Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 35
Offentligt
2749921_0001.png
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
14. SEPTEMBER 2023
Den årlige tale om den Europæiske
Unions tilstand - 2023
Dansk innovation og grøn omstilling blev fremhævet af
Kommissionsformanden i talen, hvor von der Leyen
udover Unionens støtte til Ukraine bl.a. kom ind på
kunstig intelligens, klima, migration og udvidelse.
Hovedtemaerne i talen
Talen handlede ikke kun om krigen i Ukraine, men den var stærkt påvirket af
krigens konsekvenser og de mulige svar herpå - herunder især ambitionerne
om at åbne forhandlinger om optagelse af Ukraine og andre lande.
Ursula von der Leyen sagde bl.a.:
”Vi
må tænke over, hvordan vi gør klar til at fuldende Unionen. Med
udvidelse følger også en fordybelse af den politiske union.
[…]
Historien
kalder på os for at færdiggøre vores union. Vi kan ikke efterlade andre
europæere bag os. Derfor skal vi opstille en vision for en succesfuld
udvidelse, hvor over 500 millioner borgere sammen lever, studerer og
arbejder i
frihed. ”
Kommissionsformanden fandt, at den næste udvidelse skal være katalysator
for fremskridt og europæisk integration. I forlængelse af dette fremhævede
hun ligesom i sidste års tale muligheden for en reform af EU gennem
nedsættelse af et europæisk konvent, som forberedelse til traktatændringer,
når og hvis der bliver behov for det. Det blev samtidig understreget, at
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 35: EU-nyt vedr. talen om Unionens tilstand 2023.
2749921_0002.png
optagelse af nye medlemslande skal være meritbaseret.
Ursula von der Leyen nævnte ikke specifikt, hvad traktatændringer i givet
fald vil bestå af. Der er antageligt tale om flere afgørelser med kvalificeret
flertal på nye politikområder for at undgå, at enkelte medlemslande kan
bremse forslag via kravet om enstemmighed.
I sin tale fokuserede von der Leyen
også på EU’s plads i det internationale
samfund. Hun fremhævede bl.a. EU som en global bannerfører indenfor
regler om onlinerettigheder og kunstig intelligens. Hun pegede endvidere på,
at grundlaget for en forsvarsunion er blevet lagt.
Indenfor økonomi og grøn omstilling fremhævede Kommissionsformanden
den europæiske grønne pagt som omdrejningspunkt for økonomien, og på
migrationsområdet var bekæmpelse af menneskesmuglere i fokus.
Hun nævnte i øvrigt, at hun var på vej til Danmark for at opleve grøn
innovation på første hånd, idet hun den 14. september sammen med
statsministeren skulle markere søsætningen af det første containerskib, der
bruger ren methanol fremstillet ved solenergi.
Kommissionsformanden understregede ligeledes betydningen af en
retfærdig omstilling af landbruget. Hun gav udtryk for, at der er brug for mere
dialog og mindre polarisering. Hun var af den faste overbevisning, at
landbrug og naturbeskyttelse kan forenes.
Nye initiativer
I løbet af talen om Unionens tilstand præsenterede von der Leyen en række
nye initiativer og tiltag på vegne af Kommissionen indenfor følgende emner:
Den grønne pagt
•
Kommissionen vil iværksætte en antisubsidieundersøgelse af elbiler
fra Kina.
•
Kommissionen ønsker at indlede en strategisk dialog om
landbrugets fremtid i EU.
Erhvervslivets udfordringer
Kommissionsformanden nævnte
tre store økonomiske udfordringer for EU’s
erhvervsliv i det kommende år: 1) manglen på arbejdskraft og bestemte
kvalifikationer, 2) inflationen og 3) at gøre det lettere at drive virksomhed.
•
Grundet manglen på kvalificeret arbejdskraft vil Kommissionen
sammen med det kommende belgiske formandskab i foråret 2024
indbyde til et nyt topmøde mellem arbejdsmarkedets parter.
For at gøre det lettere at drive virksomhed vil Kommissionen udpege
en SMV-repræsentant, der skal rapportere direkte til Kommissions-
formanden.
For at gøre det lettere at drive virksomhed vil Kommissionen
allerede i oktober 2023 fremsætte lovgivningsforslag mhp. at
mindske rapporteringsforpligtelserne på europæisk plan med 25 pct.
•
•
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 35: EU-nyt vedr. talen om Unionens tilstand 2023.
2749921_0003.png
Kritiske råstoffer
Kritiske råstoffer er en central del af europæisk produktion og innovation,
hvilket også gør det til et vigtigt element for europæisk handel.
•
Kommissionen har anmodet Mario Draghi om at udarbejde
en rapport, der analyserer europæisk konkurrenceevne i fremtiden.
Den digitale tidsalder
Von der Leyen fandt, at Europa i samarbejde med sine partnere bør føre an i
etableringen af en ny global ramme for kunstig intelligens, som bygger på tre
søjler: 1) sikkerhedsforanstaltninger, 2) forvaltning og 3) innovationsfremme.
•
Kommissionen bebuder desuden et nyt
initiativ, der skal gøre EU’s
højtydende computere tilgængelige for nystartede virksomheder, der
beskæftiger sig med kunstig intelligens.
Kommissionen lægger mht. kunstig intelligens ligeledes op til at
etablere et internationalt ekspertpanel, svarende til
FN’s Klimapanel
(IPCC) for klimaændringer, for at styre udviklingen. I den forbindelse
bør der etableres globale minimumsstandarder for sikker og etisk
anvendelse af kunstig intelligens.
•
Globalt udsyn
•
Kommissionen vil sammen med den højtstående repræsentant
Joseph Borrell udarbejde en ny strategi med fokus på anliggender af
fælles interesse, som vil blive præsenteret på næste topmøde
mellem EU og Den Afrikanske Union.
Migration
•
Kommissionen vil tilrettelægge en international konvention om
bekæmpelse af menneskesmugling.
Retsstatsprincippet
•
Kommissionen vil udvide retsstatsrapporterne til at omfatte
tiltrædelseslandene.
Udvidelse
•
Kommissionen vil fremlægge sine idéer ved stats- og
regeringschefernes drøftelser inden for rammerne af det belgiske
formandskab.
Reaktioner fra de politiske grupper
EPP
Gruppeformanden for den konservative gruppe, Manfred Weber, italesatte
tre prioriteter. Først og fremmest, fandt Weber på området om økonomisk
vækst og konkurrenceevne, at "vi
har brug for vækst, vi har brug for
arbejdspladser, vi har brug for anstændige indkomster, vi har brug for
velstand, vi har brug for en stærk industri".
I den forbindelse hilste han
initiativer til at mindske bureaukratiet, investere i innovation og forbedre
handelsforbindelser velkommen.
Dernæst understregede Weber i forhold til migration, at EU er nødt til at
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 35: EU-nyt vedr. talen om Unionens tilstand 2023.
2749921_0004.png
beslutte, hvem der kan komme ind ved grænserne, og nævnte beskyttelse af
flygtninge som en del af det "europæiske DNA". For det tredje fandt Weber
en europæisk forsvarsunion nødvendig.
S&D
Iratxe García, formanden for den socialistiske gruppe, fandt at EU’s
topprioriteter bør være grøn omstilling for at takle konsekvenserne af
klimakrisen, samt genindustrialisering for at opnå strategisk autonomi. I
forbindelse med Green Deal ærgrede García sig over den manglende vægt
på at konsolidere Unionens sociale søjle.
García kom også med to opfordringer til Kommissionen. Først og fremmest,
at kønsbestemt vold skulle tilføjes til listen over EU-forbrydelser. Dernæst, at
finansieringen af genopbygningen af Ukraine bl.a. skal komme fra de
indefrosne russiske aktiver.
Afrundingsvist, opfordrede S&D også EU til at sikre aftalen om
migrationspagten og understregede, at
"europæernes penge ikke kan ende i
lommerne på regeringer, der misbruger folks grundlæggende rettigheder".
Renew
Fra Renew Europe informerede Stéphane Séjourné, formanden for den
liberale gruppe, om vigtigheden i at udnytte de resterende måneder af den
nuværende lovgivende forsamling. Séjourné påskønnede fremgangen af
den europæiske grønne pagt, samt de skridt der er taget som reaktion på
pandemien og Ruslands aggression mod Ukraine. Formanden for Renew
insisterede også på, at EU skal fokusere på genindustrialisering af Europa.
I sin reaktion på talen var Séjourné mere kritisk overfor migrationsområdet
og lande, der ikke følger EU’s spilleregler. Han understregede her behovet
for en langsigtet plan på migrationsspørgsmål, og kritiserede reglen om
enstemmighed i Rådet. I den forbindelse, opfordrede han Europa til at lytte
til dommernes desperate anmodninger i Polen og Ungarn.
De Grønne
I spidsen for den grønne gruppe kritiserede Philippe Lamberts folk, der vil
sætte klima- og miljølovgivningen på pause. Lamberts fandt, at "vi
er ikke
hævet over naturen (...) uanset om vi kan lide det eller ej, er der grænser for,
hvad vores planet kan tage, og hvad den kan give".
Ifølge den grønne
gruppe, repræsenterer den grønne omstilling "den
største enkeltstående
økonomiske mulighed for Europa".
Ligesom sin kollega i Renew, italesatte
Lamberts også retsstatsprincippet, og opfordrede Kommissionen til at
intensiverer sin indsats imod overtrædelser - ikke kun i Polen og Ungarn.
ECR
Ryszard Legutko, formanden for De Europæiske Konservative og
Reformister, satte spørgsmålstegn ved hvorvidt, unionen er i bedre form,
end den var for 20 år siden. Legutko fandt, at "svaret
er nej, da der mere end
nogensinde er ustabilitet, usikkerhed og høj inflation".
Dette blev
underbygget af argumenter om, at menneskesmugling trives i øjeblikket, at
Green Deal er en dyr luksus, at omkostningerne ved EU's fælles gæld vil
være dobbelt så store som forventet, og at EU's budget er i ruiner.
 EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 35: EU-nyt vedr. talen om Unionens tilstand 2023.
2749921_0005.png
Legutko fandt, at Kommissionen bevæger sig i retning af oligarki, og at den
blander sig for meget i nationale politik. I den forbindelse, fandt ECR også at
Kommissionen forsøger at vælte regeringer, de ikke bryder sig om, efter at
have gjort retsstatsprincippet til en karikatur.
Identiet og Demokrati (ID)
Med Green Deal fandt Marco Zanni, formanden for ID, at EU har "en
historisk mulighed for at være mindre ideologisk og mere pragmatisk".
Zanni
fandt i den forbindelse også, at EU skal håndtere klimaforandringerne uden
at skade
"vores landmænd, virksomheder eller boligejere".
Zanni satte spørgsmålstegn ved de bebudede undersøgelser af
udenlandske subsidier, og fremhævede at EU allerede er bekendt med, at
Kina er involveret i unfair konkurrence. På migrationsområdet fandt Zanni, at
det ikke vil være muligt at
”løse problemet”,
selv om man i EU ikke kan blive
enige i, at "alle
der ikke har ret til at være her, skal holde sig væk".
The Left
Venstrefløjsgruppen blev repræsenteret af Martin Schirdewan, som fandt, at
"sand
politisk succes er reel effekt for et flertal af befolkningen, ikke ved
veltalende taler".
I den forbindelse mente han, at virkeligheden for mange
europæiske borgere er dyster pga. faldende realløn og stigende
leveomkostninger, på trods af tomme løfter.
Schirdewan anklagede Kommissionen for at promovere et EU, der tjener
virksomheder over de europæiske borgere, hvorved han nævnte, at 95
millioner mennesker i EU trues af fattigdom. I den sammenhæng, var det
særligt arbejderne, pensionister og enlige mødre der blev fremhævet.
Vil du vide mere?
•
•
•
Kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand
Europa-Parlamentets Forskningstjeneste: von der Leyen-Kommissionens
seks politiske prioriteter: status efter 2023
Unionens tilstand 2023
–
Hensigtserklæring (inkl. varslede initiativer)
Produceret og skrevet af:
Maria Wildfang Madsen, Stagiaire i Bruxelles & Klaus Andersen, Folketingets repræsentant ved
EU, tlf. 6162 3084
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget