Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 96
Offentligt
Klik og vælg dato
J.nr. 2022 - 14822
Til Folketinget - Europaudvalget
Danmark skal implementere EU’s toldkodeks (EUTK) med løbende EU-frister
frem
mod udgangen af 2025. Implementeringen har i en årrække været under stort tidspres for
at nå EU-fristerne, idet der er tale om en stor, kompleks opgave med mange gensidige af-
hængigheder, der skal gennemføres på kort tid. Statens It-råd har kategoriseret implemen-
teringen som højrisiko, hvilket vil sige, at der er en betydelig sandsynlighed for overskri-
delse af gældende EU-frister, budgetter og/eller manglende gevinstrealisering. Hovedpar-
ten af de andre EU-medlemslande, herunder flere sammenlignelige, er ligeledes udfordret
med at implementere EUTK.
Ny plan for implementeringen af EUTK
Skatteministeriet har indtil videre implementeret de første dele af den påkrævede system-
understøttelse af EUTK, og senest er kontrol- og risikostyringssystemerne blevet koblet
sammen med den første del af det nye importsystem, hvilket blev sat i drift den 10. sep-
tember 2022. Som følge af det vedvarende tidspres og på grund af at flere risici er indtruf-
fet, blev det i foråret 2022 besluttet at udarbejde en ny plan for implementeringen af
EUTK,
jf. brev af 4. april 2022 samt fortrolig akt. Å af 21. april 2022.
Den nye plan opprioriterer de systemer, der er mest kritiske og vigtigst for virksomheder
og andre medlemslande, og hvor brugen af de nuværende systemer ikke kan forlænges.
Eksport- og EU-forsendelsessystemerne, der har EU-frist 1. december 2023, er derfor ble-
vet opprioriteret, og som konsekvens heraf blev implementeringen af anden del af import-
systemet udskudt udover EU-fristen den 31. december 2022, hvilket håndteres ved at for-
længe brugen af de nuværende importsystemer, uden at hverken erhvervslivet eller andre
medlemslande påvirkes negativt. Den nye plan udskyder endvidere anden del af det fælles-
europæiske importkontrolsystem (ICS2) udover EU-fristen den 1. marts 2023. Skattefor-
valtningen vurderer, at udskydelsen ikke vil få konsekvenser for borgere eller erhvervsliv,
ligesom det ikke ændrer væsentligt på sikkerhedsniveauet i forhold til i dag.
Konkret arbejdes der i forlængelse af den nye plan på at implementere anden del af im-
portsystemet til den 15. oktober 2024, og anden del af det nye importkontrolsystem
(ICS2) til senest den 31. oktober 2023. Skatteforvaltningen vurderer, at denne plan er rea-
listisk, idet det dog fortsat sal understreges, at implementeringen af EU’s
toldkodeks
fort-
sat er højrisiko.