Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 10
Offentligt
2643253_0001.png
EU-note
Til orientering af Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Annullationssøgsmål og direktivet om mindsteløn
Sammenfatning
Det diskuteres, om Danmark skal forsøge at få erklæret EU-direktivet om
mindsteløn ugyldigt gennem et såkaldt ”annullationssøgsmål”.
Senest har
EL og SF indkaldt til
forespørgselsdebat
om sagen, ligesom spørgsmålet
omtales i
regeringsgrundlaget.
Denne EU-note giver en kort gennemgang af, hvad annullationssøgsmål i
EU er. Først refereres det retslige grundlag og centrale procesmæssige
forhold. Til sidst omtales to relativt nylige danske annullationssøgsmål,
der førte til henholdsvis en sejr (bromerede flammehæmmere) og et ne-
derlag (hektarstøttesagen).
Fristen for at anlægge et annullationssøgsmål i forhold til direktivet om
mindsteløn er den 18. januar 2023.
6. januar 2023
Kontaktperson:
Andreas Sommer
Møller (3146)
EU-konsulent
I. Hvad er et annullationssøgsmål, og hvad er de vigtigste procesmæs-
sige spørgsmål?
EU’s medlemsstater kan forsøge at få erklæret nylig vedtaget EU-lovgivning
ugyldig ved at anlægge et annullationssøgsmål ved EU-Domstolen.
Det retslige grundlag (hjemlen) for annullationssøgsmål er Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
artikel 263,
hvor der bl.a. står
følgende:
”Den
Europæiske Unions Domstol prøver lovligheden af lovgivningsmæssige
retsakter, af retsakter vedtaget af Rådet, Kommissionen eller Den Europæi-
ske Centralbank, bortset fra henstillinger og udtalelser, samt af de af Europa-
Parlamentets og Det Europæiske Råds retsakter, der skal have retsvirkning
over for tredjemand.
Side 1 | 5
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 10: EU-note om annullationssøgsmål vedrørende direktivet om mindsteløn
2643253_0002.png
[…]
I denne henseende har Domstolen kompetence til at udtale sig om klager,
der af en medlemsstat, af Europa-Parlamentet, af Rådet eller af Kommissio-
nen indbringes under påberåbelse af inkompetence, væsentlige formelle
mangler, overtrædelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres
gennemførelse samt magtfordrejning.”
Et EU-land
1
kan med andre ord påberåbe sig følgende retslige grunde til, at
Domstolen skal annullere en EU-retsakt:
•
Inkompetence.
•
Væsentlige formelle mangler.
•
Overtrædelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gen-
nemførelse.
•
Magtfordrejning.
Hvordan beviser man mangel på kompetence?
I den danske debat om mindstelønsdirektivet fremhæver tilhængere af at an-
lægge et annullationssøgsmål ofte, at der ikke er hjemmel i TEUF til, at EU
kan regulere lønforhold.
Hvis dette argument danner udgangspunkt for et annullationssøgsmål, kan
det tænkes at
blive begrundet med en påstand om ”inkompetence”, men for-
mentlig også med, at
der er sket en ”overtrædelse af traktaterne”. I praksis
kan de to begrundelser være svære at skelne fra hinanden.
En påstand om manglen på kompetence vil kræve, at sagsøger kan bevise,
at den omstridte retsakt går ud over, hvad EU har hjemmel til at vedtage i
henhold til traktaterne, og at EU derfor har overtrådt princippet om de tildelte
kompetencer.
Dette princip udspringer af Traktaten om den Europæiske Union (TEU)
artikel
5, stk. 2.
Som det fremgår af denne bestemmelse, har EU kun de kompeten-
cer, som medlemsstaterne har tildelt Unionen:
”I
medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen kun inden for
rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i traktaterne,
med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat heri. Beføjelser, der ikke er
tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne.”
1
Udover medlemsstater kan Rådet, Kommissionen eller (i visse tilfælde) Europa-Parlamentet
anlægge annullationssøgsmål ved EU-Domstolen. Privatpersoner og virksomheder kan også
anlægge annullationssøgsmål, hvis de er individuelt og umiddelbart berørt af den omtvistede
EU-lovgivning.
Side 2 | 5
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 10: EU-note om annullationssøgsmål vedrørende direktivet om mindsteløn
2643253_0003.png
Hvad kan der komme ud af et annullationssøgsmål?
Hvis klager får medhold, kan EU-Domstolen erklære hele retsakten eller blot
dele af den for ugyldig.
Denne såkaldte ”retsvirkning” af annullationssøgsmål
fremgår af
TEUF artikel 264:
”Såfremt klagen findes berettiget, erklærer Den Europæiske Unions Domstol
den anfægtede retsakt for ugyldig. Domstolen angiver dog, dersom den
skønner det nødvendigt, hvilke af den annullerede retsakts virkninger der
skal betragtes som bestående.”
Hvem tager stilling til annullationssøgsmål?
Annullationssøgsmål anlægges ved EU-Domstolen (EUD). Hvis sagen an-
lægges af en medlemsstat imod Europa-Parlamentet og/eller Rådet, behand-
les den som hovedregel af EUD.
Dette gælder dog ikke Rådets retsakter om statsstøtte, dumping og gennem-
førelsesbeføjelser. De behandles i stedet af domstolens lavere instans,
Retten.
Det må altså forventes, at et eventuel annullationsmål om mindstelønsdirekti-
vet vil blive behandlet af EUD.
Hvad er tidsfristen for at anlægge et annullationssøgsmål?
Tidsfristen for at anlægge et annullationssøgsmål er to måneder efter offent-
liggørelsen i EU-Tidende. Dertil skal der lægges en periode som følge af reg-
lerne for EU-Domstolens behandling af sager (Domstolens procesreglement).
Fristen for at anlægge et annullationssøgsmål i forhold til direktivet om mind-
steløn er den 18. januar 2023.
Kan EU-landene vente med at implementere direktivet om mindste-
løn i national lov, til et eventuelt annullationssøgsmål er afgjort?
Det er usikkert, hvor lang tid der vil gå, før et eventuelt annullationssøgsmål
om mindstelønsdirektivet er afgjort. Ifølge
EU-Domstolens årsrapport 2021
tager sager ved Domstolen i gennemsnit 16,6 måneder.
Det er derfor interessant, om anlæggelsen af
annullationssøgsmål har ”op-
sættende virkning”.
Dvs. om EU-landene kan vente med at implementere di-
rektivet om mindsteløn i national lov, til et eventuelt annullationssøgsmål er
afgjort.
Side 3 | 5
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 10: EU-note om annullationssøgsmål vedrørende direktivet om mindsteløn
2643253_0004.png
TEUF artikel 278
giver svaret:
”Indbringelse
af klager for Den Europæiske
Unions Domstol har ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den
skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfæg-
tede retsakt.”
Fristen for at implementere direktivet om mindsteløn er senest den 15. no-
vember 2024.
I faktaboksen til sidst i nærværende EU-note er der link til et notat fra juni
2022, hvor den daværende regering gennemgår den endelige direktivtekst,
herunder betydningen for danske forhold.
II. Nyere danske annullationssøgsmål
EU-konsulenten har umiddelbart kunnet identificere to danske annullations-
søgsmål siden år 2000. I det følgende gennemgås de to sager kort.
Bromerede flammehæmmere
Sagen om bromerede flammehæmmere blev anlagt af Danmark
og
Europa-
Parlamentet imod Kommissionen den 11. januar 2006.
Sagen handlede kort fortalt om en kommissionsbeslutning, som fjernede en
bestemt type af bromerede flammehæmmere (deca-BDE) fra listen over far-
lige stoffer forbudt i elektrisk og elektronisk udstyr. Bromerede flammehæm-
mere er kemikalier, der forhindrer brand.
Den grundlæggende påstand i annullationssøgsmålet var, at Kommissionen
ikke havde overholdt sin pligt til at bevise, at der
ikke
eksisterede bedre alter-
nativer til deca-BDE.
Domstolen støttede Danmark og Europa-Parlamentet, og Domstolen annulle-
rede således Kommissionens beslutning. Dommen blev afsagt den 1. april
2008.
Hektarstøttesagen
Danmark anlagde sag imod Kommissionen den 19. marts 2009 i den så-
kaldte hektarstøttesag.
Sagen handlede i grove træk om, at Danmark ønskede at få annulleret Kom-
missionens beslutning fra i 2009 om, at Danmark ikke skulle have refunderet
et beløb på knap 750 mio. kr. i EU-landbrugsstøtte (hektarstøtte).
Side 4 | 5
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 10: EU-note om annullationssøgsmål vedrørende direktivet om mindsteløn
2643253_0005.png
Udelukkelsen var især begrundet med, at Danmark ikke havde overholdt krav
til udtagne arealer (brak).
Sagen endte med, at Retten frifandt Kommissionen. Dommen blev afsagt
den 3. juli 2012.
Vil du vide mere?
Annullationssøgsmål
Der er en kort omtale af annullationssøgsmål i
”Sådan
arbejder EU”.
Oxford University Press kommenterer TEUF artikel 263
her.
Europa-Parlamentets forskningsenhed introducerer til annullationssøgsmål
her.
Direktivet om mindsteløn
Den endelige direktivtekst findes
her.
Den daværende regering gennemgik i juni 2022 den endelige direktivtekst
her.
Bromerede flammehæmmere
Selve dommen og en EU-note om sagen er tilgængelig
her.
Hektarstøttesagen
Der findes en EU-note om sagen
her.
Der er yderligere information under
”Relaterede dokumenter”.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-
lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-
der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at
yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-
ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
Side 5 | 5