Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 29
Offentligt
2726967_0001.png
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
23. JUNI 2023
Revision af
EU’s
flerårige budget-
ramme (MFF) for 2021-2027: flere
penge til Ukraine, migration og
konkurrenceevne
Europa-Kommissionen ønsker at tilføre flere penge til
EU’s overordnede budgetramme
(MFF) i perioden
2024-2027, fordi Ruslands invasion af Ukraine,
rekordhøj inflation og stigende renter har udtømt de
midler, der var afsat til uforudsete begivenheder.
Kommissionen ønsker bl.a. at afsætte 50 mia. euro til
Ukraine, 15 mia. euro ekstra til migration og 10 mia.
euro ekstra til styrkelse af
EU’s konkurrenceevne.
MFF-rammen hæves og forslag til ny budgetindtægt
De flerårige budgetrammer (MFF) udstikker de overordnede rammer for de
årlige EU-budgetter samt fordelingen mellem de enkelte overordnede
budgetkategorier. Den nuværende ramme gælder for 2021 til 2027. Den
nuværende ramme på 1.216 mia. euro (løbende priser) blev vedtaget i 2020
under pandemien, og rammen blev derfor suppleret med en historisk
genopretningsfond på 807 mia. euro (løbende priser) finansieret af et fælles
EU-lån.
I aftalen om den flerårige budgetramme er Kommissionen forpligtiget til at
komme med en evaluering af MFF’en
og eventuelt forslag til en revision,
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 29: EU-nyt: Revision af EU’s flerårige budget-ramme (MFF) for 2021-2027: flere penge til Ukraine, migration og konkurrenceevne
2726967_0002.png
hvilket er baggrunden for Kommissionens forslagspakke præsenteret den
20. juni 2023.
Samlet set ønsker Kommissionen tilført 98,8 mia. euro i perioden 2024 til
2027, hvoraf 24,4 mia. euro udgør det egentlige løft af MFF-rammen.
Kommissionen ønsker 41,4 mia. euro til en række særlige instrumenter, som
kan anvendes i de årlige EU-budgetter ud over MFF-rammen. Det giver en
samlet budgetudvidelse på 65,8 mia. euro. De resterende 33 mia. euro
udgøres af en lånekomponent til Ukraine under en ny såkaldt Ukraine-
facilitet. Denne del finansieres ved optagelse af EU-lån garanteret af EU-
budgettet.
Samlet set kan medlemslandene i yderste instans altså komme til at bidrage
med yderligere 65,8 mia. euro (ca. 490 mia. kr.) frem mod 2027.
Danmark betaler som tommelfingerregel omkring 2 pct. af landenes bidrag til
EU’s budget.
Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, og forudsat at
midlerne bliver fuldt udnyttet i de årlige EU-budgetter, vil det altså kunne
betyde et dansk merbidrag på omkring 10 mia. kr. til og med 2027.
Kommissionens pakke omfatter også et opdateret bud på de nye
indtægtskilder til EU’s budget,
som blev fremsat i december 2021, samt
forslag om en ny midlertidig indtægtskilde baseret på selskabers overskud.
Krig, inflation og stigende renter presser EU-budgetrammen
Fra den flerårige budgetramme blev vedtaget i 2020 til nu, har krigen i
Ukraine, den historiske høje inflation og stigende renter ført til, at der næsten
ikke er flere midler tilbage under
EU’s flerårige budgetramme.
Hjælpen til Ukaine via EU-budgettet har alene beløbet sig til 30 mia. euro,
mens inflationen har udhulet købekraften af EU-midlerne, og de stigende
renter har først til kraftigt stigende omkostninger på det fælles EU-lån til
finansiering af genopretningsfonden.
Samtidig ønsker Kommissionen at tilvejebringe en stabil finansering til
Ukraine samt midler til at adressere det stigende migrationspres, bl.a. til den
nye asyl- og migrationspagt. Endelig ønsker Kommissionen at fremme EU's
langsigtede konkurrenceevne inden for kritiske teknologier inden for digital
teknologi og avanceret teknologi, ren teknologi og bioteknologi i form af en
såkaldt platform for strategiske teknologier for Europa (STEP).
Kommissionens forslag om ekstra EU-budgetmidler
Kommissionen ønsker samlet set at hæve de flerårige budgetrammer med 24,4
mia. euro (løbende priser) i perioden 2024-2027. Den såkaldte Ukraine-facilitet er
ikke underlagt MFF-rammen. Solidaritets- og nødhjeælpsreserven og
fleksibilitetsinstrumentet er såkaldte særlige instrumenter, som kan anvendes ud
over budgetrammerne.
Kommissionen foreslår, at der kan bruges yderligere 2,5 mia. euro under
solidaritets- og nødhjælpsreserven og 3 mia. euro under fleksibilitetsinstrumentet.
Det nye såkaldte genopretniningsinstrument (EURI) er også placeret unden for
MFF-rammen. Der er tale om et rentebetalingsinstrument, som skal håndtere de
større renteomkostninger under det fælles EU-genopretningslån, som ligger ud
over, hvad der oprindeligt var budgetteret med.
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 29: EU-nyt: Revision af EU’s flerårige budget-ramme (MFF) for 2021-2027: flere penge til Ukraine, migration og konkurrenceevne
2726967_0003.png
Baggrunden er de stigende renter, der har øget omkostningerne betragteligt i
forhold til tidligere prognoser. Renteudgifter i 2024 forventes at udgøre 3,9 mia.
euro, hvor de tidligere var anslået til 2,1 mia. euro.
Fordelingen af de ekstra midler er gengivet i tabellen herunder.
Politiske prioriteter
Ukraine-facilitet (lån og tilskud)
Lån (uden
for MFF-rammen)
Tilskud (uden
for MFF-rammen)
Migration og eksterne udfordringer
Migration
Flygtninge fra Syrien (Syrien, Jordan, Libanon)
Sydlige migrationsrute
NDICI afbødning
Flygtninge fra Syrien (Tyrkiet)
Vestbalkan
Solidaritets- og nødhjælpsreserve (uden
for MFF-rammen)
Europæisk platform for strategiske teknologier (STEP)
Innovationsfond
InvestEU
Det Europæiske Innovationsråd under Horizon Europe
Forsvarsfonden (EDF)
Tekniske justeringer
Administration i alt
Genopretningsinstrument (EURI) (uden
for MFF-rammen)
Fleksibilitetsinstrument (uden
for MFF-rammen)
I alt
Uden for MFF-rammen
Stigning i MFF-ramme (løbende priser)
Mia. euro
50,0
33,0
17,0
15,0
2,0
1,7
0,3
3,0
3,5
2,0
2,5
10,0
5,0
3,0
0,5
1,5
1,9
18,9
3,0
98,8
74,4
24,4
Foruden løftet af MFF-rammen ønsker Kommissionen yderligere midler svarende til
74,4 mia. euro, hvoraf 33 mia. euro er afsat til lån til Ukraine, der finansieres via
fælles EU-lån. Af de samlede 98,8 mia. euro som forslagspakken løber op i, ønsker
Kommissionen altså et løft på 65,8 mia. euro frem mod 2027, når man ikke
medregner lånemidlerne til Ukraine.
Ukraine-facilitet: 50 mia. euro
Kommissionen ønsker at oprette en såkaldt Ukraine-facilitet, der skal udgøre
en finansieringsmekanisme i perioden 2024-2027 for Ukraine på samlet 50
mia. euro (33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud). Faciliteten kommer i
forlængelse af de 18 mia. euro, som EU har vedtaget i makrofinansiel
assistance til Ukraine i 2023. Faciliteten skal sikre en stabil og forudsigelig
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 29: EU-nyt: Revision af EU’s flerårige budget-ramme (MFF) for 2021-2027: flere penge til Ukraine, migration og konkurrenceevne
2726967_0004.png
finansiering til Ukraine. Det årlige beløb vil blive fastlagt hvert år ud fra
Ukraines behov og udviklingen.
Lånedelen vil blive finansieret ved optagelse af EU-lån på de finansielle
markeder garanteret af EU-budgettet. Tilskudsdelen vil blive finansieret af de
årlige EU-budgetter i form af et nyt særligt instrument (Ukraine Reserven).
Ukraine Reserven vil ikke være underlagt MFF-rammen.
Migration: 15 mia. euro
Kommissionen ønsker at hæve budgetrammen til håndtering af de interne
og eksterne dimensioner af migrationen samt globale følger af Ruslands krig
i Ukraine samt styrke partnerskaberne med centrale tredjelande.
Budgetrammen skal med Kommissionens forslag hæves med 12,5 mia. euro
frem til 2027, hvortil kommer 2,5 mia. euro til Solidaritets- og
nødhjælpsreserven, der kan anvendes ud over MFF-rammen til bl.a. kriser
og naturkatastrofer.
Suverænitetsfond bliver til Europæisk platform for strategiske
teknologier (STEP): 10 mia. euro
Kommissionsformandens tidligere annoncerede suverænitetsfond er også
en del af Kommissionens forslagspakke i form af en såkaldt platform for
strategiske teknologier for Europa (STEP). Platformen skal bidrage til at
fremme EU's langsigtede konkurrenceevne inden for kritiske teknologier
inden for digital teknologi og avanceret teknologi, ren teknologi og
bioteknologi.
Finansieringen kommer primært fra omdirigering af midler fra eksisterende
fonde og programmer som InvestEU, Innovationsfonden, Horizon Europe,
Forsvarsfonden, Samhørighedsfonden, Genopretningsfaciliteten, et digitalt
Europa og EU4Health.
Kommissionen foreslår, at der afsættes yderligere 3 mia. euro til InvestEU,
0,5 mia. euro til Horizon Europe, 5 mia. euro til Innovationsfonden og 1,5
mia. euro til Den Europæiske Forsvarsfond. De eksisterende midler
suppleret med de nye 10 mia. euro forventes ifølge Kommissionen at
generere investeringer på op til 160 mia. euro.
Øvrige tilpasninger
Kommissionen foreslår på baggrund af det høje inflationsniveau at hæve
budgetrammen for administration med 1,9 mia. euro fra 2024 til 2027.
Det såkaldte fleksibilitetsinstrument, der kan anvendes i de årlige EU-
budgetter ud over MFF-rammen til uforudsete begivenheder, foreslås hævet
med 3 mia. euro.
Endelig forslår Kommissionen oprettelse af et særligt instrument til
håndtering af de stigende renteudgifter i forbindelse med det fælles EU-lån
til finansiering af genopretningsfonden. Instrumentet skal finansiere de
renteudgifter, der ligger ud over det tidligere budgetteret.
Kommissionen anslår de ekstra udgifter til 18,9 mia. euro frem til 2027.
Instrumentet vil ikke være underlagt MFF-rammen.
Nye indtægter: opdatering af tidligere forslag og en ny indtægt
Kommissionen fremsatte i december 2021 den
første pakke
med forslag til
tre nye egne indtægtskilder
til EU’s budget. De nye indtægter skal bidrage til
finansieringen af afviklingen af tilskudsdelen af det fælles EU-lån til
genopretningsfonden, hvor udgifterne forventes at være i størrelsesordenen
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 29: EU-nyt: Revision af EU’s flerårige budget-ramme (MFF) for 2021-2027: flere penge til Ukraine, migration og konkurrenceevne
2726967_0005.png
15-20 mia. euro pr. år fra 2028. Der er dog ikke sket de store fremskridt i
behandlingen af forslagene i Rådet.
De tre nye indtægtskilder fra december 2021 bestod af 25 pct. af midlerne
fra salget af CO2-kvoter
under EU’s kvotehandelssystem (ETS), 75 pct. af
indtægterne fra EU’s CO2-grænsetilpasningsmekanisme
(CBAM) samt 15
pct. af de profitter fra store multinationale selskaber, som ifølge den globale
skatteaftale i OECD/G20-regi
skal omfordeles til bl.a. EU’s medlemslande til
beskatning (søjle I).
Med Kommissionens forslag justeres forslaget om et bidrag fra
EU’s
kvotehandelssystem og CO2-grænsetilpasningsmekanismen, og der
introduceres en ny såkaldt midlertidig statistisk indtægt baseret på
selskabers overskud. Ifølge Kommissionen vil disse indtægtskilder
tilsammen sikre en passende finansiering af tilbagebetalingen af EU-lånet til
genopretningsfonden, der løber frem til 2058.
Indtægt baseret på CO2-kvotehandelssystemet (ETS)
Kommissionen foreslår at øge bidraget fra kvotehandelssystemet fra de
tidligere foreslået 25 pct. til 30 pct. af auktionsindtægterne. Med en CO2-
kvotepris på omkring 80 euro pr. ton skulle det kunne generere 7 mia. euro
pr. år fra 2024 og 19 mia. euro (2028-priser) pr. år fra 2028, hvor
kvotehandelssystemet udvides til at omfatte bygninger, vejtransport og
andre sektorer.
Indtægt baseret på CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM)
Kommissionen foreslår, efter den endelige vedtagelse af retsakten om
CBAM, en teknisk justering i indtægten baseret på CO2-
grænsetilpasningsmekanismen, hvor 75 pct. af indtægterne fra 2028 skal gå
til EU-budgettet. Det svarer til omkring 1,5 mia. euro (2018-priser) om året.
Indtægt baseret på selskabers overskud
Den nye indtægt vil udgøre 0,5 pct. af selskabernes bruttooverskud (Gross
operating surplus (GOS)),
som opgøres af Eurostat som en del af
statistikken om landenes nationalregnskab. Indtægtskilden er midlertidig, da
den skal afløses af en indtægtskilde baseret på Kommissionens kommende
forslag om selskabsbeskatning (BEFIT), som forventes fremsat til
september. Kommissionen vurderer, at den nye indtægtskilde kan generere
16 mia. euro (2018-priser) pr. år fra 2024.
Kommissionen foreslår, at indtægten baseret på det eksisterende
kvotehandelssystemet (ETS) og den midlertidige indtægt baseret på
selskabers overskud skal gælde fra 2024. Udvidelsen af
kvotehandelssystemet til at omfatte bygninger, vejtransport og andre
sektorer vil udvide indtægtsgrundlaget fra 2028. Indtægten baseret på CO2-
grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) skal gælde fra 1. januar 2028.
Samlet skulle disse nye indtægtskilder til EU’s budget altså kunne bidrage
med 36,5 mia. euro (2018-priser) fra 2028.
Forslag til ændring af MFF-rammen
Kommissionen foreslår konkret at øge MFF-rammen med 21 mia. euro i 2018-priser
og 24,4 mia. euro i løbende priser i 2024 til 2027. Den højere MFF-ramme er
resultatet af en hævningen af udgiftslofterne som gengivet i tabellen herunder.
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 29: EU-nyt: Revision af EU’s flerårige budget-ramme (MFF) for 2021-2027: flere penge til Ukraine, migration og konkurrenceevne
2726967_0006.png
Reaktioner
Europa-Parlamentet har ifølge
Agence Europe
umiddelbart taget godt imod
Kommissionen forslag, mens nogen medlemslandene ikke er begejstrede for
at punge ud med flere penge til EU. Ifølge
Financial Times
har Tyskland og
Holland tilkendegivet, at de gerne vil bidrage med midler til Ukraine, men
ellers forventer, at Kommissionen er tilbageholdende med yderligere krav i
en tid, hvor landenes nationale budgetter er udfordrede.
Kommissionens forslagspakke
Kommissionen fremsatte den 20. juni 2023 forslagspakken, der både indeholder
forslag til ændring af den flerårige finansielle ramme (MFF) samt forslag til egne
indtægter til EU’s budget.
Revision af den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027:
KOM (2023) 336: meddelelse: Midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027
SWD (2023) 336:bilag til Kommissionens meddelelse
KOM (2023) 337: forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning 2020/2093 om
fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027
KOM (2023) 338: forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Ukraine-faciliteten
KOM (2023) 335: forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en europæisk
platform for strategiske teknologier ("STEP")
Kommissionens pressemeddelelse
Kommissionens spørgsmål og svar
Forslag om egne indtægter til EU’s budget:
KOM (2023) 330: meddelelse: en pakke tilpasset næste generation af egne indtægter
KOM (2023) 331: ændret forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2020/2053 om ordningen
for Den Europæiske Unions egne indtægter
SWD (2023) 331: arbejdsdokument til forslaget om ændring af Rådets afgørelse om egne indtægter
KOM (2023) 332: ændret forslag til Rådets forordning om ændring af afgørelse 2021/768 af 30. april 2021
for så vidt angår gennemførelsesforanstaltninger for Den Europæiske Unions egne indtægter
KOM (2023) 333: ændret forslag til Rådets forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af
egne indtægter baseret på emissionshandelssystemet, mekanismen for CO2-grænsetilpasning og
omfordelte overskud, de statistiske egenindtægter baseret på virksomhedsoverskud og om
foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav
Kommissionens pressemeddelelse
Kommissionens spørgsmål og svar
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 29: EU-nyt: Revision af EU’s flerårige budget-ramme (MFF) for 2021-2027: flere penge til Ukraine, migration og konkurrenceevne
2726967_0007.png
Det videre forløb
Ændringen af forordningen om den flerårige budgetramme for 2021 til 2027
skal vedtages af EU’s medlemslande med enstemmighed,
efter at Europa-
Parlamentet har givet dets godkendelse.
Ændringen af Rådets afgørelse om EU’s egne indtægter skal vedtages af
EU’s medlemslande
med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet
og efterfølgende ratificeres i de enkelte nationale parlamenter.
Kommissionen opfordrer det kommende
spanske EU-formandskab,
der
tager teten den 1. juli 2023, til at sikre en aftale blandt medlemslandene om
ændring af MFF’en
umiddelbart efter sommerferien, da
budgetbegrænsningerne allerede gør sig gældende fra 2024. Aftalen kan så
efterfølgende
tiltrædes af EU’s stats-
og regeringschefer på EU-topmødet til
oktober. En samlet aftale med Parlamentets godkendelse skal være på
plads inden året udgang. Der er altså tale om en relativ stram tidsplan.
Produceret og skrevet af:
Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget