EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 746
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

15. september 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministerie

Erhvervsministeriet

Miljøministeriet

Proces-

skridt

Dato

26.09.23

T-486/18

Danske Slagtermestre mod Kommissionen (hjemvist til

RENV

realitetsbehandling)

Emne:

Statsstøtte eller ej ved ændring af de danske betalingsregler for

spildevandsforsyningsselskaber.

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2018 i

statsstøttesag SA.37433(2017/FC) notificeret under dokument

nr. C(2018) 2259 annulleres,

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Ascenza Agro og Afrasa mod Kommissionen

Emne:

Forbud mod skadelige pesticider i Danmark

T-77/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Fødevareministeriet

Dom

27.09.23

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling og sagsøgerne gives

medhold.

—

Den anfægtede retsakt annulleres.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

C-321/21

Ryanair mod Kommissionen

Emne:

Den danske stats kompensation for skade som følge af

COVID-19 udbruddet til SAS (statsstøtte)

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 15. april 2020

om statsstøtte SA.56795 annulleres.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Dom

28.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

—

Europa-Kommissionen

sagsomkostningerne.

tilpligtes

betale

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

28.09.23

C-470/21

La Quadrature du Net e.a.

Spørgsmål:

1. Er civilstandsoplysninger i form af oplysninger om en IP-

adresse blandt de trafik- eller lokaliseringsdata, der principielt

skal gøres til genstand for en forudgående kontrol ved en

domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der træffer

bindende afgørelser?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende ønskes

det oplyst, om direktiv [2002/58] af 12. juli 2002 om

behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets

fred i den elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt

med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, i betragtning af den lave følsomhed af data, der

vedrører den civile identitet på brugerne, herunder deres

kontaktoplysninger, skal fortolkes således, at det er til hinder

for en national lovgivning, hvorefter en administrativ

myndighed skal indsamle disse data om de pågældende

brugeres IP-adresse uden en forudgående kontrol foretaget af

en domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der træffer

bindende afgørelser?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende ønskes

det oplyst, om direktiv [2002/58]

–

i betragtning af den lave

følsomhed af data, der vedrører den civile identitet [på

brugerne], af den omstændighed, at disse data alene kan

indsamles med henblik på at forhindre tilsidesættelser af

forpligtelser, der i national ret er præcist, indskrænkende og

udtømmende defineret, og af den omstændighed, at en

systematisk kontrol af adgangen til data om hver enkelt bruger

foretaget af en domstol eller en uafhængig administrativ enhed,

der træffer bindende afgørelser, vil skade opfyldelsen af den

samfundsopgave, der er overdraget den uafhængige

administrative myndighed, der er beføjet til at foretage denne

indsamling

–

er til hinder for, at denne kontrol foretages i

overensstemmelse med hensigtsmæssige retningslinjer, såsom

en automatisk kontrol, i givet fald under tilsyn af en intern

enhed i det pågældende organ, hvis embedsmænd, der

foretager indsamlingen, er uafhængige og upartiske?

C-639/22

X m.fl.

C-644/22 Spørgsmål:

1) Skal momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), fortolkes

således, at deltagere i en pensionsfond som den i hovedsagen

omhandlede kan anses for at løbe en investeringsrisiko, og

medfører denne omstændighed, at pensionsfonden bliver en

»investeringsforening« i denne bestemmelses forstand? Har

følgende herved betydning

–

Om deltagerne løber en individuel investeringsrisiko, eller er

det tilstrækkeligt, at deltagerne i fællesskab

–

og ikke andre

–

bærer konsekvenserne af investeringsresultaterne?

–

Hvad omfanget af den kollektive eller den individuelle risiko

er?

–

Hvorvidt størrelsen af pensionsudbetalingerne også

afhænger af andre faktorer såsom antal år af

pensionsoptjening, lønnens størrelse og tekniske rentesats?

2) Medfører princippet om afgiftsneutralitet, at der ved

anvendelsen af momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), for

så vidt angår fonde, der ikke er institutter for kollektiv

investering i værdipapirer (investeringsinstitutter [UCITS]),

ikke blot skal afgøres, om disse kan sammenlignes med

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

05.10.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

investeringsinstitutter, men også om de ud fra en

gennemsnitforbrugers synspunkt kan sammenlignes med

andre fonde, som ikke er investeringsinstitutter, men som af

medlemsstaterne betragtes som investeringsforeninger?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Interessent

Udlændinge- og

Integrationsministeri

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

21.09.23

C-568/21

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Spørgsmål:

Skal Dublinforordningens artikel 2, litra l), fortolkes

således, at et diplomatisk kort, der er udstedt af en

medlemsstat i henhold til Wienerkonventionen om

diplomatiske forbindelser, er en opholdstilladelse i

denne bestemmelses forstand?

C-47/22

Apotheke B.

Spørgsmål:

1. a) Skal artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv 2001/83

fortolkes således, at det krav, der fremgår af denne

bestemmelse, også er opfyldt, hvis

–

som det er tilfældet

i hovedsagen

–

indehaveren af en forhandlingstilladelse

aftager lægemidler fra andre personer, som i henhold til

de nationale retsforskrifter også har tilladelse eller

bemyndigelse til at udlevere lægemidler til forbrugerne,

men ikke selv er indehaver af en sådan tilladelse, eller

som i henhold til dette direktivs artikel 77, stk. 3, er

fritaget fra pligten til at opnå en sådan tilladelse, og de

pågældende lægemidler kun aftages i ringe omfang?

b) Såfremt det første spørgsmål, litra a), besvares

benægtende, er det da relevant for opfyldelsen af det i

artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv 2001/83 omhandlede

krav, om de lægemidler, der er aftaget som i

hovedsagen og som beskrevet i det første spørgsmål,

litra a), kun udleveres til personer, som i henhold til

dette direktivs artikel 77, stk. 2, har tilladelse eller

bemyndigelse til at udlevere lægemidler til forbrugerne,

eller også til personer, som selv er indehavere af en

forhandlingstilladelse?

2. a) Skal artikel 79, litra b), samt artikel 80, litra g),

sammenholdt med kapitel 2.2 i vejledningen fortolkes

således, at personalekravene også er opfyldt, hvis den

ansvarlige person, som det er tilfældet i hovedsagen, er

(fysisk) fraværende fra virksomheden i en periode på

fire timer, men kan kontaktes telefonisk i denne

periode?

b) Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 79

og artikel 80, litra g), sammenholdt med kapitel 2.3, stk.

1, i vejledningen, fortolkes således, at personalekravene

i henhold til disse bestemmelser henholdsvis

vejledningen er opfyldt, hvis

–

som det er tilfældet i

hovedsagen

–

de medarbejdere, der er til stede i

virksomheden under den ansvarlige persons fravær

som beskrevet i det andet spørgsmål, litra a), navnlig

under en inspektion foretaget af medlemsstatens

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

kompetente myndighed, ikke er i stand til selv at kunne

give oplysninger om de relevante skriftlige procedurer

for deres respektive ansvarsområder?

c) Skal direktiv 2001/83, og navnlig direktivets artikel

79 og artikel 80, litra g), sammenholdt med kapitel 2.3 i

vejledningen, fortolkes således, at der ved vurderingen

af, om der er et tilstrækkeligt antal kompetente

medarbejdere til rådighed på alle niveauer i en

grossistvirksomhed, også

–

som det er tilfældet i

hovedsagen

–

skal tages hensyn til aktiviteter, der er

udlagt til tredjepersoner (eller aktiviteter, som udføres

af tredjepersoner på kontrakt), og er det nævnte

direktiv til hinder for, at der indhentes en sagkyndig

rapport til brug for denne vurdering, eller påbyder det

sågar, at der indhentes en sådan rapport?

3. Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 77,

stk. 6, og artikel 79, fortolkes således, at tilladelsen til at

udøve virksomhed som lægemiddelgrossist også skal

trækkes tilbage, hvis det konstateres, at et krav i

henhold til dette direktivs artikel 80 ikke er opfyldt, som

f.eks. i hovedsagen i forbindelse med aftagelse af

lægemidler i strid med det nævnte direktivs artikel 80,

stk. 1, litra b), men dette krav atter overholdes, i hvert

fald på det tidspunkt, hvor medlemsstatens kompetente

myndighed henholdsvis den involverede domstol

træffer sin afgørelse? Såfremt dette besvares

benægtende: Hvilke andre EU-retlige krav er der til

vurdering, navnlig, hvornår skal tilladelse (kun)

suspenderes i stedet for at trækkes tilbage?

C-116/22

Kommissionen mod Tyskland

Spørgsmål:

1. Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland

har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43 1, idet den

ikke har udpeget 88 ud af 4606 lokaliteter, for hvilke

seksårsfristen i denne bestemmelse er udløbet, som

særlige bevaringsområder;

har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i direktiv 92/43, idet den

for 88 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke har

fastsat nogen bevaringsmålsætninger og i øvrigt ved

fastlæggelsen af bevaringsmålsætninger generelt og

strukturelt følger en praksis, der ikke opfylder de retlige

krav i denne bestemmelse

har tilsidesat artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/43, idet den

for 737 af de omhandlede 4606 lokaliteter ikke har

fastlagt nogen bevaringsforanstaltninger og i øvrigt ved

fastlæggelsen af bevaringsforanstaltninger generelt og

strukturelt følger en praksis, der ikke opfylder de retlige

krav i denne bestemmelse;

2. Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

C-139/22 mBank

Spørgsmål:

1. Skal artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 1 og 2, samt artikel

8 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om

urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler samt

effektivitetsprincippet fortolkes således, at det for at

anerkende et kontraktvilkår, som ikke er individuelt

forhandlet, som et urimeligt kontraktvilkår, er

tilstrækkeligt at fastslå, at indholdet af det pågældende

kontraktvilkår svarer til indholdet af en

Miljøministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

standardkontraktbestemmelse, der er indført i registret

over urimelige klausuler?

2. Skal artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af

5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i

forbrugeraftaler fortolkes således, at bestemmelsen er

til hinder for en retslig fortolkning af nationale

bestemmelser, hvorefter et urimeligt kontraktvilkår

mister sin urimelige karakter, hvis forbrugeren kan

beslutte at opfylde sine kontraktlige forpligtelser på

grundlag af et andet kontraktvilkår, som er rimeligt?

3. Skal artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i Rådets

direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at

den erhvervsdrivende har en forpligtelse til at oplyse

enhver forbruger om aftalens væsentlige karaktertræk

og de risici, der er forbundet med aftalen, selv om den

specifikke forbruger har den relevante viden inden for

det pågældende område?

4. Skal artikel 3, stk. 1, artikel 6 [...][…] og artikel 7, stk.

1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om

urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes

således, at det i tilfælde, hvor flere forbrugere indgår

den samme aftale med en erhvervsdrivende, er muligt

at antage, at de samme kontrakt vilkår erurimelige over

for den ene forbruger og rimelige over for den anden,

og i givetfald kan en konsekvens heraf være, at aftalen

viser sig at være ugyldig for den ene forbruger, og at

aftalen for den anden forbruger vil være gyldig, og at

denne forbrugere dermed pålægges alle forpligtelser,

der følger heraf?

C-143/22

ADDE e.a.

Spørgsmål:

Kan en udlænding, som indrejser direkte fra en stat, der

er part i den konvention, der blev undertegnet i

Schengen den 19. juni 1990, hvis der på de betingelser,

der er fastsat i kapitel II i afsnit III i forordning (EU)

2016/399, midlertidigt genindføres grænsekontrol ved

de indre grænser, nægtes indrejse i forbindelse med den

kontrol, der foretages ved den pågældende grænse, i

medfør af denne forordnings artikel 14, uden at direktiv

2008/115/EF finder anvendelse?

C-151/22

Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie

Spørgsmål:

1. Skal artikel 10, stk. 1, litra e), i direktiv 2011/95

fortolkes således, at forfølgelsesgrunden »politisk

anskuelse« også kan påberåbes af ansøgere, som blot

hævder at repræsentere og/eller ytre en politisk

mening, uden de under opholdet i oprindelseslandet og

siden under opholdet i modtagelseslandet har været i

søgelyset hos en aktør, der kan stå bag forfølgelse?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

og følgelig allerede en politisk mening er tilstrækkeligt

for en kvalificering som politisk anskuelse, hvilken

værdi skal styrken af denne politiske mening,

grundholdning eller anskuelse og udlændingens

interesse i de deraf følgende handlinger da tillægges i

forbindelse med behandlingen og vurderingen af en

asylansøgning, dvs. i forbindelse med prøvelsen af,

hvor realistisk den pågældende ansøgers påståede frygt

for forfølgelse er?

Justitsministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

Udlændinge- og

Integrationsministeri

O-sag

Dom

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

gælder i så fald standarden om, at denne politiske

anskuelse skal være dybt rodfæstet, og hvis dette

besvares benægtende, hvilken standard skal da

anvendes og hvordan?

4. Såfremt der gælder den standard, at denne politiske

anskuelse skal være dybt rodfæstet, kan det da forventes

af en ansøger, som ikke dokumenterer, at den

pågældende repræsenterer en dybt rodfæstet politisk

anskuelse, at vedkommende efter at være hjemvendt til

sit oprindelsesland afstår fra at ytre sin politiske mening

for ikke at komme i søgelyset hos en aktør, der kan stå

bag forfølgelse?

C-164/22 Juan

Spørgsmål uofficiel dansk oversættelse:

Udsættelse af afgørelsen i appelsagen i afventning af

afgørelsen af den præjudicielle afgørelse.

2º Den Europæiske Unions Domstol forelægges

følgende præjudicielle spørgsmål1 Ja, i den foreliggende

sag foreligger der en situation med "bis in idem" i

CFREU's artikel 50 og gennemførelseskonventionens

artikel 54, fordi der er tale om de samme faktiske

omstændigheder, afhængigt af den rækkevidde, som

den europæiske retspraksis tillægger dette begreb, eller

tværtimod tilkommer det den forelæggende ret i

overensstemmelse med de principper, der er fastsat i

denne afgørelse, da der er tale om en samlet vedvarende

overtrædelse, herunder behovet for at omarbejde

sanktioner og fastsætte en sanktionsgrænse i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

2º For at forstå, at der ikke er nogen situation med "bis

in idem", fordi der ikke er nogen fuldstændig identitet

af fakta i overensstemmelse med de kriterier, der er

opstillet i denne beslutning: A) Ja, henset til

omstændighederne i den foreliggende sag, er de

begrænsninger i retsvirkningerne af domme afsagt af

andre EU-stater, der udtrykkeligt er fastsat i artikel 14,

stk. 2, i organisk lov nr. 7/2014 af 12. november 2014

om udveksling af strafferegisteroplysninger og

behandling af strafferetlige afgørelser i Den

Europæiske Union, som gennemfører EU-

lovgivningen, forenelige med Rådets rammeafgørelse

2008/675/RIA, af 24. juli 2008 om behandling af

domme

mellem

Den

Europæiske

Unions

medlemsstater i forbindelse med nye straffesager samt

med artikel 45 og 49, stk. 3, i EUFCCC og princippet

om gensidig anerkendelse af retsafgørelser inden for

EU. B) Ja, manglen på en procedure i spansk ret, der

tillader anerkendelse af europæiske udenlandske

domme, omarbejdning og tilpasning eller begrænsning

af sanktioner på en sådan måde, at det sikres, at de er

forholdsmæssige, når der foreligger en situation med en

udenlandsk dom, skal forkyndes i Spanien, idet der

henvises til handlinger, der er i et kontinuitets- eller

strafferetligt forhold til andre retter i Spanien, og for

hvilke der også er afsagt dom, er det i strid med artikel

45 og 49, stk. 3, i CFREU, sammenholdt med artikel 4,

stk. 4, i rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002

og artikel 8, stk. 1, og artikel 2 i Rådets rammeafgørelse

2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse

Justitsministeriet

O-sag

Dom

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

af princippet om gensidig anerkendelse på domme i

straffesager.

C-299/22

Tez Tour

Spørgsmål:

1. Skal myndighederne i afrejsestaten og/eller

ankomststaten have udsendt en officiel advarsel mod at

undlade unødvendig rejseaktivitet og/eller have

klassificeret bestemmelseslandet (og muligvis også

afrejselandet) som et risikoområde for, at det kan

antages, at der er indtruffet uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder på rejsedestinationen

eller i umiddelbar nærhed heraf i den i artikel 12, stk. 2,

første punktum, i direktiv (EU) 2015/2302

omhandlede forstand?

2. Skal der ved vurderingen af, om der foreligger

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder på

rejsedestinationen eller i umiddelbar nærhed heraf på

tidspunktet for opsigelse af en aftale om en pakkerejse,

og om de væsentligt berører leveringen af pakkerejsen,

i) udelukkende tages hensyn til objektive

omstændigheder, dvs. en væsentlig indvirkning på

leveringen af pakkerejsen, der udelukkende skyldes

objektiv umulighed, og skal der derved forstås, at dette

udelukkende omfatter tilfælde, hvor aftalens opfyldelse

bliver både fysisk og retlig umulig, eller omfatter dette

ikke desto mindre også tilfælde, hvor aftalens

opfyldelse ikke er umulig, men (i denne sag på grund af

den velbegrundede frygt for at blive smittet med covid-

19) bliver kompliceret og/eller uøkonomisk (for så vidt

angår de rejsendes sikkerhed, risiko for deres sundhed

og/eller liv, muligheden for at opfylde formålene med

ferierejsen), eller ii) skal subjektive faktorer, såsom at

voksne rejser sammen med børn under 14 år eller

tilhører en højrisikogruppe på grund af den rejsendes

alder eller sundhedstilstand osv., tillægges betydning?

Har den rejsende ret til at opsige aftalen om en

pakkerejse, hvis rejse til og fra bestemmelsesstedet som

følge af pandemien og dermed forbundne

omstændigheder efter den gennemsnitlige rejsendes

opfattelse bliver usikker, giver anledning til ulejlighed

for den rejsende eller fremkalder en velbegrundet frygt

hos den pågældende for en sundhedsmæssig risiko eller

risiko for at blive smittet med en farlig virus?

3. Har det forhold, at de omstændigheder, som den

rejsende gør gældende, allerede var indtruffet, eller i det

mindste allerede var forudsat/sandsynlige, da rejsen

blev bestilt retten, på nogen måde betydning for retten

til at opsige aftalen uden at betale et opsigelsesgebyr

(f.eks. ved at denne ret nægtes, at der anvendes

strengere kriterier for vurderingen af den negative

indvirkning på leveringen af pakkerejsen osv.)? Skal der

ved anvendelsen af kriteriet om rimelig forudsigelighed

i forbindelse med pandemien tages hensyn til, at selv

om WHO allerede havde udsendt oplysninger om

virussens spredning på det tidspunk, hvor

aftalen om pakkerejsen blev indgået, var det ikke desto

mindre vanskeligt at forudsige pandemiens forløb og

følger, at der ikke fandtes klare foranstaltninger til at

håndtere og kontrollere smitten eller tilstrækkelige data

om selve smitten, og at det var åbenbart, at der var sket

Justitsministeriet,

Transportministeriet

O-sag

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

en stigning i smitteudviklingen fra tidspunktet for

rejsens bestilling og indtil opsigelsen heraf?

4. Omfatter begrebet »rejsedestinationen eller i

umiddelbar nærhed heraf« ved vurderingen af, om der

foreligger

uundgåelige

ekstraordinære

omstændigheder på rejsedestinationen eller i

umiddelbar nærhed heraf på tidspunktet for opsigelse

af en aftale om en pakkerejse, og om de væsentligt

berører leveringen af pakkerejsen, udelukkende

ankomststaten eller

–

under hensyntagen til de

uundgåelige og ekstraordinære omstændigheders art,

dvs. en smitsom virusinfektion

–

også afrejsestaten og

steder, der er forbundet med ud- og hjemrejsen

(transitsteder, visse transportmidler osv.)?

C-301/22

An Bord Pleanála et Ireland and the Attorney

General

Spørgsmål:

Det første spørgsmål

a) Skal medlemsstater karakterisere og efterfølgende

klassificere samtlige vandområder uanset størrelse, og

gælder der nærmere bestemt noget krav om at

karakterisere og klassificere samtlige søer med et

topologisk overfladeareal på mindre end 0,5 km2?

b) I hvilket omfang ændrer dette forhold sig om

overhovedet for så vidt angår vandområder i et

beskyttet område?

Det andet spørgsmål

Såfremt spørgsmål 1a besvares bekræftende, kan den

kompetente myndighed da meddele tilladelse til et

projekt, der kan berøre vandområdet forud for, at det

karakteriseres og klassificeres?

Det tredje spørgsmål

Såfremt spørgsmål 1a besvares benægtende, hvad er

den kompetente myndighed da forpligtet til i

forbindelse med dens behandling af en ansøgning om

tilladelse, der potentielt berører et vandområde, der

ikke er karakteriseret og/eller klassificeret?

C-414/22

DocLX Travel Events

Påstande:

1. Skal artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015

om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer

fortolkes således, at den rejsende

–

uanset hvornår

vedkommende meddeler opsigelsen

–

i hvert fald har

ret til gebyrfri opsigelse, hvis de uundgåelige og

ekstraordinære omstændigheder, som berører

pakkerejsen væsentligt, faktisk var indtruffet på (det

planlagte) tidspunkt for rejsens begyndelse?

2. Skal artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015

om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer

fortolkes således, at den rejsende allerede har ret til

gebyrfri opsigelse, hvis det på tidspunktet for

meddelelsen af opsigelsen måtte forudses, at der ville

indtræffe

uundgåelige

ekstraordinære

omstændigheder?

C-582/22

Staatssecretaris van Financïen

Spørgsmål:

1. Skal artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i direktiv 2012/34/EU

fortolkes således, at en afgiftsordning også kan være en

Miljøministeriet

O-sag

21.09.23

Justitsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

21.09.23

Skatteministeriet

O-sag

21.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

gyldig klagegrund, hvis gyldighedsperioden for den

afgift, der efterprøves, allerede er udløbet (klage over

en såkaldt tidligere afgift)?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

skal artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i direktiv 2012/34/EU da

fortolkes således, at tilsynsorganet ved en ex

postkontrol af tidligere afgifter kan erklære disse

ugyldige med ex tunc-virkning?

3. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares

bekræftende, tillader fortolkningen af artikel 56, stk. 1,

6 og 9, i direktiv 2012/34/EU da en national

lovgivning, som udelukker muligheden for en ex post-

kontrol af tidligere afgifter med ex tunc-virkning?

4. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares

bekræftende, skal artikel 56, stk. 9, i direktiv

2012/34/EU da fortolkes således, at den kompetente

tilsynsmyndigheds afhjælpende foranstaltninger som

fastsat heri hvad angår de retlige følger principielt også

giver mulighed for at påbyde tilbagebetaling af afgifter,

som infrastrukturforvalteren har opkrævet ulovligt, selv

tilbagebetalingskravene

mellem

jernbanevirksomheden og infrastrukturforvalteren kan

gøres gældende ved et civilt søgsmål?

5. Såfremt det første eller det andet spørgsmål besvares

benægtende, følger der da i alle tilfælde en ret til at

indgive klage over tidligere afgifter af artikel 47, stk. 1,

i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten

om Den Europæiske Union (TEU), hvis en

tilbagebetaling af ulovligt opkrævede tidligere afgifter

uden en klageafgørelse fra tilsynsorganet ifølge

Domstolens praksis i sagen CTL Logistics (dom af

9.11.2017, C-489/15, EU:C:2017:834) er udelukket i

henhold til de nationale civilretlige bestemmelser?

T-12/15

Banco Santander og Santusa mod Kommissionen

Påstande:

Sagen

antages

til

realitetsbehandling,

annullationspåstandene fremsat i dette søgsmål

tiltrædes. Afgørelsens artikel 1 annulleres, for så vidt

som den fastslår, at de spanske myndigheders nye

administrative fortolkning af artikel 12 TRLIS skal

anses for en statsstøtte, der er uforenelig med det indre

marked. Afgørelsens artikel 4, stk. 1, annulleres, for så

vidt som Kongeriget Spanien pålægges at bringe det,

der som beskrevet i artikel 1 anses for en støtteordning,

til ophør. Afgørelsens artikel 4, stk. 2, 3, 4 og 5,

annulleres, for så vidt som Kongeriget Spanien

pålægges at tilbagesøge de beløb, som Kommissionen

har anset for statsstøtte. Subsidiært begrænses

omfanget af den tilbagesøgning, som Kongeriget

Spanien er pålagt ved afgørelsens artikel 4, stk. 2, på

samme måde som i den første og anden afgørelse.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

C-671/21

Gargždu geležinkelis

Sagen vedrører:

Skal artikel 47, stk. 4, første og andet punktum, i

direktiv 2012/34/EU fortolkes

således, at

bestemmelsen utvetydigt forbyder indførelsen af

nationaleretsforskrifter, der bestemmer, at i tilfælde af

overbelastet infrastruktur kan intensiteten for så vidt

Energistyrelsen

O-sag

Dom

27.09.23

Transportministeriet

O-sag

Dom

28.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

angår anvendelsen af jernbaneinfrastrukturen på

tidspunktet for kapacitetstildelingen tages i

betragtning? Har det nogen betydning for denne

bedømmelse,

hvorvidt

jernbaneinfrastrukturens

udnyttelsesgrad er knyttet til den tidligere faktiske

udnyttelse af denne infrastruktur eller den planlagte

udnyttelse i den periode, hvor den relevante køreplan

er gældende? Har bestemmelserne i artikel 45 og 46 i

direktiv 2012/34/EU, der tillægger den offentlige

infrastrukturforvalter eller den enhed, der træffer

afgørelse om kapaciteten, et bredt skøn i forbindelse

med samordningen af den ansøgte kapacitet, og

gennemførelsen af disse bestemmelser i national ret

nogen betydning for denne bedømmelse? Har den

omstændighed, at det i et bestemt tilfælde er blevet

fastslået, at infrastruktur er overbelastet, som følge af,

at to eller flere jernbanevirksomheder ansøger om

kapacitet for så vidt angår transporten af det samme

gods, nogen betydning for denne bedømmelse?

Betyder bestemmelsen i artikel 45, stk. 2, i direktiv

2012/34/EU,

der

bestemmer,

»[i]nfrastrukturforvalteren

kan

give

bestemte

transportydelser

fortrinsstilling

ved

planlægningsprocessen og samordningen, jf. dog artikel

47 og 49«, at infrastrukturforvalteren ligeledes kan

anvende en national prioritetsregel i tilfælde, hvor det

ikke er blevet fastslået, at infrastrukturen er

overbelastet? I hvilket omfang (på grundlag af hvilke

kriterier) skal infrastrukturforvalteren, inden det

fastslås, at en infrastruktur er overbelastet, foretage

samordning af ansøgningerne om kanaler samt høring

af ansøgere på grundlag af artikel 47[, stk. 1], første

punktum, i direktiv 2012/34/EU? Bør denne høring af

ansøgere omfatte bedømmelsen af, om to eller flere

ansøgere har indgivet konkurrerende ansøgninger om

transport af samme fragt (gods)?

C-133/22

LACD

Spørgsmål:

1. Kan der være tale om et andet krav, som ikke

relaterer sig til ydelsens kontraktmæssighed, som

omhandlet i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2011/83/EU

oget andet krav, som ikke relaterer sig til ydelsens

kontraktmæssighed, i henhold tilartikel 2, nr. 12), i

direktiv (EU) 2019/771, såfremt garantigiverens

forpligtelse erknyttet til et forhold, der kan tilskrives

forbrugerens person, navnlig dennessubjektive

holdning til varen (her: spørgsmålet om forbrugeren er

tilfreds medvaren, hvilket vedkommende afgør efter

eget forgodtbefindende), uden at dissepersonlige

forhold skal hænge sammen med varens tilstand eller

egenskaber?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal manglende opfyldelse af krav, der kan tilskrives

forbrugerens person (her: forbrugerens tilfredshed med

den erhvervede vare), kunne fastslås ud fra

objektivefaktorer?

C-308/22

PAN Europe

Spørgsmål:

1. Kan den pågældende medlemsstat, der i henhold til

artikel 36, stk. 2, i forordning nr. 1107/2009 træffer

afgørelse

godkendelse

Justitsministeriet

O-sag

Dom

28.09.23

Miljøministeriet

O-sag

28.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

plantebeskyttelsesmiddel, afvige fra vurderingen

foretaget af zonens rapporterende medlemsstat, der har

behandlet ansøgningen i henhold til artikel 36, stk. 1, i

forordning nr. 1107/2009, og hvis ja, i hvilket omfang?

2. Hvis det første spørgsmål skal besvares således, at

det kan den pågældende medlemsstat ikke, i al fald kun

i begrænset omfang, på hvilken måde kan retten til

adgang til et effektivt retsmiddel efter chartrets artikel

47 da udformes? Kan rigtigheden af zonens

rapporterede medlemsstats vurdering da fuldt ud

efterprøves af de nationale retter i den pågældende

medlemsstat?

3. Såfremt den pågældende medlemsstat eller en ret i

denne medlemsstat kommer til den konklusion, at

zonens rapporterende medlemsstats rapport hviler på

et utilstrækkeligt grundlag, i hvilket omfang er den

pågældende medlemsstat da forpligtet til at inddrage

zonens rapporterende medlemsstat ved udfærdigelsen

af en tilstrækkeligt begrundet vurdering?

4. Kan zonens rapporterende medlemsstat nøjes med

en vurdering udelukkende på grundlag af de vedtagne

vejledninger, selv om den deri omhandlede tekniske og

videnskabelige viden ikke længere er fuldt ud aktuel?

5. Såfremt det forrige spørgsmål skal bevares

benægtende, er det da tilstrækkeligt, at zonens

rapporterende medlemsstat dernæst støtter sig på

videnskabelig og teknisk viden, der indeholdes i de

udarbejdede men endnu ikke vedtagne vejledninger,

eller skal zonens rapporterende medlemsstat tage

hensyn til al tilgængelig teknisk og videnskabelig viden,

også uden for vejledningerne?

C-309/22

PAN Europe

Spørgsmål:

1. Følger det af artikel 2 i forordning 2018/605, at den

kompetente myndighed også skal anvende de nye

kriterier til konstatering af hormonforstyrrende

egenskaber på vurderings- og beslutningsprocesser

vedrørende godkendelsesansøgninger, der stadig var

under behandling den 10. november 2018, også under

hensyntagen til artikel 29, stk. 1, litra e), sammenholdt

med artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1107/2009?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

skal den for vurderings og beslutningsprocessen

vedrørende godkendelsesansøgninger kompetente

myndighed udsætte sin behandling i afventning af

Kommissionens konstateringer om følgerne af

forordning 2018/605 for alle igangværende procedurer

efter forordning nr. 1107/2009, henset til ottende

betragtning til forordning 2018/605?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende,

kan den kompetente myndighed nøjes med en

vurdering udelukkende ud fra de oplysninger, der var

kendt på ansøgningstidspunktet, selv om den herved

anvendte videnskabelige og tekniske viden på det

tidspunkt, da den anfægtede afgørelse blev truffet, ikke

længere er aktuel?

C-309/22

PAN Europe

Spørgsmål:

1. Følger det af artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i

forordning nr. 1107/2009 i forbindelse med punkt

3.6.5 i bilag II til denne forordning, at et aktivstofs

Miljøministeriet

O-sag

28.09.23

Miljøministeriet

O-sag

28.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

muligt hormonforstyrrende egenskaber ikke længere

skal vurderes ved vurderingen på nationalt niveau af en

ansøgning

godkendelse

plantebeskyttelsesmiddel?

2. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende,

betyder dette da, at den videnskabelige og tekniske

viden vedrørende hormonforstyrrende egenskaber,

som eksempelvis ligger til grund for forordning nr.

283/2013 og 2018/605, ikke tages i betragtning ved

vurderingen af, om et plantebeskyttelsesmiddel skal

godkendes? Hvorledes forholder dette sig til kravet i

artikel 29, stk. 1, litra e), i forordning 1107/2009,

hvorefter denne vurdering skal ske på grundlag af den

foreliggende videnskabelige og tekniske viden?

3. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende,

hvorledes kan en ikkeregeringsorganisation (NGO)

som sagsøgeren få adgang til et effektivt retsmiddel

som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder for at anfægte en

godkendelse af et aktivstof ved en domstol?

4. Hvis det første spørgsmål besvares benægtende,

betyder dette da, at det ved vurderingen af en

ansøgning om godkendelse er den videnskabelige og

tekniske viden om disse hormonforstyrrende

egenskaber, der foreligger på dette tidspunkt, som er

afgørende?

C-536/22

VR Bank Ravensburg-Weingarten

Spørgsmål:

1) Skal begrebet »en rimelig og objektiv kompensation

[...] for mulige omkostninger, som er direkte forbundet

med den førtidige indfrielse« i artikel 25, stk. 3, i

direktiv 2014/17/EU fortolkes

således, at

kompensationen også omfatter kreditgivers mistede

fortjeneste, navnlig de fremtidige rentebetalinger, som

kreditgiver mister som følge af den førtidige indfrielse?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Indeholder EU-retten og specielt artikel 25, stk. 3, i

direktiv 2014/17/EU bestemmelser om beregningen af

kreditgivers indtægter ved geninvestering af en førtidigt

indfriet forbrugerkreditaftale i forbindelse med fast

ejendom til beboelse, som der skal tages hensyn til i

forbindelse med den mistede fortjeneste, og i givet fald

hvilke?

Navnlig:

a) Skal den nationale bestemmelse om beregningen tage

hensyn til, på hvilken måde kreditgiver faktisk anvender

det førtidigt indfriede beløb?

b) Må en national bestemmelse give kreditgiver

mulighed for at beregne kompensationen for den

førtidige indfrielse ved hjælp af en fiktiv geninvestering

i sikre kapitalmarkedspapirer med tilsvarende løbetid

(den såkaldte aktiv-passiv-metode)?

3) Omfatter anvendelsesområdet for artikel 25 i

direktiv 2014/17/EU også det tilfælde, hvor

forbrugeren først opsiger en forbrugerkreditaftale i

forbindelse med fast ejendom til beboelse på grundlag

af en opsigelsesret, der er fastsat af den nationale

lovgiver, før han indfrier kreditten hos kreditgiver før

tid?

Justitsministeriet

O-sag

28.09.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 746: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/9-23

C-283/21

Deutsche Rentenversicherung Bund

Spørgsmål:

1) Tages der i henhold til bestemmelserne i

Nederlandene

–

som i henhold til bestemmelserne i

afsnit II i grundforordningen (forordning (EF) nr.

883/2004) er den kompetente medlemsstat

–

hensyn til

en børnepasningsperiode som omhandlet i artikel 44,

stk. 2, i forordning (EF) 987/2009 derved, at

børnepasningsperioden i Nederlandene som ren

bopælsperiode begrunder en pensionsrettighed?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

2) Skal artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) 987/2009

–

i videreudvikling af Domstolens dom af 23. november

2000 (C-135/99, EU:C:2000:647, Elsen) og af 19. juli

2021 (C-522/10, EU:C:2012:475, Reichel-Albert)

–

fortolkes udvidende således, at den ansvarlige

medlemsstat

også

skal

tage

hensyn

til

børnepasningsperioder i tilfælde, hvor den person, som

har varetaget børnepasningen, før og efter

børnepasningen ganske vist har pensionsretlige

perioder på grund af uddannelse eller beskæftigelse

udelukkende i denne stats ordning, men ikke indbetalte

bidrag til denne ordning umiddelbart før eller efter

børnepasningen?

C-565/22

Verein für Konsumenteninformation

Spørgsmål:

Skal artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om

forbrugerrettigheder fortolkes således, at der ved en

»automatisk forlængelse« [artikel 6, stk. 1, litra o), i

direktiv 2011/83,] af en aftale om fjernsalg tilkommer

forbrugeren en fornyet fortrydelsesret?

Beskæftigelsesminist

eriet

Sundhedsministeriet

O-sag

05.10.23

Justitsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

05.10.23