Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 16
Offentligt
EU-note
Til orientering af Europaudvalget og Erhvervsudvalget
EU-forslag om
at lette adgangen til kapital for SMV’er
Sammenfatning
Europa-Kommissionen fremsatte i december 2022 en lovpakke med tre
forslag, som skal gøre offentlige kapitalmarkeder mere attraktive for EU-
virksomheder og lette adgangen til kapital for særligt små og mellemstore
virksomheder (SMV’er). Forslagene vil bl.a. forenkle den dokumentation,
som virksomhederne skal registrere på offentlige markeder i form af et
såkaldt prospekt, og strømline de nationale tilsynsmyndigheders kontrol-
processer. Kommissionen foreslår også en forenkling og præcisering af
visse markedsmisbrugsregler. Lovpakken tilskynder også til flere investe-
ringsanalyser, så særligt SMV’er blive mere synlige for investorer.
Endelig indeholder forslagene muligheden for, at virksomhedsejere kan
registrere sig på SMV-vækstmarkeder med aktiestrukturer med flere
stemmer, så kontrollen over virksomheden kan bevares efter børsnoterin-
gen. Kommissionen vurderer, at børsnoterede virksomheder i EU med
forslagene kan spare 100 mio. euro om året på grund af lavere overhol-
delsesomkostninger. Hertil kommer en besparelse til virksomhederne på
67 mio. euro om året på grund af de forenklede prospektregler.
Folketinget skal i forbindelse med et nærhedstjek af forslagspakken tage
stilling til, om de områder der behandles bedst reguleres på EU-niveau el-
ler på nationalt niveau. Folketinget kan inden for en frist på 8 uger sende
en såkaldt begrundet udtalelse til Kommissionen, hvis det vurderer, at for-
slaget er i strid med nærhedsprincippet. Fristen udløber den 29. marts
2023.
15. marts 2023
Kontaktperson
Martin Jørgensen
(3622)
Indledning
Europa-Kommissionen har den 7. december 2022 fremsat tre forslag, som
skal reducere de administrative byrder og omkostninger i forbindelse med
selskabers børsintroduktion ved bl.a. at lempe informationskravene. Det skal
samtidig gøres muligt for selskaber på vækstmarkeder at bevare indflydelsen
Side 1 | 13