EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 2
Offentligt

EU-note

Europaudvalgets konsoliderede beretninger

Folketingets behandling af EU-sager

Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedure

16. november 2022

Indhold

1. Indledning ...................................................................................................3

2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.) ...................................4

2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.) ...................4

2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg ..............................5

2.3. Liste over verserende forhandlingsoplæg efter folketingsvalg ..................6

2.4. Behandling af sager vedrørende EU’s fælles udenrigs-

sikkerhedspolitik ...............................................................................................6

2.5. Behandling af sager omfattet af de danske forbehold ..............................6

2.6 Kommissionsretsakter ................................................................................6

2.7. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder ..............................7

2.8. Orientering om møder i Det Europæiske Råd ...........................................8

2.9. Orientering om det europæiske semester.................................................8

2.10. Procedure vedrørende regeringskonferencer .........................................8

2.11. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet ................................9

3. Fagudvalgenes rolle ..................................................................................9

4. Kontrol af nærhedsprincippet.................................................................10

5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og

retlige skridt mod Danmark .........................................................................10

5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse ...........10

5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EU-

Domstolen ......................................................................................................10

6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter ...........................12

6.1. Udvalgenes behandling ...........................................................................12

6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget .........................12

7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-sager ................12

7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter ................................................12

7.2. Åbenhed omkring Europaudvalgets møder ............................................13

7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder ..................................................13

8. Europaudvalgets samarbejde med de danske MEP’ere

......................13

Det Internationale

Sekretariat

Lotte Rickers Olesen

Udvalgssekretær

Side 1 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

9. Beslutningsgrundlag

–

notater fra regeringen ......................................14

9.1. Europaudvalgets dagsordener ................................................................16

10. Adgang til dokumenter fra Rådets dokumentdatabase .....................17

11. Behandling af WTO-sager .....................................................................18

12. Bilagsfortegnelse ...................................................................................19

Bilag 1 Folketingets forretningsorden

–

bestemmelser vedrørende

fagudvalgenes inddragelse i EU-sager ..........................................................20

Bilag 3 ............................................................................................................25

Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer ..........25

Bilag 4 Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af

regeringen til Folketinget ................................................................................27

Noter ..............................................................................................................28

Side 2 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

1. Indledning

Formålet med denne oversigt er at give et samlet overblik over de gældende

procedurer for Folketingets behandling af EU-sager.

Folketingets behandling af EU-sager er grundlæggende baseret på Lov om

Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (tiltrædelsesloven)

fra 1972 (med senere ændringer) og på de

beretninger,

som aftales med re-

geringen, og løbende er afgivet af Europaudvalget siden 1973. Hertil kom-

mer, at

Folketingets forretningsorden

angiver retningslinjer for Europaud-

valgets og fagudvalgenes behandling af EU-sager.

Af tiltrædelseslovens § 6, stk. 2 (ændret ved ratifikationen af Nicetraktaten i

2001), fremgår:

”Regeringen

underretter Folketingets Europaudvalg om forslag til rådsvedta-

gelser, der bliver umiddelbart anvendelige i Danmark, eller til hvis opfyldelse

Folketingets

medvirken er nødvendig”.

Denne underretningspligt er blevet præciseret og væsentligt udvidet gennem

vedtagelsen af beretninger fra Folketingets Europaudvalg. Disse beretninger

indeholder bl.a. de centrale bestemmelser om regeringens forhandlingsop-

læg og informationspligt over for Folketingets udvalg. Alle beretninger er af-

talt med regeringen.

I alt har Europaudvalget afgivet ca. 30 beretninger, der vedrører udvalgets

procedurer for behandlingen af EU-sager. Da tidligere afgivne beretninger

ikke afskaffes, kan det være svært at få et samlet overblik over gældende

procedurer. Denne såkaldte

”konsoliderede

beretning” råder bod herpå, dels

ved at sammenskrive de gældende regler og procedurer, dels ved at fastslå

etableret praksis på centrale områder.

Konsolideret beretning

Det formelle grundlag

- Tiltrædelsesloven

Side 3 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.)

Europaudvalgets sagsområde omfatter sager, der behandles i

Den Europæi-

ske Union

Verdenshandelsorganisationen (WTO),

og koordineringen af

Folketingets behandling af disse sager, jf. Folketingets forretningsorden.

Behandlingen af WTO-sager beskrives i afsnit 11 i dette notat.

2.1. Behandling af EU-sager i Europaudvalget (procedurer m.v.)

Europaudvalget

behandler fortrinsvis sagerne på rådsmøderne

i EU. Det

foregår som udgangspunkt på Europaudvalgets ugentlige møde, hvor de re-

levante ministre fremlægger dagsordenens punkter på den kommende uges

rådsmøder. Til støtte for forberedelsen af møderne fremsender regeringen 8

dage inden europaudvalgsmødet et

samlenotat

til Europaudvalget og til

det/de relevante fagudvalg.

Samlenotaterne bør have en sådan karakter, at medlemmerne af Europaud-

valget som led i deres mødeforberedelse alene har behov for at læse samle-

notatet. Det forudsætter, at samlenotatet er en ajourført udgave af grund- og

nærhedsnotatet

–

i de tilfælde, hvor der foreligger et grund- og nærhedsno-

tat.

Se i øvrigt afsnit 9 og bilag 3 for en nærmere beskrivelse af de indholds-

mæssige krav til notater, herunder grund- og nærhedsnotater og samlenota-

ter.

Regeringen forelægger sager i Europaudvalget

mundtligt

enten til oriente-

ring eller med henblik på forhandlingsoplæg. Regeringen

orienterer

om sa-

ger af

væsentlig betydning,

mens den forelægger

forhandlingsoplæg,

når

der er tale om vedtagelser af

større rækkevidde.

Regeringen skønner,

hvilke EU-sager der falder ind under de to nævnte kategorier.

Regeringen vurderer i forelæggelse af sager til forhandlingsoplæg, om den vil

lægge

’vægt’, lægge ’stor

vægt’ eller lægge

’afgørende vægt’ på elementer i

en sag.

Sidstnævnte formulering betyder, at regeringen agter at stemme

imod forslaget, såfremt de givne betingelser ikke er opfyldt.

Generelt skal regeringens orientering af Europaudvalget ske på en sådan

måde og et sådant tidspunkt, at hensynet til såvel

Folketingets indflydelse

som

regeringens forhandlingsfrihed

respekteres.

Forhandlingsoplæg forelægges Europaudvalget, inden den danske holdning

fastlægges (senest forud for at Coreper giver formandskabet mandat til at

indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet).

Hvis der under forhandlingerne i Rådet viser sig grundlæggende ændringer i

et forslag eller mulighed for en løsning, som afviger væsentligt fra det oprin-

delige forhandlingsoplæg, kan det være nødvendigt, at regeringen forelæg-

ger et nyt eller revideret forhandlingsoplæg.

Nyt forhandlingsop-

læg

Forhandlingsoplæg

forelægges

mundtligt

Brug af ’vægte’ i for-

handlingsoplæg

Det dobbelte hensyn

Side 4 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Der finder ikke egentlige afstemninger sted i Europaudvalget om forhand-

lingsoplæggene. Såfremt udvalgsformanden på baggrund af drøftelserne i

udvalget konkluderer, at der

ikke kan konstateres et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg,

forhandler regeringen på dette grundlag i Rådet.

Ved

’optællingen

af stemmer’ lægger udvalgsformanden til grund, at udval-

gets medlemmer repræsenterer det antal mandater, det pågældende med-

lems parti råder over i Folketinget. Et godkendt forhandlingsoplæg bliver ofte

omtalt som det af Europaudvalget afgivne

forhandlingsmandat.

Bilag 2 indeholder en nærmere beskrivelse af regler om tilkendegivelser og

afstemninger i Europaudvalget.

Regeringens forhandlingsoplæg nedfældes i udvalgets egen referat.

Uden-

rigsministeren har meddelt, at udvalgets referat ikke statsretligt kan binde re-

geringen.

Europaudvalgets møder er som udgangspunkt

åbne,

men i tilfælde, hvor

hensynet til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, vil udvalgets møder el-

ler enkelte dagsordenspunkter på et udvalgsmøde dog være lukkede. Euro-

paudvalget og regeringen beslutter i fællesskab, hvilke sager der skal be-

handles bag lukkede døre.

Se i øvrigt afsnit 7 om åbenhed og gennemsig-

tighed i behandlingen af EU-sager.

2.2. Tidlig forelæggelse og reviderede forhandlingsoplæg

Regeringen skal underrette Europaudvalget om væsentlige EU-sager på et

sådant tidspunkt, at såvel hensynet til Folketingets indflydelse som til regerin-

gens forhandlingsfrihed respekteres.

I sager af større rækkevidde skal re-

geringen

løbende og så tidligt som muligt mundtligt

orientere Europaud-

valget om behandlingen af disse.

Dette kan bl.a. ske under det faste dags-

ordenspunkt ”Siden sidst” på Europaudvalgets møder i forbindelse med rege-

ringens ordinære forelæggelser for Europaudvalget. Regeringen vil som klar

hovedregel mundtligt orientere Europaudvalget om forslag af større række-

vidde

mindst én gang,

før de forelægges til forhandlingsoplæg.

Forslag af større rækkevidde forelægges Europaudvalget med henblik på for-

handlingsoplæg,

inden den danske holdning fastlægges.

Det betyder, at

regeringen skal forelægge sit forhandlingsoplæg, inden Coreper giver for-

mandskabet mandat til at indgå en aftale med Europa-Parlamentet. Regerin-

gen bør samtidig undgå at forelægge et forhandlingsoplæg på et tidspunkt,

hvor en sag er sat på en rådsmødedagsorden mhp. godkendelse som a-

pkt.

I de tilfælde, hvor regeringen forelægger sager med henblik på forhandlings-

oplæg, før sagen har været til 1. behandling i Europa-Parlamentet, anmodes

Udvalgsformanden

konkluderer, hvorvidt

der er flertal imod re-

geringens forhand-

lingsoplæg

Referater fra udval-

gets møder

Europaudvalgets

møder er åbne

Mindst én mundtlig

orientering før for-

handlingsoplæg

Timing af

forhandlingsoplæg

Orientering om Eu-

ropa-Parlamentets

synspunkter

Side 5 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

regeringen om at være særlig opmærksom på at

orientere Europaudvalget

om Europa-Parlamentets foreløbige synspunkter,

i det omfang dette er

muligt. Orienteringen bør ske i samlenotaterne, og ministeren bør desuden

kunne redegøre herfor under udvalgsmøderne.

I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem Rådet og Europa-Par-

lamentet under 1. behandlingen, er det særlig vigtigt, at det fremgår af samle-

notatet, i hvor høj grad der er sket grundlæggende ændringer i forslaget.

2.3. Liste over verserende forhandlingsoplæg efter folketingsvalg

Regeringen udarbejder i forbindelse med valg til Folketinget en liste over ik-

kefærdigforhandlede EU-sager, som regeringen tidligere har forelagt Euro-

paudvalget til forhandlingsoplæg.

Listen oversendes hurtigt efter nyvalg,

og så vidt muligt før

Europaudvalget mødes første gang.

2.4. Behandling af sager vedrørende

EU’s fælles udenrigs-

sikkerhedspolitik

De ovenstående procedurer gælder for alle sager, der henhører under det

overstatslige EU-samarbejde. For så vidt angår sager, der hører ind under

EU’s fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik, har regeringen

alene pligt til at

orientere

Europaudvalget.

2.5. Behandling af sager omfattet af de danske forbehold

Der har udviklet sig en praksis, hvor regeringen ikke forelægger EU-sager,

som er omfattet af de danske forbehold, til forhandlingsoplæg. Det skyldes, at

Danmark som udgangspunkt ikke deltager i vedtagelsen af disse eller er bun-

det af dem.

Dog forelægges Schengenretsakter og andre retsakter af større rækkevidde,

som Danmark gennem en

folkeretlig forpligtelse

(f.eks. de såkaldte

”paral-

lelaftaler”) har mulighed for at tilslutte sig efter deres vedtagelse. Forhand-

lingsoplægget handler her først og fremmest om Danmarks tilslutning til rets-

akten, men regeringens linje i forhandlingerne kan også indgå, når regerin-

gen har mulighed for at tage ordet i Rådet i en sådan sag.

2.6 Kommissionsretsakter

Der stilles en række særlige krav til regeringens forelæggelse af kommissi-

onsretsakter i Folketingets Europaudvalg og fagudvalg. Regeringen forelæg-

ger kommissionsretsakter (delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter)

efter samme retningslinjer, som gælder for forslag, der kommer til afstemning

Ingen forhandlings-

oplæg på forslag

omfattet af de dan-

ske forbehold

–

undtagen, når Dan-

mark forpligter sig

folkeretligt

Side 6 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

i Rådet. Det vil sige, at

væsentlige sager

forelægges Europaudvalget til ori-

entering, mens

sager af større rækkevidde

forelægges

mundtligt

med hen-

blik på forhandlingsoplæg.

På grund af de korte tidsfrister, der ofte forekommer i forbindelse med be-

handlingen af gennemførelsesretsakter i komiteerne, har praksis udviklet sig

således, at

regeringens forelæggelse af sager til orientering sker skrift-

ligt

i form af et notat. Notatet bør fremsendes til Europaudvalget og det rele-

vante fagudvalg

så tidligt som muligt og senest 8 dage inden afgørelsen

træffes,

således at såvel Europaudvalget som fagudvalget har

mulighed

for at reagere,

f.eks. ved at indkalde ministeren i samråd, før der træffes af-

gørelse i komiteen.

Regeringen kan orientere Europaudvalget og relevante fagudvalg gennem

standardmandater,

dvs. at regeringen i et notat lægger en ramme for, hvor-

dan regeringen vil stemme inden for en gruppe af relaterede sager.

Rege-

ringen skal, hvis den ønsker at benytte sig af standardmandater på nye om-

råder, orientere Europaudvalget og det relevante fagudvalg i god tid inden

standardmandatet oversendes og give en faglig begrundelse herfor.

En gang om året skal regeringen afrapportere, hvordan regeringen har stemt

om disse relaterede sager i komiteerne.

Regeringens orientering om delegerede retsakter foregår i praksis også

skriftligt for Europaudvalget og det relevante fagudvalg. Regeringen skal ori-

entere Europaudvalget,

senest når regeringen begynder at binde sig til

holdninger ift. andre medlemslande,

og altid senest 4 uger efter, at Kom-

missionen har fremsat den delegerede retsakt. Europaudvalget og fagudval-

get har

mulighed for at reagere op til 8 dage fra fremsendelsen

af den

skriftlige orientering. Herefter vil regeringen lægge den meddelte stillingtagen

til grund.

Ordningen med standardmandater gælder ikke delegerede retsak-

ter.

Sager af større rækkevidde, hvor regeringen skal forelægge forhandlingsop-

læg, skal sættes på dagsordenen for et europaudvalgsmøde. Kan dette ikke

ske på et ordinært møde, må der indkaldes til et ekstraordinært møde.

Europaudvalget stiller en

række krav

til udformningen af regeringens notater

om sager, der afgøres i gennemførelsesprocedurer, jf. afsnit 9 samt bilag 3.

Bl.a. skal regeringens vurdering af konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i

Danmark og regeringens stillingtagen fremgå af forsiden.

2.7. Europaudvalgets behandling af uformelle rådsmøder

I forbindelse med afholdelse af et uformelt rådsmøde er det aftalt, at regerin-

gen orienterer Europaudvalget om væsentlige sager, der forventes drøftet.

Folketinget har 8

dage til at reagere

på delegerede

retsakter

Korte tidsfrister ved

gennemførelsesrets-

akter (tidl. komitésa-

ger)

Relaterede sager

kan forelægges som

standardmandater

Krav til forsider på

notater om gennem-

førelsesprocedure-

sager

Orientering om væ-

sentlige sager på

uformelle rådsmøder

Side 7 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Regeringens orientering skal sikre, at Europaudvalget bliver grundigt oriente-

ret om væsentlige politiske drøftelser på de uformelle rådsmøder.

2.8. Orientering om møder i Det Europæiske Råd

Folketingets behandling af stats- og regeringschefernes møder i

Det Euro-

pæiske Råd (DER)

finder sted efter en

etableret praksis,

der involverer så-

vel Det Udenrigspolitiske Nævn som Europaudvalget. Forud for møderne i

Det Europæiske Råd

rådfører

regeringen sig med Det Udenrigspolitiske

Nævn. Europaudvalget

underrettes

om topmøderne, herunder om regerin-

gens holdning.

Hvis regeringen vurderer, at den har brug for et forhandlingsoplæg, er der

praksis for, at

ressortministeren forelægger et forhandlingsoplæg på et

møde i Europaudvalget forud for underretningen

om mødet i Det Euro-

pæiske Råd. Forelæggelsen af forhandlingsoplægget kan typisk ske i forbin-

delse med rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender),

hvor det kommende topmøde bliver forberedt.

Efter topmødet i Det Europæiske Råd orienterer regeringen såvel Det Uden-

rigspolitiske Nævn som Europaudvalget mundtligt om mødets forløb og resul-

tater.

I praksis er sprogbrugen, at regeringen forelægger DER-møder før

møderne afholdes og afrapporterer fra DER-møder efterfølgende.

Udenrigsministeriet fremsender kopi til Europaudvalget af de DER-dokumen-

ter, som regeringen vurderer som politisk vigtige. Disse dokumenter omdeles

som bilag til udvalget. Der oprettes desuden link til samtlige DER-dokumen-

ter, som sekretariatet har modtaget, på Europaudvalgets elektroniske dagsor-

den for mødet.

2.9. Orientering om det europæiske semester

Regeringen skal gennem

tre årlige samråd

orientere Europaudvalget og Fi-

nansudvalget om Kommissionens årlige vækstundersøgelse, om hvordan re-

geringen vil afspejle

DER’s økonomiske og politiske retningslinjer

i det natio-

nale reformprogram og konvergensprogram, som sendes til Kommissionen i

marts-april, og om Kommissionens landespecifikke anbefalinger, før disse

drøftes i Rådet.

2.10. Procedure vedrørende regeringskonferencer

Hvad angår møder i Det Europæiske Råd, der afholdes i forbindelse med en

regeringskonference, giver statsministeren forud for møderne en grundig ori-

entering om, hvilke væsentlige spørgsmål der kan forventes drøftet. Når drøf-

telserne kan forventes at føre til vedtagelser af større rækkevidde, forelægger

regeringen mundtligt et forhandlingsoplæg for Europaudvalget på sædvanlig

Europaudvalget

orienteres

før

ef-

ter

topmøder

Forhandlingsoplæg

ifm. DER-møder

Side 8 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

vis. Samme procedure følges i forbindelse med uformelle ministermøder,

hvor væsentlige spørgsmål om forberedelse af regeringskonferencer kommer

til drøftelse.

Alle initiativer, der fremlægges skriftligt af andre lande i forbindelse med dis-

kussion om regeringskonferencer, viderebringes straks til Europaudvalget.

Danske initiativer af større rækkevidde, der fremlægges skriftligt af regerin-

gen i forbindelse med diskussion om regeringskonferencer, forelægges i Eu-

ropaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg.

2.11. Uformelle informationsmøder i Udenrigsministeriet

Med henblik på en løbende ajourføring af udvalgets viden om EU og WTO

bør der på udenrigsministerens initiativ afholdes mindst to uformelle informa-

tionsmøder årligt. Her kan også uafhængige eksperter deltage.

3. Fagudvalgenes rolle

Folketingets fagudvalg har mulighed for at foretage en

tidlig behandling

væsentlige nye kommissionsforslag inden for deres respektive områder (se

bilag 1 om forretningsordenens bestemmelse om fagudvalgene). Fagudval-

gene afgør selv, hvordan de vil behandle EU-sagerne inden for deres fagom-

råder. Det kan eksempelvis ske ved at indkalde den relevante minister i

sam-

råd

forud for rådsmøder, ved at stille

udvalgsspørgsmål

til regeringen eller

ved at etablere kontakt til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Endvidere har fagudvalgene mulighed for at afgive en

udtalelse

om de en-

kelte forslag som bidrag til Europaudvalget i forbindelse med dets senere stil-

lingtagen til regeringens forhandlingsoplæg. Fagudvalgene kan ligeledes

fremsende en udtalelse til Europaudvalget vedrørende Kommissionens hø-

ringsdokumenter.

Fagudvalgene

skal

afgive en udtalelse om en EU-sag, når Europaudvalget

anmoder om det (se bilag 1, FFO §8, stk. 11). Udtalelser fra fagudvalg til Eu-

ropaudvalget danner grundlag for, at Europaudvalget i fællesskab med

det/de relevante fagudvalg kan afgive et samlet høringssvar til Kommissionen

på vegne af Folketinget.

Til støtte generelt for såvel Europaudvalgets som fagudvalgenes behandling

af Kommissionens lovforslag og andre væsentlige initiativer udarbejder rege-

ringen et

grund- og nærhedsnotat

om hvert enkelt initiativ, som skal være

de relevante fagudvalg og Europaudvalget i hænde senest 4 uger efter, at

forslaget er fremsat i dansk sprogversion.

Tidlig og obligatorisk

inddragelse af

fagudvalgene

Side 9 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Se afsnit 9 samt bilag 3 for de nærmere

kravspecifikationer

til grund- og

nærhedsnotaterne.

4. Kontrol af nærhedsprincippet

Fagudvalgene skal inden for 5 uger

foretage en tidlig vurdering af, hvorvidt

5-10

væsentlige nye lovgivningsforslag om året holder sig inden for ram-

merne af

nærhedsprincippet.

Disse forslag udpeger Europaudvalget på

baggrund af Kommissionens årlige arbejdsprogram.

Udvalgenes vurdering

sker på baggrund af et

grund- og nærhedsnotat

fra regeringen, som skal

være Europaudvalget og det/de relevante udvalg i hænde senest

3 uger

ef-

ter, at forslaget foreligger i dansk sprogversion.

Hvis et fagudvalg anser et forslag for at stride imod nærhedsprincippet, frem-

sender det en indstilling til Europaudvalget. Herefter behandler Europaudval-

get forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet på grundlag af

fag-

udvalgets udtalelse.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem fagudvalgets

og Europaudvalgets indstilling, indkaldes til et fælles møde. Den

endelige

indstilling

fremsendes af Europaudvalget

til EU’s institutioner.

Fagudvalgene

foretager første

kontrol af nærheds-

princippet

5. Orientering om udviklingen i sager ved EU-Domstolen og

retlige skridt mod Danmark

Regeringens orientering af Europaudvalget om Kommissionens eventuelle

retlige skridt mod Danmark i form af

åbningsskrivelser

og eventuelt efterføl-

gende

begrundede udtalelser

stævninger

samt udviklingen i de sager

ved EU-Domstolen, som Danmark deltager i, eller som på anden måde påvir-

ker danske interesser, er beskrevet i det følgende.

5.1 Mundtlig orientering om væsentlige sager med dansk deltagelse

Regeringen skal løbende orientere Europaudvalget mundtligt om væsentlige

sager ved EU-Domstolen, som regeringen har besluttet at deltage i. Oriente-

ring gives af hver enkelt minister om de sager, som ligger inden for ministe-

rens ressort. Regeringen skønner, hvilke sager der er væsentlige, men orien-

teringen skal navnlig omfatte større, principielle sager og sager, der kan få

væsentlige lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Dan-

mark. Regeringen skønner ligeledes, hvornår Europaudvalget skal orienteres

–

dog skal orienteringen gives, inden der afsiges dom i sagen.

5.2 Skriftlig orientering om traktatkrænkelsessager og sager ved EU-

Domstolen

Mundtlig orientering

Side 10 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

åbningsskrivelse

er Kommissionens første administrative behandling af

en sag, som den mener kan give anledning til en retssag ved EU-Domstolen.

Europaudvalget modtager løbende information om alle Kommissionens åb-

ningsskrivelser mod Danmark ved, at regeringen sender en kort meddelelse

om åbningsskrivelsen. Meddelelserne om modtagelse af åbningsskrivelser er

offentligt tilgængelige og oversendes fra regeringen parallelt til Europaudval-

get og relevante fagudvalg. Derudover modtager Europaudvalget løbende til

fortrolig orientering

også selve åbningsskrivelserne fra Kommissionen og

regeringens svar på åbningsskrivelserne.

I de tilfælde, hvor proceduren med åbningsskrivelser ikke anvendes, informe-

rer regeringen Europaudvalget om de retstvister, der opstår som følge af

Danmarks EU-medlemskab, og som efter regeringens skøn anses for vigtige

og relevante. Det kan eksempelvis være sager om ulovlig statsstøtte og mis-

brug af nationale beskyttelsesforanstaltninger.

Kommissionens åbningsskrivelse kan blive fulgt op af en

begrundet udta-

lelse

fra Kommissionen, hvis denne ikke er tilfreds med svaret fra den dan-

ske regering. Regeringen orienterer løbende Europaudvalget om samtlige

begrundede udtalelser fra Kommissionen, idet der her er tale om et egentligt

skridt på vejen til en eventuel retssag. Europaudvalget modtager desuden lø-

bende til

fortrolig orientering

både Kommissionens begrundede udtalelser

og regeringens svar herpå.

Kommissionens

stævninger mod Danmark

ved EU-Domstolen og regerin-

gens svar på dem oversendes i notatform til orientering til Europaudvalget,

der også bliver orienteret om Kommissionens beslutninger om henlæggelse

af traktatkrænkelsessager mod Danmark.

Regeringen fremsender en gang om måneden en opdateret liste over verse-

rende traktatkrænkelsessager mod Danmark. Listen oplyser bl.a. om even-

tuel ny korrespondance i de enkelte sager.

Orienteringen af Europaudvalget om det nærmere indhold af de retlige skridt

kan efter regeringens ønske ske fortroligt. Alle åbningsskrivelser og begrun-

dede udtalelser samt regeringens svar på disse oversendes til Europaudval-

get til fortrolig orientering og skal behandles

fortroligt.

Det forhold, at der er rejst

–

eller forberedes

–

en sag mod Danmark på et be-

stemt område er ikke omfattet af fortrolighedskravet. De korte meddelelser

om modtagne åbningsskrivelser, begrundede udtalelser og evt. regeringens

svar herpå vil derfor være offentligt tilgængelige.

Regeringen skal altid orientere Europaudvalget, når den beslutter at afgive

indlæg i en retssag ved EU-Domstolen

–

det vil sige, før der afgives indlæg.

Dette gælder både præjudicielle sager og direkte søgsmål.

Åbningsskrivelser

Begrundede

udtalelser

Stævninger

Krav om fortrolighed

Orientering om

dansk deltagelse

Sager af dansk inte-

resse

Side 11 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Regeringen sender desuden en gang om ugen en opdateret liste til Euro-

paudvalget over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende 3 uger. Listen

omfatter sager, som Danmark deltager i, og sager, som den danske regering

følger i øvrigt.

6. Behandling af Kommissionens høringsdokumenter

6.1. Udvalgenes behandling

Til støtte for Europaudvalgets behandling af Kommissionens høringsdoku-

menter fremsender regeringen grundnotater om væsentlige høringsdokumen-

ter (meddelelser m.v.), hvor Kommissionen anmoder om høringssvar.

Nye høringsdokumenter kan sættes på dagsordenen for et møde i Europaud-

valget. Her tager udvalget stilling til, om dokumentet skal behandles i Euro-

paudvalget, eller om det skal sendes videre til det/de relevante fagudvalg

med anmodning om, at det/de behandler sagen. Når fagudvalgets besvarelse

foreligger, indgår det i Europaudvalgets videre overvejelser om, hvorvidt der

skal afgives et høringssvar, og om der inden da skal ske en yderligere be-

handling, f.eks. i form af en høring, et samråd med fagministeren, en fore-

spørgselsdebat eller andet.

6.2. Regeringen oversender høringssvar til Europaudvalget

Det er aftalt, at regeringen, når den afgiver høringssvar til Europa-Kommissi-

onen som led i det lovforberedende arbejde, fremsender disse til Europaud-

valget.

Høringsdokumenter

på udvalgenes dags-

orden

7. Åbenhed og gennemsigtighed i behandlingen af EU-

sager

7.1. Adgang til Europaudvalgets dokumenter

Langt hovedparten af de dokumenter, regeringen oversender til Europaudval-

get, er

offentligt tilgængelige

og bliver i forbindelse med registreringen i Eu-

ropaudvalgets sekretariat lagt ud på EU-Oplysningens og Folketingets hjem-

mesider. Enkelte dokumenter indeholder fortrolige oplysninger og er derfor

stemplet

”Fortroligt”.

Disse dokumenter bliver ikke offentliggjort. Denne type

dokumenter kan eksempelvis omfatte dokumenter til DER-møder eller åb-

ningsskrivelser fra Kommissionen, begrundede udtalelser og stævninger, jf.

afsnit 5: ”Orientering om retlige skridt mod Danmark”.

Offentligt tilgænge-

lige dokumenter

Side 12 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

7.2. Åbne europaudvalgsmøder

Europaudvalgets møder er som udgangspunkt

åbne.

I tilfælde, hvor hensy-

net til vigtige forhandlingsinteresser tilsiger det, kan udvalgets møder eller en-

kelte dagsordenspunkter dog være lukkede. Udvalget og regeringen beslutter

i fællesskab, hvilke sager der skal behandles bag lukkede døre.

7.3. Fortrolighedsregler ved lukkede møder

Såfremt Europaudvalgets møde holdes for lukkede døre, gælder

Folketin-

gets almindelige regler om tavshedspligt

om forhandlinger i et udvalg, jf.

Folketingets Forretningsorden § 8, stk. 7.

Den almindelige tavshedspligt omfatter synspunkter, argumenter og vurderin-

ger, som et medlem eller en minister fremsætter under udvalgsmødet. Faktu-

elle oplysninger fra udvalgsmødet må derimod gerne videregives. Der er end-

videre praksis for, at et medlem gerne må referere egne synspunkter fra et

lukket udvalgsmøde, ligesom et medlem gerne må drøfte indholdet af et luk-

ket møde med sin partigruppe. Tavshedspligten omfatter heller ikke oplysnin-

ger om, hvilke medlemmer der har deltaget i udvalgets behandling af en be-

stemt sag, ligesom udfaldet af en afstemning med angivelse af, hvilke med-

lemmer der har stemt for henholdsvis imod, heller ikke anses for fortrolig.

I visse situationer kan bl.a. hensynet til regeringens forhandlingsposition til-

sige en

skærpet tavshedspligt.

Et brud på denne skærpede tavshedspligt

kan i givet fald være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser. Når en

minister på et lukket møde i Europaudvalget understreger fortroligheden af

de oplysninger, som vedkommende giver, er det en indikation af, at fortrolig-

heden går videre end den af Folketingets forretningsorden omfattede fortro-

lighed.

8. Europaudvalgets

samarbejde med de danske MEP’ere

Der afholdes jævnligt møder mellem Europaudvalget og de danske medlem-

mer af Europa-Parlamentet. Møderne finder sted ca. hver anden måned og

afholdes umiddelbart forud for et europaudvalgsmøde.

De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har mulighed for at henvende

sig til Europaudvalget med forslag om, at udvalget stiller et skriftligt udvalgs-

spørgsmål til en minister. Europaudvalget kan efterfølgende lade sig inspirere

af forslaget i forbindelse med en eventuel formulering af et konkret udvalgs-

spørgsmål

Faste rammer for

møder med danske

MEP’er

Side 13 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

9. Beslutningsgrundlag

–

notater fra regeringen

Til støtte for henholdsvis Europaudvalget og fagudvalgenes behandling af

EU-sager fremsender regeringen følgende typer notater:

•

Grund- og nærhedsnotater

Regeringen udarbejder grund- og nærhedsnotater for

alle nye direktivforslag,

alle nye væsentlige høringsdokumenter (meddelelser m.v.)

øvrige forslag til retsakter (f.eks. forordninger), som efter re-

geringens skøn er væsentlige,

og gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som

efter regeringens skøn er væsentlige.

Regeringen oversender grund- og nærhedsnotaterne til Folketinget, senest

når regeringen begynder at binde sig til holdninger i Rådets arbejdsgrupper,

dog altid

senest 4 uger efter forslagets fremsendelse

til Rådet i dansk

sprogversion, og

3 uger efter

forslagets fremsendelse til Rådet på de

5-10

forslag om året,

som Folketinget vil foretage nærhedskontrol af. August må-

ned og juleferien (20. december

–

10. januar) medregnes ikke ved fastsættel-

sen af fristen. Til støtte for Folketingets kontrol af nærhedsprincippet skal no-

taterne derfor indeholde regeringens selvstændige foreløbige vurdering af,

om forslaget holder sig inden for rammerne af nærhedsprincippet. Resumeer

af høringssvar fra interesseorganisationer og andre høringspartnere oversen-

des, så snart de foreligger.

Grund- og nærhedsnotaterne skal bl.a. indeholde

et resumé af forslagets indhold,

en beskrivelse af forslagets væsentligste elementer, herun-

der hjemmelsgrundlag,

en beskrivelse af gældende dansk ret og forslagets konse-

kvenser herfor,

forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og miljø-

mæssige konsekvenser samt konsekvenser for det danske

beskyttelsesniveau,

et afsnit om regeringens foreløbige generelle holdning til nye

kommissionsforslag,

et afsnit om generelle forventninger til andre landes holdnin-

ger, i det omfang dette er muligt og holdningerne kendte, og

Side 14 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

et afsnit, der giver en selvstændig og udtømmende vurdering

af, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

•

Samlenotater

Samlenotater omhandlende samtlige sager på rådsmødedagsorde-

nen fremsendes

senest 8 dage før behandlingen i Europaudval-

get.

Samlenotaterne skal indeholde den samme type information

som grundnotaterne, blot skal oplysningerne være opdaterede. Et

samlenotat udgør således en samling af ajourførte grund- og nær-

hedsnotater

–

hvis regeringen tidligere har udarbejdet grund- og nær-

hedsnotat om de enkelte sager. For så vidt angår samlenotater, hvor

der ikke er udarbejdet et grund- og nærhedsnotat, dvs. sager, der

ikke har karakter af lovgivning, eller som ikke har været skønnet at

være væsentlige, skal samlenotatet i princippet indeholde de samme

informationer som et grund- og nærhedsnotat, dog kun i det omfang

det har relevans.

Afsnittene om regeringens holdning og andre landes holdninger må

være generelt formulerede.

Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet skal markeres tyde-

ligt, f.eks. med fed skrift eller streg i venstre margen.

For de sagers vedkommende, der afgøres med kvalificeret flertal, bør

det af samlenotatet fremgå, om den pågældende sag ventes sat til

afstemning, om Danmark ser ud til at komme i mindretal, eller om

Danmark kan indgå i et blokerende mindretal.

•

Supplerende notater

Regeringen fremsender supplerende notater, hvis forslagene ændres

væsentligt under behandlingen, f.eks. hvis Kommissionen vedtager

væsentlige ændringer til forslagene.

•

Kommissionsretsakter

Ved oversendelse af notater om gennemførelsesretsakter og delege-

rede retsakter er regeringen forpligtet til på forsiden at angive sin vur-

dering af forslagets konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark samt regeringens stillingtagen til forslaget.

•

Notater om sager ved Domstolen og retlige skridt mod Danmark

Som beskrevet i afsnit 5 skal regeringen sende en række notater til

Europaudvalget om udviklingen i sager ved EU-Domstolen samt for-

stadier til sager ved EU-Domstolen. Det drejer sig bl.a. om notater

Side 15 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

om åbningsskrivelser og begrundede udtalelser fra Kommissionen til

Danmark og om løbende opdaterede oversigter over verserende sa-

ger ved EU-Domstolen mod Danmark, og sager, hvor Danmark vil af-

give indlæg. Notaterne supplerer den mundtlige orientering om sa-

gerne, som regeringen giver på Europaudvalgets møder.

•

Orientering om implementering af direktiver m.v.

Regeringen orienterer Europaudvalget og parallelt hermed det rele-

vante fagudvalg om, hvordan vedtagne direktiver m.v., som har væ-

ret forelagt Europaudvalget med forhandlingsoplæg, er blevet imple-

menteret i Danmark. Dette sker i form af et kortfattet notat, som udar-

bejdes snarest muligt, efter at en bekendtgørelse el. lign. er blevet

udstedt. I notatet redegøres for, hvilket direktiv der er baggrund for

bekendtgørelsen. Der henvises desuden til direktivets nummer i EU-

Tidende og til det KOM-nummer (forslagets løbenr.), der blev an-

vendt ved Europaudvalgets behandling af pågældende direktiv.

•

Ambassadøranalyser

Regeringen oversender løbende ambassadøranalyser fra de danske

repræsentationer i udlandet. Disse omdeles til Europaudvalget som

fortrolige bilag. Ambassadøranalyserne omfattes af de til enhver tid

gældende krav om fortrolighed i Folketinget.

•

Mundtlig orientering om status på forhandlinger i Rådet

Regeringen orienterer mundtligt under punktet ”Siden sidst” på Euro-

paudvalgets dagsordener om status over væsentlige forhandlinger i

Rådet, når regeringen skønner, at der er behov for det eller efter kon-

kret anmodning fra Europaudvalget. Udvalget kan opfordre mini-

strene til at lade sig ledsage af Coreper-ambassadører eller danske

ambassadører i EU-landene til disse orienteringer.

Mundtlig orientering

om status på væ-

sentlige forhandlin-

ger under punktet

’Siden sidst’

Minimumskrav til no-

taterne kan ses i bi-

lag 3.

Se bilag 3

for en samlet oversigt med minimumskrav til regeringens notater.

9.1. Europaudvalgets dagsordener

Forud for et møde i Europaudvalget omdeles dagsordenen normalt i

tre ud-

gaver.

Omdelingen af dagsordenen op til et ordinært udvalgsmøde følger et

fast mønster. Standardproceduren, der skitseres i det følgende, kan i visse

tilfælde fraviges. Der kan eksempelvis opstå behov for omdeling af yderligere

versioner af dagsordenen.

Dagsordenens første udgave omdeles som hovedregel torsdag ugen inden

afholdelsen af det pågældende møde i Europaudvalget. Dagsordenen inde-

holder en foreløbig oversigt over de møder i Rådet, som skal forelægges på

Side 16 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

mødet i Europaudvalget og angiver, hvilke punkter regeringen forventer at fo-

relægge med henblik på forhandlingsoplæg. Det sker med markeringen

(forhandlingsoplæg).

Desuden angives det, hvis et punkt forventes behand-

let bag lukkede døre. Det markeres med

L (lukket behandling).

Dagsorde-

nens anden udgave omdeles tirsdag inden mødet i Europaudvalget om freda-

gen. I denne udgave er tilføjet oplysninger om, hvilke ministre der forventes

at forelægge de enkelte dagsordenspunkter, og hvilke ministre der er ressort-

ansvarlige for de enkelte punkter.

Endvidere vil Europaudvalgets sekretariat

have påført relevante bilagshenvisninger.

Tredje udgave af dagsordenen omdeles torsdag dagen inden mødet i Euro-

paudvalget med seneste ændringer.

Europaudvalgets dagsordener omdeles elektronisk. Fra den elektroniske

dagsorden er der oprettet links til statusbladene på eu.dk, hvor man kan tilgå

kommissionsforslag samt relevante europaudvalgsbilag.

Ovennævnte procedure gælder ikke i forbindelse med forelæggelse og afrap-

portering af møder i Det Europæiske Råd, hvor der typisk vil være færre ver-

sioner af dagsordenen.

10. Adgang til dokumenter fra Rådets dokumentdatabase

Europaudvalgets medlemmer kan få udleveret dokumenter direkte fra Rådets

dokumentdatabase Delegates Portal. Databasen indeholder bl.a. Rådets in-

terne dokumenter med betegnelsen LIMITE (interne). Udleveringen af doku-

menter foregår via Europaudvalgets sekretariat.

Medlemmerne af Europaudvalget kan derudover anmode regeringen om at få

udleveret specifikke klassificerede rådsdokumenter, som ikke findes i Rådets

dokumentdatabase.

Medlemmerne er

–

i deres omgang med dokumenter udleveret fra Rådets

databaser

–

omfattet af tavshedspligt efter Folketingets almindelige regler om

forhandlinger i udvalg som fastlagt i Folketingets forretningsorden, § 8, stk. 7,

og de til enhver tid gældende krav om fortrolighed. Det betyder, at der ikke

må refereres direkte fra dokumenterne på åbne måder, og at dokumenterne

ikke må videregives til uvedkommende.

Europaudvalgets Sekretariat underretter regeringen (EU-koordinationen i

Udenrigsministeriet) om, hvilke interne dokumenter fra dokumentdatabasen

der udleveres til medlemmerne.

Krav om fortrolighed

ifm. dokumenter fra

Rådets database

Adgang til dokumen-

ter fra Rådets in-

terne database

Side 17 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

11. Behandling af WTO-sager

Det er aftalt, at regeringen

hvert halve år

orienterer Europaudvalget om

væ-

sentlige sager,

der forventes behandlet i WTO-regi, herunder også arbejdet i

WTO’s komiteer.

Regeringens forelæggelse af WTO-sager i Europaudvalget sker efter de

samme kriterier, der gælder for EU-sager. Det vil sige, at regeringen oriente-

rer Europaudvalget om sager af væsentlig betydning, mens den forelægger

sager med henblik på forhandlingsoplæg, når der er tale om vedtagelser af

større rækkevidde.

Der kan også fore-

lægges forhand-

lingsoplæg i WTO-

sager

Side 18 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

12. Bilagsfortegnelse

Bilag 1

Folketingets forretningsorden

–

bestemmelser vedrørende fagudvalgenes

inddragelse i EU-sager

Bilag 2

Afstemningsregler i Europaudvalget

Bilag 3

Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer

Bilag 4

Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til Folke-

tinget

Side 19 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Bilag 1

Folketingets forretningsorden

–

bestemmelser vedrørende

fagudvalgenes inddragelse i EU-sager

Med henblik på at sikre en tidligere inddragelse af Folketingets fagudvalg i

substansbehandlingen af EU-sager har det siden 1. januar 2005 været ind-

skrevet direkte i forretningsordenen (§ 7, stk. 2), at EU-sager indgår som en

naturlig del af fagudvalgenes ansvarsområde

Forretningsordenens § 7, stk. 2

Udvalget for Forretningsordenen træffer beslutning om udvalgenes sagsom-

råder, herunder EU-sager.

[…]

Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-

ger til forretningsordenens

§ 7, stk. 2

Langt hovedparten af fagudvalgene behandler i dag EU-sager. Fagudval-

gene modtager de samme dokumenter og notater som Europaudvalget. Flere

fagudvalg er også aktivt involveret i gennemførelsen af Folketingets høringer

om Kommissionens grønbøger og hvidbøger.

De fleste fagudvalg har desuden tradition for at indkalde de relevante mini-

stre i samråd ugen inden, der skal være møde i det pågældende ministerråd.

I nogle tilfælde udarbejder fagudvalget endvidere skriftlig indstilling til Euro-

paudvalget. På dette sene tidspunkt er det imidlertid vanskeligt at øve større

indflydelse på den endelige udformning af et kommissionsforslag.

Endvidere vedtages et stigende antal forslag allerede efter Europa-Parla-

mentets 1. behandling, hvilket også øger presset for en tidligere involvering af

Europaudvalget og fagudvalgene.

En tidligere substansbehandling i fagudvalgene vil bidrage til at sikre Folke-

tinget størst mulig indflydelse på EU-sager.

For at øge opmærksomheden om EU-spørgsmål foreslås derfor, at det di-

rekte af forretningsordenen fremgår, at fagudvalgene som en naturlig del af

deres ressort også skal behandle EU-sager, og at denne behandling skal finde

sted tidligt

for at få størst mulig indflydelse

på beslutningsprocessen.

Side 20 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Forretningsordenens § 8, stk. 11

Europaudvalget kan anmode et af de øvrige udvalg om at afgive en udtalelse

vedrørende et EU-forslag. Det anmodede udvalg afgiver herefter sin udtalelse

inden for den frist, der er fastsat i anmodningen. Det anmodede udvalg kan

udpege et medlem til at fremlægge udvalgets udtalelse for Europaudvalget.

Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-

ger til forretningsordenens

§ 8, stk. 11

Europaudvalget kan anmode et andet udvalg (et fagudvalg) om en udtalelse

vedrørende et EU-forslag og sætte en frist for fagudvalgets afgivelse af denne

udtalelse. Ved EU-forslag forstås i denne forbindelse ikke alene forslag til kon-

krete retsakter, men tillige forslag af mere overordnet politisk karakter, herun-

der grøn- og hvidbøger. De anmodede udvalg kan udpege et af sine medlem-

mer til at fremlægge en udtalelse for Europaudvalget, men er ikke forpligtet

hertil.

Det har siden den 1. januar 2019 været muligt for fagordførere med særlig

interesse for en EU-sag at deltage i Europaudvalgets møder uden at der fore-

tages en indskiftning, så længe ordføreren ikke deltager i afgivelse af mandater

m.v.

Forretningsordenens § 8, stk. 14

Et medlem, som har en særlig interesse i en sag under behandling i Euro-

paudvalget, og som udses hertil af sin folketingsgruppe, har ret til et deltage i

Europaudvalgets forhandling om den pågældende sag. Stemmeret og ret til at

fremsætte udtalelser i betænkninger m.v. udøver medlemmet dog kun, hvis

medlemmet tillige er medlem af Europaudvalget. Der kan kun deltage ét med-

lem for hver folketingsgruppe ad gangen i Europaudvalgets forhandlinger efter

denne bestemmelse.

Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-

ger til forretningsordenens

§ 8, stk.14

Udvalget for Forretningsordenen anser det for afgørende, at det principielt

fastholdes, at den såkaldte mandatgivning til regeringen om forhandling på

Danmarks vegne i EU’s institutioner –

hvorved i almindelighed forstås det for-

hold, at Europaudvalgets formand konstaterer, at der ikke er flertal i udvalget

imod regeringens forhandlingsoplæg

–

sker i Europaudvalget og alene med

deltagelse af Europaudvalgets medlemmer. Udvalget for Forretningsordenen

Side 21 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

finder derfor at burde præcisere, at der med den foreslåede adgang for fag-

ordførere til at deltage i Europaudvalgets møder alene sigtes til en adgang til

at være til stede og deltage i drøftelsen. Når det konstateres, om der er flertal

imod regeringens forhandlingsoplæg, medregnes alene Europaudvalgets

medlemmer. Er der i en folketingsgruppe ønske om, at en fagordfører skal

indgå i denne konstatering, må der således foretages en indskiftning af den

pågældende i stedet for et medlem af Europaudvalget, hvorved den pågæl-

dende naturligvis vil få de fulde beføjelser, der tilkommer et medlem af Euro-

paudvalget, så længe indskiftningen varer.

Folketingets forretningsorden - bestemmelse vedrørende behandling af

EU-sager i Folketingssalen

Forretningsordenens § 19, stk. 7, pkt. 2 og 3

For forhandlinger på grundlag af et ønske fra Europaudvalget fastsættes

taletider m.v. dog af Folketingets formand efter indstilling fra udvalget. Forman-

den kan herunder bestemme, at forhandlingen skal finde sted på grundlag af

en mundtlig redegørelse fra ministeren.

Udvalget for Forretningsordenens bemærknin-

ger til forretningsordenens

§ 19, stk.7

Udvalget for Forretningsordenen

[…] indstiller,

at der indføres en ordning

særlig for Europaudvalgets vedkommende, som giver mulighed for at få en

sag, der behandles i dette udvalg, til forhandling i Folketingssalen. Udvalget

for Forretningsordenen finder, at fokus for en sådan debat bør være på mulig-

heden for at få oplysninger fra regeringen, både i form af en indledende rede-

gørelse og i form af en mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til ministe-

ren eller ministrene, og at der ikke bør kunne træffes beslutning i forbindelse

med behandlingen. […]

Udvalget finder, at der bør gives en forholdsvis vid adgang til at tilpasse afvik-

lingsformen til de enkelte ønsker og behov i hver enkelt situation. For bedst

muligt at tilgodese dette hensyn indstiller Udvalget for Forretningsordenen, at

det overlades til Folketingets formand at fastsætte formen, herunder taletider,

for sådanne forhandlinger fra gang til gang. Det forudsættes imidlertid samti-

dig, at Europaudvalget selv i forbindelse med sine overvejelser om at an-

mode om en behandling i salen overvejer formen

–

og herunder selv inddra-

ger ministeren eller ministrene

–

og samtidig med anmodningen giver indstil-

ling til Folketingets formand herom.

Side 22 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Bilag 2

Afstemningsregler i Europaudvalget

I nogle tilfælde følger Europaudvalget samme afstemningsregler som Folke-

tingets andre stående udvalg:

1) Når udvalget behandler lovforslag og beslutningsforslag, følger det samme

regler som andre stående udvalg med hensyn til indstillinger og mindretals-

udtalelser i betænkningen m.v. jf. Folketingets forretningsorden (FFO).

2) Når udvalget træffer andre beslutninger, som ikke specielt har med EU-

lovgivningsprocessen at gøre (f.eks. valg af formand og næstformand og af-

stemning om mødetidspunkt), jf. FFO’s

almindelige regler.

I sådanne tilfælde

er de tilstedeværende ordinære medlemmer altså afgørende for udfaldet.

I de tilfælde, hvor udvalget varetager den særlige opgave, det er tillagt i § 6,

stk. 2, i Tiltrædelsesloven, altså hvor udvalget behandler EU-sager og skal

tage stilling til regeringens forhandlingsoplæg, foretages der ikke en egentlig

afstemning, men formanden drager en konklusion på baggrund af tilkendegi-

velser fra partierne (oftest ordførerne). Ved denne konklusion tæller forman-

den de mandater, de pågældende partier har i Folketingssalen.

Det er regeringen, der fører forhandlingerne i Rådet, men Folketinget har ind-

flydelse på regeringens forhandlingsoplæg via Europaudvalget. Proceduren

gør, at regeringen med rimelig sikkerhed kan regne med, at den ikke kommer

ud for et mistillidsvotum i Folketingssalen på grund af sin holdning i Rådet,

hvis den holder sig inden for det forelagte forhandlingsoplæg.

Formanden konkluderer derfor i Europaudvalget,

at ”der ikke er konsta-

teret et flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg”, medmindre ordfø-

rere, som repræsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod forhand-

lingsoplægget.

Man kan udtrykke det lidt enklere: Forhandlingsoplægget falder, hvis ordfø-

rere, som repræsenterer et flertal i Folketingssalen, går imod det.

Den særlige afstemningsform i Europaudvalget er ikke beskrevet i FFO, men

er fastlagt gennem en fast praksis, som er fulgt af skiftende udvalgsformænd

gennem mange år uden indvendinger.

Denne praksis bygger på en forudsætning om, at ordføreren repræsenterer

partiet, altså at alle dets medlemmer i Folketingssalen vil stemme i overens-

stemmelse med den af ordføreren tilkendegivne holdning.

Side 23 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Den måde, formanden når frem til konklusion på, går efter fast praksis ud på,

at han/hun optæller mandaterne for de partier, som klart har tilkendegivet, at

de går imod. Hvis deres mandattal i Folketingssalen er 90 eller mere, konklu-

derer formanden, at der er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg.

Hvis tallet er 89 eller mindre, konkluderes, at der ikke er konstateret et flertal

imod forhandlingsoplægget.

Det vil sige, at det pågældende parti ikke regnes med i dette ”negative flertal”

i følgende tilfælde:

1) Hvis partiets ordfører ganske vist har kritiske bemærkninger, men ikke di-

rekte tilkendegiver, at partiet er imod forhandlingsoplægget.

2) Hvis partiets ordfører deltager i mødet, men undlader at tage ordet.

3) Hvis partiets medlem(mer) af udvalget ikke deltager i mødet.

4) Hvis partiet ikke er repræsenteret i udvalget og ikke på forhånd over for

formanden har tilkendegivet, at det er imod det konkrete forhandlingsoplæg.

Denne regel gælder efter praksis også løsgængere, som ikke er med i udval-

get.

(Der har gennem de senere år udviklet sig en praksis i udvalget, hvor særlig

Folketingets mindre partier forud for udvalgsmødet skriftligt har tilkendegivet

deres holdning til de mundtligt forelagte forhandlingsoplæg. Denne praksis er

ikke aftalt med regeringen, og er derfor alene udtryk for politisk tilkendegi-

velse i de tilfælde, hvor det ikke har betydning for, om der er flertal imod re-

geringens forhandlingsoplæg.)

Side 24 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Bilag 3

Minimumskrav til regeringens notater i forbindelse med EU-initiativer

Emne

Dokumenttype

Krav

Det skal tydeligt anføres, hvilken dokumenttype der er tale om, f.eks.

grund- og nærhedsnotat, supplerende grund- og nærhedsnotat og ak-

tuelt notat.

Korrekt titel skal angives + evt. kælenavn, f.eks. ”madsminkedirekti-

vet”.

Det skal fremgå, om notatet ligeledes er fremsendt til et eller flere fag-

udvalg.

KOM-nr. samt procedure-nr. skal oplyses. Det skal endvidere angives,

hvis der er tale om et revideret forslag med henvisning til tidligere

KOM-nr.

Relevante datoer skal fremgå tydeligt, herunder datoen for Kommissi-

onens vedtagelse/fremlæggelse af forslaget.

Relevante traktatbestemmelser og angivelse af, hvilken beslutnings-

procedure der gælder for forslaget, f.eks. den fælles beslutningsproce-

dure. I forbindelse med komitésager skal der henvises til bemyndigel-

sesdirektivet eller forordningen.

Der skal skrives kort, præcist og letforståeligt (f.eks. gennemføre i ste-

det for implementere, gøre lovlig i stedet for legalisere, sætte i gang i

stedet for initiere).

Referencer til tidligere fremsendte notater med angivelse af dato samt

datoerne for tidligere forelæggelse for Europaudvalget med præcise-

ring af tidspunkt for forelæggelse af forhandlingsoplæg.

Notatet skal altid indeholde et kortfattet resumé af indholdet og de for-

ventede konsekvenser.

Forslagets indhold

–

dog kun de vigtige elementer i forslaget. Hvis der

er tale om et ændret forslag, så skal ændringerne angives tydeligt.

Kort beskrivelse af gældende retstilstand i Danmark, hvilke ændringer

forslaget vil medføre, og om de forventede ændringer skal gennemfø-

res ved lov eller er ministerens bemyndigelse.

Regeringen giver en selvstændig og udtømmende vurdering af, hvor-

vidt forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Initiativets titel

Parallelomdelt til fagudvalg

Identifikation

Datoer

Hjemmelsgrundlag

Sprogbrug

Tidligere forelæggelse for

EUU

Resumé

Indhold

Gældende dansk ret og for-

slagets konsekvenser her-

for

Subsidiaritetsprincippet og

proportionalitetsprincippet

Side 25 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Forslagets konsekvenser

Fordelt på følgende punkter:

•

Statsfinansielle

•

Samfundsøkonomiske

•

Miljømæssige

•

Beskyttelsesniveau

Lovgivningsmæssige konsekvenser skal fremgå af notatets afsnit om

”gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor”.

Høring

Angivelse af, hvem der er hørt. Kort gengivelse af det vigtigste i hø-

ringssvarene, gerne med skematisk opsummering, herunder også ud-

talelser fremkommet på møder i § 2- (landbrug) og § 5- (fiskeri) udval-

gene. Hvis ikke høringssvarene er indkommet inden udløbet af grund-

notatets 4-ugers frist, angives den af regeringen fastsatte høringsfrist

og hvilke høringsparter, dokumentet er fremsendt til.

Notatet skal angive regeringens foreløbige generelle holdning til EU-

forslaget.

Det skal i sager, som afgøres med kvalificeret flertal, anføres i samle-

notatet, om den pågældende sag ventes sat til afstemning, om Dan-

mark ser ud til at komme i mindretal, eller om Danmark kan indgå i et

blokerende mindretal. Generelle forventninger til andre landes hold-

ninger angives både i grundnotatet og samlenotatet, i det omfang

dette er muligt og holdningerne kendte.

Der skal henvises til relevante europapolitiske beslutninger vedtaget i

Folketinget, f.eks. vedtagelser.

Dansk holdning

Evt. forhandlingssituation

Danske europapolitiske be-

slutninger

Side 26 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Bilag 4

Oversigt over notater, der udarbejdes og fremsendes af regeringen til

Folketinget

Type af notat

I hvilke situationer

Fremsendes for alle direktivfor-

slag og andre væsentlige for-

slag til retsakter og kommissi-

onsbeslutninger samt for alle

grøn- og hvidbøger og andre

væsentlige høringsdokumen-

ter.

Omhandler samtlige sager på

rådsmødedagsordenerne.

Ved fremsendelse til Kommissi-

onen som led i det lovforbere-

dende arbejde fremsendes

også til Europaudvalget.

Når direktiver er blevet gen-

nemført i dansk lovgivning.

Udarbejdes, hvis forslagene

ændres væsentligt under be-

handlingen.

Finder sted i henhold til særlig

procedure, jf. afsnit 5.

Forud for et europaudvalgs-

møde omdeles dagsordenen

normalt i 3 versioner, jf. afsnit

9.1.

Tidsfrist for fremsendelse

Grund- og nær-

hedsnotat

4 uger efter, at forslaget er fremsendt til Rå-

det i dansk sprogversion. 3 uger efter for de

5-10 forslag om året, som Folketinget har

udvalgt til nærhedskontrol.

Samlenotat

8 dage inden møde i Europaudvalget.

Regeringens hø-

ringssvar

Orientering om

gennemførelse af

direktiver m.v.

Supplerende nota-

ter

Orientering om ret-

lige skridt mod

Danmark

Dagsordener for

møder i Europaud-

valget

Ingen frist angivet.

Snarest muligt.

Ingen frist angivet.

Se afsnit 9.1.

Side 27 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Noter

Betegnelsen

Folketingets Europaudvalg

blev besluttet i 1994. I perioden fra

1973 indtil 1994 fungerede udvalget under betegnelsen

Markedsudvalget.

noterne i det følgende er betegnelsen

Europaudvalget

anvendt konsekvent af

praktiske hensyn.

Af Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 fremgår, at EU-Sekretariatet

vil udarbejde en sådan oversigt.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.

Brev fra udenrigsministeren til Europaudvalgets formand af 30. september 2019.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973 og 14. juni 1974.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973, 10. juni december 2004 og 23. juni

2006.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 14. juni 1974.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 12. april 2019.

Brevveksling mellem udenrigsministeren og udvalgets formand af henholdsvis. 27.

juni 2006 og 9. august 2006.

Europaudvalgets beretning af 12. april 2019.

Europaudvalgets beretning af 20. maj 1994 og Europaudvalgets beretning af 10.

maj 2001.

Denne forståelse er nedfældet i EU-note 45, samling 2015-2016 og bekræftet af

Udenrigsministeriet den 13. april 2016.

Europaudvalgets beretninger af 19. februar 1999, 10. maj 2001,10. december

2004 og brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af

henholdsvis 10. februar 2011 og 18. februar 2011.

Brevveksling mellem Europaudvalgets formand og udenrigsministeren af hen-

holdsvis 11. februar 2000 og 8. marts 2000.

Side 28 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Brevveksling mellem Europaudvalgets formand og udenrigsministeren af hen-

holdsvis 11. februar 2000 og 8. marts 2000 samt brevveksling mellem udenrigsmi-

nisteren og Europaudvalgets formand af henholdsvis 10. februar 2011 og 18. fe-

bruar 2011.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og 10. maj 2001.

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013, bilag 2

Brevveksling mellem miljø- og fødevareministeren/udenrigsministeren og

EUU/MOF d. 12. november 2018 og 20. november 2018.

Brevveksling mellem udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af hen-

holdsvis 10. februar 2011 og 18. februar 2011

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013 (bilag 2).

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 samt brevveksling mellem

udenrigsministeren og Europaudvalgets formand af henholdsvis 10. februar 2011

og 18. februar 2011.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning

af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 28. maj 1976.

Den beskrevne procedure for omdeling af DER-dokumenter er ikke beretnings-

tekst, men baseret på en fælles forståelse mellem Udenrigsministeriet og Euro-

paudvalget.

Europaudvalgets beretning af 21. juni 2013

Der henvises til Europaudvalgets beretning af 31. august 1990. I øvrigt kan det be-

mærkes, at Europaudvalget den 10. september 1996 afgav en beretning om proce-

duren vedrørende den konkrete regeringskonference i 1996. Denne beretning inde-

holdt visse detaljerede bestemmelser, f.eks. at: ”Alle initiativer, der fremlægges skrift-

ligt til regeringskonferencen, fremsendes straks til Europaudvalget, helst på dansk

eller engelsk, men hvis en sådan udgave ikke foreligger på det tidspunkt, da på origi-

nalsproget. Når den danske udgave af sådanne initiativer foreligger, fremsendes

denne.”.

Europaudvalgets beretning af 24. juni 1983.

Vedr. dette afsnit henvises generelt til Europaudvalgets beretninger af 19. februar

1999 og af 10. maj 2001.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretninger af 10. september 1996 (bilag 3) og af 10. december

2004 (bilag 1).

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010.

I beretningen af 9. april 2010 om en procedure for Folketingets kontrol af nærheds-

princippet er der afsat 8 uger til Folketingets behandling. Fristen er baseret på de re-

levante bestemmelser i Lissabontraktaten, herunder protokollen om anvendelse af

nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Side 29 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Europaudvalgets beretning af 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 og af 9. april 2010

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30.

april 2009.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Europaudvalgets beretning af 16. juli 1993 og Europaudvalgets beretning af 30.

april 2009.

Europaudvalgets beretning af 30. april 2009.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af

10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af

10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 23. juni 2006.

Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Betænkning afgivet af Udvalget

for Forretningsordenen den 7. maj 1999 over ændring af Folketingets forretnings-

orden.

Europaudvalgets beretninger af hhv. 10. december 2004, 19. februar 1999, 27.

september 1996 og 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996 og Europaudvalgets beretning

af 19. februar 1999 og 9. april 2010.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af

10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

Europaudvalgets beretning af 27. september 1996.

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.

Side 30 | 31

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 2: Folketingets behandling af EU-sager. Sammenskrevet udgave af Europaudvalgets beretninger om procedurer

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.

De omtalte administrative procedurer i dette afsnit er dels baseret på Europaud-

valgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3), dels på en etableret praksis op-

nået i fælles forståelse mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet.

Europaudvalgets beretning af 10. december 2004 (bilag 3).

Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.

Europaudvalgets beretning af 14. marts 1997.

Folketingsbeslutning B 81, Folketingsåret 2004-2005, 1. samling.

Folketingsbeslutning B 53, Folketingsåret 2018-2019, 1. samling

Europaudvalgets beretninger af hhv. 27. september 1996 (bilag 3) og 10. decem-

ber 2004.

Side 31 | 31