EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 26: EU-nyt: Polen taber strid ved EU-Domstolen om retsstatsprincippet

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 26
Offentligt

NYHEDSBREV │ 2022-2023 │

│ 13.

JUNI 2023

Polen taber strid ved EU-domstolen

om retsstatsprincippet

EU-Domstolen erklærer polsk domstolsreform i strid

med retsstatsprincippet og EU-rettens krav om effektiv

domstolsprøvelse og uafhængige nationale domstole

EU-Domstolen erklærede den 5. juni 2023 Polens omstridte domstolsreform

fra 2019 for traktatstridig. Ifølge

Domstolens afgørelse

er der elementer i den

polske lov, som er uforenelige med de garantier om adgang til uafhængige

og upartiske domstole, som EU-retten kræver.

Det gælder ifølge EU-domstolen bl.a. den polske Højesterets

disciplinærafdeling, som ikke opfylder EU-rettens krav om uafhængighed og

upartiskhed. EU-Domstolen peger i sin begrundelse bl.a. på, at alene det

forhold, at den polske lov giver disciplinærafdelingen mulighed for at

strafforfølge polske dommere for f.eks. at forelægge spørgsmål for EU-

domstolen til præjudiciel fortolkning, påvirker dommernes uafhængighed.

Domstolen finder det også i strid med EU-retten, at den polske lov har tildelt

én enkelt retsinstans i Polen (Højesterets afdeling for ekstraordinære

prøvelse og offentlige sager) kompetence til at efterprøve EU-rettens krav

om effektiv domstolsprøvelse og uafhængige og upartiske domstole.

Endelig finder Domstolen, at polske dommeres ret til privatliv og

databeskyttelse er tilsidesat med loven, idet den forpligter dommerne til at

offentliggøre oplysninger om bl.a. deres politiske tilhørsforhold online.

Dommen lægger yderligere pres på Polen for at revidere sin domstolsreform

fra 2019. Men man skal nok ikke forvente en hurtig lovændring fra Polens

side. Den polske justitsminister, Zbigniew Ziobro, kaldte ifølge BBC allerede

samme dag EU-domstolen for korrupt og

sagde, at dommen

”ikke

var

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 26: EU-nyt: Polen taber strid ved EU-Domstolen om retsstatsprincippet

skrevet af dommere, men af politikere, da den udgør et klart brud på EU-

traktaterne”.

Er nationale domstoles organisering et europæisk anliggende?

EU-domstolen fastslår i sin dom, at kontrollen med en medlemsstats

overholdelse af værdier og principper såsom retsstatsprincippet, en effektiv

retsbeskyttelse og domstolenes uafhængighed fuld ud henhører under dens

kompetence.

EU-domstolen anfægter dog ikke med dommen, at de nationale domstoles

organisering er en national kompetence. Men ifølge EU-domstolen er EU-

landene, i forbindelse med udøvelsen af denne kompetence, forpligtet til

overholde de krav om uafhængige domstole, som følger af EU-retten og

søge at undgå enhver forringelse i forhold til beskyttelsen af

retsstatsprincippet. Retsstatsprincippet er ifølge Domstolen en "del af selve

EU’s identitet

og konkretiserer sig ved juridisk bindende forpligtelser, som

medlemsstaterne ikke kan frigøre sig fra under henvisning til nationale

bestemmelser eller nationale retspraksis, herunder af forfatningsmæssig

orden”.

Domstolen bygger navnlig sin dom på de forpligtelser, som ifølge

domstolens retspraksis følger af EU-traktatens art. 19, stk. 1 om effektiv

domstolskontrol sammenholdt med EU-charterets art. 47, værdien om

retsstatsprincippet i TEU art. 2 og EU-rettens forrang. Se boks nedenfor.

Domstolens retspraksis og retsstatsprincippet

(Portugisiske dommere)

Centralt i udviklingen af Domstolens retspraksis står EU-domstolens banebry-

dende afgørelse i en præjudiciel sag kendt som

”Portugisiske dommere”

fra

2018, som for alvor har gjort det muligt for Kommissionen at indbringe traktat-

krænkelsesager mod EU-lande for brud på retsstatsprincippet.

Domstolen fastslog i sagen, at sikringen af retsstaten ikke bare er en værdi el-

ler et mål, vi stræber imod i EU. Baseret på princippet om effektiv domstols-

kontrol i TEU artikel 19 sammenholdt med værdien om retsstatsprincippet i

TEU art. 2, når domstolen frem til, at medlemsstaterne har en generel retlig

forpligtelse til ikke blot at garantere, men også opretholde uafhængigheden af

deres nationale domstole. Domstolen fastsætter samtidig kerneindholdet af

begrebet

uafhængige domstole.

Bl.a. skal nationale domstole (som optræder

som europæiske domstole)

”udøve deres hverv helt uafhængigt og uden at

være underlagt noget hierarkisk forhold eller stå i et afhængighedsforhold til

nogen eller modtage ordrer eller instrukser fra nogen. Det skal beskytte dem

mod indgreb og pres udefra, der kan bringe domstolens medlemmers uaf-

hængighed i fare og påvirke deres afgørelser”.

Dommen er den fjerde dom i et traktatbrudssøgsmål mod Polen fra

Kommissionens side. Hertil kommer dog op imod 40 præjudicielle

forelæggelser indbragt af polske dommere, som for de fleste vedkommende

handler om den polske regerings retsreformer.

Polen har under domsforhandlingerne været pålagt tvangsbøder i sagen på

1 mio. euro om dagen siden oktober 2021, som dog blev nedsat til 500.000

euro om dagen i april i år. Samlet set er tvangsbøderne løbet op i mere end

500 mio. euro i perioden november 2021 til april 2023. Polens betaling af

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 26: EU-nyt: Polen taber strid ved EU-Domstolen om retsstatsprincippet

tvangsbøder ophører dog med den nye dom. Men hvis ikke Polen retter ind,

risikerer landet et nyt sagsanlæg fra Kommissionen, hvilket kan det føre til

nye finansielle sanktioner mod Polen.

Nye problemer på vej?

Der kan være nye vanskeligheder på vej for den polske regering. Europa-

Kommissionen indbragte således den 8. juni 2023 endnu en

traktatkrænkelsessag mod Polen. Denne gang handler det om et formodet

brud på det demokratiske princip i EU i forbindelse med det polske

parlaments (Sejm) vedtagelse af en lov i maj 2023 (”Lex Tusk”) om

nedsættelsen af en særlig komité, som skal undersøge russisk indflydelse

på polsk sikkerhed i perioden 2007 til 2022. Komiteen får bl.a. beføjelser til

at vurdere og beslutte om individer skal kunne fratages retten til at bestride

offentlige embeder.

Det nye søgsmål handler, ifølge en

pressemeddelelse

fra Kommissionen,

om mulige brud på

værdien om demokrati

i TEU art. 2 og TEU art. 10, som

fastslår, at EU’s

funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati.

Hertil kommer en formodning om brud på EU-Charterets art. 47 om effektiv

domstolsbeskyttelse, art. 8 om databeskyttelse og art. 49 om

legalitetsprincippet.

Fakta:

Sagen hedder C-204/2021 og er indbragt for Domstolen af Europa-

Kommissionen den 1. april 2021, fordi Kommissionen fandt, at den polske

retsreform fra 2019 underminerede polske dommeres uafhængighed.

Den danske regering har interveneret på Kommissionens side i sagen

sammen med Sverige, Finland, Belgien og Holland.

Domstolens afgørelse

foreligger endnu ikke i en dansk sprogversion, men foreligger på svensk.

Produceret og skrevet af:

Morten Knudsen, EU-konsulent, 3337 3695

EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget