Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 89
Offentligt
2640968_0001.png
Notat
16. december 2022
J.nr. 2022 - 14328
Kontor:
Moms, Afgifter og Told [MAT]
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
sag C-573/22, Foreningen C m.fl.
1. Indledning
Østre Landsret har ved kendelse af 8. juli 2022 forelagt tre præjudicielle spørgsmål for
EU-Domstolen om fortolkning af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006
om det fælles merværdiafgiftssystem
(herefter ”momssystemdirektivet”).
De præjudicielle spørgsmål er stillet til EU-Domstolen til brug for landsrettens behand-
ling af tre verserende sager, som er anlagt mod Skatteministeriet. De tre sager drejer sig
om, hvorvidt det er med rette, at den danske medielicens i perioden 2007
2017 er blevet
pålagt moms med hjemmel i momssystemdirektivets artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2.
Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at den opkrævede moms af medielicensen i den
ovennævnte periode tilbagebetales.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
I Danmark har der været moms på licensen siden den første danske momslov fra 1967.
Da 6. momsdirektiv
1
som var gældende forud for momssystemdirektivet
trådte i kraft
den 1. januar 1978, udgjorde alene fjernsyn og radioer gruppen af licenspligtige apparater.
Licensordningen blev efterfølgende ændret. I 2007 blev licensordningen således omlagt til
en medielicens, og i perioden 2007 - 2017, som sagen vedrører, var licenspligtige appara-
ter som følge af denne ændring alle apparater, som kunne modtage og gengive billedpro-
grammer eller -tjenester,
der er udsendt til almenheden, fx fjernsyn, smartphones, pc’er
m.m. Licensordningen blev også ændret i relation til, hvem licensmidlerne blev fordelt til,
således at også visse øvrige aktører
og ikke kun den statslige institution DR
var mod-
tagere.
3. Regeringens retlige synspunkter og interesse i sagen
Det første spørgsmål i sagen er, om der er hjemmel i momssystemdirektivet til de opkræ-
vede momsbetalinger.
Initialer:
MNL
1
Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsaf-
gifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Notat afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-573/22, Foreningen C m.fl.
2640968_0002.png
I henhold til momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c), er en levering af ydelser mod
vederlag som udgangspunkt en momspligtig transaktion. Momssystemdirektivet indehol-
der imidlertid i afsnit XIII, kapitel 1, afdeling 1, en række overgangsbestemmelser. Disse
omfatter bl.a. artikel 370, hvorefter de medlemsstater, der pr. 1. januar 1978 (på tidspunk-
tet for 6. momsdirektivs ikrafttrædelse) lagde afgift på de transaktioner, som er anført i
bilag X, del A, kan fortsætte med at gøre det. I bilag X, del A, nr. 2, er anført ”offentlige
radio- og fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle
virksomhed”.
Det er regeringens opfattelse, at momssystemdirektivets artikel 370, jf. bilag X, del A, nr.
2, har givet Danmark hjemmel til at lægge moms på licens frem til licensens ophævelse i
2020. Bestemmelsen er således efter regeringens opfattelse helt enkelt og utvetydigt for-
muleret og opstiller ikke andre betingelser for bemyndigelsens anvendelse, end at med-
lemsstaten lagde afgift på de pågældende transaktioner pr. 1. januar 1978
hvilket Dan-
mark ubestridt gjorde og er fortsat med at gøre frem til ophævelsen. Det er regeringens
opfattelse, at bestemmelsen heller ikke forudsætter, at der foreligger vederlag for levering
af en ydelse i momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1’s forstand.
Det andet og tredje spørgsmål i sagen handler om de ændringer, der er foretaget i den
danske licensordning efter ikrafttrædelsen af 6. momsdirektiv den 1. januar 1978, i rela-
tion til 1) hvilke apparater, som er omfattet af licenspligten og 2) hvilke modtagere licens-
midlerne gives til.
I henhold til Domstolens praksis må medlemsstaterne ikke foretage en ændring af en na-
tional undtagelsesordning, som er omfattet af en standstill-bestemmelse, hvis ændringen
indebærer en udvidelse af ordningen, der fjerner sig fra direktivets formål. En ordning må
godt ændres, hvis den fortsat i det væsentlige er den samme, eller hvis den indebærer, at
de gældende undtagelser herved begrænses eller reduceres, så undtagelsesordningen nær-
mer sig direktivets formål.
2
Hvad angår omlægningen til medielicensen i 2007 (andet spørgsmål) er det regeringens
opfattelse, at en sådan omlægning ikke falder uden for den danske undtagelsesordning.
Den danske fjernsynslicensordning har således altid været en apparatafgift, der skal beta-
les, hvis en husstand er i besiddelse af et (funktionsdygtigt) apparat, der kan modtage og
gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden. I 1978 var det
alene fjernsyn, der havde disse egenskaber. Grundet den teknologiske udvikling var der
ved ændringen i 2007 flere apparater, der har disse egenskaber (smartphones, computere,
mv.).
Hvad angår det forhold, at modtagerkredsen af licensbetalingerne blev udvidet, således at
licensmidler også gik til finansiering af andre medie- og filmrelaterede formål (tredje
spørgsmål), er denne ændring efter regeringens opfattelse heller ikke i strid med standstill-
2
Jf. bl.a. dom af 23. april 2009, C-460/07, Puffer, EU:C:2009:254, præmis 86, 87 og 93, dom af 13. juli 2000, C-36/99,
Idéal tourisme, EU:C:2000:405, præmis 32, dom af 24. maj 2007, C-157/05, Holböck, EU:C:2007:297, præmis 41, samt
dom af 1. juni 1999, C-302/97, Klaus Konle, ECLI:EU:C:1999:271, præmis 52-53.
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 89: Notat afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-573/22, Foreningen C m.fl.
2640968_0003.png
forpligtelsen. Den danske undtagelsesordning forudsætter hverken efter sin ordlyd eller
formål, at den momspligtige radio- og fjernsynsvirksomhed skal varetages i den monopol-
konstruktion, som var gældende i 1978, og de efterfølgende ændringer er alene et udslag
af, at
strukturen
for de virksomheder, der varetager opgaven med radio- og fjernsynsfore-
tagenders ikke-kommercielle virksomhed i Danmark, har ændret sig siden ikrafttrædelsen
af 6. momsdirektiv.
EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål har direkte betydning for udfaldet
af tre retssager, der verserer ved landsretten vedrørende den danske licensordning. Efter
regeringens opfattelse bør der på den baggrund afgives indlæg i sagen, hvori der i over-
ensstemmelse med ovenstående argumenteres for, at der er hjemmel i momssystemdirek-
tivet til de opkrævede momsbetalinger, og at Danmark ikke har mistet retten til at an-
vende artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, ved indførelsen af de nævnte ændringer i den
danske licensordning.
Side 3 af 3