Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 707
Offentligt
Den 4. september 2023
MIM 80-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anven-
delser af 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol, ethoxyleret (octylphenolethoxylat,
OPE) og 4-nonylphenol, ethoxyleret (NPE) i produkter til medicinsk og veterinær
diagnostik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH) (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
ferne 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol, ethoxyleret (octylphenolethoxylat, OPE) og 4-nonylphenol,
ethoxyleret (NPE) i produkter til medicinsk og veterinær diagnostik i henhold til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver tilladelse til
fortsat anvendelse til den nederlandske virksomhed Prionics Lelystad B.V. på to fabrikker. Tilladel-
sen gives efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, til anvendelse af stofferne i en peri-
ode på 12 år fra solnedgangsdatoen. Forslaget blev drøftet på et møde i REACH-komitéen d. 21. juni
2023 og ventes til efterfølgende vedtagelse på møde i REACH-komitéen d. 14. september 2023. For-
slaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for er-
hvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelses-
niveauet. Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de
tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den
konkrete sag bekymringen ved anvendelserne af stofferne ikke relateret til eksponering for arbejds-
tagere eller mennesker via miljøet, men relateret til hormonforstyrrende effekter i miljøet af ned-
brydningsprodukterne octylphenol og nonylphenol. Udledning af octyl- og nonylphenol estimeres til
være 0 g og 0 g pr. år henholdsvis. Der findes ikke alternativer til den specifikke anvendelse af stof-
ferne. Regeringen agter på den baggrundat støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af 4-
(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol, ethoxyleret (octylphenolethoxylat, OPE) og 4-nonylphenol, ethoxyle-
ret (NPE) i produkter til medicinsk og veterinær diagnostik.
Forslaget er fremlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH). Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8.