøver

ikke at være forbundet med, at flygtningebørnene er uledsagede, men der er dog en risiko. Har det

været oppe i diskussionen, og har der været talt om, hvad man kunne gøre?

Kan ministeren knytte et par ord til diskussionen om både fordelingen og omfordelingen af flygtnin-

ge? Der var et eksempel ved en grænseovergang, hvor flygtninge blev opfordret til at tage med en

bus til Portugal. Det afspejler situationens tragiske alvor, at folk på et kvarter eller en halv time skal

afgøre, hvor de skal forsøge at komme hen i verden. Det er fint, at nogle byder sig til og at folk kan

komme væk, men det er måske ikke så fint, at folk skal træffe valget så hurtigt. Der skal i hvert fald

også være mulighed for at ændre sit valg senere, og det hænger sammen med spørgsmålet om

muligheden for omfordeling på et senere tidspunkt. Det kan godt være, at folk tager en bus til Por-

tugal af frygt for, at russerne kommer over den grænse, de står ved, eller bomberne kommer, men

senere opdager de, at de havde en fætter i f.eks. Berlin, Stockholm eller København.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Cirka halvdelen af dem, der har krydset Ukraines

grænse ind i Europa, er børn. Det er ret voldsomt. Der er også en del uledsagede børn imellem.

Jeg har læst artikler om trafficking, kidnapning af børn og kvinder til prostitution, måske i Rusland

eller i Europa. Jeg kan også forstå, at de polske myndigheder mener, at situationen er under kon-

trol, men de appellerer til, at man kun henter nogen man kender, i det omfang man tager til Polen

for at hente nogen. De er ikke så glade for folk, der kører rundt i tomme minibusser og spørger, om

folk vil med

–

heller ikke selv om det er af et godt hjerte. Jeg er også glad for, at både Røde Kors

og Dansk Flygtningehjælp herhjemme har bakket op om, at det sidste vi har behov for, er en kao-

tisk situation.

Der er desværre også altid kriminelle organisationer, der udnytter, at der er store migrations-

strømme. Denne migrantstrøm er særligt udsat, fordi der ikke er så mange mænd i den. Det er

primært kvinder og børn på grund af den ukrainske regerings politik, hvor mænd mellem 18 og 60

år ikke må forlade Ukraine. I Danmark har Udlændingestyrelsen og Røde Kors et rimeligt velafprø-

vet setup til at håndtere uledsagede flygtningebørn. Men man kan selvfølgelig godt frygte lidt for,

Side 912

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

hvordan situationen er andre steder i Europa, også i nogle af de lande, som er under et voldsom-

mere pres end Danmark.

Jeg har været i dialog med min polske

kollega, indenrigsminister Mariusz Kamiński,

for at høre,

hvad de polske myndigheders vurdering er af, hvor folk gerne vil hen. Langt de fleste vil gerne blive

i Polen for at være tæt på Ukraine. Jeg tror måske også, at der er noget psykologisk i, at jo længe-

re væk man tager, jo mere anerkender man, at man er fordrevet. Mens man i højere grad har en

forståelse af, at man skal hjem igen, hvis man bare lige er ovre på den anden side af grænsen. Det

har vi set i andre fordrivelseskriser. Men de har også lært os, at den sekundære migration begyn-

der, hvis konflikterne trækker ud, og håbet om at kunne vende hjem til sin egen lejlighed er væk.

Så begynder folk at overveje, hvor de vil hen, og min polske kollega sagde, at folk nævner Skandi-

navien, Benelux, Tyskland, Østrig, Italien, Spanien og Portugal. Ikke Baltikum, for man vil ikke tæt-

tere på Moskva. Jeg vil jo mene, at Baltikum er lige så sikkert. Det er en NATO-medlemsstat, men

man kan godt forstå den psykologiske mekanisme. Folk tager ikke østpå, de tager vestpå eller

nordpå.

Vi har sagt, og jeg tror, at jeg kommer til at gentage det på mandag, at vi gerne vil tage vores

andel af opgaven. Vi betragter Danmark som et nærområde, men diskussionerne må også tage

afsæt i identificerede behov. Vi må starte med at spørge de lande, der er underlagt det største

pres, hvad deres behov er, og så prøve at imødekomme dem.

c) Modtagelse af flygtninge fra Moldova: overvågning af forpligtelser, operationel

gennemførelse

Udlændinge- og integrationsministeren:

Der foregår drøftelser i EU om, hvordan vi bedst kan

bistå Moldova, hvis modtagekapacitet er under et ekstraordinært pres, og som ikke er et EU-land.

Danmark har allerede bidraget med bl.a. en teltlejr og 25 mio. kr. til UNHCR (FN’s Flygtningeorga-

nisation) i Moldova.

Søren Søndergaard:

Er antagelsen, at man skal opbygge kapacitet i Moldova, eller at folk bare så

hurtigt som muligt skal videre? Moldova er jo i en ret kritisk situation. Det er ikke bare et spørgsmål

om, hvor mange flygtninge de har fået, men de er også i en kritisk situation, hvis man vurderer, at

Putins hær kan mere. Det er måske et af de steder, hvor den kunne ønske at gøre noget.

Udlændinge- og integrationsministeren:

Moldova har modtaget rigtig mange ukrainere, men er

også helt enormt benyttet som transitland. Folk rejser fra Moldova videre ind i Rumænien, og man-

ge derfra tager til Italien, hvor der er rigtig mange ukrainere i forvejen, eller længere vestpå.

Jeg er ret glad for, at Kommissionen selvfølgelig siger, at vi skal hjælpe de medlemsstater, der

grænser op til Ukraine, men at de også har et blik på Moldova. Det har dels nogle sikkerhedspoliti-

ske aspekter i sig, men det er også et af Europas fattigste lande, og vi kan selvfølgelig ikke have, at

sådan et lille, fattigt land skal bære en urimelig stor byrde. Derfor synes jeg, at det er helt på sin

plads, at Europa også diskuterer, hvad vores ansvar er over for Moldova.

Side 913

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 700: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22-3-22

25. europaudvalgsmøde 22/3 2022

d) Kontrol med de ydre grænser og sikkerhedsspørgsmål

Udlændinge- og integrationsministeren:

EU’s ydre grænser mod Ukraine er under et enormt

pres, og ukrainerne, der flygter fra Putins bomber, skal kunne søge mod EU. Samtidig skal vi fort-

sat sikre effektiv forvaltning af grænsepassager ved de ydre grænser med henblik på identitetsfast-

læggelse og sikkerhedstjek.

Derfor er det fra dansk side vigtigt, at der sikres tilstrækkelige ressourcer til opretholdelse af græn-

sekontrol, så der opretholdes de bedst mulige sikkerhedsforanstaltninger i denne ekstraordinære

situation. Ellers ville man kunne komme til at signalere, at der er fri adgang til EU igennem Ukraine.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 17.11.

Side 914