Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 12
Offentligt
2652185_0001.png
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
26. JANUAR 2023
Kommissionen foreslår en
rådshenstilling om social dialog,
der skal styrke arbejdsmarkedets
parter og inddrage dem yderligere i
politikudvikling
Kommissionens udspil har en del ligheder med dansk-
svenske forslag fra 2020.
Rådshenstilling om styrkelse af den sociale dialog i EU
Kommissionen præsenterede den 25. januar 2023 et udspil med en række
anbefalinger, som skal styrke den
”sociale
dialog” i EU. Udspillet består af et
forslag til rådshenstilling og en meddelelse.
Social dialog skal her forestås bredt som alle slags forhandlinger mellem
arbejdsmarkedets parter og inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i
politikudvikling, herunder gennem trepartsaftaler.
Kommissionen lægger med sit forslag til rådshenstilling op til, at EU-landene
skal sætte ind på tre områder:
1.
Høre arbejdsmarkedets parter
om udformningen og gennemførelsen
af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker i over-
ensstemmelse med national praksis.
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 12: EU-nyt om social dialog
2652185_0002.png
2.
Tilskynde arbejdsmarkedets parter til at se på nye former for arbejde
og atypisk beskæftigelse og til at kommunikere
bredt om fordelene
ved social dialog og om evt. kollektive overenskomster på området.
3.
Gøre det muligt at øge kapaciteten hos arbejdsmarkedets parter,
f.eks. ved at sikre, at de har adgang til relevante oplysninger, og
sikre støtte fra de nationale regeringer.
Rådshenstillingen er ikke juridisk bindende.
Hvilke konkrete tiltag indgår i forslaget til rådshenstilling?
Den operationelle del af forslaget til henstilling
–
dvs. den tekst, der retter sig
direkte imod EU-landene og Kommissionen
–
udgør kun ca. tre sider og er
generelt holdt i et meget overordnet sprog.
Her understreger Kommissionen gentagende gange, at alle tiltag skal
udformes inden for de forskellige nationale rammer og traditioner.
Kommissionen fremhæver i forslaget til rådshenstilling, at EU-landene for at
fremme kollektive overenskomster bl.a. kan:
•
Fjerne institutionelle og retslige barriere for social dialog og
kollektiver overenskomster.
•
Sikre at aftaleparterne selv bestemmer, hvad de vil forhandle.
•
Sikre at muligheden for at afvige fra kollektive overenskomster
begrænses.
•
Kollektiver overenskomster skal håndhæves efter national praksis.
Forslaget til henstilling fremhæver også en række områder, hvor EU-landene
kan støtte arbejdsmarkedets parter. Det kan eksempelvis ske ved at styrke
kapacitetsopbygning, uddannelse og ved at anvende midler fra den
relevante europæiske fond (ESF+).
Kommissionen lægger op til, at EU-landene 18 måneder efter vedtagelsen af
henstillingen skal sende en oversigt over initiativer for at fremme formålet
med henstillingen til Kommissionen. Kommissionen vil også følge løbende
op på henstillingen gennem det europæiske semester.
Hvad er hjemlen for henstillingen? Og hvad er den videre proces?
Forslaget til henstilling har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde
artikel 153, stk. 1, litra f
(om repræsentation af og kollektivt
forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser).
Det betyder, at henstillingen skal vedtages med enstemmighed i Rådet.
Det nuværende svenske EU-formandskab vil forsøge at få rådshenstillingen
vedtaget på EPSCO-rådsmødet den 12. juni ifølge
Agence Europe.
Ligheder med dansk-svenske forslag fra december 2020
I 2020 fremsatte den daværende danske regering og den daværende
svenske regering et uformelt dokument (et
”non-paper”)
med forslag til at
fremme social dialog.
Kommissionens forslag til henstilling har en del ligheder med det dansk-
svenske udspil, der går på følgende fem områder:
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 12: EU-nyt om social dialog
2652185_0003.png
•
•
•
•
•
Kapacitetsopbygning.
Gennemsigtighed.
Bedre implementering og håndhævelse.
Fremme af øget bevidsthed
–
dele god praksis.
Incitamenter for at fremme kollektiver overenskomstforhandlinger.
I forhold til forslag til konkrete tiltag er der også en del sammenfald. Bl.a.
foreslås det i non-paperet at sætte yderligere fokus på social dialog gennem
det europæiske semester, og at der ydes støtte fra ESF+.
Hvorfor er der brug for at fremme social dialog i EU?
Meddelelsen fra Kommissionen indeholder en argumentation for, hvorfor
den sociale dialog skal styrkes i EU.
Kommissionen fremhæver bl.a. en række positive effekter ved social dialog,
herunder at den social dialog bidrager til at forbedre leve- og arbejdsvilkår,
f.eks. løn, arbejdstid, ferie, forældreorlov, uddannelse samt sundheds- og
sikkerhedsforanstaltninger.
Kommissionen peger også på en række udfordringer for den sociale dialog i
EU. Bl.a. nævner Kommissionen nye tendenser på arbejdsmarkedet i form
af den digitale og grønne omstilling samt nye beskæftigelsesformer såsom
platformsarbejde.
Kommissionen fremhæver også, at andelen af arbejdstagere, der er omfattet
af kollektive overenskomster på nationalt plan, er faldet fra ca. 66 pct. i 2000
til ca. 56 pct. i 2019 (tal for gennemsnittet i EU).
Vil du vide mere?
Kommissionens pressemeddelelse om udspillet findes
her.
Forslaget til rådshenstillingen (pt. kun på engelsk) kan hentes
her.
Kommissionens meddelelse (pt. kun på engelsk) er tilgængelig
her.
Det dansk-svenske non-paper fra 2020 ligger
her.
Produceret og skrevet af:
Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget