Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 720
Offentligt
2748280_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
8. september 2023
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
Titel og kort sagsresumé
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transportministeriet
Erhvervsministeriet
Kammeradvokaten
Proces-
skridt
Dom
Dato
13.09.23
T-525/20
ITD og Danske Fragtmænd mod Kommissionen
Emne:
Spørgsmål om annullation af Kommissionens afgørelse om
statsstøtte ydet til PostNord
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse C(2020) 3006 final af 12.
maj 2020 i statsstøttesag SA.52489 (2018/FC)
Danmark, og
i statsstøttesag SA.52658 (2018/FC)
Sverige (Påstået
statsstøtte til PostNord Logistics) annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes
omkostninger
T-486/18
Danske Slagtermestre mod Kommissionen (hjemvist til
RENV
realitetsbehandling)
Emne:
Statsstøtte eller ej ved ændring af de danske betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber.
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2018 i
statsstøttesag SA.37433(2017/FC) notificeret under dokument
nr. C(2018) 2259 annulleres,
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Ascenza Agro og Afrasa mod Kommissionen
Emne:
Forbud mod skadelige pesticider i Danmark
Påstande:
Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgerne gives
medhold.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Klima-, Energi- og
Forsyningsministerie
t
Erhvervsministeriet
Miljøministeriet
MF
26.09.23
T-77/20
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Fødevareministeriet
Dom
27.09.23
1
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0002.png
Den anfægtede retsakt annulleres.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne.
C-321/21
Ryanair mod Kommissionen
P
Emne:
Den danske stats kompensation for skade som følge af
COVID-19 udbruddet til SAS (statsstøtte)
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 15. april 2020
om statsstøtte SA.56795 annulleres.
Europa-Kommissionen
tilpligtes
at
betale
sagsomkostningerne.
C-470/21
La Quadrature du Net e.a.
Spørgsmål:
1. Er civilstandsoplysninger i form af oplysninger om en IP-
adresse blandt de trafik- eller lokaliseringsdata, der principielt
skal gøres til genstand for en forudgående kontrol ved en
domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der træffer
bindende afgørelser?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende ønskes
det oplyst, om direktiv [2002/58] af 12. juli 2002 om
behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets
fred i den elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt
med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, i betragtning af den lave følsomhed af data, der
vedrører den civile identitet på brugerne, herunder deres
kontaktoplysninger, skal fortolkes således, at det er til hinder
for en national lovgivning, hvorefter en administrativ
myndighed skal indsamle disse data om de pågældende
brugeres IP-adresse uden en forudgående kontrol foretaget af
en domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der træffer
bindende afgørelser?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende ønskes
det oplyst, om direktiv [2002/58]
i betragtning af den lave
følsomhed af data, der vedrører den civile identitet [på
brugerne], af den omstændighed, at disse data alene kan
indsamles med henblik på at forhindre tilsidesættelser af
forpligtelser, der i national ret er præcist, indskrænkende og
udtømmende defineret, og af den omstændighed, at en
systematisk kontrol af adgangen til data om hver enkelt bruger
foretaget af en domstol eller en uafhængig administrativ enhed,
der træffer bindende afgørelser, vil skade opfyldelsen af den
samfundsopgave, der er overdraget den uafhængige
administrative myndighed, der er beføjet til at foretage denne
indsamling
er til hinder for, at denne kontrol foretages i
overensstemmelse med hensigtsmæssige retningslinjer, såsom
en automatisk kontrol, i givet fald under tilsyn af en intern
enhed i det pågældende organ, hvis embedsmænd, der
foretager indsamlingen, er uafhængige og upartiske?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Finansministeriet
Erhvervsministeriet
Kammeradvokaten
Dom
28.09.23
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
28.09.23
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
Titel og kort sagsresumé
Interessent
Sags-
type
Proces
-skridt
Dato
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0003.png
C-71/21
Sofiyska gradska prokuratura
Spørgsmål:
1) Giver bestemmelserne i artikel 1, stk. 2 og 3, i
aftalen mellem Den Europæiske Union og
Republikken Island og Kongeriget Norge om
procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske
Unions medlemsstater og Island og Norge mulighed
for at udstede en ny arrestordre med henblik på
retsforfølgning mod en person, som en medlemsstat i
Den Europæiske Union har afvist at overgive på
grundlag af aftalens artikel 1, stk. 3, sammenholdt med
artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og
artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af
menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder?
2) Giver bestemmelserne i artikel 1, stk. 3, i aftalen
mellem Den Europæiske Union og Republikken
Island og Kongeriget Norge om procedurerne for
overgivelse mellem Den Europæiske Unions
medlemsstater og Island og Norge samt artikel 21, stk.
1, og artikel 67, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde og artikel 6 og artikel 45, stk.
1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder mulighed for, at en
medlemsstat, som har modtaget en arrestordre, træffer
fornyet afgørelse i en sag, hvor en anden medlemsstat
har afvist at overgive den samme person med henblik
på retsforfølgning i den samme sag, efter at den
eftersøgte har gjort brug af sin ret til fri bevægelse og
er flyttet fra den stat, hvor anmodningen om
udlevering blev afvist, til den stat, som har modtaget
den nye arrestordre?
C-508/21
Dansk Erhverv mod Kommissionen, pant i
P og C-
grænsebutikker
509/ 21 P Påstande:
1. Den appellerede doms konklusion ophæves.
2. Der afsiges dom i sag T-47/19, Danske Erhverv mod
Kommissionen, idet afsnit i den anfægtede afgørelse 1
annulleres.
3. Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale
omkostningerne i appelsagen.
4. Hver part og hver intervenient tilpligtes at bære deres
egne omkostninger i sagen i første instans
C-27/22
Volkswagen Group Italia et Volkswagen
Aktiengesellschaft
Spørgsmål:
1) Kan sanktioner for ukorrekt handelspraksis som
omhandlet i den nationale lovgivning til gennemførelse
af direktiv 2005/29/EF kvalificeres som administrative
sanktioner af strafferetlig karakter?
2) Skal artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er
til hinder for en national lovgivning, hvorefter en
administrativ bøde af strafferetlig karakter, som en
juridisk person er blevet pålagt for ulovlig adfærd i form
af ukorrekt handelspraksis, kan stadfæstes under en
retssag og blive endelig, såfremt samme person i
mellemtiden i en anden medlemsstat er blevet
domfældt ved en straffedom, som er blevet endelig, før
retsafgørelsen i søgsmålet til anfægtelse af den første
Justitsministeriet
O-sag
Dom
14.09.23
Udenrigsministeriet
Miljøministeriet
O-sag
Dom
14.09.23
Justitsministeriet
Rigsadvokaten
O-sag
Dom
14.09.23
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0004.png
administrative bøde af strafferetlig karakter har fået
retskraft?
3) Kan bestemmelserne i direktiv 2005/29, navnlig
artikel 3, stk. 4, og artikel 13, stk. 2, litra e), begrunde
en fravigelse af forbuddet mod dobbelt strafforfølgning
(ne bis in idem), der er fastsat i artikel 50 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder (efterfølgende inkorporeret i traktaten om
Den Europæiske Union ved artikel 6 TEU) og
Schengen-konventionens artikel 54?
C-83/22
Tuk Tuk Travel
Spørgsmål:
Skal artikel 169, stk. 1, TEUF og artikel 169, stk. 2, litra
a), TEUF og artikel 114, stk. 3, TEUF fortolkes således,
at de er til hinder for artikel 5 i direktiv 2015/2302om
pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, da
denne artikel blandt de bindende oplysninger, der skal
gives til den rejsende forud for aftaleindgåelsen, ikke
omfatter den i direktivets artikel 12 anerkendte ret til at
opsige aftalen om en pakkerejse inden dens begyndelse
med fuld refusion af alle betalinger i tilfælde af
uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der i
væsentlig grad påvirker leveringen af pakkerejsen?
Er artikel 114 TEUF og 169 TEUF samt artikel 15 i
direktiv 2015/2302 til hinder for anvendelsen af
forhandlingsgrundsætningen og kongruensprincippet,
som er fastsat i artikel 216 og artikel 218, stk. 1, i Ley
de Enjuiciamiento Civil (lov om den civile retspleje,
herefter »civilprocesloven«), når disse processuelle
principper kan hindre den fulde beskyttelse af den
sagsøgende forbruger?
C-113/22
TGSS
Spørgsmål:
1. Skal det i Criterio de Gestión 1/2020
(forvaltningskriterium nr. 1/2020) af 31. januar 2020,
som er udstedt af Subdirección General de Ordenación
yAsistencia Jurídica (undergeneraldirektoratet for
juridisk planlægning og assistance) under INSS (det
nationale institut for social sikring, Spanien)
[...],omhandlede driftsorgans praksis, hvorefter der
altid gives afslag på det omtvistede tillæg til mænd, og
disse således bliver tvunget til at gøre deres rettighed
gældende ved domstolene, således som det er tilfældet
for sagsøgeren i den foreliggende sag, i henhold til
Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om
gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling
af mænd og kvinder med hensyn til social sikring anses
for en anden slags administrativ tilsidesættelse heraf
end den ved lov fastsatte tilsidesættelse, der blev
fastslået i Den Europæiske Unions Domstols dom af
12. december 2019, WA (sag C-450/2018), således at
denne administrative tilsidesættelse isoleret set udgør
en forskelsbehandling på grundlag af køn, henset til at
princippet om ligebehandling i henhold til direktivets
artikel 4 indebærer, at der ikke finder nogen
forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken
direkte eller indirekte, og at medlemsstaterne i henhold
til dets artikel 5 træffer de nødvendige foranstaltninger
til ophævelse af administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelser, som er i modstrid med princippet om
ligebehandling?
Erhvervsministeriet
Transportministeriet
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministerie
t
O-sag
Dom
14.09.23
Miljøministeriet
O-sag
Dom
14.09.23
4
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0005.png
2. Alt afhængig af besvarelsen af det foregående
spørgsmål, og under hensyntagen til direktiv 79/7
(navnlig artikel 6 heri samt ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet i forbindelse med de retlige
konsekvenser af en tilsidesættelse af EU-retten), skal
det tidspunkt, hvor den retslige anerkendelse af
tillægget får retsvirkninger, da være tidspunktet for
ansøgningen (med 3 måneders tilbagevirkende kraft),
det tidspunkt, hvor WA-dommen blev afsagt eller
offentliggjort, eller tidspunktet for den begivenhed, der
udløste tildelingen af de ydelser ved varig
uarbejdsdygtighed, som det omtvistede tillæg vedrører?
3. Alt afhængig af besvarelsen af de foregående
spørgsmål, og under hensyntagen til det gældende
direktiv
(navnlig
artikel
6
heri
samt
ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet i
forbindelse med de retlige konsekvenser af en
tilsidesættelse af EU-retten), er der da grundlag for en
erstatning, som afhjælper skaden, og som har
afskrækkende virkning, når det tages i betragtning, at
den lidte skade ikke bliver afhjulpet fuldt ud ved
fastlæggelsen af det tidspunkt, hvor den retslige
anerkendelse af tillægget får retsvirkninger, og skal
sagsomkostningerne og advokatsalærerne i forbindelse
med sagens behandling ved Juzgado de lo Social
(domstol i arbejds- og socialretlige sager) og ved denne
afdeling for arbejdsret under alle omstændigheder
medregnes som en del af skadeserstatningen?
C-115/22
NADA e.a.
Spørgsmål:
I. Er oplysningen om, at en bestemt person har
overtrådt visse antidopingregler og som følge af denne
overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og
internationale) konkurrencer, en »helbredsoplysning«
som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelseaf fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (herefter »den generelle forordning om
databeskyttelse«)?
II. Er den generelle forordning om databeskyttelse
navnlig henset til artikel 6, stk. 3, andet afsnit, heri– til
hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken
navnene på de personer, der er berørt af USK’s
afgørelse, varigheden af udelukkelsen og grundene
hertil offentliggøres, uden at det er muligt at udlede
helbredsoplysninger om den registrerede? Spiller det i
den forbindelse en rolle, at der i henhold til den
nationale ordning kun kan ses bort fra offentliggørelse
af disse oplysninger over for offentligheden, såfremt
den registrerede er en motionsidrætsudøver, en
mindreårig person eller en person, der ved meddelelse
af oplysninger eller andre informationer i væsentligt
omfang har bidraget til at afsløre potentielle
overtrædelser af antidopingregler?
III. Kræver den generelle forordning om
databeskyttelse
navnlig henset til principperne i
artikel 5, stk. 1, litra a) og litra c), heri
før
offentliggørelsen under alle omstændigheder, at der
foretages en interesseafvejning for så vidt angår på den
Miljøministeriet
O-sag
GA
14.09.23
5
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0006.png
ene side den registreredes personlige interesser, der
berøres af en offentliggørelse, og på den anden side
offentlighedens interesse i at få oplysninger om en
idrætsudøvers overtrædelse af antidopingregler?
IV. Er oplysningen om, at en bestemt person har
overtrådt visse antidopingregler og som følge af denne
overtrædelse er udelukket fra at deltage i (nationale og
internationale) konkurrencer, en behandling af
personoplysninger vedrørende straffedomme og
lovovertrædelser som omhandlet i artikel 10 i den
generelle forordning om databeskyttelse?
V. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:
Er USK, der er oprettet i henhold til § 8 i ADBG 2021,
en offentlig myndighed som omhandlet i artikel 10 i
den generelle forordning om databeskyttelse?
C-234/22
Roheline Kogukond e.a.
Spørgsmål:
1.1. Skal oplysninger såsom oplysningerne om
placeringen af den statistiske skovbestands permanente
observationsarealer kvalificeres som miljøoplysninger
som omhandlet i miljøoplysningsdirektivets artikel 2,
nr. 1), litra a) eller b)?
1.2. Såfremt der i henhold til besvarelsen af det første
spørgsmål er tale om miljøoplysninger:
1.2.1. Skal miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 1,
litra d), da fortolkes således, at materiale under
udarbejdelse eller ufærdige dokumenter og data også
omfatter oplysninger om placeringen af den statistiske
skovbestands permanente observationsarealer?
1.2.2. Skal miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2,
litra a), fortolkes således, at den i denne bestemmelse
fastsatte betingelse
at lovgivningen stiller krav om en
fortrolig behandling
er opfyldt, hvis kravet om
fortrolighed ikke er fastsat for en konkret type
oplysninger, men fremgår af en fortolkning af en
bestemmelse i en retsakt af generel karakter såsom lov
om offentlige oplysninger eller lov om statslige
statistikker?
1.2.3. Skal der konstateres en faktisk ugunstig
indvirkning på statens internationale forbindelser, idet
denne indvirkning muliggøres af udleveringen af de
anmodede
oplysninger,
for
at
miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra b),
finder anvendelse, eller er det tilstrækkeligt, at der
konstateres en risiko for dette?
1.2.4. Berettiger den i miljøoplysningsdirektivets artikel
4, stk. 2, litra h), anførte grund »beskyttelsen af det
miljø, oplysningerne vedrører« en begrænsning af
adgangen til miljøoplysninger for at sikre den statslige
statistiks pålidelighed?
1.3. Såfremt oplysninger såsom oplysningerne om
placeringen af den statistiske skovbestands permanente
observationsarealer i hovedsagen i henhold til
besvarelsen af det første spørgsmål ikke er
miljøoplysninger, skal en anmodning om sådanne
oplysninger da anses for en anmodning om adgang til
oplysninger
som
omhandlet
i
miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 1), litra b), idet
denne anmodning skal behandles i henhold til artikel 8,
stk. 2?
Ministeriet
for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Miljøministeriet
O-sag
GA
14.09.23
6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0007.png
1.4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende,
skal oplysninger såsom oplysningerne om placeringen
af den statistiske skovbestands permanente
observationsarealer i hovedsagen da anses for
oplysninger om de fremgangsmåder for analyser,
prøveudtagninger og forbehandling af prøver, der er
anvendt ved tilvejebringelse af oplysningerne som
omhandlet i miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 2?
1.5.1. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares
bekræftende, kan den adgang til sådanne oplysninger,
der omhandles i miljøoplysningsdirektivets artikel 8,
stk. 2, da begrænses af nogen tungtvejende grund, som
følger af national lovgivning?
1.5.2. Kan en afvisning af at udlevere oplysningerne på
grundlag af miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 2,
mildnes, f.eks. af foranstaltninger, hvorved forsknings-
og udviklingsinstitutioner eller rigsrevisionen gives
adgang til de anmodede oplysninger med henblik på en
kontrol?
1.6. Kan en afvisning af at udlevere oplysninger såsom
oplysningerne om placeringen af den statistiske
skovbestands permanente observationsarealer i
hovedsagen begrundes med formålet om at sikre
miljøoplysningernes kvalitet som omhandlet i
miljøoplysningsdirektivets artikel 8, stk. 1?
1.7. Udgør 21. betragtning til miljøoplysningsdirektivet
et retsgrundlag for at udlevere oplysninger om
placeringen af den statistiske skovbestands permanente
observationsarealer?
C-246/22
Staatsanwaltschaft Köln et Bundesamt für
Güterverkehr
Spørgsmål:
Udgør transporten af tomme containere til [læsning]
henholdsvis til [losning] en
uadskillelig del af transporten af læssede containere,
således at transporten af
tomme containere er omfattet af den privilegerede
status, som transporten af
læssede containere har, fordi de sidstnævnte er
undtaget fra bestemmelserne om
cabotagekørsel i forbindelse med kombineret transport
C-436/22
ASCEL
Spørgsmål:
Idet formålet med enhver foranstaltning, der er
vedtaget af en medlemsstat i henhold til direktivet, i
overensstemmelse med dens artikel 2, stk. 2, bør være
at bidrage til at opretholde eller genoprette en gunstig
bevaringsstatus for dyrearter af fællesskabsbetydning,
såsom ulven (lupus canis)
[1] Er bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, artikel 4, 11,
12, 14, 16 og 17 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter til hinder for, at en regional lov (Ley 4/1996, de
12 de julio, de Caza de Castilla y León (lov nr. 4/1996
af 12.7.1996 om jagt i Castilla og León) og senere Ley
4/2021, de 1 de julio, de Caza y de Gestión Sostenible
de los Recursos Cinegéticos de Castilla y León (lov nr.
4/2021 af 1.7.2021 om jagt og bæredygtig forvaltning
af jagtressourcerne i Castilla og León)) erklærer ulven
for en vildtart, der må jages, og det følgelig er tilladt
regionalt at udnytte ulve i jagtområder i sæsonerne
Transportministeriet
O-sag
Dom
14.09.23
Miljøministeriet
O-sag
GA
14.09.23
7
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0008.png
2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022, når dens
bevaringsstatus er ugunstig/utilstrækkelig ifølge den
rapport for den seksårige periode 2013-2018, som
Spanien forelagde Europa-Kommissionen i 2019, og
hvorfor staten (medlemsstaten, jf. habitatdirektivets
artikel 4) inkluderede alle de spanske ulvebestande på
listen over vilde arter under en særlig
beskyttelsesordning og det spanske katalog over truede
arter og også gav streng beskyttelse til bestandene nord
for Duero?
[2] Er det foreneligt med dette formål, at der ydes ulven
forskellig beskyttelse, alt efter om den befinder sig nord
eller syd for Duero-floden, når
idet der tages hensyn
til, at i) denne sondring videnskabeligt set aktuelt er
uhensigtsmæssig, ii) at vurderingen af ulvens
bevaringstilstand i de tre regioner, hvor den befinder
sig i Spanien, Alperne, Atlanterhavet og Middelhavet, i
perioden 2013-2018 er ugunstig, iii) at ulven er en art,
der er undergivet streng beskyttelse i stort set alle
medlemsstater og navnlig, på grund af det delte
område, i Portugal, og iv) EU-Domstolens praksis om
det naturlige udbredelsesområde og det territoriale
anvendelsesområde der skal tages i betragtning ved
vurderingen af ulvens bevaringsstatus,
det i højere
grad er i overensstemmelse med nævnte direktiv, ikke
mindst bestemmelserne i artikel 2, stk. 3, at ulven
indgår, uden at sondre mellem området nord for Duero
og området syd for Duero, i bilag II og IV, således at
dens indfangning eller drab kun ville være mulig, når
der ikke er nogen anden brugbar løsning i henhold til
og i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i
artikel 16?
I tilfælde af, at sondringen [efter om ulven befinder sig
nord eller syd for Duero] anses for at være berettiget,
[3] Omfatter begrebet »udnyttelse« i direktivets artikel
14 udnyttelse af denne art til jagt, dvs. jagten på den, i
betragtning af artens særlige betydning (den er
prioriteret i de øvrige territoriale områder), idet det
hidtil har været tilladt at jage den, og da dens status i
perioden 2013-2018 er blevet vurderet som ugunstig?
[4] Er det foreneligt med direktivets artikel 14, at ulven
nord for Duero ved lov erklæres for en vildtart, der må
jages (artikel 7 i og bilag I til lov nr. 4/1996 af 12.7.1996
om jagt i Castilla og León og artikel 6 i og bilag I til lov
4/2021 af 1.7.2021 om jagt og bæredygtig forvaltning
af jagtressourcerne i Castilla og León), og at der
godkendes en plan om regional udnyttelse af ulve i
jagtområderne nord for Duero-floden for sæsonerne
2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022, uden at der
foreligger data, der vil gøre det muligt at vurdere, om
den overvågning, der er fastsat i direktivets artikel 11,
er gennemført, uden optælling af populationen siden
2012-2013
og
uden
tilstrækkelig,
objektiv,
videnskabelig og aktuel information om ulvens tilstand
i de administrative sagsakter, der har tjent som grundlag
for udarbejdelsen af den regionale udnyttelsesplan, når
vurderingen af ulvens bevaringsstatus i perioden 2013-
2018 i de tre regioner, hvor den befinder sig i Spanien,
Alperne, Atlanterhavet og Middelhavet, er ugunstig?
[5] Følger det af bestemmelserne i habitatdirektivets
artikel 4, 11 og 17, at derapporter, der skal tages i
8
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0009.png
betragtning ved fastlæggelsen af ulvens bevaringsstatus
(aktuelle og reelle bestandsniveau, aktuelle geografisk
udbredelse, reproduktionsindeks osv.) er dem, der
udarbejdes af medlemsstaten hvert sjette år eller om
nødvendigt inden for en kortere periode gennem et
videnskabeligt udvalg som det, der blev oprettet ved
Real Decreto 139/2011 (kongeligt dekret nr.
139/2011), idet der tages hensyn til, at ulvenes bestande
findes inden for forskellige selvstyrende regioners
områder, og at det er nødvendigt at foretage en
evaluering af foranstaltningerne for en lokal bestand »i
større målestok«, jf. Domstolens dom af 10. oktober
2019 i sag C-674/17?
C-568/21
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
Spørgsmål:
Skal Dublinforordningens artikel 2, litra l), fortolkes
således, at et diplomatisk kort, der er udstedt af en
medlemsstat i henhold til Wienerkonventionen om
diplomatiske forbindelser, er en opholdstilladelse i
denne bestemmelses forstand?
C-47/22
Apotheke B.
Spørgsmål:
1. a) Skal artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv 2001/83
fortolkes således, at det krav, der fremgår af denne
bestemmelse, også er opfyldt, hvis
som det er tilfældet
i hovedsagen
indehaveren af en forhandlingstilladelse
aftager lægemidler fra andre personer, som i henhold til
de nationale retsforskrifter også har tilladelse eller
bemyndigelse til at udlevere lægemidler til forbrugerne,
men ikke selv er indehaver af en sådan tilladelse, eller
som i henhold til dette direktivs artikel 77, stk. 3, er
fritaget fra pligten til at opnå en sådan tilladelse, og de
pågældende lægemidler kun aftages i ringe omfang?
b) Såfremt det første spørgsmål, litra a), besvares
benægtende, er det da relevant for opfyldelsen af det i
artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv 2001/83 omhandlede
krav, om de lægemidler, der er aftaget som i
hovedsagen og som beskrevet i det første spørgsmål,
litra a), kun udleveres til personer, som i henhold til
dette direktivs artikel 77, stk. 2, har tilladelse eller
bemyndigelse til at udlevere lægemidler til forbrugerne,
eller også til personer, som selv er indehavere af en
forhandlingstilladelse?
2. a) Skal artikel 79, litra b), samt artikel 80, litra g),
sammenholdt med kapitel 2.2 i vejledningen fortolkes
således, at personalekravene også er opfyldt, hvis den
ansvarlige person, som det er tilfældet i hovedsagen, er
(fysisk) fraværende fra virksomheden i en periode på
fire timer, men kan kontaktes telefonisk i denne
periode?
b) Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 79
og artikel 80, litra g), sammenholdt med kapitel 2.3, stk.
1, i vejledningen, fortolkes således, at personalekravene
i henhold til disse bestemmelser henholdsvis
vejledningen er opfyldt, hvis
som det er tilfældet i
hovedsagen
de medarbejdere, der er til stede i
virksomheden under den ansvarlige persons fravær
som beskrevet i det andet spørgsmål, litra a), navnlig
under en inspektion foretaget af medlemsstatens
kompetente myndighed, ikke er i stand til selv at kunne
Udlændinge-
og
Integrationsministeri
et
O-sag
Dom
21.09.23
Lægemiddelstyrelsen
O-sag
Dom
21.09.23
9
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0010.png
give oplysninger om de relevante skriftlige procedurer
for deres respektive ansvarsområder?
c) Skal direktiv 2001/83, og navnlig direktivets artikel
79 og artikel 80, litra g), sammenholdt med kapitel 2.3 i
vejledningen, fortolkes således, at der ved vurderingen
af, om der er et tilstrækkeligt antal kompetente
medarbejdere til rådighed på alle niveauer i en
grossistvirksomhed, også
som det er tilfældet i
hovedsagen
skal tages hensyn til aktiviteter, der er
udlagt til tredjepersoner (eller aktiviteter, som udføres
af tredjepersoner på kontrakt), og er det nævnte
direktiv til hinder for, at der indhentes en sagkyndig
rapport til brug for denne vurdering, eller påbyder det
sågar, at der indhentes en sådan rapport?
3. Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 77,
stk. 6, og artikel 79, fortolkes således, at tilladelsen til at
udøve virksomhed som lægemiddelgrossist også skal
trækkes tilbage, hvis det konstateres, at et krav i
henhold til dette direktivs artikel 80 ikke er opfyldt, som
f.eks. i hovedsagen i forbindelse med aftagelse af
lægemidler i strid med det nævnte direktivs artikel 80,
stk. 1, litra b), men dette krav atter overholdes, i hvert
fald på det tidspunkt, hvor medlemsstatens kompetente
myndighed henholdsvis den involverede domstol
træffer sin afgørelse? Såfremt dette besvares
benægtende: Hvilke andre EU-retlige krav er der til
vurdering, navnlig, hvornår skal tilladelse (kun)
suspenderes i stedet for at trækkes tilbage?
C-116/22
Kommissionen mod Tyskland
Spørgsmål:
1. Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland
har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43 1 , idet
den ikke har udpeget 88 ud af 4606 lokaliteter, for
hvilke seksårsfristen i denne bestemmelse er udløbet,
som særlige bevaringsområder;
har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43, idet den
for 88 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke har
fastsat nogen bevaringsmålsætninger og i øvrigt ved
fastlæggelsen af bevaringsmålsætninger generelt og
strukturelt følger en praksis, der ikke opfylder de retlige
krav i denne bestemmelse
har tilsidesat artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/43, idet den
for 737 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke har
fastlagt nogen bevaringsforanstaltninger og i øvrigt ved
fastlæggelsen af bevaringsforanstaltninger generelt og
strukturelt følger en praksis, der ikke opfylder de retlige
krav i denne bestemmelse;
2. Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
C-139/22 mBank
Spørgsmål:
1. Skal artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 1 og 2, samt artikel
8 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om
urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler samt
effektivitetsprincippet fortolkes således, at det for at
anerkende et kontraktvilkår, som ikke er individuelt
forhandlet, som et urimeligt kontraktvilkår, er
tilstrækkeligt at fastslå, at indholdet af det pågældende
kontraktvilkår svarer til indholdet af en
standardkontraktbestemmelse, der er indført i registret
over urimelige klausuler?
Miljøministeriet
O-sag
Dom
21.09.23
Justitsministeriet
O-sag
Dom
21.09.23
10
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0011.png
2. Skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af
5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i
forbrugeraftaler fortolkes således, at bestemmelsen er
til hinder for en retslig fortolkning af nationale
bestemmelser, hvorefter et urimeligt kontraktvilkår
mister sin urimelige karakter, hvis forbrugeren kan
beslutte at opfylde sine kontraktlige forpligtelser på
grundlag af et andet kontraktvilkår, som er rimeligt?
3. Skal artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i Rådets
direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige
kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at
den erhvervsdrivende har en forpligtelse til at oplyse
enhver forbruger om aftalens væsentlige karaktertræk
og de risici, der er forbundet med aftalen, selv om den
specifikke forbruger har den relevante viden inden for
det pågældende område?
4.
Skal artikel 3, stk. 1, artikel 6 [...][…] og artikel 7, stk.
1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om
urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes
således, at det i tilfælde, hvor flere forbrugere indgår
den samme aftale med en erhvervsdrivende, er muligt
at antage, at de samme kontrakt vilkår erurimelige over
for den ene forbruger og rimelige over for den anden,
og i givetfald kan en konsekvens heraf være, at aftalen
viser sig at være ugyldig for den ene forbruger, og at
aftalen for den anden forbruger vil være gyldig, og at
denne forbrugere dermed pålægges alle forpligtelser,
der følger heraf?
C-143/22
ADDE e.a.
Spørgsmål:
Kan en udlænding, som indrejser direkte fra en stat, der
er part i den konvention, der blev undertegnet i
Schengen den 19. juni 1990, hvis der på de betingelser,
der er fastsat i kapitel II i afsnit III i forordning (EU)
2016/399, midlertidigt genindføres grænsekontrol ved
de indre grænser, nægtes indrejse i forbindelse med den
kontrol, der foretages ved den pågældende grænse, i
medfør af denne forordnings artikel 14, uden at direktiv
2008/115/EF finder anvendelse?
C-151/22
Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Spørgsmål:
1. Skal artikel 10, stk. 1, litra e), i direktiv 2011/95
fortolkes således, at forfølgelsesgrunden »politisk
anskuelse« også kan påberåbes af ansøgere, som blot
hævder at repræsentere og/eller ytre en politisk
mening, uden de under opholdet i oprindelseslandet og
siden under opholdet i modtagelseslandet har været i
søgelyset hos en aktør, der kan stå bag forfølgelse?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,
og følgelig allerede en politisk mening er tilstrækkeligt
for en kvalificering som politisk anskuelse, hvilken
værdi skal styrken af denne politiske mening,
grundholdning eller anskuelse og udlændingens
interesse i de deraf følgende handlinger da tillægges i
forbindelse med behandlingen og vurderingen af en
asylansøgning, dvs. i forbindelse med prøvelsen af,
hvor realistisk den pågældende ansøgers påståede frygt
for forfølgelse er?
3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,
gælder i så fald standarden om, at denne politiske
anskuelse skal være dybt rodfæstet, og hvis dette
Justitsministeriet
O-sag
Dom
21.09.23
Udlændinge-
og
Integrationsministeri
et
O-sag
Dom
21.09.23
11
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0012.png
besvares benægtende, hvilken standard skal da
anvendes og hvordan?
4. Såfremt der gælder den standard, at denne politiske
anskuelse skal være dybt rodfæstet, kan det da forventes
af en ansøger, som ikke dokumenterer, at den
pågældende repræsenterer en dybt rodfæstet politisk
anskuelse, at vedkommende efter at være hjemvendt til
sit oprindelsesland afstår fra at ytre sin politiske mening
for ikke at komme i søgelyset hos en aktør, der kan stå
bag forfølgelse?
C-164/22 Juan
Spørgsmål uofficiel dansk oversættelse:
Udsættelse af afgørelsen i appelsagen i afventning af
afgørelsen af den præjudicielle afgørelse.
2º Den Europæiske Unions Domstol forelægges
følgende præjudicielle spørgsmål1 Ja, i den foreliggende
sag foreligger der en situation med "bis in idem" i
CFREU's artikel 50 og gennemførelseskonventionens
artikel 54, fordi der er tale om de samme faktiske
omstændigheder, afhængigt af den rækkevidde, som
den europæiske retspraksis tillægger dette begreb, eller
tværtimod tilkommer det den forelæggende ret i
overensstemmelse med de principper, der er fastsat i
denne afgørelse, da der er tale om en samlet vedvarende
overtrædelse, herunder behovet for at omarbejde
sanktioner og fastsætte en sanktionsgrænse i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
2º For at forstå, at der ikke er nogen situation med "bis
in idem", fordi der ikke er nogen fuldstændig identitet
af fakta i overensstemmelse med de kriterier, der er
opstillet i denne beslutning: A) Ja, henset til
omstændighederne i den foreliggende sag, er de
begrænsninger i retsvirkningerne af domme afsagt af
andre EU-stater, der udtrykkeligt er fastsat i artikel 14,
stk. 2, i organisk lov nr. 7/2014 af 12. november 2014
om udveksling af strafferegisteroplysninger og
behandling af strafferetlige afgørelser i Den
Europæiske Union, som gennemfører EU-
lovgivningen, forenelige med Rådets rammeafgørelse
2008/675/RIA, af 24. juli 2008 om behandling af
domme
mellem
Den
Europæiske
Unions
medlemsstater i forbindelse med nye straffesager samt
med artikel 45 og 49, stk. 3, i EUFCCC og princippet
om gensidig anerkendelse af retsafgørelser inden for
EU. B) Ja, manglen på en procedure i spansk ret, der
tillader anerkendelse af europæiske udenlandske
domme, omarbejdning og tilpasning eller begrænsning
af sanktioner på en sådan måde, at det sikres, at de er
forholdsmæssige, når der foreligger en situation med en
udenlandsk dom, skal forkyndes i Spanien, idet der
henvises til handlinger, der er i et kontinuitets- eller
strafferetligt forhold til andre retter i Spanien, og for
hvilke der også er afsagt dom, er det i strid med artikel
45 og 49, stk. 3, i CFREU, sammenholdt med artikel 4,
stk. 4, i rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002
og artikel 8, stk. 1, og artikel 2 i Rådets rammeafgørelse
2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse
af princippet om gensidig anerkendelse på domme i
straffesager.
Justitsministeriet
O-sag
Dom
21.09.23
12
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0013.png
C-299/22
Tez Tour
Spørgsmål:
1. Skal myndighederne i afrejsestaten og/eller
ankomststaten have udsendt en officiel advarsel mod at
undlade unødvendig rejseaktivitet og/eller have
klassificeret bestemmelseslandet (og muligvis også
afrejselandet) som et risikoområde for, at det kan
antages, at der er indtruffet uundgåelige og
ekstraordinære omstændigheder på rejsedestinationen
eller i umiddelbar nærhed heraf i den i artikel 12, stk. 2,
første punktum, i direktiv (EU) 2015/2302
omhandlede forstand?
2. Skal der ved vurderingen af, om der foreligger
uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder på
rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf på
tidspunktet for opsigelse af en aftale om en pakkerejse,
og om de væsentligt berører leveringen af pakkerejsen,
i) udelukkende tages hensyn til objektive
omstændigheder, dvs. en væsentlig indvirkning på
leveringen af pakkerejsen, der udelukkende skyldes
objektiv umulighed, og skal der derved forstås, at dette
udelukkende omfatter tilfælde, hvor aftalens opfyldelse
bliver både fysisk og retlig umulig, eller omfatter dette
ikke desto mindre også tilfælde, hvor aftalens
opfyldelse ikke er umulig, men (i denne sag på grund af
den velbegrundede frygt for at blive smittet med covid-
19) bliver kompliceret og/eller uøkonomisk (for så vidt
angår de rejsendes sikkerhed, risiko for deres sundhed
og/eller liv, muligheden for at opfylde formålene med
ferierejsen), eller ii) skal subjektive faktorer, såsom at
voksne rejser sammen med børn under 14 år eller
tilhører en højrisikogruppe på grund af den rejsendes
alder eller sundhedstilstand osv., tillægges betydning?
Har den rejsende ret til at opsige aftalen om en
pakkerejse, hvis rejse til og fra bestemmelsesstedet som
følge af pandemien og dermed forbundne
omstændigheder efter den gennemsnitlige rejsendes
opfattelse bliver usikker, giver anledning til ulejlighed
for den rejsende eller fremkalder en velbegrundet frygt
hos den pågældende for en sundhedsmæssig risiko eller
risiko for at blive smittet med en farlig virus?
3. Har det forhold, at de omstændigheder, som den
rejsende gør gældende, allerede var indtruffet, eller i det
mindste allerede var forudsat/sandsynlige, da rejsen
blev bestilt retten, på nogen måde betydning for retten
til at opsige aftalen uden at betale et opsigelsesgebyr
(f.eks. ved at denne ret nægtes, at der anvendes
strengere kriterier for vurderingen af den negative
indvirkning på leveringen af pakkerejsen osv.)? Skal der
ved anvendelsen af kriteriet om rimelig forudsigelighed
i forbindelse med pandemien tages hensyn til, at selv
om WHO allerede havde udsendt oplysninger om
virussens spredning på det tidspunk, hvor
aftalen om pakkerejsen blev indgået, var det ikke desto
mindre vanskeligt at forudsige pandemiens forløb og
følger, at der ikke fandtes klare foranstaltninger til at
håndtere og kontrollere smitten eller tilstrækkelige data
om selve smitten, og at det var åbenbart, at der var sket
en stigning i smitteudviklingen fra tidspunktet for
rejsens bestilling og indtil opsigelsen heraf?
Justitsministeriet,
Transportministeriet
O-sag
GA
21.09.23
13
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0014.png
4. Omfatter begrebet »rejsedestinationen eller i
umiddelbar nærhed heraf« ved vurderingen af, om der
foreligger
uundgåelige
og
ekstraordinære
omstændigheder på rejsedestinationen eller i
umiddelbar nærhed heraf på tidspunktet for opsigelse
af en aftale om en pakkerejse, og om de væsentligt
berører leveringen af pakkerejsen, udelukkende
ankomststaten eller
under hensyntagen til de
uundgåelige og ekstraordinære omstændigheders art,
dvs. en smitsom virusinfektion
også afrejsestaten og
steder, der er forbundet med ud- og hjemrejsen
(transitsteder, visse transportmidler osv.)?
C-301/22
An Bord Pleanála et Ireland and the Attorney
General
Spørgsmål:
Det første spørgsmål
a) Skal medlemsstater karakterisere og efterfølgende
klassificere samtlige vandområder uanset størrelse, og
gælder der nærmere bestemt noget krav om at
karakterisere og klassificere samtlige søer med et
topologisk overfladeareal på mindre end 0,5 km2?
b) I hvilket omfang ændrer dette forhold sig om
overhovedet for så vidt angår vandområder i et
beskyttet område?
Det andet spørgsmål
Såfremt spørgsmål 1a besvares bekræftende, kan den
kompetente myndighed da meddele tilladelse til et
projekt, der kan berøre vandområdet forud for, at det
karakteriseres og klassificeres?
Det tredje spørgsmål
Såfremt spørgsmål 1a besvares benægtende, hvad er
den kompetente myndighed da forpligtet til i
forbindelse med dens behandling af en ansøgning om
tilladelse, der potentielt berører et vandområde, der
ikke er karakteriseret og/eller klassificeret?
C-414/22
DocLX Travel Events
Påstande:
1. Skal artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015
om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer
fortolkes således, at den rejsende
uanset hvornår
vedkommende meddeler opsigelsen
i hvert fald har
ret til gebyrfri opsigelse, hvis de uundgåelige og
ekstraordinære omstændigheder, som berører
pakkerejsen væsentligt, faktisk var indtruffet på (det
planlagte) tidspunkt for rejsens begyndelse?
2. Skal artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015
om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer
fortolkes således, at den rejsende allerede har ret til
gebyrfri opsigelse, hvis det på tidspunktet for
meddelelsen af opsigelsen måtte forudses, at der ville
indtræffe
uundgåelige
og
ekstraordinære
omstændigheder?
C-582/22
Staatssecretaris van Financïen
Spørgsmål:
1. Skal artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i direktiv 2012/34/EU
fortolkes således, at en afgiftsordning også kan være en
gyldig klagegrund, hvis gyldighedsperioden for den
Miljøministeriet
O-sag
GA
21.09.23
Justitsministeriet
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
GA
21.09.23
Skatteministeriet
O-sag
GA
21.09.23
14
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0015.png
afgift, der efterprøves, allerede er udløbet (klage over
en såkaldt tidligere afgift)?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,
skal artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i direktiv 2012/34/EU da
fortolkes således, at tilsynsorganet ved en ex
postkontrol af tidligere afgifter kan erklære disse
ugyldige med ex tunc-virkning?
3. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares
bekræftende, tillader fortolkningen af artikel 56, stk. 1,
6 og 9, i direktiv 2012/34/EU da en national
lovgivning, som udelukker muligheden for en ex post-
kontrol af tidligere afgifter med ex tunc-virkning?
4. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares
bekræftende, skal artikel 56, stk. 9, i direktiv
2012/34/EU da fortolkes således, at den kompetente
tilsynsmyndigheds afhjælpende foranstaltninger som
fastsat heri hvad angår de retlige følger principielt også
giver mulighed for at påbyde tilbagebetaling af afgifter,
som infrastrukturforvalteren har opkrævet ulovligt, selv
om
tilbagebetalingskravene
mellem
jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren kan
gøres gældende ved et civilt søgsmål?
5. Såfremt det første eller det andet spørgsmål besvares
benægtende, følger der da i alle tilfælde en ret til at
indgive klage over tidligere afgifter af artikel 47, stk. 1,
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten
om Den Europæiske Union (TEU), hvis en
tilbagebetaling af ulovligt opkrævede tidligere afgifter
uden en klageafgørelse fra tilsynsorganet ifølge
Domstolens praksis i sagen CTL Logistics (dom af
9.11.2017, C-489/15, EU:C:2017:834) er udelukket i
henhold til de nationale civilretlige bestemmelser?
T-12/15
Banco Santander og Santusa mod Kommissionen
Påstande:
Sagen
antages
til
realitetsbehandling,
og
annullationspåstandene fremsat i dette søgsmål
tiltrædes. Afgørelsens artikel 1 annulleres, for så vidt
som den fastslår, at de spanske myndigheders nye
administrative fortolkning af artikel 12 TRLIS skal
anses for en statsstøtte, der er uforenelig med det indre
marked. Afgørelsens artikel 4, stk. 1, annulleres, for så
vidt som Kongeriget Spanien pålægges at bringe det,
der som beskrevet i artikel 1 anses for en støtteordning,
til ophør. Afgørelsens artikel 4, stk. 2, 3, 4 og 5,
annulleres, for så vidt som Kongeriget Spanien
pålægges at tilbagesøge de beløb, som Kommissionen
har anset for statsstøtte. Subsidiært begrænses
omfanget af den tilbagesøgning, som Kongeriget
Spanien er pålagt ved afgørelsens artikel 4, stk. 2, på
samme måde som i den første og anden afgørelse.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
C-671/21
Gargždu geležinkelis
Sagen vedrører:
Skal artikel 47, stk. 4, første og andet punktum, i
direktiv 2012/34/EU fortolkes
således, at
bestemmelsen utvetydigt forbyder indførelsen af
nationaleretsforskrifter, der bestemmer, at i tilfælde af
overbelastet infrastruktur kan intensiteten for så vidt
angår anvendelsen af jernbaneinfrastrukturen på
Energistyrelsen
O-sag
Dom
27.09.23
Transportministeriet
O-sag
Dom
28.09.23
15
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0016.png
tidspunktet for kapacitetstildelingen tages i
betragtning? Har det nogen betydning for denne
bedømmelse,
hvorvidt
jernbaneinfrastrukturens
udnyttelsesgrad er knyttet til den tidligere faktiske
udnyttelse af denne infrastruktur eller den planlagte
udnyttelse i den periode, hvor den relevante køreplan
er gældende? Har bestemmelserne i artikel 45 og 46 i
direktiv 2012/34/EU, der tillægger den offentlige
infrastrukturforvalter eller den enhed, der træffer
afgørelse om kapaciteten, et bredt skøn i forbindelse
med samordningen af den ansøgte kapacitet, og
gennemførelsen af disse bestemmelser i national ret
nogen betydning for denne bedømmelse? Har den
omstændighed, at det i et bestemt tilfælde er blevet
fastslået, at infrastruktur er overbelastet, som følge af,
at to eller flere jernbanevirksomheder ansøger om
kapacitet for så vidt angår transporten af det samme
gods, nogen betydning for denne bedømmelse?
Betyder bestemmelsen i artikel 45, stk. 2, i direktiv
2012/34/EU,
der
bestemmer,
at
»[i]nfrastrukturforvalteren
kan
give
bestemte
transportydelser
fortrinsstilling
ved
planlægningsprocessen og samordningen, jf. dog artikel
47 og 49«, at infrastrukturforvalteren ligeledes kan
anvende en national prioritetsregel i tilfælde, hvor det
ikke er blevet fastslået, at infrastrukturen er
overbelastet? I hvilket omfang (på grundlag af hvilke
kriterier) skal infrastrukturforvalteren, inden det
fastslås, at en infrastruktur er overbelastet, foretage
samordning af ansøgningerne om kanaler samt høring
af ansøgere på grundlag af artikel 47[, stk. 1], første
punktum, i direktiv 2012/34/EU? Bør denne høring af
ansøgere omfatte bedømmelsen af, om to eller flere
ansøgere har indgivet konkurrerende ansøgninger om
transport af samme fragt (gods)?
C-133/22
LACD
Spørgsmål:
1. Kan der være tale om et andet krav, som ikke
relaterer sig til ydelsens kontraktmæssighed, som
omhandlet i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2011/83/EU
oget andet krav, som ikke relaterer sig til ydelsens
kontraktmæssighed, i henhold tilartikel 2, nr. 12), i
direktiv (EU) 2019/771, såfremt garantigiverens
forpligtelse erknyttet til et forhold, der kan tilskrives
forbrugerens person, navnlig dennessubjektive
holdning til varen (her: spørgsmålet om forbrugeren er
tilfreds medvaren, hvilket vedkommende afgør efter
eget forgodtbefindende), uden at dissepersonlige
forhold skal hænge sammen med varens tilstand eller
egenskaber?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Skal manglende opfyldelse af krav, der kan tilskrives
forbrugerens person (her: forbrugerens tilfredshed med
den erhvervede vare), kunne fastslås ud fra
objektivefaktorer?
C-308/22
PAN Europe
Spørgsmål:
1. Kan den pågældende medlemsstat, der i henhold til
artikel 36, stk. 2, i forordning nr. 1107/2009 træffer
afgørelse
om
godkendelse
af
et
plantebeskyttelsesmiddel, afvige fra vurderingen
Justitsministeriet
O-sag
Dom
28.09.23
Miljøministeriet
O-sag
GA
28.09.23
16
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0017.png
foretaget af zonens rapporterende medlemsstat, der har
behandlet ansøgningen i henhold til artikel 36, stk. 1, i
forordning nr. 1107/2009, og hvis ja, i hvilket omfang?
2. Hvis det første spørgsmål skal besvares således, at
det kan den pågældende medlemsstat ikke, i al fald kun
i begrænset omfang, på hvilken måde kan retten til
adgang til et effektivt retsmiddel efter chartrets artikel
47 da udformes? Kan rigtigheden af zonens
rapporterede medlemsstats vurdering da fuldt ud
efterprøves af de nationale retter i den pågældende
medlemsstat?
3. Såfremt den pågældende medlemsstat eller en ret i
denne medlemsstat kommer til den konklusion, at
zonens rapporterende medlemsstats rapport hviler på
et utilstrækkeligt grundlag, i hvilket omfang er den
pågældende medlemsstat da forpligtet til at inddrage
zonens rapporterende medlemsstat ved udfærdigelsen
af en tilstrækkeligt begrundet vurdering?
4. Kan zonens rapporterende medlemsstat nøjes med
en vurdering udelukkende på grundlag af de vedtagne
vejledninger, selv om den deri omhandlede tekniske og
videnskabelige viden ikke længere er fuldt ud aktuel?
5. Såfremt det forrige spørgsmål skal bevares
benægtende, er det da tilstrækkeligt, at zonens
rapporterende medlemsstat dernæst støtter sig på
videnskabelig og teknisk viden, der indeholdes i de
udarbejdede men endnu ikke vedtagne vejledninger,
eller skal zonens rapporterende medlemsstat tage
hensyn til al tilgængelig teknisk og videnskabelig viden,
også uden for vejledningerne?
C-309/22
PAN Europe
Spørgsmål:
1. Følger det af artikel 2 i forordning 2018/605, at den
kompetente myndighed også skal anvende de nye
kriterier til konstatering af hormonforstyrrende
egenskaber på vurderings- og beslutningsprocesser
vedrørende godkendelsesansøgninger, der stadig var
under behandling den 10. november 2018, også under
hensyntagen til artikel 29, stk. 1, litra e), sammenholdt
med artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1107/2009?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,
skal den for vurderings og beslutningsprocessen
vedrørende godkendelsesansøgninger kompetente
myndighed udsætte sin behandling i afventning af
Kommissionens konstateringer om følgerne af
forordning 2018/605 for alle igangværende procedurer
efter forordning nr. 1107/2009, henset til ottende
betragtning til forordning 2018/605?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende,
kan den kompetente myndighed nøjes med en
vurdering udelukkende ud fra de oplysninger, der var
kendt på ansøgningstidspunktet, selv om den herved
anvendte videnskabelige og tekniske viden på det
tidspunkt, da den anfægtede afgørelse blev truffet, ikke
længere er aktuel?
C-309/22
PAN Europe
Spørgsmål:
1. Følger det af artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i
forordning nr. 1107/2009 i forbindelse med punkt
3.6.5 i bilag II til denne forordning, at et aktivstofs
muligt hormonforstyrrende egenskaber ikke længere
Miljøministeriet
O-sag
GA
28.09.23
Miljøministeriet
O-sag
GA
28.09.23
17
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 720: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/9-23
2748280_0018.png
skal vurderes ved vurderingen på nationalt niveau af en
ansøgning
om
godkendelse
af
et
plantebeskyttelsesmiddel?
2. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende,
betyder dette da, at den videnskabelige og tekniske
viden vedrørende hormonforstyrrende egenskaber,
som eksempelvis ligger til grund for forordning nr.
283/2013 og 2018/605, ikke tages i betragtning ved
vurderingen af, om et plantebeskyttelsesmiddel skal
godkendes? Hvorledes forholder dette sig til kravet i
artikel 29, stk. 1, litra e), i forordning 1107/2009,
hvorefter denne vurdering skal ske på grundlag af den
foreliggende videnskabelige og tekniske viden?
3. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende,
hvorledes kan en ikkeregeringsorganisation (NGO)
som sagsøgeren få adgang til et effektivt retsmiddel
som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder for at anfægte en
godkendelse af et aktivstof ved en domstol?
4. Hvis det første spørgsmål besvares benægtende,
betyder dette da, at det ved vurderingen af en
ansøgning om godkendelse er den videnskabelige og
tekniske viden om disse hormonforstyrrende
egenskaber, der foreligger på dette tidspunkt, som er
afgørende?
C-536/22
VR Bank Ravensburg-Weingarten
Spørgsmål:
1) Skal begrebet »en rimelig og objektiv kompensation
[...] for mulige omkostninger, som er direkte forbundet
med den førtidige indfrielse« i artikel 25, stk. 3, i
direktiv 2014/17/EU fortolkes
således, at
kompensationen også omfatter kreditgivers mistede
fortjeneste, navnlig de fremtidige rentebetalinger, som
kreditgiver mister som følge af den førtidige indfrielse?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Indeholder EU-retten og specielt artikel 25, stk. 3, i
direktiv 2014/17/EU bestemmelser om beregningen af
kreditgivers indtægter ved geninvestering af en førtidigt
indfriet forbrugerkreditaftale i forbindelse med fast
ejendom til beboelse, som der skal tages hensyn til i
forbindelse med den mistede fortjeneste, og i givet fald
hvilke?
Navnlig:
a) Skal den nationale bestemmelse om beregningen tage
hensyn til, på hvilken måde kreditgiver faktisk anvender
det førtidigt indfriede beløb?
b) Må en national bestemmelse give kreditgiver
mulighed for at beregne kompensationen for den
førtidige indfrielse ved hjælp af en fiktiv geninvestering
i sikre kapitalmarkedspapirer med tilsvarende løbetid
(den såkaldte aktiv-passiv-metode)?
3) Omfatter anvendelsesområdet for artikel 25 i
direktiv 2014/17/EU også det tilfælde, hvor
forbrugeren først opsiger en forbrugerkreditaftale i
forbindelse med fast ejendom til beboelse på grundlag
af en opsigelsesret, der er fastsat af den nationale
lovgiver, før han indfrier kreditten hos kreditgiver før
tid?
Justitsministeriet
O-sag
GA
28.09.23
18