EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 703
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

1. september 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge-

Integrationsministeri

Kammeradvokaten

Proces-

skridt

Dom

Dato

05.09.23

C-689/21

Udlændinge- og Integrationsministeriet (forelagt af

Østre Landsret)

Emne: Fortabelse af statsborgerskab grundet mangelende

ophold i Danmark

Spørgsmål:

1. Er TEUF artikel 20 sammenholdt med EU-Chartrets artikel

7 til hinder for en medlemsstats ordning som den i hovedsagen

omhandlede, hvorefter statsborgerskab i denne medlemsstat

som udgangspunkt fortabes ex lege ved det fyldte 22. år for

personer, der er født uden for medlemsstaten, aldrig har boet

i medlemsstaten og heller ikke har opholdt sig i medlemsstaten

under forhold, der tyder på samhørighed med denne

medlemsstat, hvilket for personer, der ikke også har

statsborgerskab i en anden medlemsstat, medfører fortabelse

af deres status som unionsborger og de dertil knyttede

rettigheder, når henses til, at det følger af den i hovedsagen

omhandlede ordning,

a) at samhørighed med medlemsstaten navnlig antages at

foreligge ved samlet 1 års ophold i medlemsstaten,

b) at der, såfremt ansøgning om bevarelse af statsborgerskabet

indgives inden det fyldte 22. år, kan opnås tilladelse til at

beholde statsborgerskabet i medlemsstaten efter lempeligere

betingelser, og de kompetente myndigheder i den forbindelse

prøver følgerne af en fortabelse af statsborgerskab, og

c) at generhvervelse af et fortabt statsborgerskab efter det

fyldte 22. år alene kan ske ved naturalisation, hvorunder der

stilles en række krav, herunder om et uafbrudt ophold i

medlemsstaten af længere varighed, dog således at kravet til

længden af opholdet i nogen grad kan lempes for tidligere

statsborgere i medlemsstaten?

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

C-162/22

Lietuvos Respublikos generaline prokuratura

Spørgsmål:

Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af

personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den

elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt med artikel

7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for, at de kompetente

offentlige myndigheder anvender data, som er lagret af

udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, og som

kan tilvejebringe oplysninger om en brugers data og den

kommunikation, som denne har foretaget ved hjælp af et

elektronisk kommunikationsmiddel, i efterforskningen af

embedsmisbrug i forbindelse med korruption, uanset om der i

det konkrete tilfælde er givet adgang til de nævnte data med

henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af

alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed?

C-167/22

Kommission mod Danmark (max 25 timers parkering)

Påstande:

- Det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til den frie udveksling af

transportydelser som fastsat i artikel 1, 8 og 9 i Rådets og

Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1072/2009 ved at

begrænse den maksimale parkeringsvarighed på statsejede

rastepladser langs motorvejsnettet i Danmark til 25 timer.

- Kongeriget Danmark tilpligtes at betale sagens omkostninger.

T-525/20

ITD og Danske Fragtmænd mod Kommissionen

Emne:

Spørgsmål om annullation af Kommissionens afgørelse om

statsstøtte ydet til PostNord

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse C(2020) 3006 final af 12.

maj 2020 i statsstøttesag SA.52489 (2018/FC)

—

Danmark, og

i statsstøttesag SA.52658 (2018/FC)

—

Sverige (Påstået

statsstøtte til PostNord Logistics) annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes

omkostninger

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Erhvervsstyrelsen

Dom

07.09.23

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Beskæftigelsesminist

eriet

07.09.23

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Dom

13.09.23

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Interessent

Justitsministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

07.09.23

C-216/21

Asociatia “Forumul Judecatorilor din România”

Sagen vedrører:

1) Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol

(MSK), der blev oprettet ved Kommissionens

beslutning 2006/928/EF af 13. december 2006, anses

for en retsakt udstedt af en EU-institution som

omhandlet i artikel 267 TEUF, som kan fortolkes af

Den Europæiske Unions Domstol? Er indholdet,

karakteren og varigheden af MSK, der blev oprettet ved

Europa- Kommissionens beslutning 2006/928/EF af

13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet

for traktaten om Republikken Bulgariens og

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union, som

Rumænien undertegnede i Luxembourg den 25. april

2005? Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden

for rammerne af MSK, bindende for den rumænske

stat?

2) Kan princippet om domstolenes uafhængighed, der

er fastsat i artikel 19, [stk. 1], andet afsnit, i traktaten om

Den Europæiske Union (TEU), i artikel 47 i chartret

om grundlæggende rettigheder og i praksis fra Den

Europæiske Unions Domstol, med henvisning til

artikel 2 TEU, fortolkes således, at det også omfatter

procedurer vedrørende forfremmelse af aktive

dommere?

3) Tilsidesættes dette princip, såfremt der oprettes et

system for forfremmelse til den højere retsinstans

baseret udelukkende på en summarisk vurdering af

aktiviteten og adfærden, som foretages af en komité,

der består af præsidenten og dommere ved

retsinstansen med ansvar for retslig kontrol, og som

særskilt ud over den periodiske vurdering af dommere

også varetager vurdering af dommere med henblik på

deres forfremmelse og kontrol af deres domme?

C-701/21

Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE mod Europa-

Kommissionen, støttet af Mytilinaios AE

—

C-739/21

Omilos Epicheiriseon

Påstande:

—

Rettens dom i de forenede sager T-639/14 RENV,

T-352/15 og T-740/17 ophæves.

—

Sagen hjemvises, hvis nødvendigt, til Retten, med

henblik på at denne træffer afgørelse i sagen.

—

DEI AE tilpligtes at betale samtlige

sagsomkostninger.

C-822/21

Republikken Letland mod Kongeriget Sverige

Påstande:

Republikken Letland har nedlagt følgende påstande:

—Det

fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til

—artikel

14, stk. 3, i direktiv (1), for så vidt som

Kongeriget Sverige, ved at afvise at overføre bidrag

indbetalt af den lettiske filial af Nordea Bank AB,

beregnet for bidragsperioden i henhold til artikel 14,

stk. 3, i direktiv 2014/49/EU, til den lettiske

indskudsgarantifond, har handlet i strid med formålet

med direktiv 2014/49/EU og ikke har sikret den

effektive virkning af bestemmelserne i direktiv

2014/49/EU

—artikel

4, stk. 3, TEU, for så vidt som Kongeriget

Sverige, ved at afvise at overføre bidrag indbetalt af den

lettiske filial af Nordea Bank AB, beregnet for

bidragsperioden i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv

2014/49/EU, til den lettiske indskudsgarantifond,

udøver en negativ indflydelse på integrationen af det

indre marked og således skader den gensidige tillid

mellem Den Europæiske Unionsmedlemsstater, som er

en forudsætning for den grænseoverskridende

integration

Såfremt Domstolen fastslår, at Kongeriget Sverige har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 3,

i direktiv 2014/49/EU og artikel 4, stk. 3, TEU:

—Kongeriget

Sverige tilpligtes at bringe den

konstaterede tilsidesættelse til ophør, ved fra den

Energistyrelsen

O-sag

07.09.23

Finanstilsynet

O-sag

07.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

svenske indskudsgarantifond til den lettiske

indskudsgarantifond at overføre det samlede beløb af

bidrag indbetalt af den lettiske filial af Nordea Bank

AB, beregnet for bidragsperioden i henhold til artikel

14, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU

—Såfremt

artikel 14, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU skal

fortolkes strengt, angive bestemmelsens forenelighed

med formålet med direktiv 2014/49/EU og den

svenske indskudsgarantifonds forpligtelse til at

overføre bidrag indbetalt af den lettiske filial af Nordea

Bank AB til den lettiske indskudsgarantifond

—Kongeriget

Sverige

tilpligtes

betale

sagsomkostningerne.

C-128/22

NORDIC INFO

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 2, 4, 5, 27 og 29 i unionsborgskabsdirektiv

2004/38, der gennemfører artikel 20 og 21 TEUF,

fortolkes således, at de ikke er til hinder for en ordning

i en medlemsstat (in casu i henhold til artikel 18 og 22 i

Ministerieel Besluit van 30 juni 2020 houdende

dringende maatregelen om de verspreiding van het

coronavirus COVID-19 (ministeriel bekendtgørelse af

30. juni 2020 om hasteforanstaltninger til begrænsning

af spredning af COVID-19), som ændret ved

henholdsvis artikel 3 og 5 i ministeriel bekendtgørelse

af 10. juli 2020), der som en generel ordning:

–

pålægger belgiske statsborgere og deres

familiemedlemmer samt unionsborgere, der opholder

sig på belgisk område og deres familiemedlemmer, et

principielt udrejseforbud med hensyn til ikke

nødvendige rejser fra Belgien til lande inden for EU og

Schengenzonen, som i henhold til en farvekode

udarbejdet på grundlag af epidemiologiske data er

farvet røde,

–

pålægger ikke belgiske EU-borgere og deres

familiemedlemmer (uanset om de har opholdstilladelse

på belgisk område) indrejsebegrænsninger (såsom

karantæne og tests) med hensyn til ikke nødvendige

rejser fra lande inden for EU og Schengenzonen, som i

henhold til en farvekode udarbejdet på grundlag af

epidemiologiske data er farvet røde?

2. Skal artikel 1, 3 og 22 i Schengen-grænsekodeksen

fortolkes således, at de ikke er til hinder for en ordning

i en medlemsstat (in casu i henhold til artikel 18 og 22 i

ministeriel bekendtgørelse af 30. juni 2020 om

hasteforanstaltninger til begrænsning af spredning af

COVID-19, som ændret ved henholdsvis artikel 3 og 5

i ministeriel bekendtgørelse af 10. juli 2020), som

indeholder et udrejseforbud med hensyn til ikke

nødvendige rejser fra Belgien til lande inden for EU og

Schengenzonen og et indrejseforbud fra disse lande til

Belgien, som ikke alene kan kontrolleres og

sanktioneres men også håndhæves ex officio af

ministeren, borgmesteren og politimesteren?

C-135/22

Breyer mod Det Europæiske Forvaltningsorgan

for Forskning

Påstande:

1. Rettens dom af 15. december 2021 i sag T-158/19,

Breyer mod REA, ophæves, og Det Europæiske

Forvaltningsorgan for Forsknings (REA) afgørelse af

Udlændinge-

Integrationsministeri

Indenrigs-

Sundhedsministeriet

O-sag

07.09.23

Ministeriet

for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

07.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

17. januar 2019 [ARES (2019) 266593] annulleres i sin

helhed.

2. REA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-169/22 Groenland Poultry

Spørgsmål:

1) Skal artikel 47, stk. 1, i Kommissionens forordning

(EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) fortolkes

således, at tilfælde af »force majeure eller

ekstraordinære omstændigheder« også omfatter en

situation, hvor støttemodtageren mister brugsretten til

lejede aktiver, fordi lejeaftalen opsiges som følge af, at

ejeren af de udlejede aktiver (udlejeren) er insolvent?

2) Skal artikel 44, stk. 2, litra a), i Kommissionens

forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i lyset af

proportionalitetsprincippet fortolkes således, at

såfremt en støttemodtagers bedrift– i perioden, hvor en

forpligtelse, der er pålagt som betingelse for ydelse af

støtte, udføres

–

helt eller delvist overdrages til en

anden person, og denne anden støttemodtager, på

trods af, at vedkommende allerede har opfyldt en

betydelig del af den pågældende forpligtelse, indstiller

sin landbrugsvirksomhed, og det ikke er muligt for

efterfølgeren at overtage forpligtelsen, skal den person,

der overtog forpligtelsen [retteligt: støtten], da alene

tilbagebetale den støtte, som er ydet vedkommende

(for den periode vedkommende var støttemodtager),

eller tillige tilbagebetale den støtte, der er ydet til den

første støttemodtager?

3) Hvilke betingelser skal den nationale ret tage hensyn

til ved fortolkningen af artikel 44, stk. 2, litra a), i

Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15.

december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) med henblik på at afgøre, hvorvidt »det ikke

er muligt for efterfølgeren at overtage forpligtelsen«?

C-226/22

Nexive Commerve e.a.

Spørgsmål:

1) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, og

stk. 3, samt artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om

fællesregler for udvikling af Fællesskabets indre marked

for posttjenester og forbedring af disse tjenesters

kvalitet, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om

ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld

realisering af det indre marked for posttjenester i

Fællesskabet, fortolkes således, at de er til hinder for en

national lovgivning som den italienske (som fastsat i

artikel 1, stk. 65 og 66, i lov nr. 266 af 23.12.2005 og

artikel 65 i lovdekret nr. 50 af 24.4.2017, som ændret

og ophøjet til lov nr. 96 af 21.6.2017), hvorefter alene

Ministeriet

for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

O-sag

Dom

07.09.23

Transportministeriet

O-sag

Dom

07.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

virksomhederne inden for postsektoren, herunder

dem, som ikke leverer tjenester, der er omfattet af

befordringspligten, kan forpligtes til økonomisk at

bidrage til de driftsomkostninger, som afholdes af

forvaltningsmyndigheden for postsektoren, således at

det dermed bliver muligt at udelukke enhver form for

offentlig medfinansiering fra statens budget?

2) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, samt

artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for

udvikling af Fællesskabets indre marked for

posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af

direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af

det indre marked for posttjenester i Fællesskabet,

fortolkes således, at de driftsomkostninger, som kan

dækkes med bidrag fra de postbefordrende

virksomheder, også kan inkludere omkostningerne

vedrørende regulering af posttjenester, der ikke er

omfattet af befordringspligten, og de omkostninger,

som afholdes af strukturer, der varetager opgaver

vedrørende administration og politisk styring (de

såkaldte »horisontale« strukturer), hvis aktivitet ikke

direkte er rettet mod regulering af markederne for

posttjenester, men alligevel udgør et middel til udøvelse

af alle myndighedens institutionelle opgaver, hvorfor

de respektive omkostninger indirekte og delvist (efter

proportionale andele) kan henføres til postsektoren?

3) Er proportionalitetsprincippet, princippet om

forbud mod forskelsbehandling, artikel 9, stk. 2, andet

punktum, fjerde led, og tredje punktum, samt artikel 22

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af

15. december 1997 om fælles regler for udvikling af

Fællesskabets indre marked for posttjenester og

forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved

Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF

af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF

med henblik på fuld realisering af det indre marked for

posttjenester i Fællesskabet, til hinder for en national

lovgivning som den italienske (som fastsat i artikel 1,

stk. 65 og 66, i lov nr. 266 af 23.12.2005 og artikel 65 i

lovdekret nr. 50 af 24.4.2017, som ændret og ophøjet

til lov nr. 96 af 21.6.2017), hvorefter virksomhederne

inden for postsektoren forpligtes til at bidrage til

finansieringen af forvaltningsmyndigheden for

postsektoren, uden mulighed for at sondre mellem

leverandører af kurer- og eksprestjenester på den ene

side og befordringspligtige virksomheder på den anden

side, og derfor uden mulighed for at tage højde for den

forskellige intensitet af reguleringsaktiviteten, som den

nationale forvaltningsmyndighed udfører ved de

forskellige typer af posttjenester?

C-371/22

Spørgsmål:

1) Skal artikel 3, stk. 5 og stk. 7, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om

fælles regler for det indre marked for elektricitet og om

ophævelse af direktiv 2003/54/EF, der bestemmer, at

energikunders (mindre erhvervsdrivendes) rettigheder

ved skifte af energileverandør skal være i

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministerie

O-sag

07.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

C-71/21

overensstemmelse med princippet om, at privilegerede

kunder reelt let kan skifte leverandører, og at dette

skifte skal ske på en ikke-diskriminerende måde med

hensyn til priser, indsats og tid, fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for, at energikunden

pålægges en konventionalbod for at opsige aftalen om

levering af energi, der er indgået for en bestemt periode,

når kunden ønsker at skifte energileverandør, uanset

størrelsen af det lidte tab [(artikel 483, stk. 1, og artikel

484, stk. 1 og 2, ustawa z dnia 23 kwietnia 1964 r.

kodeks cywilny (lov af 23.04.1964, den civile lovbog)],

og uden at kriterierne for beregning og udmåling af en

sådan bod er specificeret i artikel 4j, stk. 3a i ustawa z

dnia 10 kwietnia 1997 r. prawo energetyczne

[(energiloven af 10.4.1997)]?

2) Skal artikel 3, stk. 5 og stk. 7, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om

fælles regler for det indre marked for elektricitet og om

ophævelse af direktiv 2003/54/EF, der bestemmer, at

energikunders (mindre erhvervsdrivende) rettigheder

ved skifte af energileverandør skal udøves på en ikke-

diskriminerende måde i forhold til priser, indsats eller

tid og overholde princippet om, at privilegerede kunder

reelt let kan skifte leverandører, fortolkes således, at

disse bestemmelser er til hinder for en sådan

fortolkning af aftalen, at der i tilfælde af førtidig

opsigelse af aftalen om levering af energi, der er indgået

med leverandøren for en bestemt periode, er mulighed

for at opkræve gebyrer fra kunderne (mindre

erhvervsdrivende), der de facto svarer til

omkostningerne ved den ikke-modtagne energi indtil

aftalens ophør i henhold til princippet »take or pay«?

Sofiyska gradska prokuratura

Spørgsmål:

1) Giver bestemmelserne i artikel 1, stk. 2 og 3, i

aftalen mellem Den Europæiske Union og

Republikken Island og Kongeriget Norge om

procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske

Unions medlemsstater og Island og Norge mulighed

for at udstede en ny arrestordre med henblik på

retsforfølgning mod en person, som en medlemsstat i

Den Europæiske Union har afvist at overgive på

grundlag af aftalens artikel 1, stk. 3, sammenholdt med

artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og

artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af

menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder?

2) Giver bestemmelserne i artikel 1, stk. 3, i aftalen

mellem Den Europæiske Union og Republikken

Island og Kongeriget Norge om procedurerne for

overgivelse mellem Den Europæiske Unions

medlemsstater og Island og Norge samt artikel 21, stk.

1, og artikel 67, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde og artikel 6 og artikel 45, stk.

1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder mulighed for, at en

medlemsstat, som har modtaget en arrestordre, træffer

fornyet afgørelse i en sag, hvor en anden medlemsstat

har afvist at overgive den samme person med henblik

på retsforfølgning i den samme sag, efter at den

eftersøgte har gjort brug af sin ret til fri bevægelse og

Justitsministeriet

O-sag

Dom

14.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

er flyttet fra den stat, hvor anmodningen om

udlevering blev afvist, til den stat, som har modtaget

den nye arrestordre?

C-508/21

Dansk Erhverv mod Kommissionen, pant i

P og C-

grænsebutikker

509/ 21 P Påstande:

1. Den appellerede doms konklusion ophæves.

2. Der afsiges dom i sag T-47/19, Danske Erhverv mod

Kommissionen, idet afsnit i den anfægtede afgørelse 1

annulleres.

3. Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale

omkostningerne i appelsagen.

4. Hver part og hver intervenient tilpligtes at bære deres

egne omkostninger i sagen i første instans

C-27/22

Volkswagen Group Italia et Volkswagen

Aktiengesellschaft

Spørgsmål:

1) Kan sanktioner for ukorrekt handelspraksis som

omhandlet i den nationale lovgivning til gennemførelse

af direktiv 2005/29/EF kvalificeres som administrative

sanktioner af strafferetlig karakter?

2) Skal artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er

til hinder for en national lovgivning, hvorefter en

administrativ bøde af strafferetlig karakter, som en

juridisk person er blevet pålagt for ulovlig adfærd i form

af ukorrekt handelspraksis, kan stadfæstes under en

retssag og blive endelig, såfremt samme person i

mellemtiden i en anden medlemsstat er blevet

domfældt ved en straffedom, som er blevet endelig, før

retsafgørelsen i søgsmålet til anfægtelse af den første

administrative bøde af strafferetlig karakter har fået

retskraft?

3) Kan bestemmelserne i direktiv 2005/29, navnlig

artikel 3, stk. 4, og artikel 13, stk. 2, litra e), begrunde

en fravigelse af forbuddet mod dobbelt strafforfølgning

(ne bis in idem), der er fastsat i artikel 50 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (efterfølgende inkorporeret i traktaten om

Den Europæiske Union ved artikel 6 TEU) og

Schengen-konventionens artikel 54?

C-83/22

Tuk Tuk Travel

Spørgsmål:

Skal artikel 169, stk. 1, TEUF og artikel 169, stk. 2, litra

a), TEUF og artikel 114, stk. 3, TEUF fortolkes således,

at de er til hinder for artikel 5 i direktiv 2015/2302om

pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, da

denne artikel blandt de bindende oplysninger, der skal

gives til den rejsende forud for aftaleindgåelsen, ikke

omfatter den i direktivets artikel 12 anerkendte ret til at

opsige aftalen om en pakkerejse inden dens begyndelse

med fuld refusion af alle betalinger i tilfælde af

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der i

væsentlig grad påvirker leveringen af pakkerejsen?

Er artikel 114 TEUF og 169 TEUF samt artikel 15 i

direktiv 2015/2302 til hinder for anvendelsen af

forhandlingsgrundsætningen og kongruensprincippet,

som er fastsat i artikel 216 og artikel 218, stk. 1, i Ley

de Enjuiciamiento Civil (lov om den civile retspleje,

herefter »civilprocesloven«), når disse processuelle

Udenrigsministeriet

Miljøministeriet

O-sag

Dom

14.09.23

Justitsministeriet

Rigsadvokaten

O-sag

Dom

14.09.23

Erhvervsministeriet

Transportministeriet

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministerie

O-sag

Dom

14.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

principper kan hindre den fulde beskyttelse af den

sagsøgende forbruger?

C-113/22

TGSS

Spørgsmål:

1. Skal det i Criterio de Gestión 1/2020

(forvaltningskriterium nr. 1/2020) af 31. januar 2020,

som er udstedt af Subdirección General de Ordenación

yAsistencia Jurídica (undergeneraldirektoratet for

juridisk planlægning og assistance) under INSS (det

nationale institut for social sikring, Spanien)

[...],omhandlede driftsorgans praksis, hvorefter der

altid gives afslag på det omtvistede tillæg til mænd, og

disse således bliver tvunget til at gøre deres rettighed

gældende ved domstolene, således som det er tilfældet

for sagsøgeren i den foreliggende sag, i henhold til

Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om

gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling

af mænd og kvinder med hensyn til social sikring anses

for en anden slags administrativ tilsidesættelse heraf

end den ved lov fastsatte tilsidesættelse, der blev

fastslået i Den Europæiske Unions Domstols dom af

12. december 2019, WA (sag C-450/2018), således at

denne administrative tilsidesættelse isoleret set udgør

en forskelsbehandling på grundlag af køn, henset til at

princippet om ligebehandling i henhold til direktivets

artikel 4 indebærer, at der ikke finder nogen

forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken

direkte eller indirekte, og at medlemsstaterne i henhold

til dets artikel 5 træffer de nødvendige foranstaltninger

til ophævelse af administrativt eller ved lov fastsatte

bestemmelser, som er i modstrid med princippet om

ligebehandling?

2. Alt afhængig af besvarelsen af det foregående

spørgsmål, og under hensyntagen til direktiv 79/7

(navnlig artikel 6 heri samt ækvivalensprincippet og

effektivitetsprincippet i forbindelse med de retlige

konsekvenser af en tilsidesættelse af EU-retten), skal

det tidspunkt, hvor den retslige anerkendelse af

tillægget får retsvirkninger, da være tidspunktet for

ansøgningen (med 3 måneders tilbagevirkende kraft),

det tidspunkt, hvor WA-dommen blev afsagt eller

offentliggjort, eller tidspunktet for den begivenhed, der

udløste tildelingen af de ydelser ved varig

uarbejdsdygtighed, som det omtvistede tillæg vedrører?

3. Alt afhængig af besvarelsen af de foregående

spørgsmål, og under hensyntagen til det gældende

direktiv

(navnlig

artikel

heri

samt

ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet i

forbindelse med de retlige konsekvenser af en

tilsidesættelse af EU-retten), er der da grundlag for en

erstatning, som afhjælper skaden, og som har

afskrækkende virkning, når det tages i betragtning, at

den lidte skade ikke bliver afhjulpet fuldt ud ved

fastlæggelsen af det tidspunkt, hvor den retslige

anerkendelse af tillægget får retsvirkninger, og skal

sagsomkostningerne og advokatsalærerne i forbindelse

med sagens behandling ved Juzgado de lo Social

(domstol i arbejds- og socialretlige sager) og ved denne

afdeling for arbejdsret under alle omstændigheder

medregnes som en del af skadeserstatningen?

Miljøministeriet

O-sag

Dom

14.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

C-115/22

NADA e.a.

Spørgsmål:

I. Er oplysningen om, at en bestemt person har

overtrådt visse antidopingregler og som følge af denne

overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og

internationale) konkurrencer, en »helbredsoplysning«

som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om

beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (herefter »den generelle forordning om

databeskyttelse«)?

II. Er den generelle forordning om databeskyttelse

–

navnlig henset til artikel 6, stk. 3, andet afsnit, heri– til

hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken

navnene på de personer, der er berørt af USK’s

afgørelse, varigheden af udelukkelsen og grundene

hertil offentliggøres, uden at det er muligt at udlede

helbredsoplysninger om den registrerede? Spiller det i

den forbindelse en rolle, at der i henhold til den

nationale ordning kun kan ses bort fra offentliggørelse

af disse oplysninger over for offentligheden, såfremt

den registrerede er en motionsidrætsudøver, en

mindreårig person eller en person, der ved meddelelse

af oplysninger eller andre informationer i væsentligt

omfang har bidraget til at afsløre potentielle

overtrædelser af antidopingregler?

III. Kræver den generelle forordning om

databeskyttelse

–

navnlig henset til principperne i

artikel 5, stk. 1, litra a) og litra c), heri

–

før

offentliggørelsen under alle omstændigheder, at der

foretages en interesseafvejning for så vidt angår på den

ene side den registreredes personlige interesser, der

berøres af en offentliggørelse, og på den anden side

offentlighedens interesse i at få oplysninger om en

idrætsudøvers overtrædelse af antidopingregler?

IV. Er oplysningen om, at en bestemt person har

overtrådt visse antidopingregler og som følge af denne

overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og

internationale) konkurrencer, en behandling af

personoplysninger vedrørende straffedomme og

lovovertrædelser som omhandlet i artikel 10 i den

generelle forordning om databeskyttelse?

V. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:

Er USK, der er oprettet i henhold til § 8 i ADBG 2021,

en offentlig myndighed som omhandlet i artikel 10 i

den generelle forordning om databeskyttelse?

C-234/22

Roheline Kogukond e.a.

Spørgsmål:

1.1. Skal oplysninger såsom oplysningerne om

placeringen af den statistiske skovbestands permanente

observationsarealer kvalificeres som miljøoplysninger

som omhandlet i miljøoplysningsdirektivets artikel 2,

nr. 1), litra a) eller b)?

1.2. Såfremt der i henhold til besvarelsen af det første

spørgsmål er tale om miljøoplysninger:

1.2.1. Skal miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1,

litra d), da fortolkes således, at materiale under

udarbejdelse eller ufærdige dokumenter og data også

Miljøministeriet

O-sag

14.09.23

Ministeriet

for

Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Miljøministeriet

O-sag

14.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

omfatter oplysninger om placeringen af den statistiske

skovbestands permanente observationsarealer?

1.2.2. Skal miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2,

litra a), fortolkes således, at den i denne bestemmelse

fastsatte betingelse

–

at lovgivningen stiller krav om en

fortrolig behandling

–

er opfyldt, hvis kravet om

fortrolighed ikke er fastsat for en konkret type

oplysninger, men fremgår af en fortolkning af en

bestemmelse i en retsakt af generel karakter såsom lov

om offentlige oplysninger eller lov om statslige

statistikker?

1.2.3. Skal der konstateres en faktisk ugunstig

indvirkning på statens internationale forbindelser, idet

denne indvirkning muliggøres af udleveringen af de

anmodede

oplysninger,

for

miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra b),

finder anvendelse, eller er det tilstrækkeligt, at der

konstateres en risiko for dette?

1.2.4. Berettiger den i miljøoplysningsdirektivets artikel

4, stk. 2, litra h), anførte grund »beskyttelsen af det

miljø, oplysningerne vedrører« en begrænsning af

adgangen til miljøoplysninger for at sikre den statslige

statistiks pålidelighed?

1.3. Såfremt oplysninger såsom oplysningerne om

placeringen af den statistiske skovbestands permanente

observationsarealer i hovedsagen i henhold til

besvarelsen af det første spørgsmål ikke er

miljøoplysninger, skal en anmodning om sådanne

oplysninger da anses for en anmodning om adgang til

oplysninger

som

omhandlet

miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 1), litra b), idet

denne anmodning skal behandles i henhold til artikel 8,

stk. 2?

1.4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende,

skal oplysninger såsom oplysningerne om placeringen

af den statistiske skovbestands permanente

observationsarealer i hovedsagen da anses for

oplysninger om de fremgangsmåder for analyser,

prøveudtagninger og forbehandling af prøver, der er

anvendt ved tilvejebringelse af oplysningerne som

omhandlet i miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 2?

1.5.1. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares

bekræftende, kan den adgang til sådanne oplysninger,

der omhandles i miljøoplysningsdirektivets artikel 8,

stk. 2, da begrænses af nogen tungtvejende grund, som

følger af national lovgivning?

1.5.2. Kan en afvisning af at udlevere oplysningerne på

grundlag af miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 2,

mildnes, f.eks. af foranstaltninger, hvorved forsknings-

og udviklingsinstitutioner eller rigsrevisionen gives

adgang til de anmodede oplysninger med henblik på en

kontrol?

1.6. Kan en afvisning af at udlevere oplysninger såsom

oplysningerne om placeringen af den statistiske

skovbestands permanente observationsarealer i

hovedsagen begrundes med formålet om at sikre

miljøoplysningernes kvalitet som omhandlet i

miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 1?

1.7. Udgør 21. betragtning til miljøoplysningsdirektivet

et retsgrundlag for at udlevere oplysninger om

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

placeringen af den statistiske skovbestands permanente

observationsarealer?

C-246/22

Staatsanwaltschaft Köln et Bundesamt für

Güterverkehr

Spørgsmål:

Udgør transporten af tomme containere til [læsning]

henholdsvis til [losning] en

uadskillelig del af transporten af læssede containere,

således at transporten af

tomme containere er omfattet af den privilegerede

status, som transporten af

læssede containere har, fordi de sidstnævnte er

undtaget fra bestemmelserne om

cabotagekørsel i forbindelse med kombineret transport

C-436/22

ASCEL

Spørgsmål:

Idet formålet med enhver foranstaltning, der er

vedtaget af en medlemsstat i henhold til direktivet, i

overensstemmelse med dens artikel 2, stk. 2, bør være

at bidrage til at opretholde eller genoprette en gunstig

bevaringsstatus for dyrearter af fællesskabsbetydning,

såsom ulven (lupus canis)

[1] Er bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, artikel 4, 11,

12, 14, 16 og 17 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter til hinder for, at en regional lov (Ley 4/1996, de

12 de julio, de Caza de Castilla y León (lov nr. 4/1996

af 12.7.1996 om jagt i Castilla og León) og senere Ley

4/2021, de 1 de julio, de Caza y de Gestión Sostenible

de los Recursos Cinegéticos de Castilla y León (lov nr.

4/2021 af 1.7.2021 om jagt og bæredygtig forvaltning

af jagtressourcerne i Castilla og León)) erklærer ulven

for en vildtart, der må jages, og det følgelig er tilladt

regionalt at udnytte ulve i jagtområder i sæsonerne

2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022, når dens

bevaringsstatus er ugunstig/utilstrækkelig ifølge den

rapport for den seksårige periode 2013-2018, som

Spanien forelagde Europa-Kommissionen i 2019, og

hvorfor staten (medlemsstaten, jf. habitatdirektivets

artikel 4) inkluderede alle de spanske ulvebestande på

listen over vilde arter under en særlig

beskyttelsesordning og det spanske katalog over truede

arter og også gav streng beskyttelse til bestandene nord

for Duero?

[2] Er det foreneligt med dette formål, at der ydes ulven

forskellig beskyttelse, alt efter om den befinder sig nord

eller syd for Duero-floden, når

–

idet der tages hensyn

til, at i) denne sondring videnskabeligt set aktuelt er

uhensigtsmæssig, ii) at vurderingen af ulvens

bevaringstilstand i de tre regioner, hvor den befinder

sig i Spanien, Alperne, Atlanterhavet og Middelhavet, i

perioden 2013-2018 er ugunstig, iii) at ulven er en art,

der er undergivet streng beskyttelse i stort set alle

medlemsstater og navnlig, på grund af det delte

område, i Portugal, og iv) EU-Domstolens praksis om

det naturlige udbredelsesområde og det territoriale

anvendelsesområde der skal tages i betragtning ved

vurderingen af ulvens bevaringsstatus,

–

det i højere

grad er i overensstemmelse med nævnte direktiv, ikke

mindst bestemmelserne i artikel 2, stk. 3, at ulven

Transportministeriet

O-sag

Dom

14.09.23

Miljøministeriet

O-sag

14.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

indgår, uden at sondre mellem området nord for Duero

og området syd for Duero, i bilag II og IV, således at

dens indfangning eller drab kun ville være mulig, når

der ikke er nogen anden brugbar løsning i henhold til

og i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i

artikel 16?

I tilfælde af, at sondringen [efter om ulven befinder sig

nord eller syd for Duero] anses for at være berettiget,

[3] Omfatter begrebet »udnyttelse« i direktivets artikel

14 udnyttelse af denne art til jagt, dvs. jagten på den, i

betragtning af artens særlige betydning (den er

prioriteret i de øvrige territoriale områder), idet det

hidtil har været tilladt at jage den, og da dens status i

perioden 2013-2018 er blevet vurderet som ugunstig?

[4] Er det foreneligt med direktivets artikel 14, at ulven

nord for Duero ved lov erklæres for en vildtart, der må

jages (artikel 7 i og bilag I til lov nr. 4/1996 af 12.7.1996

om jagt i Castilla og León og artikel 6 i og bilag I til lov

4/2021 af 1.7.2021 om jagt og bæredygtig forvaltning

af jagtressourcerne i Castilla og León), og at der

godkendes en plan om regional udnyttelse af ulve i

jagtområderne nord for Duero-floden for sæsonerne

2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022, uden at der

foreligger data, der vil gøre det muligt at vurdere, om

den overvågning, der er fastsat i direktivets artikel 11,

er gennemført, uden optælling af populationen siden

2012-2013

uden

tilstrækkelig,

objektiv,

videnskabelig og aktuel information om ulvens tilstand

i de administrative sagsakter, der har tjent som grundlag

for udarbejdelsen af den regionale udnyttelsesplan, når

vurderingen af ulvens bevaringsstatus i perioden 2013-

2018 i de tre regioner, hvor den befinder sig i Spanien,

Alperne, Atlanterhavet og Middelhavet, er ugunstig?

[5] Følger det af bestemmelserne i habitatdirektivets

artikel 4, 11 og 17, at derapporter, der skal tages i

betragtning ved fastlæggelsen af ulvens bevaringsstatus

(aktuelle og reelle bestandsniveau, aktuelle geografisk

udbredelse, reproduktionsindeks osv.) er dem, der

udarbejdes af medlemsstaten hvert sjette år eller om

nødvendigt inden for en kortere periode gennem et

videnskabeligt udvalg som det, der blev oprettet ved

Real Decreto 139/2011 (kongeligt dekret nr.

139/2011), idet der tages hensyn til, at ulvenes bestande

findes inden for forskellige selvstyrende regioners

områder, og at det er nødvendigt at foretage en

evaluering af foranstaltningerne for en lokal bestand »i

større målestok«, jf. Domstolens dom af 10. oktober

2019 i sag C-674/17?

C-568/21

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Spørgsmål:

Skal Dublinforordningens artikel 2, litra l), fortolkes

således, at et diplomatisk kort, der er udstedt af en

medlemsstat i henhold til Wienerkonventionen om

diplomatiske forbindelser, er en opholdstilladelse i

denne bestemmelses forstand?

C-47/22

Apotheke B.

Spørgsmål:

1. a) Skal artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv 2001/83

fortolkes således, at det krav, der fremgår af denne

bestemmelse, også er opfyldt, hvis

–

som det er tilfældet

i hovedsagen

–

indehaveren af en forhandlingstilladelse

Udlændinge-

Integrationsministeri

O-sag

Dom

21.09.23

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

aftager lægemidler fra andre personer, som i henhold til

de nationale retsforskrifter også har tilladelse eller

bemyndigelse til at udlevere lægemidler til forbrugerne,

men ikke selv er indehaver af en sådan tilladelse, eller

som i henhold til dette direktivs artikel 77, stk. 3, er

fritaget fra pligten til at opnå en sådan tilladelse, og de

pågældende lægemidler kun aftages i ringe omfang?

b) Såfremt det første spørgsmål, litra a), besvares

benægtende, er det da relevant for opfyldelsen af det i

artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv 2001/83 omhandlede

krav, om de lægemidler, der er aftaget som i

hovedsagen og som beskrevet i det første spørgsmål,

litra a), kun udleveres til personer, som i henhold til

dette direktivs artikel 77, stk. 2, har tilladelse eller

bemyndigelse til at udlevere lægemidler til forbrugerne,

eller også til personer, som selv er indehavere af en

forhandlingstilladelse?

2. a) Skal artikel 79, litra b), samt artikel 80, litra g),

sammenholdt med kapitel 2.2 i vejledningen fortolkes

således, at personalekravene også er opfyldt, hvis den

ansvarlige person, som det er tilfældet i hovedsagen, er

(fysisk) fraværende fra virksomheden i en periode på

fire timer, men kan kontaktes telefonisk i denne

periode?

b) Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 79

og artikel 80, litra g), sammenholdt med kapitel 2.3, stk.

1, i vejledningen, fortolkes således, at personalekravene

i henhold til disse bestemmelser henholdsvis

vejledningen er opfyldt, hvis

–

som det er tilfældet i

hovedsagen

–

de medarbejdere, der er til stede i

virksomheden under den ansvarlige persons fravær

som beskrevet i det andet spørgsmål, litra a), navnlig

under en inspektion foretaget af medlemsstatens

kompetente myndighed, ikke er i stand til selv at kunne

give oplysninger om de relevante skriftlige procedurer

for deres respektive ansvarsområder?

c) Skal direktiv 2001/83, og navnlig direktivets artikel

79 og artikel 80, litra g), sammenholdt med kapitel 2.3 i

vejledningen, fortolkes således, at der ved vurderingen

af, om der er et tilstrækkeligt antal kompetente

medarbejdere til rådighed på alle niveauer i en

grossistvirksomhed, også

–

som det er tilfældet i

hovedsagen

–

skal tages hensyn til aktiviteter, der er

udlagt til tredjepersoner (eller aktiviteter, som udføres

af tredjepersoner på kontrakt), og er det nævnte

direktiv til hinder for, at der indhentes en sagkyndig

rapport til brug for denne vurdering, eller påbyder det

sågar, at der indhentes en sådan rapport?

3. Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 77,

stk. 6, og artikel 79, fortolkes således, at tilladelsen til at

udøve virksomhed som lægemiddelgrossist også skal

trækkes tilbage, hvis det konstateres, at et krav i

henhold til dette direktivs artikel 80 ikke er opfyldt, som

f.eks. i hovedsagen i forbindelse med aftagelse af

lægemidler i strid med det nævnte direktivs artikel 80,

stk. 1, litra b), men dette krav atter overholdes, i hvert

fald på det tidspunkt, hvor medlemsstatens kompetente

myndighed henholdsvis den involverede domstol

træffer sin afgørelse? Såfremt dette besvares

benægtende: Hvilke andre EU-retlige krav er der til

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

vurdering, navnlig, hvornår skal tilladelse (kun)

suspenderes i stedet for at trækkes tilbage?

C-116/22

Kommissionen mod Tyskland

Spørgsmål:

1. Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland

har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43 1 , idet

den ikke har udpeget 88 ud af 4606 lokaliteter, for

hvilke seksårsfristen i denne bestemmelse er udløbet,

som særlige bevaringsområder;

har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43, idet den

for 88 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke har

fastsat nogen bevaringsmålsætninger og i øvrigt ved

fastlæggelsen af bevaringsmålsætninger generelt og

strukturelt følger en praksis, der ikke opfylder de retlige

krav i denne bestemmelse

har tilsidesat artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/43, idet den

for 737 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke har

fastlagt nogen bevaringsforanstaltninger og i øvrigt ved

fastlæggelsen af bevaringsforanstaltninger generelt og

strukturelt følger en praksis, der ikke opfylder de retlige

krav i denne bestemmelse;

2. Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

C-139/22 mBank

Spørgsmål:

1. Skal artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 1 og 2, samt artikel

8 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om

urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler samt

effektivitetsprincippet fortolkes således, at det for at

anerkende et kontraktvilkår, som ikke er individuelt

forhandlet, som et urimeligt kontraktvilkår, er

tilstrækkeligt at fastslå, at indholdet af det pågældende

kontraktvilkår svarer til indholdet af en

standardkontraktbestemmelse, der er indført i registret

over urimelige klausuler?

2. Skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af

5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i

forbrugeraftaler fortolkes således, at bestemmelsen er

til hinder for en retslig fortolkning af nationale

bestemmelser, hvorefter et urimeligt kontraktvilkår

mister sin urimelige karakter, hvis forbrugeren kan

beslutte at opfylde sine kontraktlige forpligtelser på

grundlag af et andet kontraktvilkår, som er rimeligt?

3. Skal artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i Rådets

direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at

den erhvervsdrivende har en forpligtelse til at oplyse

enhver forbruger om aftalens væsentlige karaktertræk

og de risici, der er forbundet med aftalen, selv om den

specifikke forbruger har den relevante viden inden for

det pågældende område?

Skal artikel 3, stk. 1, artikel 6 [...][…] og artikel 7, stk.

1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om

urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes

således, at det i tilfælde, hvor flere forbrugere indgår

den samme aftale med en erhvervsdrivende, er muligt

at antage, at de samme kontrakt vilkår erurimelige over

for den ene forbruger og rimelige over for den anden,

og i givetfald kan en konsekvens heraf være, at aftalen

viser sig at være ugyldig for den ene forbruger, og at

Miljøministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

aftalen for den anden forbruger vil være gyldig, og at

denne forbrugere dermed pålægges alle forpligtelser,

der følger heraf?

C-143/22

ADDE e.a.

Spørgsmål:

Kan en udlænding, som indrejser direkte fra en stat, der

er part i den konvention, der blev undertegnet i

Schengen den 19. juni 1990, hvis der på de betingelser,

der er fastsat i kapitel II i afsnit III i forordning (EU)

2016/399, midlertidigt genindføres grænsekontrol ved

de indre grænser, nægtes indrejse i forbindelse med den

kontrol, der foretages ved den pågældende grænse, i

medfør af denne forordnings artikel 14, uden at direktiv

2008/115/EF finder anvendelse?

C-151/22

Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie

Spørgsmål:

1. Skal artikel 10, stk. 1, litra e), i direktiv 2011/95

fortolkes således, at forfølgelsesgrunden »politisk

anskuelse« også kan påberåbes af ansøgere, som blot

hævder at repræsentere og/eller ytre en politisk

mening, uden de under opholdet i oprindelseslandet og

siden under opholdet i modtagelseslandet har været i

søgelyset hos en aktør, der kan stå bag forfølgelse?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

og følgelig allerede en politisk mening er tilstrækkeligt

for en kvalificering som politisk anskuelse, hvilken

værdi skal styrken af denne politiske mening,

grundholdning eller anskuelse og udlændingens

interesse i de deraf følgende handlinger da tillægges i

forbindelse med behandlingen og vurderingen af en

asylansøgning, dvs. i forbindelse med prøvelsen af,

hvor realistisk den pågældende ansøgers påståede frygt

for forfølgelse er?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

gælder i så fald standarden om, at denne politiske

anskuelse skal være dybt rodfæstet, og hvis dette

besvares benægtende, hvilken standard skal da

anvendes og hvordan?

4. Såfremt der gælder den standard, at denne politiske

anskuelse skal være dybt rodfæstet, kan det da forventes

af en ansøger, som ikke dokumenterer, at den

pågældende repræsenterer en dybt rodfæstet politisk

anskuelse, at vedkommende efter at være hjemvendt til

sit oprindelsesland afstår fra at ytre sin politiske mening

for ikke at komme i søgelyset hos en aktør, der kan stå

bag forfølgelse?

C-164/22 Juan

Spørgsmål uofficiel dansk oversættelse:

Udsættelse af afgørelsen i appelsagen i afventning af

afgørelsen af den præjudicielle afgørelse.

2º Den Europæiske Unions Domstol forelægges

følgende præjudicielle spørgsmål1 Ja, i den foreliggende

sag foreligger der en situation med "bis in idem" i

CFREU's artikel 50 og gennemførelseskonventionens

artikel 54, fordi der er tale om de samme faktiske

omstændigheder, afhængigt af den rækkevidde, som

den europæiske retspraksis tillægger dette begreb, eller

tværtimod tilkommer det den forelæggende ret i

overensstemmelse med de principper, der er fastsat i

denne afgørelse, da der er tale om en samlet vedvarende

Justitsministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

Udlændinge-

Integrationsministeri

O-sag

Dom

21.09.23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

overtrædelse, herunder behovet for at omarbejde

sanktioner og fastsætte en sanktionsgrænse i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

2º For at forstå, at der ikke er nogen situation med "bis

in idem", fordi der ikke er nogen fuldstændig identitet

af fakta i overensstemmelse med de kriterier, der er

opstillet i denne beslutning: A) Ja, henset til

omstændighederne i den foreliggende sag, er de

begrænsninger i retsvirkningerne af domme afsagt af

andre EU-stater, der udtrykkeligt er fastsat i artikel 14,

stk. 2, i organisk lov nr. 7/2014 af 12. november 2014

om udveksling af strafferegisteroplysninger og

behandling af strafferetlige afgørelser i Den

Europæiske Union, som gennemfører EU-

lovgivningen, forenelige med Rådets rammeafgørelse

2008/675/RIA, af 24. juli 2008 om behandling af

domme

mellem

Den

Europæiske

Unions

medlemsstater i forbindelse med nye straffesager samt

med artikel 45 og 49, stk. 3, i EUFCCC og princippet

om gensidig anerkendelse af retsafgørelser inden for

EU. B) Ja, manglen på en procedure i spansk ret, der

tillader anerkendelse af europæiske udenlandske

domme, omarbejdning og tilpasning eller begrænsning

af sanktioner på en sådan måde, at det sikres, at de er

forholdsmæssige, når der foreligger en situation med en

udenlandsk dom, skal forkyndes i Spanien, idet der

henvises til handlinger, der er i et kontinuitets- eller

strafferetligt forhold til andre retter i Spanien, og for

hvilke der også er afsagt dom, er det i strid med artikel

45 og 49, stk. 3, i CFREU, sammenholdt med artikel 4,

stk. 4, i rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002

og artikel 8, stk. 1, og artikel 2 i Rådets rammeafgørelse

2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse

af princippet om gensidig anerkendelse på domme i

straffesager.

C-299/22

Tez Tour

Spørgsmål:

1. Skal myndighederne i afrejsestaten og/eller

ankomststaten have udsendt en officiel advarsel mod at

undlade unødvendig rejseaktivitet og/eller have

klassificeret bestemmelseslandet (og muligvis også

afrejselandet) som et risikoområde for, at det kan

antages, at der er indtruffet uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder på rejsedestinationen

eller i umiddelbar nærhed heraf i den i artikel 12, stk. 2,

første punktum, i direktiv (EU) 2015/2302

omhandlede forstand?

2. Skal der ved vurderingen af, om der foreligger

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder på

rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf på

tidspunktet for opsigelse af en aftale om en pakkerejse,

og om de væsentligt berører leveringen af pakkerejsen,

i) udelukkende tages hensyn til objektive

omstændigheder, dvs. en væsentlig indvirkning på

leveringen af pakkerejsen, der udelukkende skyldes

objektiv umulighed, og skal der derved forstås, at dette

udelukkende omfatter tilfælde, hvor aftalens opfyldelse

bliver både fysisk og retlig umulig, eller omfatter dette

ikke desto mindre også tilfælde, hvor aftalens

opfyldelse ikke er umulig, men (i denne sag på grund af

den velbegrundede frygt for at blive smittet med covid-

Justitsministeriet,

Transportministeriet

O-sag

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

19) bliver kompliceret og/eller uøkonomisk (for så vidt

angår de rejsendes sikkerhed, risiko for deres sundhed

og/eller liv, muligheden for at opfylde formålene med

ferierejsen), eller ii) skal subjektive faktorer, såsom at

voksne rejser sammen med børn under 14 år eller

tilhører en højrisikogruppe på grund af den rejsendes

alder eller sundhedstilstand osv., tillægges betydning?

Har den rejsende ret til at opsige aftalen om en

pakkerejse, hvis rejse til og fra bestemmelsesstedet som

følge af pandemien og dermed forbundne

omstændigheder efter den gennemsnitlige rejsendes

opfattelse bliver usikker, giver anledning til ulejlighed

for den rejsende eller fremkalder en velbegrundet frygt

hos den pågældende for en sundhedsmæssig risiko eller

risiko for at blive smittet med en farlig virus?

3. Har det forhold, at de omstændigheder, som den

rejsende gør gældende, allerede var indtruffet, eller i det

mindste allerede var forudsat/sandsynlige, da rejsen

blev bestilt retten, på nogen måde betydning for retten

til at opsige aftalen uden at betale et opsigelsesgebyr

(f.eks. ved at denne ret nægtes, at der anvendes

strengere kriterier for vurderingen af den negative

indvirkning på leveringen af pakkerejsen osv.)? Skal der

ved anvendelsen af kriteriet om rimelig forudsigelighed

i forbindelse med pandemien tages hensyn til, at selv

om WHO allerede havde udsendt oplysninger om

virussens spredning på det tidspunk, hvor

aftalen om pakkerejsen blev indgået, var det ikke desto

mindre vanskeligt at forudsige pandemiens forløb og

følger, at der ikke fandtes klare foranstaltninger til at

håndtere og kontrollere smitten eller tilstrækkelige data

om selve smitten, og at det var åbenbart, at der var sket

en stigning i smitteudviklingen fra tidspunktet for

rejsens bestilling og indtil opsigelsen heraf?

4. Omfatter begrebet »rejsedestinationen eller i

umiddelbar nærhed heraf« ved vurderingen af, om der

foreligger

uundgåelige

ekstraordinære

omstændigheder på rejsedestinationen eller i

umiddelbar nærhed heraf på tidspunktet for opsigelse

af en aftale om en pakkerejse, og om de væsentligt

berører leveringen af pakkerejsen, udelukkende

ankomststaten eller

–

under hensyntagen til de

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheders art,

dvs. en smitsom virusinfektion

–

også afrejsestaten og

steder, der er forbundet med ud- og hjemrejsen

(transitsteder, visse transportmidler osv.)?

C-301/22

An Bord Pleanála et Ireland and the Attorney

General

Spørgsmål:

Det første spørgsmål

a) Skal medlemsstater karakterisere og efterfølgende

klassificere samtlige vandområder uanset størrelse, og

gælder der nærmere bestemt noget krav om at

karakterisere og klassificere samtlige søer med et

topologisk overfladeareal på mindre end 0,5 km2?

b) I hvilket omfang ændrer dette forhold sig om

overhovedet for så vidt angår vandområder i et

beskyttet område?

Det andet spørgsmål

Såfremt spørgsmål 1a besvares bekræftende, kan den

kompetente myndighed da meddele tilladelse til et

Miljøministeriet

O-sag

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

projekt, der kan berøre vandområdet forud for, at det

karakteriseres og klassificeres?

Det tredje spørgsmål

Såfremt spørgsmål 1a besvares benægtende, hvad er

den kompetente myndighed da forpligtet til i

forbindelse med dens behandling af en ansøgning om

tilladelse, der potentielt berører et vandområde, der

ikke er karakteriseret og/eller klassificeret?

C-414/22

DocLX Travel Events

Påstande:

1. Skal artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015

om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer

fortolkes således, at den rejsende

–

uanset hvornår

vedkommende meddeler opsigelsen

–

i hvert fald har

ret til gebyrfri opsigelse, hvis de uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder, som berører

pakkerejsen væsentligt, faktisk var indtruffet på (det

planlagte) tidspunkt for rejsens begyndelse?

2. Skal artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015

om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer

fortolkes således, at den rejsende allerede har ret til

gebyrfri opsigelse, hvis det på tidspunktet for

meddelelsen af opsigelsen måtte forudses, at der ville

indtræffe

uundgåelige

ekstraordinære

omstændigheder?

C-582/22

Staatssecretaris van Financïen

Spørgsmål:

1. Skal artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i direktiv 2012/34/EU

fortolkes således, at en afgiftsordning også kan være en

gyldig klagegrund, hvis gyldighedsperioden for den

afgift, der efterprøves, allerede er udløbet (klage over

en såkaldt tidligere afgift)?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

skal artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i direktiv 2012/34/EU da

fortolkes således, at tilsynsorganet ved en ex

postkontrol af tidligere afgifter kan erklære disse

ugyldige med ex tunc-virkning?

3. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares

bekræftende, tillader fortolkningen af artikel 56, stk. 1,

6 og 9, i direktiv 2012/34/EU da en national

lovgivning, som udelukker muligheden for en ex post-

kontrol af tidligere afgifter med ex tunc-virkning?

4. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares

bekræftende, skal artikel 56, stk. 9, i direktiv

2012/34/EU da fortolkes således, at den kompetente

tilsynsmyndigheds afhjælpende foranstaltninger som

fastsat heri hvad angår de retlige følger principielt også

giver mulighed for at påbyde tilbagebetaling af afgifter,

som infrastrukturforvalteren har opkrævet ulovligt, selv

tilbagebetalingskravene

mellem

jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren kan

gøres gældende ved et civilt søgsmål?

5. Såfremt det første eller det andet spørgsmål besvares

benægtende, følger der da i alle tilfælde en ret til at

indgive klage over tidligere afgifter af artikel 47, stk. 1,

i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten

om Den Europæiske Union (TEU), hvis en

tilbagebetaling af ulovligt opkrævede tidligere afgifter

Justitsministeriet

Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen

O-sag

21.09.23

Skatteministeriet

O-sag

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 703: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 1/9-23

uden en klageafgørelse fra tilsynsorganet ifølge

Domstolens praksis i sagen CTL Logistics (dom af

9.11.2017, C-489/15, EU:C:2017:834) er udelukket i

henhold til de nationale civilretlige bestemmelser?