Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 760
Offentligt
2755115_0001.png
Den 22. september 2023
FVM 301
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af delegerede forordning (EU) 2020/688
af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedrø-
rende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en delegeret retsakt om ændring af de dyresundhedsmæssige
krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg. Forslaget fastsætter nye bestem-
melser for flytning mellem medlemsstater af hovdyr og fugle i fangenskab, der er bestemt til udstillin-
ger.
Forslaget medfører, at ”den nordiske aftale” om visse flytninger af registrerede heste mellem Dan-
mark, Finland, Norge og Sverige ikke vil kunne opretholdes. Den delegerede retsakt træder i kraft den
9. november 2023 med mindre Rådet eller Europa-Parlamentet forinden gør indsigelse. En vedtagelse
af forslaget vurderes at medføre et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan støtte, at
Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil otte dage efter oversendel-
sen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har fremsat et forslag om ændring af delegerede forordning (EU) 2020/688 af 17. de-
cember 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for
så vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg.
Forslaget til den delegerede retsakt er fremsat med hjemmel i artikel 131, stk. 1, litra c og d, artikel 140,
litra, b, artikel 144, stk. 1, litra a og b, og artikel 149, stk. 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse
retsakter på området for dyresundhed (Dyresundhedsloven). Den delegerede retsakt kan kun træde i
kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen
for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet.
Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer beslutning om
indsigelse med kvalificeret flertal.
Der er frist for indsigelse den 9. november 2023. Rådssekretariatet har dog igangsat en foreløbig høring.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 760: Notat om delegeret retsakt vedr. dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg
2755115_0002.png
Formål og indhold
Kommissionens forslag har til formål at ændre reglerne og korrigere visse forhold i forordning (EU)
2020/688. Forslaget indeholder følgende ændringer:
Mindre konsekvensrettelser af reglerne for flytning af får og geder til slagtning i andre medlemssta-
ter.
Ændring af visse flytnings- og certificeringskrav for opdrættede heste til andre medlemsstater.
Flere muligheder for flytning af fugle i fangenskab, som har deltaget i udstillinger i en anden med-
lemsstat end oprindelsesmedlemsstaten.
Korrektioner af flytnings- og certificeringskravene for hunde, katte og fritter til andre medlemssta-
ter.
Nye risikobegrænsende foranstaltninger ved flytning af visse hovdyr fra medlemsstater, der er be-
rørt af infektion med epizootisk hæmoragi-virus.
I delegerede forordning (EU) 2020/688 er der fastsat en særlig undtagelse for flytninger af registrerede
dyr af hestefamilien
1
til andre medlemsstater. I henhold til bestemmelsen kan registrerede dyr af heste-
familien under særlige betingelser flyttes til andre medlemsstater uden forudgående kontrol af en em-
bedsdyrlæge og uden ledsagelse af et dyresundhedscertifikat, som skal attestere for hestens sundheds-
status. Formålet med Kommissionens forslag er at præcisere, at disse særlige betingelser skal fastsættes
af bestemmelsesmedlemsstaten. Med forslaget understreges det, at bilaterale aftaler, som udelukker no-
gen medlemsstater fra at benytte undtagelsen, ikke er tilladt, da det
er i strid med principperne for EU’s
indre marked. Forstået herved, at hvis en medlemsstat beslutter at udnytte undtagelsesmuligheden i
forordningen og fastsætte særlige betingelser, så må alle andre medlemsstater gøre brug af undtagelsen,
såfremt de kan opfylde betingelserne.
Danmark har indgået en aftale med Norge, Finland og Sverige, som er indgået i henhold til undtagelses-
bestemmelsen, og som ikke har været åben for andre medlemsstater
(kaldet ”den nordiske aftale”).
For-
slaget medfører, at denne aftale ikke vil kunne opretholdes. Når forslaget til ændring af undtagelsesbe-
stemmelsen vedtages, er det op til Norge, Finland og Sverige, hvorvidt de fortsat vil tillade flytninger til
deres respektive lande uden dyresundhedscertifikat og i så fald på hvilke vilkår.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Delegerede forordning (EU) 2020/688 er direkte gældende i dansk ret. Der er udstedt nationale be-
stemmelser, der supplerer forordningens undtagelsesbestemmelse for så vidt angår visse flytninger af
registrerede heste. Bestemmelserne er fastsat i bekendtgørelse om visse flytninger af registrerede heste
mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige.
1
Ved registrerede dyr af hestefamilien forstås et racerent avlsdyr, tilhørende arterne Equus caballus eller Equus
asinus, som er indført eller berettiget til indførelse i hovedafsnittet i en stambog oprettet af en raceforening eller en
avlsenhed, der er anerkendt i henhold til EU-retten eller et opdrættet dyr, tilhørende arten Equus caballus som er
registreret hos en international sammenslutning eller organisation, enten direkte eller gennem nationale sammen-
slutninger eller afdelinger, som administrerer konkurrence- eller væddeløbsheste.
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 760: Notat om delegeret retsakt vedr. dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre et behov for tilpasning af dansk lovgivning. Bekendtgørelse om
visse flytninger af registrerede heste mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige vil ikke kunne opret-
holdes som følge af Kommissionens forslag. Der skal udstedes en ny bekendtgørelse, som tager højde
for ændringerne i den undtagelsesbestemmelse, der vedrører flytninger af registrerede heste.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget kan medføre økonomiske og administrative konsekvenser for den danske hestebranche, så-
fremt der årligt skal udstedes flere officielle certifikater i forbindelse med flytning af registrerede heste
til de nordiske lande. Herved forstået, at forslaget potentielt kan medføre, at et eller flere af de øvrige
nordiske lande vælger ikke længere at gøre brug af undtagelsesmuligheden. I tilfælde heraf skal danske
heste altid ledsages af et certifikat ved flytning til det respektive land. Fødevarestyrelsens aktiviteter i
forbindelse med udstedelse af officielle certifikater er gebyrfinansieret. For kontrol m.v. i forbindelse
med udstedelse af et dyresundhedscertifikat til levende dyr betales et grundgebyr på 776 kr., hvortil
kommer 678 kr. pr. påbegyndt kvarter. Hvorvidt konsekvenserne bliver en realitet afhænger af, hvorle-
des de øvrige medlemsstater vælger at udmønte undtagelsesbestemmelsen for flytninger af registrerede
heste.
Erhvervsstyrelsen har vurderet, at den delegerede retsakt kan medføre administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Til flytning af registrerede heste skønner hestebranchen på baggrund af de nuværende
flytningsmønstre, at der kan blive behov for udstedelse af 21.000 flere certifikater årligt. Det bliver dog
kun aktuelt såfremt Norge, Finland og Sverige fremadrettet vil kræve ledsagelse af et dyresundhedscer-
tifikat i forbindelse med stævnedeltagelse i de respektive lande. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at kon-
sekvenserne for dansk erhvervsliv vil være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke er kvantificeret yder-
ligere.
Der pågår drøftelser på embedsmandsniveau mellem Danmark, Norge, Sverige og Finland om koordi-
neret håndtering af ændringerne i den undtagelsesbestemmelse, der vedrører flytninger af registrerede
heste.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Hvis Danmark fort-
sat gør brug af undtagelsesmuligheden, må man acceptere flytninger af registrerede heste til vores ter-
ritorie uden et officielt certifikat fra flere medlemsstater end tidligere, hvor man hidtil kun har tilladt
det fra Norge, Sverige og Finland. Når hestene ikke ledsages af certifikat, vil de heller ikke være tilset af
en dyrlæge for kliniske tegn på sygdomme forud for flytningen. Med forslaget er det dog muligt at fast-
sætte risikobegrænsende betingelser, som skal være opfyldt for, at der må flyttes heste til Danmark uden
et dyresundhedscertifikat. Danmark kan også vælge ikke at gøre brug af undtagelsesmuligheden. Herved
forstået, at alle heste altid skal ledsages af et dyresundhedscertifikat og dermed er underkastet forudgå-
ende kontrol inden ankomst til Danmark.
Høring
Sagen har været i høring på Høringsportalen.
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 760: Notat om delegeret retsakt vedr. dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg
2755115_0004.png
Landsudvalget for Heste og SEGES Innovation anfører, at det er væsentligt, at Danmark har mulighed
for at beslutte, fra hvilke lande man vil modtage heste, der ikke er ledsaget af et dyresundhedscertifikat.
Landsudvalget for Heste og SEGES Innovation henviser til, at de oplever, at der er væsentlig forskel på
udbredelsen af hestesygdomme i de forskellige geografiske dele af EU.
Fødevarestyrelsen bemærker, at det er muligt at fastsætte hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for
at registrerede heste må flyttes til Danmark uden et dyresundhedscertifikat. Disse betingelser kan også
omfatte risikobegrænsende foranstaltninger. Medlemsstater der ikke kan opfylde sådanne betingelser,
vil ikke kunne benytte sig af undtagelsen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmarks særlige aftale med Sverige, Finland og Norge har været rigt benyttet af hestebranchen. Rege-
ringen havde derfor gerne set, at denne kunne opretholdes i sin nuværende form. Da Kommissionen
finder, at forslaget alene er en præcisering af allerede gældende ret, ville aftalen dog skulle revideres
uanset forslagets fremsættelse.
Regeringen kan derfor støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forord-
ning, og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4