Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 30
Offentligt
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
27. JUNI 2023
Den Europæiske Revisionsret:
Meget tyder på, at EU ikke når sine
klima- og energimål for 2030
EU nåede 2020-målene, men det skyldes ifølge
Revisionsretten også bidrag fra faktorer som
finanskrisen og covid-19. Det ser ikke godt ud med at
nå EU’s
2030-mål
som følge af utilstrækkelig viden om
effekterne af politiske tiltag og mangel på finansiering.
EU’
2020-målene blev opfyldt, og EU har førertrøjen på globalt…
Den Europæiske Revisionsret offentliggjorde den 26. juni en særberetning
om status for opnåelsen af EU’s 2020-mål
for klima og energi samt
sandsynligheden for, at EU når 2030-målene på området.
Revisionsretten konstaterer, at EU nåede 2020-målene om 20 pct. reduktion
af drivhusgasemissioner i forhold til 1990-niveauet, en andel af vedvarende
energi (VE) på 20 pct. og energieffektivisering på 20 pct. i forhold til 1990.
Det fremhæves dog, at denne succes ikke kun skyldes den førte politik, men
også bidrag fra eksterne faktorer som finanskrisen og covid-19.
Den Europæiske Revisionsret fremhæver, at EU klarer sig godt mht.
reduktion af drivhusgasemissioner sammenlignet med industrialiserede
lande uden for EU. Men opgørelsen over EU's drivhusgasemissioner i 2020
omfatter dog ikke de emissioner, som kommer fra handel, CO
2
-lækage (som
anslås at ville øge de samlede emissioner med ca. 8 pct.) og emissioner fra
international luftfart og skibsfart (som genererer henholdsvis 3,4 pct. og 3,6
pct. af de samlede emissioner).