EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 27: EU-nyt om anbefalinger fra EU’s klimaråd om EU’s 2040-mål

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 27
Offentligt

NYHEDSBREV │ 2022-2023 │

16. JUNI 2023

EU’s klimaråd:

EU skal reducere

udledningerne med 90-95 pct. i

2040

EU’s pendant til det danske klimaråd

har lanceret an-

befalinger til

EU’s indsats for at nå målet

om klimaneu-

tralitet. Anbefalingerne er klare: Klimaneutralitet er mu-

ligt, men der er behov for mere handling hurtigst mu-

ligt. Et første skridt er et 2040-mål på 90-95 pct. reduk-

tioner og et drivhusgasbudget på 11-14 Gt CO

European Scentific Advisory Board on Climate Change (fremover

”EU’s kli-

maråd” eller

”rådet”)

lancerede den 15. juni dets anbefalinger til et drivhus-

gasbudget for perioden 2030-50 og et klimamål for 2040.

For at nå frem til anbefalingerne har

EU’s

klimaråd analyseret over 1000 for-

skellige

”reduktionsstier” (tilgange)

til klimaneutralitet senest i 2050, og vur-

deret om og hvordan stierne vil kunne realiseres i praksis.

I forlængelse af rådets mandat er anbefalingerne videnskabeligt understøttet

og kompatible med Parisaftalens langsigtede temperaturmål om at holde de

globale temperaturstigninger til 1,5 grader.

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 27: EU-nyt om anbefalinger fra EU’s klimaråd om EU’s 2040-mål

Anbefalingerne fra EU’s klimaråd

EU’s

drivhusgasbudget skal holdes indenfor 11-14 gigaton CO

i 2030-50, og EU skal reducere udledningerne med 90-95 pct. i

2040 ift. 1990

Drivhusgasbudgettet og 2040-målet handler om

EU’s

nettoudledning af driv-

husgasser og omfatter også udledninger fra skibs- og søfart internt i EU.

Dertil har rådet vurderet miljøhensyn og set på nogle af de udfordringer, der

kan hindre omstillingen mod klimaneutralitet. På den baggrund anbefaler rå-

det, at 2040-målet skal være indenfor spændet mellem 90 til 95 pct. redukti-

oner, hvilke svarer til et drivhusgasbudget på 11-14 Gt CO

”Gt”

står for gigaton, 1 Gt svarer til en milliard

ton. ”CO

e”

refererer til CO₂-

ækvivalenter, der er en omregningsfaktor for forskellige drivhusgassers be-

tydning for drivhuseffekten.

En retfærdig (fair) klimaindsats vil kræve øget ambition, der skal

suppleres med en indsats uden for EU’s grænser

Rådet har set på,

hvad der kan anses som EU’s retfærdige bidrag til

den

globale klimaindsats og fundet, at ingen af reduktionsstierne er på linje med,

hvad der kan vurderes retfærdigt

i lyset af bl.a. EU’s position som et økono-

misk velstillet kontinent og

EU’s

historik.

Derfor anbefaler rådet, at EU vælger det højeste ambitionsniveau for egne

reduktioner og kulstoffjernelse, og at EU i tillæg bidrager til reduktioner uden

for EU’s grænser.

Dertil anbefaler rådet, at EU når målsætningen om nega-

tive udledninger efter 2050 (som det også indgår i den europæiske klimalov).

EU’s nuværende 2030-mål

gør det muligt at nå et mål på 90-95

pct. reduktioner i 2040 og klimaneutralitet senest i 2050

Ifølge rådet kan

EU’s reduktionsmål om mindst 55 pct. reduktioner af driv-

husgasser i 2030 gøre det muligt at nå 2040-målet. Rådet fremhæver dog,

at en yderligere kortsigtet

indsats udover de 55 pct. vil reducere EU’s sam-

lede

udledninger betragteligt og bidrage til EU’s globale

klimaindsats.

2040-målet kræver en hurtig og veltilrettelagt omstilling, der

adresser miljømæssige og teknologiske udfordringer

En hurtig omstilling kræver, ifølge rådet, at der er særlig fokus på vind, sol

og brint, bæredygtig bioenergi og kulstoffjernelse

–

og lokalinddragelse.

Klimaneutralitet kræver investeringer i innovation

Investeringer i teknologi, socialinnovation mv. kan, ifølge rådet, udvide mu-

lighederne for reduktioner og reducere behovet for kulstoffjernelse.

Omstillingen kan nås ved at nedbringe efterspørgsel og udrul-

ning af teknologi

Reduktionsstier med lavere energi- og ressourceforbrug bidrager, ifølge rå-

det, til

FN’s

verdensmål og energisikkerhed, samtidig med at de er forbundet

med færre risici, end stier som prioriterer udbudssiden i form af teknologiske

løsninger.

I forlængelse heraf fremhæver rådet bl.a., at et reduceret forbrug af fossile

brændsler og naturressourcer vil forbedre de europæiske borgers sundhed

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 27: EU-nyt om anbefalinger fra EU’s klimaråd om EU’s 2040-mål

og luftkvaliteten, reducere

”vandstress”

(dvs. knaphed på vand) og øge na-

turlig beskyttelse. Desuden vil stier, som reducerer energiforbruget, bidrage

til energisikkerheden i EU som følge af lavere import af olie og gas.

Samtidig peger rådet på, at stier, der reducerer energiforbruget, nedbringer

risici forbundet med at opskalere udbudsmuligheder/-teknologier, der kan

have større omstillingsrisici som f.eks. kernekraft, CO

-fangst, -brug og -lag-

ring.

Der skal træffes et valg om hvilken vej, der skal tages for at nå

klimaneutralitet

Der findes forskellige reduktionsstier (tilgange) til at nå målet om klimaneu-

tralitet. Udover at understrege behovet for, at der træffes et valg, fremhæver

rådet, at fællestræk fra de analyserede scenarier kan guide, hvordan man

kommer i mål.

Her peger rådet på en række fællestræk i de fleste scenarier, der bidrager til

at nå målet om klimaneutralitet:

1) En næsten komplet

dekarbonisering af energisektoren

(til nær

netto-nul) i 2040 og et energimix primært bestående af vedvarende

energi (vind, sol og brint) samt en øget elektrificering (ca. det dob-

belt af det nuværende niveau).

2) En

opskalering af ikke-fossile energikilder

hvor elektrificering ikke

er muligt og en varierende stigning i bioenergi og brint.

3) En

markant reduktion af den energiforbruget

med ca. 20-40 pct. i

2040, understøttet af øget elektrificering. Reduktionen skal finde

sted særligt inden for transport og efterfulgt af industri og boliger

samt servicesektoren.

Reduktion af andre drivhusgasser

end CO

fra bl.a. husdyrhold,

gødning mv. samt større reduktioner af metan fra affald og energifor-

brug.

Varierende omfang af kulstoffjernelse og lagring

–

både naturlig

og industriel. Her henviser rådet samtidig til, at brugen af kulstoffjer-

nelse indebærer risici og udfordringer, som vil skulle håndteres.

Energisikkerhed pga. fald i olie- og gasimport

(reduktion på hhv.

50-100 pct. og 35-100 pct. i 2040).

Hvad skal der ske nu?

Ifølge den europæiske klimalov skal Europa-Kommissionen fremsætte et for-

slag om et klimamål for 2040 og et drivhusgasbudget for perioden 2030-

2050 senest i første halvdel af 2024. Forslaget vil herefter skulle forhandles

af medlemslandene og Europa-Parlamentet.

Det bemærkes, at EU som følge af Parisaftalen skal melde et klimamål for

2035 ind til FN i 2025. Derfor kan det ikke udelukkes, at Europa-Kommissio-

nen også vil inkludere et forslag til et sådan 2035-mål i et kommende forslag

om 2040-mål.

EU’s klimaråd skal ifølge sit mandat udarbejde en analyse af sammenhæn-

gen mellem EU’s regulering/instrumenter og EU’s klimamål i 2023.

EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 27: EU-nyt om anbefalinger fra EU’s klimaråd om EU’s 2040-mål

Vil du vide mere om EU’s klimaråd?

European Scentific Advisory Board on Climate Change blev etableret med den eu-

ropæiske klimalov for at give input til EU’s klimaindsats for at nå målet om

klima-

neutralitet, herunder anbefalinger

til EU’s kommende 2040-mål

og budgettet for

drivhusgasser.

Dets bestyrelse består af 15 europæiske forskere, og det har til huse i Det Europæi-

ske Miljøagentur i Danmark.

Læs mere om

EU’s klimaråd

her

og om den europæiske klimalov

her.

Rapporten

med anbefalingerne om 2040-målet findes

her.

Produceret og skrevet af:

Karen Schack Andreassen, International konsulent, tlf. 3111

Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146

Kilderne til dette nyhedsbrev kan i deres helhed læses på de enkelte mediers hjemmesider. Klik

på linket under hver kilde for at læse den fulde version.

Har du problemer med at finde en kilde, kan du få hjælp i Folketingets Bibliotek. Kontakt biblio-

teket på lokal 3499 e-mail: [email protected].

EU Nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget