Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 747
Offentligt
2751342_0001.png
NOTAT
Notat til Folketingets EU-udvalg og Beskæfti-
gelsesudvalg om afgivelse af indlæg i EU-
Domstolens præjudicielle sag C-314/23,
STAVLA
15. september 2023
J.nr.
CAIJ
Indledende bemærkninger
En spansk domstol har anmodet EU-Domstolen om at besvare et præjudicielt
spørgsmål vedrørende indirekte forskelsbehandling. Spørgsmålet er, om det udgør
indirekte forskelsbehandling på baggrund af køn efter direktiv 2006/54 (ligebe-
handlingsdirektivet), når et luftfartsselskab udbetaler en diæt/rejsegodtgørelse til en
gruppe bestående af stewarder og stewardesser, hvoraf størstedelen af personerne
er kvinder, på et lavere beløb end det, som udbetales til en anden gruppe ansatte
bestående af piloter, hvoraf størstedelen er mænd, når årsagen til denne forskel i
vilkårene er, at de to grupper er underlagt forskellige kollektive aftaler, som er for-
handlet af samme virksomhed, men med repræsentanter for forskellige fagforenin-
ger.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at EU-Domstolens retspraksis allerede
indeholder holdepunkter for en besvarelse af spørgsmålet, og at der ikke foreligger
indirekte forskelsbehandling i en situation som den forelagte, hvor de forskellige
vilkår skyldes, at parterne har forhandlet uafhængigt af hinanden og har prioriteret
forskelligt. Regeringen finder det relevant at afgive indlæg i sagen for at argumen-
tere for denne opfattelse, idet det potentielt vil kunne få konsekvenser for det dan-
ske overenskomstsystem, hvis Domstolen kommer frem til et andet resultat.
Sagens faktiske omstændigheder
Hovedsagen angår en tvist mellem fagforeningen STAVLA (sagsøger) og Air No-
strum, Líneas Aéreas del Mediterráneo, S.A., samt 8 forskellige organisationer og
myndigheder, bl.a. en anden fagforening (sagsøgte).
Air Nostrum har indgået to forskellige overenskomster med to forskellige persona-
legrupper. Dels en overenskomst for bl.a. stewarder og stewardesser, hvoraf kvin-
der udgør 94 %, dels en overenskomst for piloter, hvoraf mænd udgør næsten 94
%. Diæterne for piloter er op til 75 % højere end for stewarder og stewardesser.
Diæterne dækker over andre udgifter end indkvartering og transport forbundet med
udstationering, og udbetales med en fast takst.
De kollektive forhandlinger i sagen følger den procedure, der er fastsat i spansk
lovgivning. Den forelæggende ret antager, at de forskellige diætbeløb skyldes, at
hver faglig repræsentation i hver kollektiv forhandling har prioriteret visse krav
frem for andre over for virksomheden, og at hver aftale er resultatet af forskellige
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 747: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag om indirekte forskelsbehandling (C-314/23)
2751342_0002.png
forhandlinger, hvor hver faglig repræsentation har lagt mere vægt på nogle krav
end på andre.
Ifølge den forelæggende ret er de omtvistede diætbeløb ikke defineret som løn i
den spanske lovgivning, og det lægges til grund, at der ikke er tale om løn i EU-ret-
lig forstand. Der er er dermed ifølge den forelæggende ret tale om andre arbejdsvil-
kår end løn.
Beskæftigelsesministeriets interesse i sagen
Indledningsvis er Beskæftigelsesministeriet uenig med den forelæggende rets for-
udsætning om, at de omtvistede diætbeløb ikke er løn.
Såfremt EU-Domstolen vurderer, at der
er
tale om løn, vil sagen evt. kunne afgøres
allerede ud fra den omstændighed: I henhold til artikel 4 i direktiv 2006/54 (ligebe-
handlingsdirektivet) afskaffes enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling
med hensyn til køn for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, når der er tale
om samme arbejde eller arbejde, som tillægges samme værdi. I den forelagte sag
synes sagsøger selv at have lagt til grund, at gruppen af stewardesser og stewarder
ikke udfører arbejde af samme værdi som piloter, idet sagsøger nævner, at da der
ikke er tale om løn, skal der ikke være tale om arbejde af samme værdi. Det følger
heraf, at der ikke er tale om indirekte forskelsbehandling.
Såfremt EU-Domstolen
ikke
finder, at sagen vedrører løn, rejser sagen principielle
problemstillinger i forhold til retten til at føre kollektive forhandlinger: EU's regler
om ligebehandling, herunder ligebehandlingsdirektivet, gælder naturligvis for over-
enskomstparterne, og arbejdsmarkedets parter kan ikke inden for den enkelte over-
enskomst aftale vilkår, der i sig selv er strid med EU-rettens princip om ligebe-
handling. Denne sag handler derimod om to forskellige overenskomster for to for-
skellige personalegrupper, forhandlet uafhængigt af hinanden
I Danmark er mange arbejdsgivere bundet af forskellige overenskomster, der er
indgået med forskellige fagforeninger. Typisk i form af, at arbejdsgiveren er med-
lem af en arbejdsgiverorganisation, der har indgået overenskomster med flere for-
bund. Disse forskellige overenskomster har forskelligt indhold, fordi parterne - som
det ifølge oplysningerne er tilfældet i den forelagte sag - har prioriteret krav for-
skelligt, og der er derfor ikke tale om forsøg på omgåelse af ligebehandlingsprin-
cippet. Hvis det derfor i den forelagte sag konstateres, at der er tale om uberettiget
indirekte diskrimination, selv om det er på tværs af reelt separat forhandlede over-
enskomster, så vil det i fremtiden potentielt kunne begrænse muligheden for, at
fagforbund kan forhandle hver for sig og få imødekommet forskellige krav.
EU-Domstolen har i flere sager om ligeløn forholdt sig til lønforskelle i forbindelse
med forskellige kollektiv forhandlede overenskomster
1
. Beskæftigelsesministeriet
finder, at den domspraksis er relevant for den forelagte problemstilling, selv om
EU-Domstolen måtte finde, at de omtvistede diætbeløb karakteriseres som andre
1
C-400/93, Royal Copenhagen, særligt præmis 46 (bekræftet i C-427/11, Kenny m.fl., præ-
mis 49) samt C-127/92, Enderby.
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 747: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag om indirekte forskelsbehandling (C-314/23)
2751342_0003.png
arbejdsvilkår end løn. Generelt følger det af EU-Domstolens praksis, at der kun fo-
religger forskelsbehandling, når denne hidrører fra én og samme kilde, som lønvil-
kårene kan tilskrives, og som kan være ansvarlig for en eventuel forskelsbehand-
ling
2
. Det følger af denne praksis, at man ikke kan påberåbe sig, at der foreligger
forskellige overenskomster, hvis der ikke er tale om reelle og uafhængige forhand-
linger.
På den baggrund ønsker regeringen at afgive indlæg i sagen og i overensstemmelse
med det ovenfor anførte argumentere for, at der ikke foreligger indirekte forskels-
behandling i den forelagte sag, såfremt det er en korrekt antagelse, at parterne har
forhandlet reelt og uafhængigt, og de forskellige diætbeløb således er resultatet af,
at parterne har prioriteret forskelligt.
Sagen anses for væsentlig, og beskæftigelsesministeren vil derfor mundtligt orien-
tere Folketingets Europaudvalg, inden der afsiges dom i sagen.
2
Fx sagen C-624/19, Tesco Stores.
3