Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 730
Offentligt
2750149_0001.png
NOTAT
Den 13. september 2023
MIM 95-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om konklusioner vedrørende bedste tilgængelige teknik (BAT- konklusioner)
for slagterier og animalske biprodukter i henhold til direktiv 2010/75/EU af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emissioner
(Komitésag).
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Formålet med forslaget er at forebygge og bekæmpe forureningen fra større, forurenende virksom-
heder omfattet af Direktivet om Industrielle Emissioner (IE-direktivet) ved at anvende den bedste
tilgængelige teknik (BAT)(komitesag). Forslaget indebærer, at BAT-konklusionerne for slagterier og
animalske biprodukter ajourføres med hensyn til den bedste tilgængelige teknik og samtidig gøres
bindende for medlemsstaterne. BAT-konklusionerne skal lægges til grund i forbindelse med
meddelelse af miljøgodkendelser og revurderinger af godkendelser til virksomheder omfattet af BAT-
konklusionerne. Der er 24 eksisterende virksomheder i Danmark, som er omfattet af disse BAT-
konklusioner. Der er 17 slagterier, 3 virksomheder der fremstiller kød- og benmel, samt 4
virksomheder, der fremstiller fiskemel, - olie og protein. BAT-konklusionerne omfatter bl.a.:
•
Krav om et miljøledelsessystem
•
Emissionsgrænser for udledninger til luft og vand, samt for lugt
•
Krav til monitering af spildevand og luftemissioner
•
Fokus på mål for forbrug af energi og vand
•
Fokus på tab af kølemidler fra køleanlæg på slagterier og brug af kølemidler, der ikke er ozon-
skadelige samt med lavt GWP (Global Warming Potential).
Flere af BAT konklusionerne vurderes at medføre øget beskyttelse af miljøet i medlemsstaterne
herunder pga. skærpede krav til udledninger af stoffer i spildevand og til luften. Generelt vurderes
det, at de omfattede eksisterende danske virksomheder overordnet vil kunne leve op til de nye krav.
På baggrund af forslaget til endelige BAT-konklusioner vurderes de forøgede omkostninger at være
2,6 mio. kr. årligt for branchen, 19 mio. kr. i omstillingsomkostninger for to virksomheder samt 1
mio. kr. årligt i driftsomkostninger. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Det indstilles, at Danmark stemmer for forslaget.
Baggrund
Miljøministeriet
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 730: Notat om komitésag om industrielle emissioner
Kommissionen har fremsendt et forslag til BAT-konklusioner og bedste tilgængelige teknikker for
slagterier og animalske biprodukter. Forslaget skal til afstemning d. 21. september 2023 i
Kommissionens Artikel 75-udvalg i henhold til proceduren i IE-direktivets artikel 75 (2).
Forslaget til BAT-konklusioner har hjemmel i Artikel 13 i Europa-parlamentets og Rådets direktiv nr.
75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).
Udarbejdelse af nærværende BAT-konklusioner startede i juli 2018. Det første udkast til BAT-
konklusioner var i høring i oktober 2021 og i december 2022 blev der afholdt afsluttende møde i den
tekniske arbejdsgruppe. Et opdateret BREF-dokument blev behandlet på Artikel 13 Forum møde i
marts 2023.
I direktivet om industrielle emissioner stilles der krav om, at større forurenende virksomheder
omfattet af direktivet skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige
teknik (BAT). BAT er udtryk for de bedste tilgængelige teknikker for en bestemt sektor og omfatter den
måde, hvorpå anlægget konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned. BAT-konklusioner
fastlægger bl.a. teknikker til reduktion af emissioner samt opnåelige emissionsniveauer, baseret på
repræsentative anlæg. Teknikker skal sikre et så højt miljøbeskyttelsesniveau som muligt inden for
rammerne af det, der er teknisk og økonomisk gennemførligt for den relevante sektor.
Når der i medfør af direktivet er vedtaget BAT-konklusioner, er disse juridisk bindende for
medlemsstaterne. Dette betyder, at miljømyndighederne herefter er forpligtet til at lægge dem til
grund ved miljøgodkendelse og revurdering af miljøgodkendelser af de industrielle anlæg, der er
omfattet af IE-direktivet. BAT-konklusionerne får således direkte betydning for virksomhederne, når
de er omsat til krav i en miljøgodkendelse.
En teknisk arbejdsgruppe ledet af det Kommissionens IPPC-kontor (European Integrated Pollution
Prevention and Control Bureau, EIPPCB) har gennemført en revision af det eksisterende BREF-
referencedokument.
Den tekniske arbejdsgruppe består af repræsentanter fra 19 medlemsstater, 13 industri-organisationer,
fra EU-Kommissionen samt den europæiske miljøorganisation (EEB), hvor Miljøstyrelsen har
repræsenteret Danmark. Landbrug & Fødevarer har deltaget som repræsentant for de europæiske
brancheorganisationer CLITRAVI og UECBV. Den danske fiskemelsindustri har deltaget som
repræsentanter for EUfishmeal/EFFOP (European Fishmeal and Fish Oil Producers).
Igennem hele revisionsprocessen har erhvervet, brancheorganisationer og kommuner været involveret
i det tekniske arbejde i Danmark via møder og korrespondance i Partnerskab for BREF for slagterier
og animalske biprodukter. Der har gennem partnerskabet været tæt samarbejde og dialog med
industrien og brancheorganisationerne omkring dataindsamling, fortolkning af data og forståelse af
tekniske problemstillinger. I alt ni danske virksomheder blev udvalgt til at levere data til processen.
Forslaget skal til afstemning i Artikel 75 komitéen den 21. september 2023.
Formål og indhold
Forslaget til BAT-konklusioner for slagterier og animalske biprodukter angår anlæg, der er omfattet af
direktivet og dermed opført på listen over godkendelsespligtige virksomheder i bilag 1 i bekendtgørelse
om godkendelse af listevirksomhed.
2
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 730: Notat om komitésag om industrielle emissioner
2750149_0003.png
Der er 24 danske anlæg, der fordeler sig på følgende brancher: 17 slagterier, tre virksomheder, der
fremstiller kød- og benmel, samt fire virksomheder, der fremstiller fiskemel, - olie og protein.
I det følgende gennemgås de BAT konklusionerne i Final Draft, som har væsentlig betydning for
danske virksomheder:
Krav om indførelse af miljøledelse
I miljøledelse indgår krav om særlige ledelsesplaner på 7 forskellige områder: lugt, kemikalier, energi,
vand, støj, usædvanlige driftsforhold og køling (for slagterier). Dette ses generelt som en forøgelse i
antallet af særlige krav i forhold til tidligere vedtagne BAT-konklusioner for sammenlignelige
brancher. Der stilles ikke krav om, at miljøledelsessystemet skal være certificeret. Det vurderes derfor,
at BAT-kravet om miljøledelse ikke vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for
danske virksomheder
Langt de fleste virksomheder inden for branchen i Danmark har allerede i dag en form for
ledelsessystem, der som minimum omfatter kvalitetsledelse, arbejdsmiljø og for størstedelens
vedkommende også fødevaresikkerhed. En stor del har miljøledelse integreret som en del af dette
system. Enkelte mindre slagteriers miljøledelsessystemer vil skulle undergå en større forandring, mens
de fleste større virksomheder kun vil skulle tilpasse eksisterende systemer.
Nogle virksomheder vil skulle etablere et nyt system eller supplere det eksisterende system, men
omfanget og omkostningerne hertil vil afhænge af, hvordan BAT- konklusionen implementeres i de
enkelte godkendelser.
Monitering af udledninger i spildevand og til luft
Der stilles krav om egenkontrol/overvågning af nøgleparametre i spildevandet på strategisk udvalgte
steder, samt krav om årlig opgørelse af forbruget af vand og energi, mængden af spildevand og
forbruget af kølemidler til efterfyldning af køleanlægget på slagterier.
Der er fastsat minimumskrav til monitering af spildevandsudledning, hvor metoder og frekvens for
monitering af organiske stoffer og metaller. Minimumsfrekvenserne er fastlagt på baggrund af de
indsamlede data og er derfor forskellige for de enkelte brancher (2-52 gange årligt).
Moniteringsfrekvensen for de stoffer, hvor minimumsfrekvensen er ugentlig (COD/TOC, TN, TP og
TSS), kan reduceres til én gang per måned, hvis emissionerne er stabile. De fleste virksomheder kan
forvente forøgede udgifter til monitering på mellem 5.000-30.000 kr. per år afhængig af deres
nuværende krav.
Der er fastsat minimumskrav til metoder og frekvensen for monitering af luftemissioner. Monitering
omfatter CO, støv, NO
X
, SO
X
, NH
₃
og TVOC fra forbrænding af lugtende gasser, H
₂
S, NH
₃
og TVOC fra
kødbenmelsfabrikker samt lugt fra alle anlægstyper. Minimumskrav for monitering for alle parametre
til luft er 1 gang årligt.
De foreslåede moniteringsmetoder og minimumsfrekvenser skal lægges til grund for
miljøgodkendelsen eller revurdering heraf, og eventuelle meromkostninger vil derfor afhænge af den
konkrete implementering i godkendelserne.
Krav til monitering af lugt
Det mest indgribende moniteringskrav vurderes at være krav om monitering af lugt 1 gang årligt. På de
omfattede virksomheder er der ikke i eksisterende miljøgodkendelser krav om monitering af lugt med
faste mellemrum
–
det sker pt. efter konkret vurdering af behovet. Derfor vil etablering af monitering
3
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 730: Notat om komitésag om industrielle emissioner
2750149_0004.png
for lugt udgøre en merudgift for danske slagterier og fiskemelsfabrikker omfattet af SA BREF.
Kødfoderfabrikker moniterer i forvejen for lugt flere gange årligt.
Danmark har gennem hele revisionsprocessen argumenteret imod krav om fast monitering af lugt og
fastsættelse af BAT-AEL for lugt. Det skyldes en vurdering af, at lugt ikke er et forurenende stof (dvs.
ikke skadeligt i sig selv) på linje med mange andre faktorer, men at lugt er en gene, som bedre kan
reguleres med B-værdier eller på relevante enkeltstoffer, fx H
2
S. For så vidt angår monitering af lugt,
så har Miljøstyrelsen i eksisterende miljøgodkendelser for sektoren vurderet, at monitering kun skal
foregå, når det er relevant, dels fordi lugt fra en stabil uændret produktion typisk er forholdsvis stabil,
dels fordi det ikke er vurderet proportionelt i langt de fleste tilfælde.
Nogle virksomheder har mange afkast, mens nogle har få afkast. Den konkrete udgift for det enkelte
anlæg kan derfor variere. Prisen er ca. 25.000 kr. pr. afkast, og det er vurderet, at gennemsnitsprisen
for monitering på danske slagterier er ca. 50.000 kr., varierende fra 25-150.000 kr. pr. år.
De foreslåede moniteringsmetoder og minimumsfrekvenser skal lægges til grund for
miljøgodkendelsen eller revurdering heraf, og eventuelle meromkostninger vil derfor afhænge af den
konkrete implementering i godkendelserne.
Bindende emissionsniveauer for stoffer i spildevandsudledning
Der stilles bindende krav til emissionsniveauer i udledning af spildevand for både direkte udledning til
vandmiljøet og til udledning til kloak (offentlig rensning).
Der er i alt 4 danske anlæg i sektoren med direkte udledning af alt processpildevand. Det gælder to
slagterier og to kød- og benmelsanlæg. To fiskemelsfabrikker udleder en delfraktion af sit spildevand
(kondensat fra inddampning) direkte og resten sendes til offentlig rensning. De resterende
virksomheder leder udelukkende processpildevand til offentlig rensning.
Flere stoffer er allerede reguleret i eksisterende udledningstilladelser til direkte udledning med
skrappere grænseværdier end de foreslåede emissionsniveauer. Det gælder bl.a. Cu og Zn. Der
forventes generelt ikke problemer med at overholde krav til direkte udledning af spildevand.
For indirekte udledninger (til offentlig rensning) fastsættes krav til AOX, kobber og zink. De berørte
kommuner stiller i dag ikke krav i tilslutningstilladelser til disse stoffer. Der forventes dog ikke
væsentlige problemer med overholdelse af krav til Cu og Zn, såfremt der sker forrensning på slagteriet.
De fleste danske virksomheder leder deres spildevand til offentlige renseanlæg, og en stor del har
allerede i dag forrensning. Eventuelle øgede udgifter til forrensning har dog ikke kunnet estimeres på
grund af manglende data for de nævnte parametre på de enkelte anlæg.
De foreslåede bindende krav til emissionsniveauer forventes derfor ikke at give anledning til
væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for de danske virksomheder.
Bindende emissionsniveauer for emissioner til luften
Der stilles bindende krav til emissionsniveauer til luften for støv, NOX, SOX for afkast fra termiske
oxidationsanlæg. På fire ud af syv virksomheder i kødfoder- eller fiskemelsbranchen benyttes termiske
oxidationsanlæg.
Særligt virksomheden Dakas to fabrikker kan have udfordringer i forhold til krav til udledning af NOx,
SOx og lugt, hvor emissionerne i dag ligger over de nye krav. Daka har dog i overensstemmelse med de
4
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 730: Notat om komitésag om industrielle emissioner
2750149_0005.png
nuværende BAT-krav etableret særskilt behandling af forskellige luftstrømme, mens en del anlæg i
Europa behandler lettere belastet og svært belastet luft sammenblandet i termiske oxidationsanlæg,
hvilket ikke efter dansk vurdering er i overensstemmelse med de nuværende BAT-krav.
Kravet til udledning af SO
X
vil kræve investering i ny renseteknologi (skrubber) efter det termiske
oxidationsanlæg for at SOx-kravet kan overholdes på de to Daka-fabrikker. Det vurderes, at NOx-
kravet muligvis også kan give udfordringer for de to anlæg.
Det er vurderet, at indkøb af skrubber vil koste i størrelsesordenen 4,5 mio. DKK per anlæg, dvs. i alt 9
mio. kr. De løbende udgifter er estimeret til 500.000 DKK per anlæg per år. Dertil kan komme afledte
effekter i form af øget rensning af spildevand, som p.t. ikke er prissat, idet denne udgift vil være
individuel for det enkelte anlæg. Indkøb af eventuel skrubber og efterfølgende spildevandsrensning vil
omfatte maksimalt disse to danske anlæg.
Herudover er der fastsat et indikativt ikke-bindende emissionsniveau for CO. Det vurderes, at
emissionsniveauet kan overholdes. Der moniteres i forvejen for CO, og krav vil derfor ikke medføre en
udgift for de danske anlæg.
Der fastsættes desuden bindende emissionsgrænser for Total flygtigt organisk stof, ammoniak og
svovlbrinte for luftemissioner fra fiskemels- og kødfoderfabrikker, der ikke vurderes ikke at være
forbundet med udgifter for virksomhederne.
Lugt
Slagterier:
Der er ikke fastsat emissionsgrænser for lugt for slagterier grundet mangel på data. Der vil således ikke
være erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske slagterier i forhold til at etablere rensning af lugt,
men der vil som tidligere nævnt være erhvervsøkonomiske konsekvenser i forhold til at etablere
monitering af lugt.
Fiskemel og kødfoderfabrikker:
Der er for fiskemels- og kødfoderfabrikker fastsat emissionsgrænser for lugt.
De danske fiskemelsfabrikker forbrænder alle deres lugt ved passende temperatur og effektivitet. Da
lugtgrænserne ikke gælder for forbrænding af lugt, hvis temperaturen og opholdstiden er høj nok og
effektiviteten ≥ 99 %, kan virksomhederne undtages fra emissionsgrænsen for lugt.
Alle tre danske kødfoderfabrikker vil være omfattet af emissionsgrænser for lugt. Virksomhederne
benytter i dag et biofilter og det vurderes, at én virksomhed har et biofilter der i dag ikke effektivt nok
for at overholde de nye emissionsgrænser for lugt. Der er konservativt regnet med en udgift på 10 mio.
kr. til udskiftning af dette biofilter, selvom det måske kan renoveres eller opgraderes for mindre.
Danmark har igennem hele revisionsprocessen argumenteret for, at der ikke skal fastsættes en
emissionsgrænse for lugt. Emissionsgrænsen til lugt bryder med principperne i den danske
immissionsbaserede regulering, som fokuserer på at lugtniveauet i omgivelserne ikke overskrides efter
spredning i en høj skorsten. Emissionsgrænsen skal opfyldes før denne spredning og det vurderes at
dette ikke sikrer, at der ikke er gener, mens den danske immissionsregulering netop sikrer, at
omgivelserne ikke generes.
5
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 730: Notat om komitésag om industrielle emissioner
2750149_0006.png
I praksis betyder det at gå fra immissions- til emissionsbaseret regulering af lugt, at virksomhederne
ikke kan drage fordel af de skorstene, der allerede er investeret i, men at de skal investere penge og
ofte også store mængder energi i rensningsteknikker, der hidtil ikke har været nødvendige.
Brug af kølemidler
Der er fastsat indikative emissionsniveauer for tab af kølemidler på slagterier. Da der ikke er tale om
en bindende grænseværdi er der ikke regnet med udgifter hertil.
Vand- og energiforbrug
Med forslaget fastlægges nye ikke-bindende krav til ressourceforbrug. Niveauer for miljøperformance i
forhold til energibrug og vandforbrug som afledt spildevandsmængde er fastlagt for både slagterier,
fiskemel og kødfoderfabrikker. Det vurderes, at de foreslåede krav kan overholdes af de danske anlæg.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Vurdering af nærhedsprincippet er ikke relevant.
Gældende dansk ret
IE-direktivet er gennemført ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven samt
ændringer af bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed, bekendtgørelsen om begrænsning
af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, bekendtgørelsen om visse luftforurenende
stoffer fra fyringsanlæg på platforme på havet og affaldsforbrændingsbekendtgørelsen med virkning
fra 7. januar 2013.
Miljømyndighederne skal lægge BAT-konklusionerne til grund i forbindelse med godkendelse og
revurdering af godkendelser, når BAT-konklusionen er vedtaget og offentliggjort af EU-Kommissionen
i EU-Tidende.
Miljømyndighederne skal revurdere miljøgodkendelserne for anlæggene på baggrund af BAT-
konklusionerne, og de ajourførte vilkår skal være overholdt på anlæggene senest fire år efter
offentliggørelsen af BAT-konklusionerne i EU-Tidende.
Såfremt der fastsættes højere grænseværdier end angivet i BAT-konklusionen i en virksomheds
godkendelse, har medlemsstaterne pligt til at indberette det til Kommissionen jf. IE-direktivets artikel
15, stk. 4.
Miljøstyrelsen er tilsyns- og godkendelsesmyndighed for samtlige af de omfattede virksomheder.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Beslutningen om BAT-konklusionerne vil blive tilføjet til bilag 8 i godkendelsesbekendtgørelsen (BEK
nr. 2080 af 09/08/2023).
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark. Eventuelle statsfinansielle omkostninger vil blive finansieret inden for eksisterende
6
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 730: Notat om komitésag om industrielle emissioner
bevillinger. Generelt vurderes det, at de berørte virksomheder i overvejende grad kan leve op til BAT-
konklusionerne.
For branchen som helhed er der øgede krav til monitering af spildevand, lugt og luftemissioner, der
medfører øgede omkostninger på 2,6 mio. kr. årligt.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser drives særligt af de to kødfoderfabrikker (DAKA Randers og
Løsning) i forbindelse med at efterleve bindende emissionsgrænseværdier for lugt og SO
x
. Der kan
være behov for en større investering på op til 10 mio. kr. til nyt biofilter på den ene kødfoderfabrik
grundet lugtkrav. Der vil derudover være behov for investering i såkaldte skrubbere til rensning af bl.a.
SO
x
i luften efter lugtrenseanlægget. Dette medfører engangsinvesteringer for hver af de to
kødfoderfabrikker på 4,5 mio. kr. samt 0,5 mio. kr. om året varigt i driftsomkostninger pr.
skrubberanlæg.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget forventes at medføre en reduktion af de samlede udledninger af stoffer og miljøpåvirkninger
fra slagterier og animalske biprodukter.
De foreslåede BAT-konklusioner indeholder en række skærpelser:
•
Emissionsgrænser for udledninger til luft og vand, samt for lugt
•
Krav til monitering af spildevand og luftemissioner
•
Fokus på mål for forbrug af energi og vand
•
Fokus på tab af kølemidler fra køleanlæg på slagterier og brug af kølemidler, der ikke er ozon-
skadelige samt med lavt GWP (Global Warming Potential).
Det vurderes samlet, at BAT-konklusionerne kan medvirke til at forbedre miljøtilstanden på europæisk
plan.
Høring
Sagen har været i høring i EU i Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet høringssvar fra Marine
Ingredients samt Landbrug og Fødevarer (L&F). De væsentlige kommentarer fra høringen er:
Marine Ingredients støtter linjen i BAT-konklusionerne, der er i overensstemmelse med
konklusionerne fra den tekniske arbejdsgruppe ledet af EIPPCB. Marine Ingredients bemærker, at de
er på linje med Miljøministeriet og er i mod krav om fast monitering af lugt og fastsættelse af bindende
grænseværdier for lugt, hvilket vil udgøre en merudgift for fiskemelsindustrien.
Landbrug og Fødevarer tilslutter sig regeringens holdning, men ser øgede omkostninger og
administrative byrder, samt at omkostningerne til implementering af konklusionerne i Danmark er
underestimerede. L&F finder endvidere at 1) der er behov for at målrette Sevilla-processen bedre til
intentionerne i direktivet om industrielle emissioner, således at miljøparametre ikke først afvises ved
det afsluttende møde i den tekniske arbejdsgruppe efter 3-4 år. 2) Der er lille evidens for at europæiske
slagteriers udledning af at zink og kobber har en væsentlig miljøpåvirkning. Det er ikke muligt for et
slagteri at forebygge indholdet i spildevandet. 3) Lugtemissioner reguleres bedst på lokalt og nationalt
niveau, da der er tale om en gene og ikke grænseoverskridende luftforurening. 4) Luft og
lugtemissioner bør ikke kunne ændres og variere mellem de forskellige branchers BAT-konklusioner.
Det medfører store omkostninger og usikkerheder for virksomhederne. 5) cross-media effects bør
inddrages i udarbejdelsen af BAT-konklusionerne.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Et endeligt udkast til BAT-konklusioner blev præsenteret for Kommissionens Artikel 13 Forum på et
møde i marts 2022. Der var ingen forslag som ændrede væsentligt på BAT konklusionerne.
7
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 730: Notat om komitésag om industrielle emissioner
Det er Miljøministeriets vurdering, at der vil være flertal for forslaget på baggrund af den hidtidige
tekniske forberedelsesproces.
Regeringens holdning
Regeringen er positiv over for, at der udarbejdes BAT-konklusioner for slagterier og animalske
biprodukter. Forslaget vil bidrage til målet om ensartede krav til udledninger og medvirke til at øge det
generelle miljøbeskyttelsesniveau på tværs af medlemsstaterne.
Hvis der foreslås yderligere ændringer af forslaget, som ikke har økonomiske omkostninger og som
kun har begrænsede negative miljøeffekter, kan regeringen støtte disse ændringer, såfremt det
samlede forslag vil øge miljøbeskyttelsen. Regeringen lægger vægt på, at de nye krav om monitering af
lugt udgår.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
8