Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 91
Offentligt
2641435_0001.png
NOTAT
Fødevarer og Veterinær
J.nr. 2022-7151
Ref. SEROE
Den 15. december 2022
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø
-
og Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i EU-
Domstolens præjudicielle sag C-591/22, L
1. Indledning
En nederlandsk domstol i første instans (College van Beroep voor het bedrijfsleven) har ved kendelse af
6. september 2022 forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål, der vedrører fortolkning af
punkt 2.2.2.2., litra c), i bilaget til forordning nr. 200/2010
1
, om muligheden for at foretage en
opfølgende salmonellaprøve i en fjerkræbedrift, hvor der allerede er påvist salmonella i forbindelse med
en rutineprøveudtagning. Det følger af bilaget til forordningen, at i ekstraordinære tilfælde, hvor den
kompetente myndighed har grund til at betvivle testresultaterne (f.eks. falsk positive eller falsk negative
resultater), kan myndigheden beslutte at gentage testen, før der i givet fald iværksættes foranstaltninger
på fjerkræbedriften til bekæmpelse af smitteudbredelse.
Den forelæggende ret ønsker
for det første
oplyst, hvornår der er tale om et ”ekstraordinært tilfælde” i
ovennævnte forordnings forstand, som giver grund til at betvivle et positivt testresultat, hvorefter
myndigheden kan beslutte at gentage testen.
I forlængelse heraf ønsker den forelæggende ret
for det andet
oplyst, hvorvidt visse faktorer i den
konkrete sag er relevante for myndighedernes vurdering af, om der er tale om et ekstraordinært tilfælde.
Faktorerne omfatter bl.a. negative testresultater i fødevarevirksomhedslederens opfølgende
prøveudtagninger, vaccinationsstatus i den undersøgte fjerkræflok samt salmonellahistorik i bedriften.
Endelig ønsker den forelæggende ret
for det tredje
oplyst, hvor lang tid der i givet fald kan gives en
fødevarevirksomhedsleder til at foretage opfølgende prøveudtagninger samt indsende resultater, før
myndighederne kan træffe irreversible opfølgningsforanstaltninger efter en smitteerklæring. Dette
spørgsmål skal kun besvares, hvis EU-Domstolen i besvarelsen af det andet spørgsmål kommer frem til,
at negative testresultater i opfølgende prøveudtagninger er en relevant faktor i vurderingen af, om der
foreligger et ekstraordinært tilfælde.
1
Kommissionens forordning (EU) nr. 200/2010 af 10. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af
salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af
Gallus gallus
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
[email protected]
•
www.fvm.dk
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-591/22, L
2641435_0002.png
Skulle EU-Domstolen komme frem til, at i der sagen er tale om et ekstraordinært tilfælde, når der findes
negative testresultater samtidig med eller efter, at der er fundet positive testresultater i
rutineprøveudtagningen, kan det få den betydning, at fjerkræflokke smittet med salmonella uretmæssigt
kan blive erklæret fri for salmonella.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Spørgsmålene
er rejst i en sag, hvor der i en fjerkræbedrift med avlsflokken ”Gallus gallus” blev udtaget
rutineprøver til undersøgelse for salmonella, hvorefter kontrolmyndigheden i Nederlandene vurderede,
at tre ud af fem fjerkræhuse på en fjerkræbedrift hos fødevarevirksomhedslederen var konstateret
smittet med zoonotisk Salmonella Enteritidis.
Kontrolmyndigheden erklærede besætningen smittet på baggrund af de positive testresultater, og traf
afgørelse om at pålægge fødevarevirksomhedslederen at træffe en række foranstaltninger. Afgørelsen
medførte, at fødevarevirksomhedslederen ikke måtte fjerne fjerkræ, æg og fjerkrægødning fra de
smittede fjerkræhuse, samt bringe fjerkræ og æg til disse huse. Herudover fjernede kontrolmyndigheden
fjerkræ og æg fra de smittede huse og destruerede dem.
Fødevarevirksomhedslederen klagede over afgørelsen fra de nederlandske myndigheder, og
myndighedernes afslag på denne klage er nu genstand for sagen ved den nederlandske domstol.
Fødevarevirksomhedslederen gør i sagen gældende, at resultatet af analyserne må være falsk positivt på
grund af fejl i det laboratorium, der har analyseret prøverne.
Fødevarevirksomhedslederen henviser til, at der på dennes eget initiativ blev foretaget opfølgende
salmonellaprøver, hvor alle testresultater var negative
–
i modsætning til de positive testresultater fra
rutineprøveudtagningen. Endvidere havde veterinærsundhedstjenesten i Nederlandene også foretaget
to prøveudtagninger, som havde samme resultat som de opfølgende prøver. Desuden viste
testresultaterne af rutineprøveudtagningen, at kun én af to prøveudtagninger pr. smittet fjerkræhus
havde positivt testresultat for salmonella. Herudover var den pågældende flok fjerkræ ung og vaccineret
mod salmonella, og der var god biosikkerhed (smittebeskyttelse) i besætningen.
Kontrolmyndigheden anfører heroverfor, at der ikke er grundlag for at betvivle pålideligheden af de
positive testresultater i rutineprøveudtagningen. Dette er blandt andet begrundet i, at opfølgende prøver
ikke ændrer pålideligheden af den første rutineprøve, samt at det ikke vil være foreneligt med forordning
nr. 2160/2003
2
og forordning nr. 200/2010 at gøre en rutineprøve afhængig af resultatet af en
opfølgende test. Herudover kan vaccination mod salmonella og god biosikkerhed ikke udelukke smitte
med salmonella.
3. Regeringens interesse i sagen
Regeringen afgiver indlæg i sagen, da EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål kan have
betydning for det høje beskyttelsesniveau for salmonella i kyllingekød og æg i Danmark.
2
E
uropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af
salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser
2
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-591/22, L
Regeringen vil argumentere for, at det inden for den veterinærfaglige videnskab er alment anerkendt, at
der ikke kan påvises den i sagen nævnte salmonellatype, hvis ikke salmonella er til stede i prøven.
Opfølgende prøveudtagning i besætninger vil som det klare udgangspunkt ikke medføre, at resultaterne
af en rutineprøveudtagning kan betragtes som ugyldig, da testresultater kun betvivles, hvis der efter
dialog med laboratoriet er grund til at tro, at der er sket en fejl under transporten til eller på laboratoriet.
Regeringen vil endvidere argumentere for, at brug af vaccination ikke er en garanti for fravær af smitte
med salmonella hos fjerkræ eller andre dyr, men blot et middel til at forebygge.
Endelig vil regeringen argumentere for, at laboratorier efter forordning nr. 2160/2003 er underlagt
strenge krav i forhold til at overholde høje standarder for analyse-, undersøgelses- og
diagnosticeringsmetoder, ligesom det er de samme strenge krav, der lægges vægt på, når disse
laboratorier bliver udpeget. Laboratorierne har således over for den kompetente myndighed pligt til at
reagere, hvis der er konstateret fejl i analysen, og følge op med en fejlrapport og foretage korrigerende
handlinger. Det er regeringens opfattelse, at der ikke er forhold i sagen, der taler for, at laboratoriet
burde have reageret.
3